FoU Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015

Transkript

1 FoU 2015 Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015 Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015

2 Rapport 2015 Udgivet af Bredgade København K Telefon: fi@fi.dk Tryk Rosendahl-Schulz Grafisk a/s Teknologisk Institut har udarbejdet rapporten for Styrelsen for Forskning og Innovation Publikationen kan hentes på ufm.dk/fuiprognosen2015 ISBN: (elektronisk publikation) ISBN: : ISSN: ISSN: (elektronisk publikation)

3 Indhold Forord 3 1. Sammenfatning 4 Prognose for erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling 4 Virksomhedernes placering af aktiviteter i udlandet 8 Barrierer for at øge erhvervslivets FoU-investeringer 9 Erhvervslivets kendskab til offentlige FoU-ordninger Introduktion Danmarks FoU-investeringer i international sammenhæng Danmarks FoU-investeringer ligger højt i forhold til OECD-landene Udvikling i Danmarks samlede FoU-investeringer Erhvervsøkonomiske effekter af FoU-investeringer Prognose for erhvervslivets FoU-investeringer i 2014 og Prognose for erhvervslivets investeringer i egen FoU Prognose for erhvervslivets køb af FoU Erhvervslivets placering af aktiviteter i udlandet Udvikling i placering af aktiviteter i udlandet Konsekvenser af virksomhedernes placering af aktiviteter i udlandet Konsekvenser ved placering af aktiviteter i udlandet - uanset type af aktiviteter Konsekvenser ved placering af FoU-aktiviteter i udlandet Hjemtagning af aktiviteter fra udlandet Betydning af samlokalisering af produktion og FoU-aktiviteter Barrierer for at øge erhvervslivets FoU-investeringer Erhvervslivets kendskab til offentlige FoU-ordninger Offentlige ordningers bidrag til erhvervslivets FoU-aktiviteter Erhvervslivets FoU investeringer fordelt på virksomheder og brancher Branchefordeling af FoU-investeringer De største virksomheders FoU-investeringer Erhvervslivets FoU investeringer fordelt på Virksomhedernes investeringer i egen FoU fordelt på type Virksomhedernes investeringer i købt FoU fordelt på type 56 1

4 Bilag 1: Spørgeskemaanalyse metode og datagrundlag 59 Population 59 Dataindsamling 60 Bilag 2: Estimationsmetode til beregning af estimater for 61 FoU-prognose Justering af metode til prognose for 2014 og

5 Forord Danmark er blandt de lande i verden, der prioriterer forskning og udvikling højest. I de senere år er investeringerne i forskning og udvikling blevet øget men stigningen i erhvervslivets investeringer på området har været mere beskedne. Selvom Danmark investerer meget i forskning og udvikling, så er det nødvendigt, at det private erhvervsliv investerer mere, end de gør i dag. De private investeringer er en meget vigtig faktor for, at erhvervslivet kan udvikle nye produkter og tjenesteydelser, og for at Danmark fortsat kan være et konkurrencedygtigt samfund præget af vækst og høj beskæftigelse. Denne rapport gennemgår nogle af de faktorer, der har betydning for, at de danske virksomheder er tilbageholdende med at investere mere i forskning og udvikling i Danmark. Selvom den ikke giver os det endelige svar på, hvorfor de private investeringer ikke er højere, så er rapporten et godt bidrag til en fremadrettet debat om, hvad der skal til for at højne de private investeringer i forskning og udvikling. Det er en debat, jeg glæder mig til at tage med relevante aktører på området, for der er ingen tvivl om, at erhvervslivets lyst til at investere i forskning og udvikling har afgørende betydning for erhvervslivets vækst og konkurrenceevne. God læselyst. Esben Lunde Larsen Uddannelses- og forskningsminister 3

6 1. Sammenfatning Prognose for erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling Dette års prognose forventer en stigning på ca. 1 mia. kr. i erhvervslivets FoU investeringer i 2014 og en flad udvikling i Hvis man ser på de to år i forhold til udviklingen i økonomien, tegner prognosen for erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling (FoU) et billede af et fortsat uændret niveau i både erhvervslivets investeringer i egen FoU og i deres køb af FoU fra andre virksomheder, universiteter m.v. Prognosen for erhvervslivets investeringer i egen FoU målt i forhold til BNP er estimeret inden for et usikkerhedsbånd. I den nedre del af båndet skønnes investeringerne i egen FoU i 2014 at blive på 1,97 pct. af BNP, og for 2015 er skønnet 1,94 pct. af BNP. I den øvre del af båndet skønner prognosen, at erhvervslivets investeringer i egen FoU kommer til at være på 2,04 pct. af BNP i 2014 og 2,02 pct. af BNP i Niveauet for investeringerne synes derfor trods en lille stigning i kroner og ører at ligge uændret omkring 2,0 pct. af BNP, hvilket det har gjort siden 2010, jf. figur 1.1. Figur 1.1: Erhvervslivets investeringer i egen FoU i mia. kr. og i procent af BNP i Søjlerne angiver mia. kr. i løbende priser, mens cirklerne angiver erhvervslivets investeringer i egen FoU i pct. af BNP. Estimater for 2014 og 2015 er angivet med et usikkerhedsbånd for stikprøveusikkerheden 5% ,1 36,7 35,4 36,3 37,0 37,3 38,5 ±0,7 38,7 ±0,7 4% ,9 23,8 24,9 24,8 25,9 27,1 27,6 3% ,59% 1,69% 1,74% 1,65% 1,63% 1,61% 1,59% 1,90% 2,14% 1,97% 1,98% 1,98% 1,98% 2,01% ±0,03 1,98% ±0,04 2% % * 2015* 0% Kilde: Teknologisk Institut, Danmarks Statistik samt Økonomi- og Indenrigsministeriet Note: Der er et databrud i 2007, hvor indsamlingen er overgået til Danmarks Statistik. En del af stigningen kan ifølge Danmarks Statistiks Kvalitetshåndbog skyldes kvalitetsforbedringer i estimaterne, der forventes at give højere estimater af investeringerne i FUI 1. Opgørelsen for 2014 og 2015 er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Jysk Analyse for Teknologisk Institut (n=1.011) 1 Danmarks Statistik (2011): Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet. Kvalitetshåndbog. 4

7 Set i et længere perspektiv er erhvervslivets investeringer i egen FoU kun steget hurtigere end samfundsøkonomien i 2008 og I perioden 2001 til 2007 lå investeringerne også på et uændret niveau, jf. figur 1.1. Netop årene 2008 og 2009 er præget af dels et databrud 2 pga. omlægning af statistikken, dels af at den økonomiske krise i disse år medførte et fald i samfundsøkonomien, samtidig med at investeringerne i FoU, som ofte er længere projekter, ikke blev påvirket i samme grad. Set i det perspektiv kan det derfor ikke afvises, at erhvervslivets investeringer i egen FoU ikke er steget i forhold til samfundsøkonomien siden årtusindskiftet. Da samfundsøkonomien er vokset i perioden, dækker dette dog fortsat over en løbende nominel vækst i investeringerne. Målt i løbende priser er de private investeringer i egen FoU steget kontinuerligt indtil Investeringsniveauet faldt fra 2009 til 2010 pga. krisen for derefter at stige svagt. Årets prognose for erhvervslivets investeringer i egen FoU skønner, at den stabile tendens er fastholdt i 2014 med en tendens til udfladning i Erhvervslivets investeringer i egen FoU skønnes i 2014 at være steget til et sted mellem 37,9 mia. kr. og 39,2 mia. kr. For 2015 vil erhvervslivets investeringer i egen FoU ifølge prognosen udgøre mellem 38,0 mia. kr. og 39,3 mia. kr. Virksomhedernes investeringer i FoU går dels til egen udført FoU og dels til indkøb af FoU-aktiviteter. Set over de seneste 10 år er erhvervslivets køb af FoU, i modsætning til investeringerne i egen FoU, steget markant og væsentligt hurtigere end samfundsøkonomien. Investeringerne i købt FoU er steget fra 0,4 pct. af BNP i 2001 til 0,92 pct. i 2013, jf. figur 1.2. Prognosen indikerer imidlertid, at niveauet for erhvervslivets køb af FoU de seneste år har været stabilt målt i forhold til samfundsøkonomien. I 2014 skønnes erhvervslivets køb af FoU at udgøre mellem 17,2 mia. kr. og 17,8 mia. kr. Dette svarer til henholdsvis 0,90 pct. og 0,93 pct. af BNP. I 2015 forventes købet af FoU at stige til mellem 17,5 og 18,1 mia. kr., hvilket svarer til et uændret niveau i forhold til BNP på mellem 0,90 pct. og 0,93 pct., jf. figur I 2007 overgik FUI-statistikken fra Center for Forskningsanalyse til Danmarks Statistik. Det betød en ændring i opgørelsesmetoden og et øget datagrundlag. Ændringen betød en væsentlig stigning i de opgjorte FoU-investeringer. En del af stigningen kan her ifølge Danmarks Statistiks Kvalitetshåndbog skyldes kvalitetsforbedringer i estimaterne, der forventes at give højere estimater af investeringerne i FUI. Udviklingen ved overgangen over databruddet ligger dog inden for den statistiske usikkerhed. 5

8 Figur 1.2: Erhvervslivets køb af FoU i mia. kr. og i procent af BNP Søjlerne angiver mia. kr. i løbende priser, mens cirklerne angiver erhvervslivets køb af FoU i pct. af BNP Estimaterne for 2014 og 2015 er angivet med et usikkerhedsbånd for stikprøveusikkerheden ,0 0, ,3 15,8 15,0 17,5 17,1 17,5 ±0,3 17,8 ±0,3 0,0 0, ,7 11,4 0,0 7, ,0 5,6 0,4% 0,4% 6,4 0,4% 6,0 6,1 0,4% 0,4% 0,5% 0,6% 0,6% 0,8% 0,9% 0,8% 0,9% 0,9% 0,91% ±0,02 0,91% ±0,02 0,0 0, * 2015* - Kilde: Teknologisk Institut, Danmarks Statistik samt Økonomi- og Indenrigsministeriet Note: Der er et databrud i 2007, hvor indsamlingen er overgået til Danmarks Statistik. En del af stigningen kan ifølge Danmarks Statistiks Kvalitetshåndbog skyldes kvalitetsforbedringer i estimaterne, der forventes at give højere estimater af investeringerne i FUI 3. Opgørelsen for 2014 og 2015 er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Jysk Analyse for Teknologisk Institut (n=1.011). Når man ser på den samlede udvikling i erhvervslivets investeringer i egen udført FoU og købt FoU i udlandet, er erhvervslivets samlede investeringer steget fra 2001 til 2013, jf. figur 1.3. Sammenlægning af tal for købt og egen FoU skal dog ske med forsigtighed, da det kan medføre dobbelttælling, jf. tekstboks 1.1. TEKSTBOKS 1.1: FORSKEL MELLEM OPGØRELSEN AF INVESTERINGER I EGEN OG KØBT FOU Umiddelbart udgør investeringerne i egen udført FoU og køb af FoU i Danmark og udlandet tilsammen erhvervslivets samlede investeringer i FoU. Det er dog problematisk at lægge de to tal sammen. Det skyldes, at investeringer i egen FoU opgøres der, hvor aktiviteten udføres. FoU købt i Danmark vil derfor blive opgjort i den virksomhed eller offentlige institution, der udfører forskningen. Ligeledes vil FoU købt i udlandet blive opgjort i det pågældende land. Der vil dermed være dobbelttælling, hvis virksomhedernes investeringer i egen udført FoU lægges sammen med købt FoU i Danmark. For at få et billede af den samlede forskningsaktivitet udført i Danmark eller finansieret af danske virksomheder, viser figur 1.3 summen af at lægge egen FoU sammen med køb i udlandet. Hermed minimeres risiko for dobbelttælling. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en del af den forskning, der udføres i Danmark, vil være finansieret af udenlandske virksomheder, herunder af moderselskabet i danske virksomheder med udenlandsk ejerskab. 3 Danmarks Statistik (2011): Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet. Kvalitetshåndbog. 6

9 Siden den økonomiske krise er investeringerne steget en anelse, men denne samlede stigning har primært været båret af udviklingen i købt FoU, mens egen FoU har ligget forholdsvis konstant. Det er relevant, da udviklingen i købt FoU også ser ud til at stagnere i de seneste år. Figur 1.3: Erhvervslivets samlede investeringer egen FoU og købt FoU i udlandet i mia. kr. og i pct. af BNP Søjlerne angiver mia. kr. i løbende priser, mens cirklerne angiver erhvervslivets samlede FoU i pct. af BNP , ,9 46,4 46,7 49,9 49,7 0,18 0, ,3 4,6 42,4 8,3 9,1 11,0 10,4 12,9 12,5 0,14 0,12 0,1 Købte FoU-tjenester i udlandet i alt Egen FOU 0, ,6 1,86% 34,1 2,36% 36,7 35,4 36,3 37,0 37,3 2,68% 2,58% 2,54% 2,67% 2,64% 0,06 0,04 0,02 Egen FoU og købt FoU i udlandet - andel af BNP Kilde: Danmarks Statistik og Teknologisk Institut. Note: Der er et databrud i 2007, hvor indsamlingen er overgået til Danmarks Statistik. En del af stigningen kan her ifølge Danmarks Statistiks Kvalitetshåndbog skyldes kvalitetsforbedringer i estimaterne, der forventes at give højere estimater af investeringerne i FUI 4. Samlet set tegner der sig et billede af, at erhvervslivets investeringer i FoU nok stiger målt i kroner og ører, men i forhold til BNP den samlede samfundsøkonomi er erhvervslivets samlede aktivitetsniveau inden for FoU på et uændret, men relativt højt internationalt niveau. Når erhvervslivets køb af FoU i udlandet medtages, er der fortsat en stigning, der flader ud i de seneste år. Den danske udvikling adskiller sig fra udviklingen i udlandet. Når man ser på udviklingen i erhvervslivets investeringer i egen FoU i Danmark i forhold til i f.eks. Tyskland og Østrig, så ligger Danmark på et uændret niveau, mens Tyskland og Østrig stiger stabilt og nu ligger tæt på de danske virksomheders investeringer i egen FoU. Omvendt er niveauet i Finland og Sverige faldet, så de nu ligger tættere på Danmark, jf. figur Danmarks Statistik (2011): Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet. Kvalitetshåndbog. 7

10 Figur 1.4: Udvikling i erhvervslivets investeringer i egen FoU, i pct. af BNP Erhvervslivets investeringer i egen FoU som andel af BNP Kilde: Eurostat Når man ser på de samlede offentlige og private FoU investeringer i Danmark, så er Danmark blandt de få lande, der lever op til Barcelona-målsætningen om, at FoU-investeringerne skal udgøre minimum 3 pct. af BNP, hvoraf 2/3 bør komme fra erhvervslivet. Da erhvervslivets investeringer har ligget uændret omkring de 2 pct., og derved lige inden for målsætningen er det i høj grad det øgede offentlige fokus på FoU-investeringer i de seneste år, der har bragt Danmark op på målsætningen. Da FoU er en vigtig parameter i forhold til et lands økonomiske udvikling, er det vigtigt at forstå baggrunden for det fortsat uændrede niveau i især erhvervslivets investeringer i egen FoU. Derfor vil denne publikation ud over prognosen også fokusere på nogle af de faktorer, der har indvirkning på udviklingen i erhvervslivets investeringer i FoU. De faktorer, som vil blive belyst nærmere her, er: Placering af FoU aktiviteter i udlandet Barrierer for at øge erhvervslivets investeringer i FoU Erhvervslivets kendskab til offentlige FoU ordninger. Virksomhedernes placering af aktiviteter i udlandet En forklaring på det uændrede niveau i erhvervslivets investeringer i egen FoU kan være en øget placering af FoU-aktiviteter i udlandet. Placering af aktiviteter i udlandet er en naturlig aktivitet 8

11 i en globaliseret økonomi, og pga. Danmarks størrelse vil placering af aktiviteter i udlandet også være mere udbredt her end i større lande. I denne rapport er der for femte gang spurgt til virksomhedernes forventninger til placering af FoU-aktiviteter i udlandet. Virksomhedernes placering af aktiviteter er steget til 8 pct. i perioden Det er en stigning fra 7 pct. i perioden og 5 pct. i perioden Det er dog svært at drage entydige konklusioner på denne udvikling, da det kan skyldes en reformulering af spørgsmålet, der tydeliggør, at det dækker over både flytning af eksisterende opgaver fra Danmark samt placering af nye FoU-aktiviteter i udlandet. Ændringen vil derfor trække i retning af at øge antallet af virksomheder, som tilkendegiver, at de har placeret aktiviteter i udlandet. Undersøgelsen viser samtidig, at virksomhedernes placering af FoU-aktiviteter i udlandet ikke fører til et fald i FoU-investeringer i egen FoU i Danmark. Tværtimod øger de samtidig ofte deres FoU-investeringer i Danmark. Hver tredje virksomhed, der har placeret FoU-aktiviteter i udlandet, tilkendegiver, at de også har øget investeringsniveauet i Danmark parallelt hermed, mens kun 8 pct. har reduceret deres investeringsniveau. Det kan indikere, at placering af FoU i udlandet er en del af en vækststrategi, og at de udenlandske aktiviteter i mange tilfælde komplementerer de danske aktiviteter. For at nuancere billedet af danske virksomheders placering af FoU-investeringer i udlandet har prognosen for første gang undersøgt udbredelsen af backshoring (hjemtagning af aktiviteter). Analysen viser, at 20 pct. af de virksomheder, der har haft udenlandske aktiviteter, har flyttet aktiviteter tilbage til Danmark i perioden Halvdelen af aktiviteterne vedrører produktion, en fjerdedel vedrører alene FoU-aktiviteter, mens en tiendedel vedrører både produktion og FoU-aktiviteter. Det er især industrien og videnservice, der tager aktiviteter tilbage fra udlandet. 12 pct. af virksomhederne med aktiviteter i udlandet har planer om at flytte aktiviteter tilbage til Danmark i perioden En fjerdedel af disse virksomheder har planer om at tage FoU-aktiviteter tilbage til Danmark. At tendensen til placering af aktiviteter i udlandet er stærkere end hjemtagningen af aktiviteter, kan ses som et udtryk for et fortsat behov for en international arbejdsdeling og specialisering inden for FoU. For at få et bedre indtryk af, hvilke FoU-aktiviteter, der placeres i udlandet, er der for første gang spurgt ind til, hvilke typer FoU virksomhederne udfører og køber i udlandet, og herunder set på samspillet mellem egen og købt FoU. Størstedelen af de virksomheder, der både køber og har egen FoU, køber oftest den samme type FoU, som de selv udfører. Det er ikke muligt ud fra disse tal alene at konkludere, om virksomhederne benytter købt FoU til at supplere egen FoU (af omkostnings- eller kapacitetshensyn), eller om de bruger købt FoU til at få adgang til ny specialiseret/komplementær viden. En analyse fra i indikerer dog, at det sidste motiv er dominerende. Barrierer for at øge erhvervslivets FoU-investeringer Når virksomhedernes investeringer i egen FoU gennem de senere år har ligget på samme niveau, er det interessant at få belyst, om virksomhederne oplever væsentlige barrierer i forhold til at øge deres FoU-investeringer. 34 pct. af de FoU-aktive virksomheder oplever væsentlige barrierer for at kunne øge deres FoU-investeringer, mens 66 pct. ikke oplever væsentlige barrierer, jf. figur 1.5. De 34 pct. fordeler sig på 21 pct., som primært oplever interne barrierer, og 13 pct., som primært oplever eksterne barrierer. 5 (2015): Internationalisering af virksomhedernes Forskning og Udvikling i serien Research and Innovation: Analysis and Evaluation 1/

12 Figur 1.5: Væsentlige interne og eksterne barrierer for FoU-aktive virksomheder Oplever virksomheden væsentlige barrierer i forhold til at øge de samlede investeringer i forskning og udvikling? Oplever virksomheden væsentlige begrænsninger i forhold til at øge jeres samlede investeringer i forskning, udvikling og innovation? Nej 66% Ja 34% Interne 21% Eksterne 13% Kilde: Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse i 2015 (n=561). Note: Resultaterne dækker virksomheder, der enten har haft egen FoU i 2014 eller har købt FoU i Blandt de 34 pct. af virksomhederne, der oplever væsentlige barrierer, er de væsentligste barrierer adgang til finansiering (61 pct.) og adgang til kvalificeret arbejdskraft (22 pct.), mens kun meget få oplever f.eks. lønniveau som en begrænsning. Halvdelen af de virksomheder, som oplever finansielle barrierer, peger på begrænsede muligheder for egen finansiering som en hindring, mens hver fjerde peger på manglende offentlige støttemuligheder. 22 pct. af de virksomheder, som oplever væsentlige barrierer, peger på adgang til kvalificeret arbejdskraft som en begrænsning. Disse virksomheder giver udtryk for, at de mangler højtuddannet arbejdskraft og mere specialiserede kompetencer (akademikere, men også teknikere og faglærte), hvis de skal øge deres FoU-investeringer yderligere. Analysen kan ikke sige noget om, hvorfor de ikke-fou-aktive virksomheder ikke investerer i FoU, da undersøgelsen kun er gennemført blandt de FoU-aktive virksomheder. Erhvervslivets kendskab til offentlige FoU-ordninger Da den offentlige sektor med forskellige initiativer og ordninger kan være med til at øge erhvervslivets incitamenter til at investere i FoU, indeholder denne prognose for første gang et særskilt afsnit om virksomhedernes kendskab til og brug af offentlige FoU-ordninger. 71 pct. af de FoU-aktive virksomheder har kendskab til offentlige ordninger til fremme af FoU. Kendskabet er særligt udbredt inden for industrien og videnservice, mens det er mindre udbredt inden for detail- og engroshandel samt finansiering og forsikring. De offentlige ordninger har ifølge 67 pct. af de støttede virksomheder især bidraget med medfinansiering til deres egen FoU. Det skal her bemærkes, at de offentlige ordninger ikke giver et kapitaltilskud, som virksomhederne frit kan råde over, men typisk støtte til forudbestemte aktiviteter. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at 72 pct. af de deltagende virksomheder angiver, at deres deltagelse i de offentlige ordninger har tilskyndet til at øge deres investeringer i egen FoU. Det er et vigtigt resultat i forhold til et ønske om at øge erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling. De offentlige FoU-ordninger har derudover bidraget til at etablere samarbejder med såvel offentlige institutioner (25 pct.), som andre private virksomheder (14 pct.), bidraget med rådgivning om FoU (13 pct.) samt bidraget med uddannelse og opkvalificering af arbejdskraft (11 pct.). 10

13 2. Introduktion Siden 2009 har udgivet en årlig prognose for erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark. FoU investeringerne dækker over grundforskning, anvendt forskning og udvikling, se Tekstboks 2.1. Sammen med prognosen er der indsamlet svar på en række andre spørgsmål, som er brugt til at belyse forskellige aspekter af udviklingen i erhvervslivets FoU. TEKSTBOKS 2.1: DEFINITION AF FOU Forskning og udvikling (FoU) omfatter skabende arbejde, der er foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Fælles for alle FoU-aktiviteter er, at de skal indeholde et nyhedselement. Forskning og udvikling kan opdeles i henholdsvis grundforskning, anvendt forskning og udvikling. Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder. Udvikling er systematisk arbejde, der er baseret på viden, som er opnået igennem forskning og praktisk erfaring, med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Kilde: Baseret på OECD s definitioner. Rapporten om dansk erhvervslivs FoU investeringer i 2015 indeholder en prognose for udviklingen i erhvervslivets FoU-investeringer i 2014 og Samtidig forsøger den at belyse baggrunden for, at investeringerne de senere år har holdt et uændret niveau ved at fokusere på nogle af de faktorer, der påvirker udviklingen af erhvervslivets FoU-investeringer. Første del af rapporten (Kapitel 3-4) gennemgår den historiske udvikling i FoU-investeringerne, samt præsenterer prognoserne for erhvervslivets investeringer i egen FoU og købt FoU. Prognoserne tager afsæt i Danmarks Statistiks offentliggjorte forsknings- og udviklingsstatistik for erhvervslivets investeringer i egen FoU i perioden Udviklingen for 2014 og 2015 beregnes med udgangspunkt i et survey blandt FoU-aktive virksomheder. Det metodiske grundlag for prognosen er i dette års udgave videreudviklet for at tage højde for, at prognosen i tidligere år har tenderet til at overvurdere udviklingen i erhvervslivets investeringer i FoU, jf. bilag 2. Anden del af rapporten (kapitel 5-7) fokuserer på at belyse nogle af de faktorer, som påvirker udviklingen i erhvervslivets FoU. Rapporten belyser tre faktorer for udviklingen. For det første placering af aktiviteter i udlandet. Virksomhederne er i lighed med de seneste tre års undersøgelser blevet spurgt om deres placering af aktiviteter i udlandet. Undersøgelsen er i forhold til tidligere udvidet med en dybere analyse af de beskæftigelses- og investeringsmæssige konsekvenser heraf. Analysen inddrager således både fald og stigninger i virksomhedernes aktivitet i Danmark, når aktiviteter placeres i udlandet. Derudover indgår et separat afsnit om hjemtagning af aktiviteter fra udlandet til Danmark. Rapporten belyser for det andet erhvervslivets barrierer 11

14 for at øge FoU-investeringerne. Det er blevet undersøgt, hvilke barrierer, virksomhederne i 2015 oplever som væsentlige for at øge deres investeringer i FoU. Her er der sket en væsentlig justering af spørgerammen for at få et klarere indtryk af oplevede barrierer for at øge FoU-investeringerne. For det tredje belyses erhvervslivets kendskab til offentlige FoU-ordninger. Rapporten indeholder et nyt element om virksomhedernes kendskab til og brug af offentlige virkemidler, der støtter eller fremmer virksomhedernes investeringer i FoU. Tredje del af rapporten (kapitel 8-9) indeholder en nuancering af FoU-aktiviteterne, hvor det belyses, hvilke brancher og FoU-typer som driver udviklingen. Datagrundlaget er tilvejebragt gennem en omfattende national telefonrundspørge i februar og i marts 2015 udført af Jysk Analyse. Udvælgelsen af virksomheder er baseret på samme metodik for sampling, som Danmarks Statistik anvender i deres FoU-statistik, jf. bilag 1. 12

15 3. Danmarks 3. FoUinvesteringer i international i sammenhæng FoU- I en international kontekst har Danmark et højt niveau af investeringer i FoU, hvilket skyldes en markant vækst i FoU-investeringerne gennem de seneste tre årtier. I de seneste år har Danmarks vækst i de samlede FoU-investeringer været båret af den offentlige sektor, mens den private sektor har ligget på et uændret niveau målt i forhold til bruttonationalproduktet (BNP). Det høje niveau af FoU-investeringer er bl.a. en fordel for virksomhederne, idet det giver anledning til nye produkter og signifikante produktivitetseffekter, hvilket bidrager til virksomhedernes konkurrenceevne og overlevelse i den globale økonomi 6. Desuden bidrager FoU til bedre levevilkår og løsning af de store samfundsudfordringer Danmarks FoU-investeringer ligger højt i forhold til OECD-landene Danmark har med et FoU-investeringsniveau på godt 3 pct. af BNP OECD s syvendehøjeste niveau af FoU-investeringer, se figur 3.1. Niveauet ligger dog væsentligt under de to førende lande Israel og Sydkorea, som har et investeringsniveau på over 4 pct. af BNP. I Europa er Sverige og Finland de eneste andre lande, der i 2013 investerede mere end 3 pct. af BNP i FoU. Det er således tre skandinaviske lande, der investerer mest i FoU blandt de europæiske lande. 6 Gordon Reikard Total Factor Productivity and R&D in the Production Function, International Journal of Innovation and Technology Management, Vol. 8, No. 4 (2011). 13

16 Figur 3.1: Samlede private og offentlige investeringer i FoU i procent af BNP, 2013 Israel Korea Japan Finland Sverige Danmark Taiwan Schweiz* Østrig Tyskland USA Slovenien Belgien Frankrig Australien* Kina Singapore* Island Holland Tjekkiet Estland Norge Storbritannien Canada Irland* Ungarn Portugal Italien Spanien New Zealand Luxembourg Rusland Tyrkiet Polen Slovakiet Grækenland Sydafrika* Argentina Mexico* Rumænien Chile Privat Offentlig 0,00% 1,00% 2,00% 3,00% 4,00% 5,00% Kilde: OECD s databank (BERD og GERD_FUNDS). Note: Tallene er for OECD s medlemmer samt Argentina, Kina, Singapore, Sydafrika, Taiwan og Rusland. *Ikke tal fra 2013, men fra senest tilgængelige år. Danmarks placering blandt OECD-landene har ligget stabilt i perioden 2008 til I alle årene er Danmark placeret som nummer seks eller syv. Finland og Sverige er gået tilbage fra en position som henholdsvis nummer to og tre i 2008 til at ligge nummer fire og fem i I samme periode er Tyskland og Østrig steget fra at være placeret som henholdsvis nummer ti og elleve i 2008 til i 2013 at ligge lige efter Danmark som nummer otte og ni, jf. figur

17 Figur 3.2: Udvikling i Danmarks og udvalgte landes rangering i OECD i perioden Rangering i OECD i de pågældende år målt på samlede FoU-investeringer i procent af BNP Rangering Danmark Sverige Finland Østrig Tyskland Kilde: OECD (GERD_FUNDS). Dansk erhvervsliv og den danske offentlige sektor investerede tilsammen 58,2 mia. kr. i FoU i 2013, hvilket svarer til 3,08 pct. af BNP. Dette er en lille stigning i forhold til i 2012, hvor de samlede investeringer udgjorde 3,03 pct. af BNP. Den private sektors andel af de samlede FoU-investeringer toppede i 2009, faldt efterfølgende som følge af krisen, og har siden ligget på et stabilt niveau. I 2013 udgør erhvervslivets FoU-investeringer således 1,98 pct. af BNP, hvilket er på det samme niveau som i Niveauet for erhvervslivets investeringer i FoU målt i løbende priser følger dermed udviklingen i økonomien, og de udgør omtrent to tredjedele af de samlede danske FoU-investeringer, jf. figur

18 Figur 3.3: Samlede investeringer i FoU i pct. af BNP, ,07% 2,94% 2,97% 3,03% 3,08% 2,71% 2,32% 2,44% 2,51% 2,42% 2,39% 2,40% 2,32% Pct. af BNP 1,59% 1,69% 1,74% 1,65% 1,63% 1,61% 1,59% 1,90% 2,14% 1,97% 1,98% 1,98% 1,98% 0,73% 0,76% 0,78% 0,77% 0,76% 0,79% 0,74% 0,82% 0,93% 0,97% 0,99% 1,04% 1,11% * Den offentlige sektor Erhvervslivet (den private sektor) Kilde: Danmarks Statistik (CFABNP). Note: Der er et databrud i 2007, hvor indsamlingen er overgået til Danmarks Statistik. En del af stigningen kan her ifølge Danmarks Statistiks Kvalitetshåndbog skyldes kvalitetsforbedringer i estimaterne, der forventes at give højere estimater af investeringerne i FUI 7. *tal for 2013 er foreløbige. Stigningen i de samlede FoU-investeringer over de seneste år skyldes i væsentligt omfang en stigning i den offentlige sektors bidrag til de samlede FoU-investeringer. Det betyder, at når der ses bort fra stigningen i 2008 og 2009 pga. databruddet og den økonomiske krise, kan det ikke afvises, at de private FoU-investeringer, trods den nominelle stigning, har ligget på et uændret niveau i forhold til samfundsøkonomien i mere end 10 år Udvikling i Danmarks samlede FoU-investeringer Danmarks høje internationale placering skyldes en markant vækst i FoU-investeringerne gennem de seneste tre årtier. Figur 3.4 viser, hvordan der siden 1981 har været en markant vækst i de samlede FoU-investeringer i Danmark. Opgjort i løbende priser er de samlede investeringer steget fra ca. 4 mia. kr. i 1981 til ca. 58 mia. kr. i Målt som andel af BNP er de samlede investeringer i FoU steget fra godt 1,0 pct. i 1981 til 3,08 pct. i FoU har således gennem denne periode opnået en stadig mere central position i den samlede samfundsøkonomi. 7 Danmarks Statistik (2011): Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet. Kvalitetshåndbog. 16

19 Figur 3.4: Samlede investeringer i FoU i Danmark i mia. kr. (løbende priser) og som andel af BNP, Pct. af BNP (Blå kurve). Mia. kr. (Magenta kurve) ,1 2,9 3,0 3,0 3,1 2, ,4 2,5 2, ,3 2,4 2,4 2,5 50 2,1 2,2 2,0 44 1,9 40 1,6 1,6 1,6 1,7 1,8 1,8 1, ,4 1,5 1,4 1, ,0 1,1 1,1 1,2 1, ,30 2,80 2,30 1,80 1,30 0,80 0,30-0,20 Samlede FoU-investeringer i mia. kr. (løbende priser) Samlede FoU-investeringer i pct. af BNP Kilde: Eurostat Note: Der er et databrud i 2007, hvor indsamlingen er overgået til Danmarks Statistik. En del af stigningen kan her ifølge Danmarks Statistiks Kvalitetshåndbog skyldes kvalitetsforbedringer i estimaterne, der forventes at give højere estimater af investeringerne i FUI 8. Danmark har således historisk haft en markant udvikling i investeringerne i FoU. Denne udvikling kan dog se ud til at flade lidt ud, mens andre lande er ved at komme op på det danske niveau. Figur 3.5 viser udviklingen i erhvervslivets investeringer i FoU i pct. af BNP for Danmark og en række umiddelbart sammenlignelige lande. De skandinaviske lande har et uændret eller faldende niveau. Finland har oplevet et markant fald i erhvervslivets FoU-investeringer i pct. af BNP, mens Danmark og Sverige har ligget stort set uændret fra 2010 til I samme periode er niveauet steget i andre sammenlignelige lande såsom Tyskland og Østrig, der er ved at være på niveau med Danmark og ser ud til at kunne overhale i nær fremtid, hvis udviklingen fortsætter. 8 Danmarks Statistik (2011): Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet. Kvalitetshåndbog. 17

20 Figur 3.5: Udvikling i erhvervslivets investeringer i FoU, som andel af BNP Erhvervslivets investeringer i egen FoU som andel af BNP Kilde: Eurostat 3.3. Erhvervsøkonomiske effekter af FoU-investeringer Virksomhedernes FoU-investeringer, danner grundlag for, at markedsføre nye produkter og øvrigeinnovationer, som kan øge produktiviteten, styrke eksporten og skabe nye arbejdspladser 9. En analyse fra viser, at private FoU-investeringer i Danmark har en marginal afkastgrad på 34 pct. Med andre ord vil virksomheder i Danmark gennemsnitligt opnå en gevinst på 34 kr., når de øger FoU-investeringerne med 100 kr. Det er højere end afkastgraden i de øvrige nordiske lande, hvor der også er betydelige gevinster ved FoU-investeringer. Afkastgraden i Norge og Finland er 23 pct., mens den er 16 pct. i Sverige 10. Tidligere analyser fra viser derudover, at virksomheder, der investerer i FoU, i gennemsnit har 15 pct. højere produktivitet per medarbejder end virksomheder, der ikke forsker eller udvikler Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2011), Produktivitetseffekter af erhvervslivets samarbejde om FoU i serien Innovation: Analyse og evaluering 02/ (2014), Economic impacts of business investments in R&D in the Nordic countries A microeconomic analysis i serien Forskning og Innovation: Analyse og evaluering 01/ (2010): Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i serien Innovation: Analyse og evaluering 01/

21 4. Prognose 4. for for erhvervslivets FoUinvesteringer i 2014 i 2014 og 2015 FoU- og Danmarks Statistik har i december 2014 offentliggjort data for erhvervslivets investeringer i FoU frem til 2013 (2013 er en foreløbig opgørelse). Der er her udarbejdet en prognose, som fremskriver erhvervslivets investeringer i FoU frem til Prognosen bygger på virksomhedernes eget skøn for, hvordan deres investeringer i hhv. egen og købt FoU har udviklet sig i 2014, og hvorledes de forventer, at investeringerne vil udvikle sig i TEKSTBOKS 4.1 ANALYSENS METODE OG DATAGRUNDLAG Det primære datagrundlag i denne analyse er en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af danske virksomheder. For at sikre sammenlignelighed er der anvendt en virksomhedspopulation, der sammensætningsmæssigt svarer til den virksomhedspopulation, Danmarks Statistik anvender i deres undersøgelser af erhvervslivets FoU-investeringer. På enkelte punkter er der foretaget en forenkling af branchesammensætningen. Spørgeskemaundersøgelsen har et begrænset antal spørgsmål for ikke at belaste virksomhederne unødigt, og den er gennemført telefonisk af Jysk Analyse i perioden februar-marts Se bilag 1 for en udførlig beskrivelse af spørgeskemaundersøgelsen. Fremskrivningsmetoden er i år blevet justeret i forhold til tidligere, så den tager højde for tidligere prognosers tendens til at estimere for højt. Se bilag 2 for en beskrivelse af prognosemetoden vedrørende FoU-indsatsen Prognose for erhvervslivets investeringer i egen FoU Dette års prognose for udviklingen i erhvervslivets investeringer i egen FoU viser, at virksomhederne vurderer, at investeringer i egen FoU vil følge udviklingen i samfundsøkonomien, jf. figur 4.1. Erhvervslivets investeringer i egen FoU forventes at udgøre 2,01 pct. af BNP i 2014 med et usikkerhedsspænd på mellem 1,97 og 2,04 pct. af BNP. For 2015 viser prognosen, at investeringerne vil svare til 1,98 pct. af BNP med et usikkerhedsbånd på mellem 1,94 pct. og 2,02 pct. Erhvervslivet forventer, at deres investeringer i FoU vil stige i kroner og øre, men denne udvikling ligger ikke over den forventede udvikling i samfundsøkonomien. 19

22 Figur 4.1: Erhvervslivets investeringer i egen FoU i mia. kr. og i pct. af BNP Søjlerne angiver mia. kr. i løbende priser, mens cirklerne angiver erhvervslivets investeringer i egen FoU i pct. af BNP. Estimaterne for 2014 og 2015 er angivet med et usikkerhedsbånd for stikprøveusikkerheden 5% ,1 36,7 35,4 36,3 37,0 37,3 38,5 ±0,7 38,7 ±0,7 4% ,9 23,8 24,9 24,8 25,9 27,1 27,6 3% ,59% 1,69% 1,74% 1,65% 1,63% 1,61% 1,59% 1,90% 2,14% 1,97% 1,98% 1,98% 1,98% 2,01% ±0,03 1,98% ±0,04 2% % * 2015* 0% Kilde: Teknologisk Institut, Danmarks Statistik samt Økonomi- og Indenrigsministeriet Note: Der er et databrud i 2007, hvor indsamlingen er overgået til Danmarks Statistik. En del af stigningen kan ifølge Danmarks Statistiks Kvalitetshåndbog skyldes kvalitetsforbedringer i estimaterne, der forventes at give højere estimater af investeringerne i FUI 12. Opgørelsen for 2014 og 2015 er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Jysk Analyse for Teknologisk Institut (n=1.011) Det uændrede niveau i erhvervslivets investeringer i egen FoU er en fortsættelse af en tendens, som ses over en længere periode. Siden den økonomiske krise (og databruddet) har Danmark ligget på et konstant niveau, og det samme gælder i perioden før krisen. Samlet set tegner der sig et billede af, at erhvervslivets investeringer i egen FoU nok stiger målt i kroner og ører, men i forhold til BNP den samlede samfundsøkonomi er erhvervslivets samlede aktivitetsniveau inden for FoU uændret. Det uændrede niveau i erhvervslivets investeringer i egen FoU er værd at holde op i mod erhvervslivets samlede investeringer. Erhvervslivets samlede investeringer steg betydeligt i årene 2006, 2007 og 2008, men er siden faldet markant, se figur 4.2. Investeringerne i FoU har siden den økonomiske krise udgjort en konstant andel af erhvervslivets samlede investeringer på omkring 20 pct. Det samme gjorde sig gældende før databruddet, dog på et lavere niveau. Der er derfor ikke noget, der tyder på, at udviklingen i erhvervslivets investeringer i FoU udvikler sig væsentligt forskelligt fra erhvervslivets øvrige investeringer. 12 Danmarks Statistik (2011): Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet. Kvalitetshåndbog. 20

23 Figur 4.2: Udvikling i erhvervslivets samlede investeringer (ekskl. FoU) og investeringer i FoU, løbende priser % 90% Investeringer i millioner kroner % 16% 17% 16% 17% 15% 15% 17% 23% 23% 25% 25% 24% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Samlede investeringer - eksklusiv FoU Investeringer i FoU FoU som andel af samlede investeringer % Kilde: Danmarks Statistik (NRBI10) og (FORSK01). Denne udvikling indeholder dog betydelige branchemæssige forskelle. Industrien har øget sine investeringer i FoU i forhold til de samlede investeringer i branchen, se figur 4.3. I 2007 udgjorde FoU 26 pct. af industriens samlede investeringer, hvilket siden er steget til 46 pct. i Stigningen i industriens investeringer i FoU er modsvaret af et fald i andre brancher, så det samlede niveau er uændret. Se eventuelt afsnit 8.1 for en nærmere branchemæssig opdeling af erhvervslivets FoU-investeringer. Figur 4.3: Udvikling i industriens samlede investeringer (ekskl. FoU) og investeringer i FoU, løbende priser % 90% Investeringer i millioner kroner % 27% 37% 41% 44% 46% 46% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Samlede investeringer - eksklusiv FoU Investeringer i FoU FoU som andel af samlede investeringer 10% % Kilde: Danmarks Statistik (NRBI10) og (FORSK01). 21

24 4.2. Prognose for erhvervslivets køb af FoU Dette års prognose indeholder for anden gang en særskilt prognose for erhvervslivets køb af FoU, og denne gang estimeres prognosen for to år. Prognosen for købte FoU-aktiviteter viser, at virksomhederne vurderer, at køb af FoU i både 2014 og i 2015 vil følge udviklingen i økonomien, jf. figur 4.4. Der er dermed ikke tale om realstigninger i investeringsniveauet for køb af FoU, som det tidligere har været tilfældet i perioden , hvor erhvervslivets køb af FoU steg fra 0,4 pct. af BNP i 2005 til 0,9 pct. i Siden 2010 udgør køb af FoU en stabil andel af BNP. I 2014 skønnes det, at erhvervslivets investeringer i køb af FoU vil udgøre 17,5 mia. kr. med et usikkerhedsspænd på mellem 17,2 mia. kr. og 17,8 mia. kr. (i løbende priser). Erhvervslivets køb af FoU forventes således at ligge på mellem 0,90 og 0,93 pct. af BNP i I 2015 skønnes erhvervslivets køb af FoU at stige til 17,8 mia. kr. med et usikkerhedsbånd på mellem 17,5 mia. kr. og 18,1 mia. kr., hvilket svarer til mellem 0,90 og 0,93 pct. af BNP Figur 4.4: Erhvervslivets køb af FoU i mia. kr. og i pct. af BNP, Søjlerne angiver mia. kr. i løbende priser, mens cirklerne angiver erhvervslivets køb af FoU i pct. af BNP Estimaterne for 2014 og 2015 er angivet med et usikkerhedsbånd for stikprøveusikkerheden 0,0 0, ,3 15,8 15,0 17,5 17,1 17,5 ±0,3 17,8 ±0,3 0,0 0, ,7 11,4 0,0 7, ,0 5,6 0,4% 0,4% 6,4 0,4% 6,0 6,1 0,4% 0,4% 0,5% 0,6% 0,6% 0,8% 0,9% 0,8% 0,9% 0,9% 0,91% ±0,02 0,91% ±0,02 0,0 0, * 2015* - Kilde: Teknologisk Institut, Danmarks Statistik samt Økonomi- og Indenrigsministeriet Note: Der er et databrud i 2007, hvor indsamlingen er overgået til Danmarks Statistik. En del af stigningen kan ifølge Danmarks Statistiks Kvalitetshåndbog skyldes kvalitetsforbedringer i estimaterne, der forventes at give højere estimater af investeringerne i FUI 13. Opgørelsen for 2014 og 2015 er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Jysk Analyse for Teknologisk Institut (n=1.011) Virksomhedernes køb af FoU dækker over en interessant udvikling, hvor virksomhedernes køb af FoU i Danmark har ligget på et stabilt leje i hele perioden fra 2009 til 2013, mens køb af FoU i udlandet har været stigende. Figur 4.5 viser udviklingen i erhvervslivets køb af FoU i Danmark og i udlandet. I 2009 købte virksomhederne for i alt 4,2 mia. kr. i Danmark, hvilket er steget til 4,7 mia. kr. i Virksomhedernes køb af FoU i udlandet er steget mere markant fra 9,1 mia. kr. i 2009 til 12,9 mia. kr. i 2012, og niveauet har siden ligget uændret omkring 12,5 mia. kr. i Danmarks Statistik (2011): Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet. Kvalitetshåndbog. 22

25 Figur 4.5: Udvikling i køb af FoU i Danmark og i udlandet FoU købt i udlandet og i Danmark, mia. kr., løbende priser Mia. kr. 9,1 11,0 10,4 12,9 12,5 Købt FoU i udlandet 4,2 4,8 4,7 4,6 4,7 Købt FoU i Danmark Kilde: Danmarks Statistik (Forsk02). Note: Grafen går kun tilbage til 2009, da svarkategorierne i 2009 blev ændret, så konsulenter i Danmark og udlandet blev medtaget. Derfor er tallene fra før 2009 ikke er sammenlignelige med nyere tal. Hele stigningen i udenlandske køb kan henføres til køb uden for egen koncern, mens køb inden for egen koncern har ligget stabilt. Således købte virksomhederne i 2013 FoU for 5,8 mia. kr. hos udenlandske virksomheder uden for egen koncern mod 2,1 mia. kr. i 2009, jf. figur 4.6. Danske og udenlandske videninstitutioner spiller kun en mindre rolle på markedet for købt FoU. 23

26 Figur 4.6: Udvikling i købt FoU i udlandet fordelt på leverandører FoU købt i udlandet, mia. kr., løbende priser Mia. kr ,1 4,96 2,08 11,0 5,22 3,85 10,4 5,04 3,59 12,9 5,19 5,74 12,5 5,19 5,77 Udenlandske virksomheder i egen koncern Andre udenlandske virksomheder Fra konsulenter i udlandet 2 0 1,16 1,12 1,09 1,15 1,38 0,95 0,84 0,66 0,80 0, Offentlige forskningsinstitutioner mv. i udlandet Kilde: Danmarks Statistik (Forsk02). Note: Grafen går kun tilbage til 2009, da svarkategorierne i 2009 blev ændret, så konsulenter i Danmark og udlandet blev medtaget. Derfor er tallene fra før 2009 ikke er sammenlignelige med nyere tal. Erhvervslivets køb af FoU i udlandet, og dermed formentlig også internationaliseringen af FoU, ser ud til at være startet før krisen og er fortsat gennem de første år af krisen med en stabilisering i de seneste år. Køb af udenlandsk FoU ser imidlertid ikke ud til at være sket på bekostning af erhvervslivets investeringer i egen FoU i Danmark, som ligger på et stabilt niveau. Forøgelsen af udenlandsk købt FoU skal derfor snarere ses som en forøgelse i virksomhedernes samlede FoU-investeringer. Erhvervslivets køb af FoU i Danmark har siden 2010 ligget på et relativt uændret niveau, se figur 4.7. FoU købes her primært fra konsulenter i Danmark samt fra andre danske virksomheder, og i en vis grad også fra danske virksomheder i samme koncern. Videninstitutionerne spiller derimod kun en mindre rolle. 24

27 Figur 4.7: Udvikling i købt FoU i Danmark fordelt på leverandører FoU købt i udlandet, mia. kr., løbende priser Fra virksomheder i samme koncern Mia. kr ,8 4,7 4,6 4,7 4,2 0,8 0,8 0,9 0,8 0,9 1,1 1,8 1,5 1,4 1,4 1,4 1,8 2,1 1,9 2,2 0,4 0, Fra andre danske virksomheder Fra konsulenter i Danmark GTS'er i Danmark Universiteter mv. i Danmark Øvrige offentlige institutioner i Danmark Andre i Danmark Kilde: Danmarks Statistik (Forsk02). Note: Grafen går kun tilbage til 2009, da svarkategorierne i 2009 blev ændret, så konsulenter i Danmark og konsulenter blev medtaget. Derfor er tallene fra før 2009 ikke er sammenlignelige med nyere tal. I de kommende kapitler vil vi belyse nogle af de umiddelbare faktorer, som muligvis kan forklare det uændrede niveau i erhvervslivets FoU-investeringer i de seneste år. 25

28 5. Erhvervslivets 5. placering placering af aktiviteter af aktiviteter i udlandet i udlandet En mulig forklaring på det uændrede niveau i erhvervslivets investeringer i egen FoU kunne være, at virksomhederne som del af globaliseringen placerer en større del af aktiviteterne i udlandet. Siden 2011 er der blevet indsamlet data vedrørende omfanget af danske virksomheders placering af aktiviteter i udlandet. Dette kapitel indleder med at se på den seneste udvikling i placering af aktiviteter i udlandet. Dernæst følger et afsnit om, hvilke konsekvenser placeringen af aktiviteter i udlandet har for virksomhedernes danske aktiviteter. Opgavestrømmen er dog ikke kun ensrettet, da danske virksomheder også henter aktiviteter hjem fra udlandet. Derfor følger et afsnit om hjemtagning af aktiviteter fra udlandet. Slutteligt følger et afsnit om vigtigheden af geografisk samlokation mellem forsknings- og udviklingsaktiviteter og produktionen Udvikling i placering af aktiviteter i udlandet 23 pct. af virksomhederne tilkendegiver, at de har placeret aktiviteter i udlandet i årene fra 2012 til 2014 sammenlignet med 19 pct. i den foregående periode, jf. figur 5.1. En tilsvarende udvikling ses for placering af FoU i udlandet. Stigningen skal dog fortolkes med et væsentligt forbehold, da stigningen er påvirket af at spørgsmålets formulering er ændret i dette års survey. I forhold til tidligere undersøgelser tydeliggør det nye spørgsmål i højere grad, at også placering af nye aktiviteter i udlandet skal medtages og ikke kun udflytning af eksisterende opgaver. Figur 5.1: Udvikling i andelen af samtlige virksomheder, der placerer aktiviteter i udlandet Andel af virksomheder med placering af opgaver i udlandet 17% 20% 21% 19% 23% 12% 13% 15% 12% 16% 2% 8% 7% 4% 4% 3% 4% 2% 4% 3% Placering af opgaver i udlandet uanset type Placering af produktion af varer eller serviceydelser i udlandet Placering af forskning og udvikling i udlandet Placering af andre opgaver i udlandet Faktisk Faktisk Faktisk Faktisk Faktisk Kilde: Teknologisk Institut Note: Tre søjler til højre summerer ikke til venstre søjle, da virksomheder kan placere både produktion af varer eller serviceydelser og FoU i udlandet. Der er et databrud undervejs, da der i denne måling er spurgt ind til en treårig periode, og da målingen samtidig for første gang tydeligt inkluderer placering af nye aktiviteter i udlandet og ikke kun flytning af eksisterende. (2011: n=911, 2012: n=1.016, 2013: n=1.006, 2014: n=1.039 og 2015: n=1.011). 26

29 Virksomhederne placerer primært aktiviteter i udlandet inden for produktion af varer og tjenesteydelser. Andelen af virksomheder, der placerer disse aktiviteter i udlandet, er på 16 pct. Forsknings- og udviklingsaktiviteter er også mål for placering i udlandet, men omfanget er ikke lige så stort. I placerede 8 pct. af virksomhederne forsknings- og udviklingsaktiviteter i udlandet. Man skal her være opmærksom på, at der er færre virksomheder med FoU end virksomheder med produktion. En betydelig del af placeringen af FoU-aktiviteter i udlandet sker inden for virksomhedernes egen koncern (datterselskab eller lignende), jf. figur pct. af virksomhederne har alene placeret FoU-aktiviteter i udlandet inden for egen koncern, mens 26 pct. både har placeret aktiviteter inden for koncernen og hos andre virksomheder. Hver fjerde virksomhed har kun placeret deres udenlandske FoU-aktiviteter uden for koncernen. Det er dog stadig kun et begrænset antal virksomheder, der har placeret FoU i udlandet. Figur 5.2: Placering af FoU-aktiviteter i udlandet i forhold til koncerner Er jeres placering af forskning og udviklingsaktiviteter i udlandet sket inden for virksomheden (datterselskab eller lignende) eller til andre Er jeres placering af FoU-aktiviteter i udlandet sket inden for virksomheden (datterselskab eller lignende) eller hos andre virksomheder? virksomheder? Nej, kun uden for koncernen 26% Ja, både inden for koncernen og til andre virksomheder 26% Ja, kun inden for koncernen 48% Kilde: Teknologisk Institut. Note: Undersøgelsens sample kan have en overrepræsentation af udenlandsk ejede virksomheder, da de større virksomheder er overrepræsenteret i forhold til erhvervslivet generelt. Det kan påvirke resultaterne her, da udenlandske koncerner i højere grad kan forventes at placere aktiviteter uden for Danmark. Svarene omfatter alene virksomheder, der i perioden kun har placeret aktiviteter inden for FoU i udlandet. Virksomheder, der har placeret både FoU og produktion i udlandet, indgår altså ikke i disse svar, (n=42) 5.2. Konsekvenser af virksomhedernes placering af aktiviteter i udlandet Virksomhedernes placering af aktiviteter i udlandet er ikke nødvendigvis forbundet med lukning eller reduktion af virksomhedernes aktiviteter i Danmark. Det kan f.eks. skyldes, at placeringen af aktiviteter er en del af en offensiv vækststrategi. Hvis man ser på virksomhedernes placering af opgaver i udlandet uanset typer (både placering af produktion og FoU i udlandet), har udflytningen en neutral indvirkning på aktiviteten i Danmark, se afsnit Når vi ser på placeringen af FoU-aktiviteter i udlandet, tegner der sig et mere positivt billede for indsatsen i Danmark, da en væsentlig del af virksomhederne øger deres danske FoU-investeringer parallelt med placeringen af FoU i udlandet, se afsnit