Sensus European Accessibility Consultants

Transkript

1 Automatisk Punktskrift Produktion Sensus Braille før, nu og fremover Af Lars Ballieu Christensen Sensus ApS 3. marts 2003 Sensus Braille version 4 (SB4) er et oversættelsessystem, der automatiserer oversættelsen fra almindelig tekst til og fra forkortet punktskrift. Forskellige versioner af Sensus Braille og dets forgænger, ForkBra, har udgjort en central del af produktionssystemet på Synscenter Refsnæs siden midten af 1980 erne. Formålet med denne artikel er at beskrive historien bag Sensus Braille, den nuværende status og perspektiverne i den fortsatte udvikling af systemet. Før selve beskrivelsen af Sensus Braille indeholder artiklen en kortfattet introduktion til punktskrift og forkortelse. Beskrivelsen af punktskrift og forkortelse er ikke fyldestgørende, og der henvises endvidere derfor til litteraturen i den efterfølgende litteraturliste. 1 Indledning Synscenter Refsnæs (tidligere Refsnæsskolen) har arbejdet med IT-baseret, automatiseret produktion af punktskrift siden midten af 1980 erne. Forfatteren udviklede det første danske PC-baserede oversættelsessystem i 1986/87 og har siden arbejdet tæt sammen med Synscenter Refsnæs på at udvikle punktskriftsystemer og oversættelsessystemer til at understøtte institutionens produktion af forkortet punktskrift. Det første oversættelsessystem, ForkBra, var i stand til at oversætte almindelig dansk tekst til forkortet punktskrift i en interaktiv proces med en meget høj grad af korrekthed. Ved hjælp af en kombination af regler og undtagelser kunne ForkBra således oversætte almindelig tekst til forkortet punktskrift med en korrekthed på mere end 99,6%. Ved at tilføje nye undtagelser til systemet kunne man opnå en endnu højere grad af korrekthed. Alle efterfølgende versioner er baseret på de oprindelige algoritmer, som dog er blevet løbende forbedret. Ligeledes er konceptet med regler og undtagelser fastholdt i alle senere versioner, idet især håndteringen af undtagelser er blevet forbedret betydeligt gennem årene. ForkBra var baseret på MS- DOS, det var temmelig langsomt, kunne ikke tilpasses individuelle behov og kunne alene producere 6-punkt. I begyndelsen af 1990 erne fulgte Sensus Braille version 1 (SB1), som var langt hurtigere og understøttede integration til en række 1

2 forskellige tekstbehandlingsprogrammer. SB1 var stadig et 6-punktsystem, og det blev især anvendt til at eksperimentere med oversættelse fra forkortet punktskrift til almindelig tekst. Med SB1 blev det klart, at 6-punkt punktskrift udgør et alvorligt problem i udvekslingen af tekstuel information mellem blinde og seende: Man kan oversætte fra almindelig tekst til forkortet punktskrift, men man kan ikke oversætte den anden vej. Dermed kan en blind elev i eksempelvis den danske folkeskole ikke anvende sit eget skriftsprog (forkortet punktskrift) hvis teksten efterfølgende skal deles med seende lærere og kammerater (for en overordnet diskussion af den samfundsmæssige betydning af punktskriften henvises bl.a. til [2]. Resultatet blev, at Synscenter Refsnæs udviklede et punktskriftsystem baseret på 8-punkt. Denne har siden givet anledning til en vis diskussion i blindekredse og blev først accepteret som en officiel standard af Det danske Punktskriftnævn i efteråret punktsystemet blev implementeret i SB2, som blev taget i brug på institutionen i foråret SB2 var et oversættelsessystem, som kunne oversætte almindelig tekst til forkortet punktskrift i enten 6- eller 8-punkt. Endvidere kunne SB2 oversætte forkortet 8-punkt til almindelig tekst. Endelig kunne SB2 oversætte både dansk og engelsk. På grund af problemerne med at holde løsningen opdateret i forhold til kommercielle tekstbehandlingsprogrammer blev det besluttet at gå tilbage til det oprindelige udgangspunkt og anvende almindelige tekstfiler. Tekst Tekst tekst Fuldtekst 8-punkt 6-punkt Figur 1: Primære processer i SB4 Synscenter Refsnæs siden slutningen af 1990 erne og understøtter bl.a. HTML filer, brugerdefinerede forkortelsesniveauer, svensk forkortelse, samt en løs integration til Windows miljøet. SB3 anvendes stadig til at producere den overvejende del af punktskriftmaterialet på Synscenter Refsnæs. I slutningen af 1990 erne besluttede Synscen- af at flytte fra den ter Refsnæs at ændre strategien og arbejde mod understøttelse af Windows platformen. I mange år havde de grafiske brugergrænseflader udgjort et stort problem for især blinde brugere, men nye skærmlæsere og den almindelige teknologiske udvikling betød, at det ikke længere gav mening alene at basere sig på MS-DOS. Resultatet var, at arbejdet med SB4 gik i gang. Den nuværende version af SB4 er en ren Windows applikation, som enten kan anvendes med sin egen brugergrænseflade eller som en service for andre programmer, herunder forskellige kommercielle tekstbehandlingsapplikationer. Desuden understøtter SB4 direkte dokumenter i forskellige formaterede formater, herunder HTML, XHTML og XML. Brugergrænsefladen er blevet intuitiv og programmet forudsætter ikke længere, at brugeren har kendskab til punktskrift. I skrivende stund understøtter SB4 dansk oversættelse fra almindelig tekst til forkortet punktskrift i 8-punkt og 6-punkt, og oversættelse fra forkortet 8-punkt til almindelig tekst. De øvrige sprogmoduler er pt. ved at blive implementeret (se i øvrigt afsnit 3 nedenfor). En af konsekvenserne tegnbaserede MS-DOS verden til Windows har været at ændre det underliggende tegnsæt. SB4 er i dag baseret på ISO (Latin 1) tegnsættet. Foruden konverteringen af den interne kode i oversættelsessystemet har dette bl.a. resulteret i udviklingen Windows TrueType fontene OctoBraille og OctoBrailleVisual (se bilag). Gennem hele forløbet er udviklingen af Sen- sus Braille blevet koordineret med de øvrige teknologiprojekter på Synscenter Refsnæs, herunder udviklingen af log-text og de forskellige kommunikationsprogrammer og Kravene om en mere fleksibel holdning til forkortelsesreglerne sammenholdt med den teknologiske udvikling generelt lagde grunden til SB3. SB3 har været anvendt på 2

3 skærmlæsere KomLog og WinLog. Det betyder bl.a., at de forskellige løsninger har anvendt fælles tegnsæt, samt at man har kunne anvende Sensus Braille fra log-text. 2 Punktskrift Punktskrift er et taktilt, symbolsk medium, som anvendes af synshandicappede til at læse og skrive. At mediet er taktilt betyder, at man udnytter følesansen til at opfatte de enkelte tegn, og en mekanisk, termisk eller elektromagnetisk proces til at gengive tegnene. At mediet er symbolsk betyder, at det består af en række symboler svarende til eksempelvis det danske alfabet. Gennem tiderne har man eksperimenteret med en lang række forskellige taktile skriftsystemer (fx. Boston tryk, Moon Systemet), men det globalt mest udbredte system er Braille systemet [5]. Braille systemet blev første gang introduceret af franskmanden Louis Braille i 1825 og Braille er i dag nærmest synonymt med punktskrift. Nedenstående illustration viser eksempler på forskellige punktskrifttegn: Figur 2: Eksempler på punktskrifttegn Med seks punkter er det muligt at repræsentere 64 forskellige tegn (2 6 ), hvoraf 63 er egent- stor, som ne- lige tegnkombinationer og det sidste er mellemrum (igen punkter).til sammenligning består de fleste vestlige tegnsæt af 256 forskellige tegn (2 8 ). Et punktskriftsystem, som på denne måde anvender punktfigurer med 6 punkter, kaldes for 6-punkt. I forhold til det almindelige, visuelle alfabet, er punktskriften fysisk meget denstående eksempelvis i naturlig størrelse viser: Det oprindelige punktskriftsystem har ændret sig meget lidt siden det først blev lanceret. I begyndelsen blev det især anvendt som et personligt redskab af blinde, men i løbet af de seneste år er punktskriftsystemet i en række lande blevet formaliseret af nationale punktskriftnævn. Foruden at formalisere punktskriften har disse nationale punktskriftnævn især påtaget sig at sikre, at de formaliserede regler blev overholdt (og fastholdt). Fra et IT-synspunkt er der gjort meget lidt for at tilpasse punktskriftsystemet til de teknolo- giske muligheder. I Danmark blev der foretaget mindre revisioner i begyndelsen af 1970 erne da de første IT systemet blev taget i brug. I begyndelsen af 1990 erne indførte man ligeledes enkelte revisioner af bl.a. de danske og engelske systemer for at tilgodese IT brugere. De officielle standarder er dog stadig i stor udstrækning baseret på den Louis Braille s oprindelige 6-punkt figur, og det danske 8-punkt system blev som nævnt først accepteret af Det danske Punktskriftnævn i efteråret punkt Det oprindelige punktskriftsystem består af to kolonner med hver tre punkter med følgende nummerering: é 1 Figur 3: 6-punkt figur

4 Hû û ê ükz i naturl* zøràlse. Figur 4: Punktskrift I naturlig størrelse Hvis en almindelig skønlitterær bog på 200 sider gengives i punktskrift på kraftigt papir fylder den let 8-10 ringbind. Nedenstående illustration viser de typiske fysiske mål for punktfigurer i 6-punkt: Bredde 6mm Figur bredde 4mm Linjeafstand 4mm Højde 6-punkt figur 6mm Figur 5: Fysiske dimensioner i 6-punkt Baseline 10mm Samtidig er taktil perception gennem fingrende temmelig langsom i forhold til visuel perception via øjnene. Hvor en seende læser normalt ikke har problemer med at læse ord i minuttet, læser den typiske punktlæser kun ca. 65 ord i minuttet. Blandt andet af disse årsager har man i de fleste lande indført forkortelser. I den danske punktskrift forkorter man eksempelvis hyppigt forekommende ord til et, to eller tre tegn. I andre ord forkorter man hyppigt forekommende orddele efter et komplekst regelsæt. Andre sprog, som anvender forkortelse, har tilsvarende, men ikke identiske, regler. Reglerne for forkortelse af en orddel er komplekse da de eksempelvis er bestemt af stavelsesdelingspunkter, orddelingspunkter, andre orddeles eventuelle præference i forhold til orddelen, udtalen, placering af orddelen i ordet (i begyndelsen, midten eller slutningen), om orddelen står foran en vokal eller om orddelen følger efter bestemte punkttegn. Der er mange fordele ved at anvende forkortelse: Antallet af tegn, som skal læses (eller skrives) reduceres med ca. en tredjedel, hvorved læsehastigheden øges tilsvarende. Endvidere reduceres det fysiske omfang af materialet tilsvarende og bliver derved lettere at transportere. Endelig tyder undersøgelser på, at det er lettere at lære og læse forkortet punktskrift end fuldskrift [6]. Nedenstående eksempler illustrerer hvorledes forskellige ord forkortes, idet der er anvendt parenteser til at angive forkortede orddele: Ord forår foregående bager bageren Forkortelse f(or)år fo(re)gå(en)(de) bag(er) ba(ge)r(en) Figur 6: Eksempler på forkortelser Med kun 64 forskellige tegn i 6-punkt er det nødvendigt at genbruge en lang række tegn. På dansk findes der som bekendt 29 små bogstaver, 29 store bogstaver, 10 cifre og en række sætningstegn og andre specialtegn. Dertil kommer 20 tegn til forkortelsesbare orddele, en række reserverede punktskrifttegn og nationale tegn fra især andre vesteuropæiske lande. For at løse disse problemer genbruger man derfor en række tegn: Man skelner eksempelvis ikke mellem store og små bogstaver med mindre det er meningsforstyrrende, man genbruger de første 10 bogstaver i alfabetet til at angive de 10 cifre, og man anvender en række særlige styretegn til at angive skift i betyd- 4

5 ningen af de efterfølgende tegn. Endvidere genbruger man alfabetets bogstaver som forkortelse af en række hyppigt forekommende ord. Nedenstående tabel illustrerer anvendelsen af bl.a. styretegn: Punkt Tegn Betydning a a a eller at ¾a (taltegn)a 1 a (opløsningstegn)a A b b eller b bliver w hv eller w hvad w (opløsningstegn)w W dsb (opløsningstegn)dsb DSB Figur 7: Eksempler på styretegn Problemet med at genbruge tegn til så mange forskellige formål er, at der ikke er et entydigt forhold mellem den almindelige tekst (fuldskrift) og punktskriften. Selvom man kan oversætte automatisk fra almindelig tekst til forkortet punktskrift, kan det ikke nødvendigvis lade sig gøre at oversætte automatisk fra forkortet punktskrift til fuldskrift punkt Som nævnt tog Synscenter Refsnæs i begyndelsen af 1990 erne initiativ til at udvikle et 8-punktsystem. De 8 punkter fremkommer ved at sætte to nye punkter under henholdsvis punkt 3 og punkt 6 i 6-punktfiguren: Figur 8: 8-punkt figur Ved hjælp af de 8 punkter er man i stand til at repræsentere 256 (2 8 ) forskellige tegn (255 egentlige tegn og mellemrum), og man har således at tegnsæt, som i omfang svarer til de tegnsæt, man anvender i den seende verden i vesten. Dermed er man i stand til at løse to væsentlige problemer fra 6-punkt systemerne: 1. Den manglende konsistens mellem almindelig tekst og forkortet punktskrift. 2. Den omfattende anvendelse af styretegn, som benyttes til at signalere forskellige betydninger af de samme tegn. Ved at udnytte 8-punktsystemet er det altså muligt at skrive oversættelsessystemer, som kan oversætte direkte mellem almindelig tekst og forkortet punktskrift uden informationstab, og samtidig undgår man at anvende særlige styretegn hver gang man skal angive eksempelvis tal, store bogstaver eller fremmede bogstaver. Nedenstående tabel illustrerer anvendelsen af 8-punkt: Punkt Tegn Betydning a A DSB DSB DSB a a eller at A A eller At Figur 9: Eksempler på 8-punkt Modstandere af det nye 8-punktsystem fremførte (og fremfører) på den anden side to primære argumenter: For det første at 8-punkt er 5

6 svær at læse og dermed nedsætter læsehastigheden og for det andet, at 8-punkt fylder (25%) mere når det udskrives på papir. Synscenter Refsnæs (og andre) har gennemført undersøgelser [7], som viser, at 8-punkt ikke har indflydelse på læsehastigheden. Den refererede undersøgelse konkluderer således, at der ikke er grund til at antage, at læserne foretrækker det ene system over det andet, at der ikke er nævneværdig forskel mellem de to systemer på læsehastigheden blandt langsomme og hurtige læsere, og at læserne i øvrigt ikke bemærker hvilket system de anvender. Den anden anke, at 8-punkt fylder mere når det udskrives på papir, er naturligvis korrekt. På den anden side distribueres den altovervejende mængde punktskrift elektronisk og læses på et punktskriftdisplay (fx. log-text), og i disse situationer har størrelsen ingen betydning. 3 Sensus Braille Sensus Braille version 4 (SB4) er et Windows-baseret oversættelsessystem, som er delt i to: Oversættelsesbiblioteket og brugergrænsefladen: Brugergrænseflade SB4-GUI Oversættelsesbibliotek SB4-lib Figur 10: SB4 Arkitektur Anden applikation (Word, Internet Explorer) 3.1 Oversættelsesbiblioteket Oversættelsesbiblioteket (SB4-lib) er et generelt programbibliotek, som kan anvendes af andre applikationer (fx. tekstbehandlingsprogrammer, internet browsere, skærmlæsere) til at oversætte mellem almindelig tekst og forkortet punktskrift i enten 6- eller 8-punkt format. SB4-lib kan læse og skrive almindelige tekstfiler samt taggede filer, herunder filer i XML, HTML og XHTML. Desuden accepterer SB4-lib almindelige tekststrenge, og kan således anvendes til at oversætte dynamiske tekststrenge, eksempelvis mellem en skærmlæser og en internet browser til automatisk at forkorte den tekst, som modtages i browseren før den præsenteres for brugeren på vedkommendes punktskriftdisplay. Understøttelsen af de forskellige tekstbaserede tagging standarder betyder, at man kan genbruge dokumenternes oprindelige strukturelle formatering i forbindelse med produktion af punktskrift. Standarder som HTML og XML anvendes normalt til at beskrive et dokuments struktur, herunder rækkefølgen af de enkelte elementer i dokumentet og deres indbyrdes hierarki. Således opmærkes eksempelvis overskrifter og underoverskrifter, tabeller, citater og billedreferencer, idet selve præsentationen af dokumenternes ultimativt overlades til brugeren. Ved at knytte et såkaldt style sheet til dokumentet kan man bestemme hvorledes de enkelte elementer skal præsenteres, og man kan endda anvende medie-afhængige style sheets, således at et dokument præsenteres forskelligt alt efter om det gengives i en internet browser på en skærm, som et trykt dokument på papir, som syntetisk tale eller i punktskrift. Langt de fleste moderne tekstbehandlingssystemer er i stand til at læse og skrive dokumenter i et standardiseret tagging format, og man har derfor samtidig løst problemet med at holde oversættelsessystemet opdateret i forhold til forskellige kommercielle dokumentformater. De centrale dele af oversættelsessystemet er fortsat baseret på en kombination af regler og undtagelser. Reglerne anvendes til at håndtere ca. 97% af samtlige ord, og undtagelserne sikrer, at oversættelsens korrekthed nærmer sig 100% (99,6% i gennemsnit på en tilfældig tekst). Reglerne bygger på en række antagelser om de forskellige sprog. En regel i det 6

7 danske sprog anvendes eksempelvis til at bestemme stavelsesdelingspunkter i et ord. Som udgangspunkt skal man på dansk altid forkorte den bageste af to mulige orddele, dog uden at komme på tværs af et stavelsesdelingspunkt (der er også undtagelser for dette, se nedenfor). Når denne regel anvendes, forkortes ord som bager og bageren korrekt til hhv. bag(er) og ba(ge)r(en). I dette tilfælde medfører den pågældende regel, at bageren ikke forkortes forkert til bag(er)(en) da (er)- orddelen ikke må forkortes hvis den står foran en vokal. Tilsvarende forkortes ordet foregående korrekt til fo(re)gå(en)(de). Reglen betyder dog også, at et ord som forening forkortes forkert til fo(re)ni(ng) og ikke som korrekt til f(or)eni(ng). Et andet tilsvarende problem har med (sk) og (st) orddelene at gøre. Normalt har disse præference, også selv om det betyder, at man kommer på tværs af et stavelsesdelingspunkt. Man må dog ikke komme på tværs af et orddelingspunkt i et sammensat ord. Uheldigvis anvendes bogstavet s ofte som bindelyd på dansk mellem to ord i et sammensat ord, ligesom der findes mange andre sammensatte ord, hvor det ene ord ender på s og det andet begynder med enten k eller t. Resultatet er, at ord som isklump og isterning forkortes forkert til henholdsvis i(sk)lump og i(st)(er)ni(ng). Løsningen på denne type problemer har fra starten været at indføre undtagelser. I begyndelsen fandtes disse kun for hele ord, således at man eksempelvis var nødsaget til at medtage for ening, for eninger, for eninger, husmoderfor ening, etc. i undtagelseslisten. Siden indførtes såkaldte strenge, der er fragmenter af ord med undtagelser. Med strenge kan man nøjes med at medtage for ening en enkelt gang. Forkortelsesbiblioteket indeholder en række tabeller med sådanne undtagelser, herunder en undtagelsesliste (hele ord), en strengliste (fragmenter af ord), prioriteter (særlige orddele med prioritet) og akonymer (alm. forkortelser, som skal angives specielt i punktskrift). Da der med den seneste revision af den danske punktskrift blev indført uoverensstemmelse mellem 6-punkt systemet og det på det tidspunkt uofficielle 8-punktsystem og bl.a. en række såkaldte højretegn (orddelsforkortelser, som kun har punkter i højre søjle i punktfiguren (an), (be), (ke), (le)) forsvandt fra 6-punkt systemet, indeholder oversættelsesbiblioteket endvidere tabeller til at håndtere disse undtagelser. Oversættelsesbiblioteket gør det endvidere muligt at oversætte til forskellige forkortelsesniveauer eksempelvis fuldtekst, lille forkortelse og stor forkortelse på dansk; og Grade 1, Grade 2 Beginner, Grade 2 Intermediate og Grade 2 på engelsk, samt til løbende at skifte mellem de forskellige forkortelsesniveauer gennem en tekst. Mulighederne for at brugeren selv kan definere sit forkortelsesniveau er bevaret, således at man eksempelvis kan tilføje nye ord og orddele med fast forkortelse, eller fjerne ord og orddele med fast forkortelse. Sidstnævnte mulighed har især anvendelse i forbindelse med produktion af punktskriftmateriale, som skal anvendes til undervisning i punktskrift. I skrivende stund er de tre danske oversættelsesmoduler medtaget i oversættelsesbiblioteket. Man kan således oversætte fra almindelig tekst til 8-punkt punktskrift, fra almindelig tekst til 6-punkt punkskrift og fra 8-punkt punktskrift til almindelig tekst. De engelske og svenske oversættelsesmoduler er gjort klar til integration, men mangler at blive endelig indarbejdet i oversættelsesbiblioteket. Når dette er sket vil man, foruden at kunne oversætte tekster på de pågældende sprog, kunne skifte sprog gennem et dokument eller sikre, at fremmedsprog bliver mærket korrekt. Dette skift kan eksempelvis styres af de sprog-tags, som normalt indsættes af et tekstbehandlingssystem. Det vil endvidere være enkelt at tilføje nye sprog (eksempelvis tysk) til oversættelsesbiblioteket. Som noget helt nyt giver oversættelsesbiblioteket mulighed for at angive særlige elementer i et dokument, som skal håndteres anderledes end de normale punktskriftregler foreskriver. Det drejer sig bl.a. om poesi og matematik. 7

8 3.2 Brugergrænsefladen Brugergrænsefladen (SB4-GUI) er en Windows applikation, som gør brug af oversættelsesbiblioteket. Ved hjælp af SB4-GUI vil de fleste være i stand til at åbne et tekstdokument, oversætte det til forkortet punktskrift og gemme eller udskrive resultatet. Nedenstående illustration viser brugergrænsefladen til SB4: Figur 11: Brugergrænsefladen til SB4 SB4-GUI indeholder endvidere almindelige tekstbehandlingsfunktioner således at man kan redigere i dokumenter (almindelig tekst eller forkortet punktskrift), kopiere og indsætte tekst. Endelig indeholder SB4-GUI en lang række funktioner til at vedligeholde de forskellige tabeller i systemer, herunder tabellerne med faste forkortelser, undtagelses- og strenglisterne, prioritetslisterne, akronymlisterne og systemets forskellige import- og eksportfiltre. Import- og eksportfiltrene har været en integreret del af Sensus Braille siden den første version. Årsagen er, at der ikke er konsensus om placeringen af punktskrifttegn i de forskellige tegnsæt, og at man derfor ikke kan gå ud fra, at en bestemt tegnkode altid vil resultere i det korrekte punktskrifttegn på en printer eller et brailledisplay (fx. Braille Lite eller log-text). Ved hjælp af import filtre kan man importere tekst i et hvilket som helst 8-bit tegnsæt til oversættelsesystemet og ved hjælp af eksport filtre man konvertere resultatet til det ønskede tegnsæt på printeren eller brailledisplayet. Både oversættelsesbiblioteket og brugergrænsefladen er endvidere forberedt til 8

9 at kunne håndtere tekster i multi-byte tegnsæt, herunder tekster i Unicode. 4 Perspektiver Med Sensus Braille version 4 er vi tæt på at nå den oprindelige vision for punktproduktion: At sikre gnidningsløs integration mellem det almindelige visuelle skriftsprog og den taktile punktskrift. På den ene side er systemet effektivt og fleksibelt nok til at kunne understøtte arbejdsprocesserne i forbindelse med centraliseret produktion af punktskrift. På den anden side er brugerænsefladen til SB4 så simpel og intuitiv, at selv brugere uden viden om punktskrift kan producere forkortet punktskrift med et minimum af uddannelse. Muligheden for at integrere oversættelsesbiblioteket i andre applikationer som eksempelvis Microsoft Word betyder endvidere, at brugeren ikke behøver at fjerne sig fra sit primære arbejdsmiljø for at producere forkortet punktskrift i høj kvalitet. Vejen er dermed banet for at anvende SB4 som produktionsplatform til den centrale punktskriftproduktion på Synscenter Refsnæs, og på samme tid kan løsningen anvendes decentralt til bl.a. at lærere kan producere ad-hoc materiale i eksempelvis den danske folkeskole og gymnasieskolen; at blinde elever, som er integreret i uddannelsessystemet, selv kan oversætte almindelig tekst til forkortet punktskrift; at blinde elever kan skrive forkortet punktskrift og oversætte det til almindelig tekst til brug for deres seende lærere og kammerater. For at nå dette punkt arbejdes der i øjeblikket på at bringe systemet i en tilstand, hvor det kan distribueres, installeres og supporteres. De væsentligste udestående opgaver er følgende: Udvikling af en installationsprocedure og distributionsplatform (web eller CD ROM), så SB4 kan distribueres og installeres på en bred vifte af forskellige Windows-baserede computere (Windows 98, Windows NT, Windows ME, Windows 2000, Windows XP). Integration af de engelske og svenske oversættelsesmoduler. Indførelse af en niveau-opdeling i brugergrænsefladen til SB4, således at de avancerede funktioner til især manipulation af systemets tabeller skjules for den almindelige bruger. Integration af SB4 med Microsoft Active Accessibility, således at løsningen kan anvendes sammen med almindelige kommercielle skærmlæsere, herunder JAWS. Tilpasning af dokumentationen, således at den beskriver SB4. Dokumentationen beskriver i øjeblikket SB3. Dokumentationen bør både findes som et (elektronisk og trykt) dokument og som integrerede hjælpetekster i brugergrænsefladen). En række mindre fejlrettelser og justeringer til den seneste revision af 8- punktstandarden. 5 Om forfatteren Lars Ballieu Christensen (f. 1963) er konsulent med speciale i tilgængelighed og ITbaserede hjælpemidler til mennesker med særlige krav og behov. I 1986/87 udviklede han det første PC-baserede punktskriftoversættelsessystem i Danmark, og har siden beskæftiget sig med intensivt med informationsog telekommunikationsteknologi i relation til en række forskellige handicapgrupper. Lars har gennem tiden fungeret som rådgiver for bl.a. videnskabsministeriet, erhvervs- og økonomiministeriet, Dansk Center for Tilgængelighed og IT- og telestyrelsen, i spørgsmål om IT og handicap. Han er forfatter til en række artikler i danske og internationale medier og forelæser jævnligt på danske universiteter om web-tilgængelighed. 9

10 Lars er oprindeligt uddannet cand.comm. i datalogi og kommunikation fra Roskilde Universitetcenter (1987). I 1996 blev han tildelt Ph.D. graden i datalogi og kommunikation for sin afhandling Applying Information Technology as an Intelligent Interface for the Blinde. 6 Litteraturliste 1 Christensen, Lars Ballieu: Applying Information Technology as an Intelligent Interface for the Blind. Roskilde Universitetscenter, Christensen, Lars Ballieu: The Importance of Information Technology for Visually Impaired Children and Youngsters and the Expectations for Future Development, Proceedings of the European Conference of the ICEVI, Johansen, Folke: Sådan fik danske blinde et skriftsprog, Institut for blinde og svagsynede, Den danske punktskrift 1993, Det Danske Punktskriftnævn, World Braille Usage, UNESCO, Bruteig, Jan: Leseferdighet hos blinde som har lært punktskrift i voksen alder - Hvilken betydning kortskrift/fullskrift har for lesehastigheten, Statens Spesiallærerhøgskole, Rodney, Peter: 6/8 punkt vurderet i forhold til læsehastigheden, Refsnæsskolen, Bilag 1 OctoBraille 8-punkt tegnsæt/ (latin 1) 2 OctoBrailleVisual 8-punkt tegnsæt/ (latin 1) 3 Christensen, Lars Ballieu: The Importance of Information Technology for Visually Impaired Children and Youngsters and the Expectations for Future Development, Proceedings of the European Conference of the ICEVI,