AGENDA. Det viser helt nye tal fra DA s kommende Arbejdsmarkedsrapport 2006, der har fokus på erhvervsuddannelserne.
|
|
- Svend Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 15. juni Erhvervsuddannelse Unge forsvinder lynhurtigt fra praktikpladskøen, viser analyse. Men faktisk går det endnu hurtigere, mener formanden for Foreningen af Skoleledere. Samtidigt får 32. praktikplads om året Unge forsvinder hurtigt fra praktikplads-kø Når unge stiller op i praktikpladskøen, står de der kun i kort tid. Knap ni ud af ti søgende er efter seks måneder rykket ud af køen igen. Og efter 12 måneder er det under to procent, der stadig står opført som aktivt søgende uden at have sikret sig i det mindste en plads i skolepraktik. Det viser helt nye tal fra DA s kommende Arbejdsmarkedsrapport 26, der har fokus på erhvervsuddannelserne. Især i starten af søgeperioden skrumper antallet af praktikpladssøgende meget hurtigt. Næsten halvdelen af de søgende er således allerede væk efter to måneder. Af de unge, der er forsvundet fra køen efter seks måneder, har en tredjedel fået Søgekøen skrumper hurtigt ind Andel søgende 24, som ikke har forladt søgekøen, pct. Søgestart 3. mdr. 6. mdr. 9. mdr. 12. mdr. NB: Søgende defineres som bruttosøgende elever, der har kvalificeret sig til ønskeuddannelsen indenfor de seneste 2 måneder forud for opgørelsestidspunktet Statustidspunkt Kilde: Kilde: Specialkørsel fra UNI-C, Danmarks Statistik, Egne beregninger Efter seks måneder er der godt 1 procent tilbage, der ikke enten har fået praktikplads, skolepraktik, anden uddannelse, beskæftigelse eller er gået andre veje. Ikke længere søgende og så? Status for søgende, der på et tidspunkt har forladt søgekøen, pct Ikke i køen Skole 2 Aftale Status efter 6 Måneder Kilde: Specialkørsel fra UNI-C, Danmarks Statistik, Egne beregninger en praktikplads, ca. en tredjedel er startet i skolepraktik og ca. 4 procent er enten gået til andre uddannelser, er kommet i beskæftigelse eller kan ikke spores. En del af dem kan f.eks. være ledige eller være ude at rejse. Formanden for Foreningen af Skoleledere og direktør på Aalborg Tekniske Skole, Lars Mahler, mener, at DA s analyse, der er baseret på tal fra 24 og 25, faktisk underdriver situationen i dag. Der er nærmest sket en revolution på praktikpladsområdet de to seneste år. I dag er der langt færre i søgekøen, og de forsvinder fra den langt hurtigere. Jeg vil vurdere, at 2/3 har fundet praktikplads inden for seks måneder, og på en del områder mangler vi ligefrem lærlinge, siger han. Lars Mahler mener, at udviklingen i høj grad skyldes en massiv indsats fra skolernes side. Syge Indvandrerkvinder Mange ledige indvandrerkvinder er syge, og kommuner vil nu tjekke dem. Side 4 Kommuner inddrager læger Kommuner underviser læger i, hvordan aktivering foregår. Det giver færre syge. Side 5 Indvandrere i det private Indvandrere i arbejdsstyrken har fået en stærk tilknytning til det private. Side 6
2 15. juni 26 Side 2 Generelt er de unge meget målrettede og finder andre veje, hvis ikke de lige kan få en praktikplads. Men vi har da en restgruppe, som der i medierne bliver fokuseret meget på, siger han. Zapperkultur hos unge Analysen viser også, at de unge praktikpladssøgende i søgekøen nærmest er kompromisløse. Af dem, der fandt praktikplads, var der for 8 procents vedkommende tale om deres førsteprioritet inden for uddannelsen. Adm. direktør på CPH Vest, Eva Hofman-Bang, mener, at mange af de unge har en særlig zapper-kultur, der gør dem meget lidt vedholdende, hvis ikke deres ønsker opfyldes hurtigt. De fleste af dem, der springer fra, har givet hurtigt op. Zapperkulturen er i nogen grad et problem, for vi kan se, at en del af dem ender uden uddannelse, siger hun. Hun pointerer dog, at det er meget svært at generalisere bredt på området, for grupperne af unge er meget forskellige og det afhænger også af, hvilke typer af uddannelse, man taler om. DA s analysen er foretaget på godt 11. personer, der på et eller andet tidspunkt i løbet af 24 blev registreret som søgende efter en praktikplads for første gang. Til sammenligning startede knap 32. personer i et praktikforløb i 25. Langt størstedelen af eleverne ender således ikke i praktikpladskøen, da de på forhånd har sikret sig en praktikplads. Antallet af nyoprettede praktikpladser er steget med ca 2 procent inden for det seneste år. - dbe ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: 4.5 ISSN: Arbejde fører til integration ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Regeringens integrationstænketank satte i den foregående uge fingeren på en hovedudfordring, da den fremlagde endnu en statusrapport over integrationen. Meget kortfattet var beskeden, at det går i den rigtige retning, men at det går alt, alt for langsomt. Selv om beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er stigende, så ligger den stadig et langt stykke fra resten af befolkningens. Desværre falder medlemmerne af tænketanken i den fælde at præsentere skrivebordsløsninger og anbefaler på baggrund af resultaterne, at der indføres tvangsbidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af særlige tilskudsordninger for indvandrerne. Det er en klassisk misforstået lappeløsning, og som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda kan dokumentere i denne udgave, er det et helt andet sted, at integrationen på arbejdsmarkedet skal tackles. Når indvandrerne udgør 3,9 procent af arbejdsstyrken, men samtidig 4,1 procent af de beskæftigede i den private sektor, er det et vink med en vognstang om, at virksomhederne gerne vil ansætte indvandrere. Det er et signal om, at kommer man med i arbejdsstyrken, så er der gode chancer for at få beskæftigelse i virksomhederne. Problemet er bare, at næsten halvdelen af indvandrerne ikke findes i arbejdsstyrken. Og hvordan forestiller man sig, at virksomhederne skal komme i kontakt med potentielle medarbejdere, når de slet ikke findes på arbejdsmarkedet? Det er hér, der skal sættes ind. Det kræver bedre uddannelse, større krav og stærkere økonomiske incitamenter at få flere indvandrere i arbejdsstyrken. Det er altafgørende, at så mange som muligt får et aktivt arbejdsliv. Flere indvandrere i ordinære job er den sikre vej til at nå tænketankens målsætning om større kontakt mellem befolkningsgrupperne, indvandrerdeltagelse i det politiske liv og tilslutning til danske værdier som ligestilling og respekt for demokratiet. Virksomhederne er ingen barriere for at nå målsætningen.
3 15. juni 26 Side Indvandrere Danskundervisning af indvandrere dumper Danskundervisning, der skal sikre indvandrere og flygtninge adgang til erhvervsuddannelser og AMUkurser, fejler. Selv om kurserne er styrket, kan kursisterne stadig ikke klare de sproglige krav i uddannelserne, viser ny rapport Danskuddannelsen af mere end 15. flygtninge og indvandrere, der kommer til landet med en kortere uddannelse, slår fejl. Selv om det netop er målsætningen, at kursisterne skal kunne begå sig sprogligt blandt andet på erhvervsuddannelserne, så kan de ikke. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har lavet for Integrationsministeriet, af overgangen mellem sprogcentre og erhvervsrettede uddannelser. Studier af mundtlige og skriftlige prøver på danskuddannelse på niveau 2 (DU2) - der netop er tilrettelagt til udlændinge med en kort uddannelse, og som cirka 38 procent af kursisterne deltager i - viser, at kursisterne efterfølgende kan læse en kort ugebladstekst, men ikke forstå teksten i tekstmaterialet til et AMU-kursus i fødevarehygiejne. Prøvedeltageren kan skriftligt genbruge formuleringer fra tekster, men kan i de fleste tilfælde ikke selv formulere passende og præcise svar eller kombinere oplysninger præsenteret flere steder i teksten. Han/hun vil altså ikke kunne opfylde kravene til fx. rapportskrivning på mange erhvervsuddannelser, skriver 4. går til danskundervisning Kursister fordelt efter niveau, i pct. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Kilde: Integrationsministeriet 4. kursister modtog i 24 danskundervisning på landets sprogcentre. Det svarer til 12 mio. undervisningslektioner. De fleste - 46 procent - fik danskuddannelse på det højeste niveau. 38 procent fik på mellemste niveau. rapportens forfattere i undersøgelsen, der konkluderer: Det er således undersøgelsens vurdering, at den gennemsnitlige DU2-kursist f.eks. ikke vil kunne klare uddannelser på niveau med handelsskolens grundforløb og grundforløbet på VVS-uddannelsen uden supplerende dansksproglige og fagsproglige tiltag. 4. kursister modtog i 24 danskuddannelse efter lov om danskundervisning til udlændinge med flere. Tilsammen modtog de godt 12 mio. undervisningslektioner, fordelt på tre niveauer, kaldt DU1, 2 og procent af kursisterne deltog i DU1, 38 procent i DU2 og 46 procent i DU3. Integrationsminister Rikke Hvilshøj mener, at rapportens anbefalinger allerede er fulgt af regeringen, der ændrede kursernes indhold fra 24. Disse forbedringer er ikke slået igennem i undersøgelsen, som i vidt omfang bygger på data fra før den ny danskuddannelseslov, siger hun i en kommentar til undersøgelsen. Men Karen Lund, lektor ved DPU, afviser, at Hvilshøj nu er på rette spor. Vores statistiske analyse vedrører elever fra den gamle ordning, men det er en meget lille del af rapporten. Vores vurderinger gælder for DU2 i dag, siger Karen Lund. Hun anbefaler, at der altid er særlige sprogtilbud til dem, som starter på en erhvervsuddannelse efter DU2. Eleverne er ikke godt nok klædt på sprogligt til de nødvendige krav, som er indeholdt i uddannelserne, siger Karen Lund. Hun mener, at man bør fokusere på at give kursisterne større fagtekniske sprogfærdigheder. Desuden bør alle lærerne på Erhvervsuddannelserne have specialkompetencer, så de kan hjælpe tosprogede elever, siger Karen Lund. - mbh
4 15. juni 26 Side Sygdom Indvandrerkvinder sygemeldes for ofte En god håndfuld kommuner er begyndt at se nærmere på deres sygemeldte kvindelige kontanthjælpsmodtagere. Forsøg har vist, at mange kan raskmeldes, og integrationsministeren opfordrer nu alle kommuner til at tage ved lære. KL er bekymret over prisen. Lægeforeningen opfordrer til mere samarbejde. Et pilotprojekt i Odense kommune, der førte til raskmeldelse af 85 procent af de sygemeldte, ledige indvandrerkvinder, er blevet så stor en succes, at en række andre kommuner nu vil følge efter. Odense selv har netop gjort ordningen permanent. Integrationsministeren er begejstret og opfordrer resten af landets kommuner til at se på ordningen. Odense kommune nedsatte sidste år særlige helbredsafklarende teams med en læge i spidsen, der gennemgik 2 ledige indvandrerkvinders sygemeldinger. Det viste sig, at de 17 kunne meldes raske. Foreløbigt har Greve, Ålborg, Holbæk og Skive kommune startet lignende projekter, og Odense kommune har besluttet at gøre ordningen permanent. Derfor skal kommunens særlige lægeteams fra 1. november se på de mellem 5 og 6 sygemeldte kvinder fra ikke-vestlige lande, der modtager kontanthjælp i kommunen. Når det netop er indvandrerkvinder og ikke danske kvinder på kontanthjælp, der er i fokus, skyldes det, at ledige indvandrerkvinder er væsentligt mere syge end danske. I Odense er omkring hver tredje indvandrerkvinde på kontanthjælp sygemeldt. Integrationsministeren opfordrer landets kommuner til seriøst at overveje, om ikke de kunne bruge det redskab. Mange af kvinderne i eksemplet fra Odense havde fået lov at gå i al for lang tid og blev fastholdt på passiv forsørgelse, og det er ærgerligt. Der er brug for arbejdskraften nu, siger Rikke Hvilshøj. Integrationskoordinator Birgitte Vinsten fra Odense kommune forklarer, at når så mange sygemeldte indvandrerkvinder reelt godt kan klare et arbejde, er det ikke fordi, at de snyder lægen bevidst. Blandt de kvindelige indvandrere hersker der generelt andre normer for, hvornår man er syg, og hvor meget man kan klare. De har en anden sygdomsopfattelse. I nogle mellemøstlige lande er f.eks. graviditet nærmest en sygdom, hvor den gravide intet kan foretage sig. Andre steder er f.eks. sukkersyge en så alvorlig diagnose, at det bliver betragtet som noget stærkt invaliderende. Det harmonerer dårligt med den danske opfattelse, siger hun. I Odense har mønsteret ifølge Birgitte Vinsten hidtil været, at hvis kommunens sagsbehandler pressede den enkelte kvinde for meget, så gik hun til sin læge og fik en sygemelding. Ofte fordi lægen ikke vidste nok. KL bekymret for omkostningen I KL kan kontorchef Birgit Hedegaard ikke forholde sig konkret til Odenses lægegruppe, for hun kender ikke sagen tilstrækkeligt, men hun udtrykker bekymring over den fordyrelse, en yderligere lægelig vurdering giver. Når kommunen betaler for lægeerklæringer, burde man få tilstrækkeligt materiale. Det lyder som en ekstra og fordyrende instans for kommunen at skulle have egne læger til at supplere de praktiserende læger, og det burde ikke være nødvendigt, siger hun. Hun mener, at den nye overenskomst mellem de praktiserende læger og sygesikringen gør det muligt at udbygge samarbejdet mellem kommunerne og lægerne. Lægerne vil have mere samarbejde Adm. direktør i Den Almindelige Danske Lægeforening, Bente Hyldahl Fogh, er ikke i tvivl om, at der skal mere samarbejde til mellem kommunen og lægerne. Kontakten må udbygges og gøres bedre, for det er ikke i nogens interesse, at der er grund til et ekstra led, der kontrollerer, om lægeerklæringerne er gode nok. Vi har store kulturforskelle på det her område, som gør det svært for lægerne, og dem skal vi blive bedre til at forstå. Men lægen bliver jo nødt til at tage udgangspunkt i det, som han får at vide af patienten, siger hun. - dbe
5 15. juni 26 Side 5 Aktivering Lægesamarbejde får ledige i aktivering En række kommuner har et tæt samarbejde med områdets privat praktiserende læger, og det forhindrer forkerte lægeerklæringer, der afholder kontanthjælpsmodtagere fra at blive aktiveret. Lige før en kontanthjælpsmodtager skal i aktivering, dumper en lægeerklæring ind på sagsbehandlerens bord. Den ledige kan ikke fysisk klare aktiveringen, lyder meldingen. Det er dagligdagen i mange kommuner, fremgår det af en endnu ikke offentliggjort rapport fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Men hvis kommunen etablerer en tæt og vedvarende kontakt til områdets læger, fjerner det problemet, fortæller to kommuner. Rapporten fortæller, at lægeerklæringer er et kæmpe problem. Efter en lang sag, hvor kommunen har brugt tid og kræfter på at få en kontanthjælpsmodtager i aktivering, går den ledige til sin egen læge, og det sætter en effektiv stopper for al aktivering. Det skyldes ofte, at den enkelte læge ved for lidt om, hvad et aktiveringssted kræver rent fysisk, og kun har den lediges eget udsagn at tage udgangspunkt i. I Herning kommune fortæller Finn Kiil, der er administrativ sagsbehandler, at der har været en del situationer, hvor klienten har sagt til lægen, at vedkommende ikke kunne klare aktiveringen. Vi har så ved kontakten til lægen konstateret, at der ikke er helt overensstemmelse med det, klienten siger til lægen, og det, vi ved er fakta omkring aktiveringen, siger han. Samarbejde med lægerne løser problem Herning har derfor meget positive erfaringer med at samarbejde med områdets læger. De er blevet vist rundt på aktiveringsstederne, så de kender i forvejen faciliteterne, og derudover mødes læge, klient og aktiveringsstedets leder i det, kommunen kalder fagligt forum. I kommunen får vi rigtigt mange lægeerklæringer. For at undgå det, har vi en dialog med lægerne, og det har vi ret gode erfaringer med. Når vi forklarer lægen, at han eller hun må være med til at finde en løsning, ellers kan vi ikke komme videre med klienten, så forstår de det og er positive. Og det er den enkelte klient egentlig også. Det lykkes som regel også at finde en løsning, så klienten kan komme i aktivering, men måske med nogle justeringer med hensyn til helbredet, siger Finn Kiil En anden kommune, der bruger mange kræfter på at samarbejde med lægerne, er Ishøj kommune. Her startede projektet oprindeligt for at få en bedre dialog og øge lægernes viden på området. En gang om måneden kommer alle lægerne ind til en samtale, hvor de enkelte sager drøftes, og desuden afholder kommunen en gang i kvartalet særlige foredrag for lægerne om ny lovgivning og nye tiltag på området. Gruppeleder i Ishøj Kommune, Kirsten Espersen, er begejstret for samarbejdet, selv om det ifølge hende kræver store ressourcer at vedligeholde. Lægerne får at se, at vi tager hensyn til den lediges helbredstilstand i aktiveringsforløbet, og omvendt får lægerne et reelt indblik i, hvad vi faktisk byder den aktiverede. Det giver dem et langt bedre grundlag at træffe afgørelser på. Og den tætte personlige kontakt gør det også smidigt og nemt at indhente oplysninger hos lægen, siger hun. Hun understreger, at udveksling af oplysninger kræver klientens samtykke, men at det generelt ikke er et problem at få, for langt de fleste klienter er også glade for samarbejdet. - dbe
6 15. juni 26 Side 6 Integration Job til indvandrere i arbejdsstyrken Indvandrerne fra ikke-vestlige lande, som er i arbejdsstyrken, har fået godt fat om arbejdsmarkedet. Til gengæld er der stadig mange indvandrere helt uden for arbejdsmarkedet. 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 I løbet af seks år har indvandrerne fra ikke-vestlige lande i arbejdsstyrken fået en stærkere tilknytning til den private sektor end resten af befolkningen. Det viser en ny analyse fra ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, der sammenligner erhvervsfrekvenser og beskæftigelsesfrekvenser for ikke-vestlige indvandrere over en årrække. I 1999 udgjorde ikke-vestlige indvandrere 2,7 procent af arbejdsstyrken, og de udgjorde samtidig 2,7 procent af de ansatte i den private sektor. I 25 var 3,9 procent af arbejdsstyrken indvandrere, mens det var 4,1 procent af de privat beskæftigede, der var indvandrere. Men, som det også fremgår af Integrationsministeriets Tænketanks nye rapport, er indvandrernes deltagelse i arbejdsstyrken langt mindre end resten af befolkningens. Erhvervsfrekvensen for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var i 25 på 57 procent, mens den for danskerne var på 82 procent. Det er en barriere for beskæftigelse, hvis indvandrerne ikke findes i arbejdsstyrken, mener Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed. Mange indvandrere i det private Ikke-vestlige indvandrere andel, i pct. Andel af arbejdsstyrken Andel af beskæftigelsen i privat erhverv Kilde: Overvågningsnotatet Integration Indvandrere fra ikke-vestlige lande har støt øget deres deltagelse i arbejdsstyrken. Men deres andel af beskæftigelsen i den private sektor er vokset endnu hurtigere. I 25 var 4,1 procent af de beskæftigede i den private sektor indvandrere fra ikke-vestlige lande. Detektivarbejdet med at finde de ledige til job bliver meget sværere. Men spørgsmålet er selvfølgelig, om der er en gevinst forbundet med at stille flere til rådighed, hvis det sker uden beskæftigelsesrettet aktivitet. Man risikerer flere passive overførselsmodtagere, siger Torben Tranæs, der peger på, at vejen til beskæftigelse ikke altid kræver forudgående deltagelse i arbejdsstyrken. Jørgen Søndergaard, direktør i Socialforskningsinstituttet og tidligere medlem af Velfærdskommissionen, er enig Der er en betydelig vandring af personer uden for arbejdsstyrken og over i beskæftigelse. Blandt andet fra de nyuddannede. Man kan altså godt skabe job til dem uden for arbejdsstyrken, og Integrationsministeriets tænketanks forslag om særordninger for indvandrere minder om Velfærdskommissionens idé om at indføre oplæringsstillinger, hvor lønnen ligner en elevløn, siger Jørgen Søndergaard. Men virksomhederne har jo allerede mulighed for at ansætte med løntilskud. Det er ikke en ordning, som har slået an på arbejdsmarkedet, blandt andet fordi virksomhederne foretrækker ordinær ansættelse? Set udefra virker det også overraskende. Det er klart, at målsætningen er at få alle i ordinære job på almindelige vilkår, men tilskudsordninger bør kunne fungere som trædesten til arbejdsmarkedet, siger Jørgen Søndergaard. Han er enig i, at det statistisk set går i den rigtige retning med indvandrernes beskæftigelse. Men han mener, det primært skyldes, at den strammere udlændingepolitik har hævet indvandrernes gennemsnitlige opholdstid i landet, hvilket øger deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Efter min vurdering har vi ikke rigtig haft succes med selve integrationspolitikken endnu, siger Jørgen Søndergaard. - mbh
Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,
Læs mereTo ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47
JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra
Læs mereUdlændinge bliver væk fra danskkurser
25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder
Læs mere+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208
Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal Vækst i % Ikke-vestlig baggrund 34.448 79.656 + 45.208 + 131 Vestlig baggrund 7.981 12.159 + 4.178 + 52 I alt 42.429 91.815
Læs mereOvergangsydelsens død skabte jobboom
3. JUNI 25 11 BESKÆFTIGELSE Overgangsydelsens død skabte jobboom De ældre har båret hele væksten i den danske beskæftigelse de seneste syv år. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen. 1 9
Læs mereKommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund
Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereHver fjerde flygtning er i job efter 10 år
7. marts 2015 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er det hver fjerde, der er i beskæftigelse. Det kræver økonomiske incitamenter,
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereLUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00
»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den
Læs mereJobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker
19. juli 217 ARTIKEL Af Mikkel Ballegaard Pedersen & Rasmus Brygger Jobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker Jobcentercheferne giver integrationstiltag medvind i en ny rundspørge. Forsker siger,
Læs mereNy måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb
Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereSide 1 af 5. Den hurtigste vej til job for en flygtning eller indvandrer i Danmark går gennem en. dansk erhvervsuddannelse.
HURTIG I JOB? Flygtninge med erhvervsuddannelser har størst chance for job Af Allan Christensen @journallan Onsdag den 7. juni 2017 Modsat etniske danskere får flygtninge og ikke-vestlige indvandrere i
Læs mereUddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job
Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereArbejdsstyrken falder mere end forventet
5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre
Læs mereForord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen
Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration
Læs mere3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst
Læs mereDyre folkeskoler er ikke bedst
21. OKTOBER 2004 FOLKESKOLEN Udgifter og resultater hænger ikke sammen på landets folkeskoler, viser en ny, meget omfattende analyse fra DA. Dyre folkeskoler er ikke bedst De dyreste folkeskoler er ikke
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE 16-64 ÅRIGE, 1. KV. 2017 Udvikling, pct. ift. 1. kv. 2014
Læs mereINTEGRATIONSHANDLEPLAN
INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette
Læs mereUnge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne
3. juli 2012 ARTIKEL Af David Elmer Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne De unge deler sig i to grupper: Dem med de høje karakter vælger gymnasiet, og dem med de lave vælger
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereSådan kan man sammenfatte Side 1 en af ny 7 undersøgelse, som
OVERSETE MULIGHEDER Ledige nydanskere har overraskende stort potentiale Af Julie Steenbuch Holt Tirsdag den 20. november 2018 Udsatte nydanskere på kontanthjælp har et bedre helbred end etniske danskere
Læs merepågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 354 Offentligt Talepapir Arrangement: Ministerens tale til samråd om beskæftigelse Hvornår: den 27. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereAndre aktører har fået bonus for hver tredje ledig
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 2, 4. sep. 2008 Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig, side 1 Jobindsats.dk har gjort det lettere at arbejde med tal, side 3 Nyt på
Læs mereDA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015
Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden
Læs mereUdfordringer, indsatser og resultater IGU mv
Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv Beskæftigelsespolitisk konference i Aalborg, RAR Nordjylland den 9. marts 2017 v. kontorchef Nanna Larsen Integrationsudfordringen Flygtningesituationen sætter
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereIntegrationssuccesen
Integrationssuccesen Succes har mange fædre, men fiasko er forældreløs (ukendt forfatter) Uddannelsesforbundet Den 11. april 2019 Problemstillingen Hvordan får Uddannelsesforbundet indflydelse på integrations-
Læs mereArbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet
13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereAGENDA. Regionen vil tage kontakt til både arbejdsgivere. på de supplerende dagpengemodtagere inden for paradoksområderne.
12. april 2007 6 Flaskehalse Alle beskæftigelsesregioner oplever, at virksomheder rekrutterer forgæves, selv om der findes ledige med de rigtige kvalifikationer. Kursen skærpes nu, lyder meldingen fra
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereArbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K
Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov
Læs mereNotat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM
Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereDet offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.
Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs mereÆldre får lige så ofte arbejde som yngre
13. JUNI 2002 11 ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002. Ældre
Læs mereDobbelt så mange svage ledige er kommet ud på private virksomheder
26. marts 2015 ARTIKEL Af David Elmer Dobbelt så mange svage ledige er kommet ud på private virksomheder På fem år er antallet af ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere, f.eks. stofmisbrugere og psykisk
Læs mereNye rammer for sygefraværsindsatsen
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereFlygtninge på AMU-kurser bliver tabt i oversættelsen
19. marts 17 ARTIKEL Af Mikkel Ballegaard Pedersen & Rasmus Brygger Flygtninge på AMU-kurser bliver tabt i oversættelsen AMU-kurser er en fast del af Integrationsgrunduddannelsen, men AMU-centrene udbyder
Læs mereOverblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 6, 19. okt. 2009 Overblik over kommunernes resultater på Jobindsats.dk, side 1 Nye tal for den tidlige indsats på Jobindsats.dk, side 4 Nyt på Jobindsats.dk,
Læs mereSamrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren
Læs mereNedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere
FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 7. juni 2007 Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA har gennemført en medlemsundersøgelse fra d. 25. maj til d. 3. juni 2007
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereBeskæftigelsespolitik
Beskæftigelsespolitik 2019-2022 Forord I Greve Kommune er det en forudsætning for vores fælles velfærd, at vi har et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked, hvor alle bidrager med de ressourcer, de har.
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereI FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august
Læs mereAfbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet
NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet
Læs mereFastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats
Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Ålborg den 18. september 1 opstartsseminar om sygedagpengereformen Den tidlige virksomhedsrettede indsats primære udfordringer Opfange de, som sygemelder
Læs mereMyter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet
Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereEn ny chance for alle
En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen
Læs mereLO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed
20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk
Læs mereÆldre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet
Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mereUndersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse
Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.
Læs merePligt til uddannelse?
Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og
Læs mereSide 1 af 6. Ledige på kontanthjælp har svært ved at få ordinært arbejde på fuld tid. Men det lykkes et
225 TIMERS-REGLEN Ny kortlægning: Ledige på kontanthjælp finder småjob på pizzeriaer, i grillbarer og i rengøringsbranchen Af Henny Christensen Tirsdag den 6. juni 2017 En ny AE-analyse viser første gang
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereMindst 30 pct. af alle. være i offentlige eller private virksomheder. I 2006 var den virksomhedsrettede. aktiveringer for kontanthjælpsmodtagere
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Stab og Sekretariat BIU: Bilag c Budgetkontrol 3. kvartal 2008 (resultatkrav) NOTAT Dato: 11. november 2008 Af: Af: Claus Bager Jensen Tværgående målsætning
Læs mereFlygtninge som arbejdskraft ressource. Professor Bent Greve KL Job Camp, Ålborg 11. november, 2016
Flygtninge som arbejdskraft ressource Professor Bent Greve KL Job Camp, Ålborg 11. november, 2016 1 Centrale emner Hvordan ser det ud med beskæftigelsen og udviklingen for flygtninge og indvandrere? Hvad
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereNotat 19. august 2016 J-nr.: /
Notat 19. august 2016 J-nr.: 82579 / 2324233 Orientering om: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereErhvervsskoler: Reform har løftet niveauet
19. maj 217 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet Dygtigere, mere motiverede elever, der møder op til undervisningen, og som ikke falder fra. Det er ifølge skolerne den
Læs mereUndersøgelse om mål og feedback
Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse
Læs mereSygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere
Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereSprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne
Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Fastholdelseskaravanen v/ projektleder Preben Holm Konference 16. September 2010 Præsentation af sprogscreeningsværktøj Præsentation af Fastholdelseskaravanen
Læs mereDA s syn på udfordringerne 2011
DA s syn på udfordringerne 2011 Vordingborg, 8. april 2010 Chefkonsulent Jens Troldborg Dansk Arbejdsgiverforening Disposition 1. Syn på arbejdsmarkedet overordnet 2. Beskæftigelsesplan 2011 - lokalt 3.
Læs mereStatus og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats
Status og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats 22. marts 2017 De kommunale netværk om integration, Aarhus v. Direktør Kasper Højvang Kyed Integrationsudfordringen Antallet
Læs mereMedierne overser ikke-akademiske uddannelser
Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en
Læs mereHøst store gevinster med en aktiv jobcenterindsats
Høst store gevinster med en aktiv jobcenterindsats LO s jobcenterindeks måler og sammenligner jobcentrenes indsatser landet over. Indekset sammensættes ud fra fem indikatorer, som vi ved har stor betydning
Læs mere3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst
4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen
2012/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. februar 2013 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereArbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?
Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune
Beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune Erfaringer og anbefalinger Borgmester i Skanderborg Kommune, Jørgen Gaarde på KL s politiske møde om beskæftigelsesreformen, 09.09.2014 HVORFOR JEG ER GLAD
Læs mere