Notat om it-kompetencekrav i udførende virksomheder

Transkript

1 Notat om it-kompetencekrav i udførende virksomheder Introduktion 2. Cases med it-kompetencekrav i udførende virksomheder 3. Uddringer 4. It-kompetencekrav internt i virksomheden og ved eksternt samarbejde 5. Eksisterende udbud til/muligheder at imødekomme kompetencekrav 6. Uddringer hvordan kan de tages op og af hvem? Forord Notatet It-kompetencer i udførende virksomheder er blevet til på initiativ af bips Udførelsesum. bips Udførelsesum har ifølge kommissorium af til mål at sikre udvikling, opdatering og løbende drift af arbejdsmetoder og værktøjer til udførelsen samt midling til nuværende og kommende medlemmer vedrørende udførelsesværktøjer. Drøftelser i Udførelsesum har vist, at arbejdsmetoder og værktøjer til udførelsen skal ses i en større sammenhæng end bips udførelsesværktøjer, og der er notatet udarbejdet. Notatet er udarbejdet med baggrund i indlæg og drøftelser i bips Udførelsesum. Der har været eksterne indlæg fra bl.a. Nyt Hospital Nordsjælland, Danica Ejendomme (bygherrer), Alectia (rådgiver), Barslund (Digitale anlæg), Kemp & Lauritzen (teknikentreprenør) Byggeweb, Byggesoft og BIM equity (it-leverandører), BAT-kartellet, Konstruktøreningen (arbejdstagerorganisationer), NCC og bips (om bips beskrivelser og IKT-specifikationer). Der har desuden været indlæg fra ums egne deltagere: Regner Bæk Hesselund, VIA University College (uddannelse) Flemming Grangaard, Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling (brancheorganisation) Peter Bo Olsen, MT Højgaard A/S (entreprenør) Stein Pettersen, Jakon A/S (entreprenør) Martin Profit Jacobsen, Basit (it-rådgiver) Dag Sander, Grontmij A/S (bygherrerådgiver) Peter Terp, Palsgaard Træ A/S (leverandør) Christian Wittrup Stern, Hilti Danmark (leverandør) Inge Kobberø, bips (faglig sekretær) Udførelsesum har endvidere orienteret sig i udenlandsk læringsmateriale. En arbejdsgruppe bestående af Regner Bæk Hesselund, Martin Profit Jakobsen samt Inge Kobberø har udarbejdet udkast til notat, som efterfølgende er behandlet i um. Notatet vil blive anvendt i bips og kan derudover midles til og anvendes i branchen af brancheorganisationer, branchens aktører inden undervisning og uddannelse og af andre som f.eks. byggevarehandlere/leverandører, store entreprenører og it-leverandører. 1

2 1. Introduktion Formålet med notatet er at belyse it-kompetencekrav udførende virksomheder, at kortlægge behov vejledninger og læringsmateriale samt synliggøre egentlige uddannelsesaktiviteter. It er i notatet defineret som it-værktøjer til understøttelse af udførende virksomheders kerneområde, såvel internt i virksomheden som i samarbejdet og kommunikationen med andre. Der er - og har været - meget fokus på rådgivernes it-anvendelse, løbende udvikling samt optimering heraf. I takt med at it anvendes mere og mere, også som samarbejdsplatm, får de udførendes it-anvendelse større betydning. For de udførende er der mulighed at få og udnytte den rette inmation på det rigtige tidspunkt, at bidrage med inmation på en anden måde end tidligere og at påtage sig et ansvar her. En kvalificeret anvendelse af it blandt udførende virksomheder kan bidrage til at øge produktiviteten og at billiggøre det samlede byggeri. Aktiviteten i bygge- og anlægsvirksomheder repræsenterer en produktionsværdi på små 200 mia. kr. 92% af virksomhederne har mindre end 10 ansatte, disse repræsenterer dog mindre end 30% af omsætningen blandt udførende, hvor store virksomheder med mere end 100 ansatte står ca. 25%. Indlæg og drøftelser i Udførelsesum har givet et nuanceret bud på ventninger og krav til de udførendes itkompetencer, og samtidig et meget ens billede af de af it-kompetencer, der skal være til stede i udførende virksomheder. Uddringer bundet med at opnå kompetencerne er beskrevet, og der eslås på overordnet niveau konkrete initiativer og projekter at imødegå disse. Det skal tilføjes, at notatet og dets indhold baserer sig på udsagn og erfaringer fra praksis, ikke på en teoretisk eller videnskabelig undersøgelse. I notatet beskrives i afsnit 2 cases med it-kompetencekrav i udførende virksomheder. Afsnit 3 lister de it-mæssige uddringer, som udførende virksomheder mødes med. Dernæst i afsnit 3 de it-kompetencekrav, som skal være til stede internt i den udførende virksomhed samt ved eksternt samarbejde. Afsnit 4 er en oversigt over eksisterende tilbud til at imødekomme it-kompetencekrav, mens afsnit 5 eslår løsninger på de definerede uddringer samt adresserer dem. 2. Cases Uddringer ved it-kompetencekrav udførende virksomheder er ikke kun implementering af et krævet it-system de er et samspil mellem en række faktorer. I det følgende er nævnt korte cases, som viser dette. Fra den enkelte case henvises til uddringer i afsnit 3. En stor entreprenør laver i samarbejdet med underentreprenører egne it-håndbøger og ikt-aftaler samt uddanner i de it-systemer, som skal anvendes. Men krav og systemer er skellige fra sag til sag, dvs. underentreprenøren må sætte sig ind i noget nyt hver gang. (Uddring 3, 5) En mellemstor entreprenør har af hensyn til skellige bygherrer og rådgivere valgt at håndtere en række skellige it-systemer. Han vinder en stor licitation og averterer efter procesledere/byggeledere, men får ingen kvalificerede ansøgninger. (Uddring 3, 12, 13) Entreprenøren modtager projektmateriale fra rådgiveren med specifikation af produkter, ydeevne, funktionskrav og montage svarende til en enkelt leverandørs (rådgiveren har ikke selv tilstrækkelig viden). Entreprenøren kan så kun vælge produkter, der opfylder dette. Leverandøren sælger produkter ofte med særlige krav til montage, men har ingen rolle/intet ansvar i udførelsen. Fejlmontering giver risiko fejl og mangler efterfølgende. (Uddring 7) 2

3 I den mindre håndværksvirksomhed er det den enkelte byggesag, som har fokus. Processerne ved tilbudsgivning, aflevering af produktionsgrundlag og aflevering til bygherren egår skelligt fra sag til sag. It-systemer til processer udsætter en ensartethed, som betyder store organisatoriske og retningsmæssige ændringer i virksomheden. (Uddring 10) Der er mange it-systemer på markedet udførende virksomheder, bl.a. er der i juni it-systemer til tidsregistrering og 17 til kvalitetssikring i byggeriet. Tidsregistreringssystemerne indeholder bl.a. arbejdssedler, tavler til styring af tid, materialer og materiel, men hvilke systemer indeholder hvad? Hvordan er sammenhængen med andre systemer, hvad er prisen, hvordan kommer den udførende virksomhed i gang med at bruge dem osv.? (Uddring 1,2, 6, 14) 3. Uddringer I det følgende er listet uddringer ved it-kompetencekrav udførende virksomheder: Generelt Krav 1. Hurtig it-udvikling It-udviklingen egår hurtigt både mht. hard- og software, it-behandling, indhold samt kommunikation. It har betydet og vil betyde ændringer i virksomheders arbejdsm mht. at bruge og udnytte inmationer aktivt styringsmæssigt og i samarbejde med andre. Der er en ventning om at de udførende virksomheder følger med i it-udviklingen, på samme måde, som når det drejer sig om nyt håndværktøj, entreprenørmaskiner, nye byggeprodukter, ny måder at montere på etc. 2. Voksende udbud af relevante it-programmer Udbuddet af kvalificerede it-programmer udførende virksomheder er stort og stadig stigende, og udviklingshastigheden af programmerne er betydelig der lanceres nye versioner løbende, versioner som også binder sig op på de nyeste styresystemer. Nogle it-programmer udgøres af store integrerede løsninger, som samles i pakker. Andre er enkeltstående løsninger (ofte apps), som kan være billige i indkøb men som har begrænset funktionalitet og ingen integration til andre systemer. Det er blot nogle af de hold, som gør, at indkøb og anvendelse af it-systemer er ganske komplekst. 3. Krav fra samarbejdsparter De udførende virksomheder bliver mødt med mange skellige krav til it-systemer og deres anvendelse, afhængigt af hvem de arbejder (bygherre, rådgiver og hovedentreprenør) og sammen med. Som det er nu, tilpasser virksomhederne ofte deres arbejdsprocesser til hver sag. Det kan betyde, at den udførende skal investere i og læres op i nye systemer fra sag til sag. Det bør kunne gøres enklere og billigere både den udførende virksomhed og bygherren. 4. Krav i IKT-bekendtgørelse Ved offentlige byggeprojekter over 5 mio (og alment byggeri over 20 mio) stilles ifølge IKT-bekendtgørelsen fra 2013 it-mæssige krav også til de udførende virksomheder om bl.a. digital kommunikation projektering, brug af digitale modeller, digitalt udbud og tilbud samt digital aflevering. Lokomotiver 5. Store entreprenører som it-lokomotiver Store entreprenører (og enkelte mellemstore på delsystemer) fungerer på flere måder som it-lokomotiver underentreprenører: De stiller hver især krav om it-anvendelse samt underviser og rådgiver underentreprenører. Men internt i de store entreprenørvirksomheder er der skellig it-praksis, dvs. der kan være skel på it-samarbejdet fra sag til sag. Store udenlandske entreprenører gør desuden deres indtog i DK, med mentlig en endnu større IT-mangfoldighed som resultat. 3

4 6. Forhandlere af byggeprodukter som it-lokomotiver Forhandlere af byggeprodukter fungerer som it-lokomotiver udførende virksomheder ved at give gratis adgang til bl.a. produktdatabaser, ehandel samt div. inmation om byggeprodukter. Der tilbydes mindre kunderettede BIM-programmer køkkener og badeværelser mm. Mindre fagspecifikke BIM-programmer udførende tilbydes endnu ikke, men mentlig vil det være handler- og leverandørleddet, som vil stå udvikling heraf. Aftaler, ansvar og ydelser 7. De udførendes (digitale) ydelser Det digitale samarbejde mellem skellige virksomheder i en byggesag, hvor inmation kan deles, åbner mulighed en anden mere aktiv og ansvarsfuld rolle. Udførende virksomheder kan inddrages tidligt og efterfølgende løbende bidrage både ved sagsstyring, kvalitetssikring, aflevering etc. Det digitale samarbejde bør beskrives både aftalemæssigt og ydelsesmæssigt. 8. Beskrivelser som en del af kontraktmaterialet Arbejdsbeskrivelser er et kontraktdokument sammen med øvrigt projektmateriale. bips beskrivelser anvendes i et vist omfang, men ofte fylder rådgiverens tilføjelser ligeså meget som standardteksten, dvs. den udførende skal sætte sig ind i noget nyt hver gang. Der er desuden huller i bips beskrivelserne i hold til fagopdelingen blandt de udførende. 9. Nødvendig og tilstrækkelig inmation Mængden af inmation i og om en byggesag er stor, og der er mere og mere, som den udførende virksomhed løbende skal sættes sig ind i. Den tid er bi, da 4 håndtegninger var nok til at bygge et hus. Hvordan afgrænses inmationen, så den udførende kun får det, han har brug? Hvordan sikres, at han får det nødvendige? Hvordan sikres spilleregler, så inmation deles rettidigt og ikke med få timers varsel? Intern virksomhedskultur 10. Faglighed og retning Den interne kultur eller organisation i udførende virksomheder kan på flere måder være en it-mæssig barriere. Mange udførende virksomheder har stor fokus på at levere et fagligt solidt stykke arbejde. De er ikke bevidste om egne arbejdsprocesser fra tilbudsgivning til aflevering, og dermed heller ikke bevidste om hvordan it kan anvendes med del. 11. Oplæring også af timelønnede En intern barriere udførende virksomheder kan desuden være, at der typisk er få funktionærer ansat i hold til antallet af timelønnede, heraf en del på akkord. Der er intet incitament til at uddanne de timelønnede - eller til f.eks. at købe it-udstyr til dem. Uddannelse 12. Mangel på bygge/entrepriseledere Der mangler kvalificerede byggeledere, som kan stå egenproduktion med kontakt til egne håndværkere og samtidig være bindeled mellem entreprenøren og dennes samarbejdsparter. De udførendes byggeledelse egår ikke i regneark og modeller i skuret, men ved fysisk tilstedeværelse på selve byggepladsen. Byggeledelse udsætter god grunduddannelse, kontinuerlige kurser i nye metoder og processer samt grundigt menneskekundskab normalt skabt gennem kontant erfaring på byggepladsen. 13. Mangel på procesledere Der mangler kvalificerede procesledere, som i udførelsesfasen skal kunne folde BIM-modellen ud i praksis i hold til byggeriet. Proceslederen skal desuden lave logistikplanlægning på byggepladsen og klar styring af rækkefølge i projektet. Der uddannes bygningskonstruktører til rådgivende virksomheder med BIMkompetencer, og de ansættes efterfølgende hos rådgivere som BIM-koordinatorer. En BIM-koordinator i en 4

5 udførende virksomhed skal ikke kunne skabe BIM-modellen, men derimod kunne dekomponere den til processer og logistik. Hverken uddannelsen til bygningskonstruktør i udførende virksomheder eller bygningsingeniøruddannelsernes anlægstekniske del indeholder dette. 14. Uddannelses- og kursusudbud svarende til behov Uddannes der tilstrækkeligt og tidsnok i de kompetencer, som den samlede byggebranche har brug via grunduddannelser, videre- og efteruddannelse, kortere kurser, og hvem er i givet fald udbyderne? For den enkelte virksomhed er markedet uddannelses- og kursusaktiviteter stort og vanskeligt at gennemskue hvad er vigtigst, hvor skal man starte osv.? 4. It-kompetencekrav internt i virksomheden og ved eksternt samarbejde I det følgende er i skemam beskrevet it-kompetencekrav, først internt i den udførende virksomhed og efterfølgende i samarbejdet med bygherre (rådgiver) og leverandør. Indholdet i it-kompetencekravene er ikke beskrevet i detaljer - der vil være skel i opgavetyper og -løsning i f.eks. små og store udførende virksomheder, og fra det ene fag til det andet og dermed også i behov it-kompetencer. I skemaerne er det valgt at bruge følgende generelle roller ved beskrivelse af behov it-kompetencer, nemlig Direktør/mester Økonomisk/administrativt personale Tilbudsberegner Procesleder Byggeleder Formand/sjakbajs/montør Håndværker De viste roller bør kunne genkendes i udførende virksomheder uafhængig af størrelse, type og fag. I en énmandsvirksomhed eller meget lille virksomhed vil mester selv udføre alle rollerne. I en mellemstor udførende virksomhed vil alle roller være bemandet med skellige personer. En meget stor virksomhed vil have flere i samme rolle. Håndværker i servicebil er ikke nævnt specifikt, men vil kunne omfatte flere roller. Der er lavet skemaer Anvendelse af software/hardware generelt It-understøtning af Interne funktioner Samarbejdet udførende-bygherre (rådgiver) Samarbejdet udførende-leverandør Anvendelse af software/hardware generelt Rolle Direktør/ Økon/adm Tilbudsberegneledeværker Proces- Byggeleder Formand Hånd- Hard/software Mester x x x x x x x Internet/Intranet x x x x x x x Projektweb (x) x x x Apps x x x Programmer x x x x x Stationær x x x Bærbar x x x x x (x) Tablet x (x) Mobil x x x x 5

6 I de efterfølgende tre skemaer er det vist, hvor de skellige roller skal have it-kompetencer. Der er skelnet mellem, om den enkelte rolle har ansvar, bidrager eller anvender. It-understøtning af interne funktioner Rolle Funktion Markedsføring Udarbejdelse af tilbud Økonomistyring Lager- og ressourcestyring Sagsstyring/ økonomi Produktion/tid Kvalitetssikring Direktør/ mester Økon/adm Tilbudsberegner Procesleder,, It-understøtning af funktioner i samarbejdet udførende-bygherre (rådgiver) Aflevering Fakturering Byggeleder Formand Håndværker Erfaringsopsamling Rolle Funktion Direktør/ mester Økon/adm Tilbudsberegner Udbudsmateriale Beregning, tilbudsgivning (kalkulation) Kontrahering Projektmateriale inkl. tegninger og model Aftaler inkl. økonomi Kvalitetssikring Procesleder Byggeleder Formand Håndværker, 6

7 It-understøtning af funktioner i samarbejdet udførende-leverandør Byggeleder Formand Håndværker Rolle Funktion Kontrahering, aftaler Varedatabase (leverandørens) Tilbudsindhentning Byggeplads, logistik Bestilling af byggevarer Afkald Kontrol af modtagelse Betaling Direktør/ mester Økon/adm Tilbudsberegner Procesleder 5. Eksisterende udbud til/muligheder at imødekomme it-kompetencekrav Der er mange aktører, som bidrager til at løfte it-kompetencer i udførende virksomheder og det sker i m af uddannelse, kurser, vejledninger, rådgivning mv. De udførende virksomheder bidrager også selv ved praksisoplæring af medarbejdere. Andet kan være It-messe, konferencer, seminarer, Mestertips. Udbydere/tilbud Grunduddannelse Efteruddannelse Erhvervsskoler x x x Ingeniør- og konstruktørskoler x x Diplomuddannelser? x Universiteter og arkitektskoler x (x) AMU x x Kursusudbydere x Kurser Vejledning/ læringsmat. Rådgivning Praksis Andet x x x x x bips x x It-leverandører x Byggevarehandlere/leverandører x (x) Store entreprenører x (x) It-konsulenter x x Udførende virksomheder x 7

8 6. Uddringer hvordan kan de tages op og af hvem? I skemaet neden er vist mulige løsninger på de definerede uddringer, samt hvem de kan adresseres til. Løsningerne er beskrevet overordnet og er af skellig art fra at de udførende virksomheder selv har et ansvar, til særlige IKT-specifikationer udførende og undersøgelse af uddannelses/kursusudbud. For at igangsætte initiativer eller projekter om de nævnte løsninger, vil uddybende beskrivelser være nødvendige. Emne Uddringer Mulige løsninger Adresseres til Generelt 1. Hurtig it-udvikling De udførende virksomheder skal selv følge med i udviklingen Krav Lokomotiver Ansvar og ydelser Intern virksomhedskultur 2. Voksende udbud af relevante itprogrammer 3. Krav fra samarbejdsparter 4. Krav i IKTbekendtgørelse De udførende virksomheder skal selv følge med i udviklingen og stille krav Også udførende skal definere krav eller udsætninger vedrørende programmer og metoder samt model. Vælge kunder med omhu, nye værdikæder. Brugervenlighed i it, udveksling mellem it-systemer Særlige krav til udførende virksomheder i ny bekendtgørelse? - til del bygherre Virksomhederne selv Kvalificeret rådgivning Virksomhederne selv Kvalificeret rådgivning Virksomhederne selv It-leverandører Myndigheder 5. Store entreprenører som it-lokomotiver Ensartede meldinger og krav De store entreprenører - og særlige ildsjæle 6. Forhandlere af byggeprodukter som itlokomotiver Forhandlerled skal - også - gribe handsken med de udførende og brug af BIM Forhandlere af byggeprodukter 7. De udførendes Særlig udgave af IKT-specifikationer bips (digitale) ydelser udførende. Særlig beskrivelse af de udførendes Virksomheder selv ydelser. Andre samarbejdsmer 8. Nødvendig og tilstrækkelig inmation Særlig it/bim-guide udførende 9. Beskrivelser Ensartede beskrivelser i digitalt projektmateriale også til anvendelse på byggepladsen. Inddragelse af udførende virksomheder i beskrivelsesarbejde 10. Faglighed og retning Bæredygtig retningsplan. Kan indgå i uddannelses/kursustilbud, ændringer på den lange bane bips Store entreprenører Forhandlere Branchen Andre Rådgivere bips Virksomheder selv Kvalificeret rådgivning 8

9 Uddannelse 11. Oplæring også af timelønnede 12. Mangel på bygge/entrepriseledere 13. Mangel på procesledere 14. Uddannelses- og kursusudbud svarende til behov Flere på funktionærlignende vilkår Der gøres opmærksom på behov og uddannes/oplæres flere Der gøres opmærksom på behov og uddannes/ oplæres flere Uddybende undersøgelse af udbud i hold til behov med slag til uddannelses/kursustilbud Virksomheder selv Uddannelses/kursusudbydere Uddannelses/kursusudbydere Uddannelses/kursusudbydere 9