BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Folkebiblioteksstatistik 2000

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folkebiblioteksstatistik 2000 Udarbejdet af Biblioteksstyrelsen 2001

2 Folkebiblioteksstatistik 2000 Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen og Vibeke Cranfield Folkebiblioteksstatistik 2000 er udarbejdet af Leif Andresen, Lone Hansen, Jakob Heide Petersen, John Jensen, Eigil Skov og Jan Trane Hansen, Biblioteksstyrelsen Udgivet i 2001 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: Telefax: E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Omslag: Stæhr Reklame & Marketing Typografi: Times New Roman PS Tryk: Luna Tryk, København Oplag: 550 Pris: 170,- kr. ISSN: ISBN: Elektronisk ISBN: Beretninger

3 Indhold Forord... 5 Udviklingstræk i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi... 6 Tabelforklaring Definitioner Biblioteksfællesskaber og fuldstændige betjeningsoverenskomster pr. 31. december Folkebibliotekernes virksomhed og regnskab 2000 Tabel 1: Bestand af monografier samt abonnementer på seriepublikationer Tabel 2: Tilvækst af monografier Tabel 3: Afgang af monografier Tabel 4: Udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer Tabel 5: Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån Tabel 6: Elektroniske ressourcer Tabel 7: Nye enkeltstående medier Tabel 8: Biblioteksafdelinger, besøg, lånere, åbningstider og personale Tabel 9: Regnskab Centralbibliotekernes virksomhed og regnskab 2000 Tabel 10: 10a: Bestand af monografier samt abonnementer på seriepublikationer b: Tilvækst af monografier c: Udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer d: Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån e: Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån til folkebiblioteker f: Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån til folkebiblioteker i centralbiblioteksområdet g: Regnskab Tabeloverskrifter English Guide Table headings Vocabulary Register

4

5 Forord Med vedtagelsen af Lov om biblioteksvirksomhed d. 17. maj 2000 blev folkebibliotekernes materialeforpligtelse udvidet til ud over bøger og andet trykt materiale at omfatte adgang til Internettet, databaser, musikbærende materialer og multimedier. Denne udvikling i folkebibliotekernes virksomhed kan aflæses af den foreliggende folkebiblioteksstatistik for beretningsåret Ved udgangen af 2000 gav 244 af landets 245 bibliotekskommuner brugerne mulighed for adgang til Internettet i 1999 var det 183. Ligeledes stillede 244 bibliotekskommuner pc er til rådighed for publikum. Der var i alt publikumspc er på folkebibliotekerne. I gennemsnit var der ved udgangen af 2000 en publikumspc for hver indbyggere i 1999 var det en pc for hver indbyggere. I forberedelsen af biblioteksloven var en af målsætningerne at der på bibliotekerne skulle være en pc til rådighed for publikum for hver indbyggere i Bibliotekerne er således allerede tæt på målsætningen fra lovgivningsarbejdet på dette område. Folkebibliotekernes samlede udlån af materialer faldt i 2000 med ca. 0,5 mio. enheder til ca. 72,5 mio. udlån i forhold til Det er bogudlånet der er gået ned, mens udlånet af musikmaterialer, billedmaterialer og multimedier er stigende. Bøgerne er dog stadig det helt dominerende udlånsmateriale med ca. 75 % af det samlede udlån. Udlånet af børnematerialer udgjorde i 2000 ca. 35,3 % af det samlede udlån. Årsagen til det faldende bogudlån kan søges i det forhold at flere og flere biblioteksbenyttere udnytter Internettet og andre af bibliotekernes elektroniske ressourcer til selv at hente informationer i stedet for at låne materialer. Biblioteksstyrelsen har påbegyndt indhentning af opgørelser over brugen af de elektroniske ressourcer i bibliotekerne, men kun en del af bibliotekerne har indberettet disse oplysninger. Det har igen for 2000 været muligt at opgøre bibliotekernes interurbanlån. I 1999 var det på grund af omlægning af folkebiblioteksstatistikken ikke muligt at publicere valide oplysninger om bibliotekernes indbyrdes lån. I 2000 ligger folkebibliotekernes interurbanudlån til andre biblioteker 6,2 % højere end i Folkebibliotekerne får stadig færre betjeningssteder. Ved udgangen af 2000 var der 26 filialer og 7 hovedbiblioteker færre end i Fra 1990 til 2000 er antallet af betjeningssteder gået ned med ca. 22,4 %. Som hovedregel er der tale om små filialer med kort åbningstid. I den samme periode er antallet af ugentlige åbningstimer således kun faldet med ca. 3,2 %. Også folkebibliotekernes personaleforbrug er for nedadgående. Fra 1999 til 2000 er forbruget af årsværk faldet 2,1 %. Over en syvårig periode fra 1994 til 2000 har der været et samlet fald på ca. 7,1 %. Derimod fortsætter bibliotekernes indtægter med at stige, hvilket også var forudsat i forberedelsesarbejdet til biblioteksloven. I 2000 steg indtægterne med ca. 7,4 % i forhold til Indtægterne på landsplan udgjorde 13,2 % af folkebibliotekernes samlede nettodriftsudgifter i Jens Thorhauge Folkebiblioteksstatistik

6 Udviklingstræk i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi 2000 Folkebibliotekernes virksomhed og økonomi I det følgende fremlægges generelle udviklingstræk i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi. Udlån Folkebibliotekernes samlede udlån var i 2000 på ca. 72,5 mio. materialeenheder. Dette tal er ca. 0,5 mio. lavere end det tilsvarende tal i 1999, se figur 1. Figuren omfatter kun oplysninger fra , da der i 1998 blev foretaget en ændring i opgørelsesmetoden med hensyn til institutionslån. Desuden er udlånet af bøger fra og med 1999 blevet opdelt i monografier og seriepublikationer, og udlånstallene kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de tidligere år. Det er bogudlånet der falder, mens udlånet af musik, film og multimedier er stigende. Bøgerne er dog fortsat det helt dominerende udlånsmateriale. Bogudlånet udgør således ca. 75 % af det samlede udlån. Der er i 1999 gennemført en adskillelse af alle materialer med hensyn til bibliotekernes udlån til børn og voksne. Udlånet af børnematerialer udgør i 2000 ca. 35,3 % af det samlede udlån. Figur 1 Folkebibliotekernes udlån Seriepublikationer Andre materialer Multimediematerialer Levende billeder Musikoptagelser Lydbøger Bøger Folkebiblioteksstatistik 2000

7 Figur 2 Udlån af monografier og seriepublikationer pr. indbygger Folkebiblioteksstatistik

8 En forklaring på det faldende bogudlån kan være at folkebibliotekernes brugere i stigende grad anvender bibliotekernes elektroniske ressourcer på biblioteket eller hjemmefra via Internettet i stedet for at hjemlåne materialet. I figur 2 er folkebibliotekernes udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer pr. indbygger i betjeningsområdet illustreret. Landsgennemsnittet er 13,55 udlån pr. indbygger i I 1998 og 1999 var det henholdsvis 14,21 og 13,70 udlån pr. indbygger. Bibliotekernes elektroniske ressourcer Folkebibliotekernes materialeforpligtelse blev med Lov om biblioteksvirksomhed, der blev vedtaget den 17. maj 2000, udvidet til ud over bøger og andet trykt materiale også at omfatte Internet, databaser, musikbærende materialer og multimedier. Biblioteksstyrelsen har indhentet oplysninger om folkebibliotekernes elektroniske ressourcer. Ved udgangen af 2000 stillede 244 af landets 245 bibliotekskommuner pc er til rådighed for publikum. 244 bibliotekskommuner giver brugerne mulighed for adgang til Internettet i 1999 var det 183. Da Biblioteksstyrelsen i oktober 1996 foretog en spørgeskemaundersøgelse i alle landets folkebiblioteker, var der 81 bibliotekskommuner der gav adgang til Internettet for publikum. Der er i alt publikumspc er på folkebibliotekerne. I forberedelsen af Lov om biblioteksvirksomhed var en af målsætningerne at der på bibliotekerne i 2003 skulle være en pc for hver indbygger. Der var ved udgangen af 1999 en pc for hver indbyggere og i 2000 en for hver indbygger. Bibliotekerne er således tæt på målsætningen fra lovgivningsarbejdet inden for dette område. Af figur 3 fremgår hvor mange pc er pr. indbygger der findes i bibliotekskommunerne ved udgangen af Indberetningen af brugen af bibliotekernes elektroniske online ressourcer er påbegyndt i år 2000, men kun en del af bibliotekerne har indberettet disse oplysninger (se publikationens tabel 6). Brugen af disse ressourcer vil i de kommende år blive interessant at følge, ikke mindst i relation til udlånet af de traditionelle materialer. Folkebibliotekernes materialetilvækst og materialerudgifter Folkebibliotekernes materialetilvækst af bøger falder fra 1999 til 2000 med ca. 8%, lydbøger med ca. 25 % og gruppen andre materialer med ca. 20% mens tilvæksten af de nye obligatoriske medier, musik, film og multimedier er steget med henholdsvis 14%, 35% og 42%, ligesom antallet af abonnementer på seriepublikationer er steget med 24 %, se figur 4 og figur 5. 8 Folkebiblioteksstatistik 2000

9 Figur 3 Antal indbyggere pr. arbejdsstation i betjeningsområdet Folkebiblioteksstatistik

10 Figur 4 Folkebibliotekernes materialetilvækst af monografier Andre materialer Multimediematerialer Levende billeder Musikoptagelser Lydbøger Bøger Figur 5 Folkebibliotekernes abonnementer på seriepublikationer Det ser på denne baggrund ud til at bibliotekerne har opprioriteret de nye materialer der blev obligatoriske med vedtagelsen af den nye bibliotekslov. Denne tendens genfindes i materialeudgifternes udvikling fra 1999 til 2000 som fremgår af figur Folkebiblioteksstatistik 2000

11 Figur 6 Folkebibliotekernes udgifter til bøger og andre materialer Bøger Andre materialer Udgifterne til bøger, det vil sige alle udgifter til indkøb og indbinding af bøger, seriepublikationer og aviser, steg med ca. 3,5% i 2000 i forhold til 1999, mens udgifterne til andre materialer som f.eks. musikoptagelser, multimedier og lydbøger steg med ca. 6,7 %. Til sammenligning steg det særlige indeks for bøger som indgår i Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks med ca. 2,3 % i Udgifterne til bøger og andre materialer er i perioden steget med henholdsvis ca. 18,6% og 62,8 % i løbende priser, mens det særlige indeks for bøger er steget 16,9%. Set over denne periode er udgifterne til bøger i reelle priser kun steget marginalt, mens udgifter til andre materialer er steget markant. Den umiddelbare konsekvens af disse oplysninger synes at være at bibliotekerne prioriterer indkøbet af de nye obligatoriske medier. Folkebibliotekernes regnskaber Som følge af Lov om biblioteksvirksomhed blev det kommunale bloktilskud forøget med 20 mio. kr. i Desuden er der gennem loven givet mulighed for nye indtægtsmuligheder for folkebibliotekerne. Forøgelsen af bloktilskuddet skal anvendes til at opfylde folkebibliotekernes udvidede forpligtelse til at stille materialer til rådighed. Forøgelsen skal sammen med den forøgede egenindtjening dække kommunernes merudgifter til: indkøb af de nye materialer der omfattes af biblioteksloven de afledte driftsudgifter til klargøring og udlån af materialerne engangsudgiften til folkebibliotekernes opkobling til Internet etablering af computerarbejdspladser for brugerne udgifter til licenser til elektroniske vidensbaser udgifter til efteruddannelse af personalet i tilknytning til formidling af de nye materialer. Folkebiblioteksstatistik

12 Det øgede bloktilskud vil i 2003 ff. udgøre 80 mio. kr. årligt, mens indtægterne fra 2003 ff. fra brugerne skal udgøre ca. 60 mio. kr. for at opfylde lovens økonomiske forudsætninger. I forhold til det forøgede bloktilskud på 20 mio. kr. i 2000 er folkebibliotekernes nettodriftsudgifter steget med 49,9 mio. kr. i løbende priser fra 2.141,1 mio. kr. i 1999 til 2.191,0 mio. kr. i 2000, se figur 7. Figur 7 Folkebibliotekernes nettodriftsregnskab løbende og deflateret Løbende Deflateret Imidlertid udviser Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks en stigning på ca. 3 % fra 1999 til Den reelle ændring af folkebibliotekernes nettodriftsudgifter fra 1999 til 2000 kan således beregnes til et fald på ca. 11,7 mio. kr. Med hensyn til indtægterne stiger disse fortsat, se figur 8. I 2000 steg indtægterne med ca. 7,4% i løbende priser i forhold til Indtægterne er sammensat af bibliotekernes egenindtægter (afgifter, gebyrer, salg af ydelser etc.), tilskud fra staten (tilskud til centralbiblioteksvirksomhed, forsøgsudvikling etc.) samt eventuelle indtægter for biblioteksbetjening. Ved en lineær fremskrivning af folkebibliotekernes indtægter baseret på udviklingen siden 1994, vil målsætningen om en forøgelse af bibliotekernes indtægter på 60 mio. kr. ikke kunne nås i 2003, idet indtægtsforøgelsen kun vil udgøre ca. 21 mio. kr. Men anvendes stigningstakten i indtægterne fra på 7,4% årligt i en prognose frem til og med 2003 vil de totale merindtægter udgøre ca. 69 mio. kr. i løbende priser ved udgangen af Dette svarer til ca. 38,6 mio. kr. i faste priser hvis prognoseudviklingen deflateres med en stigningstakt på 3 % årligt. Hvor stor en andel af disse indtægter der vil komme fra brugerne, er det på det foreliggende grundlag ikke muligt at vurdere. Sammenfattende kan det siges om folkebibliotekernes nettodriftsregnskab og deres indtægter sat i forhold i intentionerne i biblioteksloven at en stigning i de kommunale budgetter for folkebibliotekerne i 2001 ff. er nødvendig for at nå målsætningen. Det ser mere realistisk ud for at bibliotekerne skal kunne nå målet for indtægterne. 12 Folkebiblioteksstatistik 2000

13 Figur 8 Folkebibliotekernes indtægter , løbende og deflateret * 2002* 2003* Løbende Deflateret Pro. løb Pro. defl Folkebibliotekernes lånere I 1999 blev der for første gang foretaget opgørelse af bibliotekernes aktive lånere. Ved en aktiv låner forstås en låner der er registreret i bibliotekskommunens lånerregister ved beretningsårets udløb og som i det pågældende beretningsår er registreret for mindst 1 transaktion (udlån, fornyelse, aflevering, reservering, hjemkaldelse) i bibliotekets udlånssystem. Opgørelsen er opdelt på lånere fra bibliotekskommunen og lånere fra andre kommuner. Der var 180 bibliotekskommuner der foretog denne opgørelse i I gennemsnit er ca. 29,6 % af indbyggerne i disse bibliotekskommuner registreret som aktive lånere fra bibliotekskommunen. Denne procentdel varierer imidlertid fra ca. 10 % til ca. 70 %. Procentandelen for de bibliotekskommuner der har opgjort aktive lånere fremgår af figur 9. Biblioteksstyrelsen arbejder på at udforme nærmere retningslinier for opgørelse af antallet af besøgende på bibliotekerne fra ud af landets 245 bibliotekskommuner har indberettet besøgstal (se publikationens tabel 8). Betjeningssteder og åbningstimer Folkebibliotekerne får stadig færre betjeningssteder. Ved udgangen af 2000 var der 26 filialer færre end i Samtidig var der 7 hovedbiblioteker færre som følge af oprettelse af biblioteksfællesskaber. Antallet af bogbusser var uændret 52. Fra 1990 til 2000 er antallet af betjeningssteder faldet med ca. 22,4%. Faldet i ugentlige åbningstimer er imidlertid kun ca. 3,2% over den samme periode. Udviklingen i folkebibliotekernes betjeningssteder og samlede ugentlige åbningstimer ses i figur 10 og figur 11. Folkebiblioteksstatistik

14 Figur 9 Aktive lånere i procent af indbyggertallet i betjeningsområdet 14 Folkebiblioteksstatistik 2000

15 Figur 10 Antal betjeningssteder Bogbusser Filialer Hovedbiblioteker Figur 11 Folkebibliotekernes samlede ugentlige åbningstimer , Åbningstimer Personale Folkebibliotekernes personaleforbrug opgjort i årsværk er faldet 2,1% fra 1999 til Nedgangen omfatter især assistentgruppen med 3,6% og øvrigt personale med 3,0%, hvorimod bibliotekargruppen kun er gået marginalt ned i årsværksforbrug. Der har i perioden fra 1994 til 2000 været et samlet fald i folkebibliotekernes årsværksforbrug på ca. 7,1%. Udviklingen i folkebibliotekernes årsværk fra 1994 til 2000 fremgår af figur 12. Folkebiblioteksstatistik

16 Figur Folkebibliotekernes personale Bibliotekarer 2316,3 2313,2 2312,5 2276,5 2321,9 2285,2 2277,2 Assistenter 2568,3 2511,5 2510,0 2436,8 2357,1 2366,8 2282,7 Øvrigt personale 571,4 535,0 497,5 513,6 520,4 525,7 509,8 Folkebiblioteksstatistikkens datamateriale er udarbejdet af folkebibliotekerne. Regnskabs- og indbyggertal er indhentet fra Danmarks Statistik. Oplysningerne er bearbejdet og redigeret af Biblioteksstyrelsen. Udgangspunktet for opbygningen af denne statistik er standarden DS/EN ISO 2789 der er under revision. 16 Folkebiblioteksstatistik 2000

17 Tabelforklaring Tabel 1. Folkebiblioteker Bestand af monografier og abonnementer på seriepublikationer Tabellen viser bestanden af monografier, dvs. monografier som indgår i bibliotekets samlinger og stilles til rådighed for brugerne, pr. 31. december Bestanden af monografier er fordelt på bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer, andre materialer samt bestand af monografier i alt. Desuden viser tabellen antal abonnementer på seriepublikationer fordelt på voksne og børn, indbyggertallet i betjeningsområdet pr. 1. januar 2001 fordelt på voksne og børn, samt gennemsnitsberegninger af bestand af monografier i alt pr. indbygger i betjeningsområdet fordelt på voksne og børn. Børn omfatter aldersgruppen 0 til og med 13 år. Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold. For hver kommune bringes bestanden i tre linier: bestand for voksne, bestand for børn og en total for voksne og børn. Tabellen afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 2. Folkebiblioteker Tilvækst af monografier Tabellen viser tilvæksten af monografier, dvs. monografier som er indgået i bibliotekets samlinger i Tilvæksten omfatter anskaffelse ved køb, gave, udvekslingsordning eller overførsel fra andet bibliotek. Tilvæksten af monografier er fordelt på bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer, andre materialer samt tilvækst af monografier i alt. Desuden viser tabellen indbyggertallet i betjeningsområdet pr. 1. januar 2001 fordelt på voksne og børn, samt gennemsnitsberegninger af tilvækst af monografier i alt pr. indbygger i betjeningsområdet fordelt på voksne og børn. Børn omfatter aldersgruppen 0 til og med 13 år. Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold. For hver kommune bringes tilvæksten i tre linier: tilvækst til voksne, tilvækst til børn og en total for voksne og børn. Tabellen afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 3. Folkebiblioteker Afgang af monografier Tabellen viser afgangen af monografier, dvs. monografier som er udgået af bibliotekets samlinger i Afgangen kan fx finde sted ved kassation, svind eller overførsel til andet bibliotek. Afgangen af monografier er fordelt på bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer, andre materialer samt afgang af monografier i alt. Desuden viser tabellen indbyggertallet i betjeningsområdet pr. 1. januar 2001 fordelt på voksne og børn, samt gennemsnitsberegninger af afgang af monografier i alt pr. indbygger i betjeningsområdet fordelt på voksne og børn. Børn omfatter aldersgruppen 0 til og med 13 år. Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold. For hver kommune bringes afgangen i tre linier: afgang for voksne, afgang for børn og en total for voksne og børn. Tabellen afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 4. Folkebiblioteker Udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer Tabellen viser udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i Udlån og fornyelser af udlån vises som et sumtal fordelt på bøger, seriepublikationer, Folkebiblioteksstatistik

18 lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer, andre materialer samt udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i alt. Desuden vises fornyelser af udlån som en delsum af udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i alt. Derudover vises de udlån og fornyelser, der foretages via institutioner som biblioteket betjener, som en delsum af udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i alt. Desuden viser tabellen indbyggertallet i betjeningsområdet pr. 1. januar 2001 fordelt på voksne og børn, samt gennemsnitsberegninger af udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i alt pr. indbygger i betjeningsområdet fordelt på voksne og børn. Børn omfatter aldersgruppen 0 til og med 13 år. Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold. For hver kommune bringes udlån og fornyelser af udlån i tre linier: udlån og fornyelser til voksne, udlån og fornyelser til børn og en total for voksne og børn. Tabellen afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 5. Folkebiblioteker Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån Tabellen viser interurbanlån og fornyelser af interurbanlån i Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån er opdelt på interurbanindlån og -fornyelser og interurbanudlån og -fornyelser. Yderligere er opgørelserne af interurbanlån og -fornyelser fordelt på danske folkebiblioteker, danske forskningsbiblioteker og udenlandske biblioteker. Desuden vises fornyelser af interurbanlån som en delsum af interurbanlån og -fornyelser i alt. Derudover viser tabellen indbyggertallet i betjeningsområdet pr. 1. januar Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold og afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 6. Folkebiblioteker Elektroniske ressourcer Tabellen indeholder oplysninger om bibliotekernes elektroniske ressourcer i Tabellen viser omfanget af bibliotekernes opkobling til Internettet, Internet-adgang til bibliotekssystemet, antal arbejdsstationer til publikumsbrug, heraf med Internetadgang, samt bestanden af online-tilgængelige titler af digitale dokumenter, elektroniske seriepublikationer i fuld tekst og databaser. Derudover vises brugen af de elektroniske ressourcer i form af antal viste dokumenter af digitale dokumenter, elektroniske seriepublikationer i fuld tekst og databaser. Endelig viser tabellen brugen af bibliotekernes websites i form af antal visits og antal sideeksponeringer (sessions). Desuden anføres indbyggertallet i betjeningsområdet pr. 1. januar Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold og afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 7. Folkebiblioteker Nye enkeltstående medier Tabellen viser bestand, tilvækst og udlån og fornyelser af udlån af videobånd, cdrom (inkl. cd er) samt dvd i Desuden viser tabellen indbyggertallet i betjeningsområdet pr. 1. januar 2001fordelt på voksne og børn. Børn omfatter aldersgruppen 0 til og med 13 år. Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold. For hver kommune bringes bestand, tilvækst og udlån og fornyelser af video- 18 Folkebiblioteksstatistik 2000

19 bånd, cd-rom (inkl. cd er) og dvd i tre linier: tal for voksne, tal for børn og en total for voksne og børn. Tabellen afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 8. Folkebiblioteker Biblioteksafdelinger, besøg, lånere, åbningstimer og personale Tabellen viser antal besøg i bibliotekerne, antal aktive lånere samt oplysninger om betjeningssteder, åbningstimer og personale. Desuden anføres indbyggertallet i betjeningsområdet pr. 1. januar Antallet af aktive lånere i alt er fordelt på aktive lånere fra bibliotekskommunen og aktive lånere fra andre kommuner. Oplysninger om betjeningssteder og åbningstimer omfatter hovedbibliotekets åbningstimer pr. uge, antal faste filialer, filialernes åbningstimer i alt pr. uge, antal bogbusser, bogbussernes åbningstimer i alt pr. uge og det totale antal åbningstimer pr. uge. Åbningstimer er opgjort som et gennemsnit af sommer- og vinteråbningstid. Desuden anføres det samlede antal institutioner uden offentlig adgang, som biblioteket betjener (sygehuse, plejehjem, børneinstitutioner, kommunale dagplejere, fængsler og arresthuse, gymnasier/hf, andre skoleformer mv.). Oplysningerne om bibliotekernes personale er opdelt på bibliotekarer, assistenter og øvrigt personale samt det samlede personaletal. Bibliotekarer omfatter faguddannede og ikke-faguddannede bibliotekarer. Assistenter omfatter (over)assistenter, biblioteksassistenter, kontorassistenter, fuldmægtige, medhjælpere, kontorelever mv. Øvrigt personale omfatter IT-personale, pedeller, chauffører, forvaltere, biblioteksbetjente, bogopsættere mv. Af det samlede personaletal anføres desuden som en delsum tal for personale, som har været ansat via beskæftigelsesordninger mv., og hvis aflønning ikke har været afholdt af bibliotekets ordinære lønkonto eller er blevet refunderet til biblioteket fra anden side. Personaletallene er opgjort i antal årsværk, beregnet som antal fuldtidsbeskæftigede med 1 decimal. I 2000 har et årsværk pr. definition svaret til bevillingstimer baseret på en normal ugentlig arbejdstid på 37 timer. Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold og afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 9. Folkebiblioteker Regnskab Tabellen viser bibliotekernes bruttodriftsregnskabstal i kr. for 2000 fordelt på lønudgifter, materialeudgifter og øvrige udgifter. Desuden anføres bibliotekernes indtægter i kr., som udgør forskellen mellem brutto- og nettodriftsregnskabstal i kr., der ligeledes anføres. Der vises endvidere en opdeling af materialeudgifterne i udgifter til bøger og udgifter til andre materialer i kr. I tabellen indgår også indbyggertallet i såvel kommunen som betjeningsområdet pr. 1. januar 2001 samt gennemsnitsberegninger af både brutto- og nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger i betjeningsområdet samt materialeudgift i kr. pr. indbygger i betjeningsområdet. Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold og afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 10. Centralbiblioteker Virksomhed og regnskab Tabellen består af 7 deltabeller (a-g), som viser henholdsvis a) centralbibliotekernes bestand af monografier og abonnementer på seriepublikationer, b) tilvækst af Folkebiblioteksstatistik

20 monografier, c) udlån og fornyelser af udlån af monografier og seriepublikationer, d) interurbanlån og fornyelser af interurbanlån e) interurbanudlån og fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker f) interurbanudlån og fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker i centralbiblioteksområdet og g) regnskab i I alle deltabellerne vises indbyggertallet i centralbibliotekets kommunale betjeningsområde og i centralbiblioteksområdet pr. 1. januar 2001 samt antal kommuner i centralbiblioteksområdet. De tre deltabeller over centralbibliotekernes a) bestand, b) tilvækst og c) udlån og fornyelser af udlån er ensartet opbygget og viser materialerne fordelt på bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer, andre materialer og materialer i alt. For materialebestandens vedkommende vises endvidere antal abonnementer på seriepublikationer. For udlånenes vedkommende vises desuden fornyelser af udlån som en delsum af udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i alt. Derudover vises de udlån og fornyelser, der foretages via institutioner som biblioteket betjener, som en delsum af udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i alt. Desuden viser tabellerne gennemsnitsberegninger af bestand, tilvækst og udlån og fornyelser af udlån pr. indbygger i centralbibliotekets kommunale betjeningsområde. Deltabel d) viser centralbibliotekernes interurbanlån og fornyelser af interurbanlån i Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån er opdelt på interurbanindlån og -fornyelser og interurbanudlån og -fornyelser. Yderligere er opgørelserne af interurbanlån og -fornyelser fordelt på danske folkebiblioteker, danske forskningsbiblioteker og udenlandske biblioteker. Desuden vises fornyelser af interurbanlån som en delsum af interurbanlån og -fornyelser i alt. Deltabel e) viser centralbibliotekernes interurbanudlån og fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker som et sumtal fordelt på bøger, seriepublikationer, lydbøger, musikoptagelser, multimediematerialer, andre materialer samt interurbanudlån og fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker i alt. Desuden vises fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker som en delsum af interurbanudlån og -fornyelser til folkebiblioteker i alt. Deltabel f) viser centralbibliotekernes interurbanudlån og fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker i centralbiblioteksområdet. Tabelopbygningen er som beskrevet for deltabel e). Deltabel g) over centralbibliotekernes regnskab viser bruttodriftsregnskabstal i kr. for 2000 fordelt på lønudgifter, materialeudgifter og øvrige udgifter. Desuden bringes centralbibliotekernes indtægter inkl. centralbibliotekstilskuddet i kr., som udgør forskellen mellem brutto- og nettodriftsregnskabstal i kr., der ligeledes anføres. Endvidere viser tabellen centralbibliotekstilskuddet for 2000 i kr. samt centralbibliotekstilskuddets procentandel af nettodriftsregnskabet. Endelig vises gennemsnitsberegninger af både brutto- og nettodriftsregnskab i kr. pr. indbygger i centralbibliotekets kommunale betjeningsområde samt materialeudgift i kr. pr. indbygger i centralbibliotekets kommunale betjeningsområde. 20 Folkebiblioteksstatistik 2000