Danske cannabisdyrkeres syn på legalisering af cannabis
|
|
- Oscar Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STOF nr. 19, 2012 Danske cannabisdyrkeres syn på legalisering af cannabis Måske er det ikke overraskende, at de fleste cannabisdyrkere går ind for en legalisering af cannabis. Men billedet ser mere broget ud, når der spørges til hvordan og for hvem cannabis skal legaliseres. Af ANNE-SOFIE CHRISTENSEN, VIBEKE ASMUSSEN FRANK & HELLE VIBEKE DAHL Denne artikel fokuserer på cannabisdyrkeres holdninger til legalisering af cannabis. Den bygger på 42 kvalitative interviews med cannabisdyrkere i Danmark. Måske ikke overraskende går langt de fleste personer, der deltog i interviewundersøgelsen ind for en legalisering af cannabis. Selvom denne gruppe generelt er for legalisering af cannabis, så ser billedet dog mere broget og komplekst ud, når der spørges ind til, hvordan og for hvem cannabis skal legaliseres. Interviewpersonerne består af 35 mænd og 7 kvinder, der spreder sig aldersmæssigt fra 18 til 71 år. De dyrker primært til eget forbrug, det vil sige fra et par planter i vindueskarmen til planter i baghaven. Enkelte af de interviewede havde dog mellem 50 og 100 planter. De har dyrket i kortere eller længere tid, og alle har på nær to et eget forbrug af cannabis. De kvalitative interviews rummer mange forskellige temaer, men i denne artikel fokuserer vi på holdninger til legalisering. De kvalitative interviews indgår som den ene del af et større projekt omkring cannabisdyrkning i Danmark: Projektet består også af et internet-baseret spørgeskema, som blev besvaret af 560 respondenter. Resultaterne fra spørgeskemaet kan læses i STOF nr. 15 og i Frank et al. (2012). I det følgende diskuteres cannabisdyrkernes holdning til legalisering af cannabis og deres begrundelser herfor. Vi har lyttet interviewene igennem med henblik på induktivt at sammenfatte cannabisdyrkernes syn på legalisering af cannabis. Vi fandt tre overordnede temaer i disse holdninger: civil ulydighed, statskontrolleret cannabis og legalisering af dyrkning af cannabis. Disse temaer vil vi gennemgå i denne artikel. Civil ulydighed En kerneproblematik for interviewpersonerne i undersøgelsen er, at de gør noget, der er kriminelt, hvad enten de ryger eller dyrker cannabis. Som Carsten på 66 år siger: Bagsiden af cannabisforbruget er den kriminalitet, der følger med Og det har jeg det skidt med. Den eneste måde man kan komme kriminaliteten til livs, omkring hashen i hvert fald, det er at legalisere den. Der bliver dyrket så meget, og det er rimelig god kvalitet. Så det kunne sagtens dække markedet, men det er ulovligt. Der er også mange, der siger, at det tør de ikke. 1
2 Selv er jeg også meget forsigtig med at dele ud. Det gør jeg kun til folk, jeg kender og er helt sikker på. Generelt betragter interviewpersonerne i undersøgelsen inklusiv Carsten ikke sig selv som kriminelle og synes grundlæggende ikke, de gør noget forkert i forhold til samfundet ved at ryge eller dyrke cannabis. Selvom de anerkender, at de formelt bryder loven, så ser de denne overtrædelse af loven som en uvæsentlighed. Det er civil ulydighed. Og jeg synes ikke, der er hverken hoved eller hale i lovgivningen, som Klaus på 41 år siger. Han bakkes op af Jens på 32 år: Dansk cannabispolitik er styret af moral, ikke af praktisk politik, og det kan virkelig irritere mig. Vi skal være så praktiske på alle andre områder, men lige her skal vi ikke. Jeg føler bestemt ikke nogen moralsk dårlig samvittighed over hverken at dyrke eller selv benytte cannabis. Lovgivningen er af den type, hvor der ikke er nogen ofre. Det er det, der er problemet. Moral lovgivning bryder jeg mig ikke om, så jeg opfordrer alle til civil ulydighed på området her. Den civile ulydighed bunder for det første i, at interviewpersonerne ser deres lovovertrædelse som offerløs, det vil sige, at deres lovovertrædelse ikke påvirker andre borgere negativt som sådan. Men også en holdning til, at den danske restriktive cannabispolitik skaber et hårdt kriminelt marked for salg af cannabis, som de ønsker at undgå. Jens fortæller videre: Der er skyderier i gaderne. Det vil jeg bestemt ikke støtte. Jeg opfordrer derfor alle til ikke at gå ud og købe på dét cannabismarked. I princippet kan jeg jo risikere at støtte en eller anden terrorgruppe et eller andet sted. Interviewet med Jens blev foretaget i februar I den periode var der jævnligt skyderier i København, der blev koblet sammen med cannabismarkedet, med opgør imellem bander om, hvem der skulle styre dette marked og ikke mindst markedets spredning efter lukningen af Pusher Street i Christiania (se også Møller 2011). Det at forbruge og dyrke cannabis begrunder informanterne således med for det første, at de mener, at lovgivningen er utidssvarende, og for det andet, at de ønsker at undgå et cannabismarked, som de anser som forbundet med mere alvorlig kriminalitet som fx bandeopgør og organiseret kriminalitet. Det er på denne baggrund, at de fleste går ind for en legalisering af cannabis. Men når vi spurgte ind til, hvordan legalisering af cannabis skulle foregå og for hvem, dukkede der forskellige ideer op. Statskontrolleret cannabis Én model, som mange informanter forslog, var en form for, hvad de kaldte statskontrolleret cannabis, med referencer til det vi ser i Holland med etableringen af coffee shops. Her kan alle over 18 år få lov til at købe en vis mængde cannabis og enten tage den med hjem eller ryge den i coffee shoppen. Ordningen har ændret sig siden etableringen i starten af 1970 erne, men princippet er det samme: Køb af cannabis til eget forbrug er legaliseret. Mads på 19 år fortæller om det, han kalder for Amsterdam-modellen: 2
3 Der er jo Amsterdam-modellen, og når man kigger på den, så synes jeg, den fungerer rigtig godt. Hele ideen med deres coffee shops og med, at man har en begrænsning på, hvor meget man må købe hver dag. Jeg har været der flere gange, og ja, det fungerer jo bare rigtig godt. Jesper på 43 år bakker dette op, også med referencer til de omkostninger, der er ved politikontrol, udgifter til domstole, fængsler og så videre: Der ville blive frigivet utrolig mange ressourcer, hvis man frigav hashen ligesom i Holland. Kriminaliseringen koster jo alt for mange penge. Man ville også komme den ulovlige handel til livs. Der ville selvfølgelig være mange pushere, som vil få ondt i pengepungen. De vil skulle til og ud og have noget arbejde for at kunne klare sig. Holdningerne til en form for legalisering af cannabis er således primært begrundet i, at man derved kan undgå kriminalisering af cannabisbrugere, men også undgå at bruge uhensigtsmæssigt mange ressourcer og penge på kontrolapparatet, det vil sige politi, rets- og fængselsvæsen. Legalisering af dyrkning af cannabis En anden model, som informanterne foreslår, er legalisering af dyrkning af cannabis. Faktisk synes langt de fleste informanter, at hjemmedyrkning af cannabis burde legaliseres. Som Ivan på 25 år siger: Det er jo ikke farligt eller noget, sådan som alkohol. Legaliseringen må dog foregå inden for bestemte rammer, foreslår de fleste. Især fremhæves det at dyrke til eget forbrug og ikke i kommercielt øjemed som væsentligt. For eksempel siger Peter på 71 år: Altså, man må ikke dyrke så meget, så man kan sælge af det. Men man må gerne dyrke til eget forbrug efter min mening. Det er absolut fornuftigt. Så betaler man jo heller ikke penge til alle de led, der er, både dyrkere og mellemmænd og hashhandlere. Eva på 63 år har en lignende pointe: Jeg kan godt forstå, at det ikke skulle være tilladt at dyrke med salg for øje. Det skulle kun være tilladt at dyrke til eget forbrug. Så det er klart, at det er ulovligt at dyrke i et helt hus, men fordi man havde en 4-5 cannabisplanter i sit eget hus det skulle altså ikke være ulovligt. Legalisering af dyrkning af cannabis mener informanterne således skal være inden for bestemte rammer, der lidt uspecifikt defineres som til eget forbrug og ikke til videre salg. Legaliseringens begrænsninger Informanterne har allesammen holdninger til, hvem som kan dyrke eller købe cannabis, hvis den legaliseres. For eksempel siger Poul på 59 år, om hvem der kan købe eller dyrke og hvordan: Jeg synes, at man skal være fyldt 21 år, og ikke være alt for sindssyg havde jeg nær sagt. Man må ikke være psykisk ustabil eller have psykiske skavanker. Man skal kun kunne købe til eget forbrug med sit personnummer. Man skal ikke kunne købe mere end 5 eller 10 gram. Og jeg kunne da godt tænke mig, at det ikke var ulovligt at dyrke til eget forbrug. 3
4 Poul er inde på, at både alder og helbred skal spille en rolle for, om man kan købe eller dyrke cannabis. Ligesom han er inde på et loft for, hvor meget der kan købes ad gangen. Hvor mange planter, man kan dyrke for at dyrke til eget forbrug, kommer han ikke ind på. Men ovenfor nævnte Eva for eksempel 4-5 planter. Poul er ikke den eneste, der bekymrer sig om, hvem der bruger cannabis, hvis det legaliseres. Alle informanterne er bevidste om, at cannabisbrug kan have skadelige effekter. Ikke nødvendigvis fordi de mener cannabis er skadeligt i sig selv, men fordi det kan bruges på uhensigtsmæssige måder. For eksempel siger Rolf på 42 år: Om cannabis er skadelig eller ej, det kan man ikke sige. Man kan kun sige, at bliver cannabis brugt i den rigtige sammenhæng, er det et godt stof, brugt i en dårlig sammenhæng er det et dårligt stof. Man kan sige, at for en samling fanger i et åbent fængsel, som skal have tiden til at gå så nemt som muligt og skal kommunikere pænt med hinanden, altså være sociale, der er det et godt stof. For fire unge mennesker, der ikke gider gå i skole og sidder hjemme på værelset og ryger dagen lang, der er det et dårligt stof. Det skal sættes ind i en sammenhæng, hvis du forstår Generelt ser informanterne ikke cannabis som hverken skadeligt eller gavnligt i sig selv, men at det handler om den konkrete situation, hvori cannabis bruges og af hvem. Flere fremhæver dog dette som en udfordring i forhold til legalisering. Afrunding Interviewpersonerne i undersøgelsen ser ikke sig selv som kriminelle og synes grundlæggende ikke, at de gør noget forkert i forhold til samfundet ved at dyrke cannabis; de udøver civil ulydighed. Selvom de anerkender, at de formelt er lovbrydere, så ser de deres forbrydelse som værende offerløs. Samtidig synes mange af dyrkerne, at dansk cannabispolitik skaber illegale markeder, der kan få uheldige konsekvenser i form af skyderier i gaderne. Da de lægger afstand til det illegale marked, mener de også, at de indirekte gør samfundet en tjeneste ved ikke at fodre det marked. Legalisering af cannabis kan have mange forskellige udformninger i praksis, og der er langt fra enighed blandt informanterne. Nogle informanter taler om en statskontrolleret form for legalisering, mens andre mener, at det er selve dyrkningen af cannabis til hjemmebrug, der skal legaliseres. Langt de fleste informanter er enige om, at cannabis ikke skal frigives kommercielt; man skal ikke tjene penge på cannabis. Mange af informanterne er dog inde på forskellige bekymringer og forbehold i forbindelse med en eventuel legalisering alder og psykisk helbred er blandt de faktorer, som nogle af informanterne finder vigtige at tage højde for ved en legalisering. Disse informanters holdninger til legalisering er ikke i overensstemmelse med den generelle politiske holdning i Danmark. Debatten om legalisering af cannabis har været oppe at vende i dansk politik mange gange, senest i efteråret Det er en debat, der er fyldt med ofte ophedede holdninger og overbevisninger enten for eller imod. Men informanternes holdninger kan ses andre steder og bruges også af andre i politiske sammenhænge. Således ændrede Schweiz fra første januar 2012 lovgivningen vedrørende hjemmedyrkning af cannabis: Det er nu tilladt at dyrke op til fire cannabisplanter per person i en husstand, hvis hver person dyrker sine egne cannabisplanter. En 4
5 vægtig politisk begrundelser herfor var netop at fjerne de illegale markeder, som handlen med den illegale cannabis fører med sig. FORFATTERE ANNE-SOFIE CHRISTENSEN ANTROPOLOG, PH.D., ADJUNKT VIBEKE ASMUSSEN FRANK ANTROPOLOG, PH.D., CENTERLEDER HELLE VIBEKE DAHL ETNOGRAF, ADJUNKT ALLE TRE CRF LITTERATUR Dahl, H.V., Frank, V.A. & Villumsen, S.: Hjemmedyrket Cannabis dyrkernes egne erfaringer og perspektiver. STOF nr. 15, 2010, Dahl, H.V. & Frank, V.A.: Medical marijuana exploring the concept in relation to small scale cannabis growers in Denmark. Decorte, T., Potter, G. & Bouchard, M. (red): World Wide Weed: Global Trends in Cannabis Cultivation and Control. London: Ashgate, 2011, Frank, V.A., Christensen, A.S., Villumsen, S. & Dahl, H.V.: Cannabis dyrkning i Danmark. I Cannabis i Danmark - forbrug, interventioner og marked. Aarhus Universitetsforlag, (Samfund og Rusmidler). Møller, K.: Bandekriminalitet - Indkomstgenerering og (a)socialisering. Jacobsen, M.H. (red): Skyggeland, 2012,
Hjemmedyrket Cannabis
STOF nr. 15, 2010 Hjemmedyrket Cannabis dyrkernes egne erfaringer og perspektiver I 2008 påbegyndte CRF et forskningsprojekt om, hvad der får folk til at trodse forbuddet mod cannabisdyrkning. For første
Læs mereCANNABISDYRKNING I DANMARK
22. JUNI 2010 CANNABISDYRKNING I DANMARK HELLE VIBEKE DAHL præsen TATION 1 22. JUNI 2010 BAGGRUND OG FACTS Cannabis : Botanisk artsbetegnelse omfattende Indica, Sativa og Ruderalis Samlebetegnelse for
Læs mereForandring i fængslet hvorfor og hvordan?
STOF nr. 23, 2014 Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Der er ca. 4.000 indsatte i de danske fængsler. Ca. 60 % af alle indsatte har haft et forbrug af illegale stoffer og/eller
Læs mereHash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!
STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING
Læs mereIndsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler
Indsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler va@crf.au.dk Baggrund Deltagere: 2 lukkede og 2 åbne fængsler Øget behandlingsindsats siden 2003 Behandlingsgaranti for indsatte stofbrugere
Læs mereUndersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro
1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum
Læs mereBeroligende middel: Cannabis
Beroligende middel: Cannabis Sammenfatning Nuværende hollandsk Cannabis Politik Hvad sker der af nyt inden for forebyggelse og behandling Generelle bemærkninger om legalisering Nyere brugere, daglige
Læs mereSagsnr Bilag 1 Notat til indstilling, afkriminalisering af hashhandlen i København. Dokumentnr.
07-09-2009 Bilag 1 Notat til indstilling, afkriminalisering af hashhandlen i København Baggrund Socialudvalget har på sit møde d. 17. juni 2007 bedt Socialforvaltningen om at udarbejde et eller flere forslag
Læs mereFrihed og grænser. Hvor mange bliver mobbet på de sociale medier? Og hvem gør noget ved det? Hvad må man sige til piger? Hvor går grænsen?
Hvor mange bliver mobbet på de sociale medier? Og hvem gør noget ved det? Hvad må man sige til piger? Hvor går grænsen? Hvad er DF og Enhedslistens mening om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år?
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs merePårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse
Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer
Læs mereForandring i fængslet hvorfor og hvordan? Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Hvad er en behandlingsafdeling?
Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? Stofbehandling er blevet en fast del af fængslernes behandlingstilbud. Hvad mener de indsatte om det?
Læs mereTransskribering af interview med tidligere fængselsindsat
Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren
Læs mereEn rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.
En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs merePersonlig stof- og alkoholpolitik
Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og
Læs mereGadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro
Gadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro En historie om respekt Hakan Kalkan, Ph.d. stipendiat Sociologisk Institut, Københavns Universitet . Hvad driver de unge mænd fra udsatte boligområder ind i gadekulturen?
Læs mereFørste led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper
Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens
Læs mereUngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014
1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B-C fra Folketingets Retsudvalg den 8. november 2018
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Freia Kirkeskov-Hansen Sagsnr.: 2018-0035-0068 Dok.: 883797 UDKAST TIL TALE til brug
Læs mereCANNABISDYRKNING I DANMARK
CANNABISDYRKNING I DANMARK VIBEKE ASMUSSEN FRANK CENTERLEDER CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING VA@CRF.AU.DK ptati R Æ SON E 1 INDHO LD Introduktion til og ba ggrund for proje kte t Projektets resulta ter Opsa
Læs mereDILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE
Dette er et dilemmaspil, hvor I skal gætte hinandens svar på spørgsmål og dilemmaer om pengespil. Gennem diskussioner og gæt, får de unge fokus på deres egne og kammeraternes spillevaner og holdninger.
Læs mereUndervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg
Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereSelvmedicinering i det skjulte
STOF nr. 16, 2010 Selvmedicinering i det skjulte Cannabisdyrkere fortæller om bevæggrunde og anvendelse i CRF s anonyme undersøgelse om hjemmedyrkning. AF HELLE VIBEKE DAHL & VIBEKE ASMUSSEN FRANK I sidste
Læs mereBILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15
BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereSelvmedicinering i det skjulte Cannabisdyrkere fortæller om bevæggrunde og anvendelse i CRF s anonyme undersøgelse af hjemmedyrkning.
rygeren Selvmedicinering i det skjulte Cannabisdyrkere fortæller om bevæggrunde og anvendelse i CRF s anonyme undersøgelse af hjemmedyrkning. AF HELLE VIBEKE DAHL & VIBEKE ASMUSSEN FRANK I sidste nummer
Læs mereJeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer
Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Kræftens Bekæmpelses forsigtighedsprincip. Og om E cigaretter som lægemiddel KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER På KBs hjemmeside
Læs mereBilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.
Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten
Læs mereInterviewguide. - af tidligere kriminelle
Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi
Læs mereBilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014
Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014 M = Moderator Gruppemedlemmerne er nævnt som respondenter. Vores egne kommentarer, til det vi observerer, er markeret med parenteser. Moderator
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereEffekt af nedsættelse af promillegrænsen
Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen
Læs mere9. klasses-undersøgelse
9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereNedenstående tabel viser elementerne i forsøget med kontrolleret legalisering af hash i København. De enkelte elementer uddybes efter tabellen.
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Bilag 2b Københavnermodel for 3-årigt forsøg med kontrolleret legalisering af hash Nedenstående tabel viser elementerne i forsøget med kontrolleret legalisering
Læs mereDet er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)
1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet
Læs mereCANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk
CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller
Læs mereAnbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker
Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk
Læs mereRisikoungdom. v/rådgivende Sociologer
Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet
Læs mereEU patentdomstolen og dens konsekvenser
EU patentdomstolen og dens konsekvenser DVCA den danske venture- og kapitalfondsforening, har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt ledelsen i virksomheder, der har modtaget risikovillig kapital,
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereNår man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereLokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10
Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereTale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016
Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling
Læs mere"Verdens bedste bilister": Spirituskørsel, risikoadfærd og selvfremstillinger. Lars Fynbo
"Verdens bedste bilister": Spirituskørsel, risikoadfærd og selvfremstillinger Lars Fynbo Data og fokus Kvalitative interview med 25 dømte spiritusbilister Data og fokus Kvalitative interview med 25 dømte
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mere1Unge sportudøveres prioritering og planlægning
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer
Læs mere10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?
10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion 5 Spørgeteknik Dias 1/11 Spørgeteknik Formålet med denne lektion er at forstå værdien af at stille gode og nyttige spørgsmål at kende forskel på nyttige og unyttige spørgsmål at øve at stille nyttige
Læs mereHVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning
HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse
Læs mereSpørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger
Spørgeskema Undersøgelse af vaner og holdninger Målet med undersøgelsen er, at eleverne får indblik i andre personers trafikadfærd og de holdninger og vaner, der ligger til grund herfor. Med undersøgelsen
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereUnge - køb og salg af sex på nettet
Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret
Læs mereEn håndsrækning til læreren
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs mereForventninger til mænd
Forventninger til mænd ANTAGELSER OG BEGRÆNSNINGER IFT. MÆNDS SUNDHED ILJA SABAJ-KJÆR, SOCIOLOG SABAJ.KJ@GMAIL.COM Kvalitativ undersøgelse Interviews med faglærte mænd fra: Fem virksomheder Et jobcenter
Læs mereUnges holdning til køb og salg af sex
Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereBilag 1: Interviewguide:
Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker
Læs mereDET HAR GJORT INDTRYK
STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV
Læs merePårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereVigtige Personer i mit Liv (VIPIL)
Vigtige Personer i mit Liv (VIPIL) Dette spørgeskema drejer sig om dine relationer til vigtige personer i dit liv: din mor, din far og dine nære venner. Læs instruktionen til hver del omhyggeligt igennem.
Læs mereEvaluering af SSP dagen elev 1
Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte
Læs mereVI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING
VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om digital mobning. Vi kommer omkring - Kendetegn og konsekvenser ved digital mobning Hvad kendetegner mobning
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereRadikal Ungdom mener:
Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -
Læs mereDILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE. Jeg b de p g lån. n e. e, jeg. får e af m. r d. in fa m. g spil. ilie, v. r de g bru. ke p på sp. an e.
DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE 5 A. Jeg b ru tjene ger kun de p enge B. Je r., jeg g lån får e ller eller er penge andr af m e. C. Je in fa m g spil ilie, v enne ler fo D. Je r r de peng g bru e,
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereBilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereErhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.
Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk
Læs mere2. Metode Teori Analyse Diskussion Konklusion Litteraturliste...4
Kriminalitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning.....1 2. Metode..2 3. Teori... 2 4. Analyse.3 5. Diskussion..4 6. Konklusion.4 7. Litteraturliste...4 Indledning Lovgivning er et vigtigt redskab for at kunne
Læs mereEtisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek
Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige
Læs mereKlik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema
VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en
Læs mereTOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL
TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den
Læs mereDer er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.
Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord
Læs mereUndersøgelsen Ældre og Ensomhed
Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og
Læs mere16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.
1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage
Læs mereBilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:
Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereI denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer
I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. Der har deltaget 848 personer i undersøgelsen.
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere
Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem
Læs mereInterviews i forbindelse med observationer:
Interviews i forbindelse med observationer: Lørdag d. 10. maj 2014 Alle interviews er foretaget på hjørnet mellem Istedgade og Viktoriagade og er foretaget af én interviewer, Mennan. Interview 1: Interviewpersonerne
Læs mereDÅRLIGT SELSKAB og GODE VENNER
DÅRLIGT SELSKAB og GODE VENNER Brud og kontinuitet i unges venskaber efter stofbehandlingen Maria Dich Herold mdh.crf@psy.au.dk 1 UNGE, VENNER OG STOFBRUG Lineær udviklingsorientering: Barn ung voksen
Læs mereEn håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder
2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian
Læs mereGlæden ved at kvitte cannabis
Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mere