Q1 Hvor mange kvartalsmøder har du deltaget i?

Transkript

1 Q1 Hvor mange kvartalsmøder har du deltaget i? Ingen 1-2 møder 3-4 møder 5-7 møder Ingen 1-2 møder 3-4 møder 5-7 møder 4,44% 2 13,33% 6 24,44% 11 57,78% 26 1 / 13

2 Q2 Hvem har du repræsenteret ved kvartalsmøderne? Allerød Byråd Ledelse - skoler Ledelse - dagtilbud Forældrebestyrelse på skoler Forældrebestyrelse på dagtilbud Faglige organisationer Medarbejderrepræsentant - skoler Medarbejderrepræsentant - dagtilbud Allerød Byråd Ledelse - skoler Ledelse - dagtilbud Forældrebestyrelse på skoler Forældrebestyrelse på dagtilbud Faglige organisationer Medarbejderrepræsentant - skoler Medarbejderrepræsentant - dagtilbud 15,56% 7 8,89% 4 22,22% 10 15,56% 7 20,0 9 4,44% 2 2 / 13

3 Q3 I hvor høj grad oplever du, at du med din deltagelse i kvartalsmøderne har opnået øget indflydelse? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 0,0 0 8,89% 4 33,33% 15 40, ,78% 8 3 / 13

4 Q4 I hvor høj grad oplever du, at kvartalsmøderne har bidraget til udviklingen på børne- og ungeområdet? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2,22% 1 20,0 9 46,67% 21 24,44% 11 4 / 13

5 Q5 I hvor høj grad oplever du, at kvartalsmøderne har været med til at styrke beslutningsgrundlaget i de lokale og/eller politiske beslutningsprocesser? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2,22% 1 26,67% 12 33,33% 15 33,33% 15 4,44% 2 5 / 13

6 Q6 I hvor høj grad oplever du, at kvartalsmøderne har bidraget til at øge dit vidensniveau om børne- og ungeområdet? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 24,44% 11 37,78% 17 22,22% 10 8,89% 4 6 / 13

7 Q7 I hvor høj grad har du kunne bruge kvartalsmødernes faglige indhold til din/dit institutions/skoles/politiske videre bidrag i processen? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2,22% 1 24,44% 11 37,78% 17 28,89% 13 7 / 13

8 Q8 I hvor høj grad oplever du, at kvartalsmøderne har bidraget til øget dialog mellem institutionerne/skolerne og det politiske niveau? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 4,44% 2 44,44% 20 37,78% 17 8 / 13

9 Q9 Ønsker du kvartalsmødernes form og indhold videreført i en ny byrådsperiode? Ja Nej Ja Nej 64,44% 29 35,56% 16 9 / 13

10 Q10 Hvis det bliver besluttet at videreføre kvartalsmøderne, hvor ofte bør de så afholdes? gange årligt 4 gange årligt (som nuværende) 6 gange årligt 2 gange årligt 4 gange årligt (som nuværende) 6 gange årligt 51,11% 23 48,89% 22 0, / 13

11 Q11 Hvad mener du, der skal til for yderligere at styrke tilliden til udviklingsretningen på skole- og dagtilbudsområdet? Besvaret: 30 Sprunget over: 15 NR. DATO 1 Flere besøg og praktik i institutionerne :38 2 åbenhed - lydhørhed hele vejen rundt :35 3 At der bliver lyttet mere fra politisk side. Vi deltog i en kazoo spørge runde, men trods stor modstand på nogle spørgsmål bar de stadigt i budget forslaget... 4 Inddragelse af alle interessenter (også perifære) på et tidligt tidspunkt i væsentlige beslutninger. Men det er vigtigt, at interessenterne er repræsentative for en bred gruppe og ikke repræsenterer særinteresser. 5 At BSU i højere grad deltager i bestyrelsesmøder i dagtilbud og skoler. Selvom jeg godt ved at man har travlt : : :50 6 Dialog Inddragelse Åbenhed :21 7 Udpluk Tæt samarbejde mellem BSU og skolebestyrelserne. Store møder giver overfladiske diskussioner. En mødeform med færre deltagere giver mere kvalitet og dybde i drøftelserne. 8 Udpluk Jeg oplever høj grad af interesse og ønske om at prioritere udviklingen på området fra byrådsmedlemmernes side. Problemet er bare, at der ikke har været mange midler at bruge på det, tværtimod har det for at holde kommunens økonomi sund været nødvendigt at gå den anden vej og spare. Det er frustrerende : : :03 10 Information og kommunikation :08 11 Kunne være fint hvis det politiske niveau med tænker og italesætter det fælles børne og læringssyn i deres politiske prioriteringer, så det bliver et fælles kurs for alle og ikke kun de ansatte i kommunen 12 Det har været godt med dialog. For at styrke tilliden til udviklingsretningen på skole- og dagtilbudsområdet er der brug for at se konkrete tiltag i den retning, som vi har haft snakket om på kvartalsmøderne. Ikke flere besparelser. Etablering af konkrete tiltag der styrker samarbejdet på tværs af institutioner og skoler. Bedre overlevering og bedre forældresamarbejde. 13 Handling. At det der er kommet ud af kvartalsmøderne kan ses og mærkes i daginstitutionerne og skolerne. Tror det kunne være en god idé at bestyrelse el ledelse informerer forældre om de ændringer/tiltag der bliver gjort i den forbindelse. 14 Hvis kvartalsmøderne skal fortsætte, så skal agendaen og formål være skarpere. Der skal være mere mulighed for at tale politik i forhgold til skole og dagtilbud. Ex. mødet omkring sammenlægningen af midtbyskolerne (søskendegaranti osv) gav mening. Her var der mulighed for reelt input til de politiske beslutninger. Men mødet omkring læringsmiljøer gav ingenting. Her kunne den politiske agenda i stedet have været omkring input til hvordan de afsatte midler skal prioriteres. 15 Udpluk Kvartalsmøder skal ikke være "lyttemøder" for politikerne, men dialogmøder, hvor politikerne er villige til at indgå i dialog med skoelbestyrelserne. 16 Det er afgørende at der holdes fokus på indhold og ikke rammer! Workshops med udgangspunkt i relevante problemstillinger som på Blovstrød virker godt! 17 fortsæt dialogen fortsæt med at spørge ind til hvad der optager os, så kvartalsmøder bliver aktuelt og meningsfuldt : : : : : : :27 18 Dialog :07 19 Udpluk Det har været givende med inspiration og ny viden på området, givet både til politikkere og bestyrelser :55 11 / 13

12 20 en reelt inddragende proces på kvartalsmøderne. Hvis jeg bliver forberedt vha dagsorden/maeriale inden mødet og jeg får at vide, hvad mine input skal bruges til - så har jeg en bedre fornemmelse af, hvad min (og alle andres) indsats og tid bliver brugt til. Og je vil bedre kunne identificere de politiske spørgsmål og udfordringer, som jeg reelt kan bidrage ind i og have indflydelse på. 21 Os menige skal vide hvad formålet helt reelt er med de input vi kommer med. Vi skal have tilbagemelding på hvordan man har indsamlet, kategoriseret og tænkt sig at arbejde videre med de oplysninger, tanker og konkrete ideer der kommer fra bestyrelser mm. Jeg mener også at de er vigtigt, at de store finansielle/arbejdsmiljømæssige/stress-pres problematikker der er i samtlige institutioner i kommunen bør blive lyttet til i det forum. De ældre har ældrerådet men børn og unge har kun medarbejderne til at fortælle hvor meget det trykker - jeg synes ikke der bliver lyttet aktivt. Jeg savner også at kommunen sørger for at bringe deres børne/unge syn ud til borgerne. Og til sidst skal vi have information om hvordan man har brugt den indsamlede viden/ideer/information og hvordan man evaluerer på ovennævnte. Det er hvad der forventes af alle andre, så det burde vi også kunne forvente af vores politikere/forvaltning ellers er vores tid spildt : :15 22 Der skal være en reel dialog hvor repræsentanter fra dagtilbudene kan have indflydelse :27 23 Udfordringen er vel at det er svært at have en åben og fordomsfri dialog mellem embedsfolk og politikere, da kreativ tænkning og holdninger fra en embedsmand/kvinde let kan blive (over)fortolket af politikere og derved pludselig blive et "fagligt" indspark eller opfattet som kritik af forhold som en direktion så pludselig skal stå på mål for. Det vil jeg synes var meget uheldigt og derfor er man som embedsmand nok meget ydmyg og påpasselig med at deltage i politiske debatter. Forummet var vel også oprindeligt tænkt som dialog mellem borgere/bestyrelser og politikere, hvor lederne mere var til stede for at sørge for at de indspark/postulater som kom fra bestyrelser nu også havde klangbund i virkeligheden. Jeg synes vores roller de sidste 3-4 gange har været uklare og mere har haft karakter af ekspertoplæg/infoaften som vi også selv har faciliteret i egen biks. Hører også at forældrene synes der er for få forældre der deltager/får lov til at deltage og at det lidt virker som tidsspilde når et tema ikke bliver til et levende pkt. på dagsordenen i en bestyrelse fordi kun 2 medlemmer og lederen deltager på et dialogmøde og den fælles referenceramme derfor udebliver. Hvis vi skal tale fremadrettet tænker jeg at de gl. distriktsmøder som vi havde med politikerne i BSU var en god løsning hvor vi kunne tale mere overordnet og visionært (og nært) om hvad vi ville i vores område (0-18). Ift. begrebet "tillid" i spørgsmålet tænker jeg det skal afklares hvad der menes; Hvis tillid er i spil og til hvem? Hvilken udviklingsretning hentydes der til? Er det tidlig indsats, udviklingen af metodik ift. børne- og læringssynet, efteruddannelse og dermed udvikling af fagligheden, eller...? 24 Der skal samles bedre op på de diskussioner og forslag som fremkommer på møderne. Der skal kommunikeres ud. hvorledes BSU og forvaltningen anvender idéer, forslag og diskussoner. Vi ved reelt ikke om vores bidrag og idéer er blevet omsat til handling. Hvis ikke det anvendes til noget, så bliver det et pseudo-demokrati, hvor vi tror vi bliver hørt, men ingen ting sker. Det vil på den lange bane komme retur (negativt) som en boomerang til BSU mv. Bedre opfølgning og kommunikation om hvad der bliver anvendt evt. som indledning til et nyt møde dvs. et nyt møde starter med hvad BSU har gjort i det mellemliggende kvartal eller hvilke initiativer der er sat igang som følge af et kvartalsmøde. Møderne kan evt. følges op med små arbejdsgrupper, fokusgrupper, eller lignende. Det kan være en udfordring at vi er mange og kommer med meget forskellige dagsordener, skole eller dagsinstitutionsbestyrelser, arbejdsplads/medarbejder, ledelse osv. God idé med møderne. Måske man kunne bede f.eks. skolebestyrelserne gå sammen og lave et oplæg evt. i samarbejde med BSU, således at vi kommer et spadestik dybere i løsningsmulighederne. Men uden opfølgning og synliggørelse af handling, så vil deltagerne miste tilliden og troen på at det nytter at deltage : :59 25 Udpluk Principiel tydeliggørelse af det politiske og det skoleledelsesmæssige styringsrum :58 26 At politikerne tager det vi siger alvorligt, istedet for at stemme for egen politisk fremtid. Det føles ofte som at tale til en væg, når vi igennem flere år tager tid ud af vores privat liv, for at deltage i den lange proces og den korte og nu handler det om indlæring / blot en ny spareøvelse. Det ville klæde politikerne, hvis de fremover vil tager vores anbefalinger alvorligt :36 27 Forsætte som vi gør nu og blive endnu bedre :58 28 At man gør det man siger. Gerne en længerevarende game plan :19 29 At Kvartalsmøderne er politiske - dvs. en drøftelse af skolepolitiske temaer, hvor politikerne kommer på banen og fortæller hvad de mener politisk og hvad deres visioner er osv. Det bedste møde vi havde, var ikke et kvartalsmøde, men det møde hvor vi havde økonomi på programmet og hvor deltagerne stemte elektronisk under mødet i forhold til dilemmaer :56 12 / 13

13 30 Udpluk Der skal ro på området, og så skal der afsættes tid og ressourcer til at implementere det fælles børne- og læringssyn og gennemføre den retning, som hele Specialanalysen på undervisningsområdet peger i mod. De dygtige ledere og medarbejdere skal have mulighed for at arbejde med indhold til fordel for børn- og unge og deres forældre i kommunen :57 13 / 13