ALTERNATIV HÅNDTERING AF ISM

Transkript

1 ALTERNATIV HÅNDTERING AF ISM

2 PRÆSENTATION AF SSL Om Strandfaraskip Landsins (SSL): SSL er det eneste offentlige færge rederi på færøerne, og har sit hovedkontor på Suðuroy, den sydligste af de 18 øer. SSL har 6 skibe i stort set alle størrelser i drift. Den mindste båd i flåden har en længde på 14,9 meter og den største har en længde 132,5 meter. Dette skaber naturligvis udfordringer på flere områder, ikke mindst indenfor ISM området, specielt fordi at størrelsen på skibene, og farvandet som de arbejder i har stor indflydelse på hvilke forudsætninger er nødvendige for officerstaben om bord i skibene, i henhold til ISM. Udover at betjene befolking, erhvervsliv og turisme med søvejs transport har SSL s også det overordnede ansvar for alle de offentlige busser rundt de større øer.

3 HR ELEMENTET SVAGHED ELLER STYRKE Lidt om vores søfolk. Langt de fleste af vores officerer har en baggrund som fisker eller i fiskeribranchen, nogle i mange år og nogle i færre år. Og det bringer selvsagt nogle udfordringer på banen, fordi der er så ufattelig forskel på hvordan tingene bliver gjort, i den færøske fiskeriflåde og i den moderne færgebranche (selv om nogle af skibene ikke er helt nye). Det kræver noget helt særligt at omstille sig, fra at have stået på broen på en kutter eller trawler, til at skulle være officer i handelsflåden. Men netop fordi at det er meget krævende at drive fiskeri rundt om færøerne, får vi heldigvis rekrutteret nogle meget ihærdige sømænd, fulde af gåpåmod og energi. Dog har det vist sig at deres kundskab til bl.a. ISM, MARPOL, SOLAS og lignende, kan variere meget, og dette har vi observeret i et stykke tid, og har besluttet os for at sætte systematisk intern oplæring i gang, sådan at vi kan lægge et godt fundament for fremtidige ansatte, med hensyn til oplæring og god kundskab til SSL s manualer og for den sags skyld rederipolitik.

4 Kortfattet om SSL Som det eneste færgerederi på færøerne, har SSL en såkaldt transportpligt angående gods og passagerer, og naturligvis biler for bilfærgerne. Som vi ser på billedet, så er der tale om ret kraftige og ofte udfordrende vejrforhold, billedet ovenfor er taget fra land, og skibet er mindre end 4 km til søs, dette er lige uden for en fjord. (Trongisvágsfjørð)

5 Imponer M/F RITAN langs kaj i Svínoy

6 SSL s Rutenet og flåde i billeder

7 Rute Skibstype Sejlingsområde M/F SMYRIL Byggeår 2005 Byggested Materiale Suðuroy - Tórshavn One compartment ROPAX FERRY Åbent hav San Fernando, Spania Stål Passagerer 800/975 Akfør/Vehicles Arbeiðsferð (service speed): 200 bilar (cars) ella (or) 30 trailarar 21 míl Dækshøjde 4,7 / 5,0 Koyggjur/Cabins: Longd p.p.: Longd overall: Breidd: Dýpd: BRT: NRT: Hovedmotor Fabrik Fremdriftskraft Hjælpemaskineri Propeller Side propeller Klassi: 24 / 96 (manning (crew) / ferðafólk (passengers)) 123 m 135 m 22,7 m 5,60 m GT NT MAN B&W og Wartsila MAN B&W Augsburg / IZAR Cartagena og Vasa Finnland 4 x kw (4 x hk.) MAN B&W, Holeby, 4 x 515 kw Rolls Royce 2 stk., D=4,2 m Rolls Royce, 2 x kw DNV

8 M/F TEISTIN M/F TEISTIN langs kaj, i vores hidtil mest omstridte havneanløb, Skopun på Sandoy. Rute 3 Rute Skibstype Sejlingsområde Byggeår 2001/2012 Bygget Materiale Skopun - Gamlarætt One compartment ROPAX FERRY Åbent hav Skáli / Mest Stál Passager pers. akfør Biler ella 2 trailara + 12 pers. akfør Cruise fart 11 míl Dækshøjde Længde p.p. Længde overall Bredde Dybgang 4,60 m 40,00 m 45,00 m 12,50 m 3,10 m GT 1260 NT 378 Hovedmaskineri Fabrik Fremdrift total kw Hjælpemaskineri Fremdrifts midler Bow thruster Klasse Volvo Penta 5 x D15 MG og 1 x D7 MG Volvo Penta 5 x 432 KW og 1 x 129 KW 2290 KV Ingen 2 stk Azimut Trusters og onki róður 1 stk 800 HK Det Norske Veritas

9 M/F TERNAN Rute Skibstype Sejlingsområde Tórshavn-Nólsoy Innilokað ferja Vart farvatn M/F TERNAN på vej til kajen i Tórshavn, lige foran lagtinget et af verdens ældste tingsted. Byggeår 1980 Byggested Tórshavn Materiale Stál Passager 95 Biler 32 Cruise fart Dækshøjde Længde overall Bredde Dybgang 12 míl 4,2 m 39,73 m 11,00 m 2,93 m BRT 427,90 NRT 190,53 Hovedmotor 2 6-syl., 4 takt Byggeår 2000 Fabrik Kraft hovedmotor Klasse Deutz 1900 kw Det Norske Veritas

10 M/F SAM Rute Klaksvík - Syðradalur Skibstype Open deck ROPAX FERRY Sejlingsområde Beskyttet farvand Byggeår 1975 Byggested Raudeberg Materiale Stål Passagerer 115 Biler 17 Cruise fart 9,7 knob Dækshøjde N/A Længde overall 30,24 m Bredde 9,40 m Dypgang 2,7 m BRT 216,54 NRT 105,90 Hovedmotorur 2 6-syl., 4 takt Byggeår 1981 Fabrik Grenå Fremdrifts kraft 2 X 330 hk Klasse Det Norske Veritas Vores multiskib M/F SAM der har sin faste rute mellem Klaksvig og Kallsø, men jævnligt bliver brugt til special opgaver runt de mindste øer, uden kajer som normale bilfærger kan lægge til.

11 Rute Skibstype Sejlingsområde M/F RITAN Byggeår 1971 Byggested Materiale Hvannasund-Svínoy/Fugloy Passenger ferry Beskyttet farvand Monnickenda Stål Passagerer (sommer/vinter) 125/75 Biler 0 Cruise fart Længde p.p. Længde overall Bredde Dypgang 10,5 knob 20 m 22,05 m 6,90 m 4,35 m BRT 80,80 NRT 26,51 Hovedmotor 2 6-syl., 4 takt Fabrik Volvo-Penta Byggeår 1991 Fremdrifts kraft 562 kw Hjælpemaskineri 2 x 34,2 kw Klasse Det Norske Veritas

12 M/F SILDBERIN Rute Skibstype Sejlingsområde Byggeår 1994 Byggested Materiale Passagerer (vinter / sommer) Biler 0 Cruisefart Længde overall Bredde Dybgang Sandur - Skúvoy Passenger boat Åbent hav Danmark Stål/Alminium 30/45 12 knob 15 m 5 m 2,2 m BRT 19,9t NRT Hovedmotor Fabrik 6t Volvo Byggeår 2014 Fremdrifts kraft Klasse Volvo Gøteborg 2x500hk Det Norske Veritas

13 Her ser vi M/F Jósup, som p.t. er M/F JÓSUP den eneste privat ejede båd i en af vores ruter - Mykinesleiðin Rute 5 på kortet

14 GRØN OVERGANG NY FÆRGE PÅ VEJ Lidt udenfor emne, men SSL arbejder også meget hårdt for at reducere CO2 udslip, og der er mange forskellige måder at gøre det på. Vi har valgt at udforske vores muligheder for at få en batteri drevet færge kombineret med diesel elektrisk maskineri, som lader overflødig energi gå til opladning af batterierne sådan at der kun bliver nødvendigt at bruge udslips motor kraft i længere passager (20-30min) udenfor havneanløb, og kun batteri til alle havnemanøvrer. (billede: Ny færge mellem Torshavn og Nólsoy.)

15

16 Indenfor på broen, her er der projekteret med komplet integreret system fra Lyngsø maritime, sådan at navigatører til enhver tid kan følge med hvor meget kraft er til rådighed, og hvor meget de belaster hovedmaskineriet. Disse funktioner er meget gode at have ved hånden under havnemanøvrer. Specielt i udfordrende vejrforhold. SSL har gode erfaringer med integrerede PMS systemer på f.eks. M/F Teistin, hvor det bliver brugt til optimering af brændstof forbrug.

17 NØDVENDIG INNOVATION Når vores HSEQ afdeling, startede med at tilrettelægge de interne audit s om bord i skibene for 2015, var det med en vis iver efter at skabe forholdsvis hurtige resultater, fordi at der har været nogle områder, hvor der i forrige audit s er konstateret, at der i en vis grad er plads for forbedringer. Når et rederi af vores størrelse skal bruge egne kræfter til auditering, kan det en gang imellem blive for små forhold til at vi opnår de resultater som vi ønsker, sandsynligvis fordi at de små forhold ikke just medvirker til at vi opnår det fulde potentiale hos vores officerer, hvad professionalisme angår. Når man konstateret ovenfor nævnte, bliver man naturligvis nødt til at tænke uden for boksen, og således er vi kommet i tanker om at gøre et forsøg med fuldkommen fremmed auditør, ganske enkelt fordi at vi har muligheden idet at vi som offentligt færgerederi på ingen måde ligger i konkurrence med Thor Offshore som privat offshore rederi. For at illustrere hvor forskellige vi er kan tage et kig på vores organisations diagram, og så et fra et større færgerederi.

18 INTERN AUDITERING PÅ EXTERN MANÉR ISM koden har sin meget generelle vejledning til hvordan ISM manualerne bør eller skal vedligeholdes med bl.a. audits og så videre, men heldigvis for os, og flere andre kreative rederier, er der ikke så specificerede regler for hvem det skal være som udfører de interne audits. Med den tanke, har SSL taget kontakt med HSEQ afdelingen hos offshore rederiet THOR, som har omkring skibe i drift, og bl.a. lige har modtaget nummer 2 i rækken af sine 4 nybygninger. Derfor vurderede SSL at THOR s HSEQ afdeling, burde være i topform, og dermed også meget kvalificeret som et par friske øjne.

19 PRAKSIS Selve audit dagen Selve auditten bliver udført om bord på det aktuelle skib, og auditør møder sammen med DPA tidlig om morgenen, og starter gerne med at præsentere sig og forklarer så om hvilke tanker eller forventninger auditør har gjort sig om det forestående audit. Siden vi har valgt at bruge eksterne resurser til vores interne auditering af ISM, er DPA selvfølgelig med som repræsentant for kontoret. Nedenfor er et eksempel på hvordan et program for Audit på et af vores skibe ser ud Tid Person/stilling Bemærkninger 09:15 09:30 Skipperen vælger deltagerne Åbningsmøde 09:30 11:00 Skipper og overstyrmand Rederiets sikkerheds- og miljø politik, NC er og OBS fra seneste audits, Master s review, Rapportering af afvigelser, near-miss og uheld, MLC, certifikater Øvelser ombord, Risikovurderinger, SEEMP 11:00 11:30 Tænastuleiðari Øvelser ombord, passagerer 11:30 12:30 Maskinchef Planlagt vedligehold, værft ophold, Rederiets sikkerheds- og miljø politik Rapportering af afvigelser, near-miss og uheld SEEMP, risiko vurderinger, MLC 12:30 13:30 Frokost og afgang 13:30 14:00 1.mester Planlagt vedligehold, Rapportering af afvigelser, near-miss og uheld, risikovurderinger 14:00 14:45 2 menige besætningsmedlemmer Kendskab til rederi politikken, risikovurderinger, MLC, øvelser ombord 14:45 15:00 Kaffe pause 15:00 16:00 Rundtur på skibet 16:00 16:30 Auditørens tid Rapportskrivning 16:30 Afslutningsmøde Resultatet af dagens audit præsenteres, samme deltagere som til åbningsmødet

20 UNIVERSAL ISM - OG DOG? Som vi alle ved, er ism koden generel, og grundlæggende lige overfor alle skibe over en vis størrelse. Men i praksis kan det dog vise sig at være ganske stor forskel på hvordan den reelt bliver praktiseret om bord, og dette er noget som SSL har lagt mærke til, specielt når der bliver ansat folk fra andre brancher ind i rederiet, fordi der opstår gerne lidt anderledes spørgsmål om en række ting og sager når de kommer i gang med deres arbejde. Og det mener vi er sundt for et arbejdsmiljø, at lige så snart vi skal til at forklare eller forsvare hvorfor vi tingene på en vis måde, så kan det pludselig vise sig at være en fin anledning til at gennemgå vores procedurer for at se om der er et par ting som godt kunne blive gjort anderledes.

21 Før vi begyndte på at bruge fremmed auditør, oplevede vi for det meste passivitet omkring vores skibe s SMS manualer, og det er selvfølgelig ikke noget vi ønsker, fordi at et system uden forandringer er lig med et system uden forbedringer. Noget som vi hos SSL har lagt mærke til, specielt hos vores mindre skibe, følges ad med passivitet, er en slags usikkerhed omkring hvordan man griber forskelligheder og forandringer an, når det kommer til ISM manualerne. Når en eller flere personer i en virksomhed arbejder sammen mod fælles målsætninger, men samtidig er usikre på både mål og metoder, vil der være en vis risiko for at resultatet bliver som billedet viser

22 FORELØBIGE RESULTATER Lige siden vi startede at gennemgå de rapporter som vi fik af auditøren, er der kommet en helt anden dynamik i arbejdet omkring ISM manualerne og det viser sig også at have givet officererne mere initiativ til at sætte fokus på ISM på en mere positiv måde. Hidtil har vi på alle skibe erfaret en stor vækst i forbindelse med rapportering og dokumentering, og det er uden tvivl fordi at nu er der lige pludselig en fremmed som snuser rundt i deres måde at rapportere på, og om det er bevidst eller ubevidst er vi ikke sikre på endnu, men vi kan konstatere at forbedringerne ses tydeligt, og det er selvfølgelig det vigtigste. Nu begynder teori/meninger hos mandskaberne, at hænge endnu bedre sammen med daglig praksis. Efter planen forbliver det sådan.

23 EVALUERING AF FORSØG WIN WIN, ELLER HVAD? Efter at have gennemgået, stort set hele ISM manual-arkivet inde på kontoret og ude på skibene, og dermed fået en masse meninger om hvorfor tingene er som de nu engang er, eller om hvordan de burde være, og så fremdeles, kan vi som rederi konstatere et par fakta, som vi sætter stor pris på. Det vi mener aktivt er med til at forbedre forholdet mellem den teoretiske sikkerheds kultur og den praktiske er bl.a. at vi siden vi har haft disse anderledes audit s, har set en massiv vækst i vores rapporterings systemer efter de formularer som manualerne indeholder. Væksten er selvfølgelig grundet af flere ting, så som det at mandskaberne har fået oplæring i at bruge vores nye papirløse system til manualer og rapporteringer, og er blevet fortrolige med at bruge det. Systemet som vi har valgt til vores intranet er SharePoint fra microsoft, som de fleste nok kender.

24

25

26

27 BERETNING FRA FREMMED AUDITØR Ved at bruge auditører udefra, undgår man at der bliver for meget "andedam", at det altid er de samme øjne der ser. Ved fra tid til anden at få andre folk til at auditere, vil man sikre sig at det ikke er de samme ting der altid bliver fokuseret på. Man vil også opleve at man bliver spurgt om nye ting der rører sig i den store verden. Områder hvor lovgivning endnu ikke er blevet strammet, men som det forventes at man gør alligevel. Sådan at man måske kan være på forkant med nye lovkrav. Det at jeg ikke kender de helt specifikke krav, gør at jeres besætninger skal være endnu bedre til dem, for at kunne forklare hvorfor noget bliver gjort som det bliver, eller er som det er. Jeg får flere timer som auditør, hvilket er med til at udvikle mig. Der ud over får jeg et bedre kendskab til færøske regler, men jeg lærer også koder og standarder meget bedre at kende. For jeg føler på en eller anden måde, at jeg skal gøre det endnu bedre, end hvis det var i mit eget rederi. Jeg er vant til et helt andet rapporterings niveau, og at dokumentation er let at genfinde. Der er dog stor forskel på skibene hos SSL. Nogen steder havde de meget svært ved at finde dokumentation, og andre steder er der rigtig godt styr på det. Opfølgning på det foregående års auditter var generelt meget manglefuld. Der er jeg vant til at man har godt styr på hvilke punkter der er givet og hvordan de er lukket. Jeg kunne tydeligt mærke at besætningerne ikke er så vant til at blive auditeret, hvor offshore folk måske oplever flere både interne og eksterne auditter hver år. Men, når jeg kommer ombord invores egne skibe, så kender de mig. Hos SSL var jeg helt ny, de vidste ikke rigtig hvad de skulle forvente. Man får et kendskab til andre dele af erhvervet, oplever forskellen imellem det offentlige og det private. Men også at opleve, at selvom vi er meget forskellige, så står vi ofte med de samme problemer i forhold til f.eks myndigheder. Jeg kommer også selv hjem med nye gode ideer til hvordan ting kan gøres, eller bliver bekræftet i, at den måde vi gør det på er god, fordi andre gør præsis det samme.

28 Tak for opmærksomheden