Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere

Transkript

1 Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere til mad i daginstitutioner i Region Sjælland 1

2 Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere til mad i daginstitutioner i Region Sjælland Iben Humble Kristensen og Winnie From Thesbøl VIFFOS Nationalt videncenter for fødevarer og sundhed Marts

3 Indhold BAGGRUND OG FORMÅL... 4 RESULTAT AF FORÆLDREAFSTEMNING OM DEN FLEKSIBLE FROKOSTORDNING... 4 METODE... 4 LÆSEVEJLEDNING... 5 OVERBLIK OVER DE 5 KOMMUNER... 6 MODELLER FOR FROKOSTORDNINGER I DE 5 KOMMUNER... 6 DET POTENTIELLE BEHOV FOR KOMPETENCEUDVIKLING... 7 DET REELLE BEHOV FOR KOMPETENCEUDVIKLING... 8 ROSKILDE...10 KOMMUNENS FROKOSTORDNING FØR 1. JANUAR KOMMUNENS TILBUD OM FLEKSIBEL FROKOSTORDNING EFTER 1. JANUAR Kommunens krav, ønsker og forventninger til maden Krav til uddannelse og kompetencer blandt de nyansatte madansvarlige RESULTAT OG DISKUSSION AF FORÆLDREAFSTEMNINGEN RINGSTED...13 KOMMUNENS FROKOSTORDNING FØR 1. JANUAR KOMMUNENS TILBUD OM FLEKSIBEL FROKOSTORDNING EFTER 1. JANUAR Kommunens krav, ønsker og forventninger til maden Krav til uddannelse og kompetencer blandt de nyansatte madansvarlige RESULTAT OG DISKUSSION AF FORÆLDREAFSTEMNINGEN LEJRE...15 KOMMUNENS FROKOSTORDNING FØR 1. JANUAR KOMMUNENS TILBUD OM FLEKSIBEL FROKOSTORDNING EFTER 1. JANUAR Kommunens krav, ønsker og forventninger til maden Krav til uddannelse og kompetencer blandt de nyansatte madansvarlige RESULTAT OG DISKUSSION AF FORÆLDREAFSTEMNINGEN VORDINGBORG...17 KOMMUNENS FROKOSTORDNING FØR 1. JANUAR KOMMUNENS TILBUD OM FLEKSIBEL FROKOSTORDNING EFTER 1. JANUAR Kommunens krav, ønsker og forventninger til maden Krav til uddannelse og kompetencer blandt de nyansatte madansvarlige RESULTAT OG DISKUSSION AF FORÆLDREAFSTEMNINGEN KALUNDBORG...18 KOMMUNENS FROKOSTORDNING FØR 1. JANUAR KOMMUNENS TILBUD OM FLEKSIBEL FROKOSTORDNING EFTER 1. JANUAR Kommunens krav, ønsker og forventninger til maden Krav til uddannelse og kompetencer blandt de nyansatte madansvarlige RESULTAT OG DISKUSSION AF FORÆLDREAFSTEMNINGEN KONKLUSION...20 BILAGSOVERSIGT

4 BAGGRUND OG FORMÅL Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere til mad i daginstitutioner i Region Sjælland, ledet af Uddannelsescenteret i Roskilde (UCR). Projektet havde til formål at afklare kompetenceudviklingsbehov blandt madansvarlige, i forbindelse kommunernes indføring af fleksible frokostordninger i daginstitutionerne fra januar I forbindelse med ovennævnte projekt havde Nationalt videncenter for fødevarer og sundhed (VIFFOS) til opgave at undersøge og afdække følgende spørgsmål: - hvilke modeller for frokostordninger tilbyder kommunerne i dag (2010), og hvilke modeller vil de tilbyde i forbindelse med indføring af sunde frokostordninger i 2011? - hvilke kompetencer forventer kommunerne, at de madansvarlige skal have? Denne rapport samler resultaterne af undersøgelsen. Derudover er resultatet af forældrenes afstemning om til- og fravalg af frokostordningerne, der blev afholdt i december 2010, beskrevet. Da forældreafstemningerne blev afholdt efter at undersøgelsen blev gennemført, er beskrivelsen heraf baseret på kommunernes egne tilbagemeldinger til VIFFOS og UCR, efterhånden som resultaterne forelå. Disse data er således ikke systematisk indsamlet, som en del af VIFFOS undersøgelse, men inddraget i rapporten for at givet et billede af såvel det potentielle som reelle behov for rekruttering og kompetenceudvikling af nye medarbejdere til mad i daginstitutioner. RESULTAT AF FORÆLDREAFSTEMNING OM DEN FLEKSIBLE FROKOSTORDNING - Roskilde: Forældrene har stemt om frokostordningen i forhold til både børnehavebørn og vuggestuebørn. Resultatet betyder, at næsten alle børn i kommunen nu skal have frokostordning. Omkring 17 institutioner skal starte ny ordning op. I enkelte institutioner skal børnene stadig have madpakke med. - Lejre: Forældrene har kun stemt om frokostordningen i forhold til børnehavebørnene, mens en frokostordning til vuggestuebørn fortsat er en del af dagtilbudsydelsen. Resultatet betyder, at den eksisterende frokostordning udvides i to af de integrerede institutioner, til også at omfatte børnehavebørnene. I de resterende daginstitutioner skal børnehavebørnene fortsat have madpakke med. - Kalundborg: Forældrene har stemt om frokostordningen i forhold til både børnehavebørn og vuggestuebørn. Resultatet betyder, at der fortsættes som hidtil, med frokostordning til alle vuggestuebørnene, og ingen frokostordning til børnehavebørnene. - Ringsted og Vordingborg: Der fortsættes uden en frokostordning til både vuggestue og børnehavebørn. METODE Dataindsamlingsmetoden er baseret på kvalitative interviews, som blev gennemført med mindst én administrativ medarbejder i hver af de fem kommuner. I alle kommunerne havde den interviewede medarbejder enten ansvar for, eller stor indsigt i, modellerne for frokostordningen i kommunen. I flere af kommunerne deltog også en af de madansvarlige, som til dagligt arbejder med maden i praksis. Interviewene blev gennemført ved brug af en semistrukturet spørgeguide, med hovedsageligt åbne spørgsmål. Interviewet var dialogbaseret med en eksplorativ tilgang, hvor intervieweren (en konsulent fra VIFFOS) tog udgangspunkt i de særtræk ved frokostordningerne, der gjorde sig gældende for den enkelte kommune. Med udgangspunkt heri blev der, afhængig af den enkelte kommune, således spurgt uddybende ind til forskellige emner. Baggrunden for denne metode er bl.a., at der var forskel på, i hvilken detaljeringsgrad de enkelte kommuner havde gjort sig overvejelser om frokostordningen, samt hvilke aspekter omkring frokostordningen, som var planlagt og besluttet. Én kommune havde eksempelvis lavet en række klare overordnede bestemmelser, mens en anden havde 4

5 færre overordnede bestemmelser, for at fremme en højere grad af decentrale beslutninger i den enkelte daginstitution. Endvidere havde en kommune kun et udbudsmateriale at tale ud fra, hvorved der var flere detaljer ved frokostordningen, som ikke kunne afdækkes. Fremgangsmåden betyder, at nogle aspekter i forhold til frokostordningerne er mere detaljeret afdækket for nogle kommuner end for andre. Dette er et udtryk for, på hvilke områder kommunen primært havde gjort overvejelser om frokostordningen på interviewtidspunktet. Udover de åbne spørgsmål, er der medtaget enkelte faktaspørgsmål, der bl.a. afdækker antallet af daginstitutioner samt antallet af børn der går i daginstitution i kommunen. Med henblik på at afdække kommunernes ønsker og krav til kompetencer blandt nyansatte, giver intervieweren endvidere eksempler på foruddefinerede kompetencer, som kunne være relevante for madansvarlige at besidde. På denne måde blev der åbnet op for større refleksion, og dermed mulighed for at komme mere detaljeret ind på kommunens ønsker og forventninger til kompetencer blandt de nyansatte. Interviewene varede mellem 1 og 2 timer. I forbindelse med interviewet deltog en konsulent fra VIFFOS, som stod for at notere interviewpersonens svar undervejs. Interviewpersonerne havde forud for interviewet mulighed for at læse spørgsmålene igennem og forberede sig. Efter interviewet, blev noterne fra interviewene sendt til interviewpersonerne, der havde mulighed for at komme med rettelser eller tilføjelser, hvis de mente, at noget var noteret forkert eller mangelfuldt. Fra projektets start var det planlagt, at interviewene skulle gennemføres i foråret På grund af en politisk beslutning om at ændre loven om de sunde frokostordninger i begyndelsen af , blev det valgt at udskyde interviewene til senere på året. Interviewene blev således gennemført løbende i 2010, i takt med at kommunerne fik overblik over, hvilken form for frokostordning de ville tilbyde, med udgangspunkt i den nye lov. Ændringen, som blev udmøntet i en lov om fleksibel frokostordning, blev indført i juni 2010, og betød, at de sunde frokostordninger ikke skulle være obligatoriske, men kunne fravælges af forældrene. LÆSEVEJLEDNING Nærværende rapport afspejler situationen som den var på interviewets tidspunkt, dvs. før forældreafstemning om frokostordningerne. Rapporten er opbygget således, at der indledningsvis gives et overblik over de fem kommuner, som deltog I undersøgelsen; herunder antallet af hhv. vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner, og det samlede antal børn, som går i daginstitution i hver kommune. Endvidere gives et overblik over antallet af nuværende kommunale frokostordninger (fordelt på forskellige typer, herunder egenproduktion i den enkelte institution, levering fra centralkøkken og ekstern leverandør eller andet). Herefter gives overblik over de modeller for frokostordninger, som den enkelte kommune har valgt i forbindelse lov om fleksibel frokostordning, og som forældrene skulle stemme om ved udgangen af Endelig gives der et overblik over kommunernes eget bud på, hvor mange personer kommunen potentielt stod overfor at skulle ansætte, hvis alle institutioner fik indført frokostordning i 2011, og hvilke kompetencer de nyansatte medarbejdere skulle have. Efter det indledende overblik over frokostordningerne i de fem kommuner, gives en uddybende beskrivelse af frokostordningen i hver kommune. I bilag 1-5 fremgår noterne, som blev taget i forbindelse med interviewene. I forlængelse af den uddybende beskrivelse af hver kommune, gives afslutningsvis en status på forældrenes afstemning om frokostordningerne. Dette er baseret på kommunernes egne tilbagemeldinger (pr. mail eller mundtligt), efter at interviewene blev gennemført. Denne information er således ikke systematisk indsamlet. 1 En beslutning om fleksibilitet i ordningen om et sundt frokostmåltid, der blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance d. 27. januar

6 OVERBLIK OVER DE 5 KOMMUNER Af tabel 1 fremgår antallet af kommunale daginstitutioner i de 5 kommuner, herunder fordelingen af hhv. vuggestue, børnehave og integreret institution. Udover de kommunale institutioner, har alle fem kommuner et antal private- /puljebørnehaver, ligesom der er et antal dagplejere. I alle 5 kommuner er der enkelte institutioner, som har særlige behov i forhold til frokostordningen, herunder skovbørnehaver eller udflytterbørnehaver. Nogle kommuner har valgt, at holde disse institutioner helt ude af frokostordningen. Tabel 1: Oversigt over antallet af kommunale institutioner i de 5 kommuner 1 (ekskl. dagplejere) Roskilde Ringsted Lejre Vordingborg Kalundborg Vuggestue Børnehave Integreret institution Kommunale institutioner i alt: Antal børn i kommunalt dagtilbud Ca Ca Ca Ca Ca (ekskl. dagplejere) 1 Antal pulje-/private institutioner i Roskilde: 3, Lejre: 7, Ringsted: 3, Vordingborg: 4, Kalundborg: 4 MODELLER FOR FROKOSTORDNINGER I DE 5 KOMMUNER I tabel 2a er en oversigt over kommunernes model for frokostordninger før den fleksible frokostordning, og i tabel 2b efter indførelse af den fleksible frokostordning, forventet igangsat efter forældreafstemning, 1. januar Før d. 1. januar 2011 var der i Lejre kommune en frokostordning i 95 % daginstitutionerne (som alle er integrerede institutioner), dog var maden kun til vuggestuebørnene. I Roskilde havde 77 % af daginstitutionerne en frokostordning, herunder udelukkende vuggestuer og integrerede institutioner. I ca. halvdelen af de integrerede institutioner var maden både til vuggestue- og børnehavebørn. I resten var maden kun til vuggestuebørnene. I Kalundborg var der frokostordning i 25 % af daginstitutionerne, herunder udelukkende i vuggestuer og integrerede institutioner, og udelukkende frokostordning til vuggestuebørn, mens der i Vordingborg og Ringsted kommuner ikke var frokostordninger i nogen af daginstitutionerne. Tabel 2a: Oversigt over frokostordninger i de 5 kommuner før d. 1. januar 2011 Roskilde Ringsted Lejre Vordingborg Kalundborg Egenproduktion Ca. 48 af 74 (ca. 65 %) - 21 af 22 (95 %) - 7 af 32 (22 %) Centralkøkken Ca. 7 af 74 (ca. 9 %) af 32 (3 %) Ekstern leverandør 2 af 74 (3 %) - 1 af 22 (5 %) - - Intet tilbud 17 af 74 (23 %) 29 af 29 (100 %) - 22 af 22 (100 %) 24 af 32 (75 %) Tabel 2.b: Oversigt over kommunernes tilbud om frokostordning - efter d. 1. januar 2011 (den fleksible ordning) Roskilde Ringsted Lejre Vordingborg Kalundborg Egenproduktion 47 af 74 (64 %) - 22 af 22 (100 %) c - 31 af 32 (97 %) e Centralkøkken 2 af 74 (3 %) 29 af 29 (100 %) b - Evt. 22 af 22 (100 %) d 31 af 32 (97%) e Ekstern leverandør 19 af 74 (26 %) - - Evt. 22 af 22 (100 %) d - Andet tilbud 6 af 74 (8 %) a Intet tilbud af 32 (3 %) f a) I 6 af Roskildes børnehaver leveres mad fra en anden, nærliggende daginstitution. b) Alle institutioner får bygget et køkken, som kan anvendes til at modtage og opvarme mad, samt til anretning i forbindelse med smør-selv dage (delvis tilvirkning). c) Hvis der ikke kan etableres optimale køkkenforhold, vil institutionen få leveret mad fra en nærliggende institution. d) Ordningen skal i udbud, så det enten bliver centralkøkkenet eller en ekstern leverandør som skal så for maden. e) Alle institutioner skal stå for mad 4 af ugens dage, og modtager mad fra centralkøkken 1 dag om ugen. f) I én af Kalundborgs børnehaver skal børnene fortsat selv have madpakke med. Dette gælder en skovbørnehave. Som det fremgår af tabel 2.b, valgte Lejre kommune i forbindelse med den fleksible frokostordning, at alle institutioner skal tilbyde en ordning, hvor maden tilberedes lokalt i daginstitutionen. Det samme gjorde Kalundborg kommune, hvor en enkelt institution dog ikke tilbyder en frokostordning, da det er en skovbørnehave, hvor faciliteterne ikke er til stede. I denne børnehave skal børnene fortsat selv have madpakke med. 6

7 Ringsted kommune har valgt en model, hvor alle institutionerne får leveret mad fra centralkøkkenet. Alle institutioner som vælger frokostordningen, vil få bygget et køkken, som er godkendt til delvis tilvirkning, som kan anvendes til opvarmning og anretning i forbindelse med fx smør-selv-dage. I Vordingborg er der udarbejdet et udbudsmateriale, med henblik på etablering af en frokostordning, hvor maden enten leveres af centralkøkkenet eller af en ekstern leverandør. Da frokostordningen blev fravalgt i alle daginstitutionerne ved afstemning i december 2010, er ordningen ikke kommet i udbud. Roskilde kommune adskiller sig fra de øvrige kommuner, ved at tilbyde flere forskellige modeller for frokostordninger, afhængig af den enkelte institutions faciliteter, herunder hvorvidt det praktisk er muligt at etablere et køkken. I hovedparten af institutionerne (64 %) tilbydes modeller, hvor mad tilberedes lokalt i institutionen, i 26 % af institutionerne bliver maden leveret af en ekstern leverandør, 8 % får leveret mad fra en anden nærliggende institution, og 2 % får leveret mad fra centralkøkken. DET POTENTIELLE BEHOV FOR KOMPETENCEUDVIKLING I tabel 3 fremgår det potentielle behov for kompetenceudvikling i de 5 kommuner. Tallene udtrykker således det behov, som ville være til stede, såfremt der i samtlige institutioner skulle være indført sund frokostordning. Som det fremgår, skulle der i Roskilde være ansat ca. 17 personer, i Lejre ca. 16, i Ringsted ca. 29 og i Kalundborg ca. 23. Disse tal tager udgangspunkt i, at alle kommunerne (på nær Vordingborg), ønskede at ansætte ca. en madansvarlig pr. institution, som skulle have indført en ny frokostordning. Potentielt omfattede kompetenceudviklingsbehovet derfor ca. 85 personer. I Vordingborg, hvor frokostordningen var planlagt at komme i udbud, var der ikke forventet noget behov for nyansættelser eller kompetenceudvikling af eksisterende medarbejdere (udover pædagogisk personale, som evt. skulle have hygiejnebevis, for at kunne tage imod maden fra ekstern leverandør). 7

8 Tabel 3: Kommunernes forventninger til nyansættelser i forbindelse med opstart af den sunde frokostordning Personalesammensætning (uddannelsesniveau) før indføring af fleksibel frokostordning Forventninger i til nyansættelser efter indføring af fleksibel frokostordning Kommunens krav/ønsker til nyansatte Hvordan vil kommunen klæde medarbejderne på til opgaven Roskilde Ca køkkenfaglige (flest ernærings- og husholdnings-økonomer, men også kokke og ernærings-assistenter). Potentielt ca. 17 personer Der skal ansættes så der ca. er én medarbejder i hver institution som har frokostordning 1. Ringsted Ingen madansvarlige. Potentielt ca. 29 personer Der skal ansættes så der ca. er én medarbejder i hver institution som har frokostordning. Lejre 3 køkkenfaglige (to økonomaer og en ernæringsassistent). To pædagoger som har en efteruddannelse. Resten (ca. 16) er pædagoger uden efteruddannelse. Potentielt ca. 16 personer Der skal ansættes så der ca. er én medarbejder i hver institution som Har frokostordning. Ingen. Det er op til den enkelte institution selv at vurdere behov. Ernæringsassistenter el. lignende. Alternativt personer med anden/ingen uddannelse. Faglært personale, gerne med kompetencer inden for økonomi. Gerne pædagoger, som vil skifte til køkken. Medarbejderne tilbydes relevante kurser (kommunens egne kurser, hvor ansatte i forvaltningen underviser). Fru Hansens Kælder har besøgt flere institutioner, og klædt personalet på til at håndtere maden. Alle institutionerne sender typisk medarbejderne på AMU kursus fx i småbørnskost. Uanset baggrund, skal alle ansatte på kursus. Fra hver institution skal både en pædagogfaglig og køkkenfaglig have et kursus som opstartsfase, i hygiejne, ernæring, pædagogik, og hvordan man laver en kostpolitik. Lederne skal også med på kurset - fx den sidste dag. Medarbejdere kan komme på kursus. Man vil gerne kompetenceudvikle pædagogfagligt personale til at varetage opgaver i forhold til frokostordningen. Pædagogisk personale skal have hygiejnekursus, så de kan træde til ved sygdom. Vordingborg Ingen madansvarlige. Ingen. - - Kalundborg 7 køkkenfaglige. Potentielt ca. 23 personer Der skal ansættes så der ca. er én medarbejder i hver institution som har Faglært personale, evt. pædagogfagligt personale som opgraderes. Pædagogisk personale tilbydes efteruddannelse, hvis der ikke kan rekrutteres tilstrækkeligt mange køkkenfaglærte. frokostordning. 1) Det kan dog forventes, at nogle institutioner skal have mad leveret fra ekstern leverandør, pga. utilstrækkelige fysiske rammer til etablering af køkken. Derfor kan det reelle behov være mindre. I forhold til nyansættelser ville der i alle kommunerne hovedsageligt være tale om deltids- og/eller kombi-stillinger, dvs. stillinger, hvor den ansatte både skulle varetage opgaver omkring maden, samt pædagogiske opgaver eller rengøring. Flere af kommunerne så desuden mulighed for at efteruddanne nogle af de eksisterende pædagogiske medarbejdere, hvis nogen havde interesse herfor. I sådanne tilfælde ville der således ikke være tale om reelle nyansættelser, men at eksisterende medarbejdere skulle opkvalificeres til at varetage dette område. Både i Lejre, Ringsted og Kalundborg var det forventningen, at der skulle ansættes faglært personale til de nye stillinger. Alle kommuner er dog åbne overfor, at ansætte personale med en anden baggrund, og at opkvalificere via relevante kurser. I Roskilde kommune er det op til den enkelte institution at vurdere hvilken profil, de har brug for, men også her er det almindelig praksis, at tilbyde relevante AMU-kurser og kommunens egne kurser i forbindelse med kompetenceudvikling. DET REELLE BEHOV FOR KOMPETENCEUDVIKLING Kommunernes tilbagemeldinger på resultatet af forældreafstemning om frokostordningerne ved udgangen af 2010, (dvs. efter gennemførslen af nærværende undersøgelse), betyder, at det reelle behov for rekruttering og kompetenceudvikling af nye medarbejdere er forholdsvist begrænset. Således er det kun i Roskilde og Lejre, at der vil blive behov for dette. I de andre kommuner vil der ikke ske en udvidelse af antallet eller omfanget af frokostordninger, i forhold til tidligere. 8

9 I Roskilde er der tale om en udvidelse på ca. 17 nye frokostordninger (hvoraf nogle skal modtage fra ekstern leverandør). I Lejre er der tale om personale til 2 integrerede institutioner, der skal udvide fra, kun at lave mad til vuggestuebørn, til også at lave mad til børnehavebørnene. Dermed omfatter det reelle behov for rekruttering og kompetenceudvikling mindre end 20 nyansatte medarbejdere til mad i daginstitutioner. 9

10 ROSKILDE KOMMUNENS FROKOSTORDNING FØR 1. JANUAR 2011 I Roskilde kommune var der før d. 1. januar 2011 en frokostordning til alle vuggestuebørn, som en del af dagtilbudsydelsen. I ca. halvdelen af de integrerede institutioner, var børnehavebørnene også omfattet af frokostordningen. I den resterende andel af de integrerede institutioner, samt i alle børnehaver, har børnehavebørnene hidtil skulle have madpakke med. Før den fleksible ordning (1. januar 2011), havde langt størstedelen af vuggestuerne en ordning, hvor maden blev produceret lokalt i institutionen. Omkring 5-6 institutioner fik dog leveret mad fra kommunens centralkøkken (Ågerup centralkøkken). I de integrerede institutioner, var maden også hovedsageligt produceret i institutionen. En enkelt institution fik mad fra centralkøkkenet og to institutioner fra en ekstern leverandør (Fru Hansens Kælder). KOMMUNENS TILBUD OM FLEKSIBEL FROKOSTORDNING EFTER 1. JANUAR 2011 I forbindelse med udviklingen af en model for frokostordninger i Roskilde Kommune, var visionen, at der skulle indføres egenproduktion i alle institutionerne. Ikke alle institutioner har kunnet få denne model indført pga. manglende fysiske rammer, men langt de fleste har kunnet indføre egen produktion. I de resterende, får 6 af børnehaverne leveret mad fra en nærliggende institution, mens ca. 19 institutioner (herunder både børnehaver og integrerede institutioner) får leveret mad fra en ekstern leverandør. I disse institutioner skal der etableres køkkener, som kan modtage og delvist tilberede maden. Endvidere skal to vuggestuer modtage mad fra kommunens centralkøkken, men det er kommunens plan, at disse skal konvertere til en af de øvrige løsninger på sigt. Alle de nyere børnehuse (integrerede institutioner) er bygget med eget produktionskøkken, hvor der kan laves mad til alle børn både vuggestue- og børnehavebørn. Forud for forældrenes til- og fravalg af frokostordninger, valgte kommunen at afvente, før der blev truffet beslutning om at bygge nye køkkener. KOMMUNENS KRAV, ØNSKER OG FORVENTNINGER TIL MADEN I Roskilde kommune er der ikke fastlagt overordnede retningslinjer for, hvorvidt maden der bliver serveret skal være varm eller kold. Det skal besluttes i den enkelte institution. Det er dog ikke kommunens indtryk, at der hidtil har været nogle institutioner, som enten kører udelukkende med varm eller kold mad. De fleste kombinerer fx to dage med varme retter og 3 dage med kolde retter om sommeren, og omvendt om vinteren. I centralkøkkenet er maden tilberedt specielt til børn, dvs. af personale, som er ansat til specielt at varetage denne opgave. Maden leveres i bulk 2 til institutionen. Den eksterne leverandør af måltider (Fru Hansens Kælder) er en økologisk leverandør. I udbudsmaterialet har kommunen lagt vægt på at leverandøren skal levere mad, der lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger, og at institutionerne i så vidt mulig omfang skal have mulighed for økologisk mad. Udover Fru Hansens Kælder (der kan levere færdiglavet mad) benytter kommunen økologiske leverandører af brød, mælk samt frugt og grønt. KRAV TIL UDDANNELSE OG KOMPETENCER BLANDT DE NYANSATTE MADANSVARLIGE Kommunen vurderer, at der skal ansættes så mange køkkenfaglige medarbejdere, at der er én i hver institution med frokostordning. I de større institutioner kan der være tale om 1½ fuldtidsansættelse, mens der i de mindre institutioner er tale om kombi-stillinger eller fleksjobordninger. Således vil flere af institutionerne kun få ca. 12 timer 2 Maden leveres i store portioner der skal opvarmes og udportioneres. 10

11 ekstra ugentligt til det køkkenfaglige arbejde. I dag har kommunen flest ansatte med en baggrund som ernærings- og husholdningsøkonom, men kommunen mener at der lige så godt kan ansættes kokke, ernæringsassistenter o.l. I forbindelse med ansættelsen af nye medarbejdere til at håndtere maden, har kommunen valgt at tilbyde egne interne kurser, hvor ansatte i forvaltningen står for undervisningen. Endvidere underviser kommunens pædagogiske konsulent i, hvordan maden kan indgå i den pædagogiske praksis. Derudover er det normal praksis at institutionerne selv sender medarbejderne på fx AMU-kurser. Kommunen stiller ikke specifikke krav til, hvem institutionerne ansætter til at håndtere maden, da det er op til institutionen selv at bestemme. Kommunen mener dog det er en god idé med kombi-stillinger, hvor køkkenmedarbejderen også deltager i det pædagogiske arbejde. I en af de institutioner, som modtager maden udefra, varetages opgaven af en pædagogmedhjælper, der har en ernæringsuddannelse sammen med en ansat i fleksjob, der har hygiejnebevis. I en anden institution, som ligeledes modtager maden udefra, har man ansat en uddannet ernæringsassistent. Flere af pædagogerne har desuden fået hygiejnebevis, så de kan tage over fx ved sygdom. Kommunen mener ligeledes at det er op til den enkelte institution at beslutte, om børnene skal inddrages i madlavningen, som del af den pædagogiske praksis. Indretningen af køkkenerne afhænger desuden meget af de fysiske rammer i den enkelte institution, og det er rent strategisk ikke tænkt ind fra starten, at køkkenerne skal være egnet til inddragelse af børnene. Kommunen har på trods af, at det er den enkelte institution selv, der bestemmer hvem de ansætter udarbejdet en stillingsbeskrivelse for køkkenmedarbejderen. Den indeholder bl.a. følgende kompetencebeskrivelse (for yderligere uddybning, se bilag 1): - Skal planlægge og indkøbe samt tilberede mad, der ernæringsmæssigt og kvalitetsmæssigt dækker børnenes behov. Har budgetansvar og ansvar for køkkenet i forhold til egenkontrol. - Er en del af personalegruppen, hvilket indebærer, at hun skal medvirke til at skabe trygge, udviklende og stimulerende forhold for børnene. Skal kunne rådgive forældre og personale om maden. - Har ansvar for elever, hvis institutionen er godkendt til disse, og skal indgå i fælles aktiviteter med de øvrige køkkenmedarbejdere i kommunen. RESULTAT OG DISKUSSION AF FORÆLDREAFSTEMNINGEN Både de selvejende institutioner og de kommunale, områdeinddelte institutioner har truffet beslutningen på basis af en afstemning blandt forældrene. I de integrerede institutioner har forældrene skullet tage stilling til frokostordningen for vuggestue og børnehave samlet, idet kommunen har villet signalere, at det er vigtigt at børn får sund mad, uanset alder. Ønsket om samlet afstemning indeholder også det praktiske element, at der kan tilbydes flere timer til en nyansat, når der skal laves mad til samtlige børn i institutionen. I næsten alle daginstitutioner har forældrene sagt ja til en ordning, men i en enkelt institution har afstemningen betydet, at der fremover ikke længere er mad til vuggestuebørnene, mens der i tre institutioner står helt nye køkkener, som ikke bliver brugt. Forældrebetalingen er 380 kr. pr. barn pr. mdr., hvilket svarer til 50 % af omkostningerne ved frokostordningen. Kommunen betaler resten. Det er en fordyrelse af maden til vuggestuebørnene, som tidligere var på 25 % af omkostningerne. Kommunen har, forud for afstemningen, holdt en konference for forældrene, hvor der var mulighed for at smage på maden fra Fru Hansens kælder, og man har haft pilotforsøg med frokostordningen. Det er vurderingen, at dette har været en god proces. 11

12 I Roskilde har man lang tradition for frokostordninger, hvilket kan være årsag til kommunens succes med forældrenes tilvalg. Også pilotprojektet og den forholdsvise lave pris kan spille ind. Af positive faktorer nævner kommunen desuden, at de har lavet en vikarpuljeordning, som betyder, at frokostordningen ikke kommer til at gå ud over den pædagogiske praksis. 12

13 RINGSTED KOMMUNENS FROKOSTORDNING FØR 1. JANUAR 2011 Ringsted kommune har ikke haft en frokostordning før d. 1. januar Både vuggestuebørn og børnehavebørn har haft madpakke med. KOMMUNENS TILBUD OM FLEKSIBEL FROKOSTORDNING EFTER 1. JANUAR 2011 I forbindelse med den fleksible frokostordning, har Ringsted valgt en model, hvor maden tilberedes fra centralkøkken, og med delvis tilvirkning lokalt i daginstitutionerne. Maden tilberedes ud fra menuplaner, som er udarbejdet af en kostkonsulent i kommunen. Der er allerede bygget nye køkkener i 2/3 af institutionerne, men efter lovændringen, der betød at forældrene kan fravælge den fleksible frokostordning, har kommunen valgt at afvente med ombygningen af de resterende køkkener. De nye køkkener som kommunen bygger, er beregnet til delvis tilvirkning, dvs. en mellemting mellem et rigtigt køkken og et modtagerkøkken. Den enkelte institution skal fx kunne stå for smør selv dage, opvarmning af mad fra centralkøkken mv. Der er ikke planer om, at køkkenerne skal indrettes så børnene kan inddrages i aktiviteter omkring tilberedning af maden. I forbindelse med opføring af nye køkkener kan der dog tages højde for dette, hvis de fysiske rammer er til stede, og den enkelte institution har et ønske om det. KOMMUNENS KRAV, ØNSKER OG FORVENTNINGER TIL MADEN I forhold til maden har kommunen valgt, at frokostordningen skal være baseret på kold mad flere gange om ugen, hvilket blandt andet begrundes med, at man ønsker at bevare den danske madkultur, herunder at spise rugbrød med pålæg. Salater og varme delkomponenter til frokosten som frikadeller, leveres fra centralkøkken. Børnene skal derfor kun have varm mad 1 gang ugl., som ligeledes leveres af centralkøkkenet. Maden skal fremstilles så den passer til børn (dvs. efter alder og behov). Dette sikres via næringsberegnede opskrifter som udarbejdes af en kostfaglig medarbejder i kommunen, og som lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger. Maden leveres til institutionerne i bulk 3. Centralkøkkenet skal kunne differentiere i tilbuddene efter institutionernes behov. Fx skal det kunne levere madpakker i forbindelse med udflugter o.l. Der skal desuden udvikles nye ideer, opskrifter mv. i takt med at daginstitutionerne finder ud af, hvad de har brug for. KRAV TIL UDDANNELSE OG KOMPETENCER BLANDT DE NYANSATTE MADANSVARLIGE I centralkøkkenet er der medarbejdere ansat, som har viden og erfaringer med produktion af mad. Der skal ikke ansættes personale, specielt til at fremstille mad til børn. Da alle de nuværende medarbejdere er faglærte (fx ernæringsassistenter), forudsættes det, at de har kvalifikationer til at lave mad til børn. I den enkelte daginstitution skal maden modtages af en medarbejder med en køkkenfaglig uddannelse. Der skal således ansættes én person i alle institutionerne, til at varetage denne opgave. Hvis det ikke er muligt at rekruttere nok faguddannede, kan der ansættes personer med anden/ingen uddannelse. Uanset baggrund, har kommunen besluttet at alle de nyansatte skal på kursus. Ringsted kommune har ladet sig inspirere af Høje Tåstrup kommune, som har sendt køkkenmedarbejderne på et 10 dages kursus. Det synes Ringsted kommune er en god ide. På kurset skal en pædagogfaglig fra hver institution også deltage. Kurset skal fungere som 3 Maden leveres i store portioner der skal opvarmes og udportioneres. 13

14 opstartsfase, og indeholder et fokus på hygiejne, ernæring, pædagogik, og hvordan man laver en kostpolitik. Lederne skal også deltage på kurset - fx den sidste dag. Ringsted kommune mener det er vigtigt at de køkken- og pædagogfaglige medarbejdere forstår hinanden, og pædagogerne skal have indsigt i og forståelse for, at maden også er vigtig. Pædagoger skal også kunne tage over, fx ved sygdom eller når der skal laves bålmad, og det er derfor vigtigt, at også de har kendskab til hygiejne og madlavning. Det køkkenfaglige personale skal have viden om ernæring og sensorik, selv om disse områder varetages af en kostkonsulent i kommunen. Den køkkenfaglige skal endvidere kunne lave mad som - er tilpasset børnenes alder - tager udgangspunkt i årstidens råvarer - er produceret fra bunden med så få tilsætningsstoffer som muligt - er tilpasset den etniske sammensætning i børnegruppen Derudover skal den køkkenfaglige kunne - føre egenkontrol, varetage hygiejnen i køkkenet herunder rengøring - kommunikere og samarbejde med den pædagogiske personalegruppe Til gengæld er der ikke noget krav om viden og kompetencer i relation til økologi, ligesom det køkkenfaglige personale ikke skal kunne menuplanlægge (da madplanen udarbejdes centralt). Kommunen har ikke overvejet om personalet skal have viden om økonomi, dog skal de vide hvorfor indkøbslister er disponeret som de er. Til gengæld skal de ansatte gerne kunne forklare hvorfor det er vigtigt at spise sundt, og kunne indgå i en dialog med forældrene. En af de vigtigste kompetencer er inden for kommunikation. De skal føle sig sikre når de går ud og siger noget og dette skal give dem en faglig stolthed. RESULTAT OG DISKUSSION AF FORÆLDREAFSTEMNINGEN Forældre har takket nej til frokostordningen i alle institutionerne. Kommunen vurderer, at det primært er prisen(ukendt), som har været afgørende, samt forældrenes usikkerhed om hvordan frokostordningen vil blive. Samtidig har der været en række besparelser på daginstitutionsområdet i kommunen generelt, hvilket også har givet nogen usikkerhed blandt forældre. Alle institutionerne i Ringsted er selvejende med egen bestyrelse, og der har været vejledende afstemninger blandt alle forældre, hvor bestyrelsen efterfølgende har truffet den endelige beslutning. Dette oplever kommunen som uhensigtsmæssigt, fordi forældrebestyrelserne har haft svært ved at træffe beslutninger på vegne af andre forældre, især fordi det er et emne, der vedrører forældrenes økonomi. Det kan ifølge kommunen være en af grundende til, at frokostordningen er valgt fra. 14

15 LEJRE KOMMUNENS FROKOSTORDNING FØR 1. JANUAR 2011 I Lejre kommune har vuggestuebørnene forud for den fleksible frokostordning fået mad som en del af dagtilbudsydelsen, mens der ikke var nogen frokostordning for børnehavebørnene. Alle institutionerne i kommunen (på nær 1) har selv lavet maden til vuggestuebørnene, og i de fleste institutioner er der ansat en økonoma eller ernæringsassistent til denne opgave. I nogle få institutioner er der kun serveret rugbrød med pålæg, og her har kommunen ikke haft krav om en køkkenfaglig uddannelse. Det kan fx være pædagogisk personale der varetager opgaven. En enkelt vuggestue har fået mad leveret fra ekstern leverandør (Brugsen). KOMMUNENS TILBUD OM FLEKSIBEL FROKOSTORDNING EFTER 1. JANUAR 2011 I forbindelse med den fleksible frokostordning er det planen, at alle institutioner fortsat skal lave mad selv, og at produktionen udvides til, også at omfatte børnehavebørnene (der er udelukkende integrerede institutioner i Lejre kommune). Der er dog få undtagelser, fx har en institution, der bor i lejede lokaler, ikke mulighed for at udvide med de nødvendige køkkenfaciliteter. Der kan således være tale om, at enkelte institutioner får leveret mad fra en anden nærliggende institution. Skovbørnehaverne forventes at blive holdt uden for ordningen - som lovgivningen åbner mulighed for. KOMMUNENS KRAV, ØNSKER OG FORVENTNINGER TIL MADEN Det forventes at frokostordningen primært vil bestå af smør-selv-mad kombineret med lune retter (ca. 20 % varmt). Evt. kan man forestille sig, at der vil være varm mad 1 gang om ugen. Hvordan det nøjagtigt skal tilrettelægges, er dog op til den enkelte institution (forældrebestyrelsen). Kommunen forestiller sig, at de lune retter skal tilberedes fra bunden, og at maden så vidt muligt skal være økologisk. Køkkenerne i daginstitutionerne er blevet vurderet af en ekstern konsulent, og pt. er flere af køkkenerne ikke optimale til madproduktion. Kommunen vil derfor opgradere køkkenerne inden frokostordningen implementeres. Hovedparten af køkkenerne forventes at blive indrettet til tilberedning af varm mad, og i det omfang det er muligt, ser kommunen gerne, at der i køkkenerne skal være plads til at børn kan inddrages i madlavningen, som en del af en pædagogisk aktivitet. KRAV TIL UDDANNELSE OG KOMPETENCER BLANDT DE NYANSATTE MADANSVARLIGE I de institutioner, der skal have mad leveret fra en anden nærliggende institution, bliver det pædagogerne som tager imod maden. Personalet skal have uddannelse/kursus i at varetage denne opgave, ligesom de skal have hygiejnebevis. I de køkkener, der selv skal fremstille maden, skal der ansættes køkkenfagligt personale, og kommunen ser gerne, at de nyansatte også har viden om økonomi. Kommunen vil desuden gerne kompetenceudvikle pædagoger, som har et ønske om at skifte over til køkken. Endvidere kan der blive tale om at kompetenceudvikle ledige, som er egnede til at varetage opgaven. Kommunen er opmærksom på, at det kan blive en udfordring at rekruttere tilstrækkeligt med nye medarbejdere. Da der ikke bliver tale om fuldtidsjobs, kan stillingerne evt. kombineres med en pædagogmedhjælper- eller rengøringsstilling, hvor medarbejderen skal kompetenceudvikles til at varetage opgaven. I forhold til køkkenpersonalet forventes det, at kommunen ansætter personer, hvis frokostordningen vælges i alle institutionerne. Den madansvarlige skal kunne lave mad ud fra et såvel økonomisk som økologisk perspektiv og, have flair for økonomi (der er dog ikke sat konkrete %-satser på hvor stor den økologiske del skal udgøre). 15

16 Medarbejderen skal desuden kunne: - lave mad, som er indbydende for børnene og målrettet aldersgruppen samt er produceret fra bunden af råvarer med så få tilsætningsstoffer som muligt - menuplanlægge, så maden der serveres, lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger - føre egenkontrol, varetage hygiejnen i køkkenet herunder rengøring - kommunikere og samarbejde med den pædagogiske personalegruppe og evt. med den makker eller medhjælp, der også er ansat i køkkenet Der er ingen institutioner med overvægt af børn med anden etnisk herkomst, så der er ikke et stort behov for at tage særligt hensyn til dette. Kommunen lægger dog vægt på, at maden skal tilpasses, så alle børn kan spise den (fx også børn med diabetes), så ingen bliver ekskluderet af ordningen. Det bliver den enkelte institution som selv skal beslutte, hvordan det praktisk gribes an. For at opnå de ønskede kompetencer, er det planen at rekruttere faguddannede personer, så vidt det er muligt. Alternativt at kompetenceudvikle de nyansatte. RESULTAT OG DISKUSSION AF FORÆLDREAFSTEMNINGEN I Lejre har vuggestuebørnene hele tiden fået mad som en del af dagtilbudsydelsen, så beslutningerne er kun truffet omkring børnehavebørnene. Kun to institutioner har takket ja til en frokostordning. De to daginstitutioner, som har valgt frokostordningen, er en børnehave med 60 børn i et almindeligt boligområde, og en vegetarbørnehave som ligger i et naturområde. I forhold til behovet for kompetenceudvikling, så er meldingen fra den ene institution, at de ønsker en køkkenansvarlig. Kommunen ser dog også gerne, at det pædagogiske personale skal uddannes i hvordan måltidet udnyttes pædagogisk. Kommunen vurderer, at den lave tilslutning skyldes prisen. Ordningen koster 710 kr. pr. mdr. i 11 måneder/år (råvarerne udgør ca. 12,50 kr. pr. barn pr. dag.) Det prioriteres, at der skal være økonomi til faguddannet personale, og at frokostordningen ikke skal berøre det pædagogiske personale (tidsmæssigt). Det pointeres i den forbindelse, at der er flere måder at beregne en pris på, hvor Lejre har foretaget beregningen med udgangspunkt i et maks. antal dage, hvor det kan forventes at det reelle antal vil være lavere. Det er kommunens vurdering, at frokostordningen måske ikke er solgt godt nok af daginstitutionerne til forældrene, og at de kunne være rustet bedre til at kommunikere frokostordningen på en mere attraktiv måde. 16

17 VORDINGBORG KOMMUNENS FROKOSTORDNING FØR 1. JANUAR 2011 Vordingborg kommune har ikke tidligere haft en frokostordning, hvorfor alle børn (både vuggestue- og børnehavebørn) har haft madpakke med. KOMMUNENS TILBUD OM FLEKSIBEL FROKOSTORDNING EFTER 1. JANUAR 2011 Kommunen valgte at sende frokostordningen i udbud, således at både kommunens eget centralkøkken og eksterne leverandører kunne byde ind på opgaven. I udbuddet er kommunens krav og forventninger til maden formuleret, hvilket var udgangspunkt for forældrenes til- og fravalg af frokostordningen. Derfor vides det ikke hvordan frokostordningen helt konkret kunne se ud i praksis. KOMMUNENS KRAV, ØNSKER OG FORVENTNINGER TIL MADEN Kommunen har forestillet sig, at maden primært skal leveres som kold buffet, og der skal være mulighed for at bestille madpakker ved fx udflugter. Maden skal være nem at gå til og nem at håndtere for det pædagogiske personale. Det er også vigtigt at den er fingernem (dvs. nem for børn at spise). Kommunen forventer at det pædagogiske personale selv skal modtage maden. Der skal således ikke ansættes nyt personale til at varetage opgaven. Frokostordningen betyder, at der skal laves et modtagerkøkken i alle de institutioner, som skal have en frokostordning. I nogle institutioner er der allerede køkkener, dog er de p.t. ikke godkendt, og de anvendes derfor ikke. Køkkenerne skal være indrettet så maden kan opbevares fra leveringstidspunktet til den skal spises. Derudover er der kun krav til, at maden skal kunne håndteres med et minimum af anretning. En medarbejder fra Fødevarestyrelsens rejsehold har været rundt i institutionerne og kigget på køkkenfaciliteterne. På baggrund heraf vurderes det, at der umiddelbart ikke vil være problemer med at få dem registreret som modtagerkøkkener. KRAV TIL UDDANNELSE OG KOMPETENCER BLANDT DE NYANSATTE MADANSVARLIGE Der skal ikke ansættes nyt personale, da det pædagogiske personale skal modtage maden. Kommunen har ikke overvejet om det pædagogiske personale har brug for efteruddannelse til at varetage opgaven. RESULTAT OG DISKUSSION AF FORÆLDREAFSTEMNINGEN I Vordingborg kommune har forældrene takket nej til frokostordningen i samtlige institutioner. 17

18 KALUNDBORG KOMMUNENS FROKOSTORDNING FØR 1. JANUAR 2011 I Kalundborg kommune har alle børn i vuggestue og integrerede institutioner haft en frokostordning, hvor maden blev tilberedt lokalt i daginstitutionen. I børnehaverne har børnene haft madpakke med. KOMMUNENS TILBUD OM FLEKSIBEL FROKOSTORDNING EFTER 1. JANUAR 2011 I forbindelse med den fleksible frokostordning, vil vuggestuerne og de integrerede institutioner fortsætte med at producere mad lokalt i institutionen. For børnehavernes vedkommende er det endnu ikke besluttet om det overvejende skal være kold mad, der smøres 4 dage om ugen, eller om der også skal fremstilles varm mad. Én dag om ugen leveres mad, som er produceret i kommunens centralkøkken. KOMMUNENS KRAV, ØNSKER OG FORVENTNINGER TIL MADEN Det er ikke fast besluttet hvor mange dage institutionerne skal tilbyde varm og kold mad. Det vil bl.a. afhænge af faciliteterne i den enkelte institution. Således vil børnene i nogle institutioner få mere varm mad end andre, og nogle vil oftere have smør-selv-dage. De nye køkkener, som skal bygges i børnehaverne, vil dog primært være til modtagelse og opvarmning af mad. I nogle køkkener, men ikke alle, er der mulighed for at børnene kan inddrages i madlavningen som del af den pædagogiske praksis. Centralkøkkenet skal levere et varmt frokostmåltid til alle institutionerne 1 dag om ugen. Det leveres i bulk 4 og vil ikke nødvendigvis være fremstillet på dagen. KRAV TIL UDDANNELSE OG KOMPETENCER BLANDT DE NYANSATTE MADANSVARLIGE Personalet, der fremstiller maden, skal kunne lave mad der efterlever Fødevarestyrelsens anbefalinger, men der vil ikke blive ansat personale specielt til denne målgruppe. Centralkøkkenet leverer også mad til pensionister, bofællesskaber og andre institutioner. Kommunen ønsker at ansætte personale til at modtage maden. Man satser ikke på faglært personale i alle institutioner, da man flere steder kun skal stå for at opvarme mad o.l. De ansatte skal dog som minimum have hygiejnebevis. Der skal ansættes personale til at varetage maden i alle børnehaverne (i alt 23 institutioner), på nær én skovbørnehave. Nyansættelser kan dog også komme til at omfatte de integrerede institutioner, hvor det kan blive nødvendigt med ekstra hænder. Kommunen forestiller sig, at der muligvis er nogle pædagoger på reduceret timetal, der ønsker opgaven. I så fald skal de kompetenceudvikles gennem kurser. Endvidere er der pædagogmedhjælpere ansat, som er køkkenfagligt uddannet. Kommunen forestiller sig, at det også kan være en opgave for dem. Det nyansatte personale til køkkenerne skal ifølge kommunen gerne kunne lave mad som: - er indbydende for børnene (m.h.t. smag, synsindtryk og konsistens) og målrettet aldersgruppen - er minimum 50 % økologisk og tager udgangspunkt i årstidens råvarer - er produceret fra bunden af råvarer med så få tilsætningsstoffer som muligt - er tilpasset den etniske sammensætning i børnegruppen 4 Maden leveres i store portioner der skal opvarmes og udportioneres. 18

19 Køkkenmedarbejderen skal også kunne: - forklare, hvordan maden optages i kroppen og vurdere samspillet mellem madens omsætning, fysisk aktivitet og sundhed - menu-planlægge, så maden der serveres lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger - købe ind og styre budget herunder sikre minimum 50 % økologi - føre egenkontrol, varetage hygiejnen i køkkenet herunder rengøring - kommunikere og samarbejde med den pædagogiske personalegruppe og evt. med den makker eller medhjælp, der også er ansat i køkkenet RESULTAT OG DISKUSSION AF FORÆLDREAFSTEMNINGEN Forud for den fleksible frokostordning har vuggestuerne fået mad som en del af dagtilbudydelsen. Denne ordning er sparet væk, så maden i stedet kan tilvælges på samme vilkår som for børnehaverne. Afstemningen endte med, at der fortsættes med frokostordning til alle vuggestuebørnene, undtagen i en enkelt vuggestue, hvor forældrene har fravalgt frokostordningen. Denne vuggestue har hidtil fået maden leveret fra kommunens centralkøkken, men forældrene valgte denne ordning fra, så børnene fremover skal have mad med hjemmefra. Afstemningen endte endvidere med, at alle børnehavebørn fortsat ikke har en frokostordning. Forud for afstemningen har der været sendt pjecer ud til forældrene, og der har været forældrearrangementer, hvor kommunen har været ude og fortælle om ordningen. Det har været en god erfaring, at invitere de madansvarlige til at fortælle forældrene om maden, frem for at det er kommunen der præsenterer ordningen. Kalundborg kommune mener det er vigtigt at forældrene får mulighed for at se og smage maden, når de skal træffe en beslutning om til- og fravalg af frokostordningen. Kommunens oplevelse er, at forældrene forud for afstemningen har været meget optaget af, hvilken mad børnene skal have, og stillede mange kritiske spørgsmål. Kommunen tilbyder mad, som er tilberedt på centralt køkken (plejehjem) kombineret med kold mad, og generelt har man oplevet en del modstand fra forældrene i forhold til dette. Kommunen vurderer, at forældrene har mange fordomme om mad, der er tilberedt i et plejehjemskøkken. Ordningen koster 580 kr. for børnehavebørn og 520 kr. for vuggestuebørn. Kommunen har oplevet utilfredshed med den nye ordning i forhold til vuggestuebørnene, fordi det betyder en højere pris end tidligere for den samme mad. Kommunen er ærgerlig over, at forældrene har fravalgt frokostordningen i alle kommunens børnehaver. Kommunen er til gengæld lettet over, at næsten alle vuggestuer kan fortsætte med ordningen som hidtil, og at afstemningen blandt forældre ikke har medført afskedigelser af allerede ansat personale. 19

20 KONKLUSION De fem kommuner, Roskilde, Ringsted, Lejre, Vordingborg og Kalundborg har i forbindelse med den fleksible frokostordning valgt at tilbyde fem relativt forskellige frokostordninger; - I Roskilde en kombination af flere modeller dog med vægt på mad tilberedt fra bunden i daginstitutionen, hvis de fysiske rammer tillader. Alternativt vil det være mad leveret fra en nærliggende institution eller ekstern leverandør. Det vil være en kombination af kold og varm mad - I Ringsted en model hvor varmt tilbehør til rugbrød laves i kommunens centralkøkken, og en madansvarlig i den enkelte institution står for at supplere med grønt o.l., samt anretning af maden. - I Lejre en model hvor alle børn skal have mad, som er lavet fra bunden i institutionen, med ca. 20 % af maden som er varm og resten kold. - I Kalundborg en model hvor børnene får varm mad 1 gang om ugen fra centralkøkkenet (beliggende på plejehjemmet), og mad tilberedt i institutionen de øvrige dage. - I Vordingborg en model hvor maden tilberedes i kommunens centralkøkken eller af en ekstern leverandør, og kun skal anrettes minimalt af det pædagogiske personale før den serveres. Såfremt frokostordningen skulle iværksættes i alle daginstitutioner i løbet af 2011, og omfatte både vuggestue og børnehavebørn, ville det potentielle kompetenceudviklingsbehov omfatte op imod 85 nyansatte heraf givetvist en blanding af faguddannede (fx ernæringsassistenter, kokke, økonomaer o.l.), samt pædagoger der ønsker at skifte til/supplere nuværende stilling med køkkenopgaver. Derudover forventede kommunerne, at det også ville blive nødvendigt at ansætte ufaglært personale, som skulle opkvalificeres gennem kurser. Forventningerne til kompetencer blandt de madansvarlige varierer betydeligt fra kommune til kommune, hvor der fx er forskellig vægtning af kompetencer inden for madlavning særligt til børn, menuplanlægning, økonomi/indkøb, økologi, kommunikation o.l. Forældreafstemningerne, som blev gennemført ultimo december 2010, betyder, at det kun er et mindre antal daginstitutioner, der skal i gang med at opstarte en ny madordning. Behovet for rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere (som var det overordnede mål med projektet) forventes derfor at være meget begrænset. Det er på baggrund af resultater fra forældreafstemningerne estimeret, at de fem kommuner tilsammen vil få brug for mindre end 20 nyansatte. Hovedparten skal ansættes i Roskilde kommune, højst 2 medarbejdere i Lejre, og ingen i de øvrige tre kommuner. I Roskilde er antallet desuden behæftet med usikkerhed, da det mangler at blive undersøgt om institutionerne selv kan lave mad fra bunden, eller om de fysiske rammer er en hindring herfor. I disse tilfælde skal institutionerne have leveret mad fra ekstern leverandør eller en nærliggende institution, hvilket kan påvirke kompetenceudviklingsbehovet, og betyde et væsentligt lavere samlet estimat end 20 nyansatte. 20