Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv

Transkript

1 Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv Digital og meningsfuld læring 1

2 Indhold } Sprogsyn } Opdagende skriftsprog emergent literacy } Læringskonsekvenser og udvikling af sprogmiljø } Inklusionsperspektiv } De digitale medier } Overgang fra børnehave til skole En væsentlig pointe: For børn i overgange er det nyttigt at kommunikere om individet og i særdeleshed om de fællesskaber, børnene kommer fra og er på vej til. 2

3 Sprogsyn } Et strukturelt orienteret sprogsyn, hvor sproget ses som et system, der konstitueres af bestemte delelementer, som udtale, ordforråd, morfologi og syntaks. } Sprog er i mennesket } Et interaktionelt orienteret sprogsyn, der retter sig mod barnets kommunikationskompetencer og sprogbrug i interaktion med andre. } Sprog er mellem mennesker 3

4 Sprogtilegnelse i et relationelt sprogsyn } Børn lærer sprog, fordi de har brug for det } Kommunikationsbehov } kan understøttes digitalt } Fællesskab } bringe de digitale medier ind i et fællesskab } Fokus på kommunikation (fællesskaber) } Fokus på relationer 4

5 Emergent literacy opdagende skriftsprog } emergent eller opdagende indeholder en lang og sammenhængende udvikling, som kommer indefra, men som samtidig er genstand for og afhængig af stimulation fra det omgivende miljø (Gorm Uhrenholdt) } literacy: Man producerer, recipierer og skaber mening ved at interagere med tegn i sociale kontekster. Literacy er kompetencen til at kunne gøre det. (Klara Korsgaard). Talesproget er involveret 5

6 Emergent literacy opdagende skriftsprog } Emergent literacy indeholder dobbeltheden: } det dukker op for barnet kommer til barnet } barnet opdager barnet går på opdagelse 6

7 Literacy } Med en kommunikations-forståelse af sprogtilegnelse støtter talesprog og skriftsprog hinanden } 2 kommunikationsmåder: } De kan udvikles parallelt } Barnet lærer det i meningsfulde sammenhænge af betydningsfulde voksne } Børn lærer det, fordi voksne bruger det, og de har selv brug for det 7

8 Sprogsyn og læringskonsekvenser } At lære sprog i meningsfulde sammenhænge og betydningsfulde relationer } Sproget skabes mellem mennesker } Sprogmiljøet afgørende } Sproget er en del af aktiviteten, og ikke kun et mål i sig selv Dagtilbud og skoler fyldes af skriftsprog, der bliver brugt kommunikativt aktivt / er i brug mellem mennesker 8

9 Om at udvikle en kultur, hvor sproget følger og følges (Et antropologisk perspektiv) } Meningsfulde aktiviteter } Tale, læse og skrive i aktiviteterne. De digitale medier giver nye muligheder } De voksne og de mere kyndige børn er rollemodeller 9

10 Inklusionens nøglebegreber } Inkluderingsfordringen indeholder 4 faktorer, der skal være til stede: } Fysisk tilstedeværelse i sin lokale institution } Accept og anerkendelse fra institutionens medarbejdere og øvrige børn } Aktiv deltagelse i fællesskabets aktiviteter } Rum for positiv selvudvikling (fagligt, socialt og personlighedsmæssigt) 10

11 Fællesskab, kommunikation og deltagelse } Skriftsproget og talesproget binder relationerne sammen ved at gøre fælles } Skriftsproget og tegning fastholder oplevelse og viden } Synliggør en fælles oplevelse } Det skrevne sprog kan man være fælles om 11

12 Fællesskab, kommunikation og deltagelse } Øger kommunikationen } man taler om det, man skriver og læser } Øger ordforråd og dybden i det sproglige samvær } Den skrivende aktivitet fastholder, så flere børn bliver deltagende 12

13 Fællesskab, kommunikation og deltagelse } Skriftsproget inviterer til deltagelse } Alle kan være med uanset forudsætninger } De kompetente udelukker ikke de mindre kompetente } Alle kan give noget til et fællesskab om skriftsprog 13

14 Fællesskab, kommunikation og deltagelse Skriftsproget } fastholder det flygtige nu } kan gemmes over tid } kan skabe ramme om et fællesskab } kan skabe fællesskab om brugen af skriftsprog 14

15 Inkluderende praksis Fra } individperspektiv med barnets læring i centrum Til } relationsperspektiv med læring og deltagelse i centrum } Fællesskabet indretter sig på de aktuelle muligheder og gør det særlige alment gennem differentierede fællesskaber 15

16 Digitale medier i fællesskabet 16

17 Digitale medier i fællesskabet WriteReader } Kombinerer skabelsen individuelt og i fællesskaber } Kommunikeres i fællesskaber } Kan flyttes over tid og sted 17

18 } Barnets udtryk står stærkt og er kommunikerbart } Barnet kan indtale, så det altid ved, hvad der står } Støttes af billeder } Det er let 18

19 Gem børnenes udtryk } Skab literacy-dokumener, som følger barnet i overgange } Bøger } Film } Historier } Billeder med tekst Den digitale mulighed frigør fra afhængighed af tid og sted 19

20 Overgang fra børnehave til skole Overgang fra børnehave til skole er et betydningsfuldt skift for børn (Brostrøm, 2003) } Nogle er det svært for } Fravær af overførsel af kompetencer } Fokus på at finde sig tilpas som grundlag for læring og deltagelse } Kontinuitet og helhed } At barnet på en vis måde kan genkende det nye } At kende hinanden (udvikle kommunikation og relationer) } Arenaerne skal ikke blive ens, men bevare sin suverænitet } Udvikle dialogformer 20

21 Inklusionsperspektivet } Fra } kende barnet (individperspektiv) } Til } Kende barnet } Kende barnets miljø (relationsperspektiv) } Deltagelsesmuligheder og -forudsætninger } Grundlaget for at føle sig tilpas } Forudsætninger for overførsel af kompetencer og læring } Fællesskabet træder i forgrunden 21

22 Skabe dialogformer og medier lokalt } Evas dialogværktøj: Fælles om en god skolestart ( } Filosofien er, at man skal kende hinandens kulturer, værdier og handlemåder for at kunne bruge børnenes muligheder } Fokusskrift fra individ til kontekst /relationer / sociale rum 22

23 Brug børnenes literacy-produkter kommunikativt } Skab kommunikation mellem børnehave, skole, SFO } Børnehaven skriver til de kommende skoler } Skolen skriver til børnehaverne } De nye skolebørn har produkter med fra sin børnehave digitalt } F.eks. WriteReader -produkter } Digitale værktøjer kan blive et fælleseje for dagtilbud og skole } bruge dem i skabelsesprocesser, hvor det legende er læring og læring er legende. Pædagoger og lærere former kvalificerende rammer. } Legens lystbetoning bevares } Læringens målrettethed tilpasses alderen og indlejres gennem i et kommunikationsperspektiv 23

24 Inklusionsperspektivet Dagtilbud og skole indretter praksis på de aktuelle børn med de forudsætninger og muligheder, de har. De uanede muligheder findes i barnets kontekst Tak til Børnehaven Krudttønden, Hedensted Kommune Porskjær Børnehave, Galten, Skanderborg Kommune Gl.Rye skole, Skanderborg Kommune 24