I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang på kontanthjælpsmodtagere i match 3 og på indsatsen for at få unge i uddannelse. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Assens, Billund, Brønderslev, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyn, Tønder og Vesthimmerland. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere med bopæl i Faaborg- Midtfyn - januar 28 april jan-8 jul-8 Kilde: jobindsats.dk jan-9 jul-9 Figur 2: Udvikling i nytilgang til permanente ydelser i (rullende år) Personer Kilde: jobindsats.dk jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-1 jul-1 Fleksjob og Ledighedsydelse apr-11 okt-11 apr-12 Ført idspension Faldet i beskæftigelsen er aftaget Antallet af lønmodtager i er det seneste år faldet med ca. 1. personer, jf. figur 1. Det svarer til et fald ca. 3 pct. Dermed er antallet af lønmodtager faldet kraftigere i end i som helhed, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen det seneste år er faldet med 1 pct. Siden krisens start (august 28) er lønmodtagerbeskæftigelsen i faldet med 11 pct. Det er også et større fald end i regionen som helhed, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen er faldet med ca. 9 pct. Faldende langtidsledighed og uændret ledighed Mens ledigheden det seneste år er næsten uændret, er langtidsledigheden i faldet ca. 9 pct. I april 212 var der 22 langtidsledige, hvilket svarer til 1,8 pct. af arbejdsstyrken. Tilgangen til permanente ydelser er faldet, men fortsat højere tilgang til førtidspension end klyngen Tilgangen til permanente forsørgelsesydelser er faldet med 1 pct. det seneste år. Særligt er tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse faldet (33 pct.). Tilgangen til førtidspension er faldet med pct. over det seneste år, men har været stigende siden november. Målt i forhold til befolkningens størrelse har en højere tilgang til førtidspension end klyngen. Tilgangen til permanente ydelser kommer især fra langevarige sygedagpengesager og ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Her har det seneste oplevet en stigning i de helt langvarige sygedagpengesager over 2 uger (+ 36 pct.). Antallet af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er over det seneste år steget ca. 6 pct. Det er en lavere stigning end i klyngen som helhed, hvor der er kommet 1 pct. flere ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Flere unge på offentlig forsørgelse Der er over det seneste år kommet ca. 3 pct. flere unge på offentlig forsørgelse i. I klyngen er der kommet ca. 1 pct. flere unge på offentlig forsørgelse. Stigningen dækker især over, at der er kommet flere unge på førtidspension (+ 1 pct.) samt flere unge jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Det er især unger under 2 år der er kommet flere af på offentlig forsørgelse. Ca. hver 7. unge (ml. 16 og 29 år) i var på offentlig forsørgelse i april

3 9 borgere i var fortsat i match 3 efter et år For kontanthjælpsmodtagere betyder en placering i match 3, at man er midlertidigt passiv. Jobcentrets vurdering er, at der i en periode hverken kan stilles krav om jobsøgning eller deltagelse i aktive tilbud. Borgeren kan i stedet tilbydes en indsats efter lov om social service, fx misbrugsbehandling. På trods af denne status som midlertidigt passive ses det i en række kommuner, at kontanthjælpsmodtagere er i match 3 både primo og ultimo et givet år. Sådan er det også i Kommune. Primo 211 var der 1 personer i match 3, og ultimo året var de 9 af dem stadig at finde i match 3 1. Seks ud af ti forlod altså året i samme passive matchkategori, som de havde ved indgangen til året. Resten altså fire ud af ti har fået tildelt en anden matchkategori eller er blevet selvforsørgende eller har fået en anden ydelse. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 3 er det seneste år steget med 6 pct. i Faaborg- Midtfyn. Siden april 21 er der kommet pct. flere kontanthjælpsmodtagere i match 3. Figur 3: Kontanthjælpsmodtager i match 3 i Kommune, fuldtidspersoner Ressourcer i match 3 En ny undersøgelse, som Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet, viser, at der, selv blandt personer i match 3, er ressourcer, som regionens kommuner med fordel kan bygge på 2. Den viser, at man ikke på forhånd kan vide, hvem der har potentiale til at komme videre og at en indsats derfor er tilrådelig over for alle borgere, også borgere i match 3. 1 Ifølge undersøgelsen kom 7 pct. af regionens borgere i match 3 i løbet af 211 fri af kontanthjælp i mindst otte sammenhængende uger. Det er især personer under 3 år, der formår at starte i job eller uddannelse. 12 pct. af Kilde: Jobindsats.dk de unge i match 3 forlader i løbet af året kontanthjælpen i mere end otte sammenhængende uger, og halvdelen af dem går direkte til job eller uddannelse. jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 mar-11 maj-11 sep-11 nov-11 mar-12 Undersøgelsen viser, at den altovervejende forklaring på, at de i første omgang blev placeret i match 3, var, at de var ramt af sygdom. De, der siden er kommet i arbejde eller i uddannelse, fordeler sig i to næsten lige store grupper, når de skal beskrive årsagen til bevægelsen ud af match 3. Den ene gruppe vurderer, at behandlingen af sygdommen er den primære forklaring på. Den anden tilskriver egen vilje den største betydning. Det er bemærkelsesværdigt, at der er et sammenfald mellem dem, der er kommet videre, og den gruppe borgere under år der er politisk fokus på i forhold til at undgå førtidspensionering. Fokusområder: At holde kontakt med og involvere sig i selv de mest udsatte borgere i match 3. At øge samarbejdet på tværs af forvaltninger særligt til socialforvaltningen og sundhedssektoren. Fokus på at understøtte og mobilisere borgerens ressourcer. At overveje brugen af efterværn for de borgere i match 3, der afgår til job eller uddannelse. 1 I denne opgørelse tæller kun borgere, der primo 211 var på kontanthjælp OG ultimo 211 enten stadig var på kontanthjælp eller uden offentlig ydelse. Dvs. borgere, der primo 211 var på kontanthjælp i match 3 og ultimo 211 var overgået til anden offentlig ydelse herunder førtidspension ikke indgår i opgørelsen. 2 Note: Undersøgelsen kan findes på hvor man også kan læse historien om ti match-3-borgere fra, der er sprunget direkte fra match 3 til job eller uddannelse. 3

4 Flere unge tager en uddannelse men også mange der falder fra 369 flere unge på dagpenge eller kontanthjælp siden krisens start I marts 212 var der 97 unge på offentlig forsørgelse i. Siden marts 28 før krisen satte ind er der i kommet 369 flere unge på offentlig forsørgelse. Det svarer til en stigning på 61 pct. Ca. 7 pct. af de unge er på dagpenge eller kontanthjælp, og det er også disse grupper, der især er steget. Der er således næsten gange så mange unge på dagpenge og ca. 7 pct. flere unge på kontanthjælp i dag sammenlignet med marts 28. Beskæftigelsesministeren har i april udmeldt et nyt mål for beskæftigelsesindsatsen i 213 om, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Størstedelen af de unge på dagpenge og kontanthjælp har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse (ca. 3 ud af på regionsbasis 31 ). For de unge der har en uddannelse er målet hurtigst muligt at komme i ordinær beskæftigelse. Figur : Antal 18-29årige i der er i gang med en uddannelse Personer De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er en meget forskelligartet gruppe. En stor del af de unge har barrierer i forhold til at tage uddannelse eller gå i job. Næsten 7 pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere i er f.eks. matchet som ikkearbejdsmarkedsparate, og det er især disse kontanthjælpsmodtagere der er kommet flere af. 6 Flere unge tager en uddannelse men også mange der falder fra 2 Der er tegn på, at ungeindsatsen de seneste år har medført, at flere unge går i gang med en uddannelse. Der Kilde: Danmarks Statistik var således 16 pct. flere unge i, der var i gang med en uddannelse i 21 end i 28. Der er dog også mange unge, der falder fra en uddannelse især fra de erhvervsfaglige uddannelser. F.eks. falder 37 pct. af de uddannelsesegnede unge ledige, der går i uddannelse, fra uddannelsen inden for de første 9 måneder (tal for hele regionen) 1. Store økonomiske gevinster ved flere unge i uddannelse eller job Det stigende antal unge, som modtager offentlig forsørgelse har store konsekvenser for kommunens økonomi. En ny analyse af ungeindsatsen i viser, at der er en årlig gevinst for kommunerne på mellem 6- og 1. kr. for hver ung dagpenge- og kontanthjælpsmodtager, der går i uddannelse eller job. I dette beløb er indregnet både forsørgelsesudgifter og andre kommunale udgifter (f.eks. til sociale tilbud, botilbud, aktivering) samt ændringer i kommunens skatteprovenu. Lykkes det f.eks. over en årig periode at bringe 7 ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i uddannelse medfører det en kommunal besparelse på ca. 1 mio. kr. over de år. Fokusområder: En ny analyse af ungeindsatsen i opstiller en række anbefalinger til indsatsen for at få flere unge til at starte på og gennemføre en uddannelse 1. Det drejer sig bl.a. om: Et klart uddannelsesfokus bl.a. med motiverende og afklarende forløb og systematisk brug af uddannelsespålæg. En samlet tværgående strategi for ungeindsatsen, der omfatter alle de forskellige aktørers indsats, f.eks. UU, uddannelsesinstitutioner, socialafdeling, børne- og ungeafdeling mv. Fastholde de unge i uddannelse, f.eks. gennem uddannelsesmentorer der følger den unge i starten af uddannelsen og etablering af varslingssystemer mellem aktørerne, så der kan iværksættes en fastholdelsesindsats inden den unge afbryder uddannelsen. En målrettet og differentieret indsats. Fælles uddannelsesplaner der følger den unge fra afgangen fra folkeskole til gennemførelsen af en kompetencegivende uddannelse. 3 Kilde: Ungeindsatsen i, Beskæftigelsesregion. I beregningen er forudsat at de unge primært går i ordinær uddannelse, og at effekten af en styrket indsats stiger henover den femårige periode. Der er ikke modregnet udgifter til en styrket ungeindsats. For flere detaljer om beregningen se Ungeindsatsen i, Beskæftigelsesregion 212.

5 Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig.. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), apr. 11 apr ,1-1, -12,1, Arbejdskraftreserven i dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år steget med 1 pct., mens den er faldet med ca. 1, pct. i klyngen. Udviklingen skyldes især en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål 2: Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 6. Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, apr. 11 apr , -6, -38, -17,7 Tilgangen til førtidspension er faldet med ca. pct., mens tilgangen til fleksjob / ledighedsydelse er faldet med 33 pct. Tilgangen til førtidspension har været stigende siden november 211. Det giver et samlet fald i tilgangen til permanent forsørgelse i på 1 pct. Ca. 11 pct. af befolkningen i er på en permanent ydelse. Det er et lidt højere niveau end i klyngen. har især flere på førtidspension. Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, apr.11 apr ,2,7-8,9 2,1 Antallet af unge på offentlige ydelser er det seneste år steget lidt mere i end i klyngen som helhed. har især stigninger i unge jobklare- og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og i unge på førtidspension. Til gengæld er der færre unge på sygedagpenge, fleksjob / ledighedsydelse og revalidering. Etniske Ministermål : Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, apr. 11 apr ,2 Kilde: Jobindsats.dk 11, -,7,2 Antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse i er steget lidt mindre end i klyngen som helhed. Ca. hver 3. ikke-vestlige indvandrer i Faaborg- Midtfyn er på offentlig forsørgelse. Det er færre end i klyngen og regionen som helhed, hvor hhv. 36 og pct. af de ikke-vestlige indvandrere er på offentlige forsørgelse.