BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Folkebiblioteksstatistik 2000

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folkebiblioteksstatistik 2000 Udarbejdet af Biblioteksstyrelsen 2001

2 Folkebiblioteksstatistik 2000 Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen og Vibeke Cranfield Folkebiblioteksstatistik 2000 er udarbejdet af Leif Andresen, Lone Hansen, Jakob Heide Petersen, John Jensen, Eigil Skov og Jan Trane Hansen, Biblioteksstyrelsen Udgivet i 2001 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: Telefax: E-post: [email protected] Hjemmeside: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Omslag: Stæhr Reklame & Marketing Typografi: Times New Roman PS Tryk: Luna Tryk, København Oplag: 550 Pris: 170,- kr. ISSN: ISBN: Elektronisk ISBN: Beretninger

3 Indhold Forord... 5 Udviklingstræk i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi... 6 Tabelforklaring Definitioner Biblioteksfællesskaber og fuldstændige betjeningsoverenskomster pr. 31. december Folkebibliotekernes virksomhed og regnskab 2000 Tabel 1: Bestand af monografier samt abonnementer på seriepublikationer Tabel 2: Tilvækst af monografier Tabel 3: Afgang af monografier Tabel 4: Udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer Tabel 5: Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån Tabel 6: Elektroniske ressourcer Tabel 7: Nye enkeltstående medier Tabel 8: Biblioteksafdelinger, besøg, lånere, åbningstider og personale Tabel 9: Regnskab Centralbibliotekernes virksomhed og regnskab 2000 Tabel 10: 10a: Bestand af monografier samt abonnementer på seriepublikationer b: Tilvækst af monografier c: Udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer d: Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån e: Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån til folkebiblioteker f: Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån til folkebiblioteker i centralbiblioteksområdet g: Regnskab Tabeloverskrifter English Guide Table headings Vocabulary Register

4

5 Forord Med vedtagelsen af Lov om biblioteksvirksomhed d. 17. maj 2000 blev folkebibliotekernes materialeforpligtelse udvidet til ud over bøger og andet trykt materiale at omfatte adgang til Internettet, databaser, musikbærende materialer og multimedier. Denne udvikling i folkebibliotekernes virksomhed kan aflæses af den foreliggende folkebiblioteksstatistik for beretningsåret Ved udgangen af 2000 gav 244 af landets 245 bibliotekskommuner brugerne mulighed for adgang til Internettet i 1999 var det 183. Ligeledes stillede 244 bibliotekskommuner pc er til rådighed for publikum. Der var i alt publikumspc er på folkebibliotekerne. I gennemsnit var der ved udgangen af 2000 en publikumspc for hver indbyggere i 1999 var det en pc for hver indbyggere. I forberedelsen af biblioteksloven var en af målsætningerne at der på bibliotekerne skulle være en pc til rådighed for publikum for hver indbyggere i Bibliotekerne er således allerede tæt på målsætningen fra lovgivningsarbejdet på dette område. Folkebibliotekernes samlede udlån af materialer faldt i 2000 med ca. 0,5 mio. enheder til ca. 72,5 mio. udlån i forhold til Det er bogudlånet der er gået ned, mens udlånet af musikmaterialer, billedmaterialer og multimedier er stigende. Bøgerne er dog stadig det helt dominerende udlånsmateriale med ca. 75 % af det samlede udlån. Udlånet af børnematerialer udgjorde i 2000 ca. 35,3 % af det samlede udlån. Årsagen til det faldende bogudlån kan søges i det forhold at flere og flere biblioteksbenyttere udnytter Internettet og andre af bibliotekernes elektroniske ressourcer til selv at hente informationer i stedet for at låne materialer. Biblioteksstyrelsen har påbegyndt indhentning af opgørelser over brugen af de elektroniske ressourcer i bibliotekerne, men kun en del af bibliotekerne har indberettet disse oplysninger. Det har igen for 2000 været muligt at opgøre bibliotekernes interurbanlån. I 1999 var det på grund af omlægning af folkebiblioteksstatistikken ikke muligt at publicere valide oplysninger om bibliotekernes indbyrdes lån. I 2000 ligger folkebibliotekernes interurbanudlån til andre biblioteker 6,2 % højere end i Folkebibliotekerne får stadig færre betjeningssteder. Ved udgangen af 2000 var der 26 filialer og 7 hovedbiblioteker færre end i Fra 1990 til 2000 er antallet af betjeningssteder gået ned med ca. 22,4 %. Som hovedregel er der tale om små filialer med kort åbningstid. I den samme periode er antallet af ugentlige åbningstimer således kun faldet med ca. 3,2 %. Også folkebibliotekernes personaleforbrug er for nedadgående. Fra 1999 til 2000 er forbruget af årsværk faldet 2,1 %. Over en syvårig periode fra 1994 til 2000 har der været et samlet fald på ca. 7,1 %. Derimod fortsætter bibliotekernes indtægter med at stige, hvilket også var forudsat i forberedelsesarbejdet til biblioteksloven. I 2000 steg indtægterne med ca. 7,4 % i forhold til Indtægterne på landsplan udgjorde 13,2 % af folkebibliotekernes samlede nettodriftsudgifter i Jens Thorhauge Folkebiblioteksstatistik

6 Udviklingstræk i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi 2000 Folkebibliotekernes virksomhed og økonomi I det følgende fremlægges generelle udviklingstræk i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi. Udlån Folkebibliotekernes samlede udlån var i 2000 på ca. 72,5 mio. materialeenheder. Dette tal er ca. 0,5 mio. lavere end det tilsvarende tal i 1999, se figur 1. Figuren omfatter kun oplysninger fra , da der i 1998 blev foretaget en ændring i opgørelsesmetoden med hensyn til institutionslån. Desuden er udlånet af bøger fra og med 1999 blevet opdelt i monografier og seriepublikationer, og udlånstallene kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de tidligere år. Det er bogudlånet der falder, mens udlånet af musik, film og multimedier er stigende. Bøgerne er dog fortsat det helt dominerende udlånsmateriale. Bogudlånet udgør således ca. 75 % af det samlede udlån. Der er i 1999 gennemført en adskillelse af alle materialer med hensyn til bibliotekernes udlån til børn og voksne. Udlånet af børnematerialer udgør i 2000 ca. 35,3 % af det samlede udlån. Figur 1 Folkebibliotekernes udlån Seriepublikationer Andre materialer Multimediematerialer Levende billeder Musikoptagelser Lydbøger Bøger Folkebiblioteksstatistik 2000

7 Figur 2 Udlån af monografier og seriepublikationer pr. indbygger Folkebiblioteksstatistik

8 En forklaring på det faldende bogudlån kan være at folkebibliotekernes brugere i stigende grad anvender bibliotekernes elektroniske ressourcer på biblioteket eller hjemmefra via Internettet i stedet for at hjemlåne materialet. I figur 2 er folkebibliotekernes udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer pr. indbygger i betjeningsområdet illustreret. Landsgennemsnittet er 13,55 udlån pr. indbygger i I 1998 og 1999 var det henholdsvis 14,21 og 13,70 udlån pr. indbygger. Bibliotekernes elektroniske ressourcer Folkebibliotekernes materialeforpligtelse blev med Lov om biblioteksvirksomhed, der blev vedtaget den 17. maj 2000, udvidet til ud over bøger og andet trykt materiale også at omfatte Internet, databaser, musikbærende materialer og multimedier. Biblioteksstyrelsen har indhentet oplysninger om folkebibliotekernes elektroniske ressourcer. Ved udgangen af 2000 stillede 244 af landets 245 bibliotekskommuner pc er til rådighed for publikum. 244 bibliotekskommuner giver brugerne mulighed for adgang til Internettet i 1999 var det 183. Da Biblioteksstyrelsen i oktober 1996 foretog en spørgeskemaundersøgelse i alle landets folkebiblioteker, var der 81 bibliotekskommuner der gav adgang til Internettet for publikum. Der er i alt publikumspc er på folkebibliotekerne. I forberedelsen af Lov om biblioteksvirksomhed var en af målsætningerne at der på bibliotekerne i 2003 skulle være en pc for hver indbygger. Der var ved udgangen af 1999 en pc for hver indbyggere og i 2000 en for hver indbygger. Bibliotekerne er således tæt på målsætningen fra lovgivningsarbejdet inden for dette område. Af figur 3 fremgår hvor mange pc er pr. indbygger der findes i bibliotekskommunerne ved udgangen af Indberetningen af brugen af bibliotekernes elektroniske online ressourcer er påbegyndt i år 2000, men kun en del af bibliotekerne har indberettet disse oplysninger (se publikationens tabel 6). Brugen af disse ressourcer vil i de kommende år blive interessant at følge, ikke mindst i relation til udlånet af de traditionelle materialer. Folkebibliotekernes materialetilvækst og materialerudgifter Folkebibliotekernes materialetilvækst af bøger falder fra 1999 til 2000 med ca. 8%, lydbøger med ca. 25 % og gruppen andre materialer med ca. 20% mens tilvæksten af de nye obligatoriske medier, musik, film og multimedier er steget med henholdsvis 14%, 35% og 42%, ligesom antallet af abonnementer på seriepublikationer er steget med 24 %, se figur 4 og figur 5. 8 Folkebiblioteksstatistik 2000

9 Figur 3 Antal indbyggere pr. arbejdsstation i betjeningsområdet Folkebiblioteksstatistik

10 Figur 4 Folkebibliotekernes materialetilvækst af monografier Andre materialer Multimediematerialer Levende billeder Musikoptagelser Lydbøger Bøger Figur 5 Folkebibliotekernes abonnementer på seriepublikationer Det ser på denne baggrund ud til at bibliotekerne har opprioriteret de nye materialer der blev obligatoriske med vedtagelsen af den nye bibliotekslov. Denne tendens genfindes i materialeudgifternes udvikling fra 1999 til 2000 som fremgår af figur Folkebiblioteksstatistik 2000

11 Figur 6 Folkebibliotekernes udgifter til bøger og andre materialer Bøger Andre materialer Udgifterne til bøger, det vil sige alle udgifter til indkøb og indbinding af bøger, seriepublikationer og aviser, steg med ca. 3,5% i 2000 i forhold til 1999, mens udgifterne til andre materialer som f.eks. musikoptagelser, multimedier og lydbøger steg med ca. 6,7 %. Til sammenligning steg det særlige indeks for bøger som indgår i Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks med ca. 2,3 % i Udgifterne til bøger og andre materialer er i perioden steget med henholdsvis ca. 18,6% og 62,8 % i løbende priser, mens det særlige indeks for bøger er steget 16,9%. Set over denne periode er udgifterne til bøger i reelle priser kun steget marginalt, mens udgifter til andre materialer er steget markant. Den umiddelbare konsekvens af disse oplysninger synes at være at bibliotekerne prioriterer indkøbet af de nye obligatoriske medier. Folkebibliotekernes regnskaber Som følge af Lov om biblioteksvirksomhed blev det kommunale bloktilskud forøget med 20 mio. kr. i Desuden er der gennem loven givet mulighed for nye indtægtsmuligheder for folkebibliotekerne. Forøgelsen af bloktilskuddet skal anvendes til at opfylde folkebibliotekernes udvidede forpligtelse til at stille materialer til rådighed. Forøgelsen skal sammen med den forøgede egenindtjening dække kommunernes merudgifter til: indkøb af de nye materialer der omfattes af biblioteksloven de afledte driftsudgifter til klargøring og udlån af materialerne engangsudgiften til folkebibliotekernes opkobling til Internet etablering af computerarbejdspladser for brugerne udgifter til licenser til elektroniske vidensbaser udgifter til efteruddannelse af personalet i tilknytning til formidling af de nye materialer. Folkebiblioteksstatistik

12 Det øgede bloktilskud vil i 2003 ff. udgøre 80 mio. kr. årligt, mens indtægterne fra 2003 ff. fra brugerne skal udgøre ca. 60 mio. kr. for at opfylde lovens økonomiske forudsætninger. I forhold til det forøgede bloktilskud på 20 mio. kr. i 2000 er folkebibliotekernes nettodriftsudgifter steget med 49,9 mio. kr. i løbende priser fra 2.141,1 mio. kr. i 1999 til 2.191,0 mio. kr. i 2000, se figur 7. Figur 7 Folkebibliotekernes nettodriftsregnskab løbende og deflateret Løbende Deflateret Imidlertid udviser Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks en stigning på ca. 3 % fra 1999 til Den reelle ændring af folkebibliotekernes nettodriftsudgifter fra 1999 til 2000 kan således beregnes til et fald på ca. 11,7 mio. kr. Med hensyn til indtægterne stiger disse fortsat, se figur 8. I 2000 steg indtægterne med ca. 7,4% i løbende priser i forhold til Indtægterne er sammensat af bibliotekernes egenindtægter (afgifter, gebyrer, salg af ydelser etc.), tilskud fra staten (tilskud til centralbiblioteksvirksomhed, forsøgsudvikling etc.) samt eventuelle indtægter for biblioteksbetjening. Ved en lineær fremskrivning af folkebibliotekernes indtægter baseret på udviklingen siden 1994, vil målsætningen om en forøgelse af bibliotekernes indtægter på 60 mio. kr. ikke kunne nås i 2003, idet indtægtsforøgelsen kun vil udgøre ca. 21 mio. kr. Men anvendes stigningstakten i indtægterne fra på 7,4% årligt i en prognose frem til og med 2003 vil de totale merindtægter udgøre ca. 69 mio. kr. i løbende priser ved udgangen af Dette svarer til ca. 38,6 mio. kr. i faste priser hvis prognoseudviklingen deflateres med en stigningstakt på 3 % årligt. Hvor stor en andel af disse indtægter der vil komme fra brugerne, er det på det foreliggende grundlag ikke muligt at vurdere. Sammenfattende kan det siges om folkebibliotekernes nettodriftsregnskab og deres indtægter sat i forhold i intentionerne i biblioteksloven at en stigning i de kommunale budgetter for folkebibliotekerne i 2001 ff. er nødvendig for at nå målsætningen. Det ser mere realistisk ud for at bibliotekerne skal kunne nå målet for indtægterne. 12 Folkebiblioteksstatistik 2000

13 Figur 8 Folkebibliotekernes indtægter , løbende og deflateret * 2002* 2003* Løbende Deflateret Pro. løb Pro. defl Folkebibliotekernes lånere I 1999 blev der for første gang foretaget opgørelse af bibliotekernes aktive lånere. Ved en aktiv låner forstås en låner der er registreret i bibliotekskommunens lånerregister ved beretningsårets udløb og som i det pågældende beretningsår er registreret for mindst 1 transaktion (udlån, fornyelse, aflevering, reservering, hjemkaldelse) i bibliotekets udlånssystem. Opgørelsen er opdelt på lånere fra bibliotekskommunen og lånere fra andre kommuner. Der var 180 bibliotekskommuner der foretog denne opgørelse i I gennemsnit er ca. 29,6 % af indbyggerne i disse bibliotekskommuner registreret som aktive lånere fra bibliotekskommunen. Denne procentdel varierer imidlertid fra ca. 10 % til ca. 70 %. Procentandelen for de bibliotekskommuner der har opgjort aktive lånere fremgår af figur 9. Biblioteksstyrelsen arbejder på at udforme nærmere retningslinier for opgørelse af antallet af besøgende på bibliotekerne fra ud af landets 245 bibliotekskommuner har indberettet besøgstal (se publikationens tabel 8). Betjeningssteder og åbningstimer Folkebibliotekerne får stadig færre betjeningssteder. Ved udgangen af 2000 var der 26 filialer færre end i Samtidig var der 7 hovedbiblioteker færre som følge af oprettelse af biblioteksfællesskaber. Antallet af bogbusser var uændret 52. Fra 1990 til 2000 er antallet af betjeningssteder faldet med ca. 22,4%. Faldet i ugentlige åbningstimer er imidlertid kun ca. 3,2% over den samme periode. Udviklingen i folkebibliotekernes betjeningssteder og samlede ugentlige åbningstimer ses i figur 10 og figur 11. Folkebiblioteksstatistik

14 Figur 9 Aktive lånere i procent af indbyggertallet i betjeningsområdet 14 Folkebiblioteksstatistik 2000

15 Figur 10 Antal betjeningssteder Bogbusser Filialer Hovedbiblioteker Figur 11 Folkebibliotekernes samlede ugentlige åbningstimer , Åbningstimer Personale Folkebibliotekernes personaleforbrug opgjort i årsværk er faldet 2,1% fra 1999 til Nedgangen omfatter især assistentgruppen med 3,6% og øvrigt personale med 3,0%, hvorimod bibliotekargruppen kun er gået marginalt ned i årsværksforbrug. Der har i perioden fra 1994 til 2000 været et samlet fald i folkebibliotekernes årsværksforbrug på ca. 7,1%. Udviklingen i folkebibliotekernes årsværk fra 1994 til 2000 fremgår af figur 12. Folkebiblioteksstatistik

16 Figur Folkebibliotekernes personale Bibliotekarer 2316,3 2313,2 2312,5 2276,5 2321,9 2285,2 2277,2 Assistenter 2568,3 2511,5 2510,0 2436,8 2357,1 2366,8 2282,7 Øvrigt personale 571,4 535,0 497,5 513,6 520,4 525,7 509,8 Folkebiblioteksstatistikkens datamateriale er udarbejdet af folkebibliotekerne. Regnskabs- og indbyggertal er indhentet fra Danmarks Statistik. Oplysningerne er bearbejdet og redigeret af Biblioteksstyrelsen. Udgangspunktet for opbygningen af denne statistik er standarden DS/EN ISO 2789 der er under revision. 16 Folkebiblioteksstatistik 2000

17 Tabelforklaring Tabel 1. Folkebiblioteker Bestand af monografier og abonnementer på seriepublikationer Tabellen viser bestanden af monografier, dvs. monografier som indgår i bibliotekets samlinger og stilles til rådighed for brugerne, pr. 31. december Bestanden af monografier er fordelt på bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer, andre materialer samt bestand af monografier i alt. Desuden viser tabellen antal abonnementer på seriepublikationer fordelt på voksne og børn, indbyggertallet i betjeningsområdet pr. 1. januar 2001 fordelt på voksne og børn, samt gennemsnitsberegninger af bestand af monografier i alt pr. indbygger i betjeningsområdet fordelt på voksne og børn. Børn omfatter aldersgruppen 0 til og med 13 år. Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold. For hver kommune bringes bestanden i tre linier: bestand for voksne, bestand for børn og en total for voksne og børn. Tabellen afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 2. Folkebiblioteker Tilvækst af monografier Tabellen viser tilvæksten af monografier, dvs. monografier som er indgået i bibliotekets samlinger i Tilvæksten omfatter anskaffelse ved køb, gave, udvekslingsordning eller overførsel fra andet bibliotek. Tilvæksten af monografier er fordelt på bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer, andre materialer samt tilvækst af monografier i alt. Desuden viser tabellen indbyggertallet i betjeningsområdet pr. 1. januar 2001 fordelt på voksne og børn, samt gennemsnitsberegninger af tilvækst af monografier i alt pr. indbygger i betjeningsområdet fordelt på voksne og børn. Børn omfatter aldersgruppen 0 til og med 13 år. Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold. For hver kommune bringes tilvæksten i tre linier: tilvækst til voksne, tilvækst til børn og en total for voksne og børn. Tabellen afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 3. Folkebiblioteker Afgang af monografier Tabellen viser afgangen af monografier, dvs. monografier som er udgået af bibliotekets samlinger i Afgangen kan fx finde sted ved kassation, svind eller overførsel til andet bibliotek. Afgangen af monografier er fordelt på bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer, andre materialer samt afgang af monografier i alt. Desuden viser tabellen indbyggertallet i betjeningsområdet pr. 1. januar 2001 fordelt på voksne og børn, samt gennemsnitsberegninger af afgang af monografier i alt pr. indbygger i betjeningsområdet fordelt på voksne og børn. Børn omfatter aldersgruppen 0 til og med 13 år. Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold. For hver kommune bringes afgangen i tre linier: afgang for voksne, afgang for børn og en total for voksne og børn. Tabellen afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 4. Folkebiblioteker Udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer Tabellen viser udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i Udlån og fornyelser af udlån vises som et sumtal fordelt på bøger, seriepublikationer, Folkebiblioteksstatistik

18 lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer, andre materialer samt udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i alt. Desuden vises fornyelser af udlån som en delsum af udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i alt. Derudover vises de udlån og fornyelser, der foretages via institutioner som biblioteket betjener, som en delsum af udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i alt. Desuden viser tabellen indbyggertallet i betjeningsområdet pr. 1. januar 2001 fordelt på voksne og børn, samt gennemsnitsberegninger af udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i alt pr. indbygger i betjeningsområdet fordelt på voksne og børn. Børn omfatter aldersgruppen 0 til og med 13 år. Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold. For hver kommune bringes udlån og fornyelser af udlån i tre linier: udlån og fornyelser til voksne, udlån og fornyelser til børn og en total for voksne og børn. Tabellen afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 5. Folkebiblioteker Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån Tabellen viser interurbanlån og fornyelser af interurbanlån i Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån er opdelt på interurbanindlån og -fornyelser og interurbanudlån og -fornyelser. Yderligere er opgørelserne af interurbanlån og -fornyelser fordelt på danske folkebiblioteker, danske forskningsbiblioteker og udenlandske biblioteker. Desuden vises fornyelser af interurbanlån som en delsum af interurbanlån og -fornyelser i alt. Derudover viser tabellen indbyggertallet i betjeningsområdet pr. 1. januar Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold og afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 6. Folkebiblioteker Elektroniske ressourcer Tabellen indeholder oplysninger om bibliotekernes elektroniske ressourcer i Tabellen viser omfanget af bibliotekernes opkobling til Internettet, Internet-adgang til bibliotekssystemet, antal arbejdsstationer til publikumsbrug, heraf med Internetadgang, samt bestanden af online-tilgængelige titler af digitale dokumenter, elektroniske seriepublikationer i fuld tekst og databaser. Derudover vises brugen af de elektroniske ressourcer i form af antal viste dokumenter af digitale dokumenter, elektroniske seriepublikationer i fuld tekst og databaser. Endelig viser tabellen brugen af bibliotekernes websites i form af antal visits og antal sideeksponeringer (sessions). Desuden anføres indbyggertallet i betjeningsområdet pr. 1. januar Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold og afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 7. Folkebiblioteker Nye enkeltstående medier Tabellen viser bestand, tilvækst og udlån og fornyelser af udlån af videobånd, cdrom (inkl. cd er) samt dvd i Desuden viser tabellen indbyggertallet i betjeningsområdet pr. 1. januar 2001fordelt på voksne og børn. Børn omfatter aldersgruppen 0 til og med 13 år. Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold. For hver kommune bringes bestand, tilvækst og udlån og fornyelser af video- 18 Folkebiblioteksstatistik 2000

19 bånd, cd-rom (inkl. cd er) og dvd i tre linier: tal for voksne, tal for børn og en total for voksne og børn. Tabellen afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 8. Folkebiblioteker Biblioteksafdelinger, besøg, lånere, åbningstimer og personale Tabellen viser antal besøg i bibliotekerne, antal aktive lånere samt oplysninger om betjeningssteder, åbningstimer og personale. Desuden anføres indbyggertallet i betjeningsområdet pr. 1. januar Antallet af aktive lånere i alt er fordelt på aktive lånere fra bibliotekskommunen og aktive lånere fra andre kommuner. Oplysninger om betjeningssteder og åbningstimer omfatter hovedbibliotekets åbningstimer pr. uge, antal faste filialer, filialernes åbningstimer i alt pr. uge, antal bogbusser, bogbussernes åbningstimer i alt pr. uge og det totale antal åbningstimer pr. uge. Åbningstimer er opgjort som et gennemsnit af sommer- og vinteråbningstid. Desuden anføres det samlede antal institutioner uden offentlig adgang, som biblioteket betjener (sygehuse, plejehjem, børneinstitutioner, kommunale dagplejere, fængsler og arresthuse, gymnasier/hf, andre skoleformer mv.). Oplysningerne om bibliotekernes personale er opdelt på bibliotekarer, assistenter og øvrigt personale samt det samlede personaletal. Bibliotekarer omfatter faguddannede og ikke-faguddannede bibliotekarer. Assistenter omfatter (over)assistenter, biblioteksassistenter, kontorassistenter, fuldmægtige, medhjælpere, kontorelever mv. Øvrigt personale omfatter IT-personale, pedeller, chauffører, forvaltere, biblioteksbetjente, bogopsættere mv. Af det samlede personaletal anføres desuden som en delsum tal for personale, som har været ansat via beskæftigelsesordninger mv., og hvis aflønning ikke har været afholdt af bibliotekets ordinære lønkonto eller er blevet refunderet til biblioteket fra anden side. Personaletallene er opgjort i antal årsværk, beregnet som antal fuldtidsbeskæftigede med 1 decimal. I 2000 har et årsværk pr. definition svaret til bevillingstimer baseret på en normal ugentlig arbejdstid på 37 timer. Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold og afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 9. Folkebiblioteker Regnskab Tabellen viser bibliotekernes bruttodriftsregnskabstal i kr. for 2000 fordelt på lønudgifter, materialeudgifter og øvrige udgifter. Desuden anføres bibliotekernes indtægter i kr., som udgør forskellen mellem brutto- og nettodriftsregnskabstal i kr., der ligeledes anføres. Der vises endvidere en opdeling af materialeudgifterne i udgifter til bøger og udgifter til andre materialer i kr. I tabellen indgår også indbyggertallet i såvel kommunen som betjeningsområdet pr. 1. januar 2001 samt gennemsnitsberegninger af både brutto- og nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger i betjeningsområdet samt materialeudgift i kr. pr. indbygger i betjeningsområdet. Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold og afsluttes med totaltal for hele landet. Tabel 10. Centralbiblioteker Virksomhed og regnskab Tabellen består af 7 deltabeller (a-g), som viser henholdsvis a) centralbibliotekernes bestand af monografier og abonnementer på seriepublikationer, b) tilvækst af Folkebiblioteksstatistik

20 monografier, c) udlån og fornyelser af udlån af monografier og seriepublikationer, d) interurbanlån og fornyelser af interurbanlån e) interurbanudlån og fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker f) interurbanudlån og fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker i centralbiblioteksområdet og g) regnskab i I alle deltabellerne vises indbyggertallet i centralbibliotekets kommunale betjeningsområde og i centralbiblioteksområdet pr. 1. januar 2001 samt antal kommuner i centralbiblioteksområdet. De tre deltabeller over centralbibliotekernes a) bestand, b) tilvækst og c) udlån og fornyelser af udlån er ensartet opbygget og viser materialerne fordelt på bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer, andre materialer og materialer i alt. For materialebestandens vedkommende vises endvidere antal abonnementer på seriepublikationer. For udlånenes vedkommende vises desuden fornyelser af udlån som en delsum af udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i alt. Derudover vises de udlån og fornyelser, der foretages via institutioner som biblioteket betjener, som en delsum af udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i alt. Desuden viser tabellerne gennemsnitsberegninger af bestand, tilvækst og udlån og fornyelser af udlån pr. indbygger i centralbibliotekets kommunale betjeningsområde. Deltabel d) viser centralbibliotekernes interurbanlån og fornyelser af interurbanlån i Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån er opdelt på interurbanindlån og -fornyelser og interurbanudlån og -fornyelser. Yderligere er opgørelserne af interurbanlån og -fornyelser fordelt på danske folkebiblioteker, danske forskningsbiblioteker og udenlandske biblioteker. Desuden vises fornyelser af interurbanlån som en delsum af interurbanlån og -fornyelser i alt. Deltabel e) viser centralbibliotekernes interurbanudlån og fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker som et sumtal fordelt på bøger, seriepublikationer, lydbøger, musikoptagelser, multimediematerialer, andre materialer samt interurbanudlån og fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker i alt. Desuden vises fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker som en delsum af interurbanudlån og -fornyelser til folkebiblioteker i alt. Deltabel f) viser centralbibliotekernes interurbanudlån og fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker i centralbiblioteksområdet. Tabelopbygningen er som beskrevet for deltabel e). Deltabel g) over centralbibliotekernes regnskab viser bruttodriftsregnskabstal i kr. for 2000 fordelt på lønudgifter, materialeudgifter og øvrige udgifter. Desuden bringes centralbibliotekernes indtægter inkl. centralbibliotekstilskuddet i kr., som udgør forskellen mellem brutto- og nettodriftsregnskabstal i kr., der ligeledes anføres. Endvidere viser tabellen centralbibliotekstilskuddet for 2000 i kr. samt centralbibliotekstilskuddets procentandel af nettodriftsregnskabet. Endelig vises gennemsnitsberegninger af både brutto- og nettodriftsregnskab i kr. pr. indbygger i centralbibliotekets kommunale betjeningsområde samt materialeudgift i kr. pr. indbygger i centralbibliotekets kommunale betjeningsområde. 20 Folkebiblioteksstatistik 2000

21 Definitioner Omfatter antal tilmeldte abonnenter på Biblioteket kommer. Se Bib- lioteksbetjente institutioner mv. samt abonnenter på Lydavis og Biblioteket kommer. Abonnenter på Biblioteket kommer Abonnenter på lydavis Afgang Aktiv låner Omfatter antal tilmeldte abonnenter på lydavis. Se Biblioteksbetjente institutioner mv. samt abonnenter på Lydavis og Biblioteket kommer. Dokument eller genstand der er udgået af samlingen i løbet af beretningsåret. Afgang kan f.eks. finde sted ved kassation, svind eller overførsel til eller i tilfælde af elektroniske ressourcer ved sletning af filer eller opsigelse af licenser et andet bibliotek uden for den administrative enhed som biblioteket indgår i. En person der er registreret i bibliotekskommunens lånerregister ved beretningsårets udløb, og som i det pågældende beretningsår er registreret for mindst 1 transaktion (udlån, fornyelse, aflevering, reservering, hjemkaldelse) i bibliotekets udlånssystem. Aktive lånere opgøres henholdsvis på lånere med folkeregisteradresse inden for bibliotekskommunen og uden for bibliotekskommunen. Desuden opgøres antallet af aktive lånere på årgange. Aktiv låner, barn, fra anden Aktiv låner (se denne) uden for bibliotekskommunen som er under 14 bibliotekskommune år den i beretningsåret. Aktive låner (se denne) fra bibliotekskommunen som er 14 år og der- over den i beretningsåret. Aktiv låner, barn, fra bibliotekskommunen Aktiv låner, voksen, fra anden bibliotekskommune. Aktiv låner, voksen, fra bibliotekskommunen Andre institutioner mv. Andre materialer, børn Andre materialer, voksne Andre skoleformer Arbejdsstationer til publikumsbrug Assistenter mv. Aktiv låner (se denne) inden for bibliotekskommunen som er under 14 år den i beretningsåret. Aktiv låner (se denne) uden for bibliotekskommunen som er 14 år og derover den i beretningsåret. Omfatter antal biblioteksbetjente militære tjenestesteder, venteværelser hos læger og tandlæger mv. Enhver monografi ud over bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder og multimedier. Andre materialer til børn er de andre materialer der er accessioneret til børneafdelingen. Enhver monografi ud over bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder og multimedier. Andre materialer til voksne er de andre materialer der er accessioneret til voksenafdelingen. Omfatter antal biblioteksbetjente seminarier, højskoler, friskoler, sygeplejeskoler, handelsskoler, fritidsundervisning for børn og voksne, forberedelseskurser, ungdomsskoler, efterskoler, specialskoler for handicappede mv. En computer der står alene, er i netværk eller er en terminal. Omfatter (over)assistenter, biblioteksassistenter, kontorassistenter, fuldmægtige, medhjælpere, kontorelever mv. Folkebiblioteksstatistik

22 Bibliografiske databaser er inkl. indeksdatabaser men ekskl. biblio- tekskataloger og er en samling af bibliografiske referencer og indek- ser der analyserer og præsenterer publicerede dokumenter, der som oftest er relateret til en almen disciplin eller et geografisk område (f.eks. Chemical Abstracts og DanBib). Seriepublikationer, digitale dokumenter, faktadatabaser samt enkeltstående cd-rom er (cd er) og dvd er indgår ikke i denne definition, men opgøres særskilt, se disse. Det er kun de bibliografiske databaser som biblioteket stiller online til rådighed og som særskilt er registreret eller katalogiseret i bibliotekets katalog eller på bibliotekets website, der opgøres. Beskæftigelsesordning Bestand Besøg Betjeningsoverenskomst Bibliografiske databaser, inkl. indeksdatabaser men ekskl. bibliotekskataloger Bibliotekarer Biblioteksbetjente institutioner mv. samt abonnenter på Lydavis og Biblioteket kommer Biblioteksfællesskab Bibliotekskommune Bibliotekssystem Bibliotekssystemfællesskab Se personale, årsværk og beskæftigelsesordning. Alle informationsressourcer og genstande som biblioteket har registreret og stiller til rådighed for brugerne. Den hændelse at en bruger (modtager af biblioteksydelser) kommer ind på bibliotekets område. Bibliotekspersonale medregnes ikke. En betjeningsoverenskomst er en kontraktlig aftale mellem to eller flere kommuner, hvor en ydende kommune mod betaling varetager fuldstændig eller delvis biblioteksbetjening af én eller flere nydende kommuner. Omfatter faguddannede bibliotekarer (personer med eksamen fra Danmarks Biblioteksskole eller dertil svarende anerkendt eksamen) og ikke-faguddannede bibliotekarer der fungerer som bibliotekar. Betjente institutioner er det antal institutioner mv., som biblioteket yder biblioteksbetjening, hvadenten det sker gennem direkte lånerbetjening på den enkelte institution eller på biblioteket, eller det drejer sig om ordninger med udstationerede depoter. Opgørelsen fordeles på otte kategorier. Dertil kommer opgørelser af tilmeldte abonnenter på Lydavis og Biblioteket kommer. Lydavis er et tilbud til blinde og andre synshandicappede hvor tekster om lokal information mv. er indlæst til audioafspilning. Biblioteket kommer er en service til handicappede og ældre der ikke selv kan komme på biblioteket, og til hvem biblioteket bringer bøger og andet materiale. Et biblioteksfællesskab er et samarbejde mellem to eller flere kommuner som tilsammen udgør én bibliotekskommune med et fælles biblioteksnavn. En bibliotekskommune er enten en enkelt kommune der varetager egen administration af sit folkebibliotek, eller flere kommuner der ved biblioteksfællesskab eller fuldstændig betjeningsoverenskomst udgør en administrativ enhed under én ledelse eller én fælles administration. Onlinetilgængelig(e) database(r) der normalt indeholder et selvstændigt biblioteks bibliografiske og administrative oplysninger. Flere biblioteker afvikler deres biblioteksfunktioner integreret. Integreret betyder at beholdning er knyttet til samme bibliografiske post for alle biblioteker eller at de etablerer en union catalogue. 22 Folkebiblioteksstatistik 2000

23 En person der af biblioteket registreres som benytter af en af bibliote- kets arbejdsstationer med Internetadgang. Bruger af bibliotekets arbejdsstationer med Internetadgang Bøger, børn Bøger, voksne Cd-rom (inkl. cd er), børn Cd-rom (inkl. cd er), voksne Centralbibliotek Database Delvis betjeningsoverenskomst Digitale dokumenter En bog er et trykt dokument i kodeksform som ikke er en seriepublikation. Ved kodeksform forstås et antal ark som er hæftet sammen langs den ene kant (bog form). Børnebøger er de bøger der er accessioneret til børneafdelingen. En bog er et trykt dokument i kodeksform som ikke er en seriepublikation. Ved kodeksform forstås et antal ark som er hæftet sammen langs den ene kant (bog form). Voksenbøger er de bøger der er accessioneret til voksenafdelingen. Et computerbaseret informations-, lagrings- og fremhentningsmedium baseret på laserteknologi som indeholder data i tekst og/eller multimedieformater. I denne definition indgår kun enkeltstående cd er og cd-rom er (ikke networked cd er og cd-rom er). Cd er og cd-rom er der indgår i netværk opgøres som elektroniske ressourcer (se disse). Enkeltstående cd er og cd-rom er til børn er de cd er og cd-rom er der er accessioneret til børneafdelingen. Et computerbaseret informations-, lagrings- og fremhentningsmedium baseret på laserteknologi som indeholder data i tekst og/eller multimedieformater. I denne definition indgår kun enkeltstående cd er og cd-rom er (ikke networked cd er og cd-rom er). Cd er og cd-rom er der indgår i netværk opgøres som elektroniske ressourcer (se disse). Enkeltstående cd er og cd-rom er til voksne er de cd er og cd-rom er der er accessioneret til voksenafdelingen. Centralbiblioteket er et folkebibliotek der udover at virke som folkebibliotek tillige af kulturministeren er udpeget til at varetage de regionale overbygnings- og støttefunktioner for folkebibliotekerne. Centralbiblioteksvirksomheden finansieres af staten. Online tilgængelig samling af filer med elektronisk gemte data eller lagrede enheder der kan hentes frem og manipuleres. Dataene eller de lagrede enheder er sædvanligvis samlet med en særlig intention og er som oftest relateret til et særligt defineret emne. Det er kun de databaser som biblioteket stiller online til rådighed og som særskilt er registreret eller katalogiseret i bibliotekets katalog eller på bibliotekets website, der opgøres. En delvis betjeningsoverenskomst (se denne) er en overenskomst hvor den ydende kommune varetager en del af biblioteksbetjeningen af den/de nydende kommuner som selv varetager den øvrige del af biblioteksbetjeningen. Både den ydende og den/de nydende kommuner består som bibliotekskommuner. Den delvise biblioteksbetjening kan vedrøre en geografisk del af en kommune eller en administrativt eller fagligt defineret del af biblioteksvirksomheden. Dokumenter som f.eks. monografier, rapporter, artikler, informationer, kartografiske dokumenter og noder i digital form, som biblioteket stiller online til rådighed og som er særskilt registreret eller katalogiseret i bibliotekets katalog eller på bibliotekets website. Seriepublikationer og databaser samt enkeltstående cd-rom er (inkl. cd er) Folkebiblioteksstatistik

24 og dvd er indgår ikke i denne definition, men opgøres særskilt, se disse. Digitalisering af dokumenter Dokument Driftafvikling Dvd, børn Dvd, voksne Elektroniske ressourcer Digitalisering er den proces der konverterer et analogt medium til et digitalt. Digitalisering sker ved hjælp af forskellige typer af scannere eller andet digitaliseringsudstyr. Informationsbærende materiale som kan behandles som en enhed i en dokumentationsproces, uanset dets fysiske form og særpræg. Et bibliotekssystem afvikles på en maskine placeret på et andet bibliotek eller hos en leverandør. Hvis der afvikles på et andet bibliotek betragtes det som driftsafvikling, hvis systemet ikke er integreret med dette bibliotekssystem. Integreret betyder at beholdning er knyttet til samme bibliografiske post for alle biblioteker eller at der er etableret en union catalogue. Forkortelse for digital versatile disc. Digitalt lagringsmedie hvor dataene kan lagres i flere lag til tekst, lyd og navnlig levende billeder. Enkeltstående dvd er til børn er de dvd er der er accessioneret til børneafdelingen. Forkortelse for digital versatile disc. Digitalt lagringsmedie, hvor dataene kan lagres i flere lag til tekst, lyd og navnlig levende billeder. Enkeltstående dvd er til voksne er de dvd er der er accessioneret til voksenafdelingen. Elektroniske ressourcer omfatter kun de ressourcer som biblioteket har registreret/katalogiseret og stiller til rådighed for brugerne. De elektroniske ressourcer omfatter pr : Hvad biblioteket har i fast form på enkeltstående cd-rom (inkl. cd er), dvd og videobånd (videobånd er et analogt medium, men medtages i denne sammenhæng da der er særlig fokus på disse medier). Hvad biblioteket har lagt ned på egne servere/netværk inkl. jukeboks og lignende. Hvad biblioteket stiller til rådighed fra eksterne servere/værter. Med elektroniske ressourcer menes ethvert dokument i elektroniske form som behøver særligt udstyr for at blive brugt. Med at registrere og stille til rådighed menes at biblioteket har foretaget et egentligt positivt materialevalg og registreret/katalogiseret ressourcen der enten er lagret lokalt eller uden for biblioteket samt skaffet adgang hertil for brugeren i det mindste for en bestemt tidsperiode. De fleste biblioteker som har netbaserede ressourcer, har to forskellige registreringssystemer, dels katalogen med katalogiseringen, dels et separat webbaseret databasesystem med en form for registrering der består i at linke eller henvise til en elektronisk ressource. Opgørelsen omfatter begge former for registrering, men ressourcen skal kun tælles én gang. En service der alene rummer en rekvisitionsadgang til en ressource mod betaling, er ikke omfattet (f.eks. PLADS, Uncover). 24 Folkebiblioteksstatistik 2000

25 Med elektronisk seriepublikation (se denne) i fuldtekst menes et do- kument (seriepublikation) i dets helhed. De elektroniske fuldtekstseriepublikationer kan være tilgængelige gennem bibliotekets egen samling eller direkte fra database beliggende et andet sted. Det er kun de elektroniske fuldtekstseriepublikationer som biblioteket stiller online til rådighed og som særskilt er registreret eller katalogiseret i bibliotekets katalog eller på bibliotekets website, der opgøres. Digitale dokumenter, bibliografiske databaser og faktadatabaser samt enkeltstående cd-rom er (inkl. cd er) og dvd er indgår ikke i denne definition, men opgøres særskilt, se disse. Elektroniske seriepublikationer Elektroniske seriepublikationer, fuldtekst Faktadabaser Folkebibliotek Fornyelse Forskningsbibliotek Fuldstændig betjeningsoverenskomst Fælles udlånssamling til børn Fængsler og arresthuse De elektroniske seriepublikationer (seriepublikation: se denne) kan være online tilgængelige gennem bibliotekets egen samling eller direkte fra database beliggende et andet sted. Det er kun de elektroniske seriepublikationer som biblioteket stiller online til rådighed og som særskilt er registreret eller katalogiseret i bibliotekets katalog eller på bibliotekets website, der opgøres. Digitale dokumenter, bibliografiske databaser og faktadatabaser samt enkeltstående cd-rom er (inkl. cd er) og dvd er indgår ikke i denne definition, men opgøres særskilt, se disse. Enhver database som indeholder deskriptiv information eller numeriske data, og snarere bliver brugt til at hente særlige dele af informationer ud fra end til at hente på hinanden følgende informationer, inklusive vejvisere, leksika, ordbøger, statistikker og formler (f.eks. Encyclopedia Britannica og Krak). Det er kun de faktadatabaser som biblioteket stiller online til rådighed og som særskilt er registreret eller katalogiseret i bibliotekets katalog eller på bibliotekets website, der opgøres. Digitale dokumenter, seriepublikationer, bibliografiske databaser samt enkeltstående cd-rom er (inkl. cd er) og dvd er indgår ikke i denne definition, men opgøres særskilt, se disse. Er et alment bibliotek som betjener hele befolkningen i en eller flere kommuner og som er finansieret af kommunale midler. Aktiv forlængelse af låneperioden på lånerens anmodning. Automatisk fornyelse i bibliotekssystemet medregnes ikke. Bibliotek som primært betjener studerende og lærere ved universiteter og andre højere og videregående uddannelsesinstitutioner. Biblioteket kan fungere som offentligt bibliotek, men behøver ikke at gøre det. En fuldstændig betjeningsoverenskomst (se denne) er en overenskomst, hvor den ydende kommune varetager den totale biblioteksbetjening af én eller flere nydende kommuner. Kun den ydende kommune består som bibliotekskommune. En fælles materialebestand til børn mellem et folke- og et skolebibliotek og den tilhørende tilvækst og afgang skal indberettes særskilt. Tallene indgår med 50% vægt i folkebibliotekets bestand, tilvækst og afgang. Omfatter antal biblioteksbetjente institutioner i tilknytning til kriminalforsorgen. Folkebiblioteksstatistik

26 Gymnasier, HF Institutioner for børn Institutioner for voksne Internet Interurbanindlån Interurbanudlån Kapacitet på Internetforbindelse Kommunale dagplejere Levende billeder, børn Levende billeder, voksne Lydbøger, børn Lydbøger, voksne Omfatter antal biblioteksbetjente skoler med gymnasie-, HF- og studenterkurser. Omfatter antal biblioteksbetjente dag- og døgninstitutioner for børn og unge (vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, fritidsklubber mv.). Omfatter antal biblioteksbetjente plejehjem, beskyttede boliger, daghjem, dagcentre, ældreklubber mv. Det metanetværk eller netværk af netværk som sammenlænker en global samling af computerressourcer med offentlig adgang. Det kendetegnes ved at TCP/IP anvendes som protokolsæt for kommunikationen inden for Internettet. Et interurbanlån er lån af et dokument fra ét bibliotek (eller anden informationsleverandør) til et andet bibliotek. Lån mellem to biblioteker regnes kun som interurbanlån hvis der er tale om lån mellem to separate administrative enheder. Der skelnes mellem interurbanudlån og inteurbanindlån. Et interurbanindlån til et bibliotek er resultatet af en afgivet bestilling fra biblioteket. Et interurbanlån er lån af et dokument fra ét bibliotek (eller anden informationsleverandør) til et andet bibliotek. Lån mellem to biblioteker regnes kun som interurbanlån, hvis der er tale om lån mellem to separate administrative enheder. Der skelnes mellem interurbanudlån og inteurbanindlån. Et interurbanudlån fra et bibliotek er resultatet af en modtaget bestilling i biblioteket. Kapaciteten er et udtryk for hvor lang tid det tager at overføre information og for hvor mange samtidige brugere der er plads til. Kapaciteten måles i bits pr. sekund. Omfatter antal biblioteksbetjente kommunale dagplejere. Sekventielle billeder på et materiale eller i digital form som behøver specielt udstyr til at blive vist og som giver illusion af bevægelse når det vises (f.eks film og video). Levende billeder til børn er de levende billeder der er accessioneret til børneafdelingen. Sekventielle billeder på et materiale eller i digital form, som behøver specielt udstyr til at blive vist og som giver illusion af bevægelse når det vises (fx film og video). Levende billeder til voksne er de levende billeder der er accessioneret til voksenafdelingen. En lydbog er en bog der i auditiv form gengiver en tekst loyalt på tekstens egne betingelser, således at lydbogen er en egentlig erstatning for den trykte tekst. Ved lydbøger forstås såvel klausulerede (for svagtseende o.lign.) som ikke-klausulerede lydbøger. Lydbøger til børn er de lydbøger der er accessioneret til børneafdelingen. En lydbog er en bog, der i auditiv form gengiver en tekst loyalt på tekstens egne betingelser, således at lydbogen er en egentlig erstatning for den trykte tekst. Ved lydbøger forstås såvel klausulerede (for svagtseende o.lign.) som ikke-klausulerede lydbøger. Lydbøger til voksne er de lydbøger der er accessioneret til voksenafdelingen. 26 Folkebiblioteksstatistik 2000

27 Monografi Multimediemateriale, børn Multimediemateriale, voksne Musikoptagelser, børn Musikoptagelser, voksne Optagelser Personale, årsværk og beskæftigelsesordning Proxyserver Samling Seriepublikationer, børn, abonnementer En monografi er ikke-periodisk materiale der enten er afsluttet i én del eller afsluttet eller planlagt afsluttet i et bestemt antal dele. Fællesbetegnelse for elektroniske og computerstyrede produkter, som består af og koordinerer brugen af to eller flere udtryksfomer som f.eks. tekst, billeder og lyd. Multimedier til børn er de multimedier der er accessioneret til børneafdelingen. Fællesbetegnelse for elektroniske og computerstyrede produkter, som består af og koordinerer brugen af to eller flere udtryksfomer som f.eks. tekst, billeder og lyd. Multimedier til voksne er de multimedier der er accessioneret til voksenafdelingen. En musikoptagelse er musik der er registreret på et materiale ad mekanisk, elektrisk/magnetisk eller elektronisk vej, således at den kan gengives. Musikoptagelser til børn er de optagelser der er accessioneret til børneafdelingen. En musikoptagelse er musik der er registreret på et materiale ad mekanisk, elektrisk/magnetisk eller elektronisk vej, således at den kan gengives. Musikoptagelser til voksne er de optagelser der er accessioneret til voksenafdelingen. Med optagelser menes det antal udførte scanninger eller anden digitaliseringsproces som biblioteket har udført for at overføre indholdet/præsentationen af et analogt medium til et digitalt (f.eks. fra lp til cd eller fra bog til billed- og/eller tekstfil). Personalet opgøres i årsværk med 1 decimal. Ved et årsværk forstås en arbejdsmængde svarende til den fastsatte/aftalte arbejdstid for en heltidsansat på årsbasis inkl. ferie. Deltidsbeskæftigelse indgår med den samme andel i bevillingstimetallet som den pågældende beskæftigelse udgør af den fastsatte/aftalte arbejdstid. Med en fastsat/aftalt arbejdstid på 37 timer pr. uge svarer et årsværk til bevillingstimer. Opgørelsen af årsværk skal opdeles på personalekategorierne bibliotekarer, assistenter og øvrigt personale, og hver kategori skal opdeles på personale hvis aflønning er afholdt af bibliotekets ordinære lønkonto, og på personale hvor aflønning er refunderet biblioteket fra anden side (personale i beskæftigelsesordning). Rengørings- og kantinepersonale medregnes ikke. Proxyserveren er en autorisationsmaskine der verificerer alle indkomne forespørgsler om adgang til netværk udefra. Proxyserveren virker samtidig som cache (lager) for fremviste dokumenter og sikrer derfor at hyppigt anvendte sider hurtigt kan fremvises uden større trafik over nettet, idet siden efter at have været fremvist én gang herefter bliver hentet fra proxyserveren i stedet for fra den originale server. Dette kan således påvirke statistikoptællingen. Se bestand. En seriepublikation er et dokument i trykt eller ikke-trykt form, som er udgivet i på hinanden følgende dele, normalt med numeriske eller kronologiske betegnelser, og som ikke stiler mod en afslutning. Seriepublikationer omfatter årbøger, tidsskrifter, aviser og andre dokumen- Folkebiblioteksstatistik

28 ter som f.eks. rapportserier, årsberetninger og mødeprotokolserier. Seriepublikationer opgøres i antal løbende abonnementer ved beretningsårets udløb og ikke i antal fysiske enheder (materialeenheder/enkelthæfter). Seriepublikationer til børn er de seriepublikationerer der er accessioneret til børneafdelingen. Seriepublikationer, voksne, abonnementer Sideeksponering (session) på bibliotekets website Skolebibliotek Sygehuse, hospitaler mv. Tilvækst Titel Uddannelsesbibliotek Udlån Udlån via institutioner En seriepublikation er et dokument i trykt eller ikke-trykt form, som er udgivet i på hinanden følgende dele, normalt med numeriske eller kronologiske betegnelser, og som ikke stiler mod en afslutning. Seriepublikationer omfatter årbøger, tidsskrifter, aviser og andre dokumenter som f.eks. rapportserier, årsberetninger og mødeprotokolserier. Seriepublikationer opgøres i antal løbende abonnementer ved beretningsårets udløb og ikke i antal fysiske enheder (materialeenheder/enkelthæfter). Seriepublikationer til voksne er de seriepublikationerer der er accessioneret til voksenafdelingen. En sideeksponering (session) er en kombination af en eller flere filer og/eller grafiske elementer der vises for brugeren som en enkelt præsentation og er resultatet af at brugeren har givet én forespørgsel og får etableret én forbindelse til én selvstændig URL (Uniform Resource Locator) under bibliotekets websites domæne. Bibliotek som i henhold til Lov om folkeskolen, 19, stk. 2, er oprettet som et pædagogisk servicecenter ved hver selvstændig folkeskole. Omfatter antal biblioteksbetjente somatiske og psykiatriske sygehuse. Dokument eller genstand der er indgået i samlingen i beretningsåret. Omfatter anskaffelse ved køb, gave, udekslingsordning eller overførsel fra andet bibliotek end den administrative enhed biblioteket indgår i. Opgørelse af titler omfatter kun de titler der indgår i bibliotekernes elektroniske ressourcer (se disse). Dette omfatter kun de titler der er særskilt registreret/katalogiseret (også enkeltdele af et værk, f.eks. Shakespeares samlede værker, hvis der er titler herunder som er særskilt registreret/katalogiseret) og som er online tilgængelige for brugeren. Ved titel forstås det ord eller udtryk som normalt fremgår af dokumentet og som det er hensigtsmæssigt at anvende til at referere til dette. Desuden kan titlen anvendes til at identificere dokumentet, i det den ofte (om end ikke altid) er forskellig fra titlen på alle andre dokumenter. Bibliotek ved gymnasium og HF, folkehøjskole mv., handelsskole, teknisk skole, social- og sundhedsskole og øvrige erhvervsskoler (etatsskoler, Landtransportskolen, landbrugsskoler, husholdningsskoler, økonomaskoler, søfarts-, skipper- og navigationsskoler, maskinist- og maskinmesterskoler, beskæftigelsesvejlederskoler, hospitalslaborant- og radiografskoler, Apoteksassistentskolen, Fodplejeskolen, politi- og fængelsesvæsenets skoler, forsvarets skoler). Et udlån er den mindste samlede materialeenhed der registreres og udlånes særskilt. Er et udlån (se dette) fra biblioteket til depot i en institution som biblioteket betjener (se biblioteksbetjente institutioner) samt udlån der re- 28 Folkebiblioteksstatistik 2000

29 gistreres og foretages på institutionen enten af personalet ansat ved biblioteket eller ved selvnotering. URL (Uniform Resource Locator) Videobånd, børn Videobånd, voksne Besøg på bibliotekets website Viste dokumenter Website Øvrigt personale Årsværk URL er den unikke adresse som identificerer en ressource på Internettet. URL angiver en protokol, et domænenavn og et stinavn. I følgende eksempel på URL: angiver http protokollen, angiver domænenavnet, og publik/regeringsgrundlag/default.htm angiver stien til det dokument der skal vises. Magnetbånd som elektronisk registrerer billede og lyd og som kan anvendes til visning. Videobånd til børn er de videobånd der er accessioneret til børneafdelingen. Videobånd er et analogt medium, men er her medtaget i sammenhæng med de enkeltstående elektroniske digitale materialer pga. den særlige interesse for disse medier. Magnetbånd som elektronisk registrerer billede og lyd og som kan anvendes til visning. Videobånd til voksne er de videobånd der er accessioneret til voksenafdelingen. Videobånd er et analogt medium, men er her medtaget i sammenhæng med de enkeltstående elektroniske digitale materialer pga. den særlige interesse for disse medier. Et besøg er en etableret forbindelse til bibliotekets website, uanset det antal filer eller elementer som brugeren etablerer forbindelse til. Hvis en bruger f.eks. etablerer forbindelse til 16 html-sider og 54 grafiske elementer mens vedkommende er på bibliotekets website, registreres det som ét besøg. Med et vist dokument forstås at brugeren aktivt har etableret en forbindelse til en online elektronisk ressource, og hvad enten brugeren har fået vist, markeret, downloaded eller printet dokumentet, tælles det kun som ét vist dokument. Bibliotekets website er bibliotekets unikke domæne på Internettet, hvorunder forskellige unikke URL er med f.eks. filer, html-sider og grafiske elementer findes. Omfatter betjente, forvaltere, pedeller, chauffører, bogopsættere mv. Se personale, årsværk og beskæftigelsesordning. Folkebiblioteksstatistik

30 Biblioteksforbund og fuldstændige betjeningsoverenskomster pr. 31. december Biblioteksforbund Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde Kommuner Varde med Blåbjerg og Blåvandshuk, 1.april.1973 Langelands Bibliotek Rudkøbing med Sydlangeland, 1. april 1969 Randersegnens Biblioteker Randers med Midtdjurs, Purhus, Rougsø, Sønderhald, 6. september 1971 og Nørhald, 1. april 1974 Sundeved & Broagerlands Biblioteker Sundeved med Broager 1. januar 2000 Tornved-Bjergsted Biblioteker Tornved med Bjergsted, 1. oktober 1999 Vestbibliotekerne Ringkøbing med Videbæk, 1. juli 1999 Vissenbjerg-Tommerup Biblioteksforbund Vissenbjerg med Tommerup, 1. december 1991 Ærø Folkebibliotek Ærøskøbing med Marstal, 1. januar 2000 Fuldstændige betjeningsoverenskomster Esbjerg med Fanø, 1. april 1973 og Holsted, 1. april 1975 Fuglebjerg med Hashøj, 1. oktober 2000 Herning med Aaskov, 1. januar 1977 Holbæk med Jernløse, 1. januar 2000 Holstebro med Ulfborg-Vemb, 1. april 1973 Maribo med Holeby, 1. januar 1977 Nakskov med Ravnsborg, Rudbjerg og Højreby, Fornyet 1. januar 1999 Nykøbing F. med Nysted, 1. oktober 1970, revideret 1. april 1992 Næstved med Fladså, 1. april 1977 Skive med Sundsøre, 1. april 1993, revideret februar Tønder med Skærbæk, 1. april 1974, Tønder med Højer 1. august 2000 Vordingborg med Langebæk, 1. januar 1981 Aalborg med Sejlflod, 1. januar Folkebiblioteksstatistik 2000

31 I de statistiske opgørelser i denne publikation henføres de statistiske oplysninger for de kommuner der har dannet biblioteksfællesskab eller indgået fuldstændig betjeningsoverenskomst i hele beretningsåret til bibliotekskommunen som er den førstnævnte i ovenstående oversigt. I statistiktabellerne er bibliotekskommunerne markeret med*. De anførte datoer angiver tidspunkt for betjeningsordningens etablering. Folkebiblioteksstatistik