Opsamling på dialogmøder om borgerinddragelse

Transkript

1 Opsamling på dialogmøder om borgerinddragelse Følgende opsamling er dannet på baggrund af kommentarer fra de fem dialogmøder der har været om borgerinddragelse i april/maj Opsamlingen skal læses i sammenhæng med udkast til Furesø-model for borgerinddragelse, hvor der er konkrete kommentarer til forslagene i modellen. Indledende forventningsafstemning Det er vigtigt at forventningsafstemme, hvilke indflydelsesmuligheder en borger har. Så man eksempelvis ikke tror man kan påvirke konkrete ting, som man ikke kan i virkeligheden. Vigtigt med ordentlig faglighed i inddragelsesprocesserne. Både politikere og borgere skal være klædt fagligt på, så debatten bliver meningsfuld.- færre proceskonsulenter og flere fagligt dygtige folk (stadsarkitekt eksempelvis) Det er også vigtigt som borger selv at være opsøgende overfor sine politikere, hvis man ønsker at vide hvad de mener om forskellige emner. Bliver man kun borgerinddraget, hvis man råber højt? Man skal finde ud af hvad man vil bruge borgerinddragelsen til og hvornår. Der skal være en forventningsafstemning, så borgerne ved hvad de går ind til. Der skal være mere klarhed over, hvad der borgerinddrages om og hvornår der borgerinddrages Kommunen skal ikke være selektiv i valget af, hvem der inddrages. Alle der mener art have lod i en given problemstilling bør have mulighed for at bidrage Alle skal inddrages det er op til en selv at vurdere om det er relevant emne. Lige nu skal man være insisterende for at få lov til at blive inddraget. Hvis man bliver inddraget skal man også føle at man får indflydelse. Sig hvad I gør og gør hvad I siger! Det er vigtigt at borgerne har mulighed for den direkte dialog med politikerne. I dag er forvaltningen et bureaukratisk filter, der gør borgerindflydelse vanskelig. Borgerdialog er også dialog mellem borgere! Der kan være modsatrettede hensyn hos borgerne kunsten er at bygge bro mellem de forskellige interessenter og hensyn og finde en god balance mellem de forskellige hensyn. Hvordan får man en god dialog borgerne imellem og hvordan kan kommunen facilitere dette? Fx ønske om legeplads i naturen/ hensynet til 23. maj tek@furesoe.dk Dir. tlf.: Åbningstider: Mandag-fredag kl Torsdag dog kl

2 naturen/hensynet til handicappedes adgang til naturen mv. Borgerne skal også selv engagere sig bredt og ville indgå i konstruktiv dialog om mulige løsninger. Pas på med kun at have fokus på særinteresser. Helikopterperspektivet skal med, når vi er i dialog og holde fast i de overordnede visioner og målsætninger, fx naturhensyn. Netværk og venner betyder meget for at få unge til at involvere sig. Den politiske samarbejdsform Der skal være en bedre koordination mellem processer vedr. borgerinddragelse og den politiske beslutningsproces. I dag går de to processer af og til skævt af hinanden Man skal huske at skelne mellem borgerinddragelse og samskabelse. Borgerinddragelse er mere envejsinddragende (politikerne vil have input fra borgerne). Samskabelse er udvikling i fællesskab (på lige præmisser). Vi skal undgå pil-ud forslag i lokalplansudkast, hvor det for borgerne kun handler om at pille forslag ud. Generelt skal borgerne også kunne være med til at samskabe med forvaltningen om forslag inden politikerne kommer på banen. Det er vigtigt, at politikerne ikke taler ned til borgerne, hvis de ønsker at samarbejde. Det er alt for ofte forvaltningen der styrer borgermøderne, og politikerne spiller en for lille rolle. Det burde være omvendt. Man skal vide hvad politikerne står for. De skal være synlige så borgerne ved hvem de er og hvad de ønsker. Det er meget persontype afhængigt hvad man kan bidrage med som borger i konkrete projekter. Politikerne skal mere på banen og fortælle hvad de mener om forskellige sager. De er alt for anonyme. Kan man både være beslutningstager og facilitator i en proces? Der bør være mere gennemskuelighed i forhold til de valg, der træffes. Hvis nogen får noget og andre ikke, så skal det være tydeligt hvilke begrundelser, der ligger bag. Det handler om at blive inddraget i fællesskabet i kommunen. Der skal være tilgængelighed og det skal være enkelt og nemt at indgå i samarbejdet. Det skal være gennemskueligt, hvem der har ansvaret, og hvad konsekvenserne af en proces er. Side 2 af 6

3 Der bør være dialog igennem færre led. Lige nu er der mange led fra borger/bruger til politiker. Områdeledelsen er et eksempel på et led mere, som blev etableret. Se tingene på tværs indtænk, inddrag og kommunikér med alle berørte interessenter, fx om tilgængelighed i byggeprojekter. Der bør være en meget konkret platform for de unge, hvor de kan se deres indflydelse betyder noget, og hvor det er emner, der vedrører dem. Forslag: Tidligere borgerinddragelse og bedre kommunikation Kommunen skal være langt bedre til på et tidligt tidspunkt i processen at informere om planer og aktiviteter. Hjemmesiden trænger til et gevaldigt løft. God kommunikation og tillid til hinanden skal gå hånd i hånd, når man ønsker at inddrage borgerne i processer. Borgerne skal være med inde over udviklingen af indholdet i lokalplanforslag inden byrådet vedtager udkastet, der sendes i høring. En del af kommunikationen med borgerne er blandt andet lyden til byrådsmøderne, som lige nu ikke er tilfredsstillende. Samtidig fungerer det ikke, hvis man skal høre sine svar på computeren i stedet for at læse dem i et referat. Der mangler en kanal til alle borgerne lokalavisen er for dårlig til at kommunikere hvad der sker lokalt. Man skal tage høringssvar mere seriøst. Folk bruger lang tid på at udarbejde dem, og så fortjener man en bedre tilbagemelding end den der er lige nu. Kommunens it-systemer skal virke (fx lokalebooking), hvis vi skal have et styrket foreningsliv der kan være en medspiller i det lokale demokrati. Man mister tillid når man ikke bliver informeret. Eksempelvis kunne der etableres skilte på de grunde, hvor der fx skal køre en lokalplansproces. Info i avisen skal være forståeligt. Kunne man lave et borgernyhedsbrev der fx kom én gang om måneden? Svært at få bredt budskaber og information ud om alle de gode tilbud, som kommunen har. Fx Skovgården. Konkret foreslås en kommunikationslinje fra kommunen til de frivillige, som har både viden og erfaringer fra mange af kommunens tilbud. Frivillige kan bidrage med gode ideer til, hvordan tilbuddene kan forbedres. Hvordan når man de borgere, der ikke er direkte berørte? Lille info-annonce i Furesø Avis ikke nok. Side 3 af 6

4 De unge ved ikke, at de har indflydelse. Det er ikke godt, hvis det er de voksne politikere, der skal inddrage og kommunikere med de unge. Furesø innovationsprojekt er et godt eksempel på, hvordan man tidligt kan inddrage de unge i en proces. Ejerskab er, at man kan komme med egne ideer tidligt i en proces i stedet for at rakke ned på andres ideer sent i en proces. Forslag: 1. og 2. behandling af sager 1. og 2. behandling af sager i byrådet er en god ide og mulighed for at kunne inddrage borgerne yderligere i større komplekse sager. Forslag: Digital inddragelse Digital inddragelse svært at styre formidlingen og at undgå mudderkastning i en dårlig tone. Lukkede digitale høringer om konkrete emner kan imødegå dette. Digital inddragelse vil give mere input fra de unge end ved et alm. borgermøde. Hver gang der er et emne, som vedrører unge, kan man sende en undersøgelse ud med få spørgsmål der er let forklaret. Forslag: Dialogmøder med lokalsamfund Det er vigtigt, at vi borgerne forstår de politiske beslutninger dialogmøder med lokalsamfund er godt eksempel på hvordan man kan sikre det. Dialogmøder i lokalsamfund kunne med fordel hænge sammen med de uformelle møder med politikerne. Evt. genoptage de halvårlige dialogmøder med grundejerforeningerne. Andre konkrete forslag til bedre borgerinddragelse En uafhængig tænketank kunne være en måde at få skabt fokus på de overordnede problemstillinger på et tidligt tidspunkt, hvor lokale fagspecialister kunne mødes kontinuerligt. Den kunne være med til at sætte tankerne fri af for styrende rammer og handle om, hvad vi ønsker at gøre ideelt set. Side 4 af 6

5 Man kunne inddrage borgerne i et samarbejde om fx kulturhus og bibliotek. Et brugerforum kunne blive oprettet, men det er vigtigt, at der bliver klarlagt kompetencefordeling i forhold til de ansatte. Ved større by- og bolig-projekter: Forslag om at oprette projektkontor, som er indgangen for borgere mv. ifht. stort og småt vedr. det konkrete projekt. Det letter kommunikationen og den direkte dialog. Penge til socialt arbejde bliver ikke alle sammen uddelt ( 18 midler). Man kunne overveje at lade en række organisationer sætte sig sammen og være med til at sætte rammerne for, hvordan de skal prioriteres. Hvis de unge skal engagere sig i lokalsamfundet, skal Furesø først blive et sted, hvor de ønsker at bo. Attraktivt ungeliv med billige boliger og et natteliv der byder på mere end i dag. Man kunne tænke tværfaglige forløb ind på skolerne, hvor de unge selv var med til at udvikle konkrete løsninger til kommunen. Skolebyrådsdagen fungerede rigtig godt, hvor man havde indflydelse på et konkret område. Øvrige kommentarer Vigtigt at forvaltningen svarer på de henvendelser, der kommer fra borgerne og følger hurtigere op. Det skal være forvaltningen der selv vender tilbage og ikke borgerne der skal følge op hele tiden. Vi bor i en god kommune, der har udviklet sig meget de sidste mange år. Vores borgere er glade for at bo her og vores unge flytter tilbage senere i deres liv. Forslag til, at andre i forvaltningen end de personer, som udarbejder planforslag, gennemgår indsendte høringssvar i pixi/forkortet udgave. Oplysningsforbundene vil gerne tænkes ind i faciliteringen af fx fyraftensmøder, hvor emner med relevans for hele kommunen kunne drøftes. Vi bør have en stadsarkitekt der kender byen og kan være med at samle forudsætningerne for de projekter, som blandt andet kræver borgerinddragelse. Vedkommende kan eventuel være tværkommunal. Der bør være navne på politikerne, når adressen på deres s udformes. Ikke bare initialer. Forklaringerne skal være tydelige. Lukningen af pas/kørekort i borgerservice i Farum er et eksempel på manglende forklaring. Side 5 af 6

6 Bedre forhold til de frivillige! Fx er Aktivitetstilskuddet til Skovgården reduceret uden dialog. Det har fået betydning for kvaliteten af tilbud og deltagere. Skovgårdens Venner bruger de frivillige ressourcer til at rejse penge i stedet for at lave aktiviteter. Flere brugere bør følges af flere ressourcer. Fx kan ansættes en aktivitets-medarbejder til at igangsætte aktiviteter og formidle de mange aktiviteter. Der skal være ressourcer til ansatte eksempelvis på aktivitetscentrene, så de frivillige ikke skal stå med et stort arbejde alene. Pas på med at give for mange dispensationer til lokalplaner. Hvis lokalplaner og andre regler overtrædes, så skal der sanktioneres/reageres. Borgermøder mv. skal være efter spisetid kl 19, så borgere, der ikke arbejder i Furesø, og børnefamilier også har mulighed for at deltage. Der bør laves en fælles ungepolitik, der kan sætte et godt ungeliv i Furesø på dagsordenen fx ift. udbygningen af ungdomsboliger. Hvis de unge kunne få lov til at holde længere åbent i ungekulturhuset og en mere lempelig alkoholpolitik, så ville der være flere, der gider at deltage. Det ville i sidste ende smitte af på antallet af unge, der ønsker at bidrage fx til ungerådets arbejde. Side 6 af 6