Skriftlighed i studieområdet

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 2 om studieområdet på htx Skriftlighed i studieområdet Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet. Den nye læreplan er gældende for de elever der nu går på 1. og 2. år. For elever på 3. år er der stadig valgfrihed mellem den nye og gamle læreplan. Et af de nye elementer i den nye læreplan er et øget fokus på forløb, hvor eleverne træner deres skrivekompetencer. Derfor har vi i dette nyhedsbrev valgt at sætte fokus på skriftlighed i studieområdet. Nyhedsbrevet sendes ud til skoler med htx, og distribueres desuden på studieområdets side på Emu. Her ligger allerede nyhedsbrev nr. 1, der handler om prøven i studieområdet. Hvad siger læreplanen? I læreplanen for studieområdet udtrykkes intentionen med det skriftlige arbejde i afsnit 3 om tilrettelæggelse: Det systematiske arbejde med udvikling af elevernes skriftlige kompetencer tilrettelægges, så der gennem hele uddannelsesforløbet er progression og sammenhæng. Samt i afsnit 3.2 om arbejdsformer: Fagenes traditionelle skriftlighed bredes ud til at omfatte tværgående skrivning, herunder skrivning som middel til faglig fordybelse, skrivning som styreredskab i en arbejdsproces, formidlingsskrivning og refleksionsskrivning. Som det fremgår, bygger tilrettelæggelsen af studieområdets skriftlige dimension på den samme procesorientering, som i forvejen kendetegner uddannelsen. Det gælder med andre ord om at lære eleverne at bruge forskellige former for skrivning som en del af deres læring.

2 Helt konkret er der i afsnit 3.4 om samspillet mellem fagene formuleret nogle krav til forløb, hvor elevernes skriftlige kompetencer er i centrum: - For at styrke elevernes skriftlige færdigheder skal dansk indgå i forløb med andre fag med en skriftlig dimension i både grundforløbet og studieretningsforløbet. Dansk skal indgå i forløb med teknologi i både grundforløbet og studieretningsforløbet. [ ] - I løbet af 2. år stilles en opgave i skriftlig formidling af en faglig problemstilling, der inddrager to af de deltagende fag i studieområdet, med det formål at kvalificere arbejdet med studieretningsprojektet på 3. år. Formålet med det skriftlige arbejde i studieområdet er dels at medvirke til en øget faglig fordybelse, og dels at udvikle overfaglige skrivekompetencer, der kan kvalificere elevernes skriftlige arbejde i de enkelte fag. Det er derfor vigtigt, at eleven opnår indsigt i forskelle og ligheder mellem fagenes skriftlige genrer og dokumentationsformer. I vejledningen til læreplanen for studieområdet gives der disse forslag til indholdet i de bundne forløb om skriftlighed: I både grundforløbet og studieretningsforløbet skal der gennemføres forløb, der har fokus på udvikling af skrivekompetencer. I disse forløb kan der arbejdes med procesorienteret skrivning, idégenererende skrivning, evalueringsskrivning, disponeringsværktøjer, fagområdernes dokumentationsformer (fx sproglige og formelle normer), formidling til en given målgruppe osv. I de obligatoriske forløb med dansk og teknologi anbefales det bl.a. at arbejde med teknologirapporten som en sammensat dokumentationsform, der indeholder genremæssige delelementer som redegørelse, analyse, argumentation og vurdering. Disse delelementer kan trænes hver for sig og sammenholdes med fx redegørelse og analyse inden for de humanistiske og naturvidenskabelige fagområder. Ud over fagenes traditionelle skriftlige dokumentations- og formidlingsformer kan den tværgående skrivning i studieområdet udmøntes i mere kreative former som brochurer, hjemmesider, klassewikis, blogs, flowcharts osv. Studieområdet og bilag 4 Ved den seneste revision af de gymnasiale bekendtgørelser og læreplaner i 2010 fik vi som noget nyt et særligt bilag om elevernes studieforberedende skrivekompetencer. Måske bedre kendt som bilag 4. De overordnede mål i bilag 4 er i store træk enslydende for alle gymnasiale uddannelser, men i afsnit 2 om gennemførelse er der uddannelsesspecifikke forskelle. Det særlige ved tilrettelæggelsen på htx er at målene vedr. elevernes studieforberedende skrivekompetencer er konkret forankret i studieområdet. I bilag 4 til htx-bekendtgørelsen står der i afsnit 2.2: Som led i opbygningen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer indgår forløb i studieområdet, jf. bilag 2, pkt. 3.4., således at: der gennemføres forløb i både grundforløbet og studieretningsforløbet, hvor dansk indgår i samspil med andre fag med en skriftlig dimension, med særligt fokus på opnåelse af ovennævnte mål hver elev i løbet af 2. år besvarer en opgave i en faglig problemstilling fra to af de deltagende fag i studieområdet.

3 Grunden til denne direkte henvisning til de bundne forløb i studieområdet er, at bilag 4 ikke skal opleves som noget der kommer oveni alt det andet, men som en række konkrete mål der skal arbejdes med inden for de eksisterende rammer, herunder studieområdets 480 timer. Desuden har målene for elevernes skriftlige kompetencer den samme overfaglige karakter som studieområdets mål. Fra portfolio til prøvemappe Der arbejdes i studieområdet med portfolio som redskab til evaluering, refleksion og dokumentation. Arbejdet med portfolio kan medvirke til at skabe progression i udviklingen af skriftlige kompetencer, og til gradvist at flytte hovedansvaret for det skriftlige arbejde fra underviser til elev. Herom kan man læse i vejledningen til studieområdet: Det er vigtigt, at portfoliens indhold giver eleven mulighed for at dokumentere sit standpunkt i forhold til målene for studieområdet - også de procesorienterede mål - og derfor bør portfolien ikke udelukkende være en opgavebank for færdige/afleverede skriftlige arbejder. Det er eleven, der i sidste ende bestemmer hvad der skal i portfolien, men der bør vejledes i, hvordan man opbygger og bruger portfolien på en hensigtsmæssig måde. Ofte har eleverne også brug for at få tydeliggjort dokumentationsværdien af fx et notatark eller et mindmap, både med henblik på den løbende evaluering og på den afsluttende prøve. Det kan være hensigtsmæssigt at koordinere vejledning og praksis med andre fag, hvor eleverne skal anvende portfolio, dvs. dansk, design og kommunikation/it. Portfolien kan indeholde: - Undervisernes oplæg til de enkelte temaer i undervisningsforløbet - Elevens personlige mål (evt. formuleret sammen med læreren) for de enkelte dele af undervisningsforløbet. Hvad vil jeg selv kunne efter forløbet? - Lærerens respons (rettelser og kommentarer) på de enkelte arbejder - Elevens rettelser/omskrivninger af opgaver - Elevens vurdering af arbejderne og refleksioner over sin læreproces. Ved forløbets afslutning laver eleven en selvevaluering. Blev de faglige og personlige mål nået? - En fortegnelse over arbejderne i portfolien Portfolien danner udgangspunkt for den løbende, formative evaluering af eleven. Samtidig peger den også frem mod den afsluttende prøve, hvor eleverne udvælger (uddrag af) nogle arbejder og samler dem i en prøvemappe. Læs evt. mere om prøveformen i vejledningen eller i nyhedsbrev nr. 1 om prøven i studieområdet. Til hvert (uddrag af) arbejde i prøvemappen skal eleven skrive en introduktion. Den skal indeholde en kortfattet beskrivelse af det enkelte arbejde og af den faglige sammenhæng, det er blevet til i. Her kan eleven eksempelvis henvise til kernestof fra studieområdet, som anvendes/behandles i det udvalgte arbejde. Det er desuden vigtigt at introduktionen indeholder en begrundelse for udvælgelsen med baggrund i de faglige mål for studieområdet.

4 Hvordan kan fagene bidrage med skriftligt arbejde? Det er værd at bemærke, at et gennemgående princip for de forløb, der tilrettelægges inden for studieområdets rammer er, at der både opfyldes mål fra de indgående fag og såkaldte overfaglige mål fra studieområdet, jf. afsnit 3.4: Undervisningen tilrettelægges, så der bidrages til opfyldelse af de faglige mål for studieområdet og for de fag, der indgår i de enkelte forløb. Dette princip gælder naturligvis også for forløb, hvor der er fokus på elevernes skriftlige kompetencer. Over alt i htx-fagrækken indgår der i forvejen forskellige former for skrivning, og det er disse former der skal arbejdes med i studieområdet. Der skal altså ikke opfindes noget nyt. Her følger derfor nogle fagkonsulenters bud på skriftlige arbejder, der med fordel kan indtænkes i SOforløb. Listen er naturligvis ikke udtømmende, men kan forhåbentlig give inspiration til at udvikle nogle gode forløb med fokus på skriftlige kompetencer. Målgruppen for idékataloget herunder er primært undervisere med andre fag end det nævnte. Forhåbentlig kan man blive klogere på hvad kollegerne kan bidrage med. Målet med idékataloget er at give inspiration til fagligt samspil omkring skriftlighed. Fysik Skriftlige genrer med vægt på formidling og dokumentation, fx: Traditionelle skriftlige opgaver, rapporter over eksperimenter, laboratoriejournaler, it-baserede præsentationer, film/videoer og stop-motion (animererede) film. Skriftlige genrer med vægt på forståelse (mere specifikke for fysik end de ovenstående og afspejler væsentlige dele af fagets arbejdsmetoder), fx: Skitser/tegninger: en hjælp til analyse af en fysisk problemstilling, herunder indføringen af hensigtsmæssig notation, tankeeksperimenter (Gedankeneksperiment): Vi forestiller os en fysisk situation, hvad vil der ske? (Denne genre findes i mange varianter, forsøgsplanlægningen er en af dem), dimensionsanalysen: hvilke fysiske størrelser har betydning for problemet? Kan vi konstruere en formel for den størrelse vi interesserer os for?, enhedsanalysen: Er en formel korrekt m.h.t de indgående fysiske størrelser og enheder? Matematik De skriftlige eksamensgenrer i faget: Der arbejdes med korrekt udarbejdelse af projektrapporter og dokumentation ved traditionelle opgavebesvarelser. Hvilke dele består en rapport af? Hvad er korrekt matematisk notation? Og hvor er programmernes syntakssprog tilladt? Hvad er den matematiske diskurs i sådanne besvarelser (passiver, "vi", neutralt sprog etc.)? Disposition: Benyttes ved planlægningen af det man vil fremlægge for klassen fx ved den mundtlige prøve. Stikordskort: En kort uddybning af de forskellige punkter på dispositionen, der anvendes ved

5 mundtlig fremlæggelse. Her nedskrives fx formuleringen af en sætning man vil vise eller en skitse, der skal ræsonneres ud fra. Man kan opskrive de taludtryk, der regnes på i et eksempel. Populærvidenskabelig artikel: Der arbejdes med artikelgenrer og hvordan man kan formidle et matematisk emne for en målgruppe, der ikke har matematikken som sit primære genstandsfelt. Planche: Fremlæggelse af et matematisk emne, der både oplyser og "sælger varen". Power Point præsentation: Med en PowerPoint præsentation kan man strukturere det matematiske emne, der skal fremlægges. Rækkefølgen kan fastlægges, og det er nemt at indlægge fx figurer (der kan være svære at tegne), animationer m.m. Samtidig skal man være opmærksom på de problemfelter en PowerPoint præsentation skaber, fx at det er svært at afvige fra præsentationen, hvis der kommer input fra tilhørerne, tempoet kan blive for højt, hvor meget matematik man selv viser, når tingene allerede er skrevet ned etc. Flash cards: Kort, der kan bruges til at lære fx matematiske definitioner og sætninger udenad. På den ene side af kortet skrives navnet og forklaringen/uddybningen kommer på den anden side. Mind map: Bruges til at skabe sammenhæng og overblik enten indenfor et emne eller mellem forskellige matematiske emner. Teknologi Gennem hele forløbet i faget teknologi skal eleverne dokumentere deres kompetencer ved skriftligt arbejde, og det skriftlige arbejde skal medvirke til faglig fordybelse. Formålet med det skriftlige arbejde i teknologi er, at eleverne lærer at formidle teknisk viden i rapporter. Det skriftlige arbejde kan have forskellige former undervejs: artikler, PowerPoint-præsentationer, delrapporter, for at få progression i arbejdet mod den samlede teknologirapport. Ifølge læreplanen for studieområdet skal teknologi indgå i samarbejde med dansk, for netop at styrke elevernes kompetencer i forbindelse med skriftlig formidling. I kortere studieområdeforløb kan man arbejde med at styrke enkelte elementer med relevans for teknologirapporten som genre og elevernes mere generelle skrivekompetencer, som fx disposition, problemformulering, saglig argumentation, anvendelse af citater og figurer, præsentation og anvendelse af samt henvisning til kilder. Der kan arbejdes med mere generelle skrivehandlinger som redegørelse, analyse, argumentation og vurdering. I studieområdeprojekter kan eleverne anvende deres nye viden i forbindelse med et teknologiprojekt, hvor de skal skrive en rapport. Teknikfag Teknikfaget egner sig godt til at arbejde med processkrivning, som bygger på en induktiv metode og princippet learning by doing. Mens man skriver, får man nye tanker, som fordrer omskrivninger og ny planlægning. Lærerens vejledning om det faglige indhold og den sproglige indpakning foregår løbende i skriveprocessen.

6 Arbejdsformen i teknikfag giver mulighed for at arbejde med skrivning til mange forskellige formål. Faget har fokus på både produkt og arbejdsproces, og skrivning kan indgå i alle faser: fra arbejdspapirer, referater og skitser til den færdige rapport. Rapportskrivning er en vigtig del af undervisningen i teknikfag, og teknikfagsrapporten er en ny rapportform for eleverne. Her kan der arbejdes på tværs af fag med de skrivehandlinger, der er en forudsætning for at skrive en god teknikfagsrapport, fx at diskutere, perspektivere og konkludere. Der kan arbejdes med rapportens sproglige og kommunikative kvalitet, men også med layout-mæssige aspekter, og fx brug af figurer, skitser og visualiseringer. Idé- og teknologihistorie I idé- og teknologihistorie udarbejder eleverne et antal skriftlige arbejder, der kan udarbejdes såvel individuelt som i grupper. Afleveringsformen kan være såvel en traditionel rapport som elektronisk dokumentation, f.eks. i form af en PowerPoint-præsentation eller lignende. En fordel ved elektronisk dokumentation er den større spredningseffekt, i form af en fælles fremvisning eller en elektronisk rundsending til et helt hold. Det skriftlige arbejde i fagene skal styrke elevernes kompetencer i forhold til den afsluttende opgave. Fagene kan indgå i studieområdeforløb om skrivekompetencer med fokus på fx præsentationer eller enkelte elementer i rapporter, som fx disposition, saglig argumentation og anvendelse samt henvisninger til kilder, eller mere generelle skrivehandlinger, som redegørelse, analyse, argumentation, vurdering, diskussion og perspektivering. Programmering Faget benytter sig overvejende af tænkeskrivningsgenrer og i begrænset omfang formidlingsgenrer: Forskellige skriftlige dokumentationsopgaver, overvejende refleksionsprocesser over den igangværende programmeringsproces og status. Her anvendes typisk tænkeskrivningsgenrer som mindmapping, brainstorming, hurtigskrivning i hv-form (hvad, hvornår, hvorfor, hvordan...) Desuden logbogsskrivning samt projekt-blogs. Endelig indgår refleksionsskrivning over arbejdsprocesser, proces og produkt som træning til eksamensprojektets journal. Informationsteknologi I Informationsteknologi arbejder eleverne med de samme tænkeskrivningsgenrer som nævnt under programmering, men derudover skal eleverne også trænes i formidlingsgenrer som grundlag for eksamensprojektets rapport. Eleverne skal under anvendelse af informationsteknologisk viden, grundlæggende metoder i faget og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling i forbindelse med deres produktioner, typisk i form af en rapport. Den indre censor skal tilkobles, så der i rapporten ikke er sprogfejl, genrebrud og andre forstyrrelser i kommunikationen. Her arbejdes bevidst med den sproglige form.

7 Engelsk Skrivedidaktik: eleverne arbejder med fagenes skrivetraditioner. Eksempel på arbejde kunne være en formulering af en scientificarticle og en udarbejdelse af en journal i kemi omkring bio-diesel, hvor fokus er skrivehandlinger. I det tilrettelagte vejledningsforløb bevæger eleven sig fra stikord til mere deltaljerede overvejelser omkring opgavebesvarelsen. Dette medbringes i skriftlig form til vejledningssessionerne. Her arbejdes ud fra opgavens pentagon. Som planlægningsredskab anvendes Gantt-diagrammet. Registreringsskrivning: i forbindelse med informationssøgningsfasen stiller eleven sig følgende spørgsmål og noterer svarene ned: Hvad ved jeg? Hvad tror jeg, jeg ved? Hvad ønsker jeg at vide? Læselog: eleven noterer ned, hvad han hæfter sig ved i det læste materiale og kommenterer på, hvilke overvejelser det giver anledning til, hvilke associationer, konklusioner, spørgsmål han vil stille. Blog: eleverne lægger væsentlige resultater og informationer ud til hinanden. Der kan skrives spørgsmål/svar til hinanden, ligesom arbejderne kan kommenteres. Mini-ordbøger: eleverne laver tekniske/naturvidenskabelige ordbøger. Dokumentation af forsøg:naturvidenskabelige forsøg dokumenteres ved billeder (evt. taget med mobiltelefon) og ledsages af engelsk tekst. Abstract: der udarbejdes et engelsk abstract. Synopsis: der udarbejdes en synopsis, der bruges til mundtlig fremlæggelse. Portfoliospørgsmål: eleven besvarer løbende portfoliospørgsmål, som er givet ud fra de faglige mål fra i SO, hvor han reflekterer over sin opfyldelse af disse faglige mål med skriftlige eksempler fra det tværfaglige arbejde. Dansk Den sproglige analyse, som eleverne arbejder med i dansk, er en vigtig forudsætning for deres skriftsproglige produktion. På samme måde kan genrebestemmelsen i analysearbejdet danne udgangspunkt for elevernes genrebevidsthed vedrørende deres egne skriftlige produkter. I dansk skal der arbejdes med faglige og teknologiske sprogformer, hvilket i sig selv lægger op til fagligt samspil. Det kan foregå i studieområdet i form af både analyse og produktion af faglige og teknologiske teksttyper. Arbejdet med portfolio i dansk kan bidrage til at både skriveprocessen og det skriftlige produkt kommer i fokus. I praksis reflekterer eleverne skriftligt over fx deres sproglige og formidlingsmæssige overvejelser. De kan skrive korte metatekster, hvor de redegør for de valg, de har truffet i forbindelse med udarbejdelsen af en opgave, herunder skriveformål, målgruppe, valg af sproglig stil og udtryksform eller samspil mellem form og indhold. Faget arbejder med det brede tekstbegreb også når det gælder elevernes egne tekster. Tekstbegrebet omfatter fx optagelse og redigering af lyd og billeder.

8 I dansk skriver eleverne både som fagpersoner og som sig selv, og der arbejdes med at skelne mellem de forskellige afsenderroller og tilhørende argumentationsformer. I studieområdet kan denne viden fx anvendes i forløb om faglig skrivning. Dialog og vidensdeling Med dette nyhedsbrev ønsker vi at lægge op til erfaringsudveksling og dialog om skriftlighed i studieområdet på htx. Spørgsmål, kommentarer og idéer er velkomne. Hvis I ude på skolerne har udviklet noget godt materiale til elever eller lærere, som I mener andre kunne have gavn af, så send det gerne til os, fx til distribution på Emu. Med venlig hilsen Peter Larsen fagkonsulent peter.larsen@udst.dk og Dorthe Wang fagkonsulent dorthe.wang@udst.dk