BILAG A. Evaluering af ABT projektet. Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet

Transkript

1 BILAG A Evaluering af ABT projektet Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet Christian Nøhr Anna Marie Høstgaard, Institut for Planlægning samfundsudvikling og planlægning Virtual Centre for Health Informatics (V-CHI), Aalborg Universitet Juni 2011 ABT GAPS projektet Bilag A 1

2 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Arbejdspraksis for registrering af patientdata... 3 Metode... 4 Metode til analyse af indtastningsforløbet... 6 Videometoden til arbejdspraksisanalyser... 6 Resultater... 6 Bispebjerg Blødende Ulcus den 26/ Bispebjerg Apopleksi den 28/ Hillerød Blødende Ulcus den 25/ Hillerød Apopleksi den 27/ Århus Apopleksi den 24/ Århus Blødende Ulcus den 15/ Køge Blødende Ulcus den 27/ Samlet oversigt Estimering af besparelser på indtastning Neurologisk afdeling Århus Universitetshospital Neurologisk afdeling, Roskilde sygehus Kirurgisk afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Bispebjerg hospital Samlet vurdering af arbejdsbesparelserne ved indberetningen ud fra den kvalitative analyse Generel vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR-data Tak ABT GAPS projektet Bilag A 2

3 Indledning I dag bliver data til kvalitetsmonitorering hovedsageligt indtastet i selvstændige inddateringssystemer som alene anvendes til kvalitetsmonitorering. Samtidig registreres de samme data også i de patientadministrative systemer, som indberetter data til Landspatientregistret (LPR) og forskellige, eksisterende centrale registre og IT-systemer. I betragtning af mængden af data er der tale om en omfattende dobbeltregistrering. Sigtet med dette projektet er at undersøge potentialet i genanvendelse af administrative patientdata til kvalitetsmåling af de sundhedsfaglige ydelser. Projektets hovedformål er således at dokumentere den arbejdskraftbesparende effekt, der kan opnås ved at genbruge disse data til kvalitetsmonitorering, således at registreringsbyrden for det sundhedsfaglige personale reduceres. Arbejdspraksis for registrering af patientdata Arbejdsprocessen for registrering af kvalitetsdata er vist i Figur 1. Når patienter der er relevante for NIP registrering i en klinisk database indlægges på sygehus oprettes et NIP skema. Relevante oplysninger noteres i NIP skemaet undervejs i behandlingsforløbet. Når patienten forlader sygehusafdelingen færdigregistreres oplysningerne i det patientadministrative system, og de udfyldte NIP skemaer samles hos den ansvarlige for inddatering til den kliniske database. I de fleste tilfælde følger journalen med. For den videre registrering efter NIP metoden samles et passende antal NIP skemaer som indtastes i KMS systemet. Der foretages eventuelt en sammenligning med det patientadministrative system for at kontrollere at alle relevante patienter er medtaget. I det omfang der mangler oplysninger indhentes disse. I mange tilfælde skyldes manglerne at journalen findes et andet sted. Ofte er den fulgt med patienten til viderebehandling for andre sygdomme andre steder i sundhedsvæsenet. Her skal journalen enten rekvireres eller de manglende oplysninger skal fremsendes af den institution der har journalen. I andre tilfælde er journalen mellemtiden blevet arkiveret og skal derfor hentes i arkivet. Når inddateringen er komplet er data til rådighed for analyser og rapport. ABT GAPS projektet Bilag A 3

4 Figur 1. Arbejdsprocessen ved registrering af kvalitetsdata ved NIP Classic metoden og GAPS-NIPLPR metoden Ved registrering efter GAPS-NIPLPR metoden vil patentdata efter de er færdigregistreret i sygehusets PAS system overføres til LPR. En kopi af LPR overføres til Analyseportalen (AP) hvorfra de patienter der skal indberettes udvælges fra NIP patient listen. Et suppleringsskema med de oplysningsfelter der mangler for at gøre registreringen komplet genereres og vises for brugeren. De data der er fanget i LPR fremgår ikke for brugeren der skal indtaste, men ligger i systemet. De manglende oplysninger indtastes og eventuelle efter-registreringer foretages på samme måde som ved NIP metoden. Herefter er data til rådighed for analyse og rapport. Metode Den arbejdsbesparende effekt skal vise sig som en reduktion i den arbejdstid der medgår til registreringen af data. I starten af projektet var det hensigten at foretage kvantitative undersøgelser af det totale registreringsforløb, men det viste sig efter de indledende analyser, at der er meget stor variabilitet i arbejdspraksis i forbindelse med efter-registreringerne. Det vil derfor ikke være muligt meningsfuldt at kvantificere de processer der ligger ud over selve dataindtastningsprocessen. Det kvantitative fokus har derfor ligget på selve indtastningen af data (Vist med gul streg på Figur 1.) Undersøgelserne er foretaget på 8 hospitalsafdelinger i på forskellige hospitaler i tre regioner. 4 mave-tarm kirurgiske afdelinger der foretager registreringer af patienter med blødende ulcus og 4 neurologiske afdelinger der foretager regi- ABT GAPS projektet Bilag A 4

5 streringer af patienter med apopleksi. Undersøgelserne er foretaget i efteråret 2010 ifølge Table 1 Table 1 Oversigt over undersøgelser foretaget i efteråret 2010 Sygdomsområde Apopleksi Blødende ulcus Apopleksi Blødende ulcus Apopleksi Blødende ulcus Apopleksi Blødende ulcus Region Sygehus Afdeling Dato Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Midtjylland Region Sjælland Region Sjælland Bispebjerg Hospital Bispebjerg Hospital Hillerød Sygehus Hillerød Sygehus Århus Universitetshospital Århus Universitetshospital Roskilde Sygehus Køge Sygehus Neuromedicinsk afd. Mavetarmkirurgisk afd. Neurologisk afd. Kirurgisk afd. Neurologisk afd. Kirurgisk afd. Neurologisk afd. Kirurgisk afd. 28. September Oktober September Oktober September November Oktober Oktober 2010 Hver afdeling har fået en liste over 6-16 patienter der skal indberettes til den kliniske database. På den aftalte mødedato er patientdata indtastet efter hhv. den traditionelle NIP metode og den nye GAPS-NIPLPR metode. Arbejdet med indtastningerne er optaget på video med to kameraer (Figur 2). Det ene kamera fokuserer på skærmen og tastaturet for at kunne følge den systemnære aktivitet. Det andet kamera følger aktiviteten i rummet. Figur 2. Indtastning af data optages med to video kameraer ABT GAPS projektet Bilag A 5

6 Under besøget blev de ansvarlige på hver afdeling interviewet om den arbejdspraksis der indgår i efter-registreringen. Metode til analyse af indtastningsforløbet Arbejdet med indtastning af patientdata er analyseret ud fra rent tidsmæssige perspektiver. Tiderne for indtastning til de enkelte felter er målt separat med mindste måleenhed på 1 sekund. Tidtagningen starter for NIP: når CPR nummeret tastet ind og slutter når ser tastes gem GAPS-NIPLPR: når der klikkes på CPR nummeret på listen og slutter når der trykkes gem. For felter der udfyldes med tekst eller tal tages der tid fra første anslag til sidste. Hvert felt der skal klikkes af, får værdien 1 sek. Det samme gælder når der vælges fra en vifte af svarmuligheder, dette får også værdien 1 sek. Inddatering efter NIP metoden foregår i NIP KMS systemet som har en ret veludviklet brugerflade som brugerne har brugt igennem længere tid. Brugerfladen i GAPS-NIPLPR indtastningssystemet har derimod ikke været igennem samme praktiske usability test, og er ikke udviklet til et færdigt produkt. En afprøvning med nye brugere til et ikke optimeret system vil derfor give et skævt billede af den arbejdstid der vil medgå til indtastningen. Derfor er den ufærdige grafiske brugerflade i GAPS-NIPLPR systemet kompenseret ved at måle en tilsvarende tid for inddatering af et tilsvarende felt i NIP KMS systemet. Dette er gjort ud fra en betragtning om at brugerfladen fra NIP KMS systemet lige så godt kunne have været kopieret for at minimere oplevelsen af et systemskifte. Videometoden til arbejdspraksisanalyser Udover tidsregistreringen af selve indtastningsprocessen var det hensigten at observere arbejdspraksis for efterregistrering. Det viste sig imidlertid at dette arbejde foregår med så stor en variabilitet at det ikke har været praktisk muligt at foretage en samlet analyse. I stedet er de interviews der er foretaget på to afdelinger analyseret for at kunne levere en beskrivelse af det arbejde der medgår. På baggrund af interviewene er det ikke muligt at lave nogen tidsestimering der vil give et reelt billede af hvad der sker på de enkelte afdelinger. Dertil er procedurerne for hver enkelt patientforløb grundlæggende forskellige. Resultater Resultaterne af analyserne af 7 afdelinger er vist i det følgende. Optagelserne fra Neurologisk afdeling på Roskilde Sygehus er desværre på grund af en teknisk fejl ikke til rådighed for analyse og derfor ikke med. For hver af de øvrige afdelinger er de målte tider vist i et søjlediagram, og de numeriske resultater er endvidere angivet i en tabel. I tabellen er også gennemsnit for såvel forbrugt tid som differens angivet. Desuden fremgår gennemsnittet af såvel målinger som tids besparelser ABT GAPS projektet Bilag A 6

7 Bispebjerg Blødende Ulcus den 26/ På mave-tarm kirurgisk afdeling, Bispebjerg hospital var 14 patienter udtaget til inddatering. Inddateringstiderne for NIP KMS varierer fra 56 sekunder til 28 sekunder. For GAPS-NIPLPR varierer de fra 12 til 25 sekunder. Bemærk at der ikke er nogen relation mellem de to metoder det er ikke sådan at de patienter der tager lang tid på den ene metoder også tager lang tid med den anden metode. Typisk er det datofelterne der tager forholdsmæssig lang tid i NIP KMS metoden felter som typisk ikke skal indtastes ved GAPS-NIPLPR metoden, hvilket forklarer den store forskel ved patient nr. 2, 5 og 14. Patient NIP GAPS Differens Diff i % 1 39 s 12 s 27 s 69% 2 52 s 25 s 27 s 52% 3 28 s 14 s 14 s 50% 4 39 s 22 s 17 s 44% 5 56 s 16 s 40 s 71% 6 39 s 14 s 25 s 64% 7 37 s 20 s 17 s 46% 8 32 s 20 s 12 s 38% 9 39 s 23 s 16 s 41% s 20 s 18 s 47% s 23 s 10 s 30% s 14 s 17 s 55% s 21 s 17 s 45% s 18 s 32 s 64% GNS % ABT GAPS projektet Bilag A 7

8 Bispebjerg Apopleksi den 28/ På Bispebjergs neuromedicinske afdeling var der udtaget 13 patienter til registrering. Inddateringstiden med NIP metoden tog fra 63 til 81 sekunder. Med GAPS-NIPLPR metoden tog det fra 29 til 43 sekunder. Der er her heller ikke nogen stringent korrelation mellem de to metoder hvorfor forskellen mellem de to metoder heller ikke udviser en stor varians den ligger med undtagelse af patient nr. 1 mellem 25 og 37 sekunder. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 70,7 sekunder og for GAPS-NIPLPR metoden 38,1 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 32,6 sekunder eller 46%. Patient NIP GAPS Differens Diff. i % 1 73 s 29 s 44 s 60% 2 73 s 38 s 35 s 48% 3 63 s 38 s 25 s 40% 4 73 s 43 s 30 s 41% 5 74 s 37 s 37 s 50% 6 65 s 29 s 36 s 55% 7 65 s 33 s 32 s 49% 8 81 s 46 s 35 s 43% 9 60 s 30 s 30 s 50% s 43 s 30 s 41% s 43 s 30 s 41% s 43 s 30 s 41% s 43 s 30 s 41% GNS 70.7 s 38.1 s 32.6 s 46% ABT GAPS projektet Bilag A 8

9 Hillerød Blødende Ulcus den 25/ På kirurgisk afdeling på Hillerød Sygehus var 12 patienter udtaget til registrering. Med NIP KMS metoden tog det fra 32 til 58 sekunder at inddatere en patient. Med GAPS-NIPLPR metoden tog det fra 14 til 18 sekunder. Der var meget stor variabilitet i de patienter der blev indtastet med NIP KMS metoden, hvor de længste inddateringstider igen kan henføres til specielt navne og datofelter. Tiderne for GAPS-NIPLPR metoden er derimod meget konstant for de 13 patienter, hvilket primært skyldes at det er simple afkrydsningsfelter der er tilbage til inddatering. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 45,1 sekunder og for GAPS-NIPLPR metoden 15,7 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 29,4 sekunder eller 64%. Patient nr. NIP GAPS Differens Diff i % 1 44 s 16 s 28 s 64% 2 46 s 16 s 30 s 65% 3 58 s 18 s 40 s 69% 4 47 s 16 s 31 s 66% 5 52 s 16 s 36 s 69% 6 54 s 16 s 38 s 70% 7 38 s 16 s 22 s 58% 8 32 s 16 s 16 s 50% 9 38 s 16 s 22 s 58% s 14 s 30 s 68% s 14 s 30 s 68% s 14 s 30 s 68% GNS 45.1 s 15.7 s 29.4 s 64% ABT GAPS projektet Bilag A 9

10 Hillerød Apopleksi den 27/ På den neurologiske afdeling på Hillerød sygehus var 16 patienter udtaget til inddatering. Patienter indtastet med NIP KMS metoden tog fra 47 til 67 sekunder mens det med GAPS-NIPLPR metoden tog fra 24 til 36 sekunder. Der er en tydelig korrelation mellem tiderne forbrugt i de to metoder hvad der tager lang tid med NIP KMS metoden tager også lang tid med GAPS-NIPLPR metoden. Der ses ikke den store forskel mellem de enkelte patienter, og der er heller ikke specielle felter som klart kan forklare forskellene mellem de enkelte patienter. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 57,6 sekunder og for GAPS- NIPLPR metoden 31,1 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 26,5 sekunder eller 46%. Patient nr. NIP GAPS Differens Diff i % 1 59 s 35 s 24 s 41% 2 60 s 36 s 24 s 40% 3 57 s 31 s 26 s 46% 4 62 s 35 s 27 s 44% 5 59 s 32 s 27 s 46% 6 51 s 29 s 22 s 43% 7 67 s 35 s 32 s 48% 8 61 s 33 s 28 s 46% 9 60 s 31 s 29 s 48% s 24 s 25 s 51% s 31 s 26 s 46% s 25 s 25 s 50% s 30 s 30 s 50% s 34 s 32 s 48% s 30 s 17 s 36% s 27 s 30 s 53% GNS 57.6 s 31.1 s 26.5 s 46% ABT GAPS projektet Bilag A 10

11 Århus Apopleksi den 24/ På Neurologisk afdeling på Århus Universitetshospital var 9 patienter udvalgt til registrering. Inddateringstiden med NIP metoden tog fra 54 til 72 sekunder. Med GAPS-NIPLPR metoden tog det fra 31 til 35 sekunder. Der er her heller ikke nogen entydig korrelation mellem de to metoder. NIP KMS metoden varierer betydeligt mellem de enkelte patienter mens GAPS-NIPLPR metoden stort set tager lige lang tid for alle de udvalgte patienter. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 61,1 sekunder og for GAPS-NIPLPR metoden 32,8 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 28,3 sekunder eller 46%. Patient nr. NIP GAPS Differens Diff i % 1 60 s 35 s 25 s 42% 2 54 s 31 s 23 s 43% 3 77 s 34 s 43 s 56% 4 56 s 32 s 24 s 43% 5 56 s 32 s 24 s 43% 6 65 s 35 s 30 s 46% 7 58 s 32 s 26 s 45% 8 64 s 31 s 33 s 52% 9 60 s 33 s 27 s 45% GNS 61.1 s 32.8 s 28.3 s 46% ABT GAPS projektet Bilag A 11

12 Århus Blødende Ulcus den 15/ På kirurgisk afdeling på Århus Universitetshospital var der kun 6 patienter udtaget til registrering. Med NIP KMS metoden tog det fra 44 til 57 sekunder at inddatere en patient. Med GAPS-NIPLPR metoden tog det fra 17 til 24 sekunder. Der var lidt variabilitet i de patienter der blev indtastet med NIP KMS metoden, men der er ikke nogen iøjnefaldende gennemgående forklaring på hvorfor. Tiderne for GAPS-NIPLPR metoden er derimod meget konstant for de 13 patienter, hvilket primært skyldes at det er simple afkrydsningsfelter der er tilbage til inddatering idet navne felter og basale indlæggelsesoplysninger ikke skal indtastes. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 49,2 sekunder og for GAPS- NIPLPR metoden 19,8 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 29,3 sekunder eller 60%. Patient nr. NIP GAPS Differens Diff i % 1 52 s 24 s 28 s 54% 2 46 s 18 s 28 s 61% 3 44 s 17 s 27 s 61% 4 49 s 18 s 31 s 63% 5 47 s 18 s 29 s 62% 6 57 s 24 s 33 s 58% GNS 49.2 s 19.8 s 29.3 s 60% ABT GAPS projektet Bilag A 12

13 Køge Blødende Ulcus den 27/ På kirurgisk afdeling på Køge Sygehus var der 10 patienter udtaget til registrering. Med NIP KMS metoden tog det fra 59 til 68 sekunder at inddatere en patient. Med GAPS-NIPLPR metoden tog det fra 21 til 28 sekunder. Der var kun meget lidt variabilitet i de patienter der blev indtastet med NIP KMS metoden under 10%, og der er ikke nogen iøjnefaldende forklaring på hvorfor. Tiderne for GAPS- NIPLPR metoden varierer også en smule, dog uden korrelation til de NIP KMS indtastede. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 64,8 sekunder og for GAPS-NIPLPR metoden 24,2 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 40,6 sekunder eller 63%. Patient nr. NIP GAPS Differens Diff i % 1 61 s 21 s 40 s 66% 2 59 s 21 s 38 s 64% 3 60 s 21 s 39 s 65% 4 67 s 28 s 39 s 58% 5 68 s 28 s 40 s 59% 6 68 s 23 s 45 s 66% 7 68 s 28 s 40 s 59% 8 61 s 21 s 40 s 66% 9 68 s 28 s 40 s 59% s 23 s 45 s 66% GNS 64.8 s 24.2 s 40.6 s 63% ABT GAPS projektet Bilag A 13

14 Samlet oversigt Nedenstående Tabel 2 viser de samlede gennemsnitlige indtastningstider (GNS) for de medvirkende afdelinger. Desuden er det angivet hvor lang tid det tog for den hurtigste indtastning (min) og den langsomste indtastning (max). SD angiver standardvariationen hvilket er et mål for hvor langt værdierne er spredt fra den gennemsnitlige tid. Det ses at de gennemsnitlige indtastningstider generelt er lavere for blødende ulcus end for apopleksi for såvel NIP KMS metoden som for GAPS-NIPLPR metoden. Den absolutte forskel mellem de to metoder er den samme for de to sygdomsområder på ca. 30 sekunder med da indtastningerne for apopleksi tager længere tid for begge metoder er den relative besparelse her lidt mindre - 46% mod 59% for blødende ulcus. Tabel 2. Gennemsnitlige indtastningstider i sekunder for alle afdelinger Afdeling NIP KMS GAPS-NIPLPR i % n Bispebjerg BU Århus BU Køge BU Hillerød BU GNS (min max) 39,4 (28 56) 49,2 (44 57) 64,8 (59 68) 45,1 (32 58) SD 7,8 4,3 3,8 6,9 GNS (min max) 18,7 (12 25) 19,8 (17 24) 24,2 (21 28) 15,7 (14 18) SD 3, % 14 3, % 6 3, % 10 1, % 12 GNS BU 49,6 19, % 10,5 Bispebjerg AP Århus AP Hillerød AP 70,7 (63 81) 61,1 (54 72) 57,6 (47 67) 5,5 6,6 5,6 38,1 (29 43) 32,8 (31 35) 31,1 (24 31) 5, % 13 1, % 9 3, % 16 GNS AP 63,1 34, % 12,7 GNS 56,4 26, % 11,6 Den gennemsnitlige tidsbesparelse for alle afdelingerne for begge sygdomsområder er på 53%. Estimering af besparelser på indtastning Selve indtastningen er den del af arbejdsprocessen der foregår på det same sted gennem hele processen og oftest er der samlet en bunke til indtastning der så foretages på en gang. Det er ikke den mest tidsforbrugende del af registreringsprocessen, men da det her er muligt at foretage tidsmålinger, vil det også kunne estimeres hvor megen tid man vil kunne spare ved GAPS-NIPLPR metoden i forhold til den nuværende NIP KMS metode. ABT GAPS projektet Bilag A 14

15 I 2009 blev der registreret i alt personer med diagnosen apopleksi. Sparer man her 29 sekunder pr. Indtastning er den samlede besparelse (( * 29) / 3600) = 100 timer hvilket svarer til 3 ugers arbejde. I 2009 blev der registret i alt 2534 personer med diagnosen akut øvre gastrointestinal blødning. Her spares 30 sekunder ved hver indtastning, hvilket kan give en samlet besparelse på ((2.534 * 30) / 3600) = 21 timer, hvilket er lidt under en uges arbejde. Det er således ikke en overvældende arbejdsbesparelse, men til gengæld der en rimelig validitet i beregningen. Beregningen siger dog ikke noget om hvorvidt det er muligt at realisere denne besparelse. ABT GAPS projektet Bilag A 15

16 Beskrivelse af arbejdsgangene i forbindelse med indberetning til NIP-KMS- databasen på 2 apopleksi-afdelinger og 2 afdelinger for blødende ulcus Udover den kvantitative måling af indtastningstiderne ved de to metoder er der lavet en beskrivelse af arbejdspraksis i forbindelse med indberetningen til NIP KMS databasen. Beskrivelsen er kun lavet for Neurologisk afdeling på Århus Universitetshospital, neurologisk afdeling på Roskilde Sygehus, Kirurgisk afdeling på Hillerød Hospital samt Kirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Neurologisk afdeling Århus Universitetshospital Observation d På Århus apoplexi-afdeling påhviler det overordnede ansvar for registrering i NIP KMS databasen en af afdelingens overlæger, mens ansvaret for selve registreringen er op til en NIP-ansvarlig sygeplejerske. NIP-skemaet ligger på afdelingen som standard i sygeplejejournalen. Dvs. at det er sygeplejerske-faggruppen, som har ansvaret for, at de forskellige faggrupper læger, plejepersonale og terapeuter udfylder deres respektive dele af skemaet. Når der er roligt i afdelingen, bliver størstedelen af skemaet udfyldt, hvorimod der er mange mangler, når der er travlhed. Når en patient udskrives, er den aftalte procedure, at den ansvarshavende sygeplejerske sørger for, at den behandlende læge får NIP-skemaet til et sidste eftersyn for at sikre, at alt lægefagligt er udfyldt. Herefter skal sygeplejersken ifølge proceduren udfylde resten af skemaet. Det lægges herefter hos sekretæren, hvor den NIP-ansvarlige sygeplejerske afhenter det. Den NIP-ansvarlige sygeplejerske er den eneste på afdelingen, som foretager registreringer i NIP KMS databasen. Hun har ikke et fast tidsrum afsat til NIParbejdet, men varetager denne opgave, når hun har tid i forhold til andre opgaver. Første led i proceduren er, at hun henter de udfyldte NIP-skemaer hos sekretæren og starter med at fremfinde de tilsvarende journaler. De fleste kan findes i arkivet (en sal ned i forhold til afdelingen), mens andre ligger hos en læge, i ambulatoriet eller på en anden afdeling. Disse rykker hun for at få tilsendt. Hvis patienten er død, hentes journalen på mors-arkivet (3 sale op i forhold til afdelingen) af en piccoline ved lejlighed. Registreringen i databasen påbegyndes ikke, før journalen er fremfundet. Sygeplejersken bruger derfor en del tid på at rykke for journaler for at kunne gennemføre de pågældende NIP-indberetninger. Når journalen er fundet, er næste skridt, at NIP-sygeplejersken vha. journalen kontrollerer, at den korrekte diagnose er anført i de enkelte NIP-skemaer. Kun patienter med specifikke apoplexi-diagnoser skal registreres i NIP-KMSdatabasen ( NIP-diagnoser ). Dernæst kontrolleres samtlige oplysninger, der er ført ind på NIP-skemaet vha. journalen og forskellige it-systemer (PAS, Labka osv.) og evt. fejl ændres - lige- ABT GAPS projektet Bilag A 16

17 som felter, der ikke er udfyldt, udfyldes. Hvis der mangler svar, som NIPsygeplejersken ikke kan finde i det grønne system eller som kræver en fagprofessionel vurdering - lægges skemaet sammen med journalen i en af flere bunker, alt efter om det er lægen, fysioterapeuten eller en anden fagprofessionel, der skal konsulteres. Denne meget omhyggelige kontrol-procedure har afdelingens NIPoverlæge og den NIP-ansvarlige sygeplejerske aftalt med henblik på at validere data i skemaet og dermed opretholde en høj datakvalitet. Figur 3. Data kontrolleres inden de tastes ind. Hvis en patient i et forløb overflyttes fra apopleksi-afdelingen til en eller flere andre afdelinger, følger NIP skemaet med i journalen. I disse tilfælde udfylder NIP-sygeplejersken en kopi af NIP-skemaet til eget brug. Hun udfylder tomme felter med de data, som man ville have ført på skemaet, hvis patienter var forblevet på apoplexi afdelingen. Det gør det lettere for hende at kontrollere det originale NIP skema (som hun får retur til indberetning i NIP-KMS-databasen, når patienten udskrives). Kopien lægges i en mappe, så der hele tiden er kontrol med, hvor mange skemaer, der kan forventes tilbage fra Hammel, Geriatrisk og fra andre sygehuse. NIP-sygeplejersken rykker for dem med mellemrum. Når et skema kommer tilbage, er der ofte fejl i udfyldelsen i forhold til, hvad NIP-sygeplejersken har erfaring for er korrekt (i forhold til hvordan kopien er udfyldt). Hun skriver derfor en mail til den pågældende afdeling og beder den ansvarlige fagprofessionelle forholde sig til det pågældende spørgsmål/svar. Når hun modtager svaret, udfylder hun feltet. Mange gange må hun rykke gentagne gange for svar. Har patienten været indlagt på flere afdelinger (det sker, at patienter har været indlagt på 3,4,5 forskellige afdelinger) gennemgår NIP-sygeplejersken denne procedure for samtlige afdelinger, indtil skemaet er udfyldt korrekt. Nogle afdelinger er sværere at få svar fra end andre - specielt hvis de ikke indgår som en del af NIP-samarbejdet. I disse tilfælde har NIP-sygeplejersken erfaring for, at det er mest hensigtsmæssigt at ringe og spørge i forbindelse med tvivlsomme svar. Hendes erfaring er, at hvis hun sender en mail eller sender skemaet retur, får hun enten intet svar - eller et forkert. ABT GAPS projektet Bilag A 17

18 Hvis en patient bliver ramt af apoplexi, mens vedkommende er indlagt på en af hospitalets andre afdelinger, er det den pågældende afdeling, der skal udfylde NIP-skemaet. Efter patientens udskrivelse, sendes skemaet til apoplexi afdelingen til registrering i NIP-KMS-databasen, da al registrering foregår på apoplexi afdelingen og udelukkende af NIP-sygeplejersken. Det giver hende en del ekstra arbejde, idet der ofte er mange fejlregistreringer i skemaer udfyldt på andre afdelinger, da medarbejderne her ikke har samme rutine i udfyldelse af NIPskemaer, som medarbejderne på apoplexi afdelingen har opnået. I forbindelse med skemaer udfyldt på andre afdelinger, foretager NIP-sygeplejersken de samme rutiner som ovenfor beskrevet (ringer) med henblik på at få alle felter udfyldt korrekt. Alt i alt bruger NIP-sygeplejersken mange ressourcer på at få alle felter i NIP skemaet udfyldt og på at få dem udfyldt korrekt, da hun og den NIP-ansvarlige overlæge har det princip, at alle felter skal udfyldes, og at alle felter er lige vigtige. Kun undtagelsesvis er der felter, som hun ikke opnår at få udfyldt. Når alle felter på NIP-skemaet er udfyldt, åbner NIP-sygeplejersken NIP-KMSdatabasen og opretter et elektronisk skema til den pågældende patient - eller fremfinder et allerede oprettet. Hun forsynet det med navn og en række andre grundoplysninger fra det grønne system (PAS). Herefter udfylder hun det ved hjælp af data fra NIP-skemaet. Vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR data på Århus apopleksi afdeling Genbrug af data fra LPR vil helt klart give væsentlige tidsmæssige besparelser på Århus apoplexi afdeling for såvel de læger og det plejepersonale, som er involveret i udfyldelse af NIP-skemaer som for afdelingens NIP-sygeplejersken. Læger og plejepersonale vil kunne spare tid i forbindelse med udfyldelse af skemaet, da det bliver mindre omfattende (ca. halvt så mange data). NIPsygeplejersken vil opnå en væsentlig reduktion i den tid, som hun anvender på kontrol af data i NIP skemaerne, da genbrug af data fra LPR vil overflødiggøre en del af kontrollen (ca. halvdelen af data). Kontrollen omfatter på Århus apoplexi afdeling samtlige data i skemaet, hvilket gør den meget tidskrævende. Baggrunden for den omhyggelige kontrol er, at den nuværende registreringspraksis - foretaget af fagprofessionelle i en travl klinisk hverdag - har vist sig at være behæftet med mange fejl. Som følge af kontrollen har data-validiteten opnået et niveau, der har muliggjort direkte anvendelse ved monitorering af behandlingskvaliteten. Data om behandlingsaktiviteter sammenholdes på denne afdeling med data om mortalitet/overlevelse, hvorved de fagprofessionelle får mulighed for at lære af egne erfaringer. Denne praksis har - ud fra de årlige statistikker, der udsendes fra KMS - vist sig at have effekt i form af nedsat mortalitet blandt afdelingens apoplexi patienter. Genbrug af data fra LPR ved indberetning til databasen kan ske uden at gå på kompromis med den datavaliditet, der er opnået gennem kontrollen, idet de LPR data, der genbruges, er identiske med de data, som NIPsygeplejersken anvender til kontrol af data i NIP-skemaet. ABT GAPS projektet Bilag A 18

19 Neurologisk afdeling, Roskilde sygehus Observation d På Roskilde apopleksi afdeling påhviler ansvaret for NIP-indberetningen to sekretærer, som har varetaget denne opgave i mange år. De er vant til indberetning til databaser, da de også varetager indberetning til andre databaser. De foretager indberetningen sammen og hjælper hinanden undervejs. Indberetningen foregår i et kontor indrettet til formålet, hvor de to NIP-sekretærer arbejder ved hver sin pc. Sekretærerne har udviklet afdelingens eget skema til indsamling af NIP-data, dvs. det officielle NIP-skemaet bruges ikke. Sekretærerne starter proceduren med at indsamle skemaerne på afdelingen, hvorefter de fremfinder journalerne på de patienter, for hvem der er udfyldt et skema. De registrerer kun patienter i NIP- KMS-databasen, hvis journalen er til stede. Herefter kontrollerer de data på skemaerne vha. journalerne og forskellige it-systemer (PAS, Labka osv.) Hvis de finder fejlregistreringer eller felter, der ikke er udfyldt, foretages de fornødne ændringer. Først herefter påbegynder de den egentlige registrering i NIP-KMSdatabasen. Vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR data på neurologisk afdeling på Roskilde Sygehus Genanvendelse af LPR data vil utvivlsomt give en væsentlig tidsmæssig arbejdsbesparelse på Roskilde apopleksi afdeling, da der her bruges meget tid på at kontrollere de oplysninger, som klinikerne har påført NIP-skemaet og på at søge oplysninger, der ikke er ført på skemaet. Denne kontrol overflødiggøres for så vidt angår de data, der genbruges, da disse stammer fra PAS systemet og således er identiske med de data, der anvendes til kontrol. Der vil herudover blive tale om en tidsmæssig besparelse for de læger, som udfylder NIP-skemaer, da antallet af registreringsfelter vil falde til ca. det halve. Kirurgisk afdeling Hillerød Hospital Observation den 25/ på Hillerød hospital Kirurgisk afdeling på Hillerød Hospital har to fysiske lokationer en på Hillerød Hospital og en på Helsingør Hospital. Man har udnævnt en NIP-ansvarlig overlæge og en NIP-ansvarlig sekretær. NIP-overlægen taster data ind i NIP-KMSdatabasen for alle patienter med blødende ulcus på Helsingør sygehus, mens NIP-sekretæren varetager indtastningen for alle læger på Hillerød sygehus. Hillerød: Der er på afdelingen i Hillerød en generel instruks om, at lægerne skal udfylde et NIP-skema i forbindelse med behandling af blødende ulcus patienter. Skemaerne ligger derfor i akut modtagelsen og på operationsgangen. Nogle læger efterlever instruksen andre ikke. De udfyldte skemaer afleveres til NIP-sekretæren. Ifølge NIP-overlægen bruger de kolleger på Hillerød Hospital, som efterlever instruksen, en del tid på at søge oplysninger i forbindelse med udfyldelsen af skemaerne. ABT GAPS projektet Bilag A 19

20 For NIP-sekretæren er proceduren, at hun en gang hver måned trækker en liste fra LPR med CPR-numre på de patienter, der ifølge oplysningerne i LPR skal registreres i NIP-KMS-databasen. Sekretæren kontrollerer, om den enkelte patient på listen har en af de diagnosekoder ( NIP-diagnoser ), der er afgørende for, om patienten skal registreres i databasen. Hun kontrollerer også, hvorvidt patienten har været indlagt på kirurgisk afdeling, da det ifølge en lokal bestemmelse er afgørende for, om patienten skal registreres. Den reviderede LPR- liste sammenholdes med de NIP-skemaer, der er kommet retur fra lægerne. Hvis der mangler skemaer, fremfindes de pågældende journaler, hvorpå journal plus NIP-skema bliver bragt til den læge, som har udført behandlingen. Sekretæren bruger meget tid på at rykke lægerne for at udfylde og returnere skemaerne. Efter udfyldelse får sekretæren skema og journal retur. Før hun registrerer i NIP- KMS-databasen kontrollerer hun, om alle felter er udfyldte, og om de er korrekt udfyldt. Hvis hun støder på data, som hun anser for fejlregistreringer, kontakter hun den NIP-ansvarlige overlæge for kontrol. Manglende data forsøger hun at finde i journalen eller via forskellige databaser. Det er ret tidsrøvende. Helsingør: Den NIP-ansvarlige overlæge identificerer NIP-patienterne via epikriserne på patienter, der udskrives fra kirurgisk afdeling på Helsingør hospital. Når hun finder en epikrise med en NIP-diagnose, tager hun den fra og beder sekretæren finde journalen frem. Hun får hver måned en liste udtrukket fra LPR fra NIPsekretæren på Hillerød sygehus, og den sammenholder hun med de patienter, som hun via epikriserne har fundet, hvorved hun kan finde evt. manglende patienter. Lægen anvender ikke NIP-skemaet - men indtaster direkte i databasen vha. journalen og de forskellige it-systemer. Hun anslår, at det tager mellem min. pr. patient ofte længere tid, hvis data ikke er nemt tilgængelige. Hillerød og Helsingør: En gang om året sendes en fejlliste fra KMS til afdelingen. En fejlliste indeholder data, der efter et krydstjek mellem data i LPR og data registreret i NIP-KMS- databasen, anses for fejlregistreringer. Både NIP-overlægen og sekretæren bruger meget til på at kontrollere egne indtastede data i databasen i forbindelse hermed ofte med det resultat, at de oprindeligt indtastede data var korrekte, og at fejlen findes et andet sted. Det anslås, at fejllisten omfatter omkring 10% af samtlige indberettede patienter. Vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR data på Helsingør og Hillerød kirurgisk afdeling Ved genanvendelse af PAS data vil der givet kunne opnås en ret stor tidsbesparelse på Helsingør og Hillerød hospital, kirurgisk afdeling. Dels vil den NIPansvarlige overlæge kunne spare tid på ikke at skulle fremfinde de data, der genanvendes fra PAS-systemet, ligesom hendes kolleger på Hillerød sygehus vil kunne spare tid i forbindelse med udfyldelse af NIP-skemaer. Det samme gælder NIP-sekretæren. ABT GAPS projektet Bilag A 20

21 Kirurgisk afdeling Bispebjerg hospital Observation den 26/ På kirurgisk afdeling på Bispebjerg hospital har den NIP-ansvarlige overlæge det overordnede ansvar for registrering i NIP-KMS-databasen. De enkelte behandlende læger på afdelingen opretter og indtaster selv data i NIP-KMS-databasen på deres respektive patienter. Aftalen er imidlertid, at den NIP-ansvarlige overlæge skal kontrollere og godkende indtastningerne, før registreringen afsluttes. NIP-skemaet anvendes ikke på Bispebjerg hospital, da alle indtaster direkte i databasen vha. journalen og de forskellige it-systemer. Før NIP-overlægen starter kontrollen af de indregistrerede patientdata, har han bedt en sekretær om at finde journalerne på samtlige patienter, der står på NIPlisten udtrukket fra LPR-registeret. Sekretæren bruger en del tid på at fremfinde journalerne, der af og til skal hentes på andre afdelinger. Den NIP-ansvarlige overlæge kontrollerer som det første de diagnoser, som de enkelte patienter er registreret med i databasen for at kontrollere, om de har en NIP-diagnose. Herved finder han ved at konsultere journalen - ofte patienter med forkert diagnose. Disse tilfælde indberetter han videre, så fejlregistreringerne bliver ændret i PAS-databasen. Herefter kontroller han samtlige data, som kollegerne har registreret i NIP-KMS-databasen vha. journalen og diverse itsystemer. Han finder herved en række fejlindtastninger og manglende indtastninger, som han korrigerer. Det er meget tidskrævende, da data skal findes flere forskellige steder i journalen og til tider ikke kan findes i journalen men skal findes i et af de forskellige it-systemer (Labka osv.). Når data er korrigeret, afslutter NIP-overlægen registreringen. Vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR data på Bispebjerg kirurgisk afdeling Der kan utvivlsomt spares meget lægetid på Bispebjerg hospital ved genanvendelse af LPR-data, da lægerne her varetager al registrering til databasen. Den NIP-ansvarlige overlæge anslår, at han i gennemsnit bruger min. pr. patient på registreringsarbejdet. Samlet vurdering af arbejdsbesparelserne ved indberetningen ud fra den kvalitative analyse Ud fra interviews med aktørerne omkring indberetningsarbejdet og besøgene på de respektive afdelinger er det oplagt vurdering at der kan spares tid ved indberetning efter GAPS-NIPLPR metoden. For det første er det vores vurdering at der vil være færre efterregistreringer, og for det andet vil arbejdet med at foretage efterregistreringerne være lettet fordi en del efterregistreringsdata fremfindes via automatisk træk på LPR registret. Besøgene på afdelingerne og interviewene har imidlertid også vist at arbejdspraksis med efterregistreringerne er meget forskelligartede vi er således ikke stødt på to ens procedurer i de afdelinger vi har besøgt. Dels er selve arbejdsprocessen forskellig og dels er de involverede aktører forskellige. Nogle steder fremfindes manglende journaler af registreringspersonalet, typisk en sygeplejerske, mens man andre steder anvender piccoliner. Der er ligeledes en stor forskel på ABT GAPS projektet Bilag A 21

22 hvor langt værk oplysningerne befinder sig. Nogle steder ligger journalarkivet langt væk fra afdelingen, og der er stor forskel på om man samler sammen på journaler der skal hentes eller de hentes enkeltvis. Arbejdet med at fremskaffe de manglende oplysninger til efterregistreringen er meget intermitterende. De oplysninger der skal skaffes fra andre afdelinger hvor patienten er til eller har være til behandling rekvireres pr telefon, mail, fax eller brev. Hvis data ikke kommer fremsendes rykkes der for svar indtil data fremkommer. Der er store forskelle på hvordan de enkelte afdelinger griber denne proces an på, og der er endvidere stor forskel på hvordan de afdelinger hvor data rekvireres fra svarer på henvendelserne. At rykke for oplysninger man skal bruge for at kunne afslutte registreringen af en patient opleves ofte meget belastende, og det er derfor forbundet med stor usikkerhed når man spørger de direkte involverede parter om hvor lang tid de bruger på det. Figur 4. Der samles journaler sammen i en stak før rykkerprocedurerne for informationer fra andre afdelinger sættes i værk. Til trods for den store kompleksitet og de store usikkerheder der følger heraf er et af de gentagne udsagn fra de interviewede klinikere at de bruger mellem 10 og 20 minutter på at foretage en enkelt registrering inklusive den tid der medgår til kontrol af oplysninger for. Som udsagnene falder er der ikke medregnet den tid der går med at fremskaffe de data der skal rekvireres fra andre afdelinger eller hentes i arkiv. Det er denne proces der er stærkt intermitterende og samtidig udføres af flere andre faggrupper end de kliniske. Hvis der medgår minutter pr. registrering, og omkring halvdelen af de data, der skal efterkontrolleres automatisk kan skaffes ved GAPS-NIPLPR metoden betyder det at den tid der går med efterkontrol af oplysninger reduceres til 5-10 minutter pr. registrering. For registrering af alle patienter i de to sygdomsgrupper - apopleksi og akut øvre gastrointestinal blødning i alt registreringer kan der opnås en tidsbesparelse på (14.963*7,5 min) 1870 timer hvilket svarer til lidt over et årsværk (1,1 årsværk). ABT GAPS projektet Bilag A 22

23 Generel vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR-data. Ovenfor er der lavet en gennemgang af de arbejdsprocesser der indgår i indberetningen af NIP data. Overordnet er der tale om en proces hvor kildematerialet til data (journalerne) indhentes, en proces hvor de enkelte dataelementer indsamles fra de forhåndenværende kilder (journal og lokale it-systemer) kontrolleres og overføres til et inddateringsark, og endelig en proces hvor data indtastes i et indberetningssystem. I Tabel 3 ses en oversigt over tidsbesparelser ved de forskellige delprocesser. Indhentning og rykkerprocedure er ikke tidsfastsat fordi det foregår så forskelligt på de enkelte afdelinger og der er så stor variation i arbejdet for den enkelte patient. En videre ekstrapolation af en bedste gennemsnitlig antagelse af tidsforbruget ville resultere i et besparelsesestimat der ville være fuldstændigt arbitrært. Derfor er det udeladt. Tabel 3 Tidsbesparelser ved de forskellige del processer der indgår i indberetningen af NIP data. NIP KMS Gns. GAPS-NIPLPR Gns. Besparelse pr. patient Besparelse i alt ( ptt.) Indhentning og??? - rykker Indsamling og kontrol 15 min. 7,5 min. 7,5 min timer 1,1 årsværk Indtastning 56,4 sek. 26,8 sek. 29,6 sek. 123 timer 0,07 årsværk I alt 1,2 (+) årsværk Arbejdsprocessen med indsamling og kontrol af data er sat til gennemsnittet som oplyst gennem interview, og besparelsen er beregnet efter hvor mange dataelementer der automatisk vil blive leveret gennem GAPS-NIPLPR metoden. Tidsbesparelsen vil her andrage 7,5 minutter pr. patient, hvilket med en patientpopulation på patienter årligt giver en besparelse på 1,1 årsværk. Der er her tale om kliniker tid, dvs. enten en overlæge eller sygeplejerske. Selve indtastningsprocessen udgør kun en lille del af den totale proces. Til gengæld er det den bedst dokumenterede besparelse, der viser at der kan spares i alt 123 timer om året ved en patientpopulation på patienter. Selve indtastningsarbejdet er samtidig det mest kedelige arbejde, som i dag varetages af højt uddannet sundhedsprofessionelle. Selvom undersøgelserne af tidsforbruget ved anvendelse af de to metoder har et empirisk grundlag er der ikke lavet undersøgelser af hvor realistisk det vil være at hente besparelserne hjem såfremt GAPS-NIPLPR metoden indføres. ABT GAPS projektet Bilag A 23

24 Tak Tak til Eva Ejsing-Duun for indsatsen med videooptagelser og til Ditte Sørensen for hjælp med videooptagelserne samt analysen af mange timers video. Ligeledes en stor tak til personalet på de afdelinger for at medvirke til afprøvningen af GAPS-NIPLPR metoden. ABT GAPS projektet Bilag A 24

25 BILAG B Validering af ABT projektet Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. Projektrapport Kompetencecenter for kliniske kvalitetsdatabaser (Nord) Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 1

26 1. Baggrund Projektet Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet havde blandt andet til formål at undersøge effekten af anvendelse af patientadministrative data fra Landspatientregistret (LPR)til identificering af patienter, som bør indberettes til Det Nationale Indikator Projekt (NIP) indenfor sygdomsområderne akut apopleksi og akut mave-tarmkirurgi. Det er tidligere fundet, at der indenfor de to sygdomsområder er registreret et antal patienter med relevante diagnosekoder i LPR, som ikke er indberettet til NIP. Det er herudover sandsynligt, at der findes patienter indberettet til NIP, som ikke er registreret med relevante diagnosekoder i LPR. På denne baggrund var formålet med nærværende projekt at undersøge validiteten af patientregistrering i henholdsvis NIP KMS, d.v.s. den nuværende måde at opsamle data på, og NIP LPR, som er det nye mulige alternativ baseret på en kombination af data fra LPR og KMS. Projektet er gennemført ved Kompetencecenter for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser (Nord) (KCN). Projektgruppen har bestået af medarbejdere fra KCN bistået af speciallæger i henholdsvis neurologi og kirurgi: Cathrine Wildenschild, forskningsasssistent, cand.scient.san, KCN Reimar Wernich Thomsen, afdelingslæge, ph.d., KCN Søren Paaske Johnsen, forskningsoverlæge, ph.d., KCN (projektansvarlig) Sven Adamsen, overlæge, Herlev Hospital Helle Klingenberg Iversen, overlæge, dr.med, Glostrup Hospital Karsten Vestergaard, overlæge, Aalborg Sygehus 2. Materiale og metoder Design For begge sygdomsområder blev undersøgelsen udført i to faser. I første fase blev der for hvert sygdomsområde identificeret tre stikprøver af patienter; 25 patienter, som kun var registreret i NIP KMS, 25 patienter, som kun var registreret i NIP LPR og 25 patienter, som var registreret i begge datakilder. I alt blev således identificeret 75 patienter indenfor hvert sygdomsområde. Patientforløb blev identificeret på individniveau via CPR-nummer og således at enten indlæggelse eller udskrivelse skulle have fundet sted i For disse stikprøver blev NIP KMS og NIP LPR inddata sammenlignet med data fra patientjournaler som guldstandard med det formål at afgøre, hvorvidt patienterne opfyldte inklusionskriterierne til NIPapopleksi henholdsvis NIP-akut mave-tarm kirurgi. Denne fase havde således til formål at undersøge validiteten patientregistreringen i databaserne på landsplan. Denne tilgang bygger på en antagelse om at alle relevante patienter vil være registreret i NIP KMS og/eller NIP LPR. Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 2

27 Figur 1. Illustration af fordeling af patienter i henholdsvis NIP KMS og NIP LPR. I anden fase blev der for hvert sygdomsområde gennemgået epikriser fra samtlige konsekutive patienter udskrevet fra pilotafdelingerne i studieperioden med det formål at identificere patienter, som potentielt opfyldte kriterierne for inklusion i NIP-apopleksi henholdsvis NIP-akut mavetarmkirurgi. For alle relevante patienter blev NIP KMS og NIP LPR inddata sammenlignet med data fra patientjournaler som guldstandard med det formål at undersøge validiteten af patientregistreringen for de pilotafdelinger, som var involverede i projektet. I fase 2 foretages en langt bredere screening af potentielt relevante patientforløb, inklusiv forløb som ikke er blevet registreret korrekt i NIP KMS og/eller NIP LPR. For sygdomsområdet NIP-apopleksi blev studieperioden defineret som januar For sygdomsområdet NIP-akut mave-tarmkirurgi blev studieperioden defineret som januar Længden af studieperioderne blev fastsat således at et rimeligt antal patienter (d.v.s. >100 per sygdomsområde) kunne forventes at blive identificeret med henblik på at opnå en brugbar statistisk præcision. For begge sygdomsområder blev identificeret et sæt diagnose- eller procedurekoder til indledende screening og afgrænsning af relevante epikriser (se venligst Bilag 1). Inklusionskriterier til NIP Gældende for begge sygdomsområder var, at inkluderede patienter i undersøgelsen skulle have et dansk CPR-nummer. For inklusion i NIP-apopleksi skulle patienterne desuden være over 18 år gamle, hvorimod der ikke fandtes et alderskriterium for inklusion i NIP-akut mave-tarm kirurgi. Inklusionskriterier til NIP-apopleksi Inklusionskriterium er akut apopleksi, defineret som en tilstand på formodet vaskulær basis, karakteriseret ved hurtig udvikling af kliniske symptomer på tab af fokal eller evt. global neurologisk funktion med en symptomvarighed på mere end 24 timer eller førende til patientens død. Akut defineres som symptomdebut indenfor de seneste 7 dage (fra NIP: Datadefinitioner for NIP-apopleksi, gældende fra 15. december 2009). Registreringen omfatter således følgende ICD-10 koder: Hjerneblødning (DI61) Hjerneinfarkt (DI63) Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt (DI64) Ovennævnte koder vil som hovedregel være registreret som A-diagnose eller som B-diagnose i kombination med rehabilitering som A-diagnose. Inklusionskriterier til NIP-akut mave-tarmkirurgi Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 3

28 I denne undersøgelse omfattede sygdomsområdet NIP-akut mave-tarmkirurgi udelukkende akut øvre gastrointestinal blødning. Inklusionskriterierne til NIP-akut øvre gastrointestinal blødning er akutte kliniske symptomer som hæmatemese, melæna og/eller uforklaret fald i hæmoglobin, som er indtruffet indenfor de seneste 7 dage, samt ulcus i ventrikel eller duodenum, verificeret ved gastroskopi (fra NIP: Registreringsskema for akut mave-tarm kirurgi, gældende fra 3. marts 2008). Registreringen omfatter således patienter med følgende ICD-10 koder: Ventrikelblødning (DK250, DK254) Duodenalblødning (DK260, DK264) Gastroduodenalblødning (DK270, DK274) Ovennævnte koder skal være registreret som enten A- eller B-diagnose. Dataindsamling For alle relevante patienter blev indhentet og gennemgået de dele af journalen, som omfattede journalnotater og resultater af parakliniske undersøgelser i forbindelse med den aktuelle indlæggelse. For patienter med formodet apopleksi blev indhentet kopi af kontinuationer samt beskrivelse af CT- og/eller MR-scanning. For patienter med formodet øvre gastrointestinal blødning blev indhentet kopi af kontinuationer, beskrivelse af gastroskopi samt blodprøvesvar fra hele indlæggelsesforløbet. Dataindberettende enheder Der deltog i alt otte pilotafdelinger i projektet, dvs. udvalgte dataindberettende afdelinger til enten NIP-apopleksi eller NIP-akut mave-tarm kirurgi. Disse afdelinger var fordelt på fire afdelinger for apopleksi og fire afdelinger for øvre gastrointestinal blødning: NIP-apopleksi: Bispebjerg Hillerød Roskilde Aarhus NIP-akut mave-tarm kirurgi: Hillerød Bispebjerg Køge Aarhus Journalgennemgang I begge faser af undersøgelsen blev journalmateriale gennemgået af en overlæge ved Kompetencecenter Nord, som afgjorde om patienterne opfyldte kriterierne for inklusion i NIPapopleksi henholdsvis NIP-akut mave-tarm kirurgi. I de tilfælde, hvor der var tvivl om patientens diagnose, blev journalmaterialet gennemgået af uafhængige speciallæger indenfor de relevante specialer med henblik på at træffe en endelig afgørelse. Dataanalyse Idet journalmateriale blev anset for guldstandard i undersøgelsen, blev følgende mål for validiteten af patientregistreringen henholdsvis NIP KMS og NIP LPR beregnet: Sensitivitet Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 4

29 Specificitet Den positive prædiktive værdi Den negative prædiktive værdi Eksemplificeret ved patienter med apopleksi er sensitivitet i denne undersøgelse proportionen af det samlede antal patienter med sand apopleksi, jævnfør NIP-kriterierne, som bliver registreret i henholdsvis NIP KMS og NIP LPR og specificitet er proportionen af patienter uden apopleksi, som ikke bliver registreret i henholdsvis NIP KMS og NIP LPR med apopleksi. Den positive prædiktive værdi er sandsynligheden for apopleksi hos en patient, som er registreret i henholdsvis NIP KMS og NIP LPR med apopleksi og den negative prædiktive værdi er sandsynligheden for, at der ikke er apopleksi hos en patient, som ikke er registreret i henholdsvis NIP KMS og NIP LPR. I det første trin af undersøgelsen var det hensigten at belyse validiteten af patientregistreringen NIP KMS henholdsvis NIP LPR ved beregning af ovennævnte mål på basis af stikprøver. Den positive prædiktive værdi for at være sand NIP-patient ved registrering i NIP KMS henholdsvis NIP LPR blev ekstrapoleret til det årlige antal patienter indenfor de to sygdomsområder i 2009, og på denne basis blev sensitivitet og positiv prædiktiv værdi beregnet for at få et indtryk af validiteten af de to datakilder. Det var ikke muligt at beregne et meningsfuldt estimat for henholdsvis specificitet og negativ prædiktiv værdi i fase 1, idet der kun indgik patienter som var registeret i enten NIP KMS og/eller NIP LPR. Al datamanagement og analyse blev foretaget ved hjælp af SAS Software, version 9.2 (SAS Institute, Cary, North Carolina). 3. Resultater 3.1 Akut apopleksi I fase 1 blev der identificeret en stikprøve på 75 patientforløb. Én journal måtte udgå, da patienten ikke havde dansk CPR-nummer og to journaler måtte udgå pga. manglende diagnostiske oplysninger i det tilgængelige journalmateriale. Dermed indgik 72 observationer i analysen. Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 5

30 Figur 2. Identifikation af journaler vedr. indlæggelser med akut apopleksi som blev gennemgået. Tabel 1 viser de beregnede mål for validiteten af patientregistreringen NIP KMS og tabel 2 viser de tilsvarende mål i NIP LPR for akut apopleksi. Der henvises til bilag 2 for uddybning af hvorledes beregningerne blev foretaget. (Bemærk at det ikke er muligt at beregne et meningsfuldt estimat for henholdsvis specificitet og negativ prædiktiv værdi i fase 1, idet der kun indgår patienter som er registeret i enten NIP KMS og/eller NIP LPR.) Tabel 1. Værdier for validitet af NIP KMS for akut apopleksi, fase 1. Mål for validitet Procent 95% CI Sensitivitet 97% (96;97) Specificitet - - Positiv prædiktiv værdi 90% (90;91) Negativ prædiktiv værdi - - Tabel 2. Værdier for validitet af NIP LPR for akut apopleksi, fase 1. Mål for validitet Procent 95% CI Sensitivitet 79% (78;79) Specificitet - Positiv prædiktiv værdi 79% (78;80) Negativ prædiktiv værdi - - I forbindelse med projektets fase 2 blev gennemgået epikriser på 160 patientforløb fra de fire pilotafdelinger. To patienter havde ifølge epikrisen haft en indlæggelse med apopleksi, men diagnosen for disse patienter måtte registreres som uoplyst, idet patienternes journaler ikke kunne fremskaffes. Yderligere to patienter havde ikke dansk CPR-nummer og måtte derfor udgå af undersøgelsen. Værdier for validiteten af patientregistreringen NIP KMS og NIP LPR blev derfor beregnet på basis af 156 patientforløb. Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 6

31 Tabel 3 og 4 viser de beregnede mål for validitet af NIP KMS og NIP LPR for akut apopleksi i fase 2. Tabel 3. Værdier for validitet af NIP KMS for akut apopleksi, fase 2. Mål for validitet Procent 95% CI Sensitivitet 91% (82;95) Specificitet 90% (82;95) Positiv prædiktiv værdi 88% (79;94) Negativ prædiktiv værdi 90% (82;95) Tabel 4. Værdier for validitet af NIP LPR for akut apopleksi, fase 2. Mål for validitet Procent 95% CI Sensitivitet 58% (47;69) Specificitet 96% (90;99) Positiv prædiktiv værdi 91% (90;97) Negativ prædiktiv værdi 71% (62;79) 3.2 Akut øvre gastrointestinal blødning I fase 1 blev indhentet journaler for 69 af de patienter, som blev udtrukket til stikprøverne. Seks journaler kunne ikke fremskaffes. Én journal måtte udgå, da det registrerede forløb viste sig at have fundet sted i 2008, hvorfor analyserne blev baseret på 68 observationer. Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 7

32 Tabel 5 og 6 viser de beregnede mål for validiteten af NIP KMS og NIP LPR for akut øvre gastrointestinal blødning. Datagrundlaget for disse beregninger fremgår af bilag 3. Tabel 5. Værdier for validitet af NIP KMS for akut øvre gastrointestinal blødning, fase 1. Mål for validitet Procent 95% CI Sensitivitet 83% (81;84) Specificitet - - Positiv prædiktiv værdi 91% (90;92) Negativ prædiktiv værdi - - Tabel 6. Værdier for validitet af NIP LPR for akut øvre gastrointestinal blødning, fase 1. Mål for validitet Procent 95% CI Sensitivitet 86% (85;88) Specificitet - - Positiv prædiktiv værdi 85% (83;86) Negativ prædiktiv værdi - - I forbindelse med projektets fase 2 blev gennemgået epikriser på 275 patientforløb fordelt på fire pilotafdelinger. Én patient havde ikke dansk CPR-nummer og dette forløb måtte derfor udgå af undersøgelsen. Tabel 7 og 8 viser de beregnede mål for validitet af patientregistreringen i NIP KMS og NIP LPR på baggrund af de 274 patienter, som indgik i projektets fase 2. Tabel 7. Værdier for validitet af NIP KMS for akut øvre gastrointestinal blødning, fase 2. Mål for validitet Procent 95% CI Sensitivitet 71% (58;81) Specificitet 99% (97;100) Positiv prædiktiv værdi 95% (84;99) Negativ prædiktiv værdi 93% (89;96) Tabel 8. Værdier for validitet af NIP LPR for akut øvre gastrointestinal blødning, fase 2. Mål for validitet Procent 95% CI Sensitivitet 63% (50;75) Specificitet 99% (97;100) Positiv prædiktiv værdi 94% (82;98) Negativ prædiktiv værdi 92% (87;94) 4. Sammenfatning Undersøgelsens to faser indikerede at den nuværende registreringspraksis i NIP KMS aktueltmedfører en højere komplethed af patientregistreringen af akut apopleksi sammenlignet med NIP LPR.Hvad angik øvre gastrointestinal blødning var der tilsyneladende ikke nogle substantielle forskelle i registreringskompletheden i hverken fase 1 eller 2 når NIP KMS og NIP LPR blev sammenlignet. Forskellene mellem NIP KMS og NIP LPR i forhold til apopleksi er endvidere givetvis konservative, idet der i forbindelse med journalgennemgangene blev fundet en række eksempler på at patienterne i LPR ikke blev identificeret svarende til den akutte fase af apopleksiforløbet, men derimod senere i sygdomsforløbet, typisk efter en overflytning til et genoptræningsforløb. Dette er problematisk eftersom NIP Apopleksi aktuelt primært er fokuseret på kvaliteten af den kliniske indsats i den akutte fase. Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 8

33 Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 9

34 Bilag 1. Diagnose- og procedurekoder anvendt til screening af epikriser. I projektets fase 2 blev identificeret et sæt procedure- eller diagnosekoder til indledende screening og afgrænsning af epikriser. Det vil sige, at alle epikriser som blev gennemgået, var omfattet af én af nedenstående koder. Indenfor sygdomsområdet apopleksi drejede det sig om følgende diagnosekoder: DI60 DI69 DG81 DG83 DG00 DG09 DG40 DG47 DR25 DR29 DZ501 DS062 DS069 Indenfor sygdomsområdet akut øvre gastrointestinal blødning drejede det sig om følgende procedurekoder: KUJC KUJD Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 10

35 Bilag 2. Eksempel på beregning af værdier for validitet af NIP KMS og NIP LPR med udgangspunkt i data fra akut apopleksi, fase 1. I undersøgelsens fase 1 blev der udtrukket en stikprøve på 25 patienter kun registreret i NIP KMS, 25 patienter kun registreret i NIP LPR og 25 patienter registreret i begge datakilder med diagnosen apopleksi i Nedenstående tabel viser fordelingen af stikprøverne i henhold til om diagnosen akut apopleksi kunne verificeres ved journalgennemgang eller ej. Tabel 1. Fordeling af stikprøver for akut apopleksi i henhold til journal. JOURNAL + - total NIP KMS ¹ NIP LPR NIP KMS + NIP ² LPR ¹1 observation udgik pga. ikke-dansk CPR. ²2 observationer udgik pga. insufficiente diagnostiske oplysninger i journalmaterialet. På basis af disse data blev udregnet positiv prædiktive værdier (PPV) for at være sand NIP-patient ved registrering i henholdsvis NIP KMS, NIP LPR eller i begge datakilder. Positiv prædiktive værdier for sand NIP-kriterie apopleksi: PPV blandt patienter kun registreret i NIP KMS: 21/24=0.88 PPV blandt patienter kun registreret i NIP LPR: 5/25=0.20 PPV blandt patienter registreret i begge datakilder: 21/23=0.91 I de videre udregninger blev der taget udgangspunkt i, hvor mange personer der i alt var registreret i NIP KMS, NIP LPR og i begge datakilder med diagnosen apopleksi i Det drejede sig om følgende antal personer: 2429 personer var kun registreret i NIP KMS personer var kun registreret i NIP LPR personer var registreret i begge datakilder. Der var registreret i alt personer med diagnosen apopleksi i Ekstrapolation til antallet af patienter registreret med apopleksi i 2009: Sand apopleksi blandt patienter kun registreret i NIP KMS: 0.88*2429=2138 Sand apopleksi blandt patienter kun registreret i NIP LPR: 0.20*1722=344 Sand apopleksi blandt patienter registreret i begge datakilder: 0.91*8278=7533 Totalt antal patienter med sand apopleksi ved guldstandard i 2009: = ud af På denne baggrund var forholdet mellem registrering i NIP KMS henholdsvis NIP LPR i henhold til om diagnosen akut apopleksi kunne verificeres ved journalgennemgang sådan som det fremgår af tabel 2 og 3. Tabel 2. Proportioner af patientforløb med akut apopleksi i henhold til journal og registrering i NIP KMS. JOURNAL NIP KMS + - total total Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 11

36 Tabel 3. Proportioner af patientforløb med akut apopleksi i henhold til journal og registrering i NIP LPR. JOURNAL NIP LPR + - total total Eksemplificeret ved de tal som fremgår af tabel 2 blev værdier for validitet udregnet som følger: Sensitivitet: 9671/10.015=97% (95% CI 96;97) Positiv prædiktiv værdi: 9671/10.707=90% (95% CI 90;91) Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 12

37 Bilag 3. Datagrundlag for beregning af værdier for validitet af NIP KMS og NIP LPR indenfor sygdomsområdet akut øvre gastrointestinal blødning, fase 1. I undersøgelsens fase 1 blev som før nævnt udtrukket en stikprøve på 25 patienter kun registreret i NIP KMS, 25 patienter kun registreret i NIP LPR og 25 patienter registreret i begge datakilder med diagnosen akut øvre gastrointestinal blødning i Nedenstående tabel viser fordelingen af stikprøverne i henhold til om diagnosen akut øvre gastrointestinal blødning kunne verificeres ved journalgennemgang eller ej. Tabel 1. Fordeling af stikprøver for akut øvre gastrointestinal blødning i henhold til journal. JOURNAL + - total NIP KMS ¹ NIP LPR ² NIP KMS + NIP ³ LPR ¹1 observation udgik pga. forløb i ²3 journaler kunne ikke fremskaffes. ³3 journaler kunne ikke fremskaffes. I 2009 var registreringen i datakilderne af patienter med akut øvre gastrointestinal blødning som følger: 382 patienter var kun registreret i NIP KMS. 614 patienter var kun registreret i NIP LPR patienter var registreret i begge datakilder. Der var registreret i alt 2534 personer med diagnosen akut øvre gastrointestinal blødning i Beregning af værdier for validitet af databaserne blev udført på samme vis som beskrevet i bilag 2 for akut apopleksi. Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 13

38 BILAG C NIP Landsskema for akut apopleksi

39 NIP-Apopleksi Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 6 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder: Hjerneblødning (diagnosekode I 61) Hjerneinfarkt (diagnosekode I 63) Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt (diagnosekode I 64) I de tilfælde, hvor registrering er påbegyndt ved obs.pro.apopleksi og diagnosen frafaldes (er forskellig fra ovennævnte diagnose), skal patienten ikke indberettes til NIP. Der henvises til Datadefinitioner for NIP-apopleksi for specifikation af registreringen ( Patientnavn og CPR-nr. eller label CPR-nr.: - Navn: Symptomdebut: Hvis præcise dato/tidspunkt ikke kendes, kan der anvendes et skøn. F.eks. anvendes sidste tidspunkt, hvor patienten med sikkerhed ikke havde udviklet apopleksi dvs. sidst er set rask. Uoplyst d d m m å å Uoplyst t t m m Akut indlagt: d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode Apopleksiafsnit: Ja Nej Uoplyst Evt. overflyttet til anden afdeling: Hvis pt. i forbindelse med det aktuelle forløb overflyttes til en anden afdeling/hospital, som herefter skal varetage den videre dataindsamling/indberetning, kan der foretages en teknisk flytning af pt-forløbet i KMS. Se venligst brugervejledningen for KMS. Dato for overflytning: d d m m å å Overflyttet til Sygehuskode Afdelingskode Apopleksiafsnit: Ja Nej Uoplyst INDLÆGGELSESSTATUS: Udfyldes i forbindelse med den akutte indlæggelse Civilstand: Samboende Bor alene Andet Uoplyst Registreringsskema for sygdomsområdet Apopleksi Det Nationale Indikatorprojekt, april 2011 Gældende fra 1. maj

40 Apopleksi; Side 2 af 6 Boligform: Hus/lejlighed (privat bolig) Plejebolig Andet Uoplyst Alkohol: (kvinde/mand) 14/21 genstande/uge eller færre Over 14/21 genstande/uge Uoplyst Rygning: Ryger Tidligere ryger Aldrig ryger Uoplyst Kendt sygdom: Tidligere eller i forbindelse med aktuelle indlæggelse Diagnosen skal være anført som anamnese eller på anden måde være dokumenteret i patientjournalen Diabetes Mellitus: Ja Nej Uoplyst Atrieflimren: Både paroxystisk og kronisk AF Ja Nej Uoplyst AMI: Ja Nej Uoplyst Hypertension: Ja Nej Uoplyst Tidligere apopleksi: Ja Nej Uoplyst Tidligere TCI: Ja Nej Uoplyst Perifer arteriel sygdom: Ja Nej Uoplyst Registreringsskema for sygdomsområdet Apopleksi Det Nationale Indikatorprojekt, april 2011 Gældende fra 1. maj

41 APOPLEKSIENS SVÆRHEDSGRAD VED INDLÆGGELSEN Apopleksi; Side 3 af 6 Scandinavian Stroke Scale: (Ved indlæggelse) Bevidsthed ( ) Øjenmotorik (4 2 0) Arm ( ) Hånd ( ) Ben ( ) Orientering ( ) Tale ( ) Facialis parese (2 0) Gang ( ) Total Scoring foretaget: d d m m å å Scandinavian Stroke Scale - scoringssystem: Bevidsthed 6: vågen ved fuld bevidsthed 4: somnolent, kan vækkes til vågen tilstand 2: reagerer på verbal opfordring 0: dybt bevidstløs Øjenmotorik 4: ingen blikparese 2: blikparese til stede 0: konjugeret blikdeviation Arm 6: løfter arm med normal kraft 5: løfter arm med nedsat kraft 4: løfter arm med fleksion af albuen 2: bevæger arm men ikke mod tyngden 0: paralyse Hånd 6: normal kraft 4: nedsat kraft, men normal bevægelighed 2: nogen bevægelse, kan ikke knytte hånden 0: paralyse Ben 6: løfter ben med normal kraft 5: løfter strakt ben med nedsat kraft 4: løfter ben med fleksion af knæet 2: bevæger benet men ikke mod tyngden 0: paralyse Orientering (måned, hospital, fødselsdato) 6: alle 4: 2 ud af 3 2: 1 ud af 3 0: 0 ud af 3 Tale (dysartri vurderes ikke) 10: ingen afasi 6: begrænset ordforråd / usammenhængende tale 3: mere end ja og nej, men korte sætninger 0: højst ja eller nej Facialis parese 2: ingen eller tvivlsom 0: til stede Gang 12: går 5 m uden hjælpemidler 9: går med hjælpemidler 6: går med personstøtte 3: går ikke, sidder uden støtte 0: seng eller kørestolsbunden Registreringsskema for sygdomsområdet Apopleksi Det Nationale Indikatorprojekt, april 2011 Gældende fra 1. maj

42 Apopleksi; Side 4 af 6 INTERVENTIONER/ BEHANDLING UNDER INDLÆGGELSEN Undersøgt med CT/MR-scanning: Ja d d m m å å Nej Ikke faglig relevant Uoplyst Vurdering ved en ergoterapeut: Ja d d m m å å Nej Ikke faglig relevant Uoplyst Vurdering ved en fysioterapeut: Ja d d m m å å Nej Ikke faglig relevant Uoplyst Tidlig mobilisering: Ja d d m m å å Nej Ikke faglig relevant Uoplyst Vurdering af ernæringsrisiko: Body Mass Index: Ja d d m m å å Højde (cm) : Vægt målt (kg): eller Vægt anslået (kg): Nej Ikke faglig relevant Uoplyst Dysfagiscreening: a. Vurdering med indirekte synketest: (Vågenhed, evne til at hoste og synke) Ja d d m m å å Nej Ikke faglig relevant Uoplyst b. Vurdering med direkte synketest: (Vandtest med og uden fortykkelsesmiddel samt fast føde) Ja d d m m å å Nej Ikke faglig relevant Uoplyst Registreringsskema for sygdomsområdet Apopleksi Det Nationale Indikatorprojekt, april 2011 Gældende fra 1. maj

43 Apopleksi; Side 5 af 6 Trombocythæmmende behandling: (Påbegyndt eller genoptaget) *Påbegyndt eller genoptaget: Hvis patienten er påbegyndt behandling inden det aktuelle indlæggelsesforløb og 1) behandlingen ikke pauseres, angives samme dato som for indlæggelsesdato eller 2) behandlingen pauseres men genoptages, da angives datoen for, hvornår behandlingen blev genoptaget. Ikke indiceret Ja * d d m m å å Nej [anden årsag] Uoplyst Oral antikoagulansbehandling: (Påbegyndt eller genoptaget) Udfyldes kun, hos patienter med atrieflimren *Påbegyndt eller genoptaget: Hvis patienten er påbegyndt behandling inden det aktuelle indlæggelsesforløb og 1) behandlingen ikke pauseres, angives samme dato som for indlæggelsesdato eller 2) behandlingen pauseres men genoptages, da angives datoen for, hvornår behandlingen blev genoptaget. Ikke indiceret Hvis ikke indiceret angiv hvilke(n) kontraindikation (det er muligt at angive mere end én kontraindikation): Nylig kirurgi/blødning Aspirinbehandling Ukontrolleret hypertension/ hæmorragisk diatese Demens/alkoholisme Manglende patientaccept Graviditet (1. trimester) Andet (omfatter patienter som er moribunde samt relative kontraindikationer herunder graviditet i andet og tredje trimester, faldtendens, tidligere gastrointestinal/gynækologisk/urologisk blødning, trombocythæmmerbehandling, biologisk alder over 80 år, kendt medikamentel non-komplians, betydelig lever- eller nyreinsufficiens samt endocarditis på native klapper og større infarkt evt. med ødem, hvor blødningsrisikoen skønnes stor). Ja * d d m m å å Nej [anden årsag] Uoplyst Undersøgt med ultralyd/ct/mrangiografi af halskar: Ja d d m m å å Nej Ikke faglig relevant Uoplyst Behandlet med trombolyse: Ja d d m m å å Nej Nej [anden årsag] Uoplyst Behandlet med trombektomi: Ja d d m m å å Nej Nej [anden årsag] Uoplyst Registreringsskema for sygdomsområdet Apopleksi Det Nationale Indikatorprojekt, april 2011 Gældende fra 1. maj

44 Apopleksi; Side 6 af 6 UDSKRIVELSE Udskrevet: d d m m å å Sygehuskode Afdelingskode Udskrivelsesdiagnose: Hjerneblødning (I 61) Hjerneinfarkt (I 63) Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt (I 64) Registreringsskema for sygdomsområdet Apopleksi Det Nationale Indikatorprojekt, april 2011 Gældende fra 1. maj

45 BILAG D NIP Landsskema for akut mavetarmkirurgi

46 REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patienter med: (sæt ét kryds) (gældende fra 3. marts 2008) Akut øvre gastrointestinal blødning (udfyld s. 1-4) Inklusionskriterier: Alle patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese, melæna og/eller uforklaret fald i hæmoglobin, og hvor gastroskopien verificerer ulcus i ventrikel eller duodenum uanset, om der findes friske blødningsstigmata, dog ikke Mallory-Weiss og Dieulafoy-læsioner (DK 250 F) og (DK 226) Akut øvre gastrointestinal perforation (udfyld s. 1-2 & s. 5-6) Inklusionskriterier: Alle patienter med perforeret ulcus i ventrikel og/eller duodenum verificeret peroperativt. Side 1 og 2 - Baggrundsoplysninger (Udfyldes for begge patientkategorier) Udfyld venligst med blokbogstaver eller anbring stor patientlabel Patientens cpr.nr. Fornavn(e) Efternavn Indlæggelsesoplysninger 1. Dato og klokkeslæt for aktuelle indlæggelse 2. Er patienten: (obligatorisk felt) Afkryds enten 1 eller2 d d m m å å t t m m Sygehus Afdeling 1=Indlagt direkte fra eget hjem pga. ulcusblødning/perforation (spring spørgsmål 3 over) 2=Visiteret til gastroskopi eller operation fra egen eller anden afdeling pga. ulcusblødning/perforation under indlæggelse (gå til spørgsmål 3) Hvis kryds i Visiteret (rubrik 2) under spørgsmål 2, anføres dato og klokkeslæt for beslutning om gastroskopi/operation 3. Dato og klokkeslæt for beslutning om gastroskopi /operation d d m m å å t t m m Sygehus Afdeling Kredsløbs-påvirkning (Der svares ja, såfremt patienten samtidig er hypotensiv (BT 100 mmhg) OG takycard (puls 100/min)) Har patienten været kredsløbs påvirket pga. ulcusblødning/perforation ved indlæggelse/under indlæggelsesforløbet? Blodprøver Blodprøver ved ankomst til sygehuset (indlæggelsen) eller ved akut diagnosticeret ulcusblødn./perforation i egen eller anden afdeling. Ja (BT 100 mmhg OG puls 100/min) (Akutte blodprøver) B-hæmoglobin: P-kreatinin: Nej, mmol/l µmol/l Det Nationale Indikatorprojekt Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N Tlf , [email protected], 1

47 Medicin ved indlæggelsen Får patienten hjertemagnyl? (Alle formuleringer i dosis 75, 100 eller 150 mg.) Får patienten NSAID? (Brufen, Voltaren etc. = ATC M0A, samt Aspirin 500 mg dgl.) Får patienten steroid? (kun som tablet, injektion eller klysma, og ikke som lokal anvendelse, (hud, øjne, næse mv.)) Får patienten SSRI? (Antidepressiva, gruppe N06AB, bl.a. Akarin, Cipramil, Cipralex, Fontex, Seroxat, Sertralin, Zoloft) Er patienten i AK-behandling? (Marevan, Marcoumar, Plavix eller anden antitrombotisk behandling) Ja Nej Ja Nej Ja (indenfor de sidste 3 måneder) Nej Ja Nej Ja Nej Alkohol + rygning Alkoholforbrug (angiver patientens sædvanlige forbrug i en normal uge forud for debut af aktuelle sygdom) Rygning (angiver patientens rygevaner forud for debut af aktuelle sygdom) 14/21 genstande/uge eller derunder (kvinde/mand) Over 14/21 genstande/uge (kvinde/mand) Ryger dagligt Ryger lejlighedsvist Eksryger (i over ½ år) Aldrig ryger Comorbiditet Har patienten nu eller har patienten haft en eller flere af nedenstående kroniske og medicinsk behandlingskrævende sygdomme (udfyldes af læge på baggrund af anamnese eller journaloplysninger). Patienter der opfattes som helbredt for den maligne lidelse, skal ikke krydses af her. Diabetes (insulin-, tablet- eller diætbehandlet) Sygdom tilstede KOL (anamnese eller medicin for KOL) Hjertesygdom (anamnese eller hjertemedicin) Levercirrhose Aktiv malign sygdom eller AIDS Anden kronisk sygdom (medicinsk behandlet eller kontrolleret) Sygdom tilstede Sygdom tilstede Sygdom tilstede Sygdom tilstede Sygdom tilstede Patienten har ingen af de nævnte sygdomme Højde og vægt ved indlæggelsen: Højde (i cm): Vægt (i hele kg): Det Nationale Indikatorprojekt Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N Tlf , [email protected], 2

48 Side 3-4 udfyldes kun for patienter med: Akut gastrointestinal blødning Første indgreb (Udfyldes af operatør) Tidspunkt for første indgreb (=start på gastroskopi eller operation). Første indgreb d d m m å å t t m m 1=Diagnostisk gastroskopi uden behov for aktiv terapeutisk intervention 2=Gastroskopi med hæmostase opnået ved endoskopisk terapeutisk intervention 3=Gastroskopi uden hæmostase, der i samme anæstesi fortsættes i operation 4=Gastroskopi uden hæmostase, der ikke fortsættes i operation 5=Operation uden forudgående endoskopi 6=Gastroskopi uden hæmostase, der efterfølges af TAE (transarteriel embolisering) ASA-score: ASA 1 ASA 2 ASA 3 ASA 4 ASA 5 Rask patient Mild systemisk sygdom* ingen funktionel indskrænkning Alvorlig systemisk sygdom* begrænset funktionel indskrænkning Alvorlig systemisk sygdom*, som er konstant livstruende Moribund patient, som ikke forventes at overleve 24 timer med eller uden operation Uoplyst *) uanset om patienten er i behandling eller ikke Blødningstype 1=Ventrikelblødning (inklusive pylorus) (K250, 254) 2=Duodenalblødning (K260, 264) 3=Gastroduodenal blødning uden specifikation af ulcuslokalisation (K270, 274) Blødningsstigmata (første indgreb) 1=Pågående eller synlig blødning, kartut eller koagel 2=Sort spot, fibrinbelagt ulcus, ingen synlig blødning Det Nationale Indikatorprojekt Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N Tlf , [email protected], 3

49 2. blødning (reblødning) under samme indlæggelse (udfyldes af operatør) Andet indgreb 1=Ingen interventionskrævende reblødninger. (Hvis kryds i 1, skal tidspunktet nedenunder ikke udfyldes) 2=Reblødning, der kræver ny endoskopi under indlæggelsen 3=Reblødning, der kræver operation 4=Reblødning, der behandles med TAE (transarteriel embolisering) 5=Anden komplikation Tidspunkt for andet indgreb (=start på gastroskopi eller operation). d d m m å å t t m m Resultat af andet indgreb (Udfyldes og defineres af operatør ved afslutning af indgrebet) 1=Diagnostisk gastroskopi uden behov for aktiv terapeutisk intervention 2=Gastroskopi med hæmostase opnået ved endoskopisk terapeutisk intervention 3=Gastroskopi uden hæmostase, der i samme anæstesi fortsættes i operation 4=Gastroskopi uden hæmostase, der ikke fortsættes i operation 5=Operation uden forudgående endoskopi 6= Gastroskopi uden hæmostase, der efterfølges af TAE (transarteriel embolisering) Udskrivning (udfyldes af udskrivende læge) Dato: Dato for udskrivning fra behandlende afdeling d d m m å å Status ved udskrivningen: Levende Død Det Nationale Indikatorprojekt Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N Tlf , [email protected], 4

50 Side 5-6 udfyldes for patienter med: Akut gastrointestinal perforation Symptomvarighed før indlæggelsen: 1=Under 6 timer fra symptomdebut til indlæggelsen 2=Fra 7-24 timer fra symptomdebut til indlæggelsen 3=Over 25 timer fra symptomdebut til indlæggelsen 4=Ikke muligt at fastlægge symptomdebut Første indgreb (Udfyldes af operatør) Tidspunkt for første indgreb (=start på operation). d d m m å å t t m m ASA-score: ASA 1 ASA 2 ASA 3 ASA 4 ASA 5 Rask patient Mild systemisk sygdom* ingen funktionel indskrænkning Alvorlig systemisk sygdom* begrænset funktionel indskrænkning Alvorlig systemisk sygdom*, som er konstant livstruende Moribund patient, som ikke forventes at overleve 24 timer med eller uden operation Uoplyst *) uanset om patienten er i behandling eller ikke Perforationssted 1=Ventrikelperforation (inklusiv pylorus) (K 251, 252, 255, 256) 2=Duodenalperforation (K 261, 262, 265, 266) 3=Gastroduodenal perforation uden specifikation af lokalisation (K 271, 272, 275, 276) Rutinemæssig antibiotika (72 timers peritonitbehandling). 1=Seponeret senest 72 timer efter operationen 2=Fortsat udover 72 timer uden specifik begrundelse 3=Fortsat udover 72 timer med specifik begrundelse for hvorfor man har valgt at forlænge antibiotikabehandlingen Det Nationale Indikatorprojekt Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N Tlf , [email protected], 5

51 2. indgreb (re-operation) under samme indlæggelse (udfyldes af operatør) Andet indgreb (OBS: Sårinfektion skal ikke registreres) 1=Ingen interventionskrævende komplikationer. (Hvis kryds i 1, skal tidspunktet nedenunder ikke udfyldes) 2=Reperforation 3=Ikke planlagt reoperation (f.eks. fascieruptur) 4=Ultralydvejledt drænage af intraabdominal absces Tidspunkt for andet indgreb (=start på operation). d d m m å å t t m m Monitorering de tre første postoperative døgn (måles og registreres i skema af sygeplejerske). Operationsdøgn =døgn 0, og regnes ikke for et postoperativt døgn i denne sammenhæng. Herefter monitoreres døgn 1,2 og 3. Vægtkontrol Er patienten blevet vejet dagligt de tre første postoperative døgn? (Samtlige 3 vægte skal være registrerede) Ja Nej Væskebalance Har patienten fået ført væskeregnskab dagligt i de tre første postoperative døgn? (Væskeindgift, væskeudgift og balance. Samtlige tre døgns væskeregnskab skal være dokumenterede) Ja Nej Basal postoperativ monitorering Har patienten fået målt BT, puls, temperatur, saturation og bevidsthedsniveau minimum to gange daglig i de tre første Ja postoperative døgn? (dvs. minimum 30 målinger, 2 målinger pr. døgn for hver parameter. Samtlige 30 Nej observationsparemetre skal være dokumenterede) Udskrivning (udfyldes af udskrivende læge) Dato: Dato for udskrivning fra behandlende afdeling d d m m å å Status ved udskrivningen: Levende Død NIP- sekretariatet Det Nationale Indikatorprojekt Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N Tlf , [email protected], 6