PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG STUDIEORDNING

Transkript

1 PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG STUDIEORDNING PÆDAGOGUDDANNELSEN I HORSENS 4. UDGAVE FEBRUAR 2013

2

3 Studieordning Professionbachelor som Pædagog 4. udgave FEBRUAR 2013

4 INDHOLD 1. INDLEDNING Værdier i Pædagoguddannelsen i Horsens Uddannelsens mål, varighed og struktur Uddannelsens og studieordningens retsgrundlag Anvendte forkortelser i studieordningen UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE Omfang af grundlæggende fag og faglige elementer Oversigt over uddannelsens tilrettelæggelse Tilrettelæggelsen af 1. semester Tilrettelæggelsen af 2. semester Tilrettelæggelsen af 3. semester Tilrettelæggelsen af 4. semester Tilrettelæggelsen af 5. semester Tilrettelæggelsen af 6. semester Tilrettelæggelsen af 7. semester OBLIGATORISKE FAG OG LINJEFAG Pædagogik Dansk, Kultur og Kommunikation Individ, Institution og Samfund Valg af linjefag Sundhed, Krop og Bevægelse Udtryk, Musik og Drama Værksted, Natur og Teknik PRAKTIKUDDANNELSEN Praktikkens placering og tilrettelæggelse Praktikuddannelsens mål og indhold Praktik i udlandet

5 5. SPECIALISERING Specialiseringens mål og indhold Specialiseringens tilrettelæggelse TVÆRPROFESSIONELT ELEMENT Det tværprofessionelle elements mål og indhold BACHELORPROJEKT Udarbejdelse og tilrettelæggelse af bachelorprojekt UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER INFORMATION, KOMMUNIKATION OG TEKNOLOGI UDVIKLINGSBASERING OG FORSKNINGSTILKNYTNING EVALUERING INTERNATIONALISERING Praktik i udlandet Praktikanter fra udlandet Studierejse Studieophold i udlandet International klasse Studerende med anden baggrund end dansk Samarbejde med uddannelsesinstitutioner i udlandet Undervisere fra andre nationer Undervisere fra Horsens der underviser i udlandet DELTAGELSE I UDDANNELSEN Mødepligt

6 14. BEDØMMELSE OG PRØVER Generelle bestemmelser om bedømmelse og prøver Prøve efter 1. studieår Prøve i tværprofessionelt element Prøve i Individ, Institution og Samfund Prøve i Dansk, Kultur og Kommunikation Prøve i specialisering Prøve i Pædagogik Prøve i linjefag Prøve i bachelorprojekt Bedømmelse af praktikperioder OVERGANGSREGLER OG MERIT STUDIEVEJLEDNING OG FAGLIG VEJLEDNING Studievejledning Faglig vejledning Uddannelsesguider UDDANNELSENS SÆRLIGE FORHOLD Fritagelse og dispensation Orlov Overflytning Klageadgang Bortvisning BILAG 1: Mål for læringsudbytte...60 BILAG 2: Klager i forhold til eksamen...63 BILAG 3: Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen

7 1. INDLEDNING Denne studieordning udgør regelgrundlaget for Professionsbacheloruddannelsen til pædagog sådan som den er tilrettelagt på Pædagoguddannelsen i Horsens. Studieordningen indledes med en redegørelse for de værdier og den uddannelsestænkning, som er grundlaget for den måde vi har tilrettelagt uddannelsen på. Studieordningen skal ses i sammenhæng med en række øvrige dokumenter om uddannelsen. Det er først og fremmest lov og bekendtgørelse om uddannelsen, hvor de overordnede rammer og retningslinjer er fastlagt. Vi har i studieordningen i vidt omfang indskrevet bekendtgørelsesteksten og kursiveret den således at studieordningen kan læses uden at man har bekendtgørelsen liggende ved siden af. I beskrivelsen af uddannelsens fag og faglige elementer i kapitel 3 er bekendtgørelsesteksten suppleret med en beskrivelse af de indholdselementer, som vi på Pædagoguddannelsen i Horsens lægger særligt vægt på. I kapitel 2 om tilrettelæggelsen af uddannelsen beskrives den måde vi har tilrettelagt uddannelsen på, og der er for de enkelte semestre og perioder beskrevet formål, mål og begrundelse for den valgte tilrettelæggelsesform. Studieplan og praktikhåndbog Denne beskrivelse er yderligere konkretiseret i Studieplanen som indeholder en beskrivelse af læringsmål, indhold og tilrettelæggelse for de enkelte perioder. Endelig har vi i Horsens valgt at udarbejde er særlig Praktikhåndbog som beskriver den nærmere tilrettelæggelse af praktikuddannelsen. Studieordningen samt de øvrige dokumenter om uddannelsen skal give den enkelte studerende et overblik og en indsigt, således at de kan tjene som redskaber til at give den studerende de optimale betingelser for i samarbejde med medstuderende og undervisere at tilrettelægge sin egen uddannelse. 7

8 1.1 Værdier i Pædagoguddannelsen i Horsens Det er vores ambition, at studerende på Pædagoguddannelsen i Horsens tilegner sig de helt rette forudsætninger for at løse aktuelle pædagogiske opgaver på et højt kvalificeret niveau, og bliver i stand til at bidrage med innovative løsninger på både kendte og kommende pædagogiske udfordringer. Pædagoguddannelsen i Horsens bygger på helhed, rummelighed, udfordring og kvalitet. Helhed Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret syn på mennesket og dets muligheder for læring og udvikling set i sammenhæng med den samfundsmæssige og sociale kontekst, som det enkelte menneske indgår i. Vores uddannelse står solidt på tre ben: Personlig udvikling, håndværksmæssig kunnen og professionsrettet viden. At vide, at kunne og at have hjertet med er vigtige elementer, når mennesker sammen skaber betydningsfulde læringsforløb og meningsfulde liv. Derfor har vores uddannelse både et uddannelses- og et dannelsessigte. Rummelighed Vi ser forskellighed i livserfaringer, etnicitet, nationalitet, alder, baggrund m.m. som en styrke og lægger vægt på et rummeligt læringsmiljø, hvor der er plads til alle, der vil bidrage konstruktivt. Vi ser det internationale og det interkulturelle som anledninger til at se det pædagogiske felt ud fra nye og berigende perspektiver. Vi har rødder i en socialpædagogisk uddannelsestradition og -tænkning. Derfor hviler tilrettelæggelsen af uddannelsen på en skærpet opmærksomhed overfor socialpædagogisk praksis i forhold til særligt udsatte eller marginaliserede grupper. Udfordring Vi vil ruste vores studerende til at indgå i forandringsprocesser og udfordre egne grænser med respekt for og inspiration fra den mangfoldighed af livserfaringer og -fortællinger, som uddannelsens studerende rummer. Vi arbejder med innovative processer og har integreret udviklingsprojekter i uddannelsesforløbet, så de studerende bliver i stand til at bidrage til udvikling af deres fag og senere deres profession. Vi giver vores studerende mulighed for at vælge en særlig profil i deres uddannelse. Derfor vil pædagoger fra Pædagoguddannelsen i Horsens have særlige kompetencer i velfærdsinnovation inden for områderne friluftsliv, det interkulturelle eller social innovation. Kvalitet Vores undervisere arbejder med særlige faglige indsatsområder, som understøtter og kvalificerer uddannelsens profiler. 8

9 Vi arbejder konstant med at udvikle uddannelsen og forventer at de studerende deltager aktivt i dette udviklingsarbejde både gennem den daglige dialog med undervisere og ledelse, ved aktiv deltagelse i vores evalueringssystem og gennem de formelle samarbejdsorganer, der er til rådighed. Det forpligtende samvær og samarbejde er nøgleord i uddannelsens dagligdag og vi lægger vægt på at vi i fællesskab udvikler institutionen og vores uddannelse, så vi kontinuerligt kan uddanne professionelt pædagogisk personale, der matcher tidens behov. Tilrettelæggelsen af uddannelsen Pædagoguddannelsen i Horsens er et læringssted, der vægter at personlig udvikling, håndværksmæssig kunnen og professionsrettet viden også styrkes og udvikles gennem de rammer vi skaber for de studerendes arbejde med læringsmålene i uddannelsen. Variation Vi vægter højt, at de studerende møder en bred variation af undervisnings- og læringsformer holdog klasseundervisning, forelæsninger og plenum, gruppearbejde, refleksionsgrupper og selvstændigt studiearbejde m.m. Vi arbejder systematisk med læreprocesser og didaktiske spørgsmål under hele uddannelsen. Sammenhæng Vi lægger vægt på et meningsfuldt samspil og samarbejde mellem fagområderne i uddannelsen og i praktikuddannelsen, så alle uddannelsens faglige elementer bidrager meningsfuldt og sammenhængende til udvikling af pædagogiske kompetencer. Derfor er projektarbejde og tværfagligt samarbejde en væsentlig del af uddannelsen. Udveksling Vi prioriterer initiativer, der understøtter kontakt og dialog med praksisfeltet højt og sigter mod i størst muligt omfang at inddrage de studerende i de forskningstilknyttede udviklingsprojekter, som uddannelsens undervisere er involveret i. Erfaringer Studievejledning herunder inddragelse af ældre studerendes erfaringer og involvering af uddannelsesguider - udgør et væsentligt omdrejningspunkt i uddannelsen. 1.2 Uddannelsens mål, varighed og struktur Uddannelsens formål er fastlagt i lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende får et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre arbejde som pædagog. 9

10 Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne: 1) indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne brugere og samarbejde med, vejlede og støtte disses forældre og pårørende, 2) formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund, 3) tilegne sig og gøre brug af relevante teorier og metoder i pædagogisk praksis, 4) tilrettelægge, udføre og koordinere pædagogisk begrundede aktiviteter og processer, 5) deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder, og 6) analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde. Uddannelsen tager sigte på hele det pædagogiske beskæftigelsesområde med specialisering inden for et arbejds-, funktions- eller fagområde. Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling, herunder de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund, og skal give de studerende grundlag for videreuddannelse. Uddannelsens mål, varighed og struktur er fastlagt i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor. Uddannelsens mål Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse. Uddannelsen er semesteropdelt og normeret til 3½ studenterårsværk, svarende til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, jf. barselsloven. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som pædagog. Betegnelsen på engelsk er Bachelor in Social Education. 1.3 Uddannelsens og studieordningens retsgrundlag Love og bekendtgørelser, som er anført nedenstående, og denne studieordning udgør tilsammen det juridiske regelsæt for Pædagoguddannelsen i Horsens: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser. Lov nr. 952 af 2. oktober 2009 om åben uddannelse. Bekendtgørelse nr. 214 af 21. februar 2012 om adgang erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. 10

11 Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse (7-trinsskalaen). Bekendtgørelse nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser. Bekendtgørelse nr af 27. september 2010 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1.4 Anvendte forkortelser i studieordningen DKK: Dansk, Kultur og Kommunikation IIS: Individ, Institution og Samfund VNT: Værksted, Natur og Teknik UMD: Udtryk, Musik og Drama SKB: Sundhed, Krop og Bevægelse IKT: Information, Kommunikation og Teknologi ECTS: European Credit Transfer System CKF: Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder 2. UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE Uddannelsen tilrettelægges således, at dens vidensgrundlag er professions- og udviklingsbaseret samt forskningstilknyttet og således, at teoretisk og praktisk uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Relevante nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder integreres i størst muligt omfang i uddannelsen. 2.1 Omfang af grundlæggende fag og faglige elementer Uddannelsens grundlæggende fag og faglige elementer har følgende omfang: Pædagogik, svarende til 43 ECTS-point Dansk, Kultur og Kommunikation, svarende til 28 ECTS-point Individ, Institution og Samfund, svarende til 18 ECTS-point Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg, svarende til 30 ECTS-point: Sundhed, Krop og Bevægelse Udtryk, Musik og Drama Værksted, Natur og Teknik Praktikuddannelse, svarende til 74 ECTS-point 11

12 Specialisering inden for et af følgende arbejds- eller funktionsområder, svarende til 5 ECTS-point udover elementer fra Pædagogik, linjefag og praktikuddannelse: a) Børn og unge b) Mennesker med nedsat funktionsevne c) Mennesker med sociale problemer I uddannelsen indgår et bachelorprojekt, svarende til 12 ECTS-point. Arbejdet med specialiseringen har et omfang svarende til 35 ECTS-point, som er sammensat således, at 5 ECTS-point er rettet mod den valgte specialisering, 10 ECTS-point er fra faget Pædagogik, 5 ECTS-point er fra linjefaget, og 15 ECTS-point er fra praktikuddannelsen. I uddannelsen indgår et tværprofessionelt element, svarende til 8 ECTS-point, som er sammensat af elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer. 2.2 Oversigt over uddannelsens tilrettelæggelse Tilrettelæggelsen af 1. semester Semesterets formål Semesterets formål er, at den studerende indføres i uddannelsen og opnår kendskab til det pædagogiske arbejde og gennem praktikken arbejder med særligt fokus på den konkrete pædagogiske relation. A) På opdagelse i læringens univers Periodens formål Periodens formål er, at den studerende arbejder projektorganiseret med begrebet læring i teori og praksis med fokus på den studerendes egen læring og læring som en del af den pædagogiske opgave. Periodens mål Periodens mål er, at den studerende tilegner sig grundlæggende viden om og færdigheder i at: arbejde med egne og andres læreprocesser kommunikere bevidst og målrettet i forskellige sammenhænge arbejde med den pædagogiske relation igangsætte aktiviteter inden for linjefagene arbejde projektorganiseret studere aktivt og målrettet. 12

13 Semesterets opbygning Semestret består af tre perioder: Et projekt om læring, en temaperiode som retter sig mod den 1. praktik og den første praktik på ca. 11 uger 13

14 Periodens tilrettelæggelse Perioden er tilrettelagt som tværfagligt projekt af 6 ugers varighed. Projektet kombinerer fagene Pædagogik, Dansk, Kultur og Kommunikation samt linjefagene. Der arbejdes projektorganiseret i grupper med en på forhånd formuleret problemstilling. B) På vej ind i det pædagogiske arbejdsfelt Periodens formål Periodens formål er, at give den studerende forudsætninger for at kunne gennemføre øvelsespraktikken. Periodens mål Periodens mål er at den studerende erhverver sig grundlæggende viden om: institutionens samfundsmæssige opgaver den pædagogiske opgave i praktikinstitutionen iagttagelsesmetoder som pædagogisk redskab grundlæggende færdigheder i førstehjælp Periodens tilrettelæggelse Perioden varer 2 uger og er tilrettelagt som tematiseret fagundervisning i faget Individ, Institution og Samfund og i Pædagogik. Perioden indledes og afsluttes af praktikvejlederne. I perioden indgår 2 dage med undervisning i førstehjælp. C) 1. praktikperiode Mål og tilrettelæggelse af 1. praktik er beskrevet i kapitel 4 i Studieordningen og i Praktikhåndbogen. Temaerne for studiedagene i praktikken er iagttagelse og den pædagogiske relation Tilrettelæggelsen af 2. semester Semesterets formål Semesterets formål er, at den studerende for at kunne belyse og løse pædagogiske opgaver tilegner sig grundlæggende viden og færdigheder inden for uddannelsens fagområder. 14

15 Semesterets opbygning Semestret består af tre perioder: En første periode med fagene Pædagogik og Individ, Institution og Samfund; en anden periode med Dansk, Kultur og Kommunikation og linjefag, og en tredje periode hvor der arbejdes med et projekt som bedømmes ved 1. års prøven. A) Pædagogik og Individ, Institution og Samfund Periodens formål Perioden formål er, dels at introducere de to fag Pædagogik og Individ, Institution og Samfund. Dels skal perioden give den studerende metoder til og færdigheder i at analysere egen og andres pædagogiske praksis gennem de vinkler de to fag giver hver for sig og tværfagligt. Periodens mål Periodens mål er, at den studerende opnår viden om: pædagogiske kernebegreber og grundholdninger samspillet mellem samfund, institution og individ... og at den studerende opnår færdigheder i at: anvende fagsprog analysere egen og andres pædagogiske praksis formidle fagligt begrundede opfattelser på skrift Periodens tilrettelæggelse Forløbet er tilrettelagt i en vekslen mellem fagundervisning og arbejde i studiegrupper. Der veksles således hele tiden mellem tilegnelse af nyt fagligt stof og begreber samt de studerendes eget arbejde med at bearbejde og kvalificerer egne oplevelser. Gennem perioden arbejdes der med skriftlig formidling af egne fagligt begrundede opfattelser via IT. B) Indtryk og udtryk Dansk, Kultur og Kommunikation og linjefag Periodens formål Periodens formål er, at den studerende gennem perioden arbejder med centrale begreber, metoder og færdigheder i henholdsvis linjefaget og Dansk, Kultur og Kommunikation. Fagenes fælles tema Indtryk og udtryk er omdrejningspunkt for den studerendes arbejde med at tænke og handle tværfagligt. 15

16 Periodens mål Periodens mål er, at den studerende tilegner sig grundlæggende viden om og færdigheder i at: anvende og udvikle pædagogiske, tekniske og æstetisk skabende processer inspirere og motivere til aktivitetsglæde og udfoldelse inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse omsætte viden til pædagogisk handlekompetence arbejde med sprog, såvel den studerendes eget som forskellige brugergruppers sprog og sprogtilegnelse anvende forskellige kulturbegreber arbejde med fortællinger og narrativitet Periodens tilrettelæggelse Perioden er tilrettelagt som en kombination af fagundervisning med praktiske forløb og arbejde i studiegrupper. Den studerende følger såvel sit linjefag som DKK gennem hele perioden. C) Tværfagligt projekt Formål Periodens formål er, at den studerende bliver i stand til at anvende og integrere elementer fra forskellige fag til at løse en pædagogisk problemstilling. Mål Periodens mål er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at: analysere en case og kunne identificere relevante problemstillinger fremlægge fagligt begrundede løsningsforslag og handlemuligheder Tilrettelæggelse Perioden er tilrettelagt som tværfagligt projekt på tværs af alle uddannelsens fag Tilrettelæggelsen af 3. semester Mål og tilrettelæggelse af 2. praktikperiode er beskrevet i kapitel 4 i Studieordningen og i Praktikhåndbogen. Temaerne for studiedagene i praktikken er den pædagogiske institution og tværprofessionelt samarbejde. I praktikken afleveres en opgave om tværprofessionelt samarbejde. Opgaven er en delprøve i det tværprofessionelle element. 16

17 2.3.4 Tilrettelæggelsen af 4. semester Semesterets formål Semesterets formål er, at den studerende udvikler en særlig faglig profil og opnår kompetence i tværprofessionelt samarbejde, og når læringsmålene for fagområdet Individ, Institution og Samfund. Semesterets opbygning Semestret består af 4 perioder. I den første periode arbejdes der med fagene Pædagogik og Individ, Institution og Samfund. I den anden periode arbejder den studerende med at give sin uddannelse en særlig profil. I perioden indgår også det tværprofessionelle element og studierejse. I den tredje periode afsluttes faget Individ, Institution og Samfund, og i den fjerde periode arbejdes der med kulturskabelse og kulturformidling inden for fagene Dansk, Kultur og Kommunikation og linjefag. A) Den professionelle pædagog Periodens formål Periodens formål er, at der gøres status over den studerendes erfaringer fra den 2. praktik med særligt henblik på pædagogens fagpersonlige identitet og den pædagogiske professions funktion. Periodens mål Den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i: pædagogens fagidentitet og kompetenceområder, aktuelt og historisk praksisfortællinger og analyse af cases Periodens tilrettelæggelse Perioden er tilrettelagt med undervisning inden for fagene Individ, Institution og Samfund og Pædagogik. B) Velfærdsinnovation og tværfaglige netværk Periodens formål Periodens formål er, at den studerende udvikler en særlig faglig profil med fokus på velfærdsinnovation og opnår viden om tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde. Periodens mål Periodens mål er, at den studerende tilegner sig viden om: forskellige sektorers og grupperingers kultur og organisering 17

18 ... og at den studerende tilegner sig færdigheder i at: agere i tværfaglige og evt. tværsektorielle arbejdsfællesskaber og netværk initiere og facilitere innovative udviklingsprocesser og projekter arbejde med mundtlig og skriftlige formidling Periodens tilrettelæggelse Perioden vil veksle mellem oplæg og aktiviteter for hele holdet og arbejde i mindre grupper. I perioden indgår en tværprofessionel projektuge med andre af VIA s uddannelser, samt en obligatorisk studierejse til udlandet eller i Danmark med fokus på velfærdsinnovation. De studerende arbejder i periodens sidste del med et innovativt preject (projektudkast) inden for et af områderne: Social innovation og entrepreneurship, Interkulturel kompetence, Friluftsliv og sundhedsfremme. Perioden afsluttes med anden delprøve i det tværprofessionelle element. Den består af en fremlæggelse og en artikel. C) Samspil mellem Individ, Institution og Samfund Periodens formål Periodens formål er, at forberede den studerende til den afsluttende prøve i Individ, Institution og Samfund. Periodens mål Periodens mål er, at den studerende tilegner sig viden om: samspillet mellem Individ, Institution og Samfund med særlig fokus på det samfundsmæssige perspektiv velfærdssamfundets udvikling og betydning for pædagogens opgaver forskellige menneske- og samfundssyn internationale konventioner Periodens tilrettelæggelse Perioden tilrettelægges som fagundervisning i Individ, Institution og Samfund. D) Kulturskabelse og kulturformidling Periodens formål Periodens formål er, at den studerende opnår færdigheder i æstetiske udtryksformer inden for linjefaget og Dansk, Kultur og Kommunikation. 18

19 Periodens mål Periodens mål er, at den studerende opnår færdigheder i: æstetiske udtryksformer samarbejde omkring æstetisk produktion at arbejde med kulturprojekter sammen med eller for forskellige målgrupper Periodens tilrettelæggelse Der arbejdes projektorganiseret og i perioden indgår en form for kulturformidling Tilrettelæggelsen af 5. semester Semesterets formål Semesterets formål er, at den studerende opnår viden og færdigheder i kultur, kommunikation og sprog samt opnår viden og færdigheder inden for den valgte specialisering. Semesterets opbygning Semestret består af to perioder: I den første periode afsluttes faget Dansk, Kultur og Kommunikation, og i den anden periode arbejder den studerende med sin specialisering, hvori Pædagogik og linjefag indgår. A) Dansk, Kultur og Kommunikation Periodens formål Periodens formål er, at den studerende tilegner sig viden om kultur, kommunikation og sprog og udvikler fagpersonlige færdigheder i at omsætte fagets viden i pædagogisk praksis. Periodens mål Periodens mål er, at den studerende skal tilegne sig viden om: viden om verbal og nonverbal kommunikation viden om og færdigheder i fiktionsanalyse... og at den studerende tilegner sig færdigheder i: at understøtte brugeres kommunikation og udtryk kreativ skrivning Livshistorie som pædagogisk redskab 19

20 Periodens tilrettelæggelse Perioden indledes med 3 ugers fagundervisning. Herefter følger et mindre projekt forud for eksamen. Projektet knyttes til en brugergruppe og udarbejdes gruppevis. Eksamen er individuel. B) Specialiseringen Periodens formål Periodens formål er, at den studerende erhverver viden, teori og metode inden for et specifikt arbejdsområde på en sådan måde, at kvalificeringen af den studerende kan overføres til andre funktions- og arbejdsområder i professionen. Fordybelsen skal fremme den studerendes evne til at professionsrette viden fra uddannelsens øvrige fag og perioder. Periodens mål Periodens mål er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i: det pædagogiske arbejde med den specifikke brugergruppe brugergruppens egenkultur og pædagogens rolle i denne at tilrettelægge, gennemføre og vurdere kulturaktiviteter i samarbejde med brugergruppen intentionalitet i samarbejde med brugerne etisk refleksion og handling at søge, anvende og kritisere pædagogiske metoder, ideer og forskning Periodens tilrettelæggelse Den studerende vælger én af de tre specialiseringer: Børn og unge, Mennesker med nedsat funktionsevne eller Mennesker med sociale problemer. Perioden tilrettelægges med undervisning i henholdsvis den valgte specialisering samt den studerendes linjefag. Der arbejdes ligeledes med projektorganiseret undersøgelse af såvel specialiseringen som i kombinationen af linjefaget og specialiseringen. Specialiseringen knytter sig til 3. praktikperiode, og perioden afsluttes endeligt på 7.semester i en afrapportering Tilrettelæggelsen af 6. semester Mål og tilrettelæggelse af 3. praktikperiode er beskrevet i kapitel 4 i Studieordningen og i Praktikhåndbogen. Temaerne for studiedagene i praktikken er den pædagogiske profession og de 3 specialiseringer. 20

21 2.3.7 Tilrettelæggelsen af 7. semester Semesterets formål Semesterets formål er, at den studerende gennem arbejdet med de afsluttende prøver og bachelorprojektet opnår viden, færdigheder og kompetencer indenfor det pædagogiske arbejdsfelt på et professionsbachelorniveau. Semesterets opbygning Semestret består af tre perioder: I den første periode afsluttes arbejdet med specialiseringen. Den anden periode indeholder undervisning og prøve i henholdsvis Pædagogik og linjefag. I den tredje periode afsluttes uddannelsen med bachelorprojektet. A) Specialisering afrapportering Periodens formål Periodens formål er, at den studerende afslutter fordybelsen i specialiseringen ved at dokumentere erhvervet viden, teori og metode inden for det valgte specifikke arbejds- funktions- eller fagområde. Periodens mål Periodens mål er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at: sammenfatte sit teoretiske og praktiske arbejde med specialiseringen dokumentere viden inden for væsentlige CKF-områder i specialiseringen Periodens tilrettelæggelse Perioden er en 2 ugers afslutning på den specialisering, som den studerende har arbejdet med på 5. og 6. semester. I perioden skrives specialiseringsrapporten. Rapporten kan skrives i grupper eller individuelt. Hvis der skrives grupperapport skal det af rapporten fremgå hvilke afsnit den enkelte studerende bidrager med. Der gives vejledning i forbindelse med rapportskrivning. I perioden indgår en introduktion til bachelorprojektet, samt emne og gruppevalg. B) Pædagogik og linjefag Periodens formål Periodens formål er, at den studerende afslutter undervisningsaktiviteter og forbereder sig til og gennemfører prøve i henholdsvis Pædagogik og linjefag. 21

22 Periodens mål Periodens mål er, at den studerende: får overblik over sin viden og sine kompetencer inden for de to fag indsamler og bearbejder viden med henblik på at kunne dokumentere kompetencer inden for de to fag Periodens tilrettelæggelse Perioden strækker sig over 8 uger og består af prøveforberedende undervisning, vejledning og prøver i de to fagområder. Prøven i Pædagogik er en individuel skriftlig prøve, og prøven i linjefag er en individuel mundtlig prøve hvor fremlæggelsen kan foregå i en gruppe. C) Bachelorprojekt Periodens formål Perioden formål er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde formidler egne fagligt begrundede opfattelser. Periodens mål Periodens mål er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde skal kunne: tilegne sig særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt tilegne sig færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data demonstrere kendskab til videnskabelig teori og metode kunne inddrage undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis formidle egne fagligt begrundede opfattelser Periodens tilrettelæggelse I starten af 7. semester introduceres bachelorprojektet. Bachelorprojektet afslutter 7. semester og er et 10 ugers projekt. Bachelorprojektet skal være skriftligt og kan udarbejdes i en gruppe på op til 4 studerende, men prøven er individuel. I bachelorprojektet behandles en selvvalgt problemstilling, der er relevant i forhold til professionsområdet, og som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Der gives metodisk vejledning, og der er gæstelærertimer knyttet til perioden. 22

23 3. OBLIGATORISKE FAG OG LINJEFAG 3.1 Pædagogik Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at tilvejebringe viden, indsigt og refleksion med henblik på og som del af pædagogisk arbejde og udvikling af den pædagogiske profession. I faget indgår aspekter af psykologisk, antropologisk, sociologisk, filosofisk samt sundhedsvidenskabelig teori og metode. Faget kvalificerer til pædagogisk arbejde med fokus på livskvalitet, handlemuligheder og demokratisk deltagelse. Pædagogik er uddannelsens centrale fag, som indgår i og forholder sig til uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan: a) planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogisk arbejde og udviklingsprojekter, b) begrunde pædagogiske handlinger ud fra centrale teorier og metoder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelse, d) opbygge faglige og personlige relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces, e) identificere mistrivsel hos mennesker, herunder udsatte børn og unge, f) analysere, dokumentere og evaluere forhold vedrørende brugernes trivsel og udvikling, g) identificere, analysere og vurdere relevant viden og forskning i forhold til en konkret pædagogisk problemstilling, h) diskutere pædagogiske anskuelser og værdier på et pædagogikfagligt grundlag, herunder etik og menneskesyn, i) afdække og beskrive historiske, sociale, politiske og økonomiske vilkår for pædagogisk arbejde og j) forholde sig analytisk i anvendelsen og inddragelsen af test, evalueringer og målinger i det pædagogiske arbejde. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder a) Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling. b) Pædagogens fagidentitet og kompetenceområder aktuelt, historisk og komparativt. c) Menneskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn m.v. d) Kulturforståelse, -analyse og -konflikt. e) Inklusion og eksklusion. 23

24 f) Didaktik og metodik. g) Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde. h) Undersøgelses- og analysemetoder til brug i pædagogisk arbejde. På Pædagoguddannelsen i Horsens lægges der særlig vægt på, at pædagogik er et fag, som også inddrager relevante aspekter af psykologiske, antropologiske, sociologiske, filosofiske og sundhedsvidenskabelige teorier og metoder på en helhedsorienteret måde. Følgende indholdselementer inden for faget vægtes særligt: Viden om og diskussion af centrale teorier, som belyser fagbegreberne opdragelse, læring, omsorg, udvikling, socialisering, helhedssyn, identitet og dannelse Opbygning og udvikling af relationer og samspil samt refleksion over pædagogens fagpersonlige identitet og den professionelle relation, herunder indsigt i begreberne inklusion kontra eksklusion og magt kontra afmagt Fagligt funderet analytisk og kritisk tilgang til pædagogisk arbejde, metode og tænkning, herunder forskellige iagttagelsesmetoder - aktuelt og historisk Forskellige målgrupper, deres levevilkår samt identifikation af deres trivsel og mistrivsel Planlægning, udførelse, dokumentation og evaluering pædagogisk arbejde Fagligt funderet diskussion af værdier, etik og menneskesyn 3.2 Dansk, Kultur og Kommunikation Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at give indsigt i, hvordan kultur, kommunikation og sprog indgår i dannelse af identitet, kulturforståelse og kompetence til at udtrykke sig. Faget giver grundlag for at arbejde med kulturelle og sproglige udtryksformer med henblik på at støtte brugerens udvikling og evne til at indgå i kulturelle fællesskaber. Faget har fokus på den kulturelle sammenhæng, som det pædagogiske arbejde foregår i. Faget etablerer forudsætninger for pædagogens professionelle mundtlige og skriftlige kommunikationsevne. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan: a) planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer, som fremmer mundtlig og skriftlig sprogtilegnelse og andre kommunikative færdigheder samt støtte b) sprogudvikling, herunder hos børn, unge og voksne med særlige behov, understøtte udviklingen af brugeres kommunikative kompetencer og udtryksformer, c) analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer og 24

25 d) kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med brugere, pårørende, fagpersoner, myndigheder m.v. gennem mundtlige, skriftlige og mediebaserede formidlingsformer under hensyn til modtagerens faglige, sproglige og kulturelle baggrund. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder a) Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andetsprogstilegnelse og børn, unge og voksne med særlige behov. b) Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer, herunder retorik og genrer. c) Fortællinger, fiktions- og faktalitteratur, billedsprog, rim og remser. d) Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed. e) Kulturelle fællesskaber udtrykt gennem lege, ritualer og traditioner. f) Æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige og kulturelle betydning. g) Forestillinger og normer af etisk, æstetisk, ideologisk og religiøs karakter. På Pædagoguddannelsen i Horsens lægges der særlig vægt på følgende indholdselementer inden for faget: At kommunikere bevidst og målrettet i forskellige sammenhænge både skriftligt og mundtligt Oplevelse af, erfaring med og færdigheder i at skabe processer og produkter inden for fagområdet Arbejde med det narrative som strukturerende princip for fortælling og erkendelse og som udgangspunkt for metoder i pædagogisk arbejde Oplevelse af, erfaring med og kritisk tilgang til fakta- og fiktionsgenrernes forskellige udtryksformer, herunder elektroniske medier Teorier om sprogudvikling og bevidst arbejde med forskellige brugergruppers sprog og sprogtilegnelse Forskellige forståelser af kulturbegrebet, herunder særligt fokus på børne- og ungdomskulturen og det æstetiske kulturbegreb 3.3 Individ, Institution og Samfund Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til at analysere samspillet mellem individuelle, institutionelle og samfundsmæssige forhold. Faget har fokus på den institutionelle og samfundsmæssige sammenhæng, det pædagogiske arbejde foregår i. Faget etablerer forudsætninger for professionelt samarbejde. 25

26 Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan: a) anvende centrale teorier, begreber og metoder vedrørende samspillet mellem Individ, Institution og Samfund, b) forstå betydningen af den samfundsmæssige og institutionelle sammenhæng for individet, det pædagogiske miljø og den pædagogiske profession i et demokratisk samfund, c) identificere og analysere problemstillinger og udviklingsmuligheder i individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv, d) samarbejde professionelt med personer inden for og uden for professionen, herunder pårørende og e) arbejde professionelt på grundlag af gældende bestemmelser. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder a) Samspil mellem individ, gruppe og samfund og dets betydning for opvækst- og livsvilkår. b) Institutioners organisation, kultur, fysiske rammer og samfundsmæssige funktion samt interne og eksterne relationer. c) Samarbejdsrelationer, interaktioner, konflikter og vold, sociale strukturer, mønstre samt udviklingsmuligheder set ud fra individuelle, institutionelle og samfundsmæssige perspektiver. d) Den samfundsmæssige og socialpolitiske udvikling og betydning for pædagogens ansvarsområder i velfærdsstaten. e) Internationale konventioner og lovgivning, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. På Pædagoguddannelsen i Horsens lægges der særlig vægt på følgende indholdselementer inden for faget: Kunsten at tænke i niveauer: individ, gruppe, familie, institution, lokalmiljø/kultur, samfundsstruktur Viden om de fire juridiske pligter Samarbejde og interaktioner med fokus på gruppedynamik, egen kommunikation og copingstrategier, herunder konfliktteori og konflikthåndtering Viden om levevilkår, livsform og livsstil Kendskab til institutionernes organisering, tilhørsforhold og samfundsmæssige funktion, herunder ledelse og kommunikation Forståelse for sektorernes forskellige logikker og sprog, processtyring, organisering og samarbejde Analyse af samfundets historiske udvikling og dennes betydning for pædagogens ansvarsområde i velfærdsstaten Viden om og diskussion af helhedssyn i det sociale arbejde 26

27 3.4 Valg af linjefag Den studerende vælger ét af de tre linjefag: Sundhed, Krop og Bevægelse; Udtryk, Musik og Drama; Værksted, Natur og Teknik. Valget finder sted indenfor uddannelsens første 4 uger. 3.5 Sundhed, Krop og Bevægelse Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med kropslig aktivitet: Leg, bevægelse, dans og idræt. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes kropsbevidsthed, aktivitetsglæde, udfoldelseslyst og sundhed. Faget har fokus på fysisk udfoldelse og knytter sig til leg, spil, krop og sundhed. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdigudannede kan: a) anvende og udvikle bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter, b) tilrettelægge forløb under hensyn til fysiologiske, sundhedsmæssige og sociale forudsætninger, c) inspirere og motivere til deltagelse i kropslige aktiviteter, d) arbejde for sundhedsfremme på baggrund af kendskab til folkesundhed, herunder omsætte og formidle sundheds- og idrætspolitiske programmer og kampagner, e) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige potentialer og f) forstå fysiske og skabendes processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder a) Leg, bevægelse, sundhed og idræt b) Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv c) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger d) Institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætskultur e) Kost og hygiejne f) Seksualitet og kropslighed 27

28 På Pædagoguddannelsen i Horsens lægges der vægt på at den studerende arbejder med egne ressourcer for dels at kunne udvikle egen mestring af fysisk aktivitet, viden om og integration af sundhedsbegreber for derved at kunne være arbejde med pædagogisk sundhedsarbejde og som rollemodel for udvikling af fysisk aktivitet for pædagogiske målgrupper. Der lægges særlig vægt på følgende indholdselementer inden for faget: Fysisk aktivitet i forbindelse med friluftsliv Sundhedspædagogik som en løftestang til at fremme pædagogers handlekompetence Aktivitetsglæde i forbindelse med fysisk aktivitet. Motivation og inspiration til at fremme bevægelseskultur både i forhold til studerende og til forskellige målgrupper. Sammenhængen mellem levevilkår, livsstil og sundhed med særlig vægt på fysisk aktivitets betydning for fremme af sundhed. Nationale mål og strategier for folkesundheden Sundhed/-idrætsorganisationernes internationale, nationale, regionale og lokale netværk set i relation til funktion og politiske indsatsområder Det sundhedsfremme og forebyggelse set i relation til pædagogisk arbejde i hjemmet, udendørs og i institutioner. 3.6 Udtryk, Musik og Drama Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde musik, drama og andre udtryksformer. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes glæde ved at udtrykke sig. Faget har fokus på evnen til at udtrykke sig og på æstetiske erfarings- og erkendelsesprocesser inden for musik, drama og lignende udtryksformer. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdigudannede kan: a) anvende og udvikle æstetisk skabende processer med musik, drama og andre udtryksformer, b) tilrettelægge forløb under hensyn til varierende forudsætninger, c) inspirere og motivere til brug af musikalske, dramatiske og andre udtryksformer, d) vurdere og perspektivere fagets pædagogiske og samfundsmæssige betydning, e) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer og f) forstå skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. 28

29 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder a) Leg, kultur, æstetik og kunst. b) Musik, drama og teater i pædagogisk perspektiv. c) Brug og betydning af forskellige udtryksformer, individuelt, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt. d) Udtryksformernes sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter. e) Brug og betydning af fagets materialer, instrumenter og teknikker. På Pædagoguddannelsen i Horsens lægges der særlig vægt på følgende indholdselementer inden for faget: Grundlæggende færdigheder i at bruge krop, stemme og bevægelse Oplevelse af og erfaring med musik og dramas grundelementer Oplevelse af og erfaring med udtryk som del af personlig udvikling Planlægge, gennemføre og evaluere musik/drama forløb med en pædagogisk målgruppe Dramatiske og musikalske udtryksfærdigheder, der sætter pædagogen i stand til at agere som kulturformidler Æstetiske dannelses- og læreprocesser i drama og musik 3.7 Værksted, Natur og Teknik Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med naturen, den kulturskabte fysiske omverden og brugerens kompetence til at udtrykke sig. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes udtryksbevidsthed, aktivitetsglæde og udfoldelseslyst. Faget har fokus på kreativ inddragelse af det håndværksmæssige, det kunstneriske, det naturvidenskabelige og det tekniske. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan: a) anvende og udvikle pædagogiske processer med naturen og de kulturskabte fysiske omgivelser samt kunstneriske, skabende og tekniske processer, b) tilrettelægge forløb under hensyn til forskellige brugeres forudsætninger, c) inspirere og motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse, d) forholde sig nysgerrig og eksperimenterende til undersøgelse af naturlige og kulturskabte omgivelser og deres tekniske processer, 29

30 e) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer og f) forstå naturfaglige og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder a) Håndværk, kunst, natur og teknik. b) Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv. c) Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billed- og formskabende arbejde. d) Materialer og teknikker i kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser og udtryksformer. e) Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt natur videnskabelige arbejdsmetoder. f) Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi På Pædagoguddannelsen i Horsens lægges der særlig vægt på følgende indholdselementer inden for faget: Billedfagligt og formskabende arbejde med udgangspunkt i oplevelse, aktivitetsglæde, udtrykslyst og udtrykskompetence Friluftsliv, naturhåndværk og naturfaglige aktiviteter med fokus på oplevelse, aktivitetsglæde og færdigheder Oplevelse af og erfaring med og viden om naturpædagogiske, tekniske og æstetiske eksperimenter Viden om og færdigheder i at bruge naturen som et rum for kropslig udfoldelse, oplevelse, og udforskning Erfaring med og færdigheder i gennem inspiration og motivation at fremme håndværksmæssige, kunstneriske og naturfaglige aktiviteter Planlægge, gennemføre og evaluere forløb med målgruppe 4. PRAKTIKUDDANNELSEN 4.1 Praktikkens placering og tilrettelæggelse Se Praktikhåndbogen for en uddybende beskrivelse af praktikuddannelsen. Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik, svarende til 14 ECTS-point, i 1. studieår og to lønnede praktikperioder på hver 6 måneder, svarende til hver 30 ECTS-point, i henholdsvis 3. og 6. semester. 30

31 1. års praktikuddannelse tilrettelægges med 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 5 studiedage på uddannelsesinstitutionen. På Pædagoguddannelsen i Horsens er 1. praktik placeret i sidste halvdel af 1. semester. I forbindelse med praktikundervisningen undervises der i 1. hjælp. 2. og 3. års praktikuddannelse tilrettelægges med praktikperioder på hver 6 måneder i henholdsvis 3. og 6. semester med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om ugen. Heri indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen for hver praktikperiode. Det skal tilstræbes, at den enkelte studerende gennem praktikperioderne opnår et bredt kendskab til den pædagogiske praksis. Ved tildeling af praktikplads i 6. semester skal det endvidere tilstræbes, at den studerendes ønske om specialisering så vidt muligt opfyldes blandt de mulige praktikpladser. 4.2 Praktikuddannelsens mål og indhold Signalement Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan: a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. 31

32 Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan: a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan: a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 32

33 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. 4.3 Praktik i udlandet Den studerende kan gennemføre én af de lønnede praktikperioderi udlandet. De særlige regler for og information om praktik i udlandet fremgår af praktikhåndbogen. 5. SPECIALISERING 5.1 Specialiseringens mål og indhold Den studerende skal gennem specialiseringen opnå fordybelse inden for specifikke dele af professionsområdet, samtidig med at tilegnet viden og tilegnede metoder i specialiseringen skal kunne anvendes i forhold til andre dele af professionsområdet. Signalement Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte 33

34 specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan: a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder Børn og unge a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Mennesker med nedsat funktionsevne a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. 34

35 d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise. 5.2 Specialiseringens tilrettelæggelse Arbejdet med specialiseringen skal have et omfang svarende til 35 ECTS-point, som sammensættes således, at 5 ECTS-point er rettet mod den valgte specialisering, 10 ECTS-point er fra faget Pædagogik, 5 ECTS-point er fra linjefaget, og 15 ECTS-point er fra praktikuddannelsen. Den studerende skal gennem specialiseringen opnå fordybelse inden for specifikke dele af professionsområdet, samtidig med at tilegnet viden og tilegnede metoder i specialiseringen skal kunne anvendes i forhold til andre dele af professionsområdet. Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6. semester. Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen. Tilrettelæggelsen af specialiseringen er yderligere beskrevet i kapitel 2 om uddannelsens tilrettelæggelse, og i studieplanen. 35

36 6. TVÆRPROFESSIONELT ELEMENT 6.1 Det tværprofessionelle elements mål og indhold Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver. Signalement Det tværprofessionelle element bidrager til uddannelsens målsætning ved, at den studerende på baggrund af kendskab til egen og andre professioners faglighed og identitet kvalificerer sig til at samarbejde med relevante professionsaktører uden for professionsområdet med henblik på at kvalificere og nytænke den tværprofessionelle indsats. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan: a) etablere og indgå i samarbejde med andre professioner med henblik på at kvalificere og koordinere den pædagogiske indsats i en samfundsmæssig sammenhæng, b) medvirke til, at brugerens perspektiv inddrages og er i centrum for den tværprofessionelle indsats, c) inddrage faglig ekspertise fra relevante professionsområder, d) skabe og udvikle tværprofessionelle netværk og ligeværdige samarbejdsrelationer, e) anvende og kommunikere viden om den pædagogiske professions ansvarsområde, kompetencer, værdier og etik og f) anvende centrale teorier, begreber og metoder, herunder kan reflektere over professionsrelevante dilemmaer i det tværprofessionelle arbejde. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder a) Den pædagogiske professions ansvar og kompetence i løsning af de tværprofessionelle opgaver, herunder værdier, etik og kernefaglighed. b) Viden om en eller flere andre professioners ansvar, værdier, etik og kernefaglighed som eksemplarisk princip. c) Lovgrundlag for tværprofessionelt samarbejde, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. d) Teorier, metoder og vidensformer til analyse, refleksion og evaluering af handlemuligheder og perspektiver i forhold til den tværprofessionelle indsats. e) Tværprofessionelle samarbejdsteorier, metoder og forskningsresultater. f) Teorier og læringsformer til at skabe og udvikle tværprofessionelt netværk. 36

37 Tilrettelæggelse Det tværprofessionelle element har et omfang svarende til 8 ECTS-point, som sammensættes af elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer. Tilrettelæggelsen af det tværprofessionelle element er yderligere beskrevet i kapitel 2 om uddannelsens tilrettelæggelse. 7. BACHELORPROJEKT 7.1 Udarbejdelse og tilrettelæggelse af bachelorprojekt Bachelorprojektet er placeret i slutningen af 7. semester. Bachelorprojektet skal være skriftligt og kan udarbejdes i en gruppe på op til 4 personer. I bachelorprojektet behandles en selvvalgt problemstilling, der er relevant i forhold til professionsområdet, og som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. I projektet skal den studerende demonstrere kendskab til videnskabelig teori og metode og skal inddrage undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis, eventuelt fra praktikuddannelsen. Målet for bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig: 1) særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt og 2) færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data samt færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser. 8. UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER De valgte undervisningsformer i uddannelsen skal understøtte arbejdet med fagenes lærings- og kompetencemål og samtidig støtte den studerendes mulighed for en personlig udvikling mod faglig autonomi. Pædagoguddannelsen i Horsens vægter, at viden og handlekompetencer respekteres på lige fod og dette reflekteres i rammerne for læring på uddannelsen. Det tilstræbes, at der er variation i undervisnings- og arbejdsformer så den faglige formidling bliver optimal, og den studerendes forskellige læringspotentiale udfordres. Overordnet tilstræbes det, at studiemiljøet såvel i de fysiske rammer som i det menneskelige nærvær og kontakt fremmer den studerendes læring. Undervisning i klasser Som studerende på Pædagoguddannelsen i Horsens har man klasseundervisning, hvor fag og temaer tilrettelægges. Her vægtes underviserens formidling af stoffet. Dog med en væsentlig grad af inddragelse af de studerende i tilrettelæggelsen såvel som i diskussion og bearbejdning af det formidlede stof. 37

38 Gruppearbejde Som studerende indgår man løbende i gruppearbejde; enten i ad hoc grupper, der arbejder med specifikke opgaver, eller over længere forløb, hvor der arbejdes projekt organiseret. Projektarbejde Projektorganiseret arbejde vægtes højt på Pædagoguddannelsen i Horsens. Der tilstræbes en progression mod større grad af problembaseret læring, hvor den studerendes ansvar og selvstændighed kvalificeres og vokser gennem uddannelsen. Projektarbejdsformen anvendes både til interne projekter på seminariet og i prøverne; men er også en vigtig ramme når studerende samarbejder med institutioner og brugere uden for institutionen. Undervisning på hold Undervisning på hold foregår, når det stof, der ønskes formidlet, egner sig til denne foredragende form. Her er der tale om kortere seancer med en højere grad af envejs kommunikation. Typisk efterfulgt af dialog mellem studerende i gruppearbejde. Selvstændigt arbejde En selvstændig indsats er et nødvendigt supplement til den af uddannelsens tilrettelagte undervisning. Den studerende forventes således at kunne arbejde selvstændigt og ansvarligt hen mod kompetencemålene for uddannelsen. Dette foregår støttet af studievejledning og faglig vejledning, der kontinuerligt er til rådighed på uddannelsen. 9. INFORMATION, KOMMUNIKATION OG TEKNOLOGI Gennem uddannelsen skal den studerende erhverve sig grundlæggende kompetencer inden for brugen af IKT, som er relevant for professionen. Målet er, at den studerende kan: anvende til daglig kommunikation i forhold til studiet søge information om studiet på nettet søge information om praktikinstitutioner kritisk søge studierelevant information på internettet kritisk søge studierelevant information i elektroniske databaser anvende tekstbehandling anvende hjemmesider til formidling af egne projekter anvende fagrelateret IKT til eksempelvis æstetisk produktion, dokumentation, databearbejdning, idéudvikling og projektstyring anvende studienet som informations og læringsplatform 38

39 Brugen af IKT indgår som en integreret del af alle uddannelsens fag og projekter. Gennem studiet vil der være tilrettelagt specifikke introduktioner til for eksempel , intranet og litteratursøgning, men ellers forventes det at den studerende selv tager proaktivt ansvar for at opøve de IKT-kompetencer, som er nødvendige for at deltage i studiet og nå de enkelte perioders læringsog kompetencemål. 10. UDVIKLINGSBASERING OG FORSKNINGSTILKNYTNING Undervisningen i uddannelsens fag er tilrettelagt sådan at relevante nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder i det omfang det er muligt integreres i uddannelsen. For at understøtte dette er underviserne organiseret i faggrupper, som er ansvarlige for løbende at holde sig orienterede om forskning og udvikling inden for fagområdet. Som en yderligere faglig fokusering er der en række indsatsområder som udspringer af fagområdegrupperne. Hensigten med indsatsområderne er, at de danner rammen om forskningstilknyttede udviklingsprojekter, som involverer uddannelsens undervisere, praksisfeltet og de studerende. På uddannelsens 4. semester arbejder den studerende med at give sin uddannelse er særlig profil. Et af målene i forhold til arbejdet med profilen er, at den studerende tilegner sig kompetence i at facilitere tværprofessionelle udviklingsprocesser og -projekter. 11. EVALUERING Med henblik på at sikre et optimalt læringsmiljø på Pædagoguddannelsen i Horsens foregår der kontinuerligt evaluering på tre niveauer. På holdniveau evaluerer studerende og undervisere løbende hvorvidt undervisningens tilrettelæggelse, organisatoriske og fysiske rammer understøtter de læringsmål, som de studerende skal nå. Evaluering af hvorvidt de studerende har nået disse læringsmål foregår gennem uddannelsens prøver. På underviserniveau reflekterer underviserne over de studerendes evalueringer. Disse refleksioner kan danne baggrund for justeringer og ændringer af undervisningen og rapporteres videre til Kvalitetsrådet. Kvalitetsrådet består af undervisere, studerende og ledelse. Kvalitetsrådet danner sig overblik over evalueringer fra studerende og undervisere og fastlægger fokusområder og udviklingsinitiativer med henblik på at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen. 39

40 12. INTERNATIONALISERING Pædagoguddannelsen i Horsens ser det at forholde sig til det internationale som en berigelse og en nødvendighed. Vi arbejder på mange fronter for at skabe interkulturelle kompetencer, fordi vi ser det komparative element som en opkvalificering af den almene pædagogiske bevidsthed. I undervisning og projekter tilstræbes det at integrere viden hentet fra kilder i den internationale pædagogiske professionalitet. Der er på institutionen således en mængde tiltag med det internationale som omdrejningspunkt, der søger efter ressourcer og mulighed for gensidig berigelse Praktik i udlandet Studerende kan, når praktiklæreren og uddannelsesleder vurderer det som konstruktivt for dennes udvikling, gennemføre den ene af de lønnede praktikker i udlandet. Som udgangspunkt tilrettelægges praktikforløbet i et samarbejde mellem den studerende, en af de internationale koordinatorer og de praktikinstitutioner og uddannelsesinstitutioner, som Pædagoguddannelsen i Horsens samarbejder med Praktikanter fra udlandet Vi modtager studerende fra udlandet, der gennemfører praktik i danske institutioner. Vi tilstræber at skabe kontakt mellem de internationale og de ordinære studerende med intentionen om at berige studiemiljøet og give mulighed for at opbygge netværk på tværs af grænser. Samtidig ses mødet på tværs af kulturer som en mulighed for styrkelse af de interkulturelle kompetencer Studierejse De studerende gennemfører en obligatorisk studierejse til udlandet eller inden for landets grænser på 4. semester. Studierejsen indgår som en del af den profilering den studerende her arbejder med Studieophold i udlandet Den studerende har, efter at have gennemført første studieår mulighed for at gennemføre et eller flere forløb ved en uddannelsesinstitution i udlandet. For at et forløb skal kunne være meriterende kræves det, at den valgte uddannelsesinstitution og indholdet her har relevans og har et niveau, der svarer til den danske pædagoguddannelse. Forløbet planlægges i samarbejde med en international koordinator, og skal godkendes af uddannelsesleder. 40

41 12.5 International klasse Det tilstræbes årligt at oprette en international klasse på et semester. Her gennemfører danske og udenlandske studerende undervisning og projekter sammen. Undervisningssproget er engelsk. Prøverne aflægges på engelsk Studerende med anden baggrund end dansk Vi ser de studerende med anden baggrund end dansk som en ressource. Vi tilstræber f.eks. via ERFA grupper at profitere af deres kulturelle viden og bevidsthed, og ser deres deltagelse som en mulighed for opkvalificering af såvel medstuderende som undervisere. De studerende der måtte have sproglige problemer støttes, hvis de ønsker det, i Sprogligt værksted Samarbejde med uddannelsesinstitutioner i udlandet Vi har kontinuerlig kontakt med uddannelsesinstitutioner i Europa. Her samarbejdes om udveksling af lærere og studerende samt udveksles ideer om læring og undervisning Undervisere fra andre nationer Vi modtager løbende undervisere fra andre lande, der tilbyder undervisning i deres specialer. Undervisningssproget er engelsk Undervisere fra Horsens der underviser i udlandet Vores lærere underviser løbende ved udenlandske uddannelsesinstitutioner. Formålet er dels videndeling og dels ses opgaverne som en opkvalificering af underviseren i det komparative møde med en anden undervisningskultur og dannelsestradition. 13. DELTAGELSE I UDDANNELSEN 13.1 Mødepligt Den studerende skal deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen i henhold til denne bekendtgørelse. Der er mødepligt til undervisningen såvel på institutionen som i praktikken. 41

42 Dette gælder også deltagelse i studievejledning, ekskursioner og studierejser. Den studerende har dog ikke pligt til at møde på institutionen under arbejdet med bachelorprojektet. Fraværsregistering Ustabilt fremmøde eller sammenhængende fravær af længere varighed skal af de enkelte faglærere drøftes med den studerende. Underviseren og den studerende samarbejder om, hvordan det forsømte indhentes. Der føres kontrol med fremmødet under den enkelte undervisers ansvar. Lister, hvoraf det fremgår, hvilke studerende, der har været fraværende fra undervisningen, afleveres af hver underviser efter en undervisningsperiodes afslutning. Listerne afleveres til studiesekretæren. Fravær Ustabilt fremmøde i undervisningen på uddannelsen skal så tidligt som muligt drøftes med den studerende i studievejledningen med henblik på forbedring af fremmødet. Såfremt den studerendes fremmøde efter de stedfundne drøftelser ikke forbedres, eller hvis drøftelser ikke har kunnet gennemføres, fordi den studerendes fravær har strakt sig over en længere sammenhængende periode, eller fordi fremmødet har været så ustabilt, at de nødvendige aftaler ikke har kunnet effektueres og fraværet efter instituitonens skøn er for stort, skal uddannelsesleder skriftligt indskærpe den studerende, at de givne anvisninger skal følges, og oplyse, at forholdet i modsat fald vil kunne føre til, at den studerende pålægges at gå et uddannelsesår om helt eller delvis (jf. bekendtgørelsens 19, stk. 1). Bortvisning En studerende kan af uddannelsesleder og uddannelseschef bortvises fra uddannelsen, hvis vedkommende trods skriftlig påmindelse og skriftlig advarsel (fremsendt anbefalet) ikke straks har forbedret sit fremmøde (jf. bekendtgørelsens 19, stk. 3). En studerende kan normalt ikke bortvises fra uddannelsen, men alene pålægges at gå dele af uddannelsen om, når fraværet skyldes sygdom, eller i øvrigt uforudsigelige forhold af særlig karakter, der ikke kan tilregnes den studerende. Deltagelse i råd, udvalg og udviklingsarbejde Studerende der som valgte, ordinære medlemmer af De Studerendes Råd lokalt eller i VIA deltager i møder og andre aktiviteter, hvortil de har fået indbydelse, har lov til at forsømme fra undervisningen. Det samme gælder for studerende, der er valgt som ordinære medlemmer i én eller flere af de formelle organer, som eksisterer i VIA (bestyrelser, råd m.v.). Studerende der deltager i forsknings- og udviklingsaktiviteter kan ansøge uddannelseslederen om fritagelse for mødepligt til skemalagt undervisning. Ovenstående viger ikke for, at det er den studerendes eget ansvar at nå målene for de respektive studieforløb. Ved fravær i ovennævnte situationer skal underviserne orienteres forinden. 42

43 14. BEDØMMELSE OG PRØVER 14.1 Generelle bestemmelser om bedømmelse og prøver Uddannelsens prøver tilrettelægges og gennemføres efter de gældende bestemmelser i: Bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger samt Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse og Bekendtgørelse om censorinstitutionen ved visse videregående uddannelser. I uddannelsen indgår interne og eksterne prøver og bedømmelse af praktikperioder. Prøvernes placering i den ordinære uddannelse 1. semester: Bedømmelse af 1. praktikperiode 2. semester: Intern prøve efter 1. studieår 3. semester: Bedømmelse af 1. lønnede praktikperiode 4. semester: Intern prøve i tværprofessionelt element Ekstern eller intern prøve i faget Individ, Institution og Samfund 5. semester: Ekstern eller intern prøve i faget Dansk, Kultur og Kommunikation 6. semester: Bedømmelse af den 2. lønnede praktikperiode 7. semester: Intern prøve i specialisering Ekstern prøve i faget Pædagogik Ekstern prøve i linjefag Ekstern prøve i bachelorprojekt Alle uddannelsens prøver tilrettelægges således, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Bedømmelsen foretages som en helhedsvurdering af prøveprodukt, selvstændig uddybning og eksamination. Prøver er offentlige, og alene eksamenslokalets størrelse kan begrunde en begrænsning i antallet af tilhørere. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen dog således, at det faglige og pædagogfaglige indhold vægtes højest. Eksamenssproget er dansk. Internationale studerende som gennemfører ét eller flere semestre af uddannelsen i Danmark kan dog eksamineres på engelsk. 43

44 Skriftlige produkter Skriftlige prøver, IIS, Pædagogik og BA-projekt afleveres i 2 eksemplarer. Specialiseringsrapporten afleveres i 2 eksemplarer, og petitum afleveres ved prøvens begyndelse i 2 eksemplarer. Den tværprofessionelle opgave på 3. semester afleveres i 1 eksemplar. Skriftlige produkter som afleveres i forbindelse med prøver skal have en forside med: Opgavens titel Navnet på det fag/faglige element der prøves i Den/de studerende(s) navne og studienumre Navn på vejleder/eksaminator Uddannelsesstedets navn, dato og årstal Angivelse af det samlede antal enheder (2400 x det sidetal som er angivet under den enkelte prøve) Meddelelse om bedømmelse af skriftlige opgaver Resultatet af bedømmelsen af en skriftlig opgave meddeles på den studerendes side på studienet. Hvis en prøve bedømmes som ikke bestået sendes der samtidig en mail til den studerende med procedure for omprøve. Mundtlige prøver Til mundtlige prøver kan der medbringes disposition for fremlæggelsen, evt. stikord til støtte for den mundtlige fremlæggelse, illustrative hjælpemidler (diagrammer, modeller, tegninger og lignende) samt produkter udarbejdet i projektet eller undervisningen. Tilmelding, afmelding, syge- og omprøve Når den studerende påbegynder et semester er den studerende automatisk tilmeldt til de prøver som afholdes i semestret. Dog skal der ved prøver hvor der kan arbejdes i grupper forud for prøven, og hvor der tildeles vejleder, afleveres en oversigt over gruppesammensætning og emne for projektet. Afmelding til en prøve skal ske skriftligt til studiekontoret senest 5 hverdage før prøvens afholdelse. Såfremt rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Hvis en studerende på grund af sygdom ikke kan deltage i en prøve, skal der til institutionen efterfølgende indsendes en lægeerklæring som dokumentation for sygdom på eksamensdagen. 44

45 Syge- og omprøve Syge/omprøve afholdes i efterårssemestret i februar/marts, og i forårssemestret i august/september. Prøveproduktet til omprøve. Den studerende kan genaflevere det oprindelige skriftlige prøveprodukt eller omarbejde produktet. Dispensation En studerende kan af helbredsmæssige grunde eller andre særlige årsager søge dispensation fra at gennemføre en prøve under normale omstændigheder. Ansøgning herom indgives med begrundelse og fornøden dokumentation til uddannelsesleder ved semestrets begyndelse. Det er en forudsætning, at der med en dispensation ikke sker en sænkning af prøvernes niveau. Udelukkelse fra en prøve I tilfælde af, at en studerende overtræder almindelige regler for eksamensadfærd, kan uddannelseleder beslutte at udelukke den studerende fra deltagelse i prøven. Uddannelsesleder kan beslutte, at den studerende har brugt én af sine prøvemuligheder. Studerende, som ikke er til stede i prøvelokalet til den på forhånd fastsatte tid, udelukkes fra prøven. Uddannelsesleder kan dog i særlige tilfælde give en studerende, som kommer for sent, adgang til prøven, når forsinkelsen er af mindre omfang og i øvrigt er fyldestgørende begrundet i forhold, der ikke kan tilregnes den studerende. Plagiat Såfremt det konstateres, at en studerende ved direkte afskrift eller på anden vis har forsøgt at udgive andres formuleringer for sine egne, kan uddannelseleder beslutte at udelukke den pågældende fra prøverne. Bedømmelse Ved interne prøver foretages bedømmelsen af én eller flere lærere udpeget af uddannelsesstedet. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator og af én eller flere censorer, som er udpeget af censorinstitutionen. Eksaminatorer udpeges af institutionen, normalt blandt de(n) studerendes undervisere i pågældende prøvefag/faggruppe. Uddannelsesleder forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med reglerne og sørger for, at censorer, undervisere, tilsynsførende og studerende inden prøven gøres bekendt med, hvorledes de skal forholde sig forud for og under prøven i henhold til bestemmelserne herom. Uddannelsesleder sørger for, at censorerne tilsendes uddannelsesbekendtgørelse og studieordning, herunder seminariets bestemmelser om afsluttende prøver. Uddannelsesleder kan indkalde censorer og eksaminatorer til møde inden prøvens afholdelse. 45

46 Aflæggelse af prøver på engelsk For den enkelte studerende kan uddannelsesdele svarende til 60 ECTS-point bedømmes ved prøve afholdt på engelsk, hvis uddannelsesdelene tillige har været udbudt på engelsk. Dispensation Institutionen kan, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra regler i eksamensordningen, der alene er fastsat af institutionen. Klager Klager vedr. prøver skal være skriftlige og begrundede og indleveres til uddannelse-leder senest 14 dage efter at bedømmelsen er bekendtgjort Prøve efter 1. studieår Ved udgangen af 1. studieår afholdes en intern prøve, der sammenfattende skal dokumentere, i hvilken grad den studerende har tilegnet sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt viden om undervisningsfagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver. Prøveform De studerende forbereder sig til prøven gruppevis. Gruppen vælger at arbejde med én ud af tre cases formuleret af underviserteamet. Det tilstræbes, at der dannes grupper på 3-4 studerende. Med udgangspunkt i den valgte case udarbejder gruppen fire problemstillinger én for hvert af de obligatoriske fag (Pædagogik, Dansk, Kultur og Kommunikation og Individ, Institution og Samfund) samt én for den studerendes linjefag. Herudover udarbejder gruppen to handleforslag i forhold til casen én med udgangspunkt i faget Dansk, Kultur og Kommunikation og én med udgangspunkt i den studerendes linjefag. Handleforslagene danner udgangspunkt for fremlæggelsen. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende én af de fire problemstillinger, som danner udgangspunkt for drøftelsen. De resterende problemstillinger kan inddrages i drøftelsen. Prøven består af en fremlæggelse, en drøftelse og en votering. Fremlæggelsen kan foregå i grupper, mens drøftelsen altid er individuel. Ved fremlæggelsen skal der demonstreres eller dokumenteres færdigheder i forhold til de valgte handleforslag. 46

47 Fremlæggelse: 1-2 studerende 10 minutter 3-4 studerende 15 minutter Drøftelse: 20 minutter Votering: 5 minutter Formål Formålet med prøveformen er, at den studerende får mulighed for at vise sin tilegnede viden og færdigheder i en reflekterende og handlingsorienteret sammenhæng med det pædagogiske praksisfelt. Prøvegrundlag Prøvegrundlaget er læringsmålene for 1. og 2. semester, inklusive 1. praktik. Prøven bedømmes efter 7 trinskalaen. Prøven er mundtlig med intern censur Prøve i tværprofessionelt element Prøveform Prøven i det tværprofessionelle element består af to delprøver som begge skal bedømmes som bestået: a) En individuel skriftlig opgave som er udarbejdet af den studerende i tilknytning til den 2. praktikperiode. Opgaven skal omhandle det tværprofessionelle samarbejde. Opgavens omfang er på 5 sider eksl. forside, litteraturliste og bilag. b) En artikel som beskriver særligt innovative tværprofessionelle processer eller projekter som de studerende har beskæftiget sig med i profilperioden på 4. semester. Artiklen kan udarbejdes i en gruppe, og omfanget er 3-5 normalsider. c) Herudover er der en fremlæggelse af gruppens preject. Formål Formålet med prøveformen er, den studerende viser en bred forståelse for tværprofessionelt samarbejde og dokumenterer færdigheder i forhold til forskellige skriftlige genrer (opgave og artikel). 47

48 14.4 Prøve i Individ, Institution og Samfund Prøveform Prøven er skriftlig med udgangspunkt i et opgavesæt udarbejdet af lærerteamet. Opgavesættet indeholder 5 faglige problemfelter der tilsammen dækker fagets bredde. Den studerende udvælger ét af disse faglige problemfelter som danner grundlag for den individuelle opgave. Opgavens omfang er max. 10 normalsider (24000 anslag inkl. mellemrum) ex. forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Prøven udarbejdes på 5 hverdage løbende fra første dag kl til femte dag kl i prøveugen. Prøven bedømmes efter 7 trinskalaen. Prøven er skriftlig med intern eller ekstern censur. Hvis prøven bedømmes med intern censur skal prøven i Dansk, Kultur og Kommunikation for den enkelte studerende bedømmes med ekstern censur og omvendt. Formål Formålet med prøveformen er, at den studerende gennem valget af et fagligt problemfelt får mulighed for at vælge et fokus for sin besvarelse, og at dette belyses på individ-, institutions- og samfundsniveau. Prøvegrundlag Prøvegrundlaget er periodens læringsmål samt kompetencemålene for faget Individ, Institution og Samfund. Tilmelding til prøven Den studerende er ved påbegyndelsen af 4. semester automatisk tilmeldt til prøven. Tidsfrister i forbindelse med prøven, og tidspunkt for opgavens aflevering meddeles til de studerende i forbindelse med start på undervisningsperioden i faget forud for prøven på 4. semester. Prøveresultat Censor og vejleder har 4 uger til at læse opgaverne og resultatet bliver tilgængeligt på Studienet. Omprøve En omprøve tager udgangspunkt i et nyt opgavesæt. 48

49 14.5 Prøve i Dansk, Kultur og Kommunikation Prøveform De studerende arbejder i grupper på 3 5 studerende med et miniprojekt. Gruppen udarbejder et arbejdspapir som afleveres til vejleder. Projektet danner grundlag for den individuelle mundtlige prøve. På prøvedagen afleveres 10 minutter før prøven for den første studerende et petitum, udarbejdet af gruppen, som indeholder: En kort skriftlig formidling af projektets målgruppe, formål, mål, indhold og metoder (projektets hvem, hvorfor, hvad og hvordan) på 1500 anslag inkl. mellemrum. Fire problemstillinger som tager afsæt i det gennemførte projekt, og som tilsammen afspejler bredden i faget Dansk, Kultur og Kommunikation. En litteraturliste med den litteratur som er anvendt i forbindelse med projektet og udarbejdelsen af problemstillingerne. Den studerende trækker umiddelbart forud for prøven én af de fire problemstillinger, som danner udgangspunkt for drøftelsen ved prøven. Fremlæggelse: Drøftelse: Votering: 5 minutter 20 minutter 10 minutter (Forud for prøverne for de studerende i en gruppe afsættes 10 minutter så censor og eksaminator kan læse gruppens petitum.) I fremlæggelsen supplerer den studerende den skriftlige formidling af projektet med en mundtlig præsentation som kan have en æstetisk karakter og hvor der kan inddrages mediepræsentation. Prøven er individuel og bedømmes efter 7 trinskalaen. Hvis prøven i Individ, Institution og Samfund på 4. semester var intern er prøven i Dansk, Kultur og Kommunikation på 5. semester ekstern og omvendt. Formål Formålet med den valgte prøveform er, at den studerende gennem arbejdet med og formidlingen af projektet, får mulighed for at demonstrere færdigheder og viden i faget Dansk, Kultur og Kommunikation. Prøvegrundlaget Prøvegrundlaget er det gennemførte projekt, periodens læringsmål samt kompetencemålene for faget. 49

50 Tilmelding til prøven Den studerende er ved påbegyndelsen af 5. semester automatisk tilmeldt til prøven. Men der afleveres blanket med emne og oversigt over gruppemedlemmer i begyndelsen af fagperiodens 4. uge Prøve i specialisering Prøveform Ved afslutningen af specialiseringsperioden udarbejder de studerende i grupper på 3-5 studerende en rapport. Rapporten er en eksemplarisk generalisering af gruppens samlede erfaringer med de individuelle udviklingsprojekter i relation til læringsmålene for specialiseringsperioden. Rapportens omfang er 5 normalsider pr. studerende. Da rapporten bedømmes individuelt, skal man kunne identificere hver enkelt studerendes eget arbejde i rapporten. Som supplement til rapporten udarbejder hver enkelt studerende en præsentationsportfolio. Kravene til præsentationsportfolioen vil fremgå af studieplanen for specialiseringsperioden. Prøven er digital og bedømmes internt som bestået/ikke-bestået. Det er en forudsætning for at den studerende kan deltage i prøven i specialiseringen på 7. semester, at den studerende i sin portfolio i løbet af 5. og 6. semester har afleveret et antal mindre opgaver. Opgavernes indhold, form og omfang er beskrevet i studieplan for specialiseringsperioden. Formål Formålet med prøveformen er, at den studerende løbende dokumenterer og reflekterer over sit udviklingsprojekt, og efterfølgende afslutter specialiseringen ved at dokumentere erhvervet viden, teori og metode indenfor den valgte specialisering Prøve i Pædagogik Prøveform Prøven er en individuel skriftlig opgave med ekstern censur. Prøven udarbejdes på 5 dage, løbende fra mandag kl. 9 til fredag kl. 14. i prøveugen. Opgavens omfang er maksimalt 10 normalsider til besvarelse og konklusion eksklusive udenværker (se neden for). I det prøveforberedende undervisningsforløb udarbejder den studerende to begrundede emner og problemstillinger, der tilsammen tilgodeser fagets bredde defineret ved periodens læringsmål, fagets kompetencemål og uddannelsens mål. Omfanget af ét emne og en problemstilling er maksimalt én normalside (2400 enheder). De to emner afleveres på studiekontoret sidste undervisningsdag inden prøveugen. 50

51 Emnerne skal indeholde: Forside med navn, studienummer, klasse, prøvenavn, afleveringsdato og emne-nummer Emne Emnebegrundelse Problemstilling Ved prøveperioden start afgøres det ved lodtrækning hvilket emne den studerende skriver opgave om. Resultatet af lodtrækningen mailes til alle, der er tilmeldt prøven. Det afleverede produkt skal indeholde: Forside (med navn, studienummer, klasse, prøvenavn, afleveringsdato) Indholdsfortegnelse Emne, emnebegrundelse og problemstilling (1 normalside) Besvarelse Konklusion (Besvarelse og konklusion fylder max 10 normalsider) Litteraturliste Bilag: Det ikke-udtrukne emne, emnebegrundelse og problemstilling(er) Bedømmelse Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Formål Formålet med prøveformen er, at give bedømmelsesgrundlag med fyldestgørende bredde i forhold til periodens læringsmål, fagområdets kompetencemål, og uddannelsens mål. Prøvegrundlag Prøvegrundlaget er periodens læringsmål samt fagets kompetencemål. Tilmelding til prøven Den studerende er med påbegyndelsen af 7. semester automatisk tilmeldt prøven. Prøveresultat Censor og vejleder har 4 uger (eksklusiv ferie og helligdage) til at læse opgaverne og resultatet bliver tilgængeligt på Studienet. 51

52 14.8 Prøve i linjefag Prøveform De studerende arbejder i grupper på 3 5 studerende med et afgrænset projekt inden for linjefaget. Projektet indeholder en praktisk del, som afvikles med en valgt målgruppe, hvor der demonstreres kompetence i at planlægge, udføre og evaluere pædagogiske processer i linjefaget. Fremlæggelsen ved prøven tager udgangspunkt i det pædagogiske forløb og den studerende skal dokumentere relevante kundskaber og færdigheder i forhold til linjefagets kompetencemål. Drøftelsen tager udgangspunkt i fremlæggelsen og i den udtrukne problemstilling. Prøvens tilrettelæggelse Ved prøvens begyndelse afleverer den studerende følgende: Et antal problemstillinger som tager afsæt i det pædagogiske forløb og som er udarbejdet af gruppen. Der afleveres problemstillinger svarende til antallet af gruppemedlemmer, dog altid 4 problemstillinger. En litteraturliste med den litteratur som er anvendt i forbindelse med det pædagogiske forløb og udarbejdelsen af problemstillingerne. Fremlæggelse Fremlæggelsen foregår i gruppen. Der beregnes 5 minutter pr. gruppemedlem til fremlæggelsen + 5 minutter pr. gruppe. Fremlæggelsen skal relatere til det pædagogiske praksisforløb. Samtidig skal hovedparten af den afsatte tid bruges til at demonstrere færdigheder inden for fagområdet. Drøftelse Den studerende trækker én af de afleverede problemstillinger som danner udgangspunkt for den individuelle prøve. Til drøftelsen beregnes der 20 minutter. Drøftelsen tager sit afsæt i den udtrukne problemstilling samt i fremlæggelsen. Votering og karaktergivning 10 minutter Prøven bedømmes efter 7 trinskalaen, og er med ekstern censur. Bedømmelsesgrundlaget er den studerendes præstation i fremlæggelsen og drøftelsen med udgangspunkt i det fremlagte pædagogiske forløb inden for linjefaget. 52

53 Formål Formålet med den valgte prøveform er, at den studerende gennem arbejdet med det pædagogiske forløb og med fremlæggelsen får mulighed for at demonstrere færdigheder og viden i linjefaget. Prøvegrundlaget Prøvegrundlaget er det gennemførte forløb, periodens læringsmål samt kompetencemålene for linjefaget. Tilmelding til prøven Den studerende er ved påbegyndelsen af 7. semester automatisk tilmeldt til prøven. Men der afleveres blanket med emne og oversigt over gruppemedlemmer i begyndelsen af fagperiodens 2. uge. Særligt for UMD Den studerende arbejder dels med sit eget udtryk dels med at give nogle brugere mulighed for at udtrykke sig. Projektet er centreret om det, at give brugerne mulighed for at udtrykke sig inden for det musiske og det dramamæssige felt. De studerende afgør selv vægtningen heraf, men begge aspekter skal indgå. Gruppen forbereder et æstetisk udtryk, som præsenteres ved fremlæggelsen, hvori fagets forskellige håndværksmæssige aspekter indgår. Det skal tilstræbes, at alle i gruppen deltager i samme grad og omfang. Dog er det op til den enkelte i gruppen selv at vælge vægtningen imellem det musiske og dramamæssige udtryk. Særligt for VNT Den studerende kan ved prøven medbringe udvalgte eksempler på produkter eller dokumentation af processer som er udarbejdet/gennemført i løbet af uddannelsen Prøve i bachelorprojekt Prøveform Før den studerende kan afslutte bachelorprojektet skal alle øvrige prøver være bestået og praktikkerne skal være godkendt. I bachelorprojektet behandles en selvvalgt problemstilling, der er relevant i forhold til professionsområdet, og som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. I projektet skal den studerende demonstrere kendskab til videnskabelig teori og metode og skal inddrage undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis, eventuelt fra praktikuddannelsen. 53

54 Bachelorprojektet skal være skriftligt og kan udarbejdes i en gruppe på op til 4 studerende. Er projektet udarbejdet af en gruppe skal hver enkelt studerende i gruppen identificere sit eget arbejde, der herefter indgår i bedømmelsesgrundlaget. Bachelorprojektet bedømmes ved en ekstern mundtlig prøve i slutningen af 7. semester. Der gives en samlet karakter på grundlag af en vurdering af projektet og den mundtlige præstation ved prøven. Prøvens tilrettelæggelse I begyndelsen af 7. semester er der en optakt til BA-projektet hvor de studerende udarbejder og afleverer foreløbigt emne for projektet, samt en oversigt over gruppemedlemmer hvis projektet udarbejdes af en gruppe. Vejlederen godkender det endelige emne og den endelige problemstilling senest 10 hverdage efter bachelorprojektperiodens begyndelse. Emne og problemstilling afleveres på en særlig blanket med vejlederens underskrift på studiekontoret. Det færdige bachelorprojekt afleveres i 2 eksemplarer kl fem hverdage før bachelorprojektprøvernes første prøvedag. Det skriftlige produkt er normalsider. Forud for afleveringen skal de studerende registrere og oploade hele produktet i UC Viden (gerne i flere filer). Når projektet afleveres skal der samtidig afleveres en udskrift af kvittering for registreringen i UC Viden. Som første side i BA-projektet indsættes et resumé, der kort beskriver opgavens emne, problemstilling samt kort redegør for resultatet. Max 100 ord. Abstractet skal være det samme som indskrives i UC Viden ved registreringen. Den mundtlige prøve Bachelorprojektprøven er individuel og har en prøvetid på 45 min. og består af fremlæggelsen, drøftelsen og bedømmelsen. Studerende i samme projektgruppe har ikke ret til at overvære hinandens prøver. Den studerende råder over indtil 10 min. af den samlede prøvetid til fremlæggelse. Den øvrige del af tiden benyttes af eksaminator og censor til en faglig drøftelse med den studerende med udgangspunkt i bachelorproduktet. Drøftelsen ledes af eksaminator, der sædvanligvis er vejlederen. De sidste 10 minutter af prøvetiden er afsat til votering. Der gives en samlet karakter på grundlag af en vurdering af projektet og den mundtlige præstation ved prøven i forhold til målet for bachelorprojektet som er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig: 1) særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt og 54

55 2) færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data samt færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser. Vejledning Vejlederen giver den studerende teknisk og metodisk vejledning i forbindelse med problem- og målformulering og den endelige udformning af bachelorprojektet. Vejlederen vejleder vedrørende arbejdsplanlægning, metodevalg, disponering af arbejdet m.v., samt rådgiver og vejleder efter gruppens behov med hensyn til gruppesamarbejdet. Udarbejdelse af bachelorprojektets færdige produkt er alene den studerendes ansvar. Vejleder og undervisere må derfor under den studerendes arbejde med bachelorprojektet kun gøre sig bekendt med produktet i det begrænsede omfang, som er nødvendigt for at løse opgaven som vejleder eller underviser. Omprøve Studerende, der får 00 eller derunder i bachelorprojektet, har ret til at forelægge projektet til bedømmelse på ny én gang, der kan evt. foretages ændringer i det skriftlige produkt. Ved efterfølgende omprøve udarbejdes et nyt projekt. Sygeprøve Hvis en studerende på grund af sygdom ikke har kunnet deltage i prøven fastlægger uddannelsesinstitutionen en ny prøvetid, så vidt muligt i samme eksamenstermin Bedømmelse af praktikperioder Senest tre uger før afslutningen af hver praktikperiode afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokument, en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes. Er praktikstedet betænkelig ved at indstille den studerendes praktikperiode til godkendelse, skal den studerende have mulighed for inden for en frist af 1 uge skriftligt at kommentere praktikstedets indstilling. Uddannelsesinstitutionen afholder et møde mellem den studerende, praktikstedet og en af uddannelsesinstitutionens praktikmedarbejdere. På grundlag af samtalen ved mødet, der tager udgangspunkt i praktikstedets indstilling og den studerendes evt. kommentarer, afgiver praktikstedets og uddannelsesinstitutionens medarbejdere inden for en frist af 1 uge hver en skriftlig indstilling om, hvorvidt praktikperioden kan godkendes. Den studerende skal have mulighed for inden for en frist af 1 uge skriftligt at kommentere indstillingerne. Uddannelsesinstitutionen træffer på grundlag af den eller de afgivne indstillinger og den studerendes eventuelle kommentarer, afgørelse om, hvorvidt praktikperioden skal bedømmes til Godkendt eller Ikke godkendt. 55

56 En studerende, hvis praktikperiode bedømmes til Ikke godkendt, kan ikke fortsætte på uddannelsens næste trin, men har ret til at gå perioden om én gang. Afbrydes en studerendes praktikperiode, efter at mindst halvdelen af perioden er forløbet, skal praktikstedet afgive en udtalelse om, hvorvidt der er tilstrækkeligt grundlag for, at perioden kan vurderes. I givet fald afgives en indstilling om vurdering af praktikken, der herefter behandles efter de ovenstående regler. Er mindst halvdelen af perioden tilbage, og uddannelsesinstitutionen kan anvise et andet praktiksted, hvor praktikuddannelsen umiddelbart kan fortsætte, kan den studerende genoptage praktikuddannelsen og få den bedømt. 15. OVERGANGSREGLER OG MERIT Beståede uddannelseselementer ved en uddannelsesinstitution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de øvrige institutioner, der udbyder uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. 16. STUDIEVEJLEDNING OG FAGLIG VEJLEDNING 16.1 Studievejledning Studievejledningens opgave er ud fra uddannelsens mål og indhold at give et overblik over uddannelsens og undervisningens tilrettelæggelse, og at give den studerende støtte til at arbejde selvstændigt og dybtegående, alene og sammen med andre. På Pædagoguddannelsen i Horsens lægger vi desuden vægt på, at den studerendes engagement, medansvar og indflydelse fremmes gennem studievejledningen. I studievejledningen orienterer, vejleder og rådgiver studievejlederen den studerende om studiets vilkår, opbygning og muligheder, således at hver enkelt studerende får mulighed for at opnå en faglig og personlig sammenhæng i sin uddannelse. Studievejledningen har vi tilrettelagt dels som individuel vejledning, dels som studievejledning på hold. I studievejledningen gennemgår og drøfter studievejlederen uddannelsens lovgrundlag, seminariets studieordning og studieplan. I den individuelle studievejledning drøfter studievejlederen og den studerende den enkeltes studieforløb, - herunder fremmøde og studieegnethed. 56

57 16.2 Faglig vejledning Den studerende har ret til at modtage faglig vejledning fra underviserne. Ved faglig vejledning forstår vi underviserens kommentarer til og vurdering af den studerendes faglige viden, færdigheder, niveau og omfang i forbindelse hermed. Den faglige vejledning foregår gennem hele uddannelsesforløbet Uddannelsesguider En forudsætning for en god uddannelse er, at man uanset baggrund føler sig velkommen som del af et fællesskab. Vi har derfor på Pædagoguddannelsen i Horsens ansat studerende som uddannelsesguider for medstuderende. Uddannelsesguidernes opgave er at supplere og berige teamet af undervisere og administrative medarbejdere i arbejdet med at skabe et godt studiemiljø. Uddannelsesguiden møder medstuderende med et perspektiv, en erfaring og et sprog, som skaber dialog og tillid. Uddannelsesguider optræder som repræsentanter og rollemodeller for uddannelsen ved uddannelsesmesser o. lign. 17. UDDANNELSENS SÆRLIGE FORHOLD 17.1 Fritagelse og dispensation Uddannelsesinstitutionen kan, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. Ansøgning om dispensation skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives til uddannelsesleder. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge et særligt studieforløb eller fritage en studerende for dele af fag eller faglige elementer, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke kan gennemføre uddannelsen, herunder prøveaflæggelsen, på normal måde eller i fuldt omfang. Er uddannelsen gennemført i et reduceret omfang skal det fremgå af eksamensbeviset Orlov Der kan gives orlov fra uddannelsen jf. kap. 7 i gældende bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov efter skriftlig og begrundet ansøgning til seminariets uddannelsesleder. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen og prøver inden for den uddannelse, hvorfra den studerende har orlov. Orlov skal meddeles studerende, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste samt studerende, der ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed for FN-tjeneste m.v. 57

58 Der gives kun i ganske særlige tilfælde orlov til studerende som ikke har bestået prøven efter 1. studieår. Dette gælder dog ikke orlov begrundet i barsel, adoption eller militærtjeneste. For at få bevilget orlov skal den studerende indgive en begrundet ansøgning med henvisning til tvingende forhold af studiemæssige, familiemæssige eller personlige forhold, der gør det vanskeligt eller umuligt umiddelbart at fortsætte det igangværende studieforløb. I ansøgningen angives tidspunkter for orlovens start og for genoptagelsen af studiet. Orlov gives fra semesterstart til semesterstart, medmindre ganske særlige omstændigheder kan begrunde en anden placering. Orlov bevilges normalt for ét semester. Der kan maksimalt gives orlov i to semestre. Uddannelsesleder kan dog i særlige tilfælde tillade at en studerende ekstraordinært bevilges orlov i yderligere ét semester. Ansøgning om orlov skal for at kunne imødekommes være indgivet i god tid før starten af et nyt semester. Studerende har ikke ret til at afbryde uddannelsen før ansøgning om orlov er behandlet og der er givet skriftligt svar på ansøgningen Overflytning Ansøgning om overflytning skal indgives på en særlig blanket som afleveres til studieadministrationen på den afgivende uddannelsesinstitution, som attesterer og videresender til den søgte uddannelsesinstitution. Overflytningen forudsætter at der er en ledig studieplads på den søgte uddannelsesinstitution. Overflytning kan, medmindre der foreligger særlige forhold, tidligst foretages, når den studerende har bestået prøven efter 1. studieår Klageadgang Klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionen skal være skriftlige og indgives til uddannelsesleder. Uddannelsesinstitutionen skal, når den træffer afgørelser efter denne bekendtgørelse, iagttage principperne om god forvaltningsskik. Uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klager over prøver og eksamen behandles efter reglerne i prøvebekendtgørelsen. 58

59 17.5 Bortvisning En studerende kan bortvises fra uddannelsesinstitutionen i en periode og i gentagelsestilfælde samt i meget grove tilfælde bortvises helt, hvis den studerende trods skriftlig advarsel: 1) groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende eller uddannelsesinstitutionens medarbejdere eller samarbejdspartnere, 2) på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholmisbrug eller lignende frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik. En studerende kan i øvrigt bortvises fra uddannelsesinstitutionen, hvis den studerende har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforeneligt med, at den studerende fortsætter uddannelsen på uddannelsesinstitutionen. 59

60 BILAG 1: Mål for læringsudbytte (Bilag 10 til bekendtgørelsen om pædagoguddannelsen ) Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Mål for læringsudbytte omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor som pædagog skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede har viden om 1) relationsdannelse i forhold til børn, unge og voksne brugergruppers forskellige sammensætning og forudsætninger, 2) forudsætninger for og udvikling af samfundsmæssige mål, værdier og lovgivning, 3) forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for pædagogisk praksis, 4) relevante teorier og metoder inden for den pædagogiske profession. Herunder de fag og faglige elementer, der indgår i uddannelsen, 5) pædagogisk didaktik; sammenhænge mellem pædagogiske mål og aktiviteter ud fra børn, unge og voksne brugergruppers forudsætninger, 6) betingelser og vilkår for samarbejde med andre faggrupper om tværprofessionelle opgaveløsninger og 7) anvendelse af videnskabelige arbejdsformer i relation til professionsudvikling. En professionsbachelor som pædagog skal kunne forstå og kunne reflektere over 1) relationsdannelse og samarbejde med forældre og pårørende, 2) de samfundsmæssige mål og værdier som formidles gennem pædagogisk praksis, 3) sammenhænge mellem pædagogisk teori og metode og pædagogisk praksis, 4) hvordan teori kan udfordre, perspektivere og inspirere til konkret praksis i pædagogiske udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, 5) pædagogiske organisationer som organisationer og deres placering og opgaver i velfærdssamfundet, 6) evaluering, dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis og 7) pædagogisk praksis i et komparativt, internationalt og interkulturelt perspektiv. 60

61 Færdigheder Den uddannede skal kunne 1) skabe inkluderende fællesskaber og tilrettelægge pædagogisk praksis med udgangspunkt i det enkelte barn, unge og voksne brugers særlige behov, 2) tilrettelægge og gennemføre samarbejde med forældre og pårørende, 3) formidle samfundsmæssige mål og værdier med brug af et bredt spekter af udtryks-, samværs- og kommunikationsformer, 4) skabe muligheder for børn, unge og voksne brugeres trivsel, udvikling og læring, 5) planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter og processer, der er udviklende, lærende og stimulerende for brugernes liv og adfærd, 6) reflektere kritisk samt inddrage viden og forskning i konkret pædagogisk praksis rettet mod børn, unge og voksne brugere, 7) medvirke aktivt til professionens udvikling: tage initiativ til, tilrettelægge og gennemføre evaluering, dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis, 8) analysere, forstå og anvende resultater af pædagogiske læreplaner, dokumentation af pædagogisk praksis samt test og andre former for evaluering i pædagogisk praksis, 9) identificere og anvende pædagogiske metoder og redskaber i tværprofessionel opgaveløsning, samt skelne mellem og integrere forskellige professioners bidrag til tværprofessionel opgaveløsning, 10) observere, analysere og vurdere muligheder og begrænsninger for egen og andres pædagogiske praksis og 11) formidle og begrunde pædagogisk praksis mundtligt såvel som skriftligt til forældre, pårørende, kolleger og det omgivende samfund herunder analysere og vurdere egen rolle i det pædagogiske arbejde. Kompetencer Den uddannede kan 1) håndtere komplekse situationer og udfordringer i pædagogiske lærings-, udviklings- og omsorgsopgaver, 2) arbejde med børn, unge og voksne brugeres motivation, engagement og kreativitet ved innovativt at udnytte de muligheder, der er til rådighed, 3) kommunikere komplekse problemstillinger med respekt for og under hensyn til modtagerens forudsætninger, 4) identificere relevansen af pædagogiske teorier og metoder samt inddrage relevante aktører når det er påkrævet i pædagogiske lærings-, udviklings- og omsorgsopgaver, 61

62 5) revurdere og justere igangsatte pædagogiske aktiviteter og processer, 6) indgå i samarbejde med kolleger, forældre samt andre aktører og professioner om pædagogiske temaer og problemstillinger, 7) indgå i sammenhænge, hvor der udføres kvalitets- og udviklingsprojekter af relevans for den pædagogiske profession, 8) medvirke til udvikling af pædagogiske organisationers alsidige og demokratiske virksomhed, 9) tilrettelægge pædagogisk lærings-, udviklings- og omsorgsopgaver alene og i samarbejde med andre, 10) selvstændigt identificere professionsetiske dilemmaer og argumentere professionelt for egen stillingtagen og handlemåde, 11) selvstændigt identificere tværprofessionelle udfordringer og argumentere professionelt for mulige løsningsmodeller og 12) identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen alene og i samarbejde med andre samt indgå i relevant efter- og videreuddannelse. 62

63 BILAG 2: Klager i forhold til eksamen Der kan i henhold til Eksamensbekendtgørelsen 1 klages over et af følgende forhold: Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgave og i forhold til uddannelsens mål og krav Prøveforløbet Bedømmelsen Klagen skal være skriftlig og begrundet, og indgives individuelt af den studerende senest 2 uger 2 efter, at bedømmelsen er bekendtgjort på sædvanlig måde (kan uddybes af den enkelte uddannelse). Klagen sendes til uddannelseslederen, som herefter vil håndtere og vurdere klagen. Den studerende har, efter anmodning, krav på at få udleveret en kopi af den stillede opgave og en kopi af opgavebesvarelsen, hvis der er tale om en skriftlig prøve. 3 Som udgangspunkt forelægger uddannelseslederen klagen for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor. Bedømmerne har 2 uger til at komme med en faglig udtalelse til klagerens spørgsmål. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne, og har en frist på 1 uge til at afgive kommentarer. På baggrund af udtalelserne og kommentarerne afgør uddannelseslederen klagen. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet og kan have et af følgende udfald: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver tilbud om ny prøve (omprøve) eller at klageren ikke får medhold i klagen. Bedømmerne skal være enige, hvis uddannelseslederens afgørelse er, at klageren ikke får medhold. 4 Så snart der er truffet en afgørelse, skal den studerende og bedømmerne meddeles herom. Resulterer afgørelsen i ny bedømmelse eller ny prøve, skal den studerende informeres om, at dette kan resultere i en lavere karakter. 5 1 BEK. Nr. 714 af 27/06/2012 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) 2 2 uger svarer til 14 kalenderdage 3 Eksamensbekendtgørelsens 39, stk. 3 4 Eksamensbekendtgørelsens 43, stk. 2 5 Eksamensbekendtgørelsens 43, stk. 3 63

64 Ved ny bedømmelse eller ny prøve Tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve skal accepteres senest 2 uger efter, at meddelelse om afgørelsen er afgivet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden fristens udløb, gennemføres der ikke en ny bedømmelse eller ny prøve. Ny bedømmelse eller ny prøve skal finde sted snarest muligt. Er der udstedt et eksamensbevis, skal uddannelsesinstitutionen inddrage eksamensbeviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt eksamensbevis. 6 Ved ny bedømmelse og ny prøve påsættes nye bedømmere. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller ny prøve, gælder beslutningen alle eksaminander, hvis prøven lider af samme mangel, som den der klages over. Særligt om ny bedømmelse Ved ny bedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med den studerendes bemærkninger hertil samt institutionens henholdsvis styrelsens afgørelse. Bedømmerne meddeler uddannelsesinstitutionen resultatet af den nye bedømmelse vedlagt en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Uddannelsesinstitutionen giver den studerende meddelelse om bedømmelsen og begrundelsen for bedømmelsen. Opgaver stillet af ministeriet Hvis den studerende klager over prøvegrundlaget for opgaver stillet af Styrelsen for Videregående Uddannelse og Uddannelsesstøtte, videresender uddannelsesinstitutionen straks klagen, sammen med institutionens udtalelser til styrelsen. Styrelsen træffer afgørelse om i hvilket omfang, den studerende skal tilbydes omprøve. Anke af afgørelsen Hvis den studerende er uenig i uddannelsesinstitutionens faglige afgørelse, kan denne ankes senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Anken skal være skriftlig og begrundet og sendes til uddannelseslederen, som herefter nedsætter et ankenævn. 6 Eksamensbekendtgørelsens 44, stk. 1 64

65 Særligt om ankenævnet 7 Uddannelseslederen nedsætter et ankenævn hurtigst muligt efter indgivelse af en anke. Der kan nedsættes permanente ankenævn. Uddannelsesinstitutionen afholder udgiften til ankenævn. Nævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende inden for fagområdet. Om udvælgelsen: Censorformanden for Censorkorpset, udpeger de to censorer. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand. Uddannelsesinstitutionen udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse og alle sagens akter være fremsendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder elektronisk, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om skriftlig behandling. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning, og der er stemmelighed, er formandens stemme udslaggivende. Bliver ankenævnet i forbindelse med behandlingen af anke opmærksom på fejl og mangler ved en prøve, orienteres uddannelsesinstitutionen herom, og uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om udbedring af fejl og mangler efter reglerne i eksamensbekendtgørelsens kapitel 9. 8 Ankenævnets afgørelse Ankenævnet træffer afgørelse på baggrund af det materiale, der lå til grund for uddannelsesinstitutionens oprindelige afgørelse. 9 Afgørelsen fra ankenævnet skal være skriftlig og begrundet, og kan resultere i et af følgende udfald: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver tilbud om ny prøve (omprøve) eller at klageren ikke får medhold i klagen. 7 Eksamensbekendtgørelsens 46 8 Eksamensbekendtgørelsens 47 9 Eksamensbekendtgørelsens 48 65

66 Ankenævnets afgørelse meddeles uddannelseslederen snarest muligt. Ved vintereksamen senest 2 måneder og ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at anken er indgivet til lederen. Kan anken ikke behandles inden for fristen, skal uddannelsesinstitutionen meddele klageren herom hurtigst muligt. Meddelelsen skal være begrundet og indeholde oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. Når afgørelsen er truffet, giver uddannelseslederen hurtigst muligt den studerende meddelelse herom, og bedømmerne modtager en kopi af afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve, skal den studerende informeres om, at den nye bedømmelse eller nye prøve kan resultere i en lavere karakter. Ny prøve og Ny bedømmelse sker efter reglerne i afsnittet Ved ny prøve og ny bedømmelse. Ankenævnets faglige afgørelse af sagen kan herefter ikke ankes yderligere. Retlige spørgsmål 10 Den studerende kan altid klage over retlige spørgsmål i afgørelser truffet i klage- og ankesager. Klagen skal indgives senest 2 uger efter afgørelsen er gjort den studerende bekendt. Klagen skal sendes til den uddannelsesleder, som er leder for den pågældende studerendes uddannelse. Uddannelseslederen udfærdiger en udtalelse og sender herefter klagen med udtalelsen til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. 10 Eksamensbekendtgørelsens 50 66

67 BILAG 3: Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Ved eksamenssnyd forstås de tilfælde, hvor en eksaminand under en prøve: skaffer sig uretmæssig hjælp eller giver anden eksaminand hjælp til besvarelse, eller benytter ikke tilladte hjælpemidler 1 Eksaminanden skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. 2 Underskriften kan være digital. Særligt om eksamenssnyd ved plagiering Plagieringen anses for eksamenssnyd, hvis den konstateres i en skriftlig opgavebesvarelse, som den studerende har indleveret til brug under en eksamen, og omfatter følgende situationer: Et skriftligt produkt, som er afleveret til bedømmelse eller er bedømt, f.eks. professionsbachelorprojektet eller en ugeprøve. Et skriftligt produkt, som skal være eller har været en del af eksaminationsgrundlaget til en mundtlig prøve, f.eks. et skriftligt arbejde, der afleveres som forudsætning for indstilling og deltagelse i prøven. Et skriftligt produkt, der er afleveret som forudsætning for indstilling og deltagelse i en prøve. Hvornår foreligger der plagiering? Der foreligger plagiering, når en studerende i en skriftlig opgavebevarelse forsøger at give det indtryk, at vedkommende er ophavsmand til en idé, tekst, opsætning eller lignende, selvom ophavsmanden faktisk er en anden. Nærmere bestemt foreligger der plagiering, hvis en skriftlig opgavebesvarelse helt eller delvist fremtræder som produceret af den eller de studerende selv, selv om opgavebesvarelsen: 1) omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, herunder evt. sidetal eller lignende (afskrift). Jævnfør uddannelsens retningslinjer for udarbejdelse af skriftlige opgaver, nogle steder kaldet redaktionelle retningslinjer. 1 Jf. Bek. Nr. 714 af 27/06/2012 (eksamensbekendtgørelsen) 18, stk. 1 2 Jf. eksamensbekendtgørelsen 18, stk. 6 67

68 2) omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk (parafrasering m.v.), eller 3) omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis (anden plagiering), 4) genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte eller publicerede arbejder uden iagttagelse af de ovenstående bestemmelser i nr. 1 og 3. Særligt om forstyrrende adfærd ved afvikling af prøver Uddannelsesinstitutionen har beføjelser til at bortvise en eksaminand fra en prøve, hvis eksaminanden udviser forstyrrende adfærd, fx hvis eksaminanden udviser støjende adfærd eller bryder uddannelsesinstitutionens ordensregler under eksamen. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. 3 Eksamenstilsynet indberetter hændelsen til uddannelseslederen. Indberetningen skal ske straks og uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter de oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Omkring sanktioner for forstyrrende adfærd, henvises til afsnit om sanktioner. Procedurer og sanktioner ved eksamenssnyd og forstyrrende adfærd Procedurer Hvem er forpligtet på at indberette? Alle 4, der får formodning om eksamenssnyd, er forpligtet til at følge op på mistanken og hvis formodningen opretholdes at indberette sagen til uddannelseslederen. 3 Jf. eksamensbekendtgørelsen 18, stk. 3 4 Alle er i denne forbindelse, studieadministration, herunder eksamensvagter, Vejleder/eksaminator, øvrige undervisere, ledelse, bibliotekar, censor og medstuderende 68

69 Indberetning Bestyrkes formodningen om eksamenssnyd, skal eksaminator og/eller censor indberette sagen skriftligt til uddannelseslederen for den pågældende uddannelse. 5 Eksaminator og/eller censor underretter samtidig den studerende om, at sagen er indberettet til uddannelseslederen. Hvis der ikke på indberetningstidspunktet allerede er meddelt en bedømmelse, foretages der ingen bedømmelse, og der noteres Ikke afleveret på karakterlisten. Uddannelseslederen Når uddannelseslederen modtager en indberetning om eksamenssnyd, skal han/hun beslutte enten at afvise sagen eller at fortsætte sagsbehandlingen. Hvis uddannelseslederen beslutter at fortsætte sagsbehandlingen, sørger han/hun dels for at indhente eventuelt manglende dokumentation og dels for at indkalde den studerende til en samtale, hvor den studerende har mulighed for at forholde sig til indberetningen. Indkaldelsen bilægges kopi af indberetningen og skal indeholde oplysning om, at samtalen vedrører en formodning om eksamenssnyd og om, at den studerende har ret til at møde med en bisidder ved samtalen. Bisidder kan under samtalen rådgive den studerende, men må ikke deltage i samtalen. Er det ikke muligt at afholde en sådan aftale, anvendes i stedet skriftlig kommunikation. Afvises sagen af uddannelseslederen, foretages bedømmelse på almindelig vis, hvis der ikke allerede er foretaget en bedømmelse. Sanktioner På baggrund af indberetningen og samtalen træffer uddannelseslederen beslutning om, hvorvidt der er tale om eksamenssnyd samt om hvilken form for sanktion, der er aktuel over for den studerende. Uddannelseslederen kan kun træffe beslutning om sanktion, hvis der efter hans/hendes opfattelse uden for enhver rimelig tvivl er tale om eksamenssnyd. Forholdet indberettes til uddannelseschefen, hvis og kun hvis forholdet er så groft, at det vurderes at burde føre til en bortvisning fra uddannelsesinstitutionen. I alle øvrige tilfælde træffer uddannelseslederen selv afgørelse i sagen. Den endelige beslutning meddeles skriftligt til den studerende med kopi til indberetteren og studievejlederen samt lægges i den studerendes studiemappe. 5 Jf. eksamensbekendtgørelsens 18, stk. 2 69

70 Sanktionsformer Såfremt det findes bevist, at der er tale om eksamenssnyd, anvendes én eller flere af følgende sanktioner: Advarsel Tildeling af en skriftlig eller mundtlig advarsel mod overtrædelser af reglerne. Bortvisning fra en skriftlig eksamen med tilstedeværelse på uddannelsesinstitutionen hvis eksamensreglerne findes overtrådt. 6 Det indebærer, at den studerende registreres som udeblevet fra den pågældende eksamen. Annullering af en skriftlig opgave Annulleringen omfatter den skriftlige opgave, hvorved der er konstateret eksamenssnyd. Annulleringen kan ske, uanset om der allerede er meddelt en bedømmelse. Den studerende noteres for at have brugt ét eksamensforsøg. 7 En gentaget udfærdigelse af en opgave med uretmæssig hjælp eller ikke tilladte hjælpemidler vil medføre permanent bortvisning fra den pågældende uddannelse. Bortvisning fra uddannelsen Hvis forholdet udgør en grov eller gentagen eksamenssnyd, bortvises den studerende fra uddannelsesinstitutionen. Bortvisningen kan være tidsbegrænset eller permanent. 8 Bortvisningen indebærer, at den studerende i bortvisningsperioden er udelukket fra alle aktiviteter i VIA University College, herunder al deltagelse i undervisning og eksaminer. Ved en tidsbegrænset bortvisning registreres den studerende som havende orlov i bortvisningsperioden. Efter bortvisningsperioden genoptages den studerende automatisk som studerende ved den pågældende uddannelse i VIA. Udover ovennævnte sanktioner kan det komme på tale at foretage politianmeldelse, hvis der er tale om civilretslige forhold. 6 Jf. eksamensbekendtgørelsens 18, stk. 2, 2. pkt. 7 Jf. eksamensbekendtgørelsens 18, stk. 5 8 Jf. eksamensbekendtgørelsens 18, stk. 4 70

71 71

72 KONTAKT VIA University College Pædagoguddannelsen i Horsens Chr. M. Østergaardsvej Horsens Tlf VIA PSH ordrenr januar 2013 lip