Forskningsbiblioteksstatistik 2003

Transkript

1 Forskningsbiblioteksstatistik 2003 Udarbejdet af Biblioteksstyrelsen 2004

2 Forskningsbiblioteksstatistik 2003 Redaktion: Vibeke Cranfield Forskningsbiblioteksstatistik 2003 er udarbejdet af Leif Andresen, Lone Hansen, Julie J. Kihl, Ulla Kvist, Trine Nielson og Eigil Skov, Biblioteksstyrelsen Udgivet i 2004 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: Telefax: E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Omslag: Stæhr Reklame & Marketing Typografi: Times New Roman PS Tryk: Luna Tryk, København Oplag: 300 Pris: 200,- kr. inkl. moms ISSN: ISBN: Elektronisk ISBN: Tryksag 2 Beretninger

3 Indhold Forord... 5 Indledning... 6 Tiårsoversigt for 17 af de største forskningsbiblioteker... 8 Tabelforklaring Begreber og definitioner til biblioteksstatistikken, Tabeller Større forskningsbiblioteker Tabel 1: Større forskningsbiblioteker Bestand opgjort i fysiske enheder Tabel 2: Større forskningsbiblioteker Tilvækst opgjort i fysiske enheder Tabel 3: Større forskningsbiblioteker Afgang af materialer opgjort i fysiske enheder Tabel 4: Større forskningsbiblioteker Udlån og fornyelser Tabel 5: Større forskningsbiblioteker Interurbanudlån Tabel 6: Større forskningsbiblioteker Interurbanindlån inkl. kopier fra andre biblioteker og informationsleverandører Tabel 7: Større forskningsbiblioteker Bestand og brug af online ressourcer.. 60 Tabel 8: Større forskningsbiblioteker Betjeningssteder, åbningssteder og arealer Tabel 9: Større forskningsbiblioteker Lånere, besøg, arrangementer og brugerundervisning Tabel 10: Større forskningsbiblioteker Personale Tabel 11: Større forskningsbiblioteker Økonomi Mindre forskningsbiblioteker Tabel 12: Mindre forskningsbiblioteker Bestand, tilvækst, afgang Tabel 13: Mindre forskningsbiblioteker Udlån, fornyelser, kopier Tabel 14: Mindre forskningsbiblioteker Bestand og brug af online ressourcer Tabel 15: Mindre forskningsbiblioteker Betjeningssteder, arealer, personale, økonomi Institutbiblioteker Tabel 16: Institutbiblioteker Bestand, tilvækst, udlån, økonomi English guide Table headings Vocabulary Alfabetisk register over biblioteker med angivelse af tabel og kategori...142

4

5 Forord Det mest iøjnefaldende træk ved forskningsbiblioteksstatistikken for 2003 er den hastige vækst i lån af elektroniske ressourcer som nu udgør 46,1% af det samlede udlån. Eksklusiv fornyelser udgør andelen 62,6%. I praksis står ordet elektroniske ressourcer for tidsskriftartikler der er tilgængelige på basis af de licenser der er indgået i DEF-regi. Stigningen i benyttelsen af disse ressourcer er i 2003 på 67% i forhold til året før. Fra 2000 til 2003 er stigningen på 336%. Det må antages at denne tendens fortsætter. Stigningen i 2003 skal ses i sammenhæng med at antallet af e-tidsskriftabonnementer er steget betydeligt og kontinuerligt siden den spæde begyndelse i 1997, og det må forventes at stadigt flere uddannelsesinstitutioner indgår aftaler i takt med at udbuddet udvides. I forhold til fysiske udlån er der sket et lille fald, men det er så beskedent at man ikke kan tale om at de digitale lån erstatter de fysiske. Set under ét kan det konstateres at det samlede udlån i forskningsbibliotekerne stiger med 31,3%. De sidste mange års konstante stigning i benyttelsen af forskningsbibliotekerne fortsætter således ubrudt. Det kan konstateres at antallet af interurbanlån er svagt faldende, hvilket er bemærkelsesværdigt idet stigningen i folkebibliotekerne er betydelig, hvilket tilskrives den lette adgang til i bibliotek.dk at finde faglig (og anden) litteratur. Men denne mulighed udnyttes også i forskningsbibliotekerne. Man kan forsigtigt antage at forskellen hænger sammen med en ændret adfærd i forskningsbibliotekerne der er betinget af den øgede benyttelse af e-tidsskrifter. Forskellen mellem forsknings- og folkebiblioteker i denne sammenhæng understreges yderligere af det forhold at af det faldende interurbanlån i forskningsbibliotekerne går en stigende del til folkebibliotekerne, nemlig 57,8%. Den stigende benyttelse af forskningsbibliotekerne skal sættes i relation til et faldende personaleforbrug. Det fald i personaleforbrug der satte ind 2000, fortsætter med 5,8% i Den stigende benyttelse og det faldende personaleforbrug understreger den effektivisering der finder sted i forskningsbibliotekerne, og som blandt andet den stigende selvbetjening er en medvirkende faktor til. At de samlede driftsudgifter er faldende, kan set i lyset af de stigende priser på e- tidsskrifter bekymre. Årets statistik må betragtes som nogenlunde tilfredsstillende i forhold til indberetning. Ud af 188 biblioteker der er blevet bedt om at indberette, er der 29 biblioteker( alle mindre) der ikke har gjort det. Biblioteksstyrelsen fortsætter bestræbelserne på at få alle til at indberette. Jens Thorhauge ngsbibliotekernes virksomhed er i en voldsom forandringsfase. Projektet der har til formål at etablere Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek - der jo bedst kan defineres som et tværinstitutionelt samarbejdsprojekt - er i sit sidste år. Der er en voldsom vækst i benyttelsen af de elektroniske ressourcer der stilles til rådighed i projektet, og forskningsbibliotekerne samarbejder i et hidtil uset omfang om deff-portalen, fagportaler og en række brugerorienterede udviklingsprojekter. Der er også en forbedret adgang til de trykte ressourcer blandt andet i kraft af at Forskningsbiblioteksstatistik

6 Indledning Den foreliggende statistik over forskningsbibliotekernes virksomhed og økonomi for beretningsåret 2003 er baseret på indberetninger fra bibliotekerne til Biblioteksstyrelsen perioden 10. marts 26. marts Alle indberetninger er foretaget af bibliotekerne via en webblanket på Biblioteksstyrelsens hjemmeside. Biblioteksstyrelsen betragter de indberettede oplysninger som de officielle statistiske data fra det enkelte bibliotek, og ansvaret for rigtigheden af de indberettede data er det enkelte biblioteks. Ændringer i 2003 Statistikken for bibliotekernes virksomhed 2003 er revideret i forhold til 2002 idet der er nye optællingsmetoder for udlån af interurbanindlånt materiale og kopier. Udlån af interurbanindlånt materiale har ikke hidtil talt med i det direkte lån, hvilket nu er ændret så det indgår på lige fod med udlån af materialer fra bibliotekets egen samling. Ligeledes indgår kopi som erstatter udlån, fuldt ud i udlånstallet, uanset om kopieringen er foretaget af personalet eller brugerne. Tidligere har kun kopier foretaget af personalet talt med i udlånet. Fra 2003 betegnes førstegangslån som lån. De nærmere detaljer om ændringerne i tabellerne fra 2002 til 2003 fremgår af tabelforklaringerne. Desuden er de enkelte begreber der indgår i statistikken, forklaret i afsnittet Begreber og definitioner. Indberetninger fra forsknings- og institutbiblioteker Forskningsbiblioteker forstås i denne statistik som alle biblioteker der i det væsentlige er finansieret af offentlige midler, og som ikke er folke- eller skolebiblioteker eller i øvrigt knyttet til folkebibliotekssektoren. Biblioteker ved videregående uddannelser, dvs. uddannelser efter det gymnasiale niveau, er medtaget i statistikken, men ikke gymnasiebiblioteker eller biblioteker ved mellemuddannelser. 188 forskningsbiblioteker er blevet anmodet om at indberette statistik. Det er de biblioteker som på indsamlingstidspunktet opfylder følgende kriterier: De er tilgængelige for lånere uden for moderinstitutionen (evt. kun til brug på stedet ) og deltager i det almindelige lånesamarbejde med i det mindste begrænset udlån De har en fast åbningstid med betjening De har et fast tilknyttet personale hvoraf mindst 1/2 årsværk har en biblioteksfaglig uddannelse som f.eks. forskningsbibliotekar, dokumentalist, bibliotekar og biblioteksassistent. Af de 188 forskningsbiblioteker er 44 biblioteker defineret som større biblioteker der skal indberette et mere omfattende statistikmateriale. De resterende 144 biblioteker er defineret som mindre der skal indberette et mere begrænset statistikmateriale. Alle de 44 større forskningsbiblioteker har indberettet statistiske oplysninger. Af de 144 mindre biblioteker har 29 ikke indberettet statistisk materiale. Alle bibliotekerne er medtaget i tabellerne, også de biblioteker som ikke har indberettet statistik. Ud over de 188 forskningsbiblioteker er der indsamlet statistik fra alle institutbiblioteker ved universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, hvilket omfatter 141 institutbiblioteker. Institutbibliotekerne skal kun indberette et begrænset statistikmateriale som det fremgår af tabel 16 i denne publikation. Af de 141 institutbiblioteker har det for 44 biblioteker ikke været muligt at indberette statistisk materiale. Alle institutbib- 6 Forskningsbiblioteksstatistik 2003

7 liotekerne er medtaget i tabel 16, også de biblioteker som ikke har indberettet statistik. Der er i alt søgt indsamlet statistiske oplysninger fra 329 biblioteker hvoraf 256 har indberettet, en indberetningsprocent på 78%, hvilket er en fremgang i forhold til sidste år på ca. 7 %. Ved præsentationen af forskningsbibliotekerne i denne publikation er anvendt nedenstående inddeling. Biblioteker der forener flere funktioner, er kun anbragt ét sted. Således er Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket placeret som nationalbiblioteker og ikke som universitetsbiblioteker, selv om de også har universitetsbiblioteksfunktioner. STØRRE FORSKNINGSBIBLIOTEKER 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker og hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner 2.1 Universiteter 2.2 Andre højere uddannelsesinstitutioner 3. Biblioteker ved andre videregående uddannelsesinstitutioner 3.1 Teknika 3.2 Sociale højskoler 3.3 Andre videregående uddannelsesinstitutioner 4. Specialbiblioteker MINDRE FORSKNINGSBIBLIOTEKER 5. Biblioteker ved videregående uddannelsesinstitutioner 6. Specialbiblioteker INSTITUTBIBLIOTEKER 7. Institutbiblioteker Opstillingen inden for de enkelte grupper er alfabetisk efter bibliotekets navn. Forskningsbiblioteksstatistikkens datamateriale er udarbejdet af forskningsbibliotekerne. Oplysningerne er bearbejdet og redigeret af Biblioteksstyrelsen. Udgangspunktet for opbygningen af denne statistik er den europæiske standard ISO 2789:2003. Forskningsbiblioteksstatistik

8 Tiårsoversigt for 17 af de største forskningsbiblioteker I dette afsnit beskrives 17 forskningsbibliotekers virksomhed og økonomi de sidste 10 år. De 17 biblioteker er fra gruppe 1 og 2 blandt de større forskningsbiblioteker, dvs. nationalbiblioteker samt universitetsbiblioteker og hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner. Der er i alt 20 biblioteker i gruppe 1 og 2, og tre biblioteker indgår således ikke i dette afsnit, pga. manglende statistiske oplysninger. 1 Overordnet set er fokus lagt på en række nøgletal som samlet set bidrager til at give en beskrivelse af udviklingen på forskningsbiblioteksområdet. Det drejer sig primært om tal for benyttelse af forskningsbibliotekerne, fysiske såvel som elektroniske udlån, lån mellem bibliotekerne og tilvækst og bestand af materialer. Afsnittet slutter af med en række økonomital om personaleforbrug, driftsudgifter og udgifter til indkøb af materialer. Fysiske og elektroniske udlån De 17 forskningsbibliotekers udlån og fornyelser af materialer samt download af elektroniske seriepublikationer og digitale tekst- og AV-dokumenter (elektroniske udlån) i årene 2000 til 2003 ses i figur 1. Det skal bemærkes at det fra 2003 er første gang det vises i statistikken hvor stor en del fornyelser udgør af det samlede udlån. Figur 1 17 forskningsbibliotekers samlede udlån, fornyelser og download Download Fornyelser Udlån eksklusiv fornyelser Det mest slående er ikke det forhold at udviklingen går i retning af en forskydning fra fysiske udlån til elektroniske udlån (download). Stigningen i elektroniske udlån er en udviklingstrend som også er foregået i de foregående år. Det er snarere den hastighed hvormed det sker. Fra 2000 til 2003 er der sket en stigning i antal elektroniske udlån på 336 %. En vækst som understreges i 2003 med en stigning på alene 67 % i forhold til Benyttelsen af elektroniske ressourcer udgør nu 46,1 % af den samlede benyttelse. Eksklusiv fornyelser udgør benyttelsen af elektroniske ressourcer 62,6%. Til sammenligning stiger antal fysiske udlån inkl. fornyelser med 28,6 % i perioden fra 2000 til Fratrækkes fornyelser kan der endda konstateres et lille udlånsfald. Men det er et fald som er så beskedent at man ikke kan tale om at de elektroniske udlån erstatter de fysiske udlån. Udlån af materialer er med andre ord ikke et nulsums-spil, hvor man kan tale om at en type udlån 1 De 17 biblioteker er: Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek (OUB+HBSK+SUC indtil 1998), Aalborg Universitetsbibliotek, Arkitektskolen i Aarhus, Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek, Danmarks Farmaceutiske Bibliotek, Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek, Danmarks Veterinærog Jordbrugsbibliotek, Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek, Handelshøjskolens Bibliotek i København, Handelshøjskolens Bibliotek i Århus, Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (Byggeriets Studiearkiv indtil 1998) og Kunstakademiets Bibliotek. 8 Forskningsbiblioteksstatistik 2003

9 erstatter en anden. Tværtimod - set under ét kan der i 2003 konstateres en stigning i brugernes samlede benyttelse på 31,3 % i forhold til året før - og fra 2000 til 2003 er det steget med 90,5%. Fratrækkes fornyelser ses en stigning for hele perioden på i alt 76,2% og fra 2002 til 2003 en stigning på 28,9%. Det skal bemærkes at udlånstallene for 2002 ikke er helt sammenlignelige med 2001, og at de generelt vil være lidt højere i 2002, da der er nye optællingsmetoder for udlån af et interurbanindlånt materiale og kopier. Bibliotekets udlån af interurbanindlånt materiale har ikke hidtil talt med i det direkte lån, men det indgår nu på lige fod med udlån af materialer fra bibliotekets egen samling. Ligeledes indgår kopier som erstatter udlån, fuldt ud i udlånstallet uanset om kopieringen foretages af personalet eller brugerne. Tidligere har kun kopier foretaget af personalet talt med i udlånet. Ændringen skyldes at vi ikke kun er interesserede i at dokumentere personalebelastning, men er bredere interesserede i kopier som erstatning for udlån, som udtryk for benyttelse af biblioteket. I 2000 startede indberetning af benyttelsen af bibliotekernes online ressourcer (download). Dog har ikke alle 17 biblioteker indberettet antal download. For 2003 har 14 indberettet download, men i 2000 havde 11 indberettet. Af tabel 1 fremgår udlån eksklusiv fornyelser og download for de 17 biblioteker fra 2000 til Tabel 1 Udlån eksklusiv fornyelser Download Det Kongelige Bibliotek Statsbiblioteket Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek Roskilde Universitetsbibliotek Syddansk Universitetsbibliotek Aalborg Universitetsbibliotek Arkitektskolen i Aarhus Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek Danmarks Farmaceutiske Bibliotek Danmarks Pædagogiske Bibliotek Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek Handelshøjskolens Bibliotek i København Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek Kunstakademiets Bibliotek Sum Kilde: Forskningsbiblioteksstatistik: 2000, 2001, 2002 og Tabel og 2001, Tabel og 2001, Tabel 4 og og Danmarks Tekniske Universitetsbiblioteks opgørelse i 2000 er efterfølgende korrigeret Den samlede stigning i udlån eksklusiv fornyelser og download er sammensat af et mindre fald i udlånet samt en stigning i antallet af download. Faldet i udlånet udgør for hele perioden (2000 til 2003) 11,8% og for 2002 til ,7%. Stigningen i antal download udgør fra 2000 til ,6% og fra 2002 til ,9%. For antallet af fornyelser ses en stigning i hvert af årene 2000 til Forskningsbiblioteksstatistik

10 Interurbanudlån Fra er udlånet fra et bibliotek til et andet, kaldet interurbanudlånet, steget med 47,1% for de 17 biblioteker. Den særlige stigning i 1998 kan til dels skyldes at Folkebibliotekernes Depotbibliotek og Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek blev overflyttet til Statsbiblioteket i Fornyelser af interurbanudlån er først blevet opgjort særskilt fra Figur 2 17 forskningsbibliotekers samlede interurbanudlån Fornyelser Interurbanudlån Det større udbud af elektroniske tidsskrifter (se tabel 5) ude på de enkelte institutioner er formentlig det vi kan se afspejlet i udviklingen i interurbanlånene. Fratrækkes fornyelser har de været svagt faldende de sidste to år. Fra 2001 til 2003 kan der ses et fald i interurbanlån på 6,8% (eksklusiv fornyelser).når faldet ikke er større, kan det antageligvis tilskrives bibliotek.dk som giver brugerne let adgang til samtlige bibliotekers materialer. Det vil derfor være forventeligt om vi inden for de næste par år vil se en stabilisering af interurbanlånene på et lavere niveau. Antallet af bestillinger til forskningsbiblioteker via bibliotek.dk er steget markant fra 2001 til 2003, se tabel 2. Tabel 2 bibliotek.dk bestillinger Materiale på lånerens eget bibliotek Materiale på andre biblioteker Sum Kilde: NB: Det skal bemærkes at de fleste biblioteker ikke giver adgang til bestilling af eget materiale via bibliotek.dk 10 Forskningsbiblioteksstatistik 2003

11 Bibliotekerne imellem er der stor forskel på udviklingen i interurbanudlånet fra 1994 til Syv biblioteker har haft en fremgang i interurbanudlånet på over 100%, og tre biblioteker har haft en tilbagegang. Tabel 3 Antal interurbanudlån eksklusiv fornyelser Det Kongelige Bibliotek Statsbiblioteket Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek Roskilde Universitetsbibliotek Syddansk Universitetsbibliotek Aalborg Universitetsbibliotek Arkitektskolen i Aarhus Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek Danmarks Farmaceutiske Bibliotek Danmarks Pædagogiske Bibliotek Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek Handelshøjskolens Bibliotek i København Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek Kunstakademiets Bibliotek Sum Kilde: Biblioteksårbog, Statistik for forskningsbibliotekerne: 93, 94, 95, 1996, 1997, 1998 og 1999, Forskningsbiblioteksstatistik: 2000, 2001, 2002 og Tabel 3b 93, 94, 95, 1996 og 1997, Tabel , 1999, 2000 og Tabel og Syddansk Universitetsbibliotek = OUB+HBSK+SUC indtil 1998 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek = Byggeriets Studiearkiv indtil 1998 Fra 2002 opgøres interurbanudlånet efter om det er til et folkebibliotek, til andre offentlige biblioteker i Danmark, til biblioteker i Norden, eller om det er til biblioteker i øvrige udland. Interurbanudlånet eksklusiv fornyelser til biblioteker i Danmark for de 17 biblioteker fordeler sig med 57,8% til folkebiblioteker og 42,2% til andre offentlige biblioteker i Tilvækst af bøger og seriepublikationer Da der i Det Kongelige Biblioteks og Statsbibliotekets indberetninger indgår pligtafleveret materiale i opgørelserne af tilvæksten af trykte bøger og seriepublikationer, opdeles de 17 biblioteker i Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket samt de resterende 15 biblioteker. Udviklingen ses i figur 3 nedenfor. Figur 3 Tilvækst af bøger og seriepublikationer 1994 til 2003 antal fysiske enheder Det Kongelige Bibliotek Statsbiblioteket De resterende 15 biblioteker Forskningsbiblioteksstatistik

12 For Det Kongelige Bibliotek ses et fald fra 1994 til 2003 på 44,7%, mens der for Statsbiblioteket ses en stigning på 67,8% i samme periode. For de resterende 15 forskningsbiblioteker er der et fald fra 1994 til 2003 på 15,9%. Samlet for de tre grupper ses en meget uens udvikling for perioden. Udviklingen for alle 17 biblioteker fremgår af tabel 4 nedenfor. Tabel 4 Tilvækst bøger og seriepublikationer, antal fysiske enheder Det Kongelige Bibliotek Statsbiblioteket Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek Roskilde Universitetsbibliotek Syddansk Universitetsbibliotek Aalborg Universitetsbibliotek Arkitektskolen i Aarhus Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek Danmarks Farmaceutiske Bibliotek Danmarks Pædagogiske Bibliotek Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek Handelshøjskolens Bibliotek i København Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek Kunstakademiets Bibliotek Sum Kilde: Biblioteksårbog, Statistik for forskningsbibliotekerne: 93, 94, 95, 1996, 1997, 1998 og 1999, Forskningsbiblioteksstatistik: 2000, 2001, 2002 og Tabel 2a 93, 94, 95, 1996 og 1997, Tabel , 1999, 2000 og 2001, Tabel og Bemærkning: Syddansk Universitetsbibliotek (OUB+HBSK+SUC indtil 1998), Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (Byggeriets Studiearkiv indtil 1998). Danmarks Pædagogiske Bibliotek: Fra 2001 indgår afdelingen i Esbjerg ikke, fra 2002 ej heller afdelingerne i Haderslev, Odense, Skive, Vordingborg, Aalborg og Århus. Fremgår ikke af Forskningsbiblioteksstatistik 2001, men er efterfølgende udregnet som forskellen mellem den samlede tilvækst og de øvrige opgørelser af tilvækst udover bøger og seriepublikationer. Indberetning af bestand af elektroniske seriepublikationer startede i år af de 17 biblioteker har indberettet i både 2000, 2001, 2002 og Disse har haft en samlet tilvækst på 88,6% fra 2000 til Fra 2002 til 2003 er væksten for de 10 biblioteker på 12,2%. Udviklingen fremgår af tabel Forskningsbiblioteksstatistik 2003

13 Tabel 5 Elektroniske seriepublikationer, antal titler Det Kongelige Bibliotek Statsbiblioteket Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek Roskilde Universitetsbibliotek Syddansk Universitetsbibliotek Aalborg Universitetsbibliotek Arkitektskolen i Aarhus 2 2 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek Danmarks Farmaceutiske Bibliotek Danmarks Pædagogiske Bibliotek Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek Handelshøjskolens Bibliotek i København Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek Kunstakademiets Bibliotek Sum Kilde: Biblioteksårbog, Forskningsbiblioteksstatistik: 2000, 2001, 2002 og Tabel og 2001, Tabel og I forhold til forskningsbiblioteksstatistik 2000 er Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbiblioteks antal elektroniske seriepublikationstitler blevet korrigeret til anslåede Danmarks Tekniske Universitetsbiblioteks (tidl. Danmarks Tekniske Videncenter) oplysninger for 2000 og 2001ændret til uoplyst. Danmarks Pædagogiske Bibliotek har i 2003 opgivet antal titler til i alt , idet Lexis-Nexis på titler er talt med. Disse er her trukket fra, da de andre biblioteker ikke har talt Lexis-Nexis med. Af tabel 5A ses udviklingen i antal trykte abonnementer på seriepublikationer i samme periode. Samlet set er antal trykte abonnementer faldet med 27,5% fra 2000 til 2003, og tallene bidrager derfor til at bekræfte forskydningen fra trykte til elektroniske abonnementer. Tabel 5 A Seriepublikationer, antal trykte abonnementer Det Kongelige Bibliotek Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek Roskilde Universitetsbibliotek Statsbiblioteket Syddansk Universitetsbibliotek Aalborg Universitetsbibliotek Arkitektskolen i Aarhus Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek Danmarks Farmaceutiske Bibliotek Danmarks Pædagogiske Bibliotek Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Handelshøjskolens Bibliotek i København Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek Kunstakademiets Bibliotek Sum Forskningsbiblioteksstatistik

14 Besøg og arrangementer Fra 2002 indsamles også oplysninger om antal fysiske besøg og antal aktive lånere på de store forskningsbiblioteker. Opgørelser for 2002 og 2003 ses i tabel 6. Tabel 6 Antal aktive Fysiske lånere besøg Det Kongelige Bibliotek Statsbiblioteket Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek Roskilde Universitetsbibliotek Syddansk Universitetsbibliotek Aalborg Universitetsbibliotek Arkitektskolen i Aarhus Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek Danmarks Farmaceutiske Bibliotek Danmarks Pædagogiske Bibliotek Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek Handelshøjskolens Bibliotek i København Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek Kunstakademiets Bibliotek Sum Kilde: Forskningsbiblioteksstatistik 2002 og 2003, Tabel 9 Personaleforbrug De 17 forskningsbiblioteker havde i 2003 et samlet forbrug af årsværk på 1.061,2, hvilket er 5,8% lavere end Af figur 4 ses fra 1994 til 2000 en stigning på i alt 15,3%. Dernæst ses et fald fra 2000 til 2003 på 14,6%. Figur 4 17 forskningsbibliotekers forbrug af årsværk ekslusiv beskæftigelsesordninger Årsværk 1.077, , , , , , , , , ,2 Kun 3 af de 17 biblioteker har en stigning i antal årsværk fra 2002 til Udviklingen ses i tabel Forskningsbiblioteksstatistik 2003

15 Tabel 7 Personale i årsværk ekskl. beskæftigelsesordninger mv Det Kongelige Bibliotek 285,4 289,9 301,1 309,1 316,2 327,6 329,0 320,0 316,3 299,8 Statsbiblioteket 200,6 209,0 211,4 213,2 248,8 252,1 264,0 246,3 219,9 219,2 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek 81,7 81,3 86,5 88,7 94,0 97,0 93,7 94,2 92,2 89,7 Roskilde Universitetsbibliotek 44,3 45,2 46,9 48,6 49,3 50,3 50,7 46,6 44,9 43,4 Syddansk Universitetsbibliotek 93,6 94,5 94,4 99,7 99,1 93,9 93,6 94,5 93,9 94,4 Aalborg Universitetsbibliotek 65,0 71,4 68,6 68,2 71,2 69,7 73,9 72,2 71,2 66,8 Arkitektskolen i Aarhus 4,7 4,3 4,9 4,3 4,3 4,7 4,0 4,4 4,3 4,3 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 9,0 9,7 9,0 9,7 9,0 8,1 8,2 7,9 8,1 8,0 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 6,8 6,9 7,3 7,6 7,6 7,6 7,9 8,6 8,3 6,5 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 57,7 58,1 55,9 58,2 60,0 58,8 56,7 56,4 49,8 50,7 Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek 79,4 82,0 84,1 83,2 76,5 87,2 91,0 88,6 61,3 47,5 Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek 32,7 33,3 37,3 38,8 41,9 44,5 41,9 42,8 37,4 32,9 Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek 5,5 4,9 4,9 4,9 4,9 4,0 4,0 4,0 4,0 4,5 Handelshøjskolens Bibliotek i København 50,9 57,4 66,1 66,4 60,8 58,1 55,6 62,4 51,7 35,0 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 27,9 27,9 32,2 32,0 28,9 33,3 33,2 34,3 30,9 28,0 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 16,3 16,5 17,6 17,7 16,8 15,9 15,8 15,9 14,3 13,6 Kunstakademiets Bibliotek 16,2 16,7 17,1 18,9 18,6 19,2 19,5 19,1 17,9 16,9 Sum 1.077, , , , , , , , , ,2 Kilde: Biblioteksårbog, Statistik for forskningsbibliotekerne: 93, 94, 95, 1996, 1997, 1998 og 1999, Forskningsbiblioteksstatistik: 2000, 2001, 2002 og Tabel 4 93, 94, 95, 1996 og 1997, Tabel , 1999, 2000 og 2001, Tabel og Bemærkning: Syddansk Universitetsbibliotek (OUB+HBSK+SUC indtil 1998), Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (Byggeriets Studiearkiv indtil 1998). Danmarks Pædagogiske Bibliotek: Fra 2001 indgår afdelingen i Esbjerg ikke, fra 2002 ej heller afdelingerne i Haderslev, Odense, Skive, Vordingborg, Aalborg og Århus. Ekskl. ansatte via beskæftigelsesordninger mv. opgjort som årsværk. Et årsværk = bevillingstimer. Driftsudgifter De samlede driftsudgifter er for de 17 biblioteker steget med 42% i løbende priser fra 1994 til I faste 1994-priser er stigningen i samme periode på 13,3%. 2 Figur 5 17 forskningsbibliotekers samlede udgifter i kr kr løbende priser kr 1994-priser Fra 2002 til 2003 ses et fald i de løbende udgifter i faste priser på 1,8%. Fordelt på de 17 biblioteker har 8 af dem et fald i de samlede udgifter fra 2002 til 2003 i faste priser. 2 Til beregning af de faste 1994-priser er følgende generelle pris- og lønstignings indeks benyttet: ,9 2,5 2,4 2,7 2,8 2,5 3,3 2,5 2,3 100,0 101,9 104,4 107,0 109,8 112,9 115,7 119,6 122,5 125,4 Kilde: Forskningsbiblioteksstatistik

16 Tabel 8 Forskningsbibliotekernes udgifter i alt i løbende priser, i kr Det Kongelige Bibliotek Statsbiblioteket Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek Roskilde Universitetsbibliotek Syddansk Universitetsbibliotek Aalborg Universitetsbibliotek Arkitektskolen i Aarhus Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek Danmarks Farmaceutiske Bibliotek Danmarks Pædagogiske Bibliotek Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek Handelshøjskolens Bibliotek i København Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek Kunstakademiets Bibliotek SUM i løbende priser SUM i faste 1994-priser Kilde: Biblioteksårbog, Statistik for forskningsbibliotekerne: 93, 94, 95, 1996, 1997, 1998 og 1999, Forskningsbiblioteksstatistik: 2000, 2001, 2002 og Tabel 5b 93, 94, 95, 1996 og 1997, Tabel , 1999, 2000 og 2001, Tabel og Bemærkning: Syddansk Universitetsbibliotek (OUB+HBSK+SUC indtil 1998), Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (Byggeriets Studiearkiv indtil 1998). Af Biblioteksårbog 95 fremgår værdien 25,6. Den er her anslået til Af Forskningsbiblioteksstatistik 2001 fremgår værdien 1.825,9. Den er senere korrigeret af Danmarks Farmaceutiske Bibliotek til 4.359,6. Ikke opgivet i 2002 Udgifter til indkøb af materialer De 17 biblioteker har i løbende priser brugt 6,1% mere på anskaffelse af materialer i 2003 end i I faste 1994-priser er stigningen på 3,7%. Fra 1994 til 2003 er der brugt 15,5% mere i faste priser, se figur 6 nedenfor. Samtidig er tilvæksten af bøger og seriepublikationer faldet fra 1994 til 2003 og elektroniske seriepublikationer steget fra 2000 til 2003, se tabel 4 og 5 (og 5A) ovenfor. Figur 6 17 forskningsbibliotekers udgifter til materialer i kr, faste 1994-priser i kr, løbende priser De 17 bibliotekers udgifter til materialer fremgår af tabel Forskningsbiblioteksstatistik 2003

17 Tabel 9 Indkøb af materialer i kr Det Kongelige Bibliotek Statsbiblioteket Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek Roskilde Universitetsbibliotek Syddansk Universitetsbibliotek Aalborg Universitetsbibliotek Arkitektskolen i Aarhus Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek Danmarks Farmaceutiske Bibliotek Danmarks Pædagogiske Bibliotek Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek Handelshøjskolens Bibliotek i København Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek Kunstakademiets Bibliotek Sum i løbende priser Sum i faste 1994-priser Kilde: Biblioteksårbog, Statistik for forskningsbibliotekerne: 93, 94, 95, 1996, 1997, 1998 og 1999, Forskningsbiblioteksstatistik: 2000, 2001, 2002 og Tabel 5a 93, 94, 95, 1996 og 1997, Tabel , 1999, 2000 og 2001, Tabel og Bemærkning: Syddansk Universitetsbibliotek (OUB+HBSK+SUC indtil 1998), Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (Byggeriets Studiearkiv indtil 1998). Danmarks Pædagogiske Bibliotek: Fra 2001 indgår afdelingen i Esbjerg ikke, fra 2002 ej heller afdelingerne i Haderslev, Odense, Skive, Vordingborg, Aalborg og Århus. Alle beløb er indberettet til Biblioteksstyrelsen i kr., med en decimal. Beløbene i tabellen er derfor fremkommet ved at gange det indberettede med Ændrede bogføringsprincipper i forbindelse med sammenlægningen af OUB, HBSK, og SUC Anslået beløb ud fra det indberettede 4,6 ( i kr.) der fremgår af den trykte forskningsbiblioteksstatistik Beregnet ud fra medieanen af opgørelserne i perioden I 2003 har 12 af de 17 biblioteker indberettet indkøb af andre materialer, men kun 6 biblioteker har indberettet i alle årene 2000 til Derfor er udgifterne til materialer ikke opdelt på trykte og elektroniske materialer. Opsummering Overordnet tegner der sig et billed af en omstillingsproces generet af en række forandringer i forskningsbibliotekerne, - såsom forskydningen fra fysiske seriepublikationer til elektroniske seriepublikationer. En forandringsproces som brugerne i år for alvor har taget til sig. Parallelt med den udvikling er der for andet år i træk sket en reduktion i antal årsværk. Forskningsbiblioteksstatistik

18 Tabelforklaring Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn indenfor de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker, 2. Universitetsbiblioteker og hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner, 3. Biblioteker ved andre videregående uddannelsesinstitutioner og 4. Specialbiblioteker. Hovedgruppe 2. Universitetsbiblioteker og hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner er endvidere underopdelt i henholdsvis 2.1 Universitetsbiblioteker og 2.2 Hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner. Hovedgruppe 3. Biblioteker ved andre videregående uddannelsesinstitutioner er tilsvarende underdelt i 3.1 Teknikabiblioteker, 3.2 Biblioteker ved sociale højskoler og 3.3 Biblioteker ved øvrige videregående uddannelsesinstitutioner. Der er anført en total for de 44 større forskningsbiblioteker i alt. For uddybende beskrivelser af de enkelte kategorier i tabellen, se det særskilte afsnit Begreber og definitioner. Tabel 1. Større forskningsbiblioteker 2003 Bestand Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers bestand af materialer opgjort i fysiske enheder. Oplysningerne omfatter materialekategorierne: Bøger og seriepublikationer, manuskripter, mikroformer, grafiske dokumenter, kartografiske dokumenter, trykte musikalier, AV-dokumenter, digitale tekstdokumenter, andre biblioteksmaterialer, antal fysiske enheder i alt. Derudover fremgår antallet af fysiske enheder af ikke-katalogiseret biblioteksmateriale, abonnementer på seriepublikationer samt hyldemeter af fysiske enheder. Bestanden af seriepublikationer opgøres både i antal fysiske enheder (sammen med bøger) og i antal abonnementer. Antal hyldemeter opgøres nu kun i en kategori mod hidtil to. Tabel 2. Større forskningsbiblioteker 2003 Tilvækst Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers tilvækst af materialer opgjort i fysiske enheder. Oplysningerne omfatter materialekategorierne: Bøger og seriepublikationer, manuskripter, mikroformer, grafiske dokumenter, kartografiske dokumenter, trykte musikalier, AV-dokumenter, digitale tekstdokumenter, andre biblioteksmaterialer, antal fysiske enheder i alt. Derudover fremgår tilvæksten i antallet af fysiske enheder af ikke-katalogiseret biblioteksmateriale. Tilvæksten af seriepublikationer opgøres i antal fysiske enheder sammen med bøger. Antallet af seriepublikationsabonnementer opføres kun under bestand i Tabel 1. Tabel 3. Større forskningsbiblioteker 2003 Afgang Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers afgang af materialer opgjort i fysiske enheder. Oplysningerne omfatter materialekategorierne: Bøger og seriepublikationer, manuskripter, mikroformer, grafiske dokumenter, kartografiske dokumenter, trykte musikalier, AV-dokumenter, digitale tekstdokumenter, andre biblioteksmaterialer, antal fysiske enheder i alt. 18 Forskningsbiblioteksstatistik 2003

19 Derudover fremgår afgangen af fysiske enheder af ikke-katalogiseret biblioteksmateriale. Afgangen af seriepublikationer opgøres samlet i antal fysiske enheder sammen med bøger. Tabel 4. Større forskningsbiblioteker 2003 Udlån, fornyelser og fotokopier Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers direkte lån, læsesalslån og interurbanudlån. Hver af disse tre kategorier er opdelt på: lån, kopi som erstatter lån, fornyelser af lån. Desuden er det samlede udlån angivet samt fornyelser. Endelig er angivet antal kopiark fotokopieret af brugerne. I forhold til 2002 betegnes førstegangslån nu som lån. Det skal bemærkes at der fra 2002 er nye optællingsmetoder for udlån af et interurbanindlånt materiale og kopier. Udlån af interurbanindlånt materiale har ikke indtil da talt med i det direkte lån, det er nu ændret så det indgår på lige fod med udlån af materialer fra bibliotekets egen samling. Ligeledes indgår kopi som erstatter udlån fuldt ud i udlånstallet, uanset om kopieringen er foretaget af personalet eller brugerne. Tidligere har kun kopier foretaget af personalet talt med i udlånet. I beskrivelser af udviklingen i udlånstallet over tid skal der derfor gøres opmærksom på denne ændring. Tabel 5. Større forskningsbiblioteker 2003 Interurbanudlån til andre biblioteker Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers interurbanudlån. Interurbanudlånet er opdelt efter bibliotekstype: Folkebiblioteker i Danmark, andre offentlige biblioteker i Danmark, biblioteker i Norden, biblioteker i det øvrige udland og interurbanudlån i alt. Hver af disse fem kategorier er opdelt i tre underkategorier: Interurbanudlån, kopi som erstatter interurbanudlån, og fornyelser af interurbanudlån, alle opgjort i antal fysiske enheder. Kategorien interurbanudlån online ressourcer antal titler er udgået fra Tabel 6. Større forskningsbiblioteker 2003 Interurbanindlån inkl. kopier fra andre biblioteker og informationsleverandører Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers interurbanindlån. Interurbanindlånet er opdelt efter bibliotekstype: Folkebiblioteker i Danmark, andre offentlige biblioteker i Danmark, biblioteker i Norden, biblioteker i det øvrige udland og andre informationsleverandører. Desuden er interurbanindlånet i alt opgjort. Tabel 7. Større forskningsbiblioteker 2003 Bestand og brug af online ressourcer Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers online ressourcer. Tabellen viser antal arbejdsstationer til publikumsbrug. Desuden er bibliotekets bestand og brug af online ressourcer opgjort. Disse online ressourcer er for både bestand og brug opdelt i fem underkategorier: Elektroniske seriepublikationer, digitale monografier tekst, digitale monografier AV, bibliografiske databaser og faktadatabaser. Bestanden af online ressourcerne opgøres i titler, brugen i download eller søgninger. Endelig opgøres antallet af besøg på bibliotekets website. I forhold til 2002 er følgende kategorier ikke medtaget: Adgang til Internettet Forskningsbiblioteksstatistik

20 via bibliotekssystemet, antal arbejdsstationer til publikumsbrug med internetadgang og antallet af sidehenvisninger på bibliotekets website Tabel 8. Større forskningsbiblioteker 2003 Betjeningssteder. Åbningstimer. Arealer Tabellen indeholder oplysninger om de større forskningsbibliotekers betjeningssteder og arealer. Oplysningerne omfatter antal betjeningssteder, åbningstimer, åbningsdage og biblioteksarealer opgjort i antal netto-kvadratmeter fordelt på publikumsarealer, magasinarealer, samt arealer i alt. Tabel 9. Større forskningsbiblioteker 2003 Lånere, besøg, arrangementer og brugerundervisning Tabellen indeholder oplysninger om de større forskningsbibliotekers antal aktive lånere, besøg, udstillinger, arrangementer samt lektioner og deltagere i brugerundervisning. Tabel 10. Større forskningsbiblioteker 2003 Personale Tabellen indeholder oplysninger om de større forskningsbibliotekers personaletal fordelt på: forskningsbibliotekarer, bibliotekarer, assistenter mv., øvrigt personale og personale i alt. Personaletallene er opgjort i årsværk, beregnet som antal fuldtidsbeskæftigede med en decimal. Et årsværk udgør bevillingstimer baseret på en normal ugentlig arbejdstid på 37 timer. For uddybende beskrivelser af de enkelte kategorier i tabellen, se det særskilte afsnit Begreber og definitioner. Tabel 11. Større forskningsbiblioteker 2003 Økonomi Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers økonomi. Oplysningerne omfatter regnskabstal ekskl. moms opgjort i kr. med en decimal fordelt på følgende hovedgrupper: Løn, indkøb af materialer til samlingerne, andre udgifter, udgifter i alt, indtægter og særskilt opgjorte udgifter. Materialeindkøb er endvidere opdelt på bøger, seriepublikationer samt andre materialer og indkøb i alt. Andre materialer er yderligere underopdelt i kategorierne: I alt, heraf elektroniske seriepublikationer, heraf digitale monografier, heraf faktaog bibliografiske databaser. Andre udgifter omfatter: indbinding, køb af informationstjenester, øvrige driftsudgifter. Indtægterne er fordelt på salg af informationstjenester, fotokopiering mv. øvrige indtægter og indtægter i alt. Særskilt opgjorte udgifter omfatter bygningsdrift samt anlægsudgifter. Mindre forskningsbiblioteker: Tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de to hovedgrupper: 5. Biblioteker ved videregående uddannelsesinstitutioner samt 6. Specialbiblioteker. Alle registrerede biblioteker er medtaget i tabellen, også dem der ikke har indberettet statistiske oplysninger. Der er anført totaler af såvel antal biblioteker som statistiske oplysninger for hver hovedgruppe og for de mindre forskningsbiblioteker i alt. For uddybende beskrivelser af de enkelte kategorier i tabellen, se det særskilte afsnit Begreber og definitioner. 20 Forskningsbiblioteksstatistik 2003