Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2012

Transkript

1 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2012 Innovation: Analyse og evaluering 15/2012

2 Kolofon Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2012 Udgivet af: Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade København K Telefon: Fax: Udgivet i maj 2012 ISSN: Publikationen kan downloades fra Styrelsen for Forskning og Innovations hjemmeside: Lay out: Richard Larsen Grafisk

3 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2012 Styrelsen for Forskning og Innovation maj 2012

4 Indhold 1. Resumé Introduktion FoU-investeringers betydning for samfundet Prognose for erhvervslivets FoU i 2011 og Udvikling i erhvervslivets innovation Prognose for erhvervslivets innovation Barrierer for virksomhedernes investeringer i FUI Erhvervslivets forskning, udvikling og off-shoring (international outsourcing) Erhvervslivets FUI fordelt på virksomheder og brancher Bilag 1: Spørgeskemaanalyse - metode Bilag 2: Beregning af estimater for virksomhedernes FoU-investeringer og innovationsaktiviteter i 2011 og Bilag 3 CIS 2010: statistik for erhvervslivets forskning, udvikling og innovation Denne rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem Styrelsen for Forskning og Innovation og Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervsfremme. 4

5 1. Resumé Dette års prognose for erhvervslivets investeringer i forskning, udvikling og innovation (FUI) tegner et fortsat positivt billede af udviklingen fra 2010 til Tal fra Danmarks Statistik viser, at den private sektors investeringer i forskning og udvikling (FoU) i 2009 for første gang nåede op over 2 pct. af BNP, og dette niveau er holdt i 2010 dog med et marginalt fald. Andelen var i ,20 pct. af BNP og i ,10 pct. af BNP. Dermed kan Danmark fortsat leve op til EU s Barcelonamålsætning om, at samfundets samlede investeringer i FoU skal udgøre over 3 pct. af BNP (3,06 pct. i 2010). De offentlige investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP udgjorde i ,98 pct. De private investeringer i forskning og udvikling målt i faste priser er steget hvert år siden De private investeringer i FoU udgjorde i ,9 mia. kr. Denne prognose for erhvervslivets FoU skønner, at FoU-investeringerne i 2011 steg til et sted mellem 38,8 mia. kr. og 40,2 mia. kr. For 2012 vil erhvervslivets FoUinvesteringer ifølge prognosen fortsat stige til at udgøre mellem 39,4 mia. kr. og 43,6 mia. kr. opgjort i faste priser. Erhvervslivets investeringer i FoU (mia. kr., faste 2010-priser) Progn. * ** ** 38,8 39,4 Worst 29,2 30,5 30,9 29,9 30,3 30,7 30,1 35,6 37,5 36,9 40,2 43,6 Best Kilde: FoU Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til 2010 (2010-opgørelse er foreløbig), spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknolo-gisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse for prognosetal for 2011 og 2012 (n=1016). Denne prognose fra Styrelsen for Forskning og Innovation for erhvervslivets investeringer i forhold til BNP bygger på Danmarks Statistiks opgørelser over BNP og Finansministeriets seneste prognose for udviklingen i BNP. I 2011 og 2012 ventes BNP målt i faste priser at vokse nogenlunde i takt med erhvervslivets FoU-investeringer. Prognosen for andelen af erhvervslivets investeringer i FoU målt i forhold til BNP er angivet som et worst-case- og et best-case-scenario. I worst-case-scenariet skønnes udviklingen for investeringerne i FoU, som andel af BNP i 2011, at blive omkring 2,21 pct., og for 2012 er skønnet omkring 2,19 pct. mod 2,10 pct. i Der skønnes at blive tale om en mindre stigning i 2012 i forhold til I best-case-scenariet skønner prognosen, at erhvervslivets investeringer i FoU, som procent af BNP, kom- 5

6 mer til at være på 2,29 pct. i 2011 og 2,43 pct. i I dette scenario er der tale om, at de historiske stigninger i erhvervslivets investeringer, som er set i perioden , i bedste fald vil kunne fortsætte i 2011 og Prognose for erhvervslivets FoU som pct. af BNP i 2011 og 2012 Best case 2,43% 2,29% 1,94% 2,20% 2,10% 2,21% 2,19% Worst case 1,64% 1,73% 1,78% 1,69% 1,68% 1,66% 1,63% Pct. af BNP Erhvervslivets udgifter til egen FoU, historisk FoU, prognose * 2011** 2012** Kilde: FoU Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til 2010 (foreløbig opgørelse), spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse for prognosetal for 2011 og 2012 (n=1016). BNP Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til 2011, Økonomisk Redegørelse, december 2011 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet for prognosetal for I år er det anden gang, at prognosen for erhvervslivets investeringer i FoU kan sammenlignes med Danmarks Statistiks faktiske opgørelser over udviklingen. Her viser det sig, at der er en relativt god overensstemmelse imellem den faktiske udvikling og prognoserne. Prognosen fra 2011 viste, hvordan erhvervslivets investeringer i FoU ifølge Danmarks Statistik i 2009 lå lige i underkanten af den forventede udvikling ifølge prognosen fra Og den efterfølgende opjustering af FoU-investeringerne i 2009 fra 34,7 mia. kr. til 36,7 mia. kr. (i forbindelse med Danmarks Statistiks endelige opgørelse offentliggjort i 2012) betyder reelt, at erhvervslivets investeringer i FoU i 2009 ender med at ligge lige midt i det beregnede interval baseret på prognosen fra Tilsvarende ligger Danmarks Statistiks netop offentliggjorte foreløbige opgørelse af FoU-investeringerne i 2010, som andel af BNP, ganske tæt på den forventede udvikling ifølge prognosen fra

7 Denne prognose fra Styrelsen for Forskning og Innovation indeholder for første gang et skøn over udviklingen i erhvervslivets produkt- og procesinnovationer. Tallene fra Danmarks Statistik viser, at andelen af samtlige virksomheder, der har innoveret inden for de seneste tre år, er steget fra at udgøre 41 pct. i 2008 til at udgøre 47 pct. i 2010-statistikken. Udviklingen i andelen af innovative virksomheder alle innovationsformer, % 43% 41% 44% Andel af alle virksomheder * Note: Tal for 2010 er foreløbige. Kilde: Danmarks Statistik ( Ud fra prognosen vil erhvervslivets produktinnovation andel af innovative virksomheder i forhold til alle virksomheder udvikle sig på samme niveau som i de foregående år, mens procesinnovationen vil følge de seneste års udvikling ved en fortsat stigning. Prognosen er forbundet med en statistisk usikkerhed. Den sandsynlige udvikling for både produkt- og procesinnovation inkluderer en statistisk stor spredning, hvorved den sandsynlige udvikling kan vise sig at være både stigende og faldende i forhold til det foregående år. Med andre ord kan den estimerede udvikling uagtet om den er positiv eller negativ vise sig at være modsat det estimerede. I sidste ende er et godt bud på en udvikling i såvel produkt- som procesinnovation, at niveauet for begge innovationsformer i disse år er uforandret. 7

8 Prognose for erhvervslivets innovation i 2011 og 2012 Produktinnovation historisk Procesinnovation historisk Prognose 25% 28% 30% Andel af alle virksomheder 21% 22% 21% 20% 21% 15% 23% 20% 22% Note: Estimerede ændringer er ikke statistisk signifikante/statistisk forskellige fra nul. Kilde: Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til perioden , tal for perioden er foreløbige. Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse i 2012 (n=1016) for tal for perioderne samt Mange virksomheder forventer dog at introducere flere innovationer i 2012 sammenlignet med Fx forventer 35 pct. at lancere flere nye varer og tjenesteydelser i 2012 end i pct. forventer at introducere flere procesinnovationer. Blandt de virksomheder, der ikke har været FUI-aktive i perioden , er det vurderingen, at 23 pct. af disse virksomheder i 2012 påtænker at introducere nye varer eller tjenesteydelser. I 2009 og 2010 oplevede en ud af tre FoU-aktive virksomheder mangel på risikovillig kapital som en barriere for øget FoU. I 2011-undersøgelsen var dette faldet til hver fjerde virksomhed, og denne tendens er fortsat i 2012, hvor hver femte virksomhed angiver mangel på risikovillig kapital som en væsentlig barriere. Adgang til kapital er dog fortsat den væsentligste eksterne barriere for øgede investeringer i FoU. Derimod synes høje danske lønomkostninger at være et tiltagende problem, idet 6 pct. af de danske virksomheder i 2011 angiver, at lønomkostninger er den vigtigste barriere for øgede investeringer i FoU. I 2012 er denne andel steget til 14 pct. svarende til niveauet i Endelig angiver 10 pct. af virksomhederne i 2012 mangel på kvalificeret arbejdskraft som en barriere for øgede investeringer i FoU. I 2011-prognosen var denne andel 9 pct. 8

9 16 pct. af virksomhederne i 2012-prognosen angiver, at de ikke oplever barrierer i forhold til at øge deres investeringer i forskning, udvikling eller innovation. Hver femte virksomhed angiver i 2012-prognosen, at de ikke ser noget behov for at øge deres investeringer i FoU. Det kan enten skyldes, at de i forvejen har et højt niveau, eller at virksomhederne ikke prioriterer investeringer i forskning, udvikling og innovation. I prognosen for 2012 er der for anden gang spurgt til virksomhedernes forventninger til investeringer i forskning og udvikling i udlandet, herunder hvor stor en andel af de danske FoU-aktiviteter virksomhederne forventer at flytte ud af landet (offshoring af FoU). Prognosen for virksomhedernes off-shoring af FoU (internationale FoU-outsourcing) viser, at andelen af virksomheder, der flytter FUI-aktiviteter til udlandet, er steget fra 2 pct. i perioden til 4 pct. i Men virksomhederne forventer ikke, at dette vil stige yderligere i de kommende år. Prognoser viser samtidig, at virksomhedernes off-shoring af FoU kun i ringe grad fører til nedlæggelse af FoU-arbejdspladser i Danmark. 70 pct. af de virksomheder, som har flyttet FoU-aktiviteter til udlandet i perioden , har samtidig fastholdt FoU-aktiviteter i Danmark. Denne andel er 81 pct., når det gælder innovationsaktiviteter. Prognosen slår således fast, at en globalisering af produktionen med betydelig international arbejdsdeling ikke kun relaterer sig til en international specialisering mellem udvikling af viden og fremstilling af varer og tjenesteydelser, men også til videnproduktion. Når off-shoring af videnproduktion sker samtidig med, at FoU fastholdes i Danmark, er det et udtryk for en international specialisering og arbejdsdeling inden for videnproduktion, og som sådan kan off-shoring af videnproduktion også ses som en nødvendighed for at få adgang til unik specialiseret viden, der ikke findes i Danmark. Prognosens vurdering af virksomhedernes off-shoring af FoU giver dog kun et begrænset indblik i virksomhedernes nyttiggørelse af internationale FoU-kompetencer og videnmiljøer. 9

10 2. Introduktion Styrelsen for Forskning og Innovation har sammen med Teknologisk Institut siden 2009 udarbejdet en prognose for erhvervslivets investeringer i forskning, udvikling og innovation i Danmark. Boks 1 Definition af forskning, udvikling og innovation Innovation er implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en proces eller en markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter, der er rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologier. Der skelnes i rapporten mellem produktinnovationer, som er introduktion af en ny eller væsentligt forbedret vare eller tjenesteydelse, og procesinnovationer, som er implementering af en ny eller væsentlig forbedret produktionsproces eller distributionsmetode for varer og tjenesteydelser. Forskning og udvikling (FoU) omfatter skabende arbejde, der er foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Fælles for alle FoU-aktiviteter er, at de skal indeholde et nyhedselement. Forskning og udvikling kan opdeles i henholdsvis grundforskning, anvendt forskning og udvikling. Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder. Udvikling er systematisk arbejde, der er baseret på viden, som er opnået igennem forskning og praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Forskning, udvikling og innovation (FUI) anvendes i denne rapport som en samlet betegnelse for virksomhedernes innovations- og FoU-aktiviteter, jvf. de ovenstående definitioner. Kilde: Videnskabsministeriet og Teknologisk Institut baseret på OECD s definitioner. Denne rapport om erhvervslivets investeringer i FUI i Danmark i 2012 indeholder for det første en ny prognose for erhvervslivets investeringer i FoU. Prognosen tager afsæt i Danmarks Statistiks offentliggjorte forsknings- og udviklingsstatistik for erhvervslivets investeringer i egen FoU i perioden På denne baggrund præsenterer denne rapport en prognose for udviklingen i erhvervslivets investeringer i FoU i 2011 og i For det andet indeholder rapporten en præsentation af udviklingen i virksomhedernes innovationer frem til 2010 baseret på den nyeste 2012-innovationsstatistik, og som noget nyt en prognose for erhvervslivets innovationer i For det tredje er det endvidere blevet undersøgt hvilke barrierer, der i 2012 findes for erhvervslivets investeringer i FUI. Endelig har 2012-prognosen i lighed med 2011-prognosen spurgt virksomhederne til deres forventninger til investeringer i FoU i udlandet, herunder hvor stor en andel af de danske FoU-aktiviteter virksomhederne forventer at flytte ud af landet. 10

11 Sluttelig er der som noget nyt i forhold til tidligere år en brancheopdelt beskrivelse af erhvervslivets FoU-investeringer og innovationer inden for produktinnovation, procesinnovation, organisationsinnovation og markedsinnovation. Undersøgelsen er baseret på samme metodik, som Danmarks Statistik anvender. Datagrundlaget er tilvejebragt gennem en omfattende national telefoninterview i foråret 2012 udført af Jysk Analyse. 11

12 3. FoU-investeringers betydning for samfundet Virksomhederne investerer i forskning, udvikling og innovation (FUI), fordi det har signifikante produktivitetseffekter og bidrager til virksomhedernes konkurrenceevne og overlevelse i den globale økonomi. Placeringen af FoU-aktiviteterne er imidlertid ikke ligegyldig set med det danske samfunds øjne. For samfundet er der ligeledes betydelige effekter i form af økonomisk vækst, beskæftigelse, eksport og de offentlige finanser. Endvidere er virksomhederne med deres FUI-aktiviteter med til at udvikle nye løsninger på globale samfundsmæssige udfordringer og den enkelte borgers problemer og behov Samfundsøkonomiske effekter af erhvervslivets FoU-investeringer En betydelig del af produktivitetsudviklingen og den økonomiske vækst kan henføres til private og offentlige investeringer i FUI. Betydningen har varieret gennem de seneste årtier, men nyere internationale studier peger på, at mellem 35 pct. og 50 pct. af den økonomiske vækst siden Anden Verdenskrig er drevet af de samlede investeringer i FoU 1. Der har gennem de seneste tre årtier været en markant vækst i de samlede private og offentlige investeringer i FoU i Danmark, jf. Figur 1. Opgjort i faste priser er de samlede investeringer steget fra ca. 15 mia. kr. i 1981 til ca. 54 mia. kr. i Målt som andel af BNP er de samlede investeringer i FoU steget fra godt 1,0 pct. i 1981 til knap 3,1 pct. i FoU har således gennem denne periode indtaget en stadig mere central position i den samlede samfundsøkonomi. Styrelsen for Forskning og Innovation har i en effektmåling fra 2010 vist, at en permanent stigning i erhvervslivets investeringer i FoU på 5,5 mia. kr. vil øge beskæftigelsen med personer, BNP med 1,75 pct. og produktiviteten med 1,25 pct. efter fem år. På kortere sigt er effekten mindre 2. Det skyldes, at effekten af erhvervslivets investeringer i FoU vokser over tid. 1 Gordon Reikard, Total Factor Productivity and R&D in the Production Function, International, Journal of Innovation and Technology Management, Vol 8, No. 4 (2011) 2 Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2011) Produktivitetseffekter af erhvervslivets samarbejde om forskning og udvikling, Innovation: Analyse og evaluering 02/

13 Figur 1 Samlede investeringer i FoU i Danmark i mia. kr. og som andel af BNP, ,04% ,08% 1,13% 1,15% 20 1,19% ,26% ,35% 1,43% Samlede FoU-investeringer i pct. af BNP Samlede FoU-investeringer i mia. kr. (løbende priser) Samlede FoU-investeringer i mia.kr. (faste 2010-priser) 25 1,48% ,55% 1,61% 1,64% 1,72% ,77% ,82% 1,84% ,92% 24 2,04% 26 2,18% ,40% 32 2,39% 34 2,51% ,58% 2,48% 2,46% ,48% 44 2,58% ,85% 3,06% 3,06% Note: FoU-investeringer deflateret ved hjælp af udviklingen i lønindeks for erhvervslivet og den statslige sektor (fra fjerde kvartal til fjerde kvartal). Før 1996 er udviklingen i lønin-deks for erhvervslivet også anvendt til at deflatere offentlige FoU-investeringer på grund af manglende data. Før 1994 er udviklingen i lønindeks for industrien anvendt som indikator for udviklingen i lønindeks for hele erhvervslivet på grund af manglende data. Kilde: FoU: Eurostat (appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=rd_e_gerdtot/lang=en) for historiske tal frem til 2010: BNP: Eurostat (appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=rd_e_gerdtot/lang=en) for historiske tal frem til Lønindeks: Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til Erhvervsøkonomiske effekter af FoU-investeringer Erhvervslivets investeringer i FoU har stor betydning for den enkelte virksomhed. For det første betyder virksomhedernes egne investeringer i FoU nye patenter og licenser og nye innovationer, øget arbejdsproduktivitet, beskæftigelse og eksportvækst for den enkelte virksomhed. For det andet vil ny viden, nye innovationer og nye teknologier sprede sig mellem virksomheder, hvilket også øger de positive effekter af investeringerne i den enkelte virksomhed. For det tredje kan effekten af den enkelte virksomheds investeringer i FoU påvirkes i yderligere positiv retning, hvis virksomheden samarbejder om forskning med videninstitutioner eller andre virksomheder, har innovationssamarbejde med udenlandske aktører, har højtuddannede ansat eller 13

14 har en udviklingsafdeling. Alle disse faktorer har hver især en signifikant positiv betydning for afkastet af investeringer i FoU 3. Styrelsens effektmålinger viser blandt andet, at virksomheder, der investerer i FoU, i gennemsnit har 15 pct. højere produktivitet per medarbejder end virksomheder, der ikke forsker eller udvikler 4. En stigning i deres investeringer med 1 pct. vil derudover øge virksomhedernes værditilvækst med i gennemsnit op til 0,2 pct. afhængig af, hvilken sektor investeringerne foregår i. Virksomhederne får disse gevinster, uanset om de lægger deres aktiviteter i Danmark eller i udlandet. For samfundet er der ud over de privatøkonomiske effekter også væsentlige samfundsøkonomiske gevinster i form af øget vækst, beskæftigelse og velfærd, hvis investeringerne sker i Danmark. Dog foreligger der ingen beregninger for det samfundsmæssige afkast af danske virksom-heders investeringer i udlandet. Virksomheder, som investerer i FoU i samarbejde med forskningsinstitutioner, universiteter og GTS-institutter, kan øge afkastet af deres investeringer målt ved arbejdsproduktivitet med op til 15 pct. Virksomheder, der investerer i FoU i samarbejde med udenlandske parter, kan herudover øge væksten i eksporten med op til 9 pct. i gennemsnit over en årrække Samfundets samlede investeringer i FoU i 2010 Den danske regering har på linje med de øvrige lande i EU tilsluttet sig EU s målsætning (Barcelonamålsætningen) om, at der skal investeres mindst 3 pct. af BNP om året i FoU. Heraf skal dansk erhvervsliv investere 2 pct. af BNP i forskning og udvikling, mens den offentlige sektor skal investere 1 pct. af BNP. Dansk erhvervsliv og den danske offentlige sektor investerede tilsammen 54 mia. kr. på FoU i 2010, hvilket svarer til knap 3,08 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Dette er et lille fald i forhold til 2009, hvor de samlede investeringer udgjorde 3,18 pct. af BNP. 3 Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2011) Produktivitetseffekter af erhvervslivets samarbejde om forskning og udvikling, Innovation: Analyse og evaluering 02/ Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2010) Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation, Innovation: Analyse og evaluering 01/

15 Danmark, Sverige og Finland er i øvrigt de eneste tre EU-lande, der i 2010 investerer mere end 3 pct. af BNP i FoU 5. I 2010 udgør erhvervslivets FoU-investeringer 2,10 pct. af BNP mod 2,20 pct. i 2009, se Figur 2. Det absolutte niveau for erhvervslivets investeringer i FoU målt i løbende priser er dog stabilt, og erhvervslivets investeringer i FoU udgør stadigvæk mere end to tredjedele af de samlede samfundsmæssige FoU-investeringer. Figur 2 Samlede investeringer i FoU i procent af BNP, Den offentlige sektor Erhvervslivet (Den private sektor) 3,18% 3,08% 2,80% 2,46% 2,48% 2,39% Pct. af BNP 1,68% 1,66% 1,63% 1,96% 2,20% 2,10% 0,78% 0,82% 0,75% 0,84% 0,98% 0,98% * Kilde: Danmarks Statistik ( tal for 2010 er foreløbige. 5 Eurostat (appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=rd_e_gerdtot/lang=en) 15

16 4. Prognose for erhvervslivets FoU i 2011 og 2012 Danmarks Statistik har i foråret 2012 offentliggjort data for erhvervslivets investeringer i FoU frem til 2010 (og 2010 er kun en foreløbig opgørelse). Der er her udarbejdet en prognose, som fremskriver erhvervslivets investeringer i FoU fremskrevet til 2012 ved at se på, hvordan virksomhedernes investeringer i egen FoU ifølge virksomhederne selv skønnes at have udviklet sig i 2011, og hvorledes investeringer forventes at udvikle sig i Boks 2 Analysens metode og datagrundlag Det primære datagrundlag i denne analyse er en spørgeskemaundersøgelse til danske virksomheder. Den virksomhedspopulation, der er anvendt i undersøgelsen, svarer sammensætningsmæssigt for at sikre sammenlignelighed til den virksomhedspopulation, der anvendes i den internationale statistik for erhvervslivets FoU-investeringer og i den europæiske innovationsundersøgelse (Community Innovation Survey), der er forestået af henholdsvis OECD og EUROSTAT samt i Danmark af Danmarks Statistik. På enkelte punkter er der foretaget en forenkling af branchesammensætningen. Spørgeskemaundersøgelsen har et begrænset omfang for ikke at belaste virksomhederne unødigt. Undersøgelsen i år omfatter kun en række helt centrale spørgsmål vedrørende virksomhedernes forskning, udvikling og innovation (FUI). Dog er der stillet en række spørgsmål vedrørende Off-shoring bl.a. for at kortlægge sammenhængen mellem udflytning af produktion og udviklingsopgaver til andre lande. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført telefonisk af Jysk Analyse i perioden fra den 23. februar til den 19. marts Se bilag 1 for en udførlig beskrivelse af spørgeskemaundersøgelsen. Metoden er blevet forbedret siden første undersøgelse fra Bl.a. foretages der nu ikke kun en vægtning ud fra blot virksomhedsstørrelse, men også branchesammensætning samt FoU-intensitet i forskellige brancher, som den er kendt fra de officielle statistikker fra Danmarks Statistik/Eurostat. Se bilag 2 for en beskrivelse af metoden vedrørende prognosen for FoU-indsatsen. I øvrigt skal det bemærkes, at scenarierne benævnt worst case og best case repræsenterer et interval, der er fremkommet ved at bruge forskellige typer tekniske beregningsmetoder og ikke er udtryk for en kvalitativ vurdering af et muligt udfaldsrum. I dette års analyse er udfaldsrummet i lighed med sidste år fremstillet inklusive et konfidensinterval på 95 pct. Kilde: Teknologisk Institut Dette års prognose for udviklingen i FoU-aktiviteter viser, at virksomhederne vurderer, at investeringer i FoU er steget i 2011 sammenlignet med i 2010 og forventes at stige yderligere i Erhvervslivets årlige investeringer i FoU fremgår af Tabel 1. I 2011 skønnes det, at erhvervslivets investeringer i FoU vil ligge i området mellem 38,8 mia. kr. og 40,2 mia. kr. (i faste priser). I 2012 skønnes det, at de private FoUinvesteringer stiger yderligere til mellem 39,4 mia. kr. og 43,6 mia. kr. (i faste priser). 16

17 Tabel 1 Erhvervslivets investeringer i FoU (mia. kr., faste 2010-priser) Progn. * ** ** 38,8 39,4 Worst 29,2 30,5 30,9 29,9 30,3 30,7 30,1 35,6 37,5 36,9 40,2 43,6 Best Note: FoU-investeringer deflateret ved hjælp af udviklingen i lønindeks for erhvervslivet (fra fjerde kvartal til fjerde kvartal). Som indikator for udvikling i lønindeks i 2012 er anvendt udvikling i lønindeks i Kilde: FoU Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til 2010 (2010-opgørelse er foreløbig), spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknolo-gisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse for prognosetal for 2011 og 2012 (n=1016). Figur 3 viser udviklingen i erhvervslivets investeringer i FoU som andel af BNP. Erhvervslivets investeringer i FoU forventes at udgøre mellem 2,21 og 2,29 pct. af BNP i 2011 og stige til mellem 2,19 og 2,43 pct. af BNP i Erhvervslivet forventer, at deres investeringer i FoU forbliver på samme niveau som i 2009 efter et mindre fald i Figur 3 Prognose for erhvervslivets FoU som pct. af BNP i 2011 og 2012 Best case 2,43% 2,29% 1,94% 2,20% 2,10% 2,21% 2,19% Worst case 1,64% 1,73% 1,78% 1,69% 1,68% 1,66% 1,63% Pct. af BNP Erhvervslivets udgifter til egen FoU, historisk FoU, prognose * 2011** 2012** Kilde: FoU Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til 2010 (foreløbig opgørelse), spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse for prognosetal for 2011 og 2012 (n=1016). BNP Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til 2011, Øko-nomisk Redegørelse, december 2011 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet for prognosetal for Figur 4 viser udviklingen i erhvervslivets investeringer i FoU og udviklingen i BNP for perioden 2001 til 2012 (indeks=100). FoU-investeringerne er i perioden steget mere end økonomien som helhed, men denne tendens vendte i 2010, hvor FoU-investeringerne skønnes kun at være steget med 0,4 pct., imens BNP steg med 17

18 5,2 pct. i løbende priser. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen ser det til gengæld ud til, at erhvervslivets investeringer i FoU igen i 2011 og i 2012 vil stige mere end BNP (som indikeret ved de skarpere hældninger på prognosekurverne for FoU). Holder denne prognose, er der måske mindre grund til bekymring over den svage stigning i erhvervslivets investeringer i FoU, der blev observeret i Figur 4 Prognose for erhvervslivets FoU og BNP i 2011 og 2012 relativt til 2001 (løbende priser) Prognose: best case Indekstal (2001=100, løbende priser) 109 Erhvervslivets FoU historisk BNP Prognose: worst case * 2011** 2012** Kilde: FoU Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til 2010 (2010-opgørelse er foreløbig), spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknolo-gisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse for prognosetal for 2011 og 2012 (n=1016). BNP Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til 2011, Økonomisk Redegørelse, december 2011 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet for prognosetal for Prognosen for erhvervslivets investeringer i FoU er forbundet med usikkerhed. For det første bygger prognosen på en spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes forventninger til deres investeringer i FoU, som rummer en vis usikkerhed. For det andet gælder det også for Økonomi- og Indenrigsministeriets (tidligere Finansministeriets) prognoser for BNP s udvikling. Eksempelvis viste den historiske opgørelse i marts 2011, at BNP i 2010 steg med 2,1 pct. i løbende priser, mens Finansministeriets prognose udgivet i december 2009 lød på en forventet stigning på 3,3 pct. og i marts 2012 opgør Danmarks Statistik stigningen i BNP i 2010 til 5,2 pct. Ikke desto mindre har der for prognoserne for 2009 og 2010 de to år hvor sammenligning indtil videre er mulig imellem den historiske opgørelse og Styrelsen for Forskning og Innovations prognose vist sig at være en relativt god overensstemmelse imellem den faktiske udvikling og prognoserne. 18

19 Prognosen fra 2011 viste, hvordan erhvervslivets investeringer i FoU ifølge Danmarks Statistik i 2009 lå lige i underkanten af den forventede udvikling ifølge prognosen fra Og den efterfølgende opjustering af FoU-investeringerne i 2009 fra 34,7 mia. kr. til 36,7 mia. kr. i forbindelse med Danmarks Statistiks endelige opgørelse offentliggjort i 2012 betyder reelt, at erhvervslivets investeringer i FoU i 2009 ender med at ligge lige midt i det beregnede interval baseret på prognosen fra Tilsvarende viser Figur 5, at Danmarks Statistiks netop offentliggjorte foreløbige opgørelse af FoU-investeringerne i 2010, som andel af BNP, ligger ganske tæt på den forventede udvikling ifølge prognosen fra Figur 5 Erhvervslivets FoU som pct. af BNP, faktiske opgørelse og prognoser for 2010 Danmarks Statistik Worst case Best case Pct. af BNP i ,11% 2,27% 2,20% 2,17% 2,08% 2,28% 2,19% 2,16% 2,07% Opgørelse fra Danmarks Statistik Prognose beregnet i 2010 (påbegyndte år) Prognose beregnet i 2011 (afsluttede år) Revideret 2011 prognose (historisk korrekt BNP og Fou) Revideret 2011 prognose (justeret virksomhedspopulation) Kilde: FoU Danmarks Statistik ( for historiske tal for 2010 (foreløbig opgørelse), spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse for prognosetal beregnet i 2010 og 2011 (n=1021 og n=1040/911). BNP Danmarks Statistik ( for historiske tal for 2010, Økonomisk Redegørelse, december 2009 fra Finansministeriet for prognosetal for Denne overensstemmelse gælder især, hvis der tages højde for, at prognosen grundlæggende er en fremskrivning af investeringsniveauet det forudgående år frem for en opgørelse af de faktiske investeringer og at der i prognosen for 2011 var en svag uoverensstemmelse imellem Danmarks Statistiks og prognosens afgræns- 19

20 ning af den underliggende virksomhedspopulation, som nu er blevet tilrettet 6. Anvendes de historisk korrekte tal for FoU i 2009 og BNP i 2010, og justeres virksomhedspopulationen, så den svarer til Danmarks Statistiks (yderste højre kolonne), ligger de faktiske investeringer i FoU i 2010 således lige midt i det beregnede interval på mellem 2,1 pct. og 2,2 pct. af BNP. Effekten af den mindre uoverensstemmelse imellem de to virksomhedspopulationer ses særligt tydeligt, når der alene fokuseres på udviklingen i virksomhedernes investeringer i FoU, som vist i Figur 6. Figuren viser, at imens prognosen for 2011 for udviklingen i erhvervslivets investeringer i FoU i 2010 og 2011 opererede med en vækst i 2010 på mellem 4,7 pct. og 9,2 pct., lyder prognosen for 2010 på baggrund af den justerede virksomhedspopulation på en egentlig vækst på mellem -0,9 pct. og 3,1 pct. Også målt på denne måde ligger det opgjorte niveau for erhvervslivets investeringer i FoU i 2010 dermed inden for prognosens interval. Figur 6 Vækst i erhvervslivets investeringer i FoU, faktiske opgørelse og prognoser for 2010 (løbende priser) Danmarks Statistik Worst case Best case 9,2% Pct.-vækst fra 2009 til 2010 (løbende priser) 0,4% Opgørelse fra Danmarks Statistik 3,4% 2,3% Prognose beregnet i 2010 (påbegyndte år) 4,7% Prognose beregnet i 2011 (afsluttede år) 3,1% -0,9% Revideret 2011 prognose (justeret virksomhedspopulation) Kilde: FoU Danmarks Statistik ( for historiske tal for 2010 (foreløbig opgørelse), spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse for prognosetal beregnet i 2010 og 2011 (n=1021 og n=1040/911). Den reviderede prognose med anvendelse af historisk korrekt BNP og FoU er ikke vist, fordi den beregnede vækst i investeringerne til egen FoU ikke afviger fra prognosen beregnet i Som følge af uklarhed om oversættelsen af den oprindelige branchenomenklatur (DB03) til den nye branchenomenklatur (DB07). Denne uklarhed er nu afklaret med publikation af Danmarks Statistiks kvalitetshåndbog for forskning, udvikling og innovation (december 2011). 20

21 5. Udvikling i erhvervslivets innovation Virksomhedernes investeringer i innovation udgjorde i mia. kr. Dette er næsten på niveau med investeringerne i 2008 og De seneste års positive udvikling i de samlede investeringer i FoU synes også at aftegne sig i et svagt stigende niveau for erhvervslivets samlede innovationsaktiviteter, som vist i Figur pct. af de danske virksomheder var innovative i perioden Det er en stigning på 3 procentpoint i forhold til den foregående periode Denne tendens kan tolkes som et udtryk for, at ny viden bliver omsat til nye kommercielle produkter og løsninger. Figur 7 Udviklingen i andelen af innovative virksomheder alle innovationsformer, % 43% 41% 44% Andel af alle virksomheder * Kilde: Danmarks Statistik ( tal for 2010 er foreløbige. Denne udvikling dækker over en svag stigning i andelen af innovative virksomheder inden for alle typer innovationer fra 2009 til 2010 dog med en særlig markant stigning inden for procesinnovation. Set over hele perioden stiger andelen af procesinnovative virksomheder fra 15 pct. i 2007 til 25 pct. i 2010, se Figur 8. 21

22 Figur 8 Andel af innovative virksomheder fordelt på innovationstype * Produktinnovativ Procesinnovativ TEKNOLOGIINNOVATIVE (Produkt- og/eller procesinnovativ) Organisatorisk innovativ Markedsføringsinnovativ INNOVATIVE I ALT (Produkt-, proces-, organisatoriskog/eller markedsføringsinnovativ) Andel af alle virksomheder 21% 22% 21% 23% 15% 20% 21% 25% 28% 31% 31% 35% 27% 27% 27% 29% 26% 23% 24% 26% 43% 41% 44% 47% Kilde: Danmarks Statistik ( tal for 2010 er foreløbige. Styrelsen for Forskning og Innovations prognoser for erhvervslivets FUI-indsats fra de seneste år har indikeret, at der formentlig ville komme en stigning i andelen af virksomheder med procesinnovationer som følge af den økonomiske krise. Krisen lagde et voldsomt pres på mange virksomheder for at effektivisere og bringe omkostningerne ned, og dette pres synes at holde ved. Procesinnovation kan netop være et middel til dette. Figur 9 viser, hvorledes andelen af innovative virksomheder har udviklet sig i forskellige dele af landet. Generelt adskiller udviklingen i Region Hovedstaden sig fra udviklingen i resten af landet ved at have en højere andel af innovative virksomheder. Oven på et fald frem til 2008 steg andelen af innovative virksomheder især i Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Midtjylland frem til 2009 efterfulgt af en stagnation i Det er kun Region Nordjylland, der over en årrække har udvist en kontinuerlig og markant stigning i antallet af innovative virksomheder (men fra et lavt udgangspunkt). 22

23 Figur 9 Andel af innovative virksomheder fordelt på regioner * Andel af alle virksomheder 34% 36% 43% 41% 44% 47% 45% 46% 44% 49% 39% 45% 45% 41% 40% 41% 44% 45% 40% 45% 46% 38% 41% 51% HELE LANDET Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik ( tal for 2010 er foreløbige. 23

24 6. Prognose for erhvervslivets innovation Danmarks Statistik opgør erhvervslivets innovation for løbende treårsperioder. Styrelsen for Forskning og Innovation har som noget nyt nu også udarbejdet en prognose for erhvervslivets produkt- og procesinnovation. Prognosen bygger på bearbejdede data indsamlet gennem denne og de tidligere års FoU-prognoser, hvor der også er spurgt til erhvervslivets innovation. Her er dels spurgt ind til, om virksomhederne har introduceret nye produkter eller procesinnovationer i de tre foregående år, og om de forventer at gøre det i indeværende år. Herudfra er det muligt at estimere ændringerne i erhvervslivets innovation, således at der kan opstilles en prognose for erhvervslivets produkt- og procesinnovation for perioderne og (se bilag 2 for en uddybning af metoden). På denne baggrund har Styrelsen for Forskning og Innovation opstillet en prognose for erhvervslivets produkt- og procesinnovation, se Figur 10. Figur 10 Prognose for erhvervslivets innovation i 2011 og 2012 Produktinnovation historisk Procesinnovation historisk Prognose 25% 28% 30% Andel af alle virksomheder 21% 22% 21% 20% 21% 15% 23% 20% 22% Note: Estimerede ændringer er ikke statistisk signifikante/statistisk forskellige fra nul. Kilde: Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til perioden , tal for perioden er foreløbige. Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse i 2011 og 2012 (n=911 og n=1016) for tal for perioderne samt

25 Ud fra prognosen vil erhvervslivets produktinnovation udvikle sig på samme niveau som i de foregående år, mens procesinnovationen vil følge de seneste års udvikling ved en fortsat stigning. Prognosen er forbundet med en statistisk usikkerhed, som betyder, at den sandsynlige udvikling for både produkt- og procesinnovation både kan være stigende som faldende i forhold til det foregående år. Med andre ord kan den estimerede udvikling uagtet om den er positiv eller negativ vise sig at være modsat det estimerede. I sidste ende er et godt bud på en udvikling i såvel produkt- som procesinnovation, at niveauet for begge innovationsformer i disse år er uforandret Produktinnovationer Blandt virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen fra 2012 er der 70 pct., der angiver at have sendt nye eller forbedrede varer eller tjenesteydelser på markedet i perioden pct. har ikke introduceret nye produkter eller tjenesteydelser. Ligesom i de tidligere undersøgelser tegner der sig et billede af, at der vil blive flere virksomheder, der innoverer i det kommende år, og at der vil blive flere virksomheder, der præsterer flere innovationer på samme tid. Virksomhederne er endvidere blevet spurgt om deres forventninger til at lancere nye produkter i 2012, se Figur Dette er en større andel end i innovationsstatistikken fra Danmarks Statistik ( INNO02), hvilket er helt i tråd med erfaringerne fra tidligere telefoniske spørgeskemaundersøgelser. Den lavere andel innovationsaktive virksomheder i de officielle statistikker kan bl.a. hænge sammen med, at der er tale om et omfattende skriftligt spørgeskema. 25

26 Figur 11 Forventer du, at jeres virksomhed vil introducere nye varer og tjenesteydelser på markedet i 2012? Nej Ja, flere Ja, uændret Ja, færre TOTAL 28% 6% 31% 35% FUI- AKTIVITET FUI-aktive Ikke FUI-aktive 77% 15% 8% 23% 38% 39% Fremstilling og forsyning 30% 8% 32% 31% Engros og detailhandel 20% 5% 39% 36% BRANCHE Finansiering og forsikring 30% 1% 33% 37% Videnservice 27% 8% 24% 41% Øvrige erhverv 40% 2% 27% 32% Andel af alle virksomheder i 2012 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse i 2012 (n=1016). 35 pct. af virksomhederne planlægger at introducere flere nye varer eller tjenesteydelser i pct. venter et uændret innovationsniveau. 6 pct. af virksomhederne planlægger at introducere færre varer eller tjenesteydelser i 2012 end i Der er dog fortsat udsigt til, at nogle virksomheder ikke vil være produktinnovative, men andelen af virksomheder, som ikke forventer at introducere nye varer eller tjenesteydelser næste år, er faldet fra 37 pct. i 2011 til 28 pct Blandt de virksomheder, som ikke er FUI-aktive, forventer 23 pct. at introducere produktinnovationer i Forventningerne i de forskellige brancher varierer noget. Mest positiv er videnservice, hvor 41 pct. af virksomhederne forventer at introducere flere nye varer og tjenesteydelser i 2012 efterfulgt af finansiering og forsikring med 37 pct. af virksomhederne. Ses der både på et uændret og et øget niveau for at introducere nye varer og tjenesteydelser, så ligger handel højere end de andre brancher. Inden for fremstillingsindustrien er forventningerne også forholdsvis positive, idet 31 pct. af virksomhederne forventer at øge innovationsniveauet, mens 32 pct. ventes at fastholde niveauet fra Et gennemgående billede er, at andelen af virksomheder, der vil introducere et uændret antal nye varer og tjenester på markedet, er markant højere i 2012 end i

27 6.2. Procesinnovationer Der var 39 pct. af virksomhederne, som i perioden introducerede nye processer. 59 pct. introducerede ikke nye processer i perioden. Procesinnovation er dermed noget mindre udbredt end produktinnovation 8. Fremadrettet forventer 31 pct. af virksomhederne at introducere flere procesinnovationer i det kommende år, mens 18 pct. forventer at fastholde niveauet. Kun 4 pct. forventer at sænke niveauet for procesinnovationer, mens hele 58 pct. slet ikke vil introducere procesinnovationer, se Figur 12. Figur 12 Forventer du, at jeres virksomhed i 2012 vil introducere procesinnovationer? Nej Ja, færre Ja, uændret Ja, flere TOTAL 58% 4% 18% 21% FUI-aktive 49% 5% 22% 24% FUI- AKTIVITET Ikke FUI-aktive 89% 11% Fremstilling og forsyning 54% 6% 18% 22% Engros og detailhandel 60% 3% 16% 20% BRANCHE Finansiering og forsikring 59% 7% 18% 15% Videnservice 59% 2% 15% 24% Øvrige erhverv 57% 3% 24% 16% Andel af alle virksomheder i 2012 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse i 2012 (n=1016). Også for procesinnovationernes vedkommende er der visse brancheforskelle. Videnservice og fremstillingsindustrien er de to brancher, hvor der er flest virksomheder, der forventer at introducere flere procesinnovationer. 39 pct. af virksomhederne inden for videnservice og 40 pct. af fremstillingsvirksomhederne forventer at hæve niveauet, mens det samme kun gælder 33 pct. af virksomhederne inden for finansiering og forsikring og 36. pct. inden for handel. 8 Det samme gælder i den officielle statistik. Se 27

28 7. Barrierer for virksomhedernes investeringer i FUI Virksomhedernes beslutning om at forske og udvikle afhænger af en række faktorer som fx adgang til kvalificeret arbejdskraft, omkostninger til FoU, de generelle rammebetingelser for erhvervslivet herunder udviklingen i enhedslønomkostningerne og samspillet med den offentlige FoU. Figur 13 viser hvilke barrierer, virksomheder, som forsker og udvikler, ser i forhold til at øge deres FUI-aktiviteter. Figur 13 De to vigtigste barrierer i forhold til at øge investeringerne i FUI, Mangel på risikovillig kapital Høje danske lønomkostninger Mangel på kvalificeret arbejdskraft Høje udgifter til materiel Dårligt samspil med offentlige forskningsinstitutioner Det er svært at beskytte rettigheder Andel af alle virksomheder 29% 25% 20% 10% 15% 6% 14% 18% 10% 9% 10% 2% 5% 4% 5% 2% 4% 1% 2% 2% 4% 0% 1% 34% Note: For at sikre sammenlignelighed med tidligere år, hvor der var et filter på dette spørgsmål, er der kun medtaget svar fra virksomheder med egen FoU. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse i 2009, 2010, 2011 og 2012 (n=359, n=336, n= og n=411). Figuren viser, at mangel på risikovillig kapital er den barriere, som oftest nævnes iblandt de to væsentligste begrænsninger for, at virksomhederne ikke øger deres investeringer i FUI. Manglen på risikovillig kapital synes at være et aftagende problem oven på den finansielle krise. Hver femte virksomhed med egen FoU nævner mangel på risikovillig kapital som en af de to væsentligste begrænsninger i forhold til at øge deres investeringer i egen FUI i 2012 mod omkring hver tredje virksomhed i Derimod synes høje danske lønomkostninger at udgøre et stigende problem. 28

29 Dette skal ses i lyset af, at en tidligere analyse fra november 2008 viser, at den oftest nævnte barriere for øgede FUI-aktiviteter ved finanskrisens start var mangel på kvalificeret arbejdskraft. Mere end hver anden virksomhed angav således i 2008 mangel på kvalificeret arbejdskraft som en af de to væsentligste barrierer i forhold til at øge investeringerne i egen FoU 9. Højest 5 pct. af danske virksomheder med FoU-aktiviteter nævner høje udgifter til materiel, dårligt samspil med offentlige forskningsinstitutioner og problemer med at beskytte rettigheder (eksempelvis ved hjælp af patenter) som værende iblandt deres to væsentligste barrierer for at øge deres FUI-aktiviteter. Ud over de faste svarkategorier har virksomhederne selv kunnet angive andre barrierer. Disse åbne besvarelser kan grupperes i en række overordnede temaer, som supplerer de faste svarkategorier. Resultatet af denne øvelse fremgår af Figur 14. Her er medtaget svar fra alle virksomheder, uanset om de forsker og udvikler eller ej. Det vil sige, at resultatet ikke er direkte sammenligneligt med tallene i Figur 13, som kun har medtaget svar fra virksomheder, som forsker og udvikler. Figur 14 De to vigtigste barrierer i forhold til at øge investeringerne i egen FUI i 2012, inklusive åbne besvarelser Mangel på ressourcer (tid og penge) 49% Ikke realistisk business case (ROI/NPV) Mangel på risikovillig kapital* 14% 13% Høje danske lønomkostninger* 9% Mangel på kvalificeret arbejdskraft* Mangel på kompetencer/viden Dårlige rammebetingelser Høje udgifter til materiel* Dårligt samspil med offentlige forskningsinstitutioner Det er svært at beskytte rettigheder* Diverse individuelle besvarelser 5% 5% 4% 3% 1% 0% 3% Ikke behov 22% Ikke del af strategi/forretningsmodel/kultur 11% Foregår andet sted (del af koncern) 4% Ingen begrænsninger 16% Andel af alle virksomheder i 2012 Note: Figuren viser svar fra alle deltagende virksomheder. Faste svarkategorier er marke-ret med asterisk (*) og fremhævet med lyseblå. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse i 2012 (n=1023). 9 Oxford Research (maj 2009) Virksomhedernes alternative strategier til fremme af privat forskning, udvikling og innovation. Udgivet af den daværende Forsknings- og Innovationsstyrelse. 29

30 Figur 14 viser, at cirka halvdelen af alle virksomheder nævner mangel på ressourcer (tid og penge) som en af de to væsentligste barrierer i forhold til at øge deres investeringer i FUI (iblandt virksomheder med FoU vokser denne andel til to tredjedele). De mere interne forhold vedrørende mangel på ressourcer fylder altså mere end de eksterne forhold vedrørende mangel på risikovillig kapital og kvalificeret arbejdskraft. Dertil kommer, at hver syvende virksomhed finder, at der ikke eksisterer en realistisk business case for at påbegynde yderligere FUI-aktiviteter som følge af for lille kundegrundlag, for høje omkostninger og/eller for lang tidshorisont (iblandt virksomheder med FoU vokser denne andel til en ud af fem virksomheder). Figur 14 viser også, at hver femte virksomhed ikke mener at have behov for at øge deres investeringer i egen FUI endsig foretage egen FoU (iblandt virksomheder med FoU falder denne andel til en ud af fyrre virksomheder). Endvidere nævner omkring en tiendedel af alle virksomheder strategivalg eller forretningsmodel som en af de to væsentligste barrierer i forhold til at øge deres investeringer i FUI (iblandt virksomheder med FoU falder denne andel til en femtendedel). Endelig er der 4 pct., der gør opmærksom på, at FUI-aktiviteterne foregår et andet sted, hvorfor de enten ikke er relevante for dem eller ikke har lov til selv at øge investeringerne i FUI (iblandt virksomheder med FoU falder denne andel næsten til 0 pct.). Alle tre barrierer nævnes især af virksomheder inden for brancherne handel og finansiering og forsikring. Af andre typer barrierer, der opstår ved omkodningen af de åbne besvarelser, kan nævnes, at 5 pct. af virksomhederne peger på, at de mangler folk med de nødvendige kompetencer og den nødvendige viden til at gennemføre FUI-aktiviteter. Omkodningen fører også til identifikation af et yderligere antal virksomheder, der peger på forskellige former for barrierer i innovationsfremmesystemet, således at også denne svarkategori når der medtælles både åbne og lukkede svar når op på 5 pct. af virksomhederne (4 pct. nævner dårlige rammebetingelser som en af de to væsentligste barrierer, og 1 pct. nævner dårligt samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner). Blandt disse peger nogle på problemer med bevillinger og dækningsgrader, imens andre peger på problematisk lovgivning. 30