Retningslinjer: God og hensigtsmæssig holdning, både stående og siddende på en stol. Teksten skal være naturlig og let forståelig.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer: God og hensigtsmæssig holdning, både stående og siddende på en stol. Teksten skal være naturlig og let forståelig."

Bent Larsen
8 år siden
Visninger:

1 Niveau 1 Sang Retningslinjer: God og hensigtsmæssig holdning, både stående og siddende på en stol. Teksten skal være naturlig og let forståelig. a) Korsvar Gruppen prøves i korsvarene (minus trosbekendelsen) ved deres egen kirke, akkompagneret og udenad. b) Salmer Gruppen forbereder i alt 10 salmer, hvoraf minimum 5 er fra pensumlisten. Der synges 2 vers, akkompagneret. Der er mulighed for at synge et vers solo; men det er ikke et krav. Hvis sangeren vælger at synge solo, får hun/han en særlig anmærkning på prøvebeviset. c) Korsatser Enkle, hovedsageligt enstemmige satser, akkompagneret. Gruppen forbereder i alt 6 korsatser, hvoraf mindst 3 er fra pensumlisten. Hvis koret opgiver flerstemmige satser, er det kun nødvendigt at synge en af korstemmerne. a) Korsvar Alle korsvar ved korgruppens kirke b) Salmer Melodier vælges frit fra Den Danske Koralbog Niveau 1 Blomstre som en rosengård. Dejlig er den himmel blå. Dejlig er jorden Du, som har tændt millioner af stjerner.. Et barn er født i Betlehem.. Fyldt af glæde. Gud, vi er i gode hænder Her kommer, Jesus, dine små. Herre Jesus, vi er her.. Hil dig, Frelser og Forsoner... Ingen er så tryg i fare. I østen stiger solen op Lille Guds barn, hvad skader dig... Lover Herren, han er nær... Måne og sol Nu takker alle Gud. Nu titte til hinanden Op, al den ting Se, hvor nu Jesus træder

Der synges 2 vers, akkompagneret. Der er mulighed for at synge et vers solo; men det er ikke et krav. Hvis sangeren vælger at synge solo, får hun/han en særlig anmærkning på prøvebeviset.

2 Sov sødt, barnlille.. Vær velkommen, Herrens år c) Korsatser Alle Guds børn (1-st., akk.). Dona nobis pacem (kanon, akk.). Jeg løfter min øjne op til bjergene (SSA, SATB kan synges 1 st.. Du Gud, som er fra evighed (1-st., akk.). Herren er min hyrde (2-st., akk.). Det var til sine egne (1-st., akk.). Vi hænger op en adventskrans (2-st., akk.). Et barn er født i Betlehem (1-st., akk.) Hyrderne stod på marken (1-st., akk.). Kejseren Augustus (1-st., akk.)... Det var en forårsaften (1-st., akk.).. Han står på Oliebjerget (1-st., akk.) Indtoget i Jerusalem (kan synges 1-st.)... Dette er mit legeme (1-2 st., akk.)... Hvad gavner det et menneske (1-st., akk.).. Lad mig, Gud, din kærlighed (1-st., akk.)... Marta og Maria (1-st., akk.) Anonym.. H. Gullichsen.... Peter Hurford.. Leif Martinussen Holger Lissner L. Lossius... Jakob Lorentzen. Fransk mel./a. Munch Erling D. Bjerno. Jørgen G. Nielsen... Merete Kuhlmann.. E. Hovland. Leif Martinussen Advent Advent Jul Jul Jul Passion Passion Palmesøndag Skærtorsdag/nadver 5. s. e. tr. 7. s. e. tr. 15. s. e. tr. Kilder og forlag: EC = Ecclesia Horsens MK = Musik i kirken, udgivelsesserie fra Egtved MS = Musik i skolne, udgivelsesserie fra Egtved NM= = Norsk Musikforlag, Oslo OUP = Oxford University Press SELA = Forlaget SELA, Skovduevej 17, Hillerød WH = Wilhelm Hansens forlag

, akk.). Kejseren Augustus (1-st., akk.)... Det var en forårsaften (1-st., akk.).. Han står på Oliebjerget (1-st., akk.) Indtoget i Jerusalem (kan synges 1-st.)... Dette er mit legeme (1-2 st., akk.)... Hvad gavner det et menneske (1-st.

3 Hørelære Formål Undervisningen i hørelære har fem overordnede formål: 1) At understøtte korsangerens musikalske modningsproces 2) At udvikle korsangerens konkrete musikalske færdigheder 3) At udvikle korsangerens indre gehør og evne til at læse og realisere et nodebillede 4) At give korsangeren viden om musikkens terminologi og om musikalske begreber 5) At skabe forudsætninger for forståelse af og viden om musik og musikalsk udtryk a) Almen musiklære, terminologi Begreb Nøglebegrebet G-nøgler, F-nøgler G? Linjer, mellemrum, bilinjer Betydning af fortegn og opløsningstegn B b ½ Repetitionstegn/dobbeltstreg { } ± ] Tekst, sprog Takt (taktstreger) Cæsur, Satstyper Fraseringsbue Hvilke funktioner har G-nøglen og F-nøglen? Hvilke toner bliver låst fast? Hvor ligger de i nodesystemet? Genkende og forklare ud fra nodebillede Faste og løse B er og b er og opløsningstegn. Hvordan ændres tonen? Gentag fra begyndelsen eller fra et tidligere sat repetitionstegn. ± Bruges ved overgang til noget nyt, f.eks. mellem vers og omkvæd eller ved slutningen af en sats. Hvilket sprog synges der på? Takt er musikkens puls, det regelmæssige slag. Taktart er den måde, slagene organiseres på i deres indbyrdes betoningsforhold. Takttal anviser hvilken takt man er nået til. Et komma i musikken. Vejrtrækning Enstemmig (en stemme synger). Flerstemmig (to eller flere stemmer, der har hver sin stemme). Kanon (to eller flere stemmer, der synger den samme melodi, men begynder på forskelligt tidspunkt). Viser, hvordan melodilinjen skal formes. Altid mellem to forskellige toner eller hen over forskellige toner. Bindebue

og viden om musik og musikalsk udtryk a) Almen musiklære, terminologi Begreb Nøglebegrebet G-nøgler, F-nøgler G?

En bue, der binder tonerne sammen. Altid mellem to ens toner. System Oversigt over, hvad der skal synges/spilles. Kan bestå af en linje eller flere nodelinjer.

4 En bue, der binder tonerne sammen. Altid mellem to ens toner. System Oversigt over, hvad der skal synges/spilles. Kan bestå af en linje eller flere nodelinjer. Flere nodelinjer samles ved en lodret streg i venstre side og eventuelt en klamme. b) Rytmelære (visuelt og auditivt) Puls, betoningsforhold, taktforståelse Taktarter: 2/4 3/4-4/4 Nodeværdier: q, n, h, j, e, d, w Pauser: Q, H, W, E Begreb Fuldtakt Optakt Koordination og kombination Melodien begynder på første slag i takten Melodien begynder på et andet taktslag i takten, end det første Eksempel: Syng melodien, og holde pulsen med klap, eller klap melodiens rytme, og hold pulsen i fødderne. c) Melodilære (visuelt og auditivt) Melodibevægelse. (Tonegentagelse, trinvis eller spring, opad eller nedad). d) Formlære Enkle formtyper (eks. AABA, AA BB, ABCD)

b) Rytmelære (visuelt og auditivt) Puls, betoningsforhold, taktforståelse Taktarter: 2/4 3/4-4/4 Nodeværdier: q, n, h, j, e, d, w Pauser: Q, H, W, E Begreb Fuldtakt Optakt Koordination og kombination

5 Gudstjenestelære: Formål Undervisningen i gudstjenestelære sigter mod at uddybe korsangerens forståelse for gudstjenesten og for sin opgave: at være deltager i gudstjenesten og samtidig have den særlige rolle at lede og understøtte dens salmesang. Læreplan for gudstjenestelære, niveau 1 Intentioner med niveau 1 Som korsanger på niveau 1 er der meget at lære. Sangerne er som oftest ikke kirkevante, men nysgerrige efter at komme i kirken. Korlederen må tage udgangspunkt i denne nysgerrighed og arbejde på at bibringe sangerne en grundviden om den danske folkekirke og dens gudstjenestelære, idet dette niveau tænkes brugt til en generel orientering i det kirkelige landskab. Gudstjenestelæren bør integreres som en naturlig del i den enkelte korprøve. Nye korsatser kan introduceres med udgangspunkt i teksten, og indstudering af salmer kan ledsages af lidt orientering omkring salmen. Korsvar præsenteres ud fra deres sammenhæng, og korlederen kan benytte lejligheden til at fortælle om bønner og læsninger og præstens placering foran alter og på prædikestol. NB: Som det fremgår af det følgende, er der ikke tale om en omfattende undervisning, men om en kortfattet brugervejledning suppleret med små forklaringer, der knytter sig naturligt til det stof, der arbejdes med. Undervisningsvejledning for niveau 1 Oversigt: a) Gudstjenestens rum og inventar: kirkens indretning og inventar b) Gudstjenestens tid: søndag, jul, påske, pinse c) Gudstjenestens personer: menighedens og de ansatte d) Gudstjenestens redskaber: bibel og salmebog e) Gudstjenestens elementer ind- og udgangsbøn, salmer læsninger, prædiken og nadver f) Gudstjenstlige handlinger: dåb konfirmation - bryllup begravelse a) Gudstjenestens rum og inventar Det er en pædagogisk fordel at tage udgangspunkt i det konkrete, f.eks. kirkens rum og inventar, som baggrund for en forståelse af kirkesangen og gudstjenesten. Der kan gives en kort indføring i kirkerummets indretning og funktion og de kirkeligt ansattes pladser og arbejdsområder i rummet. På denne måde skabes en fortrolighed med kirkens rum, inventar og personer. Det kan være en god idé at arrangere en kirkerundvisning, evt. i samarbejde med kirkens præst. Her kan man komme ind på kirkens inventar og indretning, de kirkelige funktionærer og deres respektive funktioner, samt hvad der foregår i kirken. I forlængelse af rundvisningen kan man muntre sig med en lille tipskupon, hvor sangerne prøver deres viden af. Jf. bilag 1. b) Gudstjenestens tid Korsangeren skal vide, at søndag er den almindelige gudstjenestedag. I løbet af niveau 1 skal korsangeren lære navnene på de tre store kirkelige højtider: jul, påske og pinse. c) Gudstjenestens personer Korsangeren skal vide, at gudstjenestedeltagerne er de af menigheden/kirkens medlemmer, der er mødt op den dag. Korsangeren må også gerne vide, at langt de fleste danskere er medlemmer af folkekirken. Korsangeren skal også vide, hvad de ansatte ved gudstjenesten hedder, og hvad der er navnet på deres arbejde (præst, organist, kirketjener osv.).

Sangerne er som oftest ikke kirkevante, men nysgerrige efter at komme i kirken.

6 d) Gudstjenestens redskaber Korsangeren skal vide, at præsten læser op fra Bibelen ved gudstjenesten, og at salmebogen er det vigtigste arbejdsredskab for korsangeren og for de øvrige gudstjenestedeltagere. e) Gudstjenestens elementer I forståelsen af gudstjenestens forløb skal korsangeren blive opmærksom på meningen med gudstjenesten, der antydes i ind- og udgangsbønnen: at høre Guds ord og gøre, hvad der er hørt. Korsangeren skal vide, at læsningerne ved gudstjenesten er fra forskellige steder i Bibelen, og at prædikenen er en udlægning af en af de bibelske læsninger. Det skal også være korsangeren bekendt, at nadveren er et fællesmåltid for gudstjenestens deltagere. f) Gudstjenstlige handlinger Korsangeren skal samtidig være klar over, at gudstjenesten lejlighedsvis indeholder dåb og konfirmation, og at kirkerummet også bruges til andre formål, især bryllup og begravelse. Niveau 1 afsluttes i gudstjenestelære med en lille skriftlig test i form af en tipskupon.

e) Gudstjenestens elementer I forståelsen af gudstjenestens forløb skal korsangeren blive opmærksom på meningen med gudstjenesten, der antydes i ind- og udgangsbønnen: at høre Guds ord og gøre, hvad

Relaterede dokumenter

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde