Evidensbegrebet set fra forskningens værksted
|
|
- Birgit Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evidensbegrebet set fra forskningens værksted Kjeld Høgsbro Professor i Socialt Arbejde Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Frederiksberg Kommunes temamøde om effekt og evidens
2 Mandag Morgen om Evidens Det er opsigtsvækkende resultater, der er kommet ud af den eksisterende evidensbaserede viden. Vi ved f.eks. nu, at nogle offentlige indsatser direkte skader. I andre tilfælde ved vi, at der findes langt bedre metoder, end dem der anvendes. Der er også situationer, hvor forskellige metoder virker nogenlunde lige godt eller skidt også selv om der er voldsomme faglige og politiske uenigheder om dem. Endelig og heldigvis ved vi også, at mange af de offentlige tilbud faktisk virker og virker godt. Det er en vigtig oplysning, da det så gælder om ikke at lave ændringer, der undergraver en god praksis. (Mandag Morgen: Virker Velfærden? Januar 2005)
3 Evidens og evidensbevægelsen Evidens som lig med troværdig, sikker viden. Evidens som forskningsresultater fra kontrollerede lodtrækningsforsøg (RCT). Evidens som den viden, der opsamles i forskningsoversigter (systematiske reviews). Evidensbevægelsen som social bevægelse af aktører og diskurser: Netværk af organisationer, der producerer og formidler forskningsoversigter. Aktører som efterspørger disse produkter. Diskurser som understøtter denne aktivitet.
4 Evidensdiskussionens temaer Hvordan etablerer man i praksis normer for og organisering af arbejdet med systematiske review der skal skabe oversigt over samtlige resultater fra de forskningsprojekter, der gennemføres over hele verden? Hvilke videnskabsteoretiske overvejelser kan man referere til når man vil gennemføre en kvalitetsvurdering af forskningsprojekter på tværs af fagdiscipliner og empiriske problemstillinger? Er diskussionen om evidensbaseret/informeret praksis grundlæggende forskellig fra tidligere perioders diskussion af betingelserne for anvendt og praktisk relevant socialforskning herunder traditionerne for social engineering og evalueringsforskning? Hvilke styringsmæssige konsekvenser har det for indholdet af det sociale arbejde, at det bliver dirigeret og underlagt forskningsresultater der angår generelle, almene virkemidler?
5
6 Systematik: Evidensbevægelsens arbejdsmetode Udvælgelse af emne Udarbejdelse af protokol Godkendelse af protokol Identifikation af primærstudier Udvælgelse og kvalitetsvurdering af primærstudier Syntetisering af data Udarbejdelse af endelig rapport Godkendelse og publicering af rapport
7 Evidenshierarkiet Evidenshierarkiet er i princippet bygget op som en rangorden af primærstudiernes design, fx: 1. Kontrollerede lodtrækningsforsøg (RCT) 2. Kontrollerede forsøg med uden lodtrækning 3. Registeranalyser baseret på tidserier 4. Tværsnitsundersøgelser 5. Kvalitative case studier 6. Fagprofessionelles opfattelse 7. Brugeres opfattelse
8 Iain Chalmers og Merete Konnerup For Iain Chalmers er den fundamentale problemstilling knyttet til spørgsmålet om hvorvidt det er muligt for forskeren at manipulere med sine egne resultater, bevidst eller ubevidst. RCT s eneste og væsentligste fortrin frem for andre metoder er, ifølge IC, at hverken kendte eller ukendte faktorer påvirker resultatet udover deres tilfældige fordeling på interventions- og kontrolgruppe, og at denne tilfældige spredning kan bestemmes på baggrund af anerkendte matematiske modeller. Merete Konnerup afgrænser hele Campbellsamarbejdets arbejdsområde til at handle om effektstudier, hvorimod studier af brugerinddragelse, implementering, organisationskulturer, kompetenceudvikling m.v. defineres som liggende uden for samarbejdets kompetenceområde. RCTbaserede metaanalyser må således suppleres med kvalitative studier for at identificere årsager til effekter. Det fremstår som noget uklart hvordan og i hvilken udstrækning systematisk revue der ikke inddrager spørgsmål om brugerinddragelse, implementering og identifikation af årsagssammenhænge kan være handleanvisende for praksis.
9 Den afgørende uenighed Den ene problemstilling knytter sig til spørgsmålet om resultaternes determinerende betydning for praksis Den anden problemstilling angår gyldigheden af metaanalyser baseret på RCT. Mark Pearson hævder at det er den sidstnævnte problemstilling som åbner op for de egentlige grundlæggende uenigheder blandt de involverede forskere.
10 Det eksperimentelle design (Campbell) A B C D E A B C D E Teoretisk og statistisk validering Statistisk validering Kvalitativ validering Teoretisk stipulering Statistisk validering
11 Reviewets metaanalyser + 0 -
12 Den grundlæggende kritik af metaanalyser baseret på RCT En metaanalyse som identificerer en gennemsnitlig effekt er udtryk for statistisk illusionsmageri (Ekeland 2005, 17:40). Mark Pearson peger på to basale mangler i en sådan empirisk pragmatisme: Den første angår et manglende fokus på undersøgelsernes eksterne validitet, dvs. de påviste sammenhænges relation til forskellige kontekster. Den anden mangel angår en manglende refleksion over den konstruktion af basale kategorier af målgrupper (populationer) og interventionsformer som undersøgelserne bygger på (sygdomskategorier, behandlingskategorier, målemetoder) som finder sted udenfor reviewinstitutionernes regi.
13 Problem Intervention Forbedret fremtidigt funktionsniveau Diagnose Koncept/Model Umiddelbart forbedret funktionsniveau Anerkendte test
14 Faktorer i konteksten der påvirker problemstillingen Diagnostisk definerede symptomer Familiernes sociale situation Supplerende diagnostiske problemstillinger Problemet Kulturelt definerede interaktionsformer, værdier og normer Socialt netværk og lokalt miljø Tidligere tilbud Aktuel struktur af tilbud
15 Faktorer der påvirker implementeringen af konceptet Beskrivelsen af konceptet Rekruttering af personale Baggrundsviden for forståelsen af konceptet Intervention Fysiske omgivelser og ressourcer Administrativ regulering Supervision Lokal institutions kultur for pragmatisk implementering
16 Evidensbevægelsens problemer Hvis man antager at det tager 4 år at udvikle og teste en ny metode indenfor klinisk praksis og to år for at gennemføre arbejdet med et systematisk review vil der gå minimum seks år før en metode er genstand for en vurdering baseret på systematiske review. Hvis praktikeren tøver med at bruge metoder som ikke er baseret på SR, eller beslutningstagerne blokerer for det, vil det således afgørende forsinke udviklingen af praksis (Levine and Fink 2006:408).
17 Evidensbevægelsens problemer Evidens baseret på metaanalyser af RCT angiver den gennemsnitlige virkning indenfor en given population og denne gennemsnitlige virkning er til dels irrelevant på det individuelle niveau i den kliniske praksis, idet (Ekeland 2005, 17:34-47): Individuelle forskelle og betingelser kan være vigtigere end den gennemsnitlige effekt. Eksperimentelle forhold kan være så specielle og så forskellige fra praksis at en generalisering til praktisk anvendelse af metoderne er særdeles problematisk. Den menneskelige relation mellem terapeut/behandler/rådgiver kan have afgørende betydning.
18 Evidensbevægelsens problemer Forskellige professioner der domineres af forskellige faglige referencerammer vil have forskellige udgangspunkter for at implementere/forstå/relatere SR resultater i deres praksis (Ventimiglia et al. 2000, 70: ). Evidensbevægelsen skaber på denne måde en ny relation mellem forskning, praksis og common-sence som er helt uforudsigelig (Webb 2001:57-79). Konteksten som dominerer SR er knyttet til amerikanske samfundsforhold, selvom den fremstår som international. Uanset hvilke principper der ligger til grund for SR risikerer et ensidigt fokus på SR at ødelægge en nødvendig diversitet i sociale systemer og interventioner (Burawoy 2005, 70:20-21).
19 Evidensbevægelsens problemer I den udstrækning SR er baseret på en forestilling om objektive fund knyttet til RCT privilegerer det biomedicinske og mere enkle kognitive interventionsmetoder med veldefineret virkning på kort sigt frem for aspekter af kommunikation, empati, etik, omsorg og hensyn til kontekst og relationer som har en mere diffus langsigtet betydning (Ekeland 2005, 17:34-47).
20 Evidenshierarki eller -typologi? Selektionen af primærstudier bliver vigtig for at vurdere kvaliteten af forskningsoversigten Debat om hvordan kvalitet skal forstås Fortalere for det smalle evidensbegreb lægger vægt på evidenshierarkiet med RCT i toppen Fortalere for det brede evidensbegreb slår til lyd for evidens-typologi.
21 Evidenstypologi RCT Forløbsundersøgelser Casestudier Evalueringens formål Stop/go Stop/go Tilpasning Forståelse Tilpasning Indsatsens karakter Enkel teknisk Veldefineret Kompleks Kontekstens karakter Lavt differentieret Moderat differentieret Højt differentieret Forhåndsviden om årsagvirkning Hypoteser om specifikke virkninger Modelleres statistisk Lille viden
22 Evalueringsforskningens historie 1960erne: 1. Summative effektevalueringer der sammenfatter effekten af en given indsats. 2. Summative procesevalueringer der sammenfatter udviklingen i effekten over tid. 3. Eksperimentelle design som sammenligner effekten af en given indsats sammenlignet med anden indsats. 1970erne: Formative procesevalueringer som giver feed-back til aktørerne undervejs i udviklingen af et tilbud. 1980erne: Empowermentevalueringer som udvikler redskaber til selvevaluering og monitorering.
23 To organisationers udvikling af to nye koncepter for intervention Effekt Tid
24 Donald Campbels forskningsoperationelle retningslinier Udgangspunktet for Campbell er at menneskesamfund til alle tider har været involveret i programudvikling. Campbell ser hele den kulturelle udvikling som et stort eksperimentelt laboratorium med løbende frasortering af institutionelle tiltag med uønsket virkning. The raw material for such evaluations is the remembered experiances of participants transformed into institutional decissions. Det er dette råmateriale de kvalitative studier beskæftiger sig med og Campbell er derfor åben overfor alle former for dokumentanalyser, informantinterview, deltagerobservationer og forskellige dialogiske forskningsmetoder som f.x. ideen om at samle deltagere fra forskellige programmer på Konferencer som en del af en erfaringsopsamling (Campbell 1978).
25 Donald Campbels forskningsoperationelle retningslinier Det samme gælder hans understregning af at et fortrolig kendskab til begivenheder og aktører er nødvendig for at sikre mod misforståelser og fejlfortolkninger af data og much of all this aquintanceship base can be lost in large-scale modern quantitative programme evaluation. Dette forstærkes yderligere af troen på at eksterne evaluatorer er mere objektive og muligheden for større mængder computer prints-outs often provide a pseudo-scientific facade (Campbell 1978:201). Kvantitative undersøgelser burde derfor altid suppleres med project-anthropologists, sociologists or historians assigned to the task of common-sence aquantance with the overall context including the social interactions producing the measures (ibid. s. 202).
26 (Kilde: Camhis, 1979: 34)
27 Institutional Ethnography Institutional ethnography explores the SOCIAL RELATIONS organizing INSTITUTIONS as people participate in them and from their perspectives. People are the expert practitioners of their own lives, and the ethnographer s work is to learn from them to assemble what is learned from different perspectives and to investigate how their activities are COORDINATED. It aims to go beyond what people know to find out how what they are doing is connected with others doings in ways they cannot see. The idea is to MAP the institutional aspects of the RULING RELATIONS so that people can expand their own knowledge of their everyday worlds by being able to see how what they are doing is coordinated with others doings elsewhere and elsewhen. (Dorothy E. Smith 2005)
28 Familiens kontakter Kriminalf orsorg fængs el KIF politi Arbejds marked Mentor Jobcenter VUC Specialkurser Oplysn.forb und Individ Familie Netværk Uddannelser Psykiatri Skoler Voksen/hand ikap Bostøtte
29 Det professionelle sociale arbejdes forskellige opgaver Rådgivning Tilgængelighed, organisering af det samlede tilbud, matchning, visitation. Interventioner med store og med små konsekvenser. Magtanvendelse. (Tvangsfjernelse af børn.) Terapeutisk intervention. Rehabilitering. Mediation. Kommunikation. Socialt miljøarbejde.
30 Etnicitet Personlighed Barndoms-oplevelser Livshistorie Miljø Omsorgsbegreb Neurologi Sygdomsbegreb Sociologi Menneskesyn Didaktik Antropologi Indikation Prædiktion B2 Praksis Rehabilitering B3 Effekt B1 Problemstilling A Episteme Teoretisk diskussion Psykologi Etik Familienormer Simreb Teoretisk udledning forventning C1 Problemer C2 Ophold Relationer C3 Et nyt Liv D Hverdags- kultur Summativ eva Formativ evaluering MTV
31 Ad 1. Normer for og organisation af systematiske review. Sociologisk set er diskussionen om evidensbaseret praksis knyttet til en social bevægelse (Bhatti, Foss Hansen, and Rieper 2006; Foss Hansen and Rieper 2009, Hammersley 2005). Der etableres reviewproducerende institutioner hvor principper for søgningen i databaser og netværk skal følge nogle standardiserede forskrifter og i sidste instans godkendes af institutionernes ledelser (Bhatti, Foss Hansen, and Rieper 2006; Konnerup 2005). Én mulighed er at have et formaliseret hierarki, hvor visse undersøgelsesmetoder vægtes mere end andre. En anden mulighed er at anvende en evidenstypologi, hvor man åbner op for at forskellige spørgsmål besvares med forskellige metoder. For at belyse kontekstuelle forholds betydning suppleres de internationale review med nationale implementeringsstudier, men disse review tillægges herefter primært national og lokal gyldighed.
32 Hvad er ikke nyt i evidensdebatten Selve instrumentariet i form af undersøgelsesmetoder, overvejelser vedrørende intern og ekstern validitet og normer for review er ikke nyt Undersøgelsesmetoderne og overvejelserne vedrørende validiteten af eksperimentelle studier, kontekstens betydning og forholdet mellem rekvirentens common-sence baserede forestillinger og frontmedarbejdernes praksiserfaringer er allerede fuldt udfoldet omkring Normerne i forbindelse med systematiske review som en nødvendig del af ethvert forskningsprojekt har eksisteret i flere hundrede år om end de altid har været vanskelige at leve op til og til tider har været betragtet som en så selvfølgelig del af en forskers daglige arbejde at det ikke er blevet særskilt prioriteret og honoreret.
33 Hvad er nyt i evidensdebatten En voldsom ekspansion og specialisering i den internationale forskningsaktivitet En udvikling i internationale databaser og muligheden for global elektronisk søgning af forskningsresultater. Dette har muliggjort en langt mere effektiv administration af forskningsmæssige review der kan kompensere for stigende informationsmængder og kompleksitet indenfor forskningen. Dette gælder både de systematiske review der har institutionernes kvalitetsstempel og de review som er en del af den enkelte forskers virksomhed. Det er således den stigende internationale forskningsaktivitet og en rent teknisk innovation af hardware og software, som udnyttes i de nye reviewproducerende institutioner.
34 Vidensinteresse og forskningsdesign Vidensinteresse Virkningen af et bestemt koncept i ren form Virkning af bestemt indsats i konkret institutionel sammenhæng Identifikation af koncept, paradigme og metode i etablerede tilbud. Udvikling af nye tiltag Udvikling af selvevalueringer Udvikling af tilgængelighed, koordination og styring af det samlede tilbud Forskningsdesign RCT Realistisk evaluering. Kvasieksperimentelle design. SIMREB Formative evalueringer Empowermentevalueringer Institutionel Etnografi
35 Arbejdet med evidensbegrebet har ført til følgende artikler og monografier: Høgsbro, Kjeld (2013): Evidenslogik og praktisk erfaring indenfor rehabilitering. I Bonfils, Kirkebæk, Olsen og Tetler: Handicapforståelser. Under udgivelse på Akademisk Forlag. Høgsbro, Kjeld, Leena Eskelinen, Maja Lundemark og Nichlas P. Berger. (2013): ADHD-problematikkens sociale aspekter. Aalborg Universitetsforlag. Høgsbro, Kjeld (2013): Evidensbegrebet i styringsteknologisk perspektiv. I Hans Wadskjær ed.: Metermålssamfundet. Aalborg Universitetsforlag. Høgsbro, Kjeld, Leena Eskelinen, Mia Arp Fallov, Kirsten Mejlvig og Nichlas Permin Berger (2012): Når grænser udfordres. Arbejdsbelasninger og pædagogiske udfordringer i specialpædagogiske boenheder. AKF/Aalborg Universitet. Kjeld Høgsbro (2011): Evidensbaseret praksis forhåbninger, begrænsninger og muligheder. I Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. Korsbæk, Lisa, Kjeld Høgsbro, Lone Petersen, Mette Olander og Lene Falgaard Eplov (2010): Forskning I Rehabilitering. I Eplov et. al. Psykiatrisk og psykosocial rehabilitering. Munksgaard. Høgsbro, Kjeld (2010): SIMREB towards a systematic inquiry into models for rehabilitation. I Scandinavian Journal of Disability Research vol. 12 no. 1. Høgsbro, Kjeld (2007): Etiba. En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder af behandlingsmetoden ABA (Applied Behavior Analysis). MarcelisborgCentret. Høgsbro, Kjeld (2004): Evaluering af socialt arbejde for udsatte grupper. I Olaf Rieper (red.): Håndbog i evaluering. AKF Kjeld Høgsbro, Kirsten Marie Bovbjerg, Louise Hardman Smith, Mette Kirk og Jesper Henriksen, (2003): Skjulte livsverdener AKF Forlaget.
Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling
Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,
Læs mereEtibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse
Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden
Læs mereUdfordringer på evalueringsfronten i Danmark. Olaf Rieper forskningschef AKF Anvendt Kommunal Forskning
Udfordringer på evalueringsfronten i Danmark Olaf Rieper forskningschef AKF Anvendt Kommunal Forskning Tanker om titlen Udfordringer i to betydninger: Hvilke krav og forudsætninger stiller udviklingen
Læs mereMetodedebatten om evidens
Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens
Læs mereVIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL
VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.
Læs mereSeminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen
Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,
Læs mereStofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereHvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar
Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering
Læs mereUdfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311
Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag
Læs mereModul 5 Valgfag 4 5, 10 el. 15 ECTS-points Institutionel Etnografi og Analyse Efterår 2013 3. oktober 2013
Modul 5 Valgfag 4 5, 10 el. 15 ECTS-points Institutionel Etnografi og Analyse Efterår 2013 3. oktober 2013 Kandidatuddannelsen i socialt arbejde udbyder et valgfrit modul, der indfører den studerende i
Læs mereHvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten
Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereEVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OM MIG SELV. Ole Jakob Storebø, psykolog, Phd, Specialist i psykoterapibørn Seniorforsker i Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Adjungeret
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereValgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis
Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis ECTS point 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense NØ Valgfagsansvarlig uddannelse
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereSamarbejde mellem forskning og praksis
20. januar 2015, KL s sundhedskonference, Kolding Samarbejde mellem forskning og praksis Chefkonsulent Kurt Æbelø, kae@rsyd.dk Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Rammer for samarbejde om forskning
Læs mereHvordan kan man evaluere effekt?
Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereOrdbog om effektma ling
Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereProduktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning
Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller
Læs mereHvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.
Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og
Læs mereVidensbasering. og innovation i det sociale arbejde
Kjeld Høgsbro Professor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Vidensbasering og innovation i det sociale arbejde Artiklen ser på forholdet mellem samfundsforskning og praksis
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereEvidens? Muligheder og faldgruber
Hvordan kan man arbejde med mål og mennesker på en meningsfuld måde? Evidens? Muligheder og faldgruber Oplæg ved Morten Ejrnæs Socialområdets konference 30. november 2017 Guldborgsund Til deltagerne i
Læs merekl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015
Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde
Læs mereBILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder
Læs mereFra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik
10 år efter Hvidbogen. Hvor er kanterne? Hvad er kursen? Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik Leif Olsen 7. årlige rehabiliteringskonference Mandag d. 27.
Læs mereEVALUERING SOM EFFEKTMÅ- LING OG FORANDRINGSKRAFT
EVALUERING SOM EFFEKTMÅ- LING OG FORANDRINGSKRAFT DANSKE BIOANALYTIKERES UNDERVISNINGSDAG BENTE BJØRNHOLT (bebj@kora.dk) KORA, DET NATIONALE INSTITUT FOR KOMMUNER OG REGIONERS ANALYSE OG FORSKNING HVEM
Læs mereStøtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver
Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,
Læs mereEvaluering af komplekse teknologier
Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser
Læs mereDen strategisk platform
DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the
Læs mereForskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?
Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad
Læs mereForebyggelse og forskning i samarbejde
Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles
Læs mereKRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK
Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder
Læs mereKan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion
Læs mereSundhedsfremme, evidens og evaluering
Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sund By Netværket Temadag om Dokumentation og Evaluering 2. November 2016 Professor Peter Dahler-Larsen Institut for Statskundskab, KU Efterspørgsel efter viden om
Læs mereEvidens i socialpædagogisk arbejde
Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt
Læs mereIntroduktion... 13 Lene Falgaard Eplov, Lisa Korsbek, Lone Petersen og Mette Olander
Indholdsfortegnelse Redaktører... 8 Forfattere... 9 Forord... 11 Poul Nyrup Rasmussen Introduktion... 13 DEL I REHABILITERING I NUTIDENS PSYKIATRI... 17 Kapitel 1. Rehabilitering i et historisk perspektiv...
Læs merePatientcentering Partnerskab
Patientinvolvering Patientcentering Partnerskab Kært barn har mange navne. men dækker begreberne over det samme? Patientinvolvering Patientinddragelse Patientcentrering Partnerskab Patientinddragelse på
Læs mereEvaluering og implementering
Evaluering og implementering Specialuddannelsen for psykiatrisk sygepleje Jesper Buchholdt Gjørup 8. og 9. marts 2018 Formålet med undervisningen at bidrage til at implementere uddannelsesordningen for
Læs mereHVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL
HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN
Læs mereAt skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg
At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereEvaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense
Evaluering Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evalueringens Bermuda-trekant: Evaluering Systematisk, metodisk Vurdering af Ide,
Læs mereINDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL
INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereEvaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen
Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Arbejdsmiljøkonferencen D. 11. november 2013 Hans Jørgen Limborg Partner Teamarbejdsliv Peter Hasle Professor Aalborg Universitet Efter et langt liv som
Læs mereOm to hovedtilgange til forståelse af handicap
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mereDokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav
Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav Dokumentation (ordbog): at fastslå ved hjælp af (især) skriftlige beviser Dokumentation i daglig tale: statistik, rapporter, redegørelser, forskning,
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereIPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström
x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereDen kommunale evalueringsindsats. Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse
Den kommunale evalueringsindsats Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, lrm@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Præsentation Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, forebyggelsesdokumentation
Læs mereUndervisningsplan og samlet litteraturliste for WEB-hold på Teorier og metoder i arbejdet med mennesker med sindslidelser. Kolding foråret 2016
Undervisningsplan og samlet litteraturliste for WEB-hold på Teorier og metoder i arbejdet med mennesker med sindslidelser Kolding foråret 2016 Kære studerende Hermed en vejledende undervisningsplan, litteraturliste
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereFra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?
Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereViden om friluftslivs effekter på sundhed
Viden om friluftslivs effekter på sundhed resultater fra en systematisk forskningsoversigt Peter Bentsen Seniorforsker & Teamleder SDCC Sundhedsfremmeforskning Sund i Naturen 2018 Forskningsoversigtens
Læs mereBorgerens inklusion i lokale fællesskaber
Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereHVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER
HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for
Læs mereICF International Klassifikation af Funktionsevne
Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereTEMA: EVIDENS PÅ ARBEJDE
TIDSSKRIFT FOR EVALUERING I PRAKSIS NR. 17 APRIL 15 TEMA: EVIDENS PÅ ARBEJDE n Evidensbaseret, socialt arbejde n Vidensbasering og innovation i det sociale arbejde n Evidensbevægelsen i spændingsfeltet
Læs mereKVALITATIV EFFEKTMÅLING. Marie Østergaard Møller, Ann Hermansen og Simon Østergaard Møller
KVALITATIV EFFEKTMÅLING Marie Østergaard Møller, Ann Hermansen og Simon Østergaard Møller SOCIALRÅDGIVERDAGE, 1. NOVEMBER 2017 HVAD ER PROBLEMET? Påstand: Socialrådgiverens faglige dømmekraft er under
Læs mereHvor er mine runde hjørner?
Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten
Læs mereOplæg, NKR konference, brugerrepræsentant
Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både
Læs mereHjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft
Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereProfessionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).
lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets
Læs mereSIP - Baggrund og formål
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 07.04.11 SIP - Baggrund og formål Indledning Velkommen til de Sociale Indikatorprogrammer
Læs mereOm evidens, interventionsforskning og udsatte børn
Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn Torsdag d. 28. maj 2009 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Sven Erik Nordenbo Direktør, Professor Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereAt undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14
At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen
Læs mereValg af ekstern eller intern evaluering
Valg af ekstern eller intern evaluering Minikursus i dokumentation og evaluering af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser Anna Paldam Folker, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk Forskningsprogrammet
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereDokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker
Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Rehabilitering Handicap- og socialpsykiatriområdet TYPE2DIALOG Januar 2014 Hvilke mål arbejder vi mod og hvordan når vi dem?
Læs mereEvalueringsdesigns. Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold
Evalueringsdesigns Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold Minikursus i dokumentation og evaluering af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser
Læs merePh.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?
Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat
Læs mereFra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL
Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have
Læs merePassing on Power & Voice
e ordet(ene) Passing on Power & Voice Being inside the classroom observing and reflecting reversed roles among nursing students and nurse teachers ECER, Porto, 2014 Vibeke Røn Noer, MScN, Ph.d. Student
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereVidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø
Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø AM:2016, 8. november 2016 Anne Helbo Jespersen CAVI CERPA erhvervs-ph.d. Erhvervs-ph.d-projekt: Hvordan audit af psykisk arbejdsmiljø
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereI denne indledende artikel vil vi reflektere over hvilke problemstillinger og udfordringer, der er
Leder Maria Appel Nissen Adjunkt i teorier om sociale forandringsprocesser på Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, AAU Uddannelse: Ph.d. Dette temanummer drejer sig om evaluering i
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mere