Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Transkript

1 Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede skoledage. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bistår skolerne og kommunerne i dette arbejde ved at styrke sammenhængen mellem mål og indsatser i de enkelte projekter, samt ved at støtte skolerne og kommunerne i den afsluttende evaluering. I dette hæfte præsenterer EVA en skabelon, som de deltagende skoler og kommuner skal anvende, til at kvalificere og styrke de enkelte projekter og den afsluttende evaluering. Skabelonen er opdelt 4 dele: - i 1. del beskrives den indsats I vil sætte i gang i jeres projekt - i 2. del beskrives målene for jeres indsat - i 3. del beskrives sammenhængen mellem projektets indsats - i 4. del beskrives hvordan I løbende vil holde øje med forandringerne Skabelonen er udarbejdet med afsæt i tankerne bag indsatsteori. Indsatsteori er en metode til at skabe overblik over de indsatser, der skal gennemføres, og metoden bidrager til at tydeliggøre, hvordan indsatserne skal virke for at skabe de ønskede forandringer og fører til de ønskede mål. Herudover er indsatsteori et redskab til dokumentation og evaluering. Ved at bruge indsatsteori som redskab til evaluering, bliver det muligt at holde øje med og justere indsatserne undervejs i processen, og det bliver muligt at synliggøre virkninger af indsatserne. Denne skabelon skal udfyldes for hvert projekt som Undervisningsministeriet har givet midler til. Den udfyldte skabelon skal senest d. 21. februar afleveres til den ansvarlige konsulent i kommunen, som efterfølgende sender den færdiggjorte skabelon videre til EVA. God arbejdslyst. Danmarks Evalueringsinstitut

2 Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Naturfagskonsulenten i kommunen arrangerer møder for parterne i projektet. Disse møder efterfølges af store dialogmøder, hvor parterne og lærerne deltager. Ved disse store dialogmøder aftales mindre dialogmøder, hvor fageksperterne i samarbejde med en gruppe af lærere udvikler undervisnings-/læringsforløb. Poul La Cour, Orion Planetarium, Musset på Sønderskov samt Vejen Teknik og Miljø udvikler hver 1-2 undervisningsforløb. At der udarbejdes et dynamisk katalog med de forskellige undervisningstilbud. Hvordan adskiller indsatsen sig fra det, som I allerede gør i dag? Indtil i dag har hver enkelt institution udarbejdet undervisningsforløb. Lærerne er kommet på besøg med en klasse og afprøvet forløbet. Der har ikke tidligere været en dialog mellem de uformelle læringsmiljøer og kun i meget begrænset omfang mellem lærere og de uformelle læringsmiljøer. Hvilke aktører, fx lærere, elever eller andre samarbejdspartnere, skal inddrages i indsatsen? Fra forvaltningen kan IT-konsulent Mads Skuldbøl Nielsen og læringskonsulent Henriette Vendelbo Eriksen blive inddraget. Er der særlige forhold, som kan få betydning for, om indsatsen vil virke, fx forældreopbakning, it-udstyr, fysiske rammer og lign.? En væsentlig faktor for projektets gennemførelse er, at skolerne får besøgt de uformelle læringsmiljøer og indgår i en dialog med besøgsstedet. Et problem kan være at få det hele til at passe ind i skoledagen og årsplanen i den korte tidsperiode projektet forløber over.

3 Det vil også være godt, hvis der vil være netadgang de forskellige steder. P.t. er der ikke internet på Poul La Cour. For at opnå succes for nogle af delprojekterne er man også afhængig af, at eleverne har adgang til internettet, mens de er på museet og adgang til i hvert fald gps signal og gerne internet, når de er ude i lokalområdet og tage prøver. Det er lidt afhængigt af, hvad skolerne enten har af bærbare enheder eller, hvad eleverne selv har af bærbare enheder i overbygningen.

4 Anden del: målet Beskriv jeres mål med indsatsen Hvad ønsker I i sidste ende, at jeres indsats skal føre til? Hvad er målet på kort sigt, og hvad er målet på lang sigt? Overvej fx hvem indsatsen skal gøre en forskel for, eller hvilken problemstilling den skal bidrage til at løse. På lang sigt skal projektet fører til at flere unge får en naturfaglig forståelse og kompetencer, som de kan bruge i alle uddannelser. At fagpersoner fra uformelle læringsmiljøer inddrages i en dialog med lærere omkring undervisningen, således at lærerne kan bruge fagpersonernes viden omkring naturfaglige emner og fagpersonerne kan bruge lærernes viden om formidling til forskellige klassetrin. Dette samarbejde resulterer i undervisningsforløb og/eller skabeloner til brug for samarbejde udover projektperioden Vi har i dag nogle lærere med i projektet, dette antal vil vi gerne have øget, ved i netværk og til møder at fortælle om projektet. Ved at lærere er med til at udvikle projekterne, forventer vi, at projekterne bliver koblet op på den daglige undervisning og gerne indgår i årsplanerne/en lokal naturfagskanon. Målet er således, at eleverne oplever naturfag som spændende og relevante i deres dagligdag. At eleverne bliver nysgerrige og stiller spørgsmål til naturfagene. Beskriv hvilke succeskriterier I har for jeres indsats. Hvornår er jeres indsats en succes? Succeskriterier er: Projektet udbredes til andre skoler end de, der på forhånd har forpligtet sig til at deltage (lærerniveau) Projektet afprøves af elever, så elever fortæller om det til deres forældre og andre elever.

5 Hvilke tegn/indikatorer vil kunne vise, at I har nået jeres mål? Beskriv fx den adfærd, de omstændigheder, de holdninger eller øvrige forhold, som I vil se forandret som følge af jeres indsats. At der gennemføres 3 dialogmøder med over 20 deltagere hver gang. Ved disse dialogmøder præsenterer de uformelle læringsmiljøer ideer til deres undervisningsforløb og fortæller, hvilke lærer/årgange/elever de gerne vil i dialog med. På dialogmøderne arrangeres Walk and talk, hvor der skabes direkte kontakt mellem de uformelle læringsmiljøer og en eller flere lærere. At besøg i de uformelle læringsmiljøer ikke står isoleret, men at besøget forankres i den daglige undervisning. Dette vil kunne ses ved, at der opstilles mål for læringsforløbet, og at der i den daglige undervisning arbejdes med emnet både før og efter besøget. Der sker en evaluering/vurdering på både elev- og lærerniveau, samt evaluering/vurdering/tilbagemelding mellem lærerne og de uformelle læringsmiljøer. At eleverne får mulighed for at interagere med autentiske fagpersoner i en meningsfuld undervisningssituation.

6 Tredje del: sammenhængen mellem indsats og mål Antagelse Indsats Mål Beskriv hvordan jeres indsats fører til det ønskede mål Beskriv hvordan I forventer, at indsatsen og de konkrete aktiviteter vil føre til jeres mål. Overvej hvad der vil ske trin for trin fra I sætter indsatsen i gang og til I når jeres mål. Træk på den viden I allerede har fra egne erfaringer eller fra forskning og undersøgelser. Projektet vil skabe en dialog mellem de uformelle læringsmiljøer skabe en dialog mellem de uformelle læringsmiljøer og skolerne i projektet skabe en dialog mellem de uformelle læringsmiljøer og skolerne udenfor projektet skabe talentpleje på tværs af skoler og elevernes alder føde nye ideer til nye undervisnings-/læringsforløb, der udvikles i tæt samarbejde mellem de autentiske fagfolk og lærerne Hvordan ser I sammenhængen mellem jeres mål for projektperioden og de overordnede mål for folkeskolereformen? Beskriv bl.a. hvordan jeres indsats bidrager til, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Undervisningen i naturfag skal være meningsfuld for eleverne, det bliver den bl.a. ved at undervisningen bliver mere autentisk, når den foregår ude i miljøet blandt fagfolk. Man lærer at svømme i en svømmehal, man lærer astronomi på et planetarium. I projektperioden forsøges afviklet et pilotprojekt for talentpleje.

7 Fjerde del: evalueringsplanen Beskriv hvordan I vil holde øje med forandringerne Hvordan vil I undervejs vurdere, om der sker de forandringer, som I forventer? Overvej fx om I vil observere undervisningen, interviewe elever og/eller lærere, registrere elevernes aktive deltage i undervisningen, gennemføre tests, osv. Overvej også hvornår det vil være relevant at indsamle disse data. Naturfagskonsulenten opfører, hvor mange små dialogmøder mellem de uformelle læringsmiljøer og lærere, der opstår i projektperioden, og hvor mange møder mellem fagpersoner og lærere der er. Tillige sker der en optælling af antal undervisningsforløb. Med fokus på dialogen undersøges: Har vi fået startet en frugtbar dialog mellem skoler og institutioner? Har der været lærere på besøg på institutionerne for at blive introduceret til mulighederne på den pågældende institution? Har der været en dialog med lærerne omkring hvordan institutionerne kan udvikle deres tilbud, så det bedre kan indgå og understøtte skolernes undervisningsforløb? Er der konkrete planer om samarbejde også efter projektets afslutning, f. eks. for skoleåret 14/15? For det overordnede projekt kunne der også være mål som: Er der sket en udvikling af dialogen på de enkelte skoler - og skolerne imellem - omkring hvordan institutionerne kan inddrages mere aktivt og dynamisk i udviklingen af undervisningen? Er der sket en udvikling af dialogen på de enkelte institutioner - og institutionerne imellem - omkring hvordan institutionerne kan udvikle deres tilbud til skolerne? Er der sket en harmonisering af institutionernes måde at kommunikere deres tilbud til skolerne? Er der sket en harmonisering af institutionernes måde at udarbejde deres tilbud på?

8 Hvert enkelt delprojekt vil lave en evaluering. Denne evaluering beskrives/udvikles specifikt i forhold til de enkelte forløb. Orion Planetarium For Orion Planetarium vil evalueringen består af dels en kvantitativ og dels en kvalitativ evaluering. I den kvantitativ evaluering ønsker vi at måle om elever, der har deltaget i projektet er blevet så begejstret for Orion Planetarium, at der er gået hjem og har overbevist deres mor og far om, at de skal tage dem med på Orion Planetarium i enten vinter- eller påskeferie. Succeskriteriet for denne delevaluering af projektet vil således være, at Orion Planetarium får flere besøgende i vinter- og påskeferien 2014 end det fik i vinter- og påskeferie I den kvalitative evaluering ønsker vi at måle om de elever, der har deltaget i projektet får en forøget interesse for naturvidenskab gennem deres besøg på Orion Planetarium. Dette bliver målt kvalitativt af formidlerne på Orion Planetarium. Specielt ligges der her vægt på om elevernes spørgelyst stimuleres under besøgene på Orion Planetarium. Museet på Sønderskov Vi vil udvikle et spørgeskema/app som er todelt og undersøger den viden/de kompetencer eleverne har om emnet/geografi før og efter undervisningsforløbet. Poul La Cour Indledning og baggrund: Poul la Cour Museet er en gammel forsøgsmølle, hvor man traditionelt har beskæftiget sig med at eksperimentere sig frem til en effektiv udnyttelse af vedvarende energi. Denne tradition fastholdes i nutiden overfor besøgende skoleklasser og andre besøgende. Derfor er energibegrebet og energiomsætninger omdrejningspunktet. Hertil kommer de aktuelle ressource- og miljøspørgsmål. En ekstra dimension kommer naturligt ind ved, at det hele foregår i en unik historisk ramme: Et hus tegnet af Jensen-Klint, den senere arkitekt på Grundtvigskirken i København, og hvor meteorologen, højskolelærer Poul la Cour, før år 1900 leverede gennembruddet i forståelsen af de moderne vindmøllers virkemåde. Intern evaluering af besøgs-outcome. Vi er til stadighed fokuseret på resultatet af vore besøgsaktiviteter. Der udarbejdes ark med spørgsmål om stedets naturfaglige fakta og historiske forhold til skriftlig besvarelse under eller efter besøget. I nogle tilfælde er spørgsmålene efter en kort introduktion blevet udleveret til gennemlæsning for at skabe opmærksomhed på, hvad man skal/kan lægge mærke til under den historiske film (26 min.), den efterfølgende rundvisning og aktiviteterne. Oftest er der ikke tid til at kontrollere svarene på stedet, men læreren forsynes med en liste over acceptable svar så udbyttet (outcome) kan bruges i efterbehandlingen hjemme på skolen. Der sigtes mod, at læreren inden klassebesøget første gang kommer på et orienteringsbesøg, så det bliver mulig at lave en egentlig FØR-test og at forberede klassen på besøget. I viderebehandlingen hjemme på skolen kan der indgå en EFTER-test. Vi hjælper gerne læreren med at udarbejde sådanne. En anden udbyttetest, som vi ønsker at anvende til yngre klasser, er et ark med relativt få centrale spørgsmål samt opfordring til at fortælle evt. tegne om besøgsoplevelsen (Hvad kan du huske? hvad var sjovt, spændende etc) f.eks. til besvarelse en uge efter besøget. Altså: Hvad har gjort indtryk og fæstnet sig. På folkeskolens ældste klassetrin (fase 3) er der til de eksperimentelle aktiviteter med energiomsætninger tilknyttet måleopgaver, grafisk repræsentation (manuelt eller IT) samt

9 beregninger (matematiske formler), som f.eks. måling og beregning af en selvbygget mølles effekt i Watt. I forbindelse med projektet vil vi også stille nogle spørgsmål til lærerne om, hvordan besøget er blevet passet ind i undervisningen og efterbehandlingen med henblik på eventuelle forbedringer. Slutkommentar: Vi er selv overbeviste om, at eleverne får mere (og måske andet) med sig hjem fra et besøg end det, der er muligt at teste for. Her er succeskriteriet, at eleverne klapper spontant, når besøget slutter og siger tak og giver hånd, når de går ud. Beskriv hvem der er ansvarlige for at følge og registrere de forandringer, som jeres projekt gerne skal medføre. Er det fx lærerne, skoleledelsen, den kommunale konsulent eller andre involverede, der er ansvarlige for at følge virkningerne af jeres indsats? Lærerne følger virkningen på elevniveau Lederne/konsulenten følger virkningen på lærerniveau Konsulenten følger virkningen på kommunalt niveau Kommune Vejen Kommune Skole Kontaktpersons mailadresse [email protected]