Forside til projektrapport 2. semester, BP2:

Transkript

1 År: 2014 Forside til projektrapport 2. semester, BP2: Semester: 2. semester Hus: P11 Projekttitel: Legaliseringsforsøg af cannabis Projektvejleder: Peter Mølgaard Nielsen Gruppenr.: 1 Studerende (fulde navn og studienr.): Abdul Kadir Yüksel Ismail Abarkan Kristina Høj Reveles Jensen Mazdak Rahimzadeh Sonny Ruusunen Fernandez Der skal angives, hvor mange antal anslag, der er i opgaven. Anslag er eksklusiv bilag Sideomfanget af projektrapporten, afhænger af gruppestørrelsen og skal være: sider hvis der er 2-3 medlemmer i gruppen, sider hvis der 4-5 medlemmer i gruppen, sider hvis der er 6-7medlemmer i gruppen og sider hvis der er 8 medlemmer i gruppen. Fraviger projektrapporten overstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven. Bilag indgår ikke i sideomfanget. Siderne er normalsider, med 2400 anslag pr. side. 1

2 Indhold 1. Indledning Emne/tema & problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Projektdesign Tværfaglighed Begrebsafklaring Valg af empiri og teori Præsentation af Københavnermodellen Engrosleddet/produktionen Detailledet/Udsalgssteder Produkt og pris Køber Forebyggelse og behandling Økonomi Organisering jura Evaluering...16 Brugeren af cannabis Justitsministerens afvisning METODE Metodeovervejelser Processen Indholdsanalyse af CANNABIS den aktuelle viden om rusmidler, skadevirkninger og udbredelse Artikel om Københavns Kommune vil legalisere hash-salg Indholdsanalyse af Cannabis in Amsterdam and in San Francisco INTERVIEW SOM METODE Interviewguide TEORI Kim Møller Forbrug og kontrol Social kontrol

3 6.3.1 Sammenkobling af Balvig og københavnermodellen Analyse Kritik af empiri, teori og metode Konklusion Perspektivering Litteraturliste

4 1. Indledning 1.1 Emne/tema & problemfelt Cannabis har mange år, været et stort problem i Danmark. København har som landets hovedstad haft de største eksplicitte problemer. Bl.a. fordi der i kommunen ligger fristaden Christiania, hvor Pusher Street fungerede som det uformelle rum, hvor hashen sælges og ryges. Selvom lovgivningen gør, at det formelt set er ulovligt. Det anslås at der omsættes for omkring ½-1 mia. kroner på det illegale marked i København om året. (Socialforvaltningen og borgerrepræsentationen 2013a: side 6) Der er også tal, som viser at 41 procent af befolkningen mellem år har prøvet hash. Det er på trods af at, der er en stram lovgivning på området, f.eks. straffes en førstegangsovertrædelse til eget forbrug med op mod 2000 kroner op til 9,9 gram. (Dinforsvarer.dk: ) Bliver man taget anden gang stiger bøden med 50 procent i forhold den første bøde, og efterfølgende stiger den med 100 procent. Der er også mulighed for fængsel med en strafferamme på to år. Hvis der er hash i store mængder kan det placeres i den grove ende af staffelovens 191, som har strafferammer på 10 og 16 års fængsel. Trods de hårde sanktioner, er der fortsat en stor efterspørgsel på cannabis. Den samfundsmæssige problematik bunder derfor i, at Danmark hidtil har bekæmpet cannabis gennem en strafferetlig metode, men tallene viser at der er en relativ stor del af befolkningen, som prøver og bruger cannabis. Det bidrager derfor til det illegale marked, selvom strafferammen er blevet skærpet. I kølvandet på dette har Københavns Kommune stillet et forslag om et legaliseringsforsøg i kommunen, men pga. det er på kant med nuværende lovgivning har kommunen anmodet den nuværende regering om lov til en forsøgsordning. (Møller, K. 2013). Anmodningen blev afvist i 2012, men kommunen vil nu prøve igen med Frank Jensen i spidsen. Hvorfor vil den nuværende regering ikke bakke op om forsøget, når den eksisterende metode ikke tyder på at kunne reducere det illegale marked? (nyhederne.tv2.dk, ) En af hovedargumentationerne i diskussionen er, at cannabis er sundhedsskadeligt, men forsøget skal netop bidrage til at få bedre kontakt til brugerne af cannabis, således at der bedre kan målrettes med forebyggelse og behandling (Socialforvaltningen og borgerrepræsentationen 2013b: side 4). En anden hovedargumentation er at kriminaliteten på området ikke reduceres ved brug af den 4

5 strafferetlige metode, derfor vil kommunen gennem forsøget prøve med en alternativ tilgang for at reducere kriminaliteten. Da aktørerne begge må have interesse i at få flere i behandling og ud af et evt. misbrug, samt reducere kriminaliteten. Hvorfor er der så to forskellige diskurser om forsøget skal legaliseres, og hvilke årsager ligger der bag? Hvilke sociologiske konsekvenser kan der være for grupper samt individer ved dels at legalisere cannabis gennem forsøget, og dels ved at fortsætte den nuværende situation, hvor det ikke er legalt? 1.2 Problemformulering Hvorfor er et legaliseringsforsøg af cannabis endnu ikke forsøgt i Københavns kommune, og hvilke diskurser gør sig gældende for hhv. Københavns Kommune og regeringen i den forbindelse? Ligeledes hvilken betydning diskurserne kan have for individet og grupper i samfundet 1.3 Arbejdsspørgsmål 1) Hvad er Københavnermodellen? 2) Hvordan er magtfordelingen mellem kommune og regering, og hvem har den formelle og reelle magt til at justere love omkring en forsøgsordning 3) Hvorfor er den nuværende regering imod et legaliseringsforsøg og hvorfor er Københavns Kommune for? 4) Hvilke problematikker er der med samfundets individer og grupper i relation til diskurserne? 1.4 Afgrænsning Da projektet i forbindelse med empiriindsamlingen har udledt, at der eksisterer to tydelige diskurser i forhold til en evt. forsøgsordning af legal cannabis i Danmark, afgrænser projektet sig derfor kun til at præsentere to hoveddiskurser i diskussionen. Ydermere viste empirien, at der primært i diskurserne blev argumenteret ved hjælp af sundhedsfaglige og socialfaglige argumenter. Derfor har gruppen valgt at fokusere udelukkende på ovenstående. Gruppen har ikke valgt at foretage diskursanalyse, da det vurderes, at det i dette projekt ville være mere interessant at benytte andre metodiske værktøjer til en fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen som ønsket. 5

6 Værktøjerne skal i denne sammenhæng forstås som de kvalitative tilvalg i form af dokument- og interviewanalyse som projektet anvender. Endvidere anvendes de kvantitative data primært som fakta, og som en del af argumentationen. Det understreges, at disse data ikke yderligere vil blive bearbejdet. Da projektets hovedfokus ligger i at belyse de valgte diskurser i debatten, har gruppen ikke valgt at begrænse sig til at beskæftige sig med en specifik aldersgruppe eller køn, fordi det ikke vurderes at være relevant for helhedsperspektivet i rapporten. Denne afgrænsning er sket ud fra en vurdering af de tilvalg og fravalg der er foretaget, som er i stand til at kunne belyse helheden i en sådan diskussion ud fra den ønskede vinkel. Den ønskede vinkel opererer i en kombination af politologi og sociologi. 6

7 1.5 Projektdesign Emne/tema Problemfelt Problemformulering Hvorfor er et legaliseringsforsøg af Cannabis endnu ikke forsøgt i København, og hvilke diskurser gør sig gældende for hhv. Københavns Kommune og regeringen i den forbindelse. Ligeledes hvilken betydning diskurserne kan have for individet og grupper i samfundet? Metode Kvalitativ Indholdsanalyser Interview Induktivt og abduktion Teori Sundhedsfaglige argumenter Magtbegreber Social kontrol Københavnermodellen Analyse Hvad er Københavnermodellen? Hvordan er magtfordelingen mellem kommune og regering, og hvem har den formelle og reelle magt til at justere love omkring en forsøgsordning? Hvorfor er den nuværende regering imod et legaliseringsforsøg og hvorfor er Københavns Kommune for? Og hvilke problematikker er der med samfundets individer og grupper i relation til diskurserne? Konklusion Perspektivering 7

8 1. Emne/tema: Projektet starter med en overordnet problemstilling, som i dette tilfælde er forsøg med legalisering af cannabis i København. Gruppen har valgt dette emne/tema af flere grunde, hvori en af de mest primære grunde var at diskussionen igen er blevet aktuel, og bliver belyst både i medierne men også i folketinget på nuværende tidspunkt. 2. Problemfelt: Afgrænsningen forsøger at få problemstillingen mere konkret. Der bliver i dette punkt beskrevet hvorfor problemstillingen er relevant ud fra en samfundsmæssig synsvinkel, for derefter at kunne føre det videre til en problemformulering. 3. Problemformulering: Problemformuleringen bliver præsenteret her. Problemstillingen er her konkretiseret til en enkelt sætning, som projektet vil tage udgangspunkt i og prøve at besvare ved hjælp af værktøjer, som bliver forklaret senere i dette afsnit. 4. Metode: Efter problemstillingens afgrænsning kan projektet fortsætte, og der kan nu kigges på hvilke metoder der anvendes til besvarelsen af problemformuleringen samt de specifikke arbejdsspørgsmål. Primært bliver der gået kvalitativt til værks ved hjælp af indholdsanalyser, som skal belyse de vigtigste argumentationer i projektets sekundære empiri. Dette kan være med til at få udarbejdet en relevant analyse. Endvidere ønsker gruppen at benytte sig af interview i projektrapporten, som giver tydelige svar på spørgsmål der måske ikke kan besvares ved hjælp af sekundært empiri. I projektet vil der gå primært induktivt til værks, hvor der arbejdes ud fra fundet empiri og derefter skabes der et billede af hvordan den givne situation ser ud på et generelt perspektiv. Den induktive metode kan til tider være en smule subjektiv, da svarene som bliver fundet lægger meget op af den hypotese der bliver sat i problemfeltet (Pedersen, K. 2011, side 151). Derfor bliver der brugt abduktion på samme tid, hvor der også tages udgangspunkt i den fundne empiri, men ved hjælp af denne metode kan være med til at årsagsforklare nogle af de mere analytiske arbejdsspørgsmål. 5. Teori: I dette afsnit bliver gruppens fundne empiri samt bearbejdet teori redegjort. Teorierne og empirien skal opbygge hele projektets struktur og skal give analysen et godt grundlag, samtidig med at det giver projektet belæg for eventuelle påstande. 6. Analyse: I analyse-delen bliver teori og empiri sammenkoblet for direkte at kunne besvare arbejdsspørgsmålene. Spørgsmål 1 besvares ved hjælp af en redegørelse af Københavnermodellen. Spørgsmål to er politologisk, og derfor bliver der bl.a. anvendt demokratiteorier for at kunne give et kvalificeret svar på dette. De to sidste spørgsmål skal 8

9 analyseres ved hjælp af en blanding mellem vores primære og sekundære empiri, samt vores sociologiske teorier i form af Flemming Balvigs teori om Social kontrol. Dette giver os både tværfaglighed i form af sociologi og politologi, samt flere forskellige typer af kvalitative metoder, som skal give projektets konklusion grundige svar på problemformuleringen. 1.6 Tværfaglighed Denne fagkombination skyldes gruppens interesse som også udtrykker problemformuleringens udformning. Selve temaet om en forsøgsordning af cannabis indebærer en bred vifte af forskellige fagtyper som er bredere end gruppens valg af fagkombination. Eksempelvis kan økonomi inddrages i en kontekst, hvor der er fokus på efterspørgsel og udbudskurven af cannabis i det danske samfund, men gruppen har valgt politologi, som kommer til udtryk ved at et sådant forsøg som Københavnermodellen bl.a. skaber et politisk spændingsfelt mellem regering og kommune. Heraf drages det politologiske perspektiv hen imod en diskussion af, hvordan magten er fordelt i et sådant forsøg. Overordnet kan man også tale om at regeringen og kommunen opererer med to forskellige diskurser hvad angår cannabis problematikken, og empirien udtrykker at der er to hoveddiskurser. Her er det relevant at undersøge hvilken betydning et politisk anliggende har af betydning for individer og grupper i samfundet. Det er her sociologien spiller ind i projektet i form af politiske beslutninger. Disse beslutninger har en sociologisk betydning i samfundet, som gruppen ser yderst relevant hvad angår dette tema. 1.7 Begrebsafklaring Der vil i dette afsnit være en begrebsafklaring, med det formål, at forklare projektets definition på følgende begreber. Der er taget udgangspunkt i de begreber, hvor der kan opstå tvivl omkring betydningen. Cannabis Der er i projektet blevet brugt cannabis, som den betegnelse for alle former fra cannabisplanten. Projektet tager udgangspunkt i alle former fra cannabisplanten og betragter dem som en helhed. Der skelnes derfor ikke mellem f.eks. hash og pot. Hvad cannabis reelt er, der blevet redegjort i senere afsnit. 9

10 Grupper Begrebet grupper skal i projektrapporten forstås som unge i risikogruppen for at blive interesseret i brugen af cannabis. Derudover er det også de kriminalitet relateret grupper som der refereres til. Coffeeshops Coffeeshops er noget der er etableret i Holland, hvor salg af cannabis er tolereret af myndighederne. Coffeeshops er en sammenblanding af en café og en rygerklub, hvor man kan ryge cannabis. Der findes over 200 af disse i Amsterdam. (Amsterdam.info, ) FN-konventionen FN har udarbejdet nogle narkotikakonventioner, som Danmark og andre lande har accepteret at være med i. FN konventionerne er grundlaget for den danske lovgivning (Sundhedsstyrelsen.dk ). Den danske lovgivning regulerer euforiserende stoffer, efter Lov og Bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Stofferne er beregnet ud fra liste A-E, hvor A er farligst og betyder at stoffet ikke må forefindes i landet. Liste B, C,D og E er stoffer der kun må benyttes til medicinske og videnskabelige formål. Sundhedsstyrelsen afgøre hvor på listen et stof skal være, på baggrund af farlighed, illegalitet og egnethed til medicinske formål. Kokain, amfetamin, metamfetamin, ecstasy, morfin og opium er på liste B, mens cannabis er på liste A (Møller, K. 2010, side 150). Københavns Kommune I projektet bliver Københavns Kommune betegnet bestemte steder med forkortelsen KK. Operationelt niveau Operationelt niveau skal i projektrapporten forstås som det praktiske niveau, som indebærer antagelser og beslutningernes virkning i praksis. 10

11 2. Valg af empiri og teori Projektets empiri er valgt ud fra, at den skal bidrage til at synliggøre samfundsproblematikken omkring cannabis i Danmark. Den skal samtidig hjælpe med at påvise hvilke hoveddiskurser der er i samfundet i relation til, hvordan problematikken kan håndteres. Endvidere skal den således anvendes i samarbejde med projektets teori, med henblik på at være i stand til at besvare problemformulering. Ydermere skal anvendelsen af empirien sætte rammerne for projektet, sådan at læseren får en forståelse af, hvilken kontekst rapporten beskæftiger sig med. Den centrale empiri i rapporten er Københavns Kommunes forslag til en forsøgsordning med legalt cannabis salg i kommunen. Den vil senere blive præsenteret som Københavnermodellen. Ligeledes består den centrale empiri af Justitsministerens og regerings afvisning af forsøget. Senere vil afvisningen blive præsenteret. Disse to præsentationer udgør projektrapportens to diskurser, som lige nu er aktuelle i samfundet omkring cannabisdiskussionen. Diskurserne bliver understøttet gennem empiri, der dels udtrykker en eller flere sundhedsfaglige positioner og ligeledes socialfaglige positioner. Ydermere er der en undersøgelse mellem San Fransisco og Amsterdam som en del af empirien. Fordi det eksemplificerer på byer, der allerede håndterer cannabis forskelligt med hhv. en illegal og legal indstilling. Dens resultater gør det relevant at tale om kontrol. Teorien i projektrapporten skal bidrage til at forklare, hvilke udfordringer der er i den kontekst som empirien irammesætter. Det er som tidligere nævnt derfor tale om, at teori og empiri i sammenspil skal anvendes til at kunne besvare problemformuleringen. Projektets teorier er således valgt med henblik på, at kunne hjælpe med at besvare den samfundsproblematik som rapporten beskæftiger sig med. Derfor er der valgt Flemming Balvigs teori om social kontrol, fordi den beskæftiger sig med kontrol som middel til at anskue et samfund på. Derved kan der argumenteres for hvordan det påvirker et samfund med legalt og illegalt brug af cannabis. Der vil også benyttes Robert A. Dahls demokratiteori for at forklare det danske demokrati. Der igennem kan det præciseres, hvordan magten er fordelt og hvorfor et legaliseringsforsøg da ikke er 11

12 eksisterende. Det skal komplimenteres med teori/redegørelse af decentralisering i Danmark, for at eksplicitere positioneringen og incitamenter hos regeringen og kommunen i problematikken. 3. Præsentation af Københavnermodellen Projektets hovedsag består i Københavnermodellen, der beskæftiger sig med et legaliseringsforsøg som Københavns Kommune vil etablere omkring cannabis.. Københavnermodellen har baggrund i en konference om legalisering af hash på Københavns Rådhus afholdt i marts 2013 (Socialforvaltningen og borgerrepræsentationen 2013b: side 2) I den forenklede præsentation af Københavnermodellen præsenteres der kun 6 faser hvorimod at der i uddybningen af modellen præsenteres 9 faser. I den forenklede model er fasen økonomi, organisering og jura undladt. Disse er vigtige dele af processen, som er nødvendigt for at kunne etablere et sådant forsøg. Derfor er alle 9 faser præsenteret nedenfor. 1. Engrosleddet/produktionen Her vil Københavns Kommune have at cannabis skal produceres i offentligt regi dvs. at kommunen i samarbejde med eksperter har fundet frem til, at firmaer som allerede producerer cannabis til medicinsk brug, skal bistå med deres viden om den rette balance af forskellige stoffer i cannabis (Socialforvaltningen og borgerrepræsentationen 2013b: side 2). Samtidig konkluderes det, at produktionen skal foregå herhjemme bl.a. fordi FN-konventioner omkring importering gør det ulovligt at fragte det til landet (IBID). Endvidere vil kommunen undersøge andre muligheder for produktion inden forsøgsordningen igangsættes. I forsøgsperioden skal produktionen som tidligere nævnt foregå under det offentlige, og der er her tale om det kommunale niveau. Det skal sikre en adskillelse mellem den legale hash og det illegale. Ligeledes skal det sikre, at der ikke kommer økonomiske incitamenter og interesse i at bidrage til at øge salget om fremstillingen af cannabis (IBID). 12

13 2. Detailledet/Udsalgssteder Udsalgsstederne skal placeres centralt i de københavnske bydele, hvor særligt uddannet personale skal betjene stederne. Indretningen skal være neutral således, at omgivelserne ikke opfordrer til indtagelse af cannabis. Endvidere skal der være frit tilgængelig information om behandling mv. (Socialforvaltningen og borgerrepræsentationen 2013b: side 2). Stederne skal placeres 5-6 forskellige steder i byen, hvoraf de fem udelukkende har åbent i et bestemt tidsrum - nærmere bestemt i dagtimerne. Dog skal det sidste sted holdes døgnåbent. Argumentet for at der under forsøget er behov for offentlige udsalgssteder, er fordi man vil minimere incitamentet for private økonomiske interesser. Samtidig skal forhandlernes målsætning være at minimere og reducere forbruget. De skal ligeledes bidrage til at opnå viden omkring målgruppen, således at man gennem øget kontakt til hashbrugeren kan målrette behandlingstilbud. Kontakten heraf skal også være med til at bygge bro mellem hashbrugeren og behandlingsmulighederne. Udsalgsstederne skal også fungere som et led i forebyggelsesplanen (IBID). De 5-6 udsalgssteder er nøje gennemtænkt med udgangspunkt i balancen mellem ikke at øge efterspørgslen og samtidig at kunne imødekomme den eksisterende efterspørgsel. Det er b.la. en af grundene til hvorfor kommunen ønsker, at et af salgsstederne skal holdes døgnåbent. Dermed sikres det at brugeren ikke søger mod det illegale marked i nattetimerne (IBID). 3. Produkt og pris Produktet på det legale marked under forsøget skal modsvare det produkt, som den suverænt hårdeste målgruppe af brugere anvender til deres forbrug/misbrug af cannabis fra det illegale marked (Socialforvaltningen og borgerrepræsentationen 2013b: side 3). Prisen på det legale cannabis skal være tilsvarende den pris der er på det illegale marked, således at man kan få den hårdeste målgruppe til at købe det legale cannabis. På den måde vil man forsøge at sikre at brugeren undgår bivirkninger fra det ulovlige marked. Samtidig kan det medføre en reducering af omsætningen på det illegale marked, ved at få den hårdeste målgruppe til at vælge cannabis fra det offentlige. (IBID: side 3) Typerne af cannabis dvs. produkttyperne, skal variere i en sådan grad at brugeren oplever en tilfredsstillelse, som er tilsvarende parallel med de produkter, som allerede eksisterer på det illegale marked. Erfaringer fra de hollandske coffeeshops viser at et sådan sortiment er realistisk. Endvidere skal det lovlige produkt anvendes til at sikre en kontrol af, at forbrugeren af cannabis ikke fristes til at benytte hårdere stoffer. Man prøver derved gennem forsøget at mindske overgangen fra cannabis til hårdere euforiserende stoffer (IBID). Prisen på det 13

14 legale produkt skal som førnævnt følge den illegale pris, men intentionen er ikke prisdumping, som kan føre til øget forbrug. Intentionen er derimod at give et produkt, som har et indhold af en vis sikkerhed og påvise, at man ved køb af det legale produkt ikke begår en kriminel handling. Produktkontrollen skal bestå i en varedeklaration samt en kontrol af indholdet, hvor der er en balance i de komponenter der danner indholdet, for på denne måde at reducere risikoen for bivirkninger (Socialforvaltningen og borgerrepræsentationen 2013b: side 4). 4. Køber For at kunne erhverve sig den legale cannabis fra det offentlige regi, skal forbrugeren være fyldt 18 år og være bosat i Danmark. For at kunne skabe en sikkerhed omkring disse faktorer skal brugeren ved køb af cannabis fremvise sygesikringskort, og der må max købes 5 gram cannabis pr. dag. Købet af den legale cannabis registreres ikke, og når der er tale om køb fra misbrugere kan der indgås særlige aftaler herom (IBID). Aldersgrænsen for køb af cannabis skal fungere som en signalfaktor for mindreårige under 18 år, med samme hensigt som gør sig gældende ved køb af alkohol. Nemlig at der er en øget risiko samt bivirkninger ved brug af cannabis. Fremvisning af sygesikringskortet skal bidrage til at vise at køberen er bosiddende i Danmark, så man undgår hashturismen 1. Endvidere skal der være en begrænsning på 5 gram om dagen, fordi kommunen ønsker at minimere mængden af købet. De særaftaler der kan indgås med misbrugere har til hensigt at understøtte misbrugerens evige jagt på anskaffelse af sit stof. Således ønsker man at give misbrugeren overskud til at kunne indgå i behandling, som det fremgår af andre erfaringer. Dette overskud kommer ved at når stressen fra jagten på stoffet reduceres, er chancen for at misbrugeren vil indgå i sådan et behandlingsforløb væsentligt forøget (IBID). 5. Forebyggelse og behandling Københavns Kommune vil i forbindelse med forsøgsordningen udvikle en samlet strategi for forebyggelse og behandling, som bl.a. går ud på, at produkter skal iføres fakta om skadevirkninger ved hjælp af tryk på emballagen. Der skal samtidig stadig indeholde information om, hvor man kan opsøge hjælp til behandling og rådgivning, i form af telefonnummer eller adresse på opholdssted. Det samme gør sig gældende på udsalgssteder hvor der skal være eksplicit adgang til information mm. omkring behandling osv. (IBID). Provenuet fra salget af den lovlige cannabis skal bruges til at 1 Hashturisme- mennesker for udlandet som kommer til Danmark for at ryge og købe hash. 14

15 finansiere forebyggelsen af et forbrug af cannabis. En central del i forebyggelsen er, at den skal finde sted på ungdomsuddannelserne. Det vil betyde at der er en del ressourcer, som skal anvendes til infomateriale omkring skadevirkninger mm. til dem under 18 år. Ydermere kan man derved målrette en tidlig indsats for denne målgruppe. samtidig med at det øger muligheden for en målrettet behandling for dem i den unge målgruppe, som allerede har stiftet bekendtskab med cannabis (Socialforvaltningen og borgerrepræsentationen 2013b: side 4). 6. Økonomi Det økonomiske provenu skal ubeskåret gå til forebyggelse og behandling. Det forventes at det legale produkt skaber overskud fordi at produktet er simpelt og ikke har de store omkostninger, sammenlignet med de omkostninger og risici, der hersker på illegale marked. Da prisen på det legale cannabis skal ligge på niveau med den illegale pris, må det antages at provenuet vil blive ret højt, da provenuet for illegale sælgere ligger højt (IBID). Det vurderes at det illegale marked i København aktuelt omsætter for mindst ½ milliard kroner om året (Socialforvaltningen og borgerrepræsentationen 2013a: side 6). 7. Organisering Til at kunne organisere hele forsøget organiseres en styringsgruppe, som har bemyndigelse til at træffe beslutninger under hele forsøgsperioden. Med henblik på at gøre forsøget så dynamisk som muligt. De har derfor bl.a. Mulighed for at justere prisen i forhold til det illegale marked og samtidig regulere den, således at efterspørgslen kan kontrolleres. Endvidere står de for udviklingen af infomaterialet. Styringsgruppen har altså det overordnede ansvar for rammesætningen af forsøget samt justering heraf (Socialforvaltningen og borgerrepræsentationen 2013b: side 5). Gruppen vil bestå af ledende repræsentanter fra Københavns Kommune, politi, relevante myndighedspersoner og evalueringsrepræsentanter. De skal tilsammen kunne varetage de opgaver og elementer, som der er i forbindelse med forsøgsperioden både før under og efter. Bl.a. skal de have kompetencer i form af viden omkring produktion, salg og produktkontrol (IBID). 8. jura I forbindelse med forsøgsordningen forefindes der ikke en lovgivning, som imødekommer legalt cannabis i Danmark. Derfor er der behov for en lovgivning, der tager højde for retningslinjer i 15

16 forbindelse med produktion og salg mm. Samtidig er der også behov for retningslinjer omkring indtagelse af cannabis i det offentlige rum. I den forbindelse er der også et behov for fastlæggelsen af promillegrænser (Socialforvaltningen og borgerrepræsentationen 2013b: side 5). På nedenstående citat fremgår det hvordan Københavns Kommune foreslår, at juraen i forsøget skal etableres. Lovgivningen for forsøgsprojektet kan ske på samme måde som der lovgives omkring satspuljeprojekter, når nye tiltag uden eksisterende lovhjemmel skal afprøves. (IBID) 9. Evaluering Under forsøgsordningen vil der løbende blive evalueret, Det skal ske med udgangspunkt i at styregruppen på denne måde kan regulere forsøget, og at styregruppen kan standse forsøgsordningen, hvis det viser sig at bivirkningerne er for skadelige mm. Samtidig gør evalueringen det muligt at komme med et kvalificeret bud på om ordningen skal gøres permanent ud fra de resultater forsøgsordningen fører med sig (IBID). Evalueringen skal ske i samarbejde med eksterne aktører, der skal stå for denne. Internationale eksperter skal ligeledes indgå i et samarbejde i forbindelse med evalueringen. Den skal endvidere gennemføres med en række overvejelser i bagagen. Disse citeres nedenfor. Ændringer i eksperimenterende brug Befolkningsundersøgelser af særligt unges eksperimenterende brug af hash. Undersøgelsesdesign skal gentages fra eksisterende undersøgelser, så resultaterne er sammenlignelige med hidtidig udvikling. Undersøgelsesdesign kan enten være fra ESPADundersøgelsen, SUSY-undersøgelsen og/eller Københavns Sundhedsprofil. (IBID). I forbindelse med evalueringen bør der igangsættes en række undersøgelser. En undersøgelse før forsøget samt en undersøgelse om året under forsøgsperioden. De samme undersøgelser skal foretages i en anden kommune som kontrol. Denne kontrol kommune kan f.eks. være den næststørste kommune i landet nemlig Århus, da den har mange sammenlignelige forhold med København. Undersøgelserne skal laves med henblik på en komparativ sammenligning af undersøgelsesresultaterne (Socialforvaltningen og borgerrepræsentationen 2013b: side 6). Afslutningsvis bør evalueringen også indeholde oplysninger om en eventuel ændring i bl.a. Akut relation til hospitaler, hvor cannabis har en hovedbivirkning til indlæggelsen eller lignende. 16

17 Endvidere bør der opstilles en række kriterier som tager højde for en eventuel ændring i kriminaliteten omkring cannabis. Disse kunne bl.a. være en række opgørelser over anmeldte banderelaterede skyderier eller lignende i forbindelse med cannabis. Disse kriterier og opgørelser skal ske i tæt relation med politiet når de fastlægges. Et indikationsværktøj kan være tryghedsindekset i Københavns Kommune. Tryghedsindekset kan anvendes til at se, om der er sket en ændring i københavnernes tryghed under forsøget (Socialforvaltningen og borgerrepræsentationen 2013b: side 6). Brugeren af cannabis Befolkningens brug af cannabis kan inddeles i kategorierne; Prøvet cannabis, bruger cannabis eller har et misbrug af cannabis (Socialforvaltningen og borgerrepræsentationen 2013a: side 8) Prøvet cannabis: Aldersgruppen årige udgør det største interval i at eksperimentere med det euforiserende stof cannabis. Af landsgennemsnittet af prøvet cannabis som er 41,5 % kan det udledes, at der en stor andel af den danske befolkning som har kendskab og prøvet cannabis. For aldersgruppen år er landsgennemsnittet 32,7 % i at have prøvet cannabis. Aldersgruppen år i København er højere repræsenteret med 39,9 %. Fra disse tal kan det udledes at eksperimentere med cannabis er et ungdomsfænomen. Endvidere styrkes denne faktor ved at 15,1 % på 15 år har forsøgt sig med det euforiserende stof (IBID). Bruger cannabis: Som det fremgår af (IBID) er det en langt mindre andel af de årige, som har eksperimenteret med cannabis gentagne gange. Inden for det sidste år fortæller tabellen om, at 8,9 % har eksperimenteret med cannabis jævnligt på landsplan. Det kan endvidere konkluderes, at hvis målgruppen skærpes til de årige i København er procentdelen der har eksperimenteret med cannabis langt højere med 23,9 %. 17

18 Misbrug af cannabis: Et misbrug karakteriseres ofte ved at individet har et forbrug som kan medføre fysiske, psykiske og/eller sociale skader. I Københavns Kommunes behandlingssystem findes der ikke det præcise antal af personer, som søger hjælp i forbindelse med behandling af cannabis, men i løbet af 2012 blev der indskrevet 679 personer med cannabis relateret behandlingsbehov. Samtidig skønner Sundhedsstyrelsen at der var personer med et cannabismisbrug på landsplan i Endvidere skønnede Sundhedsstyrelsen i 2011 at 643 personer blev akut indlagt på psykiatriske afdelinger med cannabisrelaterede hoveddiagnoser (Socialforvaltningen og borgerrepræsentationen 2013a: side 9). 4. Justitsministerens afvisning Den følgende redegørelse tager udgangspunkt i dette dokument; (Bødskov, M. 2012: side 2-3.) Den 10. februar 2012 søger Mikkel Warming på vegne af Socialudvalget i København en dispensation hos Justitsministeriet. Den skal give kommunen mulighed for at gennemføre et 3-årigt forsøg med legalt salg af cannabis. Da narkotikalovgivningen ligger under ministeren for sundhed og forebyggelse, indgik daværende Justitsmister Morten Bødskov en dialog med sin ministerkollega i forbindelse med anmodningen fra København Kommune. Den blev efterfølgende afvist i ministerens svar tilbage den 10. maj fordi regeringen ønsker en øget indsats over for individer, som har et misbrug af narkotiske stoffer herunder cannabis. Som et led i denne indsats ville regeringen fortsat have at politiet har en målrettethed i at bekæmpe narkotikahandel deriblandt indgår cannabis. Således vil der ved en forsøgsordning med legalt salg af cannabis kunne opstå en del spørgsmål på området i forbindelse med politiets indsats. Endvidere begrundes det nuværende forbud med, at der ved den enkelte rus er en risiko for bl.a. angst og panik. Samtidig er der risiko for psykiske reaktioner og sygdomme dertil forbundet. Det kan påvirke indlæringen, og ved flere års forbrug øges chancen for f.eks. lungekræft og øget risiko for trafikulykker, da den intellektuelle og praktiske funktionsevne vil være nedsat ved dagligt brug. Det understreges, at børn, unge og udsatte voksne vil være ekstra udsatte over for de skadevirkninger, som er forbundet med cannabis. 18

19 De præcise skadevirkninger har Sundhedsstyrelsen i 2009 redegjort for i et notat, der blev vedlagt afvisningen som et led i regeringens argumentation mod en forsøgsordning, da den vil forbedre tilgængeligheden til cannabis. Det betyder at der vil være risiko for et øget forbrug af stoffet, hvilket kan medføre flere skader i relation til cannabis. Derfor vil regeringen ikke tillade en sådan forsøgsordning. Ovenstående eksemplificerer regeringens holdning i cannabisdiskussionen. Selvom afvisningen er fra 2012 og Morten Bødskov ikke længere er justitsminister, sidder den regering han var minister under forsat. Nu hvor Københavns Kommune gør debatten aktuel igen, må der derfor antages at regeringen fortsat ikke vil bakke op om et sådan forsøg, og da regeringen stadigvæk har flertal i folketinget pga. deres parlamentariske grundlag med Enhedslisten, repræsenteres den eksisterende diskurs, som har fundament i at cannabis skal kontrolleres ved den strafferetlige tankegang. Ydermere hvorfor det derfor antages, at regeringen vil afvise Københavns Kommune, hvis der igen søges om dispensation så kommunen kan gennemføre forsøgsordningen. 5. METODE 5.1 Metodeovervejelser Projektets metodiske overvejelser har grundlag i to retninger. Den første bygger på de krav der er for et 2. semesters projekt. Ligeledes har overvejelserne været præget af, at det skulle være metoder, som øger projektets validitet. Den anden retning i gruppens overvejelser er, at metoderne skal være anvendelige i sammenhæng med det problem og genstandsfelt projektrapporten beskæftiger sig med. Derfor består metoderne primært af kvalitative metoder, fordi projektet ønsker at belyse, hvorfor regeringen og Københavns Kommune ikke er enige i forsøgsordningen om cannabis. Det kan bedst besvares gennem kvalitative metoder, da disse er mere egnet til at årsagsforklare. Denne tilgang åbner op for en mere detaljeret og beskrivende håndtering af empirien, hvilket er meget brugbart, 19

20 når problemformuleringen lægger op til en besvarelse med fokus med blødere værdier, herunder årsagerne til en problematik. Gruppen har fundet empiri i form af artikler, rapporter og KK s forslag til forsøgsordningen, det er dokumenter, der tydeligt udtrykker de to diskurser projektet arbejder med. Derfor er det naturligt at bruge indholdsanalyse som en af de kvalitative metoder i denne rapport. Da den kvalitative metode kan hjælpe til at synliggøre de argumenter som diskurserne bygger på. Således at projektets problemformulering kan besvares på et så validt og pålideligt grundlag som muligt. Endvidere for at forstå de udfordringer København operationelt står med, er der i projektet lavet et interview med en SSP-medarbejder, som har 5 års erfaring på området. Ydermere kan det også bruges i argumentationen for Københavnermodellen, da vedkommende har reel erfaring med de praktiske problemstillinger kommunen står med til daglig i relation til cannabisforbruget. Der indgår også sekundært en kvantitativ tilgang, fordi der anvendes statistisk materiale til at påvise, at cannabisproblematikken har en samfundsrelevans. I rapporten er der tal og procentandele fra en bred repræsentativ del af befolkningen i Danmark, f.eks. har 41,5 % af alle i alderen år prøvet cannabis. 5.2 Processen I forbindelse med fremstillingen af projektrapporten har gruppen været meget undersøgende inden for genstandsfeltet cannabis, med henblik på at opnå viden på det empiriske område. For at få en forståelse af hvilke samfundsmæssige problemstillinger der er i forbindelse med cannabis, vil der argumenteres for at der i projektet anvendes sneboldeffekten til at indsamle empiri. Sneboldseffekten er måden hvorpå man finder et moderdokument, hvorefter det dokument det leder videre til andre dokumenter (Lynggaard, K. 2010: side 141). Netop dette resulterede til at gruppen havde meget empiri, som skabte en usikkerhed for hvordan det kunne have en relation til hinanden. Endvidere udfordrede den forskelligartede empiri gruppen til at komme frem til en præcis problemformulering, som yderligere blev udfordret af, at valget af fag i projektet da et af kravene i projektet var tværfaglighed. Derfor opstod en række diskussioner om fagkombinationen, lige fra om det skulle være politologi/økonomi, sociologi/prr 2 eller 2 Planlægning Rum og Resurser 20

21 politologi/sociologi. Den sidstnævnte blev projektrapportens primære fagkombination, da det et interessant sammenspil, fordi gruppen fandt størst mulig relevans mellem de ovennævnte fag og den fundne empiri. Det gav mulighed for en problemformulering der indebærer flere led så tværfagligheden blev mere implementeret. For at gøre det mere overskueligt bliver der i denne rapport taget udgangspunkt Københavnermodellen. Det medførte at gruppen frem mod intern evaluering fik produceret en foreløbig rapport. Til intern evaluering blev der konstateret, at projektet havde en del mangler. Dette medførte, at gruppen var nødsaget til at samles til et krisemøde. Problemformulering skulle revurderes og en række basale ændringer var heraf nødvendige for skabe sammenhæng og tråd til det nuværende projekt. 5.3 Indholdsanalyse af CANNABIS den aktuelle viden om rusmidler, skadevirkninger og udbredelse Indledning Den metodiske tilgang til at besvare problemformuleringen i projektet, er bl.a. at redegøre for Justitsministerens afvisning, så der gøres klart hvad Morten Bødskov afviser og hvorfor. Derfor vil der udover redegørelsen, udarbejde en indholdsanalyse af bilagene fra Hash Konferencen: CANNABIS- den aktuelle viden om rusmidler, skadevirkninger og udbredelse, som er et notat udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Høringssvar om Elementer til en forsøgsordning med legalisering af hash i København (Bødskov, M. 2012: side 4-7) fra Peter Ege og Merete Nordentoft. Sundhedsstyrelsen er den højeste sundheds- og lægemiddelfaglige myndighed i Danmark, og derfor har projektet vurderet at dokumentet har troværdighed og autoritet til at kunne bruges som empiri i projektet. (Sundhedsstyrelsen.dk, ) Ved at lave en indholdsanalyse af dokumentet, analyseres der således, hvorfor den nuværende regering er imod et legaliseringsforsøg, og der bliver fundet de vigtigste argumenter i dokumentet, som begrunder den nuværende regerings afslag. Formålet ved at undersøge indholdet, er grundet et afslag fra tidligere justitsminister Morten Bødskov, hvor han som fagligt belæg bruger notatet til at afvise et legaliseringsforsøg i Københavns Kommune. 21

22 CANNABIS- den aktuelle viden om rusmidler, skadevirkninger og udbredelse Når der analyseres et dokument er det vigtigt at kigge på tredelingen: at skelne mellem primære, sekundære og tertiære dokumenter, for at finde ud af hvem dokumentets afsender og modtager er, og i hvilken tid dokumentet cirkulerer i (Lynggaard, K. 2010, side 138). På den måde finder gruppen ud af, hvad formålet er for produktionen af dokumentet og det kan videre føres til hvilken type af indholdsanalyse der skal gøres brug af i projektet. Sundhedsstyrelsen har som organisation, til formål at oplyse og rådgive borgere, myndigheder og sundhedsprofessionelle (Sundhedsstyrelsen.dk, ). Morten Bødskov har inddraget notatet fra 2009, men gruppen er i projektet klar over, at det på nuværende tidspunkt er en forældet udgave af notatet, da der er en korrigeret udgave fra 2012 og 2013, grundet behandlingsdata og lovgivning. Dog er det relevant at forholde sig til Morten Bødskovs reference til notatet fra Notatet er let tilgængelig på internettet og er derfor tilgængelig for alle, der ønsker at læse det. Det har ikke en specifik modtager, men indholdet er informationsbaseret, og derfor har til formål at informere alle der ønsker at vide mere om cannabis og dens virkninger, hvilket betyder at den henvender sig til et bredt forum. Den er publiceret efter givne situationer, da de inddragede tal og statistikker er baseret på tidligere givne årstal. Dokumentet vurderes derfor til at være et tertiært dokument, fordi: "Et tertiært dokument er et dokument, der ligesom et sekundært dokument er tilgængelig for alle, der måtte ønske det, men er desuden karakteriseret ved at være produceret på et tidspunkt efter den begivenhed eller situation, dokumentet refererer til" (Lynggaard, K. 2010, side 139). Ekspertkilder På baggrund af denne viden om Sundhedsstyrelsen og deres dokument, må der antages at indholdet i teksten er så objektivt så muligt, da Sundhedsstyrelsen skal optræde neutral i sin viden om cannabis og dens virkninger, for at bevare troværdigheden i forhold til deres myndige position. Denne viden leder således frem til at udarbejde en traditionel indholdsanalyse, der bruges når der er en stærk neutral enighed om kodningen i teksten (Carley, K. 2008: side 208). 22

23 Dokumentet handler om de sundhedsmæssige bivirkninger af indtagelse af cannabis, herunder: 1. Hvad er cannabis/hash 2. Akutte virkninger af indtagelse 3. Virkninger af længerevarende indtagelse, 4. Mulige virkninger af indtagelse 5. Grupper med særlig risiko for virkninger ved indtagelse 6. Udbredelse af brug og misbrug i Danmark 1. Hvad er cannabis/hash Rusmidlet kan betegnes som både hash, skunk, pot og hasholie, der alle kommer fra hampeplanten cannabis Sativa. Stoffet der giver en rus, er THC der er i cannabis, som varierer af mængden alt efter hvilke af de forskellige produkter. Det mest almindelige i Danmark er hash, som har et højt THC indhold. Forskning indenfor de sidste år, har fundet frem til at cannabis påvirker centralnervesystemet bl.a. hukommelse, indlæring og for koordination af muskelbevægelser. (Bødskov, M. 2012: side 8-17) 2. Akutte virkninger (rus og skader) Cannabisrusen varer i ca. 3 timer, alt efter dosis. Rusvirkningen giver en afslappethed og opstemthed og ændring i oplevelsesmåde, sansning og tidsfornemmelse. Rusen giver ubehagelige angst- panikreaktioner for især uerfarne brugere eller hvis man tager store doser (IBID). I notatet nævnes der at cannabis ikke udgør dødsfald: "Cannabis er relativt ugiftigt, dødsfald på grund af akut forgiftning forekommer ikke" (IBID). 3. Virkninger ved jævnligt, vedvarende brug Rygning af cannabis er mindst lige så skadeligt for luftvejene, som hvis man ryger tobak. Sundhedsstyrelsen dokumenterer, at 3-4 marihuanacigaretter dagligt, er lige så skadeligt for lungerne som 20 stk. cigaretter dagligt. Dog påpeger de, at der er væsentlige usikkerheder ved beregningen. (IBID) I forbindelse med rygning og forplantning af cannabis er der ikke forsket nok på disse områder. Der er hypoteser på baggrund af dyreforsøg, at cannabis nedsætter frugtbarheden for mænd og kvinder. Mere forskning mangler dog, før det kan bekræftes. Adskillige dyreforsøg har også vist at cannabis 23

24 nedsætter immunsystemet, men dette er endnu ikke tilstrækkeligt bevist. Angående rygning under graviditet er skaderne også usikre. Der er ikke afklaret om jævnligt cannabis indtag har betydning for barnets fødselsvægt eller fremtidig udvikling. Dog påpeger Sundhedsstyrelsen at intensivt hashforbrug hos den gravide, gør at den nyfødte forekommer i uro, irritabel, laver muskeltrækninger, sover uroligt og dårligt søvnrytme. Deres samlede konklusion på rygning under graviditet er, at de ikke skal bruge det. "Konsekvenserne for barnet er ikke afklarede, men ammende kvinder bør ikke bruge cannabis" (Bødskov, M. 2012: side 8-17). Ved intensiv brug af cannabis medfører det også en dårligere hukommelse og opmærksomhed, og jo længere cannabisforbruget varer, jo dårligere bliver hukommelsen og opmærksomheden. Sundhedsstyrelsen dokumenterer at, længerevarende intensiv cannabisbrug betyder hæmmet udvikling i forhold til uddannelse og arbejde (IBID). Brug af cannabis er mest udbredt blandt psykiatriske patienter end normalbefolkningen. Om cannabis kan udgøre nogle psykiske lidelser i form af psykoser, er stadig et omdiskuteret emne. Sundhedsstyrelsen siger dog, at der er dokumentation for at cannabis kan: " ( ) Fremprovokere, fastholde og forværre symptomerne hos personer med (disposition for) skizofreni el. lign. psykisk sygdom" (IBID). Derudover nævnes der i dokumentet, at man bliver afhængig af cannabis, men i mindre grad end nikotin, kokain og heroin. Der skal også en større dosis cannabis for at opnå virkning jo oftere man indtager stoffet. Derudover forekommer der nogle abstinenssymptomer når der er trang til cannabis. De abstinenssymptomer er oftest søvnløshed, rastløshed, irritabilitet og lette depressioner. Symptomerne er ikke behandlingskrævende. 4. Særligt sårbare grupper Af de nævnte konsekvenser ved brug af cannabis, nævnes der i dokumentet de grupper der er mest sårbare overfor stoffets virkninger. - Unge er særligt sårbare over for indvirkningen på den personlige og sociale udvikling. Unge har større risiko for at udvikle afhængighed og blandingsmisbrug af andre illegale stoffer. Det er især de socialt udsatte unge med dårlig skoletrivsel, der starter med cannabisbrug i en tidlig alder. - Personer der har større tilbøjelighed til at udvikle en psykisk sygdom, risikerer at få psykiske symptomer ved brug af cannabis. - Personer med lungesygdomme, psykotiske lidelser eller misbrugsproblemer, risikerer at forværre deres lidelser ved indtagelse af cannabis. 24

25 - Gravides foster i maven og nyfødte børn er sårbare over for cannabisbrug. 5. Cannabis/THC som lægemiddel Sundhedsstyrelsen er ikke imod en cannabis som lægemiddel, da der er tale om cannabisplanteprodukter og syntetisk fremstillede TCH-præparater, der ikke har de bivirkninger, der følges af rygning (Bødskov, M. 2012: side 8-17). De udtaler sig i dokumentet, at ud fra en sundhedsfaglig vurdering finder de det forsvarligt at lade læger ordinere cannabis/thc som lægemiddel til alvorlige syge patienter. Marinol er et syntetisk fremstillet TCH-præparat om Lægemiddelstyrelsen i enkelte tilfælde efter ansøgning fra behandlende læge kan give udleveringstilladelse. 6. Udbredelse og forbrugsmønstre Ud fra skoleundersøgelser viser det, at 2 % af aldersgruppen år har brugt cannabis inden for den sidste måned. 5.5 % har brugt cannabis inden for det sidste år, og 39 % har prøvet cannabis et tidspunkt i livet, typisk i de unge år. Cannabis bruges også mest af de unge og tal fra 2008 viser, at især i aldersgruppen år ryger mest hash, hvor 21 % har røget hash indenfor det sidste år, og 8 % den sidste måned. Brug af cannabis øger også forbruget af andre illegale stoffer. Flertallet af de unge der prøver hash, bliver ikke vedvarende bruger eller misbrugere. For flertallet er hash et "eksperiment". Der er dog nogle der udvikler et forbrug eller misbrug. De der har størst tendens til at udvikle et cannabismisbrug, er ofte unge der kommer fra ustabile familier eller familier med misbrug eller psykisk sygdomme. Det er også ofte personer med ringere selvværd og handlekraft, der udvikler et misbrug. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der hashmisbrugere i Danmark, og antallet er stigende for hvert år. Ekspertkilder I høringssvaret er der inddraget kommentarer fra to eksperter, som kommenterer legaliseringsforsøget ud fra deres faglige vurdering af sagen. De to eksperter er Peter Ege, tidligere socialoverlæge i Københavns Kommune, og Merete Nordentoft, professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet. (Bødskov, M. 2012: side 4-7). Projektet vil gennem en redegørelse bruge eksperterne til at få en viden ud fra andre end Sundhedsstyrelsen, om hvorvidt et legaliseringsforsøg er en god idé, og i forhold til Københavns Kommunes dispensation for forsøgsordning. 25

26 Peter Ege Peter Ege siger at et legaliseringsforsøg vil få nogle positive effekter. Han nævner at hvis cannabis sælges legalt, vil den illegale handel begrænses, hvilke betyder færre rekrutteringen af unge til det kriminelle miljø og mindre sort økonomi. Peter Ege ser derfor en positiv sociologisk effekt og en positiv økonomisk effekt på en forsøgsordning. Han anskuer derfor forsøgsordningen ud fra et sociologisk aspekt, hvor han ser at en forsøgsordning vil afkriminalisere en række mennesker, hvis eneste kriminalitet er at indtage cannabis. På det sundhedsfaglige aspekt, mener han (ud fra dokumentation der er veldokumenteret), at de akutte virkninger og længerevarende virkninger er stærkest hos unge. Det er derfor ikke et problem i forhold til forsøgsordningen, da aldersgrænsen vil være på 18 år. Dog kritiserer han også forsøget på dens manglende konkretisering og gennemtænkningen bag implementeringen af forsøget. Han er ligeledes ikke grundlæggende positiv indstillet på forsøgsordningen, fordi Københavnermodellen ikke er konkretiseret nok i forhold til hvilken viden Colorado og Washingtons metode er, til at skaffe cannabis. Argumenterne om en lokal produktion, er ligeledes heller ikke holdbar ifølge Peter Ege. Han pointerer at apotekernes job er at sælge medicin og ikke rusmidler. Desuden har de ikke de rigtige åbningstider til at kunne sælge rusmidler, hvilke undrer Peter Ege over hvordan de kan have overset sådanne pointer. Derudover nævner han, at FN nok burde overvejes og nævnes i Københavnermodellen, da det nok kan give et juridisk problem. Merete Nordentoft Ifølge Merete Nordentoft redegører Sundhedsstyrelsens notat meget præcist for de sundhedsskadelige virkninger af cannabis. Det er blandt de svageste unge i samfundet, der bliver røget mest hash, og hvis det ryges i længerevarende perioder, vil det nedsætte deres funktionsevne. Derudover mener hun, at hvis man afkriminaliserer cannabis, vil stoffet være endnu mere tilgængeligt, hvilket kan påvirke de helt unges forbrug i negativ retning, også selvom grænsen for køb af cannabis ligger på 18 år. I forhold til en legalisering af cannabis mener Merete Nordentoft, at deres argumentation for at et forbud ikke virker, er en overfladisk betragtning. Hun påpeger at man ikke ved hvad der ville ske, hvis ikke forbuddet eksisterede. Hendes argumentation for den største risiko ved at legalisere cannabis, er at risikoen for stoffet 26