Solenergianlæg i Favrskov Kommune

Transkript

1 Solenergianlæg i Favrskov Kommune Administrationsgrundlag Oktober 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 SOLENERGIANLÆG GENERELT... 4 Generelle retningslinjer... 5 Byggetilladelse...6 Byggetilladelse til solenergianlæg opsat på bebyggelse... 6 Byggetilladelse til solenergianlæg på terræn...6 Landzonetilladelse...6 Landzonetilladelse til solenergianlæg på terræn...6 Landzonetilladelse til solenergianlæg på bebyggelse... 7 Fredet eller bevaringsværdig bygning... 7 Anden lovgivning... 7 Kommuneplanlægning...8 Udformning af nye lokalplanbestemmelser...9 STORE SOLENERGIANLÆG... 9 Lokalplanpligt for større solenergianlæg...9 Landzonelokalplaner og bonus-lokalplaner Solenergianlæg i OSD og indvindingsoplande Fotos: Mogens Kjeldsen (forsidefoto) Colourbox.dk 2

3 INDLEDNING Med udgangspunkt i Naturstyrelsens vejledende udtalelse om solenergianlæg, juni 2013 har Teknik og Kultur udarbejdet et internt administrationsgrundlag for etablering af solenergianlæg i Favrskov Kommune. Administrationsgrundlaget skal bruges ved behandling af ansøgninger vedrørende solenergianlæg i Favrskov Kommune. Generelt er det forvaltningen, der træffer afgørelse i sager om nye solenergianlæg. Dog skal ansøgninger om større anlæg på terræn forelægges Teknik- og Miljøudvalget. Større sager og sager, hvorom der er tvivl om afgørelsen, forelægges ligeledes Teknik- og Miljøudvalget. Det er ikke muligt at lægge en fast størrelsesgrænse, men udgangspunktet er, at anlæg på terræn, som dækker et areal på 1,0 ha eller mere behandles som et større anlæg. Et større anlæg vil altid være lokalplanpligtigt. Andre solenergianlæg vil kunne etableres på grundlag af byggetilladelse og evt. landzonetilladelse. 3

4 SOLENERGIANLÆG GENERELT Solenergianlæg er en fællesbetegnelse for alle typer anlæg, der udnytter sollys til strøm- og/eller varmeproduktion. Anlæggene består oftest af en reflekterende glasplade i en mørk farve. Pladerne fås i varierende størrelse, der sammensættes og monteres på et metalstativ. Særligt overfladen gør anlægget synligt fra omgivelserne. Typisk reduceres effekten jo mindre glansfuld overfladen er. For at opnå en optimal produktion skal et solenergianlæg have størst mulig eksponering for solen. I Danmark vil dette gælde solenergianlæg opsat med en hældning på ca. 43 grader med retning mod syd. Der sker en vedvarende udvikling af solpaneler, både med hensyn til opbygning, materiale, farve og energikapacitet. Ved behandling af ansøgninger tillægges det stor betydning, at anlægget har begrænset påvirkning på bygninger og landskab. Ved et bevidst materialevalg af solpaneler, rammer og opsætningsmåde er det muligt at sikre dette. Som eksempel vurderes solenergianlæg med mørke rammer omkring mørke solpaneler af fremstå mindre synlige end tilsvarende solpaneler med lyse aluminiumsrammer. 4

5 Generelle retningslinjer 1. Solcelleanlæg skal som hovedregel placeres på eller i direkte tilknytning til bygningsanlæg eller tekniske anlæg. 2. Tilladelse til placering på bar mark kan ske på baggrund af en konkret vurdering. 3. Vurderinger som indgår i behandlingen af den enkelte ansøgning: - Tilknytning til bebyggelse - Landskabelige forhold og beskyttelsesinteresser - Påvirkning af det visuelle miljø - Sikkerhed - Afstand og samspil med andre tekniske anlæg - Anlæggets samlede udtryk, ensartethed og harmoni - Opsætningsmønster 4. Hele anlægget skal fjernes, når det tages ud af drift. 5. Store anlæg vil som udgangspunkt være anlæg på terræn, der dækker mere end 1,0 HA. Disse har en væsentlig indflydelse på det omgivende miljø, og vil ofte udløse lokalplanpligt. Tilsvarende kan store anlæg på bygninger udløse lokalplanpligt og krav om VVM-screening. Grænsen for lokalplanpligt er individuel og vil afhænge af landskabet og øvrig planlægning for det aktuelle område. 6. Etablering af solenergianlæg til forsyning af enkelthusstande kan som udgangspunkt ske alene på grundlag af byggetilladelse og landzonetilladelse. 7. Solenergianlæg, der placeres på en eksisterende tagflade uden at være vinklet fra tagfladen, kan opføres uden byggetilladelse, med mindre en gældende lokalplan forhindrer anlægget. Dog kræver anlæg på bygninger opført som erhvervs- og etagebebyggelse altid byggetilladelse. 8. Solenergianlæg, der placeres på stativ eller vinklingsbeslag på eksisterende tagflade og således vinklet fra tagfladen, kræver byggetilladelse. 9. I byzone vil der som udgangspunkt ikke kunne meddeles tilladelse til solenergianlæg på terræn. Der kan dog på baggrund af konkrete ansøgninger meddeles tilladelse til solenergianlæg på terræn, såfremt Favrskov Kommune vurderer, at anlægget vil harmonere med øvrig planlægning og beskyttelsesinteresser. 5

6 Byggetilladelse Byggetilladelse til solenergianlæg opsat på bebyggelse Det er vigtigt, at solenergianlægget anbringes og fastgøres, så konstruktionen er sikkerhedsmæssigt forsvarlig, og sådan at underliggende konstruktioner kan bære anlægget. Gældende lokalplan skal altid overholdes, uafhængigt af om der skal meddeles byggetilladelse til anlægget. Solenergianlæg skal altid udføres i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser. Byggetilladelse til solenergianlæg på terræn Solenergianlæg, der placeres på terræn eller på en ny konstruktion til formålet, kræver byggetilladelse. Mindre anlæg kan dog konkret vurderes ikke at kræve byggetilladelse. Der kan ikke sættes en fast grænse for, hvad der er et mindre anlæg, og vurderingen foretages i de konkrete sager. Det skal blandet andet vurderes, om der ved placering af anlægget er taget højde for hensynet til naboer, og om der etableres skærmende beplantning. Ansøgning om placering af fælles solenergianlæg på lokalplanlagte fælles friarealer vil ikke blive imødekommet, medmindre det klart fremgår af lokalplanen, at tekniske anlæg til fælles forsyning kan tillades etableret indenfor det fælles friareal. Landzonetilladelse I landzone må der efter planlovens 35, stk. 1, som udgangspunkt ikke foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer uden en landzonetilladelse. Der kan stilles krav om, at ansøgningsmaterialet suppleres med visualiseringer af det ansøgte projekt fra bestemte standpunkter. Planlovens indeholder en række undtagelser fra forbuddet. Ved solenergianlæg i landzone, skal det derfor konkret vurderes, om der skal meddeles landzonetilladelse til det konkrete anlæg. Landzonetilladelse til solenergianlæg på terræn Solenergianlæg skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, hvilket som udgangspunkt vil sige omkring 20 meter. I nogle tilfælde kan en større afstand også betragtes som værende i tilknytning til bebyggelsen. Det kræver dog at der, efter en konkret vurdering, kan siges at være en visuel sammenhæng mellem bebyggelsen og solenergianlægget. Vurdering af anlæggets tilknytning foretages på baggrund af en besigtigelse af området, hvor det fra overordnede veje og øvrige relevante standpunkter med indsigt til solenergianlægget vurderes, hvordan samspillet vil være mellem solenergianlægget og bebyggelsen. Anlægget må ikke fremstå skæmmende og reflekterende i landskabet. Ved hver konkret ansøgning foretages en vurdering af anlæggets indpasning i landskabet, samtidig med en vurdering af indsigt til anlægget fra naboejendomme samt fra de omkringliggende veje og stier. I vurderingen skal indgå både forsiden, siden og bagsiden af anlægget. Da landskabet i Favrskov Kommune generelt er let bakket, skal det konkret vurderes, hvorfra solenergianlægget har en markant påvirkning. Generelt vil solenergianlæggets påvirkning af landskabet aftage med afstanden til anlægget. Tæt på vil anlægget fremstå som et markant teknisk anlæg, mens det i større afstand blot vil indgå som et synligt element. Denne sammenhæng er dog ikke så umiddelbar for store solenergianlæg på terræn, hvor de store markflader med solenergianlæg også kan have en markant påvirkning af landskabet set fra større afstand. Der kan på baggrund af en konkret vurdering stilles vilkår om etablering af skærmende beplantning, herunder også type af beplantning. 6

7 Landzonetilladelse til solenergianlæg på bebyggelse Begrebet bebyggelse skal forstås som bygninger, mure, faste konstruktioner og anlæg. MYNDIGHEDSKRAV I LANDZONE Solenergianlæg skal som udgangspunkt placeres mindst 2,5 meter fra skel. Solenergianlæg, der placeres på en eksisterende tagflade uden at være vinklet fra tagfladen, kræver ikke landzonetilladelse. Solenergianlæg, der placeres på stativ eller vinkelbeslag på en eksisterende tagflade og således vinklet fra tagfladen, kræver landzonetilladelse. Fredet eller bevaringsværdig bygning Hvis bygningen, hvorpå anlægget skal opsættes, er fredet, kræver det en selvstændig tilladelse fra Kulturstyrelsen, uanset om det også kræver andre tilladelser. Normalt vil det ikke være muligt at opsætte solenergianlæg på en fredet eller bevaringsværdig bygning. Heller ikke på bygninger, der er registreret med en høj bevaringsværdi jf. SAVE, kan der forventes tilladelse til opsætning af solenergianlæg. Ikke byggetilladelse Ikke landzonetilladelse MYNDIGHEDSKRAV I BYZONE Byggetilladelse Landzonetilladelse Byggetilladelse Landzonetilladelse Kommuneplan, evt. VVM Lokalplan og MV Anden lovgivning Foruden plan- og byggelovgivningen er der en række andre regelsæt og love, der har betydning for opsætning af solenergianlæg. Herunder bl.a. regler om afregnings- og ejerformer. Det er ejers ansvar at undersøge, om anden lovgivning er gældende i det konkrete tilfælde. Ikke byggetilladelse Byggetilladelse Evt. lokalplan og MV Byggetilladelse Evt. lokalplan og MV 7

8 Kommuneplanlægning Solenergianlæg er i relation til plan- og byggelovgivningen tekniske anlæg. Planlægning for solenergianlæg skal ses i sammenhæng med kravet om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af tekniske anlæg, jf. planloven 11 a, stk. 1, nr. 15. Planlægning for solenergianlæg kan sidestilles med planlægning for vindmøller for så vidt angår krav om natur- og landskabsmæssig indpasning af store tekniske anlæg, selv om landskabspåvirkningen typisk ikke er så langtrækkende og af en anden karakter end ved opstilling af store vindmøller. I kommuneplanen er der ikke udpeget lokaliteter til store solenergianlæg på terræn. Lokalisering af disse anlæg foretages på baggrund af konkrete ansøgninger og ud fra en helhedsorienteret sagsbehandling. Tilladelsen heraf vil følges af et kommuneplantillæg. Lokalplaners betydning for solenergianlæg Om en lokalplan tillader solenergianlæg vil altid bero på en konkret retlig vurdering og afhænge af formuleringen af lokalplanbestemmelserne. Ved nye solenergianlæg skal der altid tages hensyn til eventuelle naboer, da direkte hjemmel i en lokalplan til solenergianlæg ikke kan tilsidesætte de naboretlige grundsætninger, som sikrer at udnyttelse af en ejendom sker med respekt for andres ejendom. Naboer skal i den sammenhæng opfattes som ejendomme indenfor en geografisk nærhed. Selvom en lokalplan ikke direkte regulerer solenergianlæg, kan den indeholde andre bestemmelser af betydning for, om solenergianlæg kan opsættes eller ej. En lokalplan kan f.eks. indeholde krav om anvendelse af et bestemt tagmateriale eller lignende, typisk forbud mod anvendelse af reflekterende materialer. Solenergianlæg kan betragtes som tagmateriale, og det vil bero på en konkret vurdering af den pågældende bestemmelse og af formålet med lokalplanen, om det specifikke anlæg vil være i strid med en lokalplan. Hvis det vurderes at stride mod en lokalplans bestemmelser, vil opsætning af et solenergianlæg kun kunne finde sted på baggrund af en dispensation fra lokalplanen. Tilsvarende må forventes at gælde, når det drejer sig om bestemmelser om f.eks. facademateriale. Et forbud i en lokalplan mod anvendelse af reflekterende materialer udelukker imidlertid ikke nødvendigvis opsætning af solenergianlæg. Det vil dog altid være ansøger, der skal påvise, at solenergianlægget ikke giver genskinsproblemer. 8

9 Udformning af nye lokalplanbestemmelser Hvis der er et ønske om at fremme solenergianlæg kan det være en fordel ved udarbejdelse af en lokalplan, at lade det klart fremgå af lokalplanbestemmelserne. Detaljeringsgraden afhænger af formålet med den konkrete lokalplan og de hensyn, der ønskes varetaget med planen. Bestemmelser om solenergianlæg kan suppleres med bestemmelser, som sikrer hensynet til naboer, herunder at anlægget har begrænset eller intet genskin eller placeres, så genskin undgås. Ved ønske om at sikre de arkitektoniske hensyn kan der fastsættes bestemmelser om, at solenergianlægget skal integreres i selve bebyggelsen f.eks. ved at være nedfældet i taget eller indbygget i bebyggelsen. Ligeledes kan der fastsættes betingelser om monteringsform, størrelse, farve m.v. Ved fastsættelse af bestemmelser bør der være opmærksomhed omkring de tekniske muligheder og begrænsninger. STORE SOLENERGIANLÆG Det er et statsligt mål at fremme udbygningen af vedvarende energi i Danmark samt at sikre, at denne udvikling sker ud fra en helhedsvurdering, der bevarer og styrker landets natur og landskabelige værdier. Der er i lovgivningen ikke en øvre grænse for, hvor store solenergianlæg kan være. Arealforbruget for et solenergianlæg vurderes typisk at være ca. 1,5 2,5 HA. pr. installeret MW. Solenergianlæg bør derfor i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængige af en placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jf. by- og landzoneprincipperne, hvor det åbne land som udgangspunkt skal sikres friholdt for anden bebyggelse end den, der er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Desuden skal bevarings hensyn til værdifulde landskaber, væsentlige natur- og landskabsressourcer og rekreative arealer indgå i planlægningen. Der kan være konkrete tilfælde, hvor solenergianlæg ikke vil kunne placeres i tilknytning til eksisterende byområder. Kommunen skal i redegørelsen til et planforslag for etablering af solenergianlæg i det åbne land redegøre for placeringen; herunder begrunde hvorfor en placering i tilknytning til eksisterende byområder ikke er mulig i det konkrete tilfælde. Eksempelvis som følge af kystnærhed og/eller konkrete natur- og landskabsudpegninger, fredninger m.v. Udover at begrunde den konkrete placering skal kommunen foretage en afvejning i forhold til de beskyttelseshensyn, som skal varetages i det åbne land. Udgangspunktet er at planlægningen skal sikre, at beskyttelsen ikke svækkes. Solenergianlæg vurderes som udgangspunkt ikke at kunne rummes inden for en række af de særlige beskyttelsesområder, som skal udpeges i kommuneplanen; landskab, naturnetværk, kulturmiljø og geologi m.v. Solenergianlæg vil ofte udgøre markante fremmedelementer i landskaberne, og må som udgangspunkt betragtes som uforenelige med de hensyn, som udpegningerne i kommuneplanen skal varetage. I forbindelse med eventuelle forespørgsler eller planforslag for store anlæg, der må antages at kunne udgøre særligt markante elementer i landskabet, vil Naturstyrelsen vurdere behovet for yderligere dialog med kommunen vedrørende eventuelle særlige behov for landskabelig indpasning eller varetagelse af natur- og landskabsinteresser, herunder f.eks. om afstand til andre solenergianlæg. Det er afgørende for landskabsværdierne, at landzonen som udgangspunkt friholdes for andet end samfundsmæssigt nødvendigt byggeri og anlæg, der er afhængig af en placering i det åbne land. Planlægning for solenergianlæg skal iflg. Naturstyrelsen generelt understøtte statens ønske om, at nye anlæg tilpasses det konkrete landskabsrum. Det skal således indgå i de planlægningsmæssige overvejelser, at der også uden for særlige beskyttelsesområder kan være topografiske forhold, som kan gøre et areal uegnet til placering af store solenergianlæg. Solenergianlæg betragtes som midlertidige anlæg, hvor der ved opstilling i landzone ikke behøver/bør ske overførelse af opstillingsarealet til byzone. Det forudsættes således, at arealerne til opstilling af solenergianlæg kan retableres til natur- eller landbrugsformål efter endt drift. Lokalplanpligt for større solenergianlæg Solenergianlæg skal vurderes på samme måde som andre tekniske anlæg. Der kan ikke sluttes noget generelt om, hvornår et solenergianlæg vil udløse krav om udarbejdelse af en lokalplan, da lokalplanpligten afhænger af anlæggets størrelse, beliggenhed, placering og visuelle udformning, områdets karakter, og af hvordan det påvirker det bestående miljø. Det samme anlæg i størrelse og udformning kan således udløse lokalplanpligt i ét område, men ikke i et andet. Det skal derfor altid overvejes, hvilke områder der er mere egnede end andre til større solenergianlæg. Et anlægs virkninger på omgivelser er særlig relevant, hvor anlægget ønskes placeret i særligt sårbare eller beskyttelsesværdige områder, og der vil derfor normalt være lokalplanpligt, hvor et dominerende anlæg ønskes placeret i det åbne land eller i naturen, mens det ikke nødvendigvis vil være tilfældet i f.eks. byområder. Det er afgørende for, om der skønnes lokalplanpligt vil være en konkret vurdering af, om anlægget vil medføre væsentlige ændringer af det bestående miljø. Generelt vil der være ret vidtgående lokalplanpligt ved bygninger til offentlige formål. Der skal være tale om anlæg af en vis størrelse, før der kræves lokalplan. Det vil altid komme an på en konkret vurdering og afhænge af de faktiske omstændigheder og i sidste ende være Natur- og Miljøklagenævnet, der fastlægger praksis for, hvor grænsen skal trækkes. For store solenergianlæg skal der foretages en miljøvurdering af anlæggets virkning på miljøet samt en VVMscreening. Desuden skal der foretages en vurdering af de brandtekniske forhold. 9

10 Landzonelokalplaner og bonus-lokalplaner Planlovens 15, stk. 4, giver mulighed for, at en landzonelokalplan udformes, så den erstatter de tilladelser efter 35, stk. 1 (landzonetilladelser), der er nødvendige, for at lokalplanen kan gennemføres (bonuslokalplan), hvor lokalplanen træder i stedet for de fornødne landzonetilladelser. Det skal udtrykkeligt fremgå af lokalplanen, hvilke tilladelser der gives ved lokalplanens vedtagelse. Det betyder, at lokalplanen skal beskrive det tilladte anlæg eller anvendelse med samme præcision, som en landzonetilladelse skal have. Med vilkår for retablering kan det på tilladelsestidspunktet sikres, hvordan området skal efterlades. Ved bonuslokalplaner kan der f.eks. fastsættes bestemmelse om, at anlægget skal fjernes, når det har været ude af brug i et bestemt tidsrum. Bonuslokalplaner kan også være tidsbegrænsninger af en tilladelse, så bonusvirkningen bortfalder for et bestemt anlæg eller en bestemt anvendelse, hvis tilladelsen ikke udnyttes inden en bestemt tidsfrist. Betingelser til bonusbestemmelser fastsættes som bestemmelser i lokalplanen. Betingelser kan kun fastsættes for anlæg m.v., der kræver landzonetilladelse. Hvis Byrådet i forbindelse med en efterfølgende sagsbehandling fraviger lokalplanens bonusbestemmelser, kræver det landzonetilladelse. kommunerne ønsker at planlægge for placering af tekniske anlæg, herunder solenergianlæg indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande, herunder NitratFølsomme Indvindingsområder (NFI), med tilhørende bilag 1 (Naturstyrelsen oktober 2012) skal den i forbindelse med retningslinje 40 og 41 beskrevne trinmodel følges. En forudsætning for placering af væskeførende solenergianlæg i områder med drikkevandsinteresser er således, at der ikke findes alternative placeringsmuligheder uden for OSD og indvindingsoplande, herunder NFI, samt at der er vægtige planlægningsmæssige hensyn, eksempelvis opfyldelse af CO2-reduktionsmål. Solenergianlæg er placeret på tilladelseslisten, liste 1 i bilag 1, som et teknisk anlæg, der kan ligge i NFI, hvis tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelse. Solenergianlæg i OSD og indvindingsoplande Et solenergianlæg kan producere elektricitet og/eller varme. Et solenergianlæg, som udelukkende producerer elektricitet, vil kun bestå af selve solcellerne med tilsluttede el-ledninger. Et solenergianlæg, som producerer varme, vil udover solfangerne omfatte varmepumper, varmeakkumulatorer samt nødvendige rørforbindelser. Det betyder, at et varmeproducerende solenergianlæg har varme- og frostsikker væske i et lukket rørsystem, som kan indeholde små mængder additiver for at begrænse organisk belægning og korrosion i rørene. Derfor skal der foretages en individuel vurdering af valg af additiver og krav til tekniske tiltag. Af den statslige udmelding af oktober 2012 vedr. Vandplanernes retningslinje 40 og 41 fremgår det såfremt 10

11