Rehabilitering. Sammenhæng og kvalitet for patienter. et ligeværdigt samarbejde
|
|
- Marianne Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rehabilitering Sammenhæng og kvalitet for patienter et ligeværdigt samarbejde 1
2 REHABILITERING Sammenhæng og kvalitet for patienter Danske Patienter, februar 2009 Udarbejdet af Danske Patienters faglige netværksgruppe om genoptræning og rehabilitering Kan downloades fra: eller rekvireres fra: Danske Patienter Nørre Voldgade København K Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design Medlemmer af Danske Patienter: Astma-Allergi Forbundet, Colitis-Crohn Foreningen, Danmarks Lungeforening, Dansk Epilepsiforening, Dansk Fibromyalgi-Forening, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Nyreforeningen, Parkinsonforeningen, Scleroseforeningen Sjældne Diagnoser.
3 Indledning Danske Patienter vil med dette indspil sætte fokus på, hvordan rehabilitering kan få en mere central plads i det danske sundhedsvæsen, til gavn for patienter og i sidste ende for den samlede samfundsøkonomi. 1,5 mio. danskere lider i dag af en kronisk sygdom, og dette antal vil efter alle prognoser, stige dramatisk allerede indenfor de kommende 10 år. Således har en stor og voksende gruppe af danskerne behov for behandlingsydelser fra sundhedsvæsenet, og forskellige grader af egenomsorg og egenbehandling gennem hele deres liv. Derfor efterspørger patienter i dag et sundhedsvæsen, der i langt højere grad end i dag, fokuserer på sygdomsforløb, som del af den enkeltes livsforløb, hvor sundhedsydelser imødekommer den enkeltes behov og tilpasses den enkeltes ressourcer. Rehabilitering rummer potentialet til at imødekomme patienternes behov, hvor høj faglighed, sammenhæng og inddragelse er i fokus. Derfor skal der ske en målrettet indsats for at rehabilitering kommer til at få en mere central forankring i sundhedsvæsenets lovgrundlag, organisering og finansiering. Danske Patienter opstiller med dette indspil 9 krav til rehabilitering for, at potentialet i rehabilitering kan foldes ud til samlet gavn for patienterne og samfundet. 3
4 Patienternes 9 krav til rehabilitering 1 Alle 2 En 3 Rehabilitering 4 Rehabiliteringsindsatser 5 Rehabiliteringsindsatser 6 Rehabiliteringstilbud 7 Forskning 8 Alle 9 Rehabilitering patienter med et rehabiliteringsbehov skal sikres en rettidig rehabiliteringsindsats gennem hele patientforløbet rehabiliteringsplan skal tilrettelægges individuelt i et ligeværdigt samarbejde mellem behandler, patienten og pårørende, når dette er ønsket af patienten forudsætter tilgang til en bred vifte af forskellige faglige kompetencer skal differentieres, så de modvirker skabelse af ulighed skal være let tilgængelige for alle skal i mødekomme både mulighed for høj grad af egenbehandling og egenomsorg samt tilbud om støtte og omsorg i og dokumentation af rehabilitering skal intensiveres med et rehabiliteringsbehov skal have tilbud om en forløbskoordinator skal omfatte information om alternativ behandling 4
5 Baggrund Der er solid dokumentation for, at rehabilitering øger patienttilfredshed, giver bedre behandlingseffekter og hermed har indbygget en potentiel samfundsøkonomisk gevinst. Derfor er der i Danmark en stigende interesse fra både borgere, fagfolk og politikere for rehabiliteringsbegrebet og dets praksis. Rehabilitering er ikke en fast defineret ydelse, men rummer mulighed for en bred vifte af indsatser, som skal tilpasses den enkeltes behov. En rehabiliteringsindsats kan fx omfatte fysisk træning, psykologhjælp, arbejdsmarkedsrelateret støtte og/eller deltagelse i et patientuddannelsesforløb. Rehabilitering bygger på inddragelse af patientens og de pårørendes ressourcer i det samlede forløb. Rehabilitering rummer indsatser baseret på viden og målretter sig patientens hele livssituation med det formål, at patienten opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering bygger på ligeværdighed mellem behandler og patient. Dermed inkluderer rehabilitering de helt centrale kvaliteter, som patienter på tværs af diagnoser efterspørger. Men rehabiliteringsindsatsen i Danmark er langt fra systematisk udviklet og udbredt. Der mangler bl.a. viden, lovforankring og finansiering. 5
6 Rehabilitering set fra patienternes perspektiv 1 Alle patienter med et rehabiliteringsbehov skal sikres en rettidig rehabiliteringsindsats gennem hele patientforløbet Rehabiliteringsbegrebet skal præciseres og forankres i en sammenhængende lovgivning på tværs af myndigheder og udfører Alle med et rehabiliteringsbehov skal have en rehabiliteringsplan ved diagnosetidspunktet, som justeres efter deres behov gennem forløbet Der skal afsættes ressourcer målrettet implementering af rehabiliteringsindsatser En meget stor del af mennesker med en kronisk lidelse eller en lidelse, som strækker sig over længere tid, oplever problemer og senfølger, som kræver rehabilitering. Et rehabiliteringsbehov er ikke statisk, men skal løbende vurderes i relation til patientens sygdomsforløb i sammenhæng med patientens livsforløb. Derfor skal den første rehabiliteringsplan udarbejdes fra diagnosetidspunktet. Planen skal løbende evalueres og justeres i forhold til evt. nye behov og rette sig mod fysiske, psykologiske og sociale funktionstab. Herunder skal mere eksistentielle problemstillinger inddrages, bl.a. i forhold til døden, begrænsning af frihed mv., da disse problemstillinger for mange patientgrupper har afgørende betydning for deres livskvalitet i faser af et sygdomsforløb. Rehabiliteringsindsatsen kræver et tæt samarbejde mellem region, kommune, praksissektoren og evt. andre involverede aktører, og at der afsættes midler direkte til rehabiliteringsindsatser. En af forudsætningerne for dette er en 6
7 klar ansvarsfordeling i forhold til de opgaver, som hører til den samlede rehabiliteringsindsats. Dette vil mindske incitamenter for kassetænkning og forebygge, at der opstår gråzoner, hvor ingen for alvor føler ejerskab over for rehabiliteringsforløbene, hvilket ikke er til gavn for patienterne. Der er derfor behov for en præcisering af rehabiliteringsbegrebet og en sammenhængende forankring i lovgivning, som kan sikre rehabilitering som en patientrettighed, på tværs af myndigheder og forvaltninger. 2 En rehabiliteringsplan skal tilrettelægges individuelt i et ligeværdigt samarbejde mellem behandler, patienten og pårørende En rehabiliteringsplan skal udarbejdes individuelt Sundhedspersonalet skal sikres kompetencer som kan understøtte inddragelse af patient og pårørende gennem åben og respektfuld dialog Det skal være en rettighed for patienten, at pårørende bliver inddraget aktivt i rehabiliteringsforløbet Et sygdomsforløb er altid en del af den enkeltes livsforløb. Rehabiliteringsindsatser skal altid tilrettelægges individuelt og med fleksibilitet til at i mødekomme det enkelte menneskes behov. Derfor skal rehabiliteringstilbud altid udvikles gennem åben og respektfuld dialog, hvor patienten indgår som en ligeværdig og central aktør i sit eget forløb. Det fordrer bl.a., at personale sikres kompetencer til at indgå i et ligeværdigt samarbejde med patienten og de pårørende. Netværk har en uvurderlig betydning for mange patienter. Et stabilt og støttende netværk har direkte betydning for både overlevelse og livskvalitet for mange patientgrupper. Derfor skal rehabiliteringsplaner inddrage pårørende, når dette er ønsket af patienten. 7
8 3 Rehabilitering forudsætter tilgang til en bred vifte af forskellige faglige kompetencer Rehabiliteringstilbud skal organiseres omkring tværfaglige teams Tværfaglige team skal organiseres så de følger patientens forløb på tværs af sektorer Patienter med et længerevarende eller et kronisk sygdomsforløb kan have behov for mange forskellige indsatser, der strækker sig fra fysisk vedligeholdelses- og genoptræning til psykologiske problemstillinger samt livsstils- og arbejdsmarkedsrelateret støtte. Rehabilitering forveksles ofte i den politiske debat med genoptræning, som er et langt mere entydigt begreb med organisatorisk forankring og lovberammede rettigheder. Rehabilitering er imidlertid mere end genoptræning. Rehabilitering kan ikke afgrænses til en bestemt sektor eller faggruppe, men skal omkranse et fuldt patientforløb, som oftest vil inkludere en række fagfolk, forskellige institutioner, herunder specialiserede rehabiliteringsinstitutioner, hospital, egen læge og et kommunalt tilbud. Der kan derfor ikke gives et entydigt og snævert afgrænset billede af et rehabiliteringsforløb. En forudsætning for realisering af en individuelt tilrettelagt rehabiliteringsplan, er tilgang til en bred vifte af forskellige faglige kompetencer, og en organisatorisk udvikling, som understøtter samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper. Rehabiliteringsindsatser skal ligeledes ses i relation til tilgrænsende indsatser som fx vedligeholdende træning. 8
9 4 Rehabiliteringsindsatser skal differentieres så de modvirker skabelse af ulighed Der skal sikres lige adgang til rehabiliteringstilbud uanset geografi og økonomisk formåen Rehabiliteringsindsatser skal målrettes forskellige gruppers behov ud fra; diagnose, alder, etnicitet, social baggrund og køn Der skal øget fokus på støtte til udsatte grupper Patienter med en længerevarende eller kroniske lidelse er ikke en homogen gruppe, men afspejler en bred gruppe af danskere på tværs af diagnoser, alder, etnicitet, sociale baggrunde og køn. Derfor skal indsatser målrettes de forskellige gruppers behov, gennem en differentiering af indsatser. Herunder er det nødvendig med fokus på indsatser, der kan modvirke ulighed i sundhed. Det fordrer bl.a. øget fokus på støtte og fastholdelse af udsatte grupper, samt sikring af at adgangen til ydelser ikke afgrænses af økonomiske barrierer. Fx vil mange patienter med en længerevarende eller kroniske lidelse kobles af arbejdsmarkedet i perioder eller permanent før pensionsalderen. Blandt disse vil mange derfor blive afhængige af offentlig støtte og har ikke samme muligheder for forsikringsordninger, som raske mennesker. 9
10 5 Rehabiliteringsindsatser skal være let tilgængelige for alle Rehabilitering skal organiseres så man sikrer faglige miljøer, der kan oppebære høj faglig kvalitet og udvikling Evt. lange afstande til specialiserede tilbud skal kompenseres ved gratis og effektive transportmuligheder Udgående funktioner, som opsøger patienten i deres nærmiljø, skal opprioriteres Patienter ønsker høj faglig kvalitet i sundhedsydelser. Det kræver en løbende kompetenceudvikling så rehabiliteringstilbuddene til stadighed afspejler nyeste viden. Høj faglig kvalitet kræver samtidig i nogen grad samling i større enheder for at sikre et bæredygtigt fagligt grundlag for høj kvalitet og udvikling. Det betyder ofte længere afstande til et specialiseret tilbud og rådgivning. Derfor skal der fokus på løsninger, som sikrer adgang til kvalificerede tilbud, på trods af de fysiske afstande øges. Det kan bl.a. sikres ved gratis og effektiv transport til specialistfunktioner, adgang til netbaseret rådgivning/behandling, udnyttelse af andre telemedicinske løsninger og øget brug af udgående teamfunktioner, som kan opsøge patienten i deres nærmiljø. 10
11 6 Rehabiliteringstilbud skal i mødekomme både mulighed for høj grad af egenbehandling og egenomsorg samt tilbud om støtte og omsorg Udbuddet af patientuddannelser, som kan give adgang til sygdomsspecifik uddannelse og tilbud, som mere bredt handler om egenomsorg og patientrettet forebyggelse, skal øges Der skal være mulighed for en høj grad af egenbehandling gennem telemedicinske løsninger, fleksible ambulatoriekonsultationer mv. Der skal sikres tilbud hvor patienter har adgang til information, støtte og omsorg Rehabiliteringsbehov kan variere fra person til person og gennem et forløbs forskellige faser. Således kan støtte og omsorg være et fremtrædende behov for nogen eller i nogle faser af et forløb, mens rammer og redskaber til egenbehandling og egenomsorg kan være centrale i andre. Derfor skal der være adgang til forskellige tilbud med forskellig vægtning af patientens egenindsats. Herunder skal der være adgang til forskellige former for patientuddannelse, som kan give adgang til sygdomsspecifik uddannelse og tilbud som mere bredt handler om egenomsorg og almen forebyggelse; fx tilbud om fysisk træning, hvor den enkelte får redskaber og viden om håndtering af eget forløb. Der skal være mulighed for høj grad af egenbehandling gennem telemedicinske løsninger, fleksible ambulatoriekonsultationer mv. Sideløbende hermed skal der være tilbud, hvor patienter har adgang til information, støtte og omsorg, fx gennem hotline-funktioner, hvor patienter kan ringe, mailkorrespondere og henvende sig personligt, når man evt. føler sig utryg ved behandling mv. 11
12 7 Alle med et rehabiliteringsbehov skal have tilbud om en forløbskoordinator Der skal oprettes funktioner, hvis opgave er at koordinere patientens forløb Koordinatoren skal have formelle beføjelser til at koordinere på tværs af sektorer og institutioner 1,5 mio. danskere lider i dag af en kronisk sygdom og dette antal vil efter alle prognoser stige dramatisk allerede indenfor de kommende 10 år. Blandt disse har flere end 50 % flere diagnoser og dermed et livslangt behov for forskellige behandlingsydelser eller andre former for ydelse fra social- og sundhedsvæsenet. Derfor er behovet for effektiv koordinering på tværs af specialer og sektorer blevet en kerneydelse for sundhedsvæsenet, og en central del af patientens oplevelse af kvalitet. Alle med behov for koordinering skal have tilbud om en forløbskoordinator, som er fast tilknyttet den enkeltes samlede forløb. Dette skal sikre sammenhæng i og samarbejde omkring patientens forløb, som ofte strækker sig over flere specialer og sektorer. 8 Rehabilitering skal omfatte information om alternativ behandling Det skal være del af det offentliges sundhedsvæsens ydelse at informere patienter om alternative behandlingsmuligheder Mange patienter med en længerevarende eller kronisk lidelse supplerer sin behandling med alternative behandlingstilbud. Der er derfor behov for, at det offentlige sundhedsvæsen anerkender dette faktum og i et vist omfang 12
13 opbygger viden om alternative behandlingsmuligheder, for at kunne informere patienter om forskellige alternative behandlingsformers effekt og om evt. problemer med i relation til forskellige behandlingers interaktion. 9 Forskning i og dokumentation af rehabilitering skal intensiveres Der skal indføres systematisk monitorering af rehabiliteringsindsatser på tværs af sektorer og institutioner Der skal satses mere på forskning i implementeringsstrategier og forskellige sygdomsgruppers behov Der mangler viden om patienters behov indenfor rehabilitering. Specielt mangler fokus på effekten af den samlede indsats på tværs af sektorer. Herunder er der bl.a. behov for øget viden om forskellige gruppers behov indenfor en sygdomskategori (stratificering), om senfølger for udvalgte diagnoser, organisering af indsatser og fastholdelse af livsstilsændringer. Derfor er der behov for systematisk opsamling, systematisk dokumentation af effekten af allerede eksisterende rehabiliteringsindsatser, samt forskning og vedvarende fokus på implementeringsstrategier med henblik på brug af den tilgængelige viden. Der er dog forskel på vidensudviklingen i relation til forskellige sygdomsfelter. Således er viden om rehabiliteringsbehovet inden for det ikke-akutte hjerteområde langt mere udbygget end viden om rehabiliteringsbehovet for fx gigtpatienter, kræftpatienter og mennesker med progredierende lidelser som parkinsons sygdom og sclerose. Således er der behov for udbygning af viden på forskellige niveauer alt efter sygdomsfeltet. 13
14 Afslutning Et stigende antal danskere har en livslang sygdom. De har behov for et sundhedsvæsen, som kan imødekomme vekslende behov gennem et livsforløb. Det stiller nye krav til sundhedsvæsenets ydelser og organisering. Rehabilitering rummer potentialet til at imødekomme fremtidens patienters behov. Danske Patienter opfordrer hermed til at rehabilitering i langt højere grad end i dag implementeres som rammen for et samlet patientforløb med fokus på høj faglig kvalitet, sammenhæng og inddragelse af patienters og pårørendes viden, ressourcer og ønsker. 14
15 Anvendt litteratur Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning: Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse. Sundhedsstyrelsen, Coulter A.: Partnerships with patients the pros and cons of shared clinical decision-making. J.Health Serv.Res.Policy 1997; 2(2): Greenfield S, Kaplan SH, Ware JE, Jr., Yano EM, and Frank HJ: Patients participation in medical care: effects on blood sugar control and quality of life in diabetes. J.Gen.Intern.Med. 1988; 3(5): Indredavik B, Bakke F, Solberg R et al.: Benefit of a stroke unit: a randomized controlled trial. Stroke 1991; 22: Legg ES, Evans J.: Patients choices and perceptions after an invitation to participate in treatment decisions. Soc.Sci.Med. 1992; 34(11): Robinson A, Thomson R.: Variability in patient preferences for participating in medical decision making: Implication for the use of decision support tools. Qual. Health Care 2001; 10 Suppl 1:i34-i38. Schulman BA.: Active patient orientation and outcomes in hypertensive treatment Application of a socio-organizational perspective. Med.Care 1979; 17(3): Stewart MA.: Effective physician-patient communication and health outcomes: a Review. Canadian Medical Association Journal. 1995; 152(9): Stroke Unit Trialists Collaboration: Organized inpatient (stroke unit) care for stroke. Cochrane Database of Systematic Reviews 2001,Issue 3. Art. No.: CD DOI: / CD Sundhedsstyrelsen: Kronisk sygdom- Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb. København, Sundhedsstyrelsen: KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom: Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering. København: Sundhedsstyrelsen,
16 DANSKE PATIENTER Rehabilitering Sammenhæng og kvalitet for patienter Danske Patienter opstiller med dette indspil 9 krav til rehabilitering for, at potentialet i rehabiliteringsindsatser kan foldes ud til samlet gavn for patienterne og samfundet. 1,5 mio. danskere lider i dag af en kronisk sygdom eller en lidelse, som strækker sig over længere tid. En meget stor del af disse oplever problemer og senfølger, som kræver rehabilitering. Der er solid dokumentation for, at rehabilitering øger patienttilfredsheden, giver bedre behandlingseffekter og dermed har en indbygget samfundsøkonomisk gevinst. Nutidens og fremtidens patienter efterspørger et sundhedsvæsen, hvor sygdomsforløb anskues som del af den enkeltes livsforløb. Sundhedsydelser skal derfor i langt højere grad end i dag imødekomme den enkeltes behov og tilpasses den enkeltes ressourcer. Rehabilitering rummer potentialet til at imødekomme patienternes behov, hvor høj faglighed, sammenhæng og inddragelse er i fokus. Derfor skal der ydes en målrettet indsats, så rehabilitering får en mere central forankring i sundhedsvæsenets lovgrundlag, organisering og finansiering.
Vedrørende høring om revision af bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 15. juni 2009 aw@danskepatienter.dk Vedrørende
Læs merePatientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk
Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets
Læs merePatientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk
Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereMedicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv
Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede
Læs mereSundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar
Læs mereHøring over evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereInddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?
Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mere10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereKræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereHøring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.
Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs merePATIENTREPRÆSENTATION. Inddragelse af patientperspektivet i organisering og udvikling af sundhedsvæsenet
PATIENTREPRÆSENTATION Inddragelse af patientperspektivet i organisering og udvikling af sundhedsvæsenet Medlemskredsen består p.t. af følgende foreninger med tilsammen 750.000 medlemmer. Astma-Allergi
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereNørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Att.: Jacob Meller Jacobsen Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 1. april 2011 aw@danskepatienter.dk Høring over vejledning om kommunal rehabilitering Danske Patienter
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereReumatologisk rehabilitering
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereHjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?
Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mereDet gode KOL-patientforløb
Det gode KOL-patientforløb i det tværsektorielle samarbejde Direktør Peder Jest, Odense Universitetshospital 6. november 2008 Indhold Fremtidens gode KOL-patientforløb? Udfordringer i samarbejdet med kommuner
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereMorten Freil Direktør
Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereKL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade
KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?
Læs mereIshøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune
Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereRegion Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013
Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere
Læs mereHvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereNye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet
Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet Danske Patienter og samtlige ledelser i 17 af landets største patientforeninger siger
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget:
Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs merePatienternes forventninger til fremtidens sygehus. Morten Freil Direktør
Patienternes forventninger til fremtidens sygehus Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Kroniske sygdomme http://www.sifolkesundhed.dk/upload/kap_35_folkesund heden_i_fremtiden.pdf Finn Breinholdt
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs mereSKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder
SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse
Læs mereAnbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser
Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland
Læs mereNotat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Læs mereHøringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)
Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereTelemedicin fra patientens synsvinkel
Telemedicin fra patientens synsvinkel Annette Wandel Chefkonsulent Danske Patienter Danske Patienter Paraplyorganisation for patientforeninger Både patienter med fysiske og psykiske lidelser 17 medlemsorganisationer
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereStyrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT
Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereAt undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.
FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag
Læs mereWorkshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL
Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL Hvad vil jeg komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet? Status på hjerneskadeområdet
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereLEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN
LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere
Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering
Læs mereBehovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,
Læs mereHjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013
Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og
Læs mereDiabetesforeningens politikpapir Sammen om et godt liv med diabetes og en fremtid uden
Diabetesforeningens politikpapir 2019 Sammen om et godt liv med diabetes og en fremtid uden 1 Politikpapir 2019 Forord Flere danskere vil i fremtiden leve med en eller flere kroniske sygdomme som diabetes.
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereStrategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning
Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter
Læs mere