BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Folkebiblioteksstatistik 2003

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folkebiblioteksstatistik 2003 Udarbejdet af Biblioteksstyrelsen 2004

2 Folkebiblioteksstatistik 2003 Redaktion: Vibeke Cranfield Folkebiblioteksstatistik 2003 er udarbejdet af Leif Andresen, Lone Hansen, Julie J. Kihl, Ulla Kvist, Trine Nielson og Eigil Skov Biblioteksstyrelsen Udgivet i 2004 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: Telefax: E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Omslag: Stæhr Reklame & Marketing Typografi: Times New Roman PS Tryk: Luna Tryk, København Oplag: 500 Pris: 200,- kr. inkl. moms ISSN: ISBN: Elektronisk ISBN: Tryksag 2 Beretninger

3 Indhold Forord... 5 Udviklingstræk i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi... 7 Tabelforklaring Begreber og definitioner til biblioteksstatistikken, Biblioteksforbund og fuldstændige betjeningsoverenskomster pr. 31. december Folkebiblioteksstatistik Tabel 1: Bestand af monografier og abonnementer på seriepublikationer Tabel 2: Tilvækst af monografier Tabel 3: Afgang af monografier Tabel 4: Udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer Tabel 5: Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån Tabel 6: Online ressourcer Tabel 7: Nye enkeltstående medier Tabel 8: Biblioteksafdelinger, besøg, lånere, åbningstimer og personale Tabel 9: Regnskab Centralbiblioteksstatistik Tabel 10: 10a: Bestand af monografier og abonnementer på seriepublikationer b: Tilvækst af monografier c: Udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer d: Interurbanlån og -fornyelser e: Interurbanlån og -fornyelser til folkebiblioteker f: Interurbanlån og -fornyelser til folkebiblioteker i centralbiblioteksområdet g: Regnskab h: Online ressourcer English Guide Table headings Vocabulary

4

5 Forord I folkebibliotekernes statistik har der altid været fokus på bundlinjen for udlån: er det faldet eller steget i det forløbne år? I 2003 er udlånstallet steget med 2% i forhold til Det samlede udlånstal omfatter alle typer materialer, hvor bogen med sine 68% af det samlede udlån udgør langt det væsentligste medie. Det interessante i år er den sammenhæng der synes at tegne sig mellem tilvækst af materialer og et øget udlån. Statistikken viser nemlig at de sidste års nedgang i antal udlån af bøger i år ser ud til at have nået et stagnationsniveau. Samtidig er tilvæksten af bøger for første gang siden 1999 stigende. For de nye medier (videobånd, cd, cd-rom og dvd) har vi i en årrække kunne konstatere en parallelitet mellem tilvækst og stigende udlån. Det er dog svært at udlede noget generelt alene på den baggrund, men der synes at være en tendens. Selvom elektroniske udlån (download) er i vækst udgør de fortsat kun en ringe del af den samlede benyttelse i folkebibliotekerne. Som kontrast hertil udgør de elektroniske udlån på forskningsbiblioteksområdet næsten halvdelen af alle lån. Det vil sige at den meget store og hastige forskydning i benyttelsen som har fundet sted i forskningsbibliotekerne, ikke genfindes i folkebibliotekerne. En umiddelbar forklaring på denne forskel er at hvor der på forskningsbiblioteksområdet er et stigende udbud af elektroniske tekster (især udenlandske tidsskrifter), er der ikke meget på det danske tekstmarked. Bortset fra musikområdet hvor der sandsynligvis i de kommende år vil ske en udvikling som får de elektroniske udlån til at stige, vil udlån af fysiske materialer derfor formentlig fortsat være det dominerende. Den prioritering og interesse der er for det fysiske bibliotek i disse år, er derfor i den sammenhæng rigtig. Og det er ikke bare bøger og nye medier brugerne kommer for at låne på biblioteket. Der er også en fortsat stigning i antallet af besøgende på bibliotekerne. For at kunne belyse det nærmere vil vi i næste års statistik spørge til antal arrangementer, udstillinger mv. En anden ting vi kan konstatere, er at det udvidede bibliotek bliver ved med at udvide sig. Antallet af videobånd, cd, cd-rom og dvd er stiger, antal publikumspc er (med og uden internetadgang) pr. indbygger stiger, alle biblioteker giver brugerne adgang til Internettet, ud af 227 biblioteker er det nu kun 12 mindre biblioteker der ikke giver adgang til deres katalog via nettet og kun 14 har ikke egen hjemmeside. På nationalt plan er der også en fortsat stigning i antallet af bestillinger via den nationale tjeneste bibliotek.dk. Endelig kan det konstateres, at bibliotekernes samlede bestand falder. Da det sker samtidig med at tilvæksten øges, kan det ses som udtryk for at der kasseres mere af de lidet benyttede biblioteksmaterialer. Alt sammen er det udtryk for en meget positiv udvikling. Jens Thorhauge Folkebiblioteksstatistik

6 6 Folkebiblioteksstatistik 2002

7 Udviklingstræk i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi Her beskrives de seneste års udvikling af folkebibliotekernes virksomhed og økonomi. Folkebibliotekerne har i foråret 2004 indberettet oplysninger om deres virksomhed for året 2003 til Biblioteksstyrelsen. Per 31. december 2003 var der bibliotekskommuner i Danmark, men ikke alle har været i stand til at indberette statistik. I alt drejer det sig om 11 biblioteker der kun har afgivet delvis indberetning 2, hvilket betyder at totaltallene for samtlige folkebiblioteker i nogle af publikationens tabeller ikke svarer til de faktiske tal. I dette afsnit er tallene for de 11 biblioteker estimeret således at alle tallene vedrørende bibliotekernes samlede virksomhed afspejler de mere reelle tal for Definitioner og vejledning til indberetning af statistiske oplysninger er givet i Indberetning af statistik for folkebiblioteker i virksomhedsåret Befolkningstal samt økonomioplysninger fra alle landets 271 kommuner har Biblioteksstyrelsen fået via Danmarks Statistik. Befolkningstallene er per 1. januar Antal lånere og antal besøgende Hvert år indberetter flere og flere folkebiblioteker antallet af aktive lånere og fysiske besøg. Således har 215 biblioteker i 2003 opgjort antallet af lånere til i alt 2,02 millioner. I 2002 havde 213 opgjort antallet af lånere til i alt 1,97 millioner. 161 folkebiblioteker har i 2003 opgjort antallet af besøg til i alt 38,4 millioner. I 2002 havde 126 opgjort antal besøg til 33,7 millioner. 163 folkebiblioteker har opgjort antallet af lånere hvert år i perioden 2000 til For disse biblioteker ses et fald for hvert år, som samlet for hele perioden betyder et mindre fald på 4,5%. I samme periode har 92 biblioteker opgjort antal besøgende hvert år, hvor der ses en stigning i besøgstallet på 9,7% fra 2000 til Figur 1 Anm.: grafen viser kun opgørelse for de biblioteker der har opgjort henholdsvis antal lånere og antal fysiske besøg hvert år i perioden 2000 til En række kommuner har indgået bibliotekssamarbejde, se afsnittet med listen over biblioteksforbund og fuldstændige betjeningsoverenskomster per 31. december 2003 i denne publikation. De biblioteker der har indgået bibliotekssamarbejde fremgår af statistikken under det fællesnavn som er opført på listen. 2 De pågældende biblioteker er Augustenborg, Bramsnæs, Brørup, Hanstholm, Hvidebæk, Limfjordsbibliotekerne, Lundtoft, Nørager, Sydthy, Thisted og Thyholm. 3 De estimerede 2003-værdier for de 11 biblioteker er foretaget på baggrund af en lineær regression baseret på oplysninger fra 1999 til Folkebiblioteksstatistik

8 Stigningen i antal fysiske besøg sammenholdt med faldet i antal lånere tyder på en fortsat udvikling i retning af at biblioteket bruges til andet end at låne materialer. Næste år vil der i statistikindberetningen være spørgsmål om antal arrangementer, udstillinger og lign., hvorved andre aktiviteter i folkebiblioteket end udlån kan belyses. Internet og virtuelle besøg I 2003 har 112 biblioteker opgjort antal besøg på deres website. I 2002 var der 102 som havde opgjort det, og i 2001 var tallet 81. Det virtuelle besøgstal for 2003 er samlet 17,2 millioner. I begge årene 2002 og 2003 har 94 biblioteker opgjort antal besøg på deres website. For disse biblioteker var besøgstallet i 2002 på 10,3 millioner og i 2003 på 16,8 millioner, svarende til en stigning på 62,7%. Det skal dog bemærkes at bibliotekerne muligvis har benyttet forskellige opgørelsesmetoder hvilket gør tallene svære at sammenligne. Der er i øjeblikket et projekt i gang der skal udvikle en fælles metode til opgørelse, således at tallene kan blive mere sammenlignelige. Alle landets folkebiblioteker er opkoblet til Internettet, og alle bibliotekerne har arbejdsstationer både med og uden Internet. I 2003 var der arbejdsstationer til publikumsbrug hvilket svarer til én arbejdsstation per indbyggere. Dette er en stigning i forhold til sidste år hvor der var én arbejdsstation per indbyggere. For arbejdsstationer med internetopkobling var der i hvilket svarer til én arbejdsstation per indbyggere. Her ses også en stigning i forhold til 2002 hvor der var én arbejdsstation per indbyggere. Selvom alle bibliotekerne har internetopkobling har ikke alle biblioteker deres egen hjemmeside. Ud af 227 biblioteker har 14 oplyst at de ikke har egen hjemmeside. Det er heller ikke alle der giver adgang til deres katalog via Internettet. Således giver 12 biblioteker ikke adgang, mens de resterende 215 gør. Samlet udlån Folkebibliotekernes samlede udlån er i 2003 på 73,6 millioner hvilket er en stigning på 1,4 millioner materialeenheder eller 1,9% i forhold til Fra 1999 til 2001 har der været et fald, men fra 2001 ses en stigning i det samlede udlån 4. Udlån af børnematerialer udgør fortsat omkring 35% af det samlede udlån, se tabel 1. Tabel 1 Udlån Børnematerialer Voksenmaterialer I alt Fra 1998 blev der foretaget en ændring i opgørelsesmetoden med hensyn til institutionslån, og fra 1999 blev udlånet af bøger opdelt på monografier og seriepublikationer samt på børn og voksne. Derfor er tal før 1999 ikke medtaget. 8 Folkebiblioteksstatistik 2003

9 I 2003 har 120 biblioteker opgjort antal fotokopier foretaget af personalet og af brugerne som erstatning for udlån 5 til 2,96 millioner. I 2002 havde 97 biblioteker opgjort det samme tal til 1,93 millioner. 87 biblioteker har opgjort antal fotokopier i begge årene til henholdsvis 1,84 millioner i 2002 og 1,95 millioner i Der er altså en stigning på 5,7% fra 2002 til Både i 2002 og i 2003 udgør andelen af fotokopier foretaget af brugerne 97% af det samlede antal fotokopier. Elektroniske udlån 147 biblioteker har opgjort elektroniske udlån (download) af elektroniske seriepublikationer til I år 2002 havde 36 biblioteker opgjort det til i alt Der er endnu færre der har opgjort elektroniske udlån af digitale monografier i 2003, men dog flere end i Der kan derfor ikke siges noget sikkert om udviklingen i brugen af elektroniske seriepublikationer og digitale monografier. Forholder man - alt andet lige - de samlede elektroniske udlån til den samlede benyttelse (fysiske og elektroniske udlån), udgør de elektroniske udlån 0,35%. Selvom man kan konstatere en stigning, udgør de elektroniske udlån altså en meget beskeden del af den samlede benyttelse. Til sammenligning udgør de elektroniske udlån på forskningsbiblioteksområdet 46,1 % 6 af den samlede benyttelse. Eksklusiv fornyelser udgør tallet 62,6 %. Forskydningen fra fysiske til elektroniske udlån som man har kunne iagttage på forskningsbiblioteksområdet, er altså ikke aktuel på folkebiblioteksområdet. Antal abonnementer på elektroniske seriepublikationer har 133 biblioteker opgjort til i I 2002 havde 67 biblioteker opgjort antal abonnementer til Ud af de 133 biblioteker havde 66 biblioteker opgjort antal abonnementer i begge årene til henholdsvis i 2003 og i Samlet udlån fordelt på materialekategorier Med en andel på 68% af det samlede udlån er bøgerne stadig langt den største udlånte materialekategori. Seriepublikationer udgør 4% af det samlede udlån, musikoptagelser 15%, levende billeder 6% og multimediematerialer 3%. Udlånet af bøger er fortsat faldende, men tilbagegangen er i perioden 1999 til 2003 blevet formindsket for hvert år. Faldet var fra 1999 til 2000 på 2,8 millioner, fra 2000 til 2001 på 2,3 millioner, fra 2001 til 2002 på 1,4 millioner og endelig fra 2002 til 2003 på 0,6 millioner materialeenheder. 5 Fotokopiering foretaget af brugerne kan dog også være andet end erstatning for udlån. 6 Blandt de 17 store forskningsbiblioteker, se Forskningsbiblioteksstatistik Folkebiblioteksstatistik

10 Figur 2 Antal enheder Udover bøger er også lydbøger og andre materialer faldet i udlån, hvorimod musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer og seriepublikationer er steget. Som nævnt er det samlede udlån steget i både 2002 og 2003, og man kan derfor ikke sige at udlån af materialer er en fast given størrelse hvor en type materialeudlån erstatter en anden. Men man kan sige at der sker en forskydning fra bogudlån til udlån af de nye materialer. Bestand Fra 1999 til 2003 er bestanden af alle materialer faldet med 2,3 millioner enheder, svarende til et samlet fald på 7,2%. For bøger er bestanden faldet med 0,9 millioner fra 2002 til 2003, svarende til et fald på 3%. Bestanden af musikoptagelser, levende billeder og multimediematerialer er derimod steget i alle årene fra 1999 til Fra 2002 til 2003 er stigningen på 6% for musikoptagelser, 17% for levende billeder og 10% for multimediematerialer. En mulig forklaring på faldet i bestanden (af især bøger) kan være en øget lånerfokusering på de enkelte biblioteker. Med det menes en øget bevidsthed om at have det på hylderne som der er brug for, og som har en chance for at blive udlånt. Altså en form for strømlining af samlingen. 10 Folkebiblioteksstatistik 2003

11 Figur 3 Folkebibliotekernes bestand Antal enheder Andre materialer Multimedie materialer Levende billeder Musikoptagelser Lydbøger Bøger Udlån og bestand af nye materialer I følge Lov om biblioteksvirksomhed skal alle biblioteker fra 2003 stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier 7. Kravet opfyldes af alle landets bibliotekskommuner. Ses udlånet i forhold til bestanden i 2003, kan det konstateres at musikoptagelser udlånes 4,6 gange, multimedier 11,1 gange og levende billeder 13,4 gange. Bøger udlånes 1,9 gange. Det skal dog bemærkes at disse tal ikke umiddelbart kan sammenlignes, da flere faktorer indgår. Blandt andet har de nye medier typisk en kortere udlånstid end bøger, håndbøger udlånes ikke etc. Udviklingen i bestanden af videobånd, cd-rom, cd og dvd siden 2000 er angivet i tabel 2 nedenfor. Tabel 2 Bestand Videobånd Cd-rom og cd Dvd I alt For alle tre kategorier er bestanden steget i alle årene fra 2000 til 2003 med en samlet stigning på 67,5%. Fra 2002 til 2003 er videobånd steget med 8,8%, cd-rom og cd med 16,6% og dvd med hele 121,3%. Samtidig er udlånet af denne type materiale steget med 52% fra 2000 til Lov om biblioteksvirksomhed 1. Folkebiblioteksstatistik

12 Interurbanudlån Folkebibliotekernes udlån fra et bibliotek til at andet, også kaldet interurbanudlån indgår i folkebibliotekernes samlede udlån. I perioden 2000 til 2003 har 195 biblioteker opgjort deres interurbanudlån i hvert af årene. Summen af disse 195 bibliotekers interurbanudlån fremgår af tabel 3 nedenfor. Tabel 3 Interurbanudlån Fra folkebibliotekerne Heraf fra centralbibliotekerne Anm.: Tabellen inkluderer kun de 195 biblioteker der har opgjort antallet af interurbanudlån i årene 2000, 2001, 2002 og 2003, samt de 16 centralbiblioteker. Fra 2000 til 2003 er interurbanudlånet steget med 0,7 millioner eller 75,5%. Fra 2002 til 2003 er stigningen 23,3%. Interurbanudlånet udgør i 2003 omkring 2% af folkebibliotekernes samlede udlån. Centralbibliotekerne har som en af deres opgaver at fremskaffe materiale til folkebibliotekerne i det omfang folkebibliotekerne ikke selv råder over materialet som leveres til folkebibliotekerne som interurbanudlån. Centralbibliotekernes interurbanudlån er fra 2000 til 2003 steget med 0,4 millioner, svarende til 58%. Stigningen fra 2002 til 2003 udgør 20,5%. Om stigningen i Centralbibliotekernes interurbanudlån kan man sige at udviklingen reflekterer en bedre udnyttelse af overbygningsfunktionen. Centralbibliotekernes interurbanudlån udgør i 2003 knap 70% af folkebibliotekernes samlede interurbanudlån. Den fortsatte stigning i interurbanudlånet kan endvidere formodentlig tilskrives bibliotek.dk, samt adgangen til bibliotekernes egne kataloger via Internettet. Bibliotek.dk havde i 2003 et besøgstal på 1,7 millioner. Pga. tekniske problemer eksisterer besøgstallet ikke for en periode i 2002, og et tal for hele året findes derfor ikke. Sammenlignes de to perioder i 2002 og 2003 hvor der er opgørelse over antal besøg på bibliotek.dk, ses en stigning fra 2002 til 2003 på 30%. Antallet af bibliotek.dk bestillinger til folkebiblioteker for årene 2001 til 2003 ses i tabel 4. Der ses en stigning i antal bestillinger for alle årene. Tabel 4 Bibliotek.dk Materiale på lånerens eget bibliotek Materiale på andre biblioteker SUM Kilde: NB: Det skal bemærkes at de fleste biblioteker ikke giver adgang til bestilling af eget materiale via bibliotek.dk Tilvækst af materialer De senere år har tilvæksten af materialer på folkebibliotekerne samlet set været faldende. Opdelt på kategorier viser det en udvikling hvor indkøb af bøger har været faldende, mens indkøbet af de nye materialer har været stigende. For 2003 brydes denne tendens idet alle materialer (undtagen lydbøger) stiger fra 2002 til 2003, se figur Folkebiblioteksstatistik 2003

13 Figur 4 Folkebibliotekernes tilvækst Antal enheder Andre materialer Multimedie materialer Levende billeder Musikoptagelser Lydbøger Bøger Samlet er materialetilvæksten fra 1999 til 2003 steget med 1,1%. Fra 2002 til 2003 er stigningen på 10,1%. I sidstnævnte periode er bogindkøbet steget med 11,1%, lydbøger er faldet med 13,8%, mens de nye materialer, musikoptagelser, levende billeder og multimediematerialer er steget med henholdsvis 7,4%, 12,0% og 7,9%. Der er således sket en opprioritering af bøgerne, samtidig med at tilvæksten af de nye materialer fortsat stiger. Af folkebibliotekernes regnskaber fremgår at der fra 2002 til 2003 er brugt flere midler på andre materialer og færre midler på bøger i faste 1994-priser, se afsnit om dette nedenfor. Andelen af børnematerialer af folkebibliotekernes samlede materialeindkøb ligger på 35% i 2003 (se tabel 5), altså samme niveau som børneudlånet. Tabel 5 Tilvækst Børn Voksne I alt Folkebibliotekernes regnskaber Nettodriftsregnskabet er i løbende priser stigende i alle årene 1994 til 2003, men i faste 1994-priser 8 ses kun en mindre stigning fra 1994 til 2003 på i alt 5,6%, se figur 5. Fra 2002 til 2003 sker der en stigning i nettodriftsudgifterne på 1,3%. 8 Følgende indeks er benyttet til udregning af faste 1994-priser: ,00 101,90 104,45 106,95 109,84 112,92 115,74 119,56 122,55 125,37 Kilde: Folkebiblioteksstatistik

14 Figur 5 Folkebibliotekernes nettodriftsregnskab Nettodrift i faste 1994-priser Nettodrift i løbende priser Stigningen i udgifterne i forhold til 2002 er i faste priser, sammensat af en stigning i lønudgifter på 0,6%, en stigning i øvrige udgifter på 4,2%, et indtægtsfald på 3,0% samt et fald i materialeudgifter på 5,2%. Stigningen i øvrige udgifter kan formentligt især tilskrives øgede udgifter til IT - såsom flere arbejdsstationer med og uden opkobling til Internettet (Se afsnit om Internet og virtuelle besøg ). Materialeudgifter I figur 6 ses udviklingen i folkebibliotekernes indkøb af materialer opdelt på bøger og andre materialer i faste 1994-priser. Figur 6 Der ses et fald i udgifterne til bøger fra 1994 til 2003 på 15% og en stigning i udgifterne til andre materialer i samme periode på 77%. Fra 2002 til 2003 er faldet for bøger på 9,7% og stigningen for andre materialer på 5,2%. Udgiften til bøger udgør dog fortsat med 66,7% i 2003 den største andel af de samlede udgifter til materialeindkøb. Samlet set falder udgifterne til bøger og andre materialer som tidligere nævnt med 5,2% i 2003 i forhold til Folkebiblioteksstatistik 2003

15 Det interessante her er at udgifterne til indkøb af bøger falder samtidig med at tilvæksten af bøger stiger i 2003 (se figur 4). Det er muligt at det reflekterer at flere biblioteker er begyndt at sætte deres indkøb af materialer i EU-udbud og derved har opnået mere fordelagtige indkøbspriser. En anden forklaring kan også være en større fleksibilitet i forhold til opfattelsen af en bogs levetid, hvilket kan betyde en reduktion i udgifterne til indbinding. Endvidere afspejler selve udgiftsreduktionen til bøger muligvis også en ændring i bibliotekernes prioriteringer. Det vil sige at man i (endnu) højere grad målretter indkøbet af bøger. Dvs. en form for fleksibel indkøbspolitik hvor man ikke på forhånd køber et givent antal bøger, men følger op på den faktiske benyttelse ved (eventuelle) senere tilkøb Indtægter Folkebibliotekernes indtægter er fra steget med 22,9% i faste priser. Fra 2002 til 2003 er der sket et indtægtsfald på 3,0% se figur 7. I og med at folkebibliotekernes indtægter er sammensat af mange faktorer egenindtægter (gebyrer, salg af ydelser etc.), tilskud fra staten (tilskud til CB-virksomhed, forsøgsudvikling etc.) samt eventuelle indtægter for biblioteksbetjening er det vanskeligt at sige noget specifikt om årsagen til indtægtsfaldet i For en analyse af sammensætningen af folkebibliotekernes indtægter se Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi Figur 7 Betjeningssteder og åbningstider Antallet af bogbusser, filialer og hovedbiblioteker er fortsat faldende, se figur 8. Fra 2001 til 2002 er der sket et markant fald i antal bibliotekskommuner og dermed i antal hovedbiblioteker. Som det fremgår af figur 8, er der sket en reduktion i antal hovedbiblioteker fra 244 i 2001 til 229 i Dette må tilskrives incitamenterne i 9 Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi , Biblioteksstyrelsen, marts 2004 Folkebiblioteksstatistik

16 Lov om Biblioteksvirksomhed (2000) til samarbejde mellem kommunerne. Disse strukturændringer ser med udviklingen fra 2002 til 2003 ud til at have stabiliseret sig. Figur 8 Antal Anm.: Betjeningssteder 2002 er per 1. juni 2003 Fra 2002 til 2003 er antallet af betjeningssteder faldet med 22 svarende til 2,9%. Dette skyldes blandt andet flere biblioteksforbund og betjeningsoverenskomster mellem kommunerne. Samtidig er antallet af ugentlige åbningstimer faldet, se figur 9. Figur 9 Anm.: Der er ikke foretaget opgørelse for Desuden er 2002 opgørelsen per 1. juni Som det ses, er antal ugentlige åbningstimer faldet indtil år 2000, hvorefter antallet stiger for så at falde igen. Faldet fra 2002 til 2003 er på 0,7%. Sammenholder man udviklingen i antal åbningstimer med antal betjeningssteder, er den gennemsnitlige åbningstid pr. betjeningssted steget fra 20,6 timer i 2002 til 21,1 timer i Personale Personaleforbruget opgjort i antal årsværk er faldet med 1,6% fra 2002 til Fra 1994 til 2003 er faldet på 7,3%. Udviklingen fremgår af figur Folkebiblioteksstatistik 2003

17 Figur 10 Årsværk Fra 1994 til 2003 er der en lille stigning i antal årsværk for bibliotekarer på 0,3%. Antal årsværk for assistenter og øvrigt personale er i samme tidsperiode faldet med henholdsvis 13,7% og 9,0%. Generelt er der altså sket en reduktion i personaleforbrug og en forskydning i personalesammensætningen i retning af flere bibliotekarer. Folkebiblioteksstatistik

18 18 Folkebiblioteksstatistik 2003

19 Tabelforklaring Nedenfor gives en tabelforklaring for de 10 tabeller der indgår i folkebiblioteksstatistikken De kategorier der indgår i tabellerne er alle forklaret i alfabetisk rækkefølge i afsnittet Begreber og definitioner (se næste afsnit). Alle tabeller er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af amtsligt tilhørsforhold. Der er angivet et indbyggertal for hver kommune pr fordelt på voksne, børn og i alt. Hvis en kommune har indgået overenskomst eller forbund med andre kommuner om varetagelse af deres biblioteksvirksomhed, er dette angivet med en * efter kommunenavnet. Det er i disse tilfælde betjeningsområdets samlede indbyggerantal der er angivet. Ved de kommuner som er indgået i en overenskomst eller et forbund, der varetages af en anden kommune, er der efter kommunenavnet angivet henholdsvis overenskomst eller forbund og er angivet uden befolkningstal. Tabellen afsluttes med totaltal for hele landet. I nogle af tabellerne bringes for hver kommune bestanden i tre linier: bestand for voksne (V), bestand for børn (B) og en total for voksne og børn (I). Børn omfatter aldersgruppen 0 til og med 13 år. Tabel 1. Folkebiblioteker Bestand af monografier og abonnementer på seriepublikationer Tabellen viser bestanden af monografier, dvs. monografier som indgår i bibliotekets samlinger og stilles til rådighed for brugerne, pr. 31. december Bestanden af monografier er fordelt på bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer, andre materialer samt bestand af monografier i alt. Desuden viser tabellen antal abonnementer på seriepublikationer samt gennemsnitsberegninger af bestand af monografier i alt pr. indbygger i betjeningsområdet. Tabel 2. Folkebiblioteker Tilvækst af monografier Tabellen viser tilvæksten af monografier, dvs. monografier som er indgået i bibliotekets samlinger i Tilvæksten omfatter anskaffelse ved køb, gave, udvekslingsordning eller overførsel fra andet bibliotek. Tilvæksten af monografier er fordelt på bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer, andre materialer samt tilvækst af monografier i alt. Desuden viser tabellen gennemsnitsberegninger af tilvækst af monografier i alt pr. indbygger i betjeningsområdet. Tabel 3. Folkebiblioteker Afgang af monografier Tabellen viser afgang af monografier, dvs. monografier som er udgået af bibliotekets samlinger i Afgangen kan f.eks. finde sted ved kassation, svind eller overførsel til andet bibliotek. Afgang af monografier er fordelt på bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer, andre materialer samt afgang af monografier i alt. Desuden viser tabellen gennemsnitsberegninger af afgang af monografier i alt pr. indbygger i betjeningsområdet. Folkebiblioteksstatistik

20 Tabel 4. Folkebiblioteker Udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer Tabellen viser udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i Udlån og fornyelser af udlån vises som et sumtal fordelt på bøger, seriepublikationer, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer, andre materialer samt udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i alt. Desuden vises fornyelser af udlån som en delsum af udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i alt. Derudover vises der en delsum af de udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer der er foretaget til institutioner, samt gennemsnitsberegninger af udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i alt pr. indbygger i betjeningsområdet. Tabellen viser endvidere manuelt registrerede udlån. Tabel 5. Folkebiblioteker Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån Tabellen viser interurbanlån og fornyelser af interurbanlån i Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån er opdelt på interurbanindlån og -fornyelser samt interurbanudlån og -fornyelser. Yderligere er opgørelserne fordelt på danske folkebiblioteker, danske skolebiblioteker, danske forskningsbiblioteker og udenlandske biblioteker. Der er angivet i alt inkl. fornyelser for henholdsvis interurbanindlån og for interurbanudlån. Desuden vises fornyelser som en delsum af interurbanindlån og interurbanudlån i alt. Tabel 6. Folkebiblioteker Elektroniske ressourcer Tabellen indeholder oplysninger om bibliotekernes elektroniske ressourcer i Tabellen viser omfanget af bibliotekernes opkobling til Internettet, internetadgang til bibliotekssystemet, antal arbejdsstationer til publikumsbrug, antal arbejdsstationer til publikumsbrug opkoblet til Internettet, samt bestanden af online-tilgængelige titler af elektroniske seriepublikationer, digitale monografier henholdsvis tekst og AV, bibliografiske databaser samt faktadatabaser. Derudover vises brugen af elektroniske ressourcer i form af antal download af elektroniske seriepublikationer og digitale monografier henholdsvis tekst og AV samt antal søgninger i bibliografiske databaser og faktadatabaser. Endelig viser tabellen brugen af bibliotekernes websites i form af antal besøg. I 2003 er der ikke angivet tal for antal sidevisninger. Tabel 7. Folkebiblioteker Nye enkeltstående materialer Tabellen viser bestand, tilvækst og udlån og fornyelser af udlån af videobånd, cdrom, cd og dvd i Tabel 8. Folkebiblioteker Biblioteksafdelinger, besøg, lånere, åbningstimer og personale Tabellen viser antal besøg i bibliotekerne, antal aktive lånere samt oplysninger om betjeningssteder, åbningstimer og personale. Antal aktive lånere i alt er fordelt på aktive lånere fra bibliotekskommunen og aktive lånere fra andre kommuner. Oplysninger om betjeningssteder og åbningstimer omfatter hovedbibliotekets åbningstimer pr. uge, antal faste filialer, filialernes åbningstimer i alt pr. uge, antal 20 Folkebiblioteksstatistik 2003

21 bogbusser, bogbussernes åbningstimer i alt pr. uge og det totale antal åbningstimer pr. uge. Åbningstimer er opgjort som et gennemsnit af sommer- og vinteråbningstid. Desuden anføres det samlede antal institutioner uden offentlig adgang som biblioteket betjener (sygehuse, plejehjem, børneinstitutioner, kommunale dagplejer, fængsler og arresthuse, gymnasier/hf, andre skoleformer mv.). Oplysningerne om bibliotekernes personale er opdelt på bibliotekarer, assistenter mv. og øvrigt personale samt det samlede personaletal. For definition af kategorierne se afsnittet Begreber og definitioner. Af det samlede personaletal anføres desuden som en delsum tal for personale som har været ansat via beskæftigelsesordninger mv., og hvis aflønning ikke har været afholdt af bibliotekets ordinære lønkonto eller er blevet refunderet til biblioteket fra anden side. Personaletallene er opgjort i antal årsværk, beregnet som antal fuldtidsbeskæftigede med en decimal. Et årsværk er defineret som bevillingstimer baseret på en normal ugentlig arbejdstid på 37 timer. Tabel 9. Folkebiblioteker Regnskab Tabellen viser bibliotekernes bruttodriftsregnskabstal i kr. ekskl. moms for 2003 fordelt på lønudgifter, materialeudgifter og øvrige udgifter. Desuden anføres bibliotekernes indtægter i kr. ekskl. moms, som udgør forskellen mellem brutto- og nettodriftsregnskabstal. Nettodriftsregnskabstal i kr. ekskl. moms er også anført. Der vises endvidere en delsum af materialeudgifterne i udgifter opdelt på bøger og udgifter til andre materialer i kr. I tabellen indgår også gennemsnitsberegninger af bruttodriftsregnskab pr. indbygger i betjeningsområdet, nettodriftsregnskab pr. indbygger i betjeningsområdet og materialeudgift i kr. pr. indbygger i betjeningsområdet. Tabel 10. Centralbiblioteker Virksomhed og regnskab Tabel 10 består af 8 tabeller (a-h) omhandlende centralbibliotekerne. De viser: a) centralbibliotekernes bestand af monografier og abonnementer på seriepublikationer, b) tilvækst af monografier, c) udlån og fornyelser af udlån af monografier og seriepublikationer, d) interurbanlån og fornyelser af interurbanlån, e) interurbanudlån og fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker, f) interurbanudlån og fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker i centralbiblioteksområdet, g) centralbibliotekernes regnskab og h) centralbibliotekernes elektroniske ressourcer. I alle tabellerne vises indbyggertallet i centralbibliotekets kommune og i centralbiblioteksområdet pr. 1. januar Desuden er der i tabel 10g angivet befolkningstallet for bibliotekets kommunale betjeningsområde, centralbibliotekets kommunale betjeningsområde samt det større centralbiblioteksområde. Tabel 10, a), b), og c) viser centralbibliotekernes a) bestand, b) tilvækst og c) udlån. Tabellerne er ensartet opbygget og viser materialerne fordelt på bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer, andre materialer og materialer i alt. Tabel a) viser endvidere antal abonnementer på seriepublikationer. Tabel c) viser også fornyelser af udlån som en delsum af udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i alt. Derudover vises de udlån og fornyelser der foretages til institutioner som biblioteket betjener, som en delsum af udlån og fornyelser af monografier og seriepublikationer i alt. Desuden viser tabellerne gennemsnitsberegninger af bestand, tilvækst og udlån og fornyelser af udlån pr. indbygger i centralbibliotekskommunen. Folkebiblioteksstatistik

22 Tabel 10d) viser centralbibliotekernes interurbanlån og fornyelser af interurbanlån i Interurbanlån og fornyelser af interurbanlån er opdelt på interurbanindlån og interurbanudlån. Yderligere er disse to opgørelser underopdelt i danske folkebiblioteker, danske skolebiblioteker, danske forskningsbiblioteker og udenlandske biblioteker. Desuden vises fornyelser af interurbanlån som en delsum af interurbanindlån og -udlån. Tabel 10e) viser centralbibliotekernes interurbanudlån og fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker opdelt på bøger, seriepublikationer, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediematerialer, andre materialer samt interurbanudlån og fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker i alt. Desuden vises fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker som en delsum af interurbanudlån og -fornyelser til folkebiblioteker i alt. Tabel 10f) viser centralbibliotekernes interurbanudlån og fornyelser af interurbanudlån til folkebiblioteker i centralbiblioteksområdet. Tabelopbygningen er som beskrevet for deltabel 10e). Tabel 10g) over centralbibliotekernes regnskab viser bruttodriftsregnskabstal i kr. ekskl. moms fordelt på lønudgifter, materialeudgifter og øvrige udgifter. Desuden bringes centralbibliotekernes indtægter inkl. centralbibliotekstilskuddet i kr. ekskl. moms, som udgør forskellen mellem brutto- og nettodriftsregnskabstal i kr. Nettodriftsregnskabstallet anføres ligeledes. Endvidere viser tabellen centralbibliotekstilskuddet for 2003 i kr. samt centralbibliotekstilskuddets procentandel af nettodriftsregnskabet. Endelig vises gennemsnitsberegninger af bruttodriftsregnskab pr. indbygger i betjeningsområdet, nettodriftsregnskab pr. indbygger i betjeningsområdet og materialeudgift i kr. pr. indbygger i betjeningsområdet. Tabel 10h) over centralbibliotekernes elektroniske ressourcer viser omfanget af bibliotekernes opkobling til Internettet, internetadgang til bibliotekssystemet, antal arbejdsstationer til publikumsbrug, antal arbejdsstationer til publikumsbrug opkoblet til Internettet, samt bestanden af online-tilgængelige titler af elektroniske seriepublikationer, digitale monografier henholdsvis tekst og AV, bibliografiske databaser samt faktadatabaser. Derudover vises brugen af elektroniske ressourcer i form af antal download af elektroniske seriepublikationer, digitale monografier henholdsvis tekst og AV samt antal søgninger i bibliografiske databaser og faktadatabaser. Endelig viser tabellen brugen af centralbibliotekernes websites i form af antal besøg. I 2003 er der ikke angivet tal for antal sidevisninger. 22 Folkebiblioteksstatistik 2003

23 Begreber og definitioner til biblioteksstatistikken, 2003 Afgang Arbejdspladser Arbejdsstation, publikumsbrug Areal Areal, lukket magasin Areal, publikum Arrangement Bestand Besøg Besøg, virtuelt Betjeningsområde, kommunalt Antal materialeenheder der er udgået af samlingen i løbet af optællingsåret. Afgang kan f.eks. finde sted ved kassation, opsigelse, svind eller ved overførsel til et andet bibliotek uden for den administrative enhed som biblioteket indgår i. Antallet af arbejdspladser som er tilgængelige for bibliotekets besøgende, opgøres i slutningen af året. Arbejdspladser inkluderer foruden læsepladser også andre steder hvor besøgende kan benytte bibliotekets samlinger (f.eks. siddepladser med bordplads ved arbejdsstationer og i grupperum). En arbejdsstation er en computer eller terminal som står alene eller i netværk. Arbejdsstationen er til rådighed for bibliotekets brugere som kan benytte den til f.eks. søgninger og opgaveskrivning. Antallet af arbejdsstationer i biblioteket til publikumsbrug opgøres. Arbejdsstationer til publikumsbrug der ikke er opkoblet til Internettet, opgøres særskilt (omfatter ikke de store forskningsbiblioteker). Bibliotekets samlede areal skal opgøres i netto m 2 afrundet til nærmeste tal deleligt med 10. Der medregnes kun areal som bruges til biblioteksformål. Desuden skal det heraf opgøres hvor mange kvadratmeter publikumsarealet og det lukkede magasinareal udgør. Lukkede magasinarealer er alle de arealer hvor bibliotekets samlinger opbevares, og hvor der ikke er adgang for brugerne. Publikumsarealer er alle de arealer hvortil publikum har adgang, herunder udlån, læsesal, åbne hylder. Et arrangement er en enkeltstående begivenhed organiseret af biblioteket, typisk med et litterært, kulturelt eller uddannelsesmæssigt formål. Alle arrangementer i optællingsåret skal opgøres uanset om adgangen er gratis eller der opkræves entré. Et biblioteks bestand består af alle de dokumenter, informationsressourcer og genstande som biblioteket har erhvervet adgang til og stiller til rådighed for sine brugere. I bestanden medregnes kun de materialer der forefindes i bibliotekets samlinger pr i optællingsåret. Antallet af brugere som besøger bibliotekets lokaler. Besøgstallet opgøres årligt i optællingsåret. Antallet af besøgende opgøres ved tælling ved indgangen og/eller udgangen. Der kan anvendes manuel eller elektronisk besøgstælling. Et besøg (User sessions) er en cyklus af brugeraktiviteter som begynder når en bruger etablerer forbindelse til bibliotekets website og får fremvist en eller flere sider. Hvis brugeren er inaktiv i mere end 30 minutter, afsluttes besøget. Når brugeren igen bliver aktiv på bibliotekets website, tælles det som et nyt besøg. Opgørelsen af antal besøg sker via et loganalyseprogram, hvor der er angivet en user session timeout på 30 min. Den kommune (befolkningsantal) som folkebiblioteket betjener. Betjeningsområdet kan omfatte flere kommuner hvis der er indgået bibli- Folkebiblioteksstatistik

24 oteksforbund eller fuldstændig betjeningsoverenskomst med andre kommuner (se disse). Betjeningssted Bibliotek Bibliotekets betjeningssteder omfatter alle betjeningssteder med offentlig adgang omfattet af bibliotekets bruttodriftsbudget, dvs. hovedbibliotek, eventuelle filialer og bogbusser. Organisation eller del af en organisation hvis hovedformål det er at varetage indsamling, registrering og formidling af samlingen med henblik på at servicere brugernes behov for information, forskning, undervisning, kultur etc. Bibliotek, central Centralbiblioteket er et folkebibliotek der udover at virke som folkebibliotek, tillige af kulturministeren er udpeget til at varetage de regionale overbygningsfunktioner for folkebibliotekerne. Centralbiblioteksvirksomheden finansieres af staten. Bibliotek, folke Et folkebibliotek er et alment bibliotek hvis formål er at betjene befolkningen i en eller flere kommuner med biblioteksydelser. Folkebibliotekernes formål og virksomhed er fastlagt i lov om biblioteksvirksomhed, kapitel 1. Et folkebibliotek kan omfatte et eller flere betjeningssteder. Biblioteket inkluderer alle bibliotekets betjeningssteder med offentlig adgang omfattet af bibliotekets bruttodriftsbudget, dvs. hovedbibliotek, filialer og bogbusser. Statistiske oplysninger indleveres samlet for hvert biblioteksvæsen. Bibliotek, forskning Bibliotek som primært betjener studerende og lærere ved universiteter og andre højere og videregående uddannelsesinstitutioner. Biblioteket kan fungere som offentligt bibliotek, men behøver ikke at gøre det. Bibliotek, kombi Begrebet kombibibliotek er forholdsvist nyt, og der er tale om et flertydigt begreb. Kombibiblioteker refererer til og distancerer sig på forskellig vis fra de fællesbiblioteker der op gennem folke- og skolebibliotekernes historie først og fremmest er karakteriseret ved et lokalefællesskab. Kombibiblioteket kan rumme varierende former for og grader af integrering mellem et folkebibliotek og et skolebibliotek/pædagogisk servicecenter. Fra lokalefællesskab over forskellige mellemformer til én fælles ny virksomhedskultur baseret på et fælles værdigrundlag. Bibliotek, national Et national bibliotek er et bibliotek som udover at virke som bibliotek, tillige af kulturministeren er udpeget til at varetage nationale overbygningsfunktioner. Nationalbiblioteksvirksomheden finansieres af staten. Bibliotek, skole Bibliotek som i henhold til Lov om folkeskolen, 19, stk. 2 og 3 samt 30 a, er oprettet som et pædagogisk servicecenter ved hver 24 Folkebiblioteksstatistik 2003

25 selvstændig folkeskole, og er en organisation under en enkelt administration hvis formål det er at betjene. Bibliotek, uddannelse Bibliotek ved gymnasium og HF, folkehøjskole mv., handelsskole, teknisk skole, social- og sundhedsskole og øvrige erhvervsskoler (etatsskoler, landtransportskolen, landbrugsskoler, husholdningsskoler, økonomaskoler, søfarts-, skipper- og navigationsskoler, maskinist- og maskinmesterskoler, beskæftigelsesvejlederskoler, hospitalslaborant- og radiografskoler, apoteksassistentskolen, fodplejeskolen, politi- og fængselsvæsenets skoler, forsvarets skoler). Bibliotek, uden for Danmark Bibliotek der ligger uden for Danmarks grænser, herunder Grønland og Færøerne. Bibliotekskatalog Bibliotekskommune Biblioteksnummer Bibliotekssamarbejde: Samling af bibliografiske registreringer som beskriver bibliotekets samling. Katalogen gør det muligt at søge efter navn, titel og emne på et eller flere dokumenter samt beskriver hvorfra dokumenter kan findes frem. En bibliotekskommune er enten en enkelt kommune der varetager egen administration af sit folkebibliotek, eller flere kommuner der ved biblioteksforbund eller fuldstændig betjeningsoverenskomst udgør en administrativ enhed under én ledelse eller én fælles administration. Biblioteksnummer er det 6-cifrede nummer som tildeles af Biblioteksstyrelsen som det officielle biblioteksnummer. For folkebiblioteker består biblioteksnummeret af tallet 7 + det 3-cifrede kommunenummer + et 2-cifret filialnummer. Filialnummeret er en fortløbende nummerering af filialerne/betjeningsstederne. Dog skal hovedbiblioteket altid være løbenummer 00. Rækkefølgen af de øvrige filialer bestemmes af biblioteket. I tilfælde af flere bogbusser skal hver bus have sit eget nummer. Biblioteksforbund Et biblioteksforbund er et biblioteksfællesskab mellem to eller flere kommuner som tilsammen udgør én bibliotekskommune med et fælles biblioteksnavn. Fuldstændig betjeningsoverenskomst En fuldstændig betjeningsoverenskomst er en aftale mellem to eller flere kommuner, hvor den ydende kommune varetager den totale biblioteksbetjening af én eller flere nydende kommuner. Kun den ydende kommune består som bibliotekskommune. Delvis betjeningsoverenskomst En delvis betjeningsoverenskomst er en aftale, hvor den ydende kommune varetager en del af biblioteksbetjeningen af den/de nydende kommuner som selv varetager den øvrige del af biblioteksbetjeningen. Både den ydende og den/de nydende kommuner består som bibliotekskommuner. Den delvise biblioteksbetjening kan vedrøre en geografisk del af en kommune eller en administrativt eller fagligt defineret del af biblioteksvirksomheden. Folkebiblioteksstatistik

26 Bibliotekssystem Bibliotekssystem, fællesskab Bogbus Brugerundervisning Bygningsdrift Bøger (børn, voksne) Børn CB-området Cd og cd-rom, fysiske (børn, voksne) Database: Database der indeholder bibliotekskatalogen og administrative oplysninger. Hvis der er adgang for brugerne til bibliotekets bibliotekssystem via internettet, anføres dette (anføres ikke for de store forskningsbiblioteker). Navn og produktversion anføres. Flere biblioteker afvikler deres biblioteksfunktioner integreret. Integreret betyder at beholdning er knyttet til samme bibliografiske post for alle biblioteker eller at de etablerer en union catalogue. Et mobilt betjeningssted der er specielt udstyret til at transportere og give (gratis) adgang til bibliotekets samlinger og services. Ved brugerundervisning menes på forhånd planlagt og annonceret undervisning foretaget af bibliotekspersonale for tilmeldte biblioteksbrugere. Rundvisninger som er begrænset til primært at lære brugerne at finde rundt i bibliotekets lokaler, regnes ikke som formel undervisning. Der opgøres det samlede antal afviklede undervisningslektioner og det samlede antal fremmødte deltagere inden for optællingsåret. En undervisningslektion er 45 minutter. Udgifter til bygningsdrift omfatter udgifter til lys, varme, rengøring, kantinedrift, nattevagt, ejendomsskatter og afgifter mv. En bog er et trykt dokument i kodeksform som ikke er en seriepublikation. Ved kodeksform forstås et antal ark som er hæftet sammen langs den ene kant (bogform). Børnebøger er de bøger der er accessioneret til børneafdelingen. Voksenbøger er de bøger der er accessioneret til voksenafdelingen. For forskningsbibliotekerne opgøres bøger som fysiske enheder. Personer som er under 14 år den i optællingsåret. De kommuner som centralbiblioteket betjener inkl. centralbibliotekskommunen. Et computerbaseret informations-, lagrings- og fremhentningsmedium baseret på laserteknik som indeholder data i tekst og/eller multimedieformater. I denne definition indgår kun enkeltstående cd er og cd-rom er. Cd er og cd-rom er som indgår i netværk opgøres afhængigt af form (database, digital monografi, av etc.) under online ressourcer. Cd er og cd-rom er til børn er dem der er accessioneret til børneafdelingen. Cd er og cd-rom er til voksne er dem der er accessioneret til voksenafdelingen. For forskningsbibliotekerne opgøres cd er og cd-rom er som fysiske enheder under dokument, digitalt. Bibliografisk En database er en samling af elektronisk lagrede data eller enheder (facts, bibliografiske data og tekst) med et fælles brugerinterface og software til at fremskaffe og bearbejde data. Bibliografiske databaser er data med bibliografiske referencer. Databaser (bibliografiske) er typisk opbygget med at specifikt formål 26 Folkebiblioteksstatistik 2003

27 eller relateret til et defineret emne. Bibliografiske databaser omfatter indeksdatabaser ekskl. bibliotekskataloger. En database kan udgives på en cd-rom, diskette eller andre former med direkte adgang. Det kan også være på en fil på computeren som kan tilgås via internettet. Fakta En database som indeholder deskriptiv information eller numeriske data. En faktadatabase indeholder typisk specifik information såsom vejvisere, leksika, ordbøger, statistikker og videnskabelige formler. For både bibliografisk- og faktadatabase, se listen over eksempler: Liste over elektroniske ressourcer med typeangivelser. Benyttelsen (online) opgøres i antal søgninger. Direkte lån Dokument Dokument, digitalt (AV og digital tekst) fysiske enheder Lån af materialer til brugere som henvender sig direkte til biblioteket hvor lånet leveres over skranken etc. Et direkte lån omfatter også materiale sendt med posten til en låntager. Direkte lån opgøres i følgende kategorier: Lån, antal fysiske enheder Fornyelser (initieret af brugerne), antal fysiske enheder Kopier som erstatter lån, antal fysiske enheder Informationsbærende materiale som kan behandles som en enhed i en dokumentationsproces. Dokumenter kan variere i deres fysiske form og særpræg. Et digitalt dokument er en fil eller flere filelementer der tilsammen udgør en særskilt fysisk registreret enhed under en titel. Et digital dokument omhandler et afgrænset emne, fremtræder i en sammenhængende helhed og er lagret digitalt i sin fulde udstrækning. Et digitalt tekstdokuments indhold er langt overvejende tekst, men der kan f.eks. være enkelte illustrationer. Et AV-dokuments indhold er i overvejende grad lyd og/eller billede som f.eks. musik, billedkunst, spillefilm eller kombinationer heraf. Dokument, digital (AV og tekst) Et digitalt dokument er en fil eller flere filelementer der tilsammen online ressource udgør en særskilt registreret enhed under en titel og indgår i netværk. Et digitalt dokument omhandler et afgrænset emne, fremtræder i en sammenhængende helhed og er lagret digitalt i sin fulde udstrækning. Et digitalt tekstdokuments indhold er langt overvejende tekst, men der kan f.eks. være enkelte illustrationer. Et digitalt AV-dokuments indhold er i overvejende grad lyd og/eller billede som f.eks. musik, billedkunst, spillefilm eller kombinationer heraf. Dokument, grafisk Dokument, kartografisk Trykt dokument hvor den billedlige repræsentation er den mest fremtrædende (kunsttryk, originale kunstværker, fotografier, plakater, tekniske tegninger etc.). Definitionen inkluderer ikke grafiske elementer i bog- eller mikroform samt AV-dokumenter. Opgøres i antal fysiske enheder. En konventionel repræsentation, i reduceret skala, af konkrete eller abstrakte fænomener som kan lokaliseres i tid og rum. Definitionen Folkebiblioteksstatistik