Flere sider af det sunde liv. En projektevaluering af ph.d. Birte Kaiser

Transkript

1 Flere sider af det sunde liv. En projektevaluering af ph.d. Birte Kaiser

2 Flere sider af det sunde liv Indledning... 3 Evalueringens grundlag... 3 Afsnit 1: Hvad var meningen?... 5 De fire første perspektiver... 5 Sundhedscoach... 6 Ønsker, forventninger og succeskriterier... 6 Fra viden om sundhed til handling... 6 Netværk... 6 Relationelle kompetencer blandt gruppelederne... 6 Bredt kulturelt sundhedsbegreb... 6 Succeskriterier for deltagerne... 7 Afsnit 2: Hvilken viden og hvilke handlinger er skabt?... 8 Fra viden om sundhed til handling... 8 Sundhed og kultur... 8 Bredt sundhedsbegreb og motiverende kommunikation... 9 Velvære i nuet, mindfulness og målgrupper Relationelle kompetencer Netværk Opsamling af best practice fra Projekt Flere Sider af det Sunde Liv Afsnit 3: De ni enkemænd Enkemændene fortæller Afsnit 4: Den gode kultur i 4x Kulturprojekt med at skrive og rappe bagefter Sundhedslæseklub Videofilm optaget på Ipad Eventyrbrødrene Samtale med børnene Opsamling og perspektivering af sundhed med enkemænd og børn Afsnit 5: Sundhedslæseklub i Kabyssen Hvad ser sundhedslæseklubbens iagttager? Hvad siger deltagerne? Hvad siger lederen af sundhedslæseklubben Bilag Fælles Mål Billedkunst Fælles Mål Elevernes alsidige udvikling Fælles Mål Billedkunst Bilag

3 Indledning Hermed følger en evaluering med særligt fokus på projektdeltagernes oplevelser og udbytte af de klubkoncepter, der er sat i vej i forbindelse med Flere sider af det sunde liv. I den forbindelse vil tre lokale koncepter blive evalueret her: Enkemændene fra Greve kommune 4. Klasse fra Strandskolen, Karlslunde Læseklub for ældre i Brandlundparken, Brande Det er endvidere hensigten gennem evalueringen at pege på den rolle, som bibliotekerne kan spille i forbindelse med folkesundheden, og i den sammenhæng, hvordan bibliotekarerne og deres samarbejdspartnere kunne klædes på til at varetage opgaver som sundhedscoaches i forbindelse med de lokale projekter. Da klubkoncepterne er tværfaglige og tværinstitutionelle har det endvidere været hensigten at afdække de udfordringer og gevinster, der er forbundet med samarbejdet på tværs, og indenfor rammerne af et klub-koncept. Evalueringens grundlag Projektet evalueres både internt og ekstern. Dette er den eksterne evaluering, og den er gennemført af mig, ph.d. Birte Kaiser fra University College Syddanmark. Ud over evalueringen har jeg også tilknytning til projektet gennem et oplæg på opstartsseminaret og et kortfattet kursus for klublederne i sundhedscoaching. Det drejer sig om tre formiddage gennem projektperioden og en eftermiddag, som jeg har planlagt og gennemført. Gennem disse har jeg også fået adgang til klubledernes tanker, handlinger og erfaringsdannelser undervejs. Grundlaget for evalueringen er dels skriftligt materiale, dels fokusgruppeinterview af målgruppen og af klubledere og deltagelse i formative evalueringsmøder og erfaringsudveksling. Det formelle skriftlige materiale består af opslag om arrangementer, breve til potentielle målgrupper, referater fra møder og statusrapporter til Kulturstyrelsen. Men også skriftlige selvevalueringer efter afsluttede forløb og videreformidling af indhentede erfaringer indgår. Således blev rapporten Det spirer og gror fra Ensomme gamles værn formidlet. Det er en evaluering af et lignende projekt, hvorfra deltagerne kunne høste erfaringer og bygge videre på. Lister over velegnet litteratur til sundhedslæseklubber i forskellige kontekster blev formidlet og en artikel fra Kristeligt Dagblad, som omhandlende digte i sorgbearbejdning. Kurset i sundhedscoaching er skriftligt evalueret ud fra to overordnede spørgsmål om, hvad deltagerne har fået ud af det, og hvordan de har anvendt den erhvervede viden. Ud fra en viden om, at det er tanken, der styrer vores følelser og handlinger, faciliterede jeg en dialog på Karlslunde Sundhedsbibliotek, om væsentlige elementer i det tværfaglige projekt omkring læsegruppekoncepter, kultur og sundhed. Denne dialog fandt sted i april 2013, hvilket altså var godt og vel halvvejs inde i projektet og efter flere forskellige erfaringer med at etablere sundhedslæseklubber. Det kunne kaldes en formativ evaluering med det formål, at klubledere fik mulighed for at perspektivere deres måder gribe om projektet og at reflektere over de bagved liggende tanker. Hele dialogen som blev optaget på diktafon, er udskrevet og indgår i analysen af projekterfaringerne. Derudover har jeg gennemført et fokusgruppeinterview med enkemændene fra Greve, et med børnene fra 4.x og et med pensionisterne fra Brandlundparkens dagcenter. De er ligeledes udskrevet og indgår i evalueringen som deltagernes stemmer. Endelig er sundhedslæseklublederne blevet interviewet om deres egne projekter. De involverede i Greve indgik i et fælles fokusgruppeinterview og sundhedslæseklubbens leder i Ikast-Brande er interviewet alene. Alle interviews er optaget på diktafon og helt eller delvist udskrevet. Endelig har jeg overværet den uformelle samtale mellem enkemændene ved en frokost og overværet en højtlæsning med sundhedslæseklubben i Kabyssen på Brandlundparkens dagcenter. 3

4 Jeg tilstræber desuden gennem evalueringen at være tro mod de mål, som projekt Flere Sider af det Sunde Liv bygger på, og de teoretiske perspektiver, som blev introduceret på opstartsdagen. Derfor har jeg valgt kort at redegøre for disse i afsnit et og samle sammen i afsnit to på de selvsamme punkter. Det kan således betragtes som den viden, som hele den eksterne evaluering har genereret under hver af de felter, som aktørerne fik præsenteret og selv skabte i projektperiodens opstartsfase. Derefter kan læseren forvente fire afsnit med en mere detaljeorienteret beskrivelse rundt om de tre projekter og sundhedscoachforløbet. Det er her, den interesserede læser kan få fornemmelser af stemninger, refleksioner og beslutninger, der træffes for at fuldende spændende lokale sundhedslæseklubber. Det skal lige nævnes, at navnene på lederne af sundhedslæseklubberne ikke er anonymiserede, sådan som det ellers ofte sker i evalueringer. Min begrundelse herfor er, at det skal være muligt for andre at komme i kontakt med og bygge videre på de erfaringer, der er skabt gennem dette projekt. Det er en del af formålet med projektet. Noget sådant ville blive gjort unødigt vanskeligt, hvis lederne blev anonymiseret. Et andet aspekt er, at projektbeskrivelsen gøre lettere og mere autentisk, når jeg benytter klubledernes fornavne. Evalueringen sluttes af med et par bilag. Ph.d. Birte Kaiser, Udvikling og forskning, UC Syddanmark, Esbjerg December

5 Afsnit 1: Hvad var meningen? Flere Sider af det Sunde Liv har en tværfaglig tilgang til sundhed. Det overordnede ansvar hviler i en styregruppe med sekretariat i Herning bibliotekerne. Det er også herfra, at der er kontakt til Kulturstyrelsen, som er projektets finansielle ophav sammen med bibliotekerne og sundaktører i de tre kommuner, der er involveret i Herning, Ikast-Brande og Greve kommuner. De lokale projektgrupper styrer aktiviteter og økonomi i det kommunale regi. Indholdet i aktiviteterne planlægges, gennemføres og evalueres af klublederne, der er projektets hovedaktører. Der er således tale om et tværfagligt og tværnationalt projekt, der er præget af stor diversitet og kun sparsomme fælles erfaringer, der kan bygges videre på. Hele projektet blev starter i april 2012 med et kick-off seminar på Hernings Bibliotekerne. Formiddagen blev sat af til at give en fælles oplevelse af, hvilke teoretiske perspektiver, der kunne berige en fælles forståelse af projektet gennem de næste halvandet års tid. Ud over disse mere teoretiske perspektiver var det hensigten, at alle grupperne skulle arbejde videre med de erfaringer med læseklubber, der allerede eksisterede. I Projekt Flere Sider af det Sunde Liv, skulle det blot foregå i nye og anderledes kontekster, hvor aspekter af sundhedsfremme skulle være tydelige, og det skulle skabes tværfagligt mellem bibliotekerne og sundhedssektoren. Projektet trak også på tidligere erfaringer med guidet fælles læsning og relevant viden fra lignende projekter. Ensomme Gamles Værn og Læseforeningen havde fx gennemført et kvalitativt forskningsprojekt med henblik på at skabe viden om Guidet Fælles Læsning for ældre. Deres målgrupper var ældre med demens, ældre, der er ensomme og isolerede, ældre indvandrere og flygtninge og ældre med depression. Da de udgav deres evalueringsrapport Det Spirer og gror, lå det lige til højrebenet at bygge videre på deres erfaringer. Ambitionen med projekt Flere sider af det sunde liv var at udvikle et bæredygtigt koncept, der kan udbredes til andre biblioteker og sundhedsaktører nationalt i et forsøg på at tage et fælles ansvar for folkesundheden. Meningen var at nå ud til borgere, der ikke af egen fri vilje melder sig ind i klubber eller møder op til kulturelle arrangementer. Især mændene har projektets opmærksomhed. Alle aktiviteterne i Flere sider af det sunde liv gennemføres i sundhedslæseklubber. Klubkonceptet er valgt fordi det skaber mulighed for at være sammen i mindre grupper. Det skaber tryghed, som kan munde ud i netværk og socialt samvær på sigt, men det er også sårbart på grund af forfald eller frafald. Evalueringen drøftes, og i den forbindelse kommer den formative evalueringsmodel SMTTE på banen. Den ville være interessant at have som fælles udgangspunkt for projektdeltagernes planlægnings, beslutnings og evalueringsgrundlag. De fire første perspektiver Det første oplæg på kick-off seminaret handlede om sundhed og kultur, som to af hinanden afhængige elementer. Det stod sundhedskonsulent Louise Theilgaard Nikolajsen for. Det er ikke til at se på sundhed uden om kulturen og omvendt. Sundhed i dette projekt skulle være bredt funderet og tænkes ind i kulturelle mønstre. Livsstilsskavanker er kulturelt forankrede, og skal vanerne ændres, må man arbejde med den del af kulturen, som de er en del af. Derefter fulgte et oplæg af mig, ph.d. Birte Kaiser, om motivation og mentorkarrusellen som drivkraften i det sunde liv med indre motivation og ydre sproglige støtte til de mennesker, der har behov for at fastholde eller styrke deres sundhed. Ved at lytte til borgerens evner, ønsker og gode grunde til at ville ændre på uhensigtsmæssige livsstile, kan hjælperen gå ind og stimulere de små skridt, som er mulige og nødvendige for borgeren at tage. I dagens tredje perspektiv blev leveret af Per Brændgaard, der er cand.scient. i human ernæring, og hans indlæg fokuserede på Motion eller mindfulness-baseret livsstilsændring og den evidente viden, der er omkring en mindfull tilgang til livets vanskelige forandringsprocesser. At være fuldt til stede mens man spiser sine måltider og at nyde at være, hvor man er, når man bevæger sig viser med tiden hen til større og 5

6 mere livsvarige ændringer, i modsætning til de fleste slankekure og motionsprogrammer, der har svært ved at slå igennem som varige livsstilsændringer. Endelig som det fjerde perspektiv blev deltagerne ført ind i Sundhedsbegrebet af innovationskonsulent Peter Thybo. Han understregede Antonovsky salutogenetiske revolutionerende idé om, at sygdom er hvordan man har det, mens sundhed er hvordan man tager det. At tage det let, når livet gør modstand kræver, at vi er i stand til eller kan hente hjælp til at skabe sammenhæng, fordi vi begriber, kan håndtere og se meningen i det, der skal gøres. Sundhedscoach Som led i at skabe et sundt kulturmøde med borgerne i de lokale grupper blev alle gruppeledere tilbudt et sundhedscoach kursus på fire gange af tre timer. Formålet var at skabe kommunikative kompetencer, således at gruppelederne mere bevidst brugte sprogets mange muligheder for at skabe velvære, tillid, motivation og mindfulness. Ønsker, forventninger og succeskriterier Et par måneder efter opstartsseminaret blev der sat fokus på personlige ønsker til projektet, ønskede mål og resultater gennem en gruppeproces ud fra en Gameplanning i Fredericia. Her skal blot nævnes nogle samlende elementer, som har betydning for, hvordan de enkelte projekter kan evalueres fremadrettet. Først vil ønskerne altså blive præsenteret og senere hen vil erfaringerne blive spejlet heri. Dermed bliver de fire perspektiver samt ønskerne, forventningerne og succeskriterierne til maskerne i evalueringen. Den fremadrettede evaluering skal forstås således, at andre har muligheden for at tage over, hvor dette projekt slap eller bygge videre på de erfaringer, der er indhøstet gennem Projekt Flere sider af det sunde liv eller lade sig inspirere. Fra viden om sundhed til handling Bibliotekarerne ønskede at borgere, politikere og sundhedsaktører fremover ville se bibliotekerne som en af portene til et sundere liv, og de glædede sig til det nye samarbejde med sundhedsprofessionelle og håbede på, at de skulle i gang med at skabe bevægelse både for borgerne og for dem selv som medarbejdere. De ønskede at blive forstyrrede i deres vanetænkning og at få foldet guidet fælleslæsning ud på andre måder i nye rammer. Netværk Styregruppen stilede krav om at parterne leverede handlemuligheder, så borgerne fremadrettet blev i stand til at skabe eller indgå i netværk ved at styrke deres relationelle kompetencer og strategier for livsmestring. For bibliotekarerne blev det derfor betydningsfuldt, at de indtager en aktiv faciliterende rolle, hvor nysgerrighed, inspiration og også i begrænset grad forstyrrelser er i centrum i en positiv anerkendende atmosfære, der skaber rum for borgernes egne iscenesættelser gerne uden for bibliotekets matrikel. Og det blev anset for væsentligt, at der arbejdes med andre medier end bøger. Relationelle kompetencer blandt gruppelederne Det var vigtigt for bibliotekarerne, at de ikke skaber afhængighed gennem deres projekter, men bidrager til at gøre borgerne ansvarstagende og på sigt selvkørende. Det vil sige, at der skulle arbejdes med tillid, rummelighed og forskellighed så det bliver klart, at der er plads til den anderledes tænkende og at dialogen skal være den bro, der skal føre mennesker sammen, når der skal træffes beslutninger og skabes socialt samvær. Bredt kulturelt sundhedsbegreb Sproget skal afstemmes, så det underbygger den positive sundhedsmæssige effekt, som kulturen kan generere gennem æstetiske oplevelser. Gruppelederne skal have indsigt i, hvad der kan motivere målgruppen og hvilke specielle hensyn, der eventuelt skal tages. Gruppelederen skal endvidere være inspirator og 6

7 fødselshjælper for gruppen og kunne indgå som proces-leder frem for driftsleder. Gruppeledere skal endvidere kunne indgå i og bearbejde problemer i eller med gruppen. Succeskriterier for deltagerne Succeskriterierne for deltagerne skulle være følelsen af at opnå et forpligtet gruppetilhør og som medgift opnå ny energi, glæde og spænding. Det skal give mening for den enkelte at deltage i projektperioden, og noget skal fortsætte efter afslutningen. 7

8 Afsnit 2: Hvilken viden og hvilke handlinger er skabt? I dette afsnit samles evalueringens væsentligste erfaringer sammen ud fra de tilgange, som er omtalt herover. Projektet bærer præg af, at der har været mange bolde i luften, som kan være vanskelige at gribe alle sammen, også selvom der i starten er gjort meget for at skabe fælles forståelse for opgaven. Den opsamlede viden i dette afsnit stammer primært som tidligere nævnt fra tre af læseklubberne, nemlig Enkemændene, Børnene i 4.x og de gamle i Kabyssen Fra viden om sundhed til handling Læseklubdeltagere kan lide at være sammen om noget og ikke mindst at gøre noget sammen. Og de kan lide at blive ledet af kompetente klubledere, som skaber trygge rammer og gode stemninger. Det kan med bestemthed siges efter projektet med Flere Sider af det Sunde Liv, for det er noget af det mest karakteristiske, der kommer frem, når jeg spørger deltagerne, hvad de har fået ud af deres sundhedslæseklub. Sådan kalder jeg det ikke, og jeg tror heller ikke, at de ville vide, at det var en sundhedslæseklub, de havde deltaget i. De taler ikke om sundhed eller om det at læse noveller. De taler om at være socialt sammen, grine sammen og gøre noget værdifuldt sammen med andre. Og de taler om sundhedslæseklubbernes ledere som meget kompetente og værdifulde at være sammen med. Klublederne kan også lide at gøre nye ting med borgerne, fx lave videofilm med 4.x med en Ipad, når man kun lige har haft mulighed for at forberede sig meget kortvarigt på programmellet. Det er grænseoverskridende, siger børnebibliotekaren, der vovede sig ud i nye kulturelle oplevelser med 10 årige skoleelever i deres iver for at understrege betydningen af at skabe nye venskaber og modvirke mobning. Og bibliotekaren fra Karlslunde, der var på udflugt med enkemændene havde ikke oplevet noget lignende. I løbet af 7 udflugter med blandt andet højtlæsning under åben himmel og på diverse cafeterier var hun kommet tættere ind på enkemændene end på nogle af de bibliotekskunder, hun har mødt gennem årene på biblioteket også i læsekredse. Hun oplever, at det giver det sociale samvær en ekstra dimension at være på udebane. Og hun var helt sikker på, at det tværfaglige samarbejde med sundhedskonsulenten Lene skal fortsætte. Det var menneskeligt berigende og satte helt anderledes tanker i spil. Det var netop dette samspil, der muliggjorde, at ni enkemænd fik et kulturelt tilbud i en sundhedslæseklub. Sundhed og kultur At sundhed trues og skabes i og af de kulturelle kontekster, man indgår i, er der ingen i 4.x, der er i tvivl om. Mobning kender de fleste til. Flere af informanterne fra 4.x har selv prøvet at blive mobbet i skolen én eller flere gange i deres unge liv. Man kan faktisk godt få ondt i maven af at blive mobbet, siger en pige, der har haft sådanne oplevelser helt inde på livet. Børnene er enige om, at det er vigtigt at danne nye venskaber, når klassen er helt ny. De fortæller, at det er dejligt at have venner i sin klasse. En informant fortæller, at hun fik sine veninder til at hjælpe sig, da hun følte sig mobbet af drengene. En anden fortæller, hvordan han har haft venskaber lige fra vuggestuen, gennem børnehaven til hans forrige klasse. Nu er han blevet skilt fra sin ven, og det er han meget bedrøvet over. Det gør faktisk, at han som den eneste hellere ville være blevet i den tidligere klasse. Alligevel er det godt, at de arbejder med mobning og venskaber, siger han. Og det er dejligt at grine sammen over eventyrbrødrene, for de var meget sjove. For enkemændene var besøg på forskellige kulturinstitutioner indbegrebet af sundhed. Alle kunne være med på trods af diverse skavanker, som en af dem udtrykte sig. Komme ud og se sig om i kommunen sammen med andre. En af enkemændene havde boet i Gentofte Kommune hele livet, men var seks år tidligere flyttet med konen til Greve, hvor datteren boede. Han oplevede sig beriget af at have set så mange forskellige steder i kommunen. Og han oplevede det berigende, de andre med lokalkendskab ville indvie de ham i deres indsigt. 8

9 Det bliver også tydeligt, at skønlitteraturen ikke er den eneste vej til æstetiske oplevelser. Og bibliotekarerne kan sagtens skifte bogen ud med andre kulturelle oplevelser i nærmiljøet. Jamen det er bare det med sidde her og hygge sig med en kop kaffe og lidt højtlæsning, siger Anna C i Kabyssen, når jeg spørger hende, hvad der er godt ved at være med i en sundhedslæseklub. Men det er også hende, der med begejstring, leende fortæller, at hun sidste gang gik lige ind til naboen efter klubmødet og sagde, at nu skulle naboen bare sidde og lytte, for hun havde sådan en morsom novelle at læse for hende. Den glæde hun havde haft ud af højtlæsningen ville hun gerne bringe videre til naboen, der heldigvis var med på ideen. Jeg spurgte Anna C, om hun så også grinende lige så meget anden gang. Det bekræftede hun, og jeg så, at hun stadig kunne grine højt ved erindringen om novellen. Læseklublederen gør sig mange overvejelser over valget af noveller og digte. Hun er alene om opgaven og meget dedikeret. Hun vil helst finde den bedste novelle og det allerbedste digt til de gamle på plejecenteret, men finder undervejs ud af, at det vigtigste nok er, at hun selv oplever at have fundet en god novelle. Hendes eget engagement i de temaer, der dukker op gennem teksten betyder, at hun kreerer en stemthed, der tryllebinder et ganske særligt nu, når hun stopper op og giver plads til, at deltagerne kan komme frem med det, som de netop er kommet i kontakt med. Bredt sundhedsbegreb og motiverende kommunikation Det skulle hurtigt vise sig, at bibliotekarer og sundhedsprofessionelle sprogligt og forståelsesmæssigt kunne ligge langt fra hinanden. Dermed kunne de også tolke deres opgaver som klubledere forskelligt. For hvad ville det egentlig sige at afstemme sproget, så det underbyggede den positive sundhedsmæssige effekt, som kulturen kan generere gennem æstetiske oplevelser. Klublederne havde indsigt i, hvad der kan motivere målgruppen, og hvilke specielle hensyn, der eventuelt skulle tages. Men når det kom til prioriteringen af, hvilke sider i aktiviteten, der skulle motiveres til, så viste forskellene sig. Det sociale ligger sproget. Vi forbinder os med hinanden gennem sproget, og det er i denne forbundethed, at det sociale opstår. Vi betjener os af flere genrer. Vi ytrer os på én måde, når vi taler med fagkolleger, mens det er en helt anden genre, vi benytter os af, når vi er sammen i familien. Det er også gennem sproget, at vi erkender verden, og det medfører netop, at vi ser verden forskelligt. Vore værdier farver vores måde at forstå, hvad der er rigtigt og forkert, godt og skidt. Og disse pejlemærker, dem skaber vi gennem vores opvækst, uddannelse og valg af livsstile. Vi ser altså verden forskelligt og vi taler forskelligt om den. Mens bibliotekarerne især havde sans for og følte sig fagligt forbundet med æstetiske oplevelser, så var de sundhedsprofessionelle mere målrettede i deres måde at tænke på og implementerer mere målrettede aktiviteter. Disse forskelle kunne ind imellem virke som snublesten, måske især i starten af projektperioden, og især i arbejdet med yngre borgere. Ved midtvejsevalueringen i april 2013 blev de to tilgange åbenbaret og drøftet. Det æstetiske som en væren og det målrettede som en gøren. De to sider af en sund tilgang til livet. Sundhedsaktørerne kunne også være tilknyttet plejesektoren og have en yderst perifer men betydningsfuld rolle, som dem, der skabte det sted, hvor sundhedslæseklubbens ledere kunne udfolde deres aktiviteter. Projektet har tydeligt vist, at forudsætningen for, at ældre medborgere bliver faste medlemmer af en læseklub kræver, at aktiviteten indgår i kendte rammer for måder at være sammen på. I denne sammenhæng kan også peges på betydningen af frivillige, der kan stå for det praktiske som borddækning og for besøgsvenner, der hjælper kørestolsbrugere sikkert frem og tilbage. De frivillige bliver tilmed formidlere, en slags tolke, som sundhedslæseklubbens leder kan trække på. Og især besøgsvenner kan desforuden yde deres bidrag til at forlænge nydelsen af den oplæste tekst ved at diskutere den efterfølgende med dem, de besøger. Alt dette medvirker til at forhøje nydelsen af at være tilknyttet en klub. Og af nydelsen følger livskvalitet. Der opstod ind imellem rent velvære. Blandt enkemændene var der ikke tvivl om, at klublederne fungerede som inspiratorer og fødselshjælper for klubben og at de indgik som kompetente procesledere og facilitatorer. De spottede også problemer, 9

10 som opstod omkring den enkelte borger, og tog initiativ til, at særlige foranstaltninger tog hånd om problematikkerne. Den sundhedsprofessionelle fremhæver, at hun gennem projektet fik øje på, hvordan en enkemand fik sværere og sværere ved at holde fast i de livskvaliteter, som var afgørende for hans helbred. En tilstødende sygdom var for alvor ved også at forringe hans sundhedstilstand. Hans sociale netværk var smuldret og hans gode humør forsvundet. Gennem projektet blev den forringede livskvalitet set og en motiverende kommunikation iværksat, så sundhedsteamet fik mulighed for at få ændret kursen inden det gik helt galt for enkemanden. Sundhedscoach Som led i projektet gennemførte jeg et sundhedscoach forløb på fire gange fire timer. Forløbet skulle tilpasses projektet, men det skulle vise sig, at behovene for kommunikative færdigheder blev oplevet meget forskelligt. Bibliotekarerne så sig i rollen som den servicerende og de sundhedsprofessionelle så sig som forandringsagenter. Rollen som sundhedscoach kunne dække over begge rolleopfattelser, men var mest tiltænk den intervenerende, forandrende. Kurset startede samtidig med projektet i øvrigt, og de tre første kursusgange var løbet af stablen inden årsskiftet til På dette tidspunkt var der til gengæld ikke gennemført nogen sundhedslæseklub aktiviteter. Der opstod således en forskydning mellem den kommunikative opkvalificering og behovet for nye kommunikative strategier, hvilket muligvis satte sit præg på motivationen. Det fortæller naturligvis også noget om, hvor vanskeligt, det kan være at sætte nye skibe i søen i det hele taget. Et par graviditeter og en længerevarende sygdomsperiode betød udskiftning i såvel projektledelsen som blandt klublederne, og det medførte nye forhindringer, som dog blev overvundet undervejs. Kurset indeholdt både viden, træning og mentalt bevidsthed om kommunikative strategier. Ud fra devisen om, at som man råber i skoven får man svar skulle sundhedscoachkurset bidrage til, at deltagerne kommunikerede ud fra aktiviteternes hensigt, fx at være lyttende og spejlende, når der skulle skabes tillid og tryghed og være perspektiverende, når det gjaldt om at skabe refleksioner, og strukturelt talende, når der skal informeres. Der blev sat fokus på anerkendende kommunikation og læring og narrative selvdannelser. Og træningen foregik bl.a. med videooptagelser. Der har været blandede oplevelser af forløbet. En enkelt mente decideret ikke, at hun fik noget andet end hyggelige samtaler med fra kursusgangene. I hendes sundhedslæseklub skulle hun varetage opgaver, hvor hendes egne sundhedsprofessionelle kompetencer var fuldt ud tilstrækkelige. En anden havde kun deltaget en enkelt gang og kunne derfor ikke udtale sig. Andre havde haft mere udbytte af forløbet. En beskriver hvordan hun i sundhedslæsegruppen med psykisk sårbare bedre kunne holde fokus på det betydningsfulde og lade resten fare. Og hun gennemskuede, hvor effektive styringsredskaber hun havde fået indblik i, og som hun efterfølgende mere eller mindre systematisk kunne anvende i sit arbejdet med sundhedslæsegrupperne. En anden beskriver, hvordan større viden om spørge- og samtaleteknik havde gjort hende mere opmærksom på at stille åbne, interesserede, nysgerrige spørgsmål, og give sig god tid til at lytte og ikke være dømmende. Hun anvendte den nye viden i oplæsningsseancen med børnene, hvor hun beskriver, hvordan hun blev mere opmærksom på den måde, hun formulerede sig på. Det blev endvidere beskrevet, hvordan en deltager havde fundet indblikket i det nonverbale kropssprog brugbart, ligesom kommunikative kompetencer til at styre sundhedsklubmøder havde hjulpet flere. Den sidste kursusgang blev afholdt den 11. april 2013 i Greve. Den var ikke som de andre, idet der blev arbejdet mere med de mentale tanker og overbevisninger, der styrer vores forståelse og dermed vores kommunikation. På dette tidspunkt var flere af projekterne i gang, og den større kommunikative bevidsthed tog sit afsæt i faciliterende spørgsmål under erfaringsudvekslingen. Samtalerne blev optager på diktafon og delvis udskrevet. Det var her, vi drøftede betydningen af at arbejde mere realistisk med at finde målgrupper, og at tage udgangspunkt i de interesser, som de udvalgte selv havde. Det var også her, at det fremgik, at de selv 10

11 som planlæggere og ledere af aktiviteterne havde brug for tryghed og tillid. Et tværfagligt samarbejde kræver trygge rammer, som ikke kommer af sig selv. Det skal der arbejdes på. Paralleller til sundhedslæsegrupperne blev tydelige. Og det blev fremhævet, at brugerperspektivet skulle opprioriteres med klublederen som facilitator. Begreber som mental sundhed blev endevendt, for det viste sig, at der var flere opfattelser af, hvad det indebar og det samme gjaldt opfattelsen af forskelle på at læse faglitteratur og skønlitteratur i sundhedslæseklubberne. Sundhedslæseklubbernes berettigelse i forskellige sammenhænge blev taget op med udgangspunkt i Ikast-Brandes erfaringer med arbejdsløse depressionsramte. Hvad kunne en sundhedslæseklub gøre for dem, og hvilke kommunikative kompetencer kræves for at lede en sådan gruppe forsvarligt? Det var også her vi drøftede, hvad en evaluering er, og hvordan vi gennem formative evalueringer kunne bruge erfaringer fra det første forløb til det næste. SMTTE modellen skulle være behjælpelig til formålet med sit fokus på sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Det var dengang, vi talte om, at jeg skulle ud og evaluere det tredje forløb, der blev gennemført, mens SMTTE modellen skulle systematisere erfaringerne fra de to første forløb af klublederne selv, og have indflydelse på de efterfølgende aktiviteter. Men sundhedslæseklubberne blev kun gennemført en eneste gang med hver sin målgruppe. Det gav derfor ingen mening at benytte modellen. Velvære i nuet, mindfulness og målgrupper. At være i nuet og føle velvære er en væsentlig del af Guidet fælles læsning. Det er en æstetisk oplevelse, som man deler med andre. Og det er en væsentlig del af koncepterne omkring sundhedslæseklubberne. Fra sådanne oplevelser er der ikke langt til mindfulness, der handler om slippe tankerne, der driver os hid og did og hengive os til sansernes oplevelse af dette nu. Nogle af de første lokale projekter, der lå på tegnebrættet handlede om mindfulness, formentlig inspireret af det brede sundhedsbegreb, sammenhængen mellem sundhed og kultur og et provokerende oplæg fra Per Brændgaard. Begge projekter startede med et kulturelt tilbud fra biblioteket til samtlige borgere. Af den fremmødte skare skulle kommende klubdeltagere hvervet. Greve benyttede Per Brændgaard som indleder, mens Herning havde lavet en aftale med psykolog Kamilla Lange, der er forfatter til bogen Vind kampen mod vægten. I Herning fik de en overtegnet liste, mens ingen Greve blev hvervet til den kommende sundhedslæseklub. Det viser kun, at det, der leder sig praktisere det ene sted ikke nødvendigvis kan gennemføres det andet sted. Da Herning ville oprette en ny sundhedslæseklub efter samme koncept som det første, ja så var der for få tilmeldte til at den kunne oprettes. Det er ikke til at regne ud, hvornår tiden er inde for et bestemt tilbud. Og der går meget energi med at udbyde aktiviteten, og måske endnu mere ved manglende tilslutning. De to koncepter i henholdsvis Herning og Greve var inspireret af hinanden, men alligevel forskellige, - måske især fordi de henvendte sig til forskellige målgrupper. Og netop målgrupper skulle vise sig at være et af de områder, hvor projekterne har mødt de største udfordringer. Det er vanskeligt at ramme en målgruppe med et projekt, der er anderledes end de projekter, vi kender fra tidligere. Mange borgere ved, hvordan man bruger et bibliotek, og går til sports-, sundhedsog motionstilbud. De gør det i forskellige huse. Det er blevet en vane. Her er så et projekt, hvor man blander kortene og læser højt i en svømmehal, i skoven eller på et museum og motionerer på biblioteket. Og ikke nok med det, men man rækker også ud efter nye målgrupper som depressionsramte, pensionister, enkemænd og overvægtige. Det var meget ambitiøst. Når det lykkedes at ramme en ny målgruppe viste det sig at gå mest gnidningsfrit, når målgruppen i forvejen var kendt og defineret. Der var muligheden for en direkte henvendelse, hvor den enkelte borger kunne sige til eller fra til stede. 11

12 I Ikast-Brande kunne sundhedslæseklubber også lade sig gennemføre i regi af arbejdsløses kurser på jobcentret. Igen et eksempel på en målgruppe, som i forvejen er samlet. Og på plejecentret, hvor en sundhedslæseklub kan oprettes som en blandt flere andre aktiviteter i kendte rammer med borgere, der i forvejen er tilknyttet dagcenteret på anden vis. I Greve lagde læseklubledere meget vægt på, at enkemændene skulle have indflydelse på det, der skulle foregå. Og det skulle vise sig at have betydning for samværet i gruppen. Mændene havde på skift deres force indenfor det valg, der var truffet, og kunne derfor yde et særligt til fortællingerne om stedet, de besøgte og deres associationer dertil. En 4.x er også en gruppe, som sundhedsbiblioteket kan gå lige til. Den er defineret og samlet. Men at komme indenfor kræver til gengæld sit. Læseplaner, trin- og slutmål for fagene, årsplanlægningen og i sidste ende formålet med folkeskolens virke fordrer, at projekterne kan indgå i og bidrage til opfylde målene. Så et projekt, der skulle løbe af stablen i september måtte allerede planlægges i foråret. Til gengæld kom der masser af energi, glæde og spænding ud af de fire kulturelle projekter, som bliver sat i værk for at fremme venskaber og modvirke mobning. Og børnene kan om nogen være i nuet og sanse omgivelserne. Både eventyrbrødrene og Kong Karsten var både til at grine af, men også til at mærke, hvor ondt det er at mobbe og blive mobbet. Og det sammen med rap-tekster og filmproduktioner. Også de efterlader billeder i børnenes hoved af de fælles kulturelle oplevelser, de har haft i deres helt nye klasse, hvor de alle sammen skulle lære hinanden bedre at kende i fire mindre projektgrupper, og hvor de skulle stifte nye venskaber. Relationelle kompetencer Flere Sider af det Sunde Liv er et sundhedsprojekt, der er initieret af bibliotekerne og støttet af kulturstyrelsen. Dialogen er en af projektets grundstene. Med den skulle projektet nå ud til borgere, der ikke umiddelbart selv søger dialogen med bogen eller med sundheden. Skulle en dialog i værk, så måtte bibliotekarer og sundhedsagenter ud, hvor de mennesker var, som dialogen var tiltænkt. Dialogen skulle ikke bare være i gang for sin egen skyld. Den skulle bruges til at bygge bro mellem mennesker og skabe relationelle kompetencer, så relationerne kunne fortsætte efter projekterne ophørte. Om det er sket kan der ikke siges noget afgørende om på nuværende tidspunkt. En vej til dialog, som fremhævedes allerede i projektets opstart var, at sundhedslæseklubberne skulle arbejde med diversitet, rummelighed og tillid. Af mine samtaler med deltagerne fremgår det tydeligt, at de oplever sig vældig godt behandlet. I Kabyssen på plejecentret lyder det samstemmende, at de bliver så godt behandlet. Bibliotekaren, som de selvfølgelig er på fornavn med er så dygtig til at læse. Hun går ikke for hurtigt frem, siger de, og så stopper hun op, så vi kan tale lidt om det vi hører. Det er spændende at få lov at fortælle, fremhæves ligesom det at grine sammen opleves stimulerende for det gode samvær. Og de peger endvidere på den tryghed, det skaber, når hun læser så langsomt og giver dem så god mulighed for at ytre sig. Der er ikke enighed omkring bordet om, hvad den bedste novelle har været. De har været så forskellige siger Karen, der er frivillig så der har været lidt for enhver smag. Karen klarer rollen som mediator rigtig godt. Inden pensionen arbejdede hun i samme hus som lønarbejder. Så hun ved, hvad der skal til. Og hun indtager selv en meget ydmyg, men betydningsfuld rolle for relations dannelserne. Sundhedslæseklubbens leder fortæller på baggrund af hendes erfaringer i Kabyssen, at hun har gjort sig nogle tanker om, hvad hun gerne vil med læsegruppen at vi mødes og hygger os over en kop kaffe og en god historie at deltagerne får en fælles oplevelse, som de kan referere til sidenhen at deltagerne får en flig af kendskab til hinandens levede liv, som kan være udgangspunkt for nærmere snakke at deltagerne får vækket sanserne, og husker episoder, de troede var glemt at der opbygges en tillid i gruppen, som gør det lettere at dele livserfaringer at vi har den fælles litterære oplevelse at deltagerne reflekterer over eget levet liv i relation til teksten 12

13 at teksten rører deltagerne at deltagerne får lyst at læse teksten igen at deltagerne får vakt/genvakt en litterær interesse at deltagerne lever sig aktivt ind i teksten og bidrager enten med grin, gråd, suk, smil, input eller refleksioner Det ses her over, hvordan relationelle kompetencer går igen i lederens refleksioner over, hvad der øger pensionisternes livskvalitet. At dele den æstetiske læseoplevelse med andre og derigennem åbne op for personlige erindringer gennem livet om livet i fællesskaber. I sundhedslæseklubben for enkemændene fortalte de ved evalueringen, at de nok havde svært ved at fastholde alle relationer i klubben. Dertil var de for forskellige, blev der sagt. Og mens forskelligheden kunne være et plus, når de var ude i en kulturel oplevelse sammen, så oplevede de, at den var en svaghed, hvis de skulle finde sammen på egen hånd uden deres mentale guider, bibliotekaren og den sundhedsprofessionelle. Det er jo ikke en sorggruppe for efterladte enkemænd som en af deltagerne fortalte, selvom det er det, vi er fælles om, at vi har mistet vores koner for nyligt. Så længe projektet kører er enkemændene med. De møder op til aktiviteterne, selv om det værker både her og der, og benene ikke helt vil, som man kunne ønske sig. De tager ansvar for deres egen aktive deltagelse, og de går i dialog med klublederne og hinanden. Og de tager ansvar for, at jeg får viden om deres oplevelser under evalueringen. Men at de bliver en selvkørende gruppe er nok for meget at håbe på. Til gengæld kan den sundhedsprofessionelle se, at de, der kan svømme er kommet i gang med det, og ham, der kan cykle, gør det også ud til deres forskellige aktiviteter. Og bibliotekaren har opdaget et enkelt besøg af en enkemand på biblioteket og en anden har meldt sig som instruktør på de kommen it-kurser for ældre. Det er også et væsentligt ansvar at tage på sig. Benny, der var enkemand havde haft en særlig relation med en af de andre enkemænd, som han fortalte om ved evalueringen. Det var ikke kun mig, der hørte den, men også de andre i sundhedslæseklubben for enkemænd. Han fortalte, at han har talt meget tæt med Erling, der ikke deltog i evalueringen. ham kom jeg så tæt på, fortæller Benny så man kan næste sige at det var utroligt, og det var jo, fordi vi var fremmede for hinanden, men så turde vi alligevel være åbne for hinandens inderste inde. Det var sket under rundvisningen på Arken, hvor de havde set Carl Henning Pedersen. Kunsten havde ikke gjort så meget indtryk på Benny, som mødet derinde i det allerinderste. Han fortæller også, at de udvekslede telefonnumre og adresser, men at ingen af dem havde taget initiativ til at følge op til denne nære relationelle kontakt igen. Børnene i 4.x deltog i kulturprojekter og skabte selv kultur, mens de arbejde med deres nye venskaber. De skulle gøre noget sammen, handle sammen. Sådanne produktionsfællesskaber kan kun bæres oppe gennem relationer, der skabes i dialogen. Trygheden i gruppen, glæden og dedikationen skulle udgøre de rammer, der kunne bære projekterne oppe, og det lykkedes til fulde. Børnene synes, det havde været sjovt. De smilede, mens de sagde det under min evaluerende samtale med dem. Og det fortalte alt om den rummelighed, der havde været omkring børnene. Klublederne, der ikke var vant til at planlægge projekter med børn var ind imellem overraskede over, hvor lang tid ting tog. De kom bagefter i deres planlægning, men børnene havde ikke oplevet, at blive skyndet på. Så sundhedsbibliotekarerne havde holdt deres frygt for ikke at nå det, de skulle - inden døre. Og børnene fik lov at tage ansvar i deres eget tempo. Og de var stolte af deres produkter, og reflekterende i forhold til deres temaer om venskaber. Fra Gameplanning seminaret i Fredericia blev der lagt vægt på, at det skal give mening for den enkelte at deltage i projektperioden, og at noget skal fortsætte efter afslutningen. Det synes også at blive tilfældet ved de tre projekter, jeg har evalueret. Dette noget er svært at definere. Men her fremkom flere bud på, hvad det kunne være. Netværk Fra styregruppen blev stillet krav om, at læseklublederne skulle bidrage til, at deltagerne lærte at indgå i netværk og bevare netværksrelationer med henblik på at finde strategier for livsmestring gennem pri- 13

14 mære netværk, så som familie og venner. Men også de netværk som sundhedsaktører og bibliotekarer har part i, skulle styrkes. For bibliotekarerne blev det derfor betydningsfuldt, at de indtog en aktiv faciliterende rolle, hvor nysgerrighed, inspiration og også i begrænset grad forstyrrelser blev centrum for en positiv anerkendende atmosfære, der skabte rum for borgernes egne iscenesættelser gerne uden for bibliotekets matrikel. For de tre projekters vedkommende, som jeg har haft mulighed for at drøfte med deltagerne kan det slås fast, at bibliotekarerne har været uden for deres egne domæner. Og de har ageret professionelt derude ifølge mine informanter. De er netop gået ind i de netværk, som allerede var etableret, såsom dagcenteret og skolen. Og der har de bragt noget nyt frem. Noget, de gamle og børnene ikke tidligere har prøvet, set eller hørt. De har skabt kulturelle fællesskaber. På dagcenteret fortsætter andre kulturelle oplevelser med andre aktører. Det er dagcentrets metier. Og i skolen skabes nye projekter af lærerne og eventuelt også andre for og med børnene. Så der er ikke opstået nye langvarige netværk, men der er skabt relationelle kompetencer, der kan bruges, når børn og voksne skal indgå netværk. Opsamling af best practice fra Projekt Flere Sider af det Sunde Liv Evalueringen af Projekt Flere Sider af det Sunde Liv kan nu dokumentere, at tværfagligt samarbejde kræver tid, tillid og tryghed for at munde ud i aktive handlinger. Det blev endvidere tydeligt, at processen fremmes af faciliterende gruppeledelse, som til gengæld kræver kommunikative kompetencer. Med sådanne får dialogen lov at blomstre og diversiteten komme til sin ret ved at vise sin kreative mangfoldighed gennem fordybende refleksivitet. Faciliterende processer skaber også deltageraktivitet i sundhedslæseklubberne. Men det kræver, at lederne tør gå ind i dialogen med deltagerne og tro på, at deltagerne har noget på hjerte som kan gøres gældende. Det er dokumenteret, hvordan øget fokus på kommunikationen bevirker, at den ledende facilitator evner at spørge åbent, interesseret og nysgerrigt til deltagernes associationer, meninger og værdier. Det er gennem projektevalueringen påvist, at denne form for deltagerinvolvering betyder meget for deltagernes oplevelse af sundhedslæseklubbernes aktiviteter. Lederen skal derfor kunne tro på, at sundhedslæseklubberne mere handler om at være til stede, relatere sig til andre og skabe liv og glæde end at møde op med velgennemtænkte, velmenende projektplaner på endnu ikke udvalgte deltageres vegne. Gennem projekt Flere Sider af det Sunde Liv er der skabt fokus på betydningen af at ramme sin målgruppe, og der er gjort mange omkostningstunge erfaringer med gode projektideer, som ikke lod sig realisere. Evalueringen har ikke undersøgt, hvorfor de potentielle målgrupper udeblev, men et kvalificeret gæt kunne lyde på, at den påtænkte målgruppe aldrig opdagede, at der var noget i spil for den eller måske slet ikke så sig selv ind i rollen som deltager i denne eller hin sundhedslæseklub. Til gengæld viste projektet, at man godt kan pege på en målgruppe, som kommunen er bekendt med i forvejen og spørge den, om den vil være med. Det ville både jobcenter, dagcenter, folkeskole og enkemændene. Det gav projekterne godt rodfæste og gode vækstbetingelser. Projekt Flere Sider af det Sunde Liv kan dokumentere, at bibliotekerne har deres berettigelse både som en serviceorganisation for læsende danskere og som opsøgende facilitatorer i kulturprojekter uden for bibliotekets trygge mure, hvor andre former for samvær kan skabe nye oplevelser af sammenhænge og livskvalitet. 14

15 Afsnit 3: De ni enkemænd Projektet blev til i et samarbejde mellem Lykke fra biblioteket og Lene fra Greve Kommunes sundhedsteam. Det er sundhedsteamet, der har kontakten til potentielle deltagere. Det blev derfor dem, der inviterer 12 mobile mænd i alderen fra 72 til 88 år, der var blevet enkemænd for nylig til at deltage i sundhedsprojektet, hvoraf de 9 takkede ja til indbydelsen. Dermed var enkemandsklubben startet. Mottoet for arbejdet i enkemandsklubben var inspireret af Piet Hein, der bliver citeret for at sige: Helbred er, hvordan man har det. Sundhed er hvordan man ta r det. Helbredet kunne der ikke gøres meget ved i sundhedslæseklubben. De fleste var mærket af diverse skavanker, som de selv sagde, så det blev sundhed, der skulle bygges videre på. Vi aner allerede, at klublederne læner sig op af et bredt sundhedsbegreb sammen med en gruppe mænd, der alle har en del år på bagen, er godt brugte og for nylig har mistet deres hustruer. Derfor skriver klublederen også i et lille hæfte om projektet, at mændene har bedre af at være aktive, have det sjovt og godt end at blive passive, ensomme og syge. Klublederne har virkeliggjort aktiviteter, som enkemændene selv er kommet med forslag til. De blev spurgt, hvor de kunne tænke sig at mødes næste gang, og det er disse forslag, der blev sat i værk. Ifølge klubledernes egen evaluering blev det til nedenstående aktiviteter med et gennemsnitligt fremmøde på 68 % på trods af gentagne hospitalsindlæggelser og andre aldersrelaterede forhindringer. Af oversigten fremgår, hvor mange enkemænd, der dukkede op til de enkelte aktiviteter og af datoerne fremgår, at arrangementerne sådan cirka har fundet sted en gang om ugen, at der har været ni af slagsen og en evalueringsdag med frokost i Tune Hallens cafeteria. Og åbning for en tiende sammenkomst ved juletid. Datoer Aktivitet Antal enkemænd 8. maj Introduktion på Greve Museum maj Fremvisning af trænings-, aktivitets- og spisemuligheder på Langagergård inkl. højtlæsning maj Guidet rundvisning på kunstmuseet Arken inkl. højtlæsning 8 2. juni Veterantogtur i Hedeland inkl. højtlæsning juni Rundvisning på Greve Bibliotek inkl. højtlæsning juni Guidet fælles læsning på Greve Bibliotek juni Oplæg på Nældebjerg om Greve Kommunes Ældreråd inkl. højtlæsning juli Guidet tur i Køge Miniby 5 15

16 31. juli Guidet tur på Mosede Fort sept. Opfølgning og evaluering af projekt 7 Ved hvert arrangement var der også Guidet fælleslæsning. Når enkemandsklubben skulle på museum, ja så var det i museets cafeteria, at der blev læst højt. Og skulle de med veterantoget, så var det ude i naturen, der blev læst. Men hvad er guidet fælleslæsning? Fra klubbens lille hæfte om enkemandsprojektet er følgende forklaring sakset: Ord gør godt er konceptet, som i sin enkelhed er en læse-gruppe samlet om socialt samvær med højtlæsning i en hyggelig, afslappet atmosfære. En bibliotekar læser en novelle højt i passende bidder. Her i mellem er det muligt at reflektere over det umiddelbart læste, hvis man har lyst. Deltagerne er også velkommen til bare at lytte. Tryghed i en mindre gruppe uden forudsætninger er nøgleordene. Erfaringer fra både England og Danmark viser, at skønlitteraturen kan noget helt særligt. Den kan bringe os såvel til det ydre som det indre rum i løbet af ganske få sekunder. Den rummer hele den menneskelige erfaringsverden. Ind i bogen ud i livet! Novellerne har klubben ikke haft meget indflydelse på. De er udvalgte af bibliotekaren, der har flere års erfaring med læsekredse. Og de har heller ikke matchet de steder, de har besøgt. Bibliotekaren fortæller, at hun har gjort et ihærdigt forsøg på at skabe sammenhæng, men uden synderligt resultat. Den første novelle, Den misundelige frisør var så lang, at den skulle deles over tre gange. Den blev delt op, så der var en cliffhanger ved hver afslutning. Det betød, at klubdeltagerne var nødt til at møde op den kommende gang, hvis de ville følge med i, hvad der skete med Bents hår. Hele novellen var på omkring 90 sider. Det gjorde ikke noget, at novellen blev bidt over, for det gav også anledning til, at de kunne minde hinanden om, hvad det var, der skete sidste gang, og hvordan det nu var fat med hans strithår. Sådan fortæller bibliotekaren. Og det skabte også en fælles latter i gruppen, samtidig med, at hver enkelt havde noget at fortælle de andre om deres egne frisørerfaringer. Alle har et forhold til deres frisør, og nogen har meget langvarige forhold, for frisør, det er ikke noget, man lige skifter ud, mente enkemændene og på den måde kan man have den samme frisør gennem 40 år. Lene reflekterer over en utilsigtet indflydelse, som hun mener, novellen havde på enkemændene. De har simpelthen været mere soignerede efter den frisørfortælling, fortæller hun, før havde de hår- og skægvækst alle vegne, men efter højtlæsningen af den misundelige frisør blev de trimmede og studsede. Det kunne selvfølgelig også godt være, fordi de nu skulle mødes med Lene og Lykke, som de gerne ville gøre et godt indtryk på. Nogle af mændene fortalte, at de havde fået kommentarer fra deres kvindelige bekendte om, at klipningen klædte dem, og det berettede de stolte videre til de andre i gruppen. En af enkemændene har sågar startet en dame-petanqueklub hjemme i haven. Måske ikke udelukkende på grund af novellen og hans egen hårpragt, for det er ikke til at sige, hvordan hændelser påvirker hinanden. Men denne aktivitet tog sin begyndelse, mens sundhedslæseklubben var ved at afslutte novellen om den misundelige frisør. Fortællingen var velvalgt og satte gang i noget også i noget utilsigtet, og det var måske det allerbedste. Det er svært at finde relevante tekster, der kan ramme alle. Gruppen er mænd i alderen 72 og 88 år med hver deres styrker og genvordigheder, og det giver udfordringer i valget af noveller. Enkemandsprojektet har haft en stor værdi, mens det har stået på. Det er både klubledere og deltager i sundhedslæseklubben enige om. Men den får svært ved at stå på egne ben, hvis lederne trækker sig. Lene 16

17 vil efterspørge, hvad de har foretaget sig, når de mødes til et klubarrangement inden jul, således at de opmuntres til at tage initiativer til at mødes og styrke deres netværk. Vi kan nok ikke forvente, at ni bliver venner for livet, siger Lene, men hvis et par stykker finder ud af at bruge hinanden og komme til noget sammen eller bruge hinandens kompetencer, så er det også godt. Lykke og Lene mener også, at enkemændene muligvis vil komme ned på biblioteket eller lægge mere mærke til de tilbud, der sendes elektronisk ud til dem, fordi de kender afsenderne. Men ikke alle enkemændene er på nettet, og under fokusgruppeinterviewet fornemmes hos enkelte endog en vis modstand mod al den opmærksom, som de elektroniske medier har fået. Sundhedslæseklublederne har lyst til at tage flere initiativer, der ligner eller ligger i forlængelse af projektets afslutning, men det er et ledelsesanliggende at prioritere. Det er virkelig en indsats, der gør en forskel for nogle mennesker, der ellers ikke er højt prioriterede i samfundet, mener Lykke. Samtidig giver hun også udtryk for, at det giver biblioteket en ny mulighed for at skabe kendskab til bibliotekerne, Hun henviser bl.a. til kulturminister Marianne Jelved ytringer om, at litteraturen skal længere ud, så er her en oplagt mulighed. Men det tager tid at opbygge nye klubber. Der skal findes temaer, som trækker, og deltagere, som vil være med. Og der skal måske arbejdes endnu mere på netværksdannelser ligesom at klubkonceptet muligvis skal justeres. Det er svært at tage et koncept fra sportsverdenen og føre det over blandt mennesker, der netop har valgt sporten fra. Spørgsmålet bliver så, om der er bibliotekarer nok, der har lysten og forudsætningerne for at bevæge sig uden for biblioteket på den måde, som sundhedslæseklubberne lægger op til? Det er muligt, at vi her støder ind i en af de kompetencemæssige udfordringer, som også skulle undersøges gennem projektet. Det hører i hvert fald ikke til bibliotekernes normale formidling. Det kan minde om guidet fælleslæsning, men adskiller sig også væsentligt derfra, og det er så spørgsmålet, om bibliotekerne og bibliotekarerne oplever, at det er væsentlige ydelser i deres regi? Hvad er det for en faglighed, man skal have for at kunne det, som nu er afprøvet i Flere Sider af det Sunde Liv? Det samler evalueringen op på andetsteds. Men det kan allerede nu afsløres, at de to sundhedslæseklub ledere mener, at man først og fremmest skal ville relationen. De er af den opfattelse, at den er altafgørende for et vellykket projekt. Enkemændene fortæller Projektet er færdigt den dag jeg ankommer. Der afholdes fællesspisning i Hallens hyggelige kantine, hvorefter det lille selskab bestående af 7 enkemænd, to projektledere en bibliotekar og en sundhedsrepræsentant samt mig selv, der evaluerer, forhaler til kaffen og chokoladen i et rum, hvor vi kan tale uforstyrret sammen om, hvordan projektet har været. Den sundhedsprofessionelle Lene er meget initiativrig, og starter med at spørge til, om de skal ses igen, hvilket mændene er helt med på. Helst en onsdag. I samme åndedrag beder hun alle mændene om at overveje, hvad der ville være spændende for dem at komme ud til. Hvis ikke de fandt på noget, så ville hun vælge, og som hun pointerede, så var det ikke sikkert, at de var lige så begejstrede over hendes valg, som hun var. Dermed var projektet forlænget med endnu et arrangement ved juletid. Kaffekopperne deles rundt på Lenes initiativ. Enkemændene er ikke helt tilfredse med koppernes udseende og to af dem må byttes ud med mere rene kopper. Bibliotekaren sendes op i cafeteriet, og en enkemand spørger, om han skal skænke kaffe til mig. Jeg takker ja. Lene tager initiativ til at starte, selvom bibliotekaren Lykke ikke er kommet tilbage med kopperne endnu. Lene beretter, at hun allerede fra starten har fortalt mændene, at sundhedsteamet meget gerne ville starte sådan nogle netværksgrupper, og at de allerede har fire forskellige grupper, der kører, hvoraf enkemændene er den ene. De andre er netværk omkring bestemte sygdomme eller boligområder. I dette projekt skulle det så undersøges, hvordan højtlæsning bidrager til det gode liv, forklarer Lene. Derfor er derfor, at Lykke og biblioteket knyttet til, og der ansvaret for højtlæsningen ligger. Nu er det projekt ved vejs ende, fortæller hun videre, og at det er derfor, at der er en evaluator til stede. 17

18 Det nytter ikke noget, at Lykke og jeg sidder og siger, at det går rigtig godt med mænderne, siger Lene og det vækker latter. Deltagerne opfordres til at komme med deres input. Jeg introducerer diktafonen og ingeniøren tager ordet: Den plejer at have en meget god virkning. Ingen tør sige noget, når den er tændt. Ingeniøren spørger, om det er særligt interessant, hvad Lykke har bibragt projektet, og Lene svarer, at det er fordi Kulturstyrelsen har betalt for projektet. Men alt har interesse. Jeg fortæller, at jeg skal evaluere, og derfor er meget interesseret i at høre fra dem, hvad de har fået ud af at deltage. Og jeg vil til en start meget gerne høre noget om, hvorfor de har valgt at tage de steder hen, som de har. Ingeniøren fortæller, at projektet afhænger af de to, der styrer det Lene og Lykke. Hvordan de griber det an. Han mener, at det er deres indsats, der gør den store forskel. Han fortæller videre, at de godt nok har vært med til at planlægge, men det er den måde, de er gennemført på, der har gjort det hele. Ingeniøren har fået rigtig meget ud af turene, fordi han ikke er, har boet mere end 6 år i Greve kommune. Derfor har udflugterne bevirket, at han har lært egnen bedre at kende. En anden ting, han fremhæver, er åbenbaringen af, at han ikke er alene om at have mistet sin elskede hustru. Alle i sundhedslæseklubben er i samme båd. Da jeg spørger, hvilken betydning, det har for dem, at de ikke er alene, siger ingeniøren, Ja, hvad skal jeg sige, den stemning, der kommer omkring bordet er forskellig. Nu er I her lige, men ellers er det mænd, der sidder her, og han reflekterer videre over, at stemningen ville have været anderledes, hvis der også var kvinder til stede. Mænd snakker anderledes sammen end hvis selskabet består af både mænd og kvinder, fortsætter han og det har betydet noget for ham. Jeg spørger om det er en anden form for fortrolighed, der opstår, når der udelukkende er mænd til stede, men ingeniøren ved ikke rigtig, om han vil kalde det for fortrolighed, men det er andre emner. Han peger hen på den af de andre enkemænd og fortæller, at Henrik cykler, og at det jo er en positiv idrætsgren, og når Henrik giver udtryk for sin glæde ved at cykle, så kan det have en afsmittende virkning rundt omkring, fordi de andre tænker, at her er en, der har et godt helbred, og det må være fordi han gør noget ved det. Jeg spørger derefter Henrik, om han har lagt mærke til, at han muntrer op, men det havde han ikke. Ingeniøren fortsætter med at fortælle, hvordan Henrik kommer cyklende til det hele også den gang de var i Hedehusene. Ingeniøren fortæller også om en anden enkemand, der har skrevet om sit liv, og givet Lykke lov til at læse det, han havde skrevet. Ingeniøren kendte intet til Greve, de han og konen flyttede dertil for 6 år siden. Det var datteren, der boede i kommunen, og hende ville de gerne knyttes lidt tættere til. Det har de ikke fortrudt. De kom fra Gentofte kommune og ingeniøren er meget tilfreds med skiftet, for det er ligesom mere personligt i Greve, hvor man får breve fra Sundhedsteamet og kræftteamet og andre, man bliver kontaktet af. Det er bedre at være gammel i Greve end i Gentofte efter ingeniørens mening. En anden enkemand har til gengæld boet hele sit liv i Tune, og kender kommunen ud og ind. Han fortæller, at han helt har glemt, hvordan det sundhedslæseklubben kom i stand, men at han også har været meget tilfreds med at være med. Greve kommune gør ufattelig meget, fortæller han. Og det har han haft brug for, fordi han mistede ufattelig meget af omgangskredsen, da konen døde, og det oplever han, at der bliver kompenseret fint for i dette selskab med alt det, de har været ude for. De har fået snakket på kryds og tværs og det var netop, hvad han kunne bruge. Der er blevet taget hånd om dem, siger han, i en grad, der er næsten helt urimeligt. Lene ringer i tide og utide og det er ikke negativt ment, siger han, Tværtimod. Jeg vil sige, hun holder os i ørerne. Jeg ville ønske, at det kunne fortsætte. Han mener ikke, at de er kommet så tæt på hinanden til, at de kan klare sig uden projektlederne. Han mangler en fællesnævner for gruppen, nogle fælles interesser, der kan knytte dem tættere sammen, video eller kortspil eller den slags. Hvis de nu var fire-fem stykker, der satte sig sammen en aften og spillede kort, så behøvede Lene og Lykke ikke at være til stede. Lene minder dem om, at de har en deltagerliste med telefonnumre, og at de bare kan tage kontakt til hinanden. 18

19 Benny blander sig i dialogen. Han pointerer, at de nok nu er nået dertil, hvor de kunne tale om deres interesser for at se, om der skulle være slægtskaber. Vi har jo ikke talt sammen over bordet om dette her, siger han og fortsætter Og det kunne jo nemt lige være her, man kunne lufte tanken og få en fornemmer, for det at skrive sammen, det syns jeg ikke. Benny har ligesom overtaget ordet fra ingeniøren og går videre med at fortælle, at også han synes at samværet med de andre og med begge damer har været meget berigende. Han har set frem til møderne, og er altid gået derfra i et rigtig godt humør, så han synes, det har været en fantastisk succes. Ingeniøren tager tråden op igen og fortæller om turen i Hedeland, hvor han hundefrøs. Der blev en latter og diskussion om, hvem der havde haft tæpper, og hvem der afleverede dem igen. De blev enige om, at det havde været en skøn tur trods kulden lige før sommeren rigtig kom. Kurt sad i skjorteærmer, husker de, det må have været cykelturen, der havde gjort det muligt, for det var en meget kold søndag. Endnu en enkemand vil tilslutte sig det sagte og giver udtryk for, at de to piger har gjort det rigtig godt. Han har set frem til møderne, og glæder sig over, at det fortsætter inden jul. Han deler også opfattelsen af, at den individuelle personlige kontakt i gruppen er meget begrænset, og stiller spørgsmålstegn ved, om den overhovedet er til at etablere. Benny har været ude for at han har snakket meget tæt med Ejvind, der ikke er mødt op til evalueringen. Ham kom jeg så tæt på, fortæller Benny så man kan næste sige at det var utroligt, og det var jo, fordi vi var fremmede for hinanden, men så turde vi alligevel være åbne for hinandens inderste inde. Det skete mens de gik rundt på Arken og kiggede på Carl Henning Pedersens malerier. Selve samtalen havde varet 5-10 minutter men sat sig dybe spor, og Benny var overrasket over, hvor hurtigt, det kunne gøres. Det kræver noget, for hvis de andre skal åbne sig, så skal man også selv åbne sig. Og det er ikke bare noget man lige gør. Specielt ikke mænd siger han. Hans stemme blev grødet, mens han berettede. Vi samledes os om det vi manglede allermest vores koner, forklarer Benny de andre og jeg var sådan set så overrasket så åbne vi var i løbet af ganske kort tid. Jeg har også hans adresse derhjemme og han gav mig sit telefonnummer men jeg har ikke fulgt det op. Jeg spørger, om der var noget der nede på Arken, der fik dem til at åbne sig for hinanden. Ja,, svarer Benny. Vi gik der ved siden af hinanden og havde det samme problem. Det havde vi. Og det fandt vi meget, meget hurtigt ud af. Og jeg var simpelthen dybt overrasket over, så hurtigt at man kunne åbne sig. Ingeniøren følger op på fortællingen ved at berette om en pårørendegruppe, som han har været med i. De havde alle en fælles oplevelse af sygdom, fortalte han, så de lettere kunne snakke sammen om sygdom eller hvad det nu kan være, - hvordan de havde det selv. Men den her sundhedslæseklub var jo ikke en pårørendegruppe, slutter han af. jo, siger Benny vi har den fælles baggrund at vores respektive hustruer, de er væk, og det er det, vi har til fælles, og det var det Ejvind og jeg vi fandt ud af meget hurtigt. Og hans tanker i forbindelse med det var lig mine og dermed indså jeg, at jeg ikke var alene. Samtalen fortsætter med en drøftelse af turen til Mosede Fortet, der var helt anderledes. Der var en anden stemning, og de gik rundt og hyggede sig. På den måde kan man også lær hinanden at kende og finde ud af, at ham den anden der, han er også flink. Dialogen udvikler sig til et spørgsmål om, hvad er meningen egentlig er med den her sundhedslæseklub. Den dybe mening er at vi skal danne grupper. Sådan har jeg forstået det. Altså skal vi danne interessehistorier på tværs af gruppen her, siger ingeniøren så. Det bliver ikke bekræftet, men Lene fortæller, at det også kan handle om, at man finder sammen om noget engang imellem eller bare møder op til arrangementerne, fordi man gerne vil hjemmefra og opleve lidt. Den besked bekommer ingeniøren godt, og han henviser til at der jo også altid er et fint fremmøde. Han mener, at det er fordi det er hyggeligt. Vi kommer måske fordi vi har behovet og fordi det er der, siger 19

20 han. Og så kommer spørgsmålet, om det skal fortsætte. Og vi skal komme med nogle forslag. Og det kan da blive sjovt at se, hvad vi kan finde ud af. Derefter udvikler der sig en livlig debat om, hvor de kunne tage hen. Flere museer nævnes, vikingeudstillingen på Nationalmuseet eller Louisiana. De kunne og gå til koncerter og på teaterbesøg. Men også bryggerier og andre listige steder kommer i spil. Selv julehjerteklipperi nævnes. Ingeniøren foreslår også, at de kunne starte en læseklub nede på biblioteket. De kunne læse den samme bog og diskutere den. Han er ikke slev den store læser, men han kunne da huske, at de havde haft det sjovt, når de diskuterede Den Misundelige Barber. Jeg synes, at besøget på biblioteket var interessant, siger Benny, men oplæsningen der, den var en lille smule afsides for mig. Det har jeg vel lov at sige. Jeg var meget glad for at du fortalte det om biblioteket. Det var meget godt. Og personen Lykke er også rar. Men selve det at få læst en bog op, det er ikke noget. Jeg ville hellere læse en bog højt for dig end at få læst en bog højt. Ingeniøren spørger til den idé, han kom med. Den med at de selv læste og så diskuterede. Men Benny siger afvisende: Det hørte en tid til, hvor jeg læste højt for tre små børn. Efter en kort afstikker om ældrerådet taler de om andre tilbud i kommunen. Det nævnes, at der er sket prisændringer på forskellige aktiviteter, bl.a. Op på dupperne, der er steget fra tre til otte hundrede kroner for en sæson. Eigil går på banen igen med en fortælling om, hvor lidt han foretager sig, og hvordan hans netværk er skrumpet efter konens død. Jeg er meget inaktiv, siger Eigil, på den ene og den anden måde, fordi jeg ikke kan noget som helst. Det generer mig i øvrigt rigtig meget, siger han, lige pludselig at være så handicappet, som man er, når man mangler den ene hånd. Det er meget, meget, meget begrænset, hvad man kan med en hånd, og det gør også noget ved netværket. Nu har det stået på alt for længe og du ved jo, at når man enten taler sammen på telefonen eller mødes Hvorn går det, der kan jeg gøre to ting, enten kan jeg lyve tykt og sige, at det går strålende, eller også kan jeg fortælle hvordan det hænger sammen, og jeg er selv så træt af at skulle fortælle det, og jeg er også helt sikker på at folk er lige så trætte af at høre på det. Så der står jeg midt i vadestedet der, men hvis jeg siger, at det går strålende så foreslår de, at skal vi så ikke gøre sådan og sådan, men så må jeg sige, at nej, det kan jeg ikke, fordi jeg er så dårlig. Jeg er meget isoleret lige i øjeblikket De andre minder ham om, at han ikke er den eneste i flokken, der har noget at slås med. De har også deres, men de udbasunerer det ikke. Man må være positiv, siger flere af de andre enkemænd, for så får man noget positivt tilbage. Ingeniøren fortæller om et foredrag, som han har hørt. Det var Per Larsen, der fortalte om sin kamp mod kræften gennem 10 år. Og gennem ham har ingeniøren lært, at man ikke skal bekymre sig eller være ked af det, man ikke kan. Derimod er det værd at fokusere på det, man kan, være glad for det. Eigil replicerer, at han er enig med Per Larsen langt hen af vejen, og så tales der ikke mere om Eigils genvordigheder. Jeg spørger så, om de føler sig klædt på til at overtage Lenes og Lykkes lederansvar, men det gør de ikke endnu, siger de. Ikke endnu. Det kræver mere overskud end de er i stand til at mobilisere at være leder og overtage formandsstolen. Jeg minder Benny om, at han er leder af en petanqueklub, men Benny mener langtfra, at han er god nok til at overtage Lenes plads. Måske om et par år føjer han til. Dialogen sluttes af med, at drøfte de nært forestående kurser for ældre, der gerne vil lære it. Mindst en af enkemændene vil gerne stille op som instruktør. Han har også taget billeder på deres udflugter og lagt dem på nettet til glæde for alle, der kan finde dem. Der takkes af, og enkemændene går hver til sit. 20