Lokalplan 349 samt Tillæg 70 til Kommuneplan for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg), Nørhede/Hjortmose

Transkript

1 Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften Tarm Lokalplan 349 samt Tillæg 70 til Kommuneplan for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg), Nørhede/Hjortmose Ringkøbing-s Byråd har på sit møde den vedtaget Lokalplan 349 samt Tillæg 70 til Kommuneplan for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg), Nørhede/Hjortmose endeligt. Ved den endelige vedtagelse af Tillæg 70 til Kommuneplan blev tillægget overført til ny Kommuneplan , som Tillæg 12 til Kommuneplanen. Baggrunden for udarbejdelse af lokalplanen, er et ønske om at etablere et solcelleanlæg i tilknytning til et nyt vindmølleområde. Solcelleanlægget forventes at få en effekt på op til 15 MW, som dog er afhængig af solcelletypen og den endelige projektering. Anlægget vil bestå af solcellepaneler på piloterede stativer i østvest-vendte rækker. I offentlighedsfasen indkom der bemærkninger fra Vejdirektoratet, Ringkøbing-Skjern museum samt Naturstyrelsen. Ringkøbing-Skjern kommune har været i dialog med Naturstyrelsen vedrørende indsigelsen og fremsendt en supplerende redegørelse. Naturstyrelsen har herefter frafaldet indsigelsen. Den supplerende redegørelse er indarbejdet i planerne. Retsvirkninger Lokalplanen er indberettet til PlansystemDK. Lokalplanen er herefter gældende for de berørte ejendomme og er bindende for den enkelte borger. Vedtagelsen betyder, at for eksempel nybygning, tilbygning, ombygning og andet byggeri samt ændring af den bestående anvendelse af en ejendom, skal ske som angivet i planen. Klagevejledning Afgørelsen kan i henhold til planlovens (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer) 58, stk. 1 påklages til Naturog Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Klagefristen er 4 uger fra den 22. november land.by.kultur@rksk.dk Sagsbehandler Camilla Riser Myrvig Direkte telefon E-post land.by.kultur@rksk.dk Dato 21. november 2013 Sagsnummer TA Åbningstider Telefontider mandag onsdag mandag onsdag Hjemmeside torsdag torsdag fredag fredag Telefon Januar 2012

2 Klagen skal være skriftlig og sendes pr. til eller eventuelt pr. brev til Ringkøbing-Skjern Kommune, Toften 6, 6880 Tarm. Ringkøbing- sender snarest, og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb, klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet med sagens relevante dokumenter. Nævnet opkræver klagegebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Spørgsmål om planens lovlighed kan indbringes for domstolene inden 6 måneder efter den offentlige bekendtgørelse. Klageberettiget er enhver med væsentlig personlig eller individuel interesse i sagens udfald. Planerne vedlægges Venlig hilsen f./camilla Riser Myrvig Planlægger I forbindelse med behandlingen af en sag kan det være nødvendigt, at Kommunen indsamler, behandler og videregiver personoplysninger, der er nødvendige for sagens behandling. Ifølge persondataloven har du og andre, der er nævnt i sagen, blandt andet ret til at bede om indsigt i disse oplysninger, ret til at gøre indsigelser mod, at oplysningerne behandles, ret til at berigtige oplysningerne samt ret til at klage over behandlingen til Datatilsynet. Forvaltningsloven og offentlighedsloven giver normalt også mulighed for at få indsigt i sagen, og du har altid ret til at udtale dig.

3 Tillæg nr. 12 til Kommuneplan Ringkøbing- for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg), Nørhede/Hjortmose Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 12. november 2013

4 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål ved Nørhede/Hjortmose. Kommuneplantillægget består af: En redegørelse, der beskriver planens baggrund og formål. Bestemmelser med tilhørende kort, der regulerer rammerne for lokalplanlægningen. Retsvirkninger og klagevejledning. REDEGØRELSE Baggrund og formål Tillæg nr. 70 til Kommuneplan Ringkøbing- har til formål at tilvejebringe det overordnede planmæssige grundlag for Lokalplan nr Efter den offentlige høring af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg er der vedtaget en ny Kommuneplan Ringkøbing-. Tillæg nr. 12 til Kommuneplan erstatter ved den endelige vedtagelse Tillæg nr. 70 til Kommuneplan Lokalplan nr. 349 udlægger et areal i det åbne land nord for Herningvej og øst for Novej til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg. Lokalplanområdet er i dag ikke udlagt til formålet i kommuneplanen, og det er derfor nødvendigt med et kommuneplantillæg til at sikre den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Lokalplanområdet og rammeområdet er sammenfaldende. Området er ca. 26,5 ha og fremstår som ubebyggede landbrugsarealer, hvilket området også er omgivet af. Solcelleanlægget placeres i tilknytning til et vindmølleområde, der er omfattet af Lokalplan nr. 283 og kommuneplanramme 00ta072. Med Tillæg nr. 12 udlægges et nyt rammeområde der erstatter/ophæver en del af kommuneplanramme 00ta072. Statslige interesser i kommuneplanlægningen I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 fra 2011 er der ikke fastlagt nærmere ang. solenergianlæg, hvorfor der som supplement i juni 2013 er udsendt Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg. Jævnfør denne bør solenergianlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af en placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jævnfør by- og landzoneprincipperne. Det er dog Naturstyrelsens vurdering, at der kan være konkrete tilfælde, hvor en bynær placering ikke er mulig, hvorfor der i planforslag for tekniske anlæg, som ønskes placeret i det åbne land, skal redegøres for den foreslåede placering, herunder hvorfor en placering i tilknytning til eksisterende byområder ikke er mulig i det konkrete tilfælde. I overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen fastlægges der i Tillæg nr. 22 til Kommuneplan Ringkøbing- følgende generelle retningslinjer for placering af større tekniske (energi)anlæg: 1. Større tekniske (energi)anlæg, herunder solcelleanlæg, skal så vidt muligt placeres i eller i tilknytning til byområder. Ved placering i det åbne land skal dette så vidt muligt ske i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg i det åbne land (f.eks. større vindmøller), gårdanlæg eller andre bebyggelser. 2. Anlæggene må som udgangspunkt ikke etableres, så de er meget synlige fra overordnede veje og stier eller fra rekreative støttepunkter som f.eks. p-pladser, friluftsfaciliteter, naturstier, overnatningspladser m.v. Retningslinje 1 sikrer, at større tekniske (energi)anlæg så vidt muligt placeres i eller i tilknytning til eksisterende byområder. Hvor dette ikke er muligt, er det af afgørende betydning for Ringkøbing-, at større tekniske (energi)anlæg placeres i tilknytning til andre tekniske anlæg. Dette for at minimere ople- 2

5 velsen af et visuelt forstyrret landskab og for at sikre hel eller delvis anvendelse af allerede etablerede teknikhuse, tilslutning til el-nettet mv. Med retningslinjen sikres det, at spredt bebyggelse/anlæg i det åbne land hindres. Retningslinje 2 sikrer, at større tekniske (energi)anlæg placeres således, at de ikke skæmmer udsigten eller oplevelsen fra de områder, hvor mange mennesker færdes og/eller nyder deres fritids- og rekreative interesser. Det kan dreje sig om overordnede veje, rekreative stier, rastepladser, rekreative naturområder mv. Udover de statslige interesser og kommuneplanretningslinjerne er der anden lovgivning, der spiller ind i placeringen af solenergianlæg, herunder bl.a. Natura 2000-områder, grundvandsinteresser og kystnærhedsbestemmelser. Den foreslåede placering af et ca. 26,5 ha stort solcelleanlæg i Nørhede/Hjortmose ligger i det åbne land. Den følgende redegørelse indeholder den planlægningsmæssige begrundelse for, hvorfor en bynær placering i det konkrete tilfælde ikke er mulig ud fra en afvejning ift. kommunens byområder (bymønster) samt funktionelle, æstetiske samt miljø- og naturmæssige hensyn: Afvejning ift. kommunens byområder Ringkøbing- er arealmæssigt Danmarks største kommune og en af de kommuner med den laveste befolkningstæthed. Ringkøbing- kan derfor karakteriseres som en landkommune. Kommunens største by Ringkøbing har indbyggere. De forholdsvis små bystørrelser er i sig selv en speciel udfordring i forhold til at kunne placere et solcelleanlæg på ca. 26,5 ha i eller i tilknytning til eksisterende byområder enten fordi byerne primært er bosætningsbyer, eller fordi byerne ikke rummer tilstrækkeligt med ledige arealer til erhverv eller tekniske anlæg. Desuden har mange af byerne ift. deres størrelse nået et mætningspunkt for udlæg af nye arealer i størrelsesordenen ca. 26,5 ha. Byerne er afhængige af anvendelser, som kan tilføre byerne liv og arbejdskraft. Derudover vil placering af solcelleanlæg på ca. 26,5 ha, i eksisterende byområder eller i tilknytning hertil, skabe en uhensigtsmæssig barriere mellem bymidten og andre bymidteafhængige anvendelser, som grundet en bynær placering af det påtænkte solcelleanlæg kan blive placeret i byernes periferi. Dette vil på sigt skabe en usammenhængende bystruktur præget af livløse solcelleområder og afkoblede byanvendelser. Flere af kommunens byområder er beliggende i kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er afhængig af kystnær placering. Det påtænkte solcelleanlæg ved Nørhede-Hjortmose er ikke afhængigt af kystnær placering. Kommunens byer er i kommuneplansammenhæng udpeget som hovedcenterbyer, lokalcenterbyer og landsbyer. 3

6 Hovedcenterbyer Lokalcenterbyer Landsbyer Bymønsteret i Ringkøbing-. Hovedcenterbyer I kommunen er der 4 hovedcenterbyer: Ringkøbing, Hvide Sande, Skjern-Tarm og Videbæk. Ringkøbing er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Ringkøbing har ingen udlagte, uudnyttede og/eller sammenhængende erhvervsområder, som kan rumme et solcelleanlæg på ca. 26,5 ha. Ringkøbing vil ikke kunne rumme udlæg af et nyt areal på ca. 26,5 ha i tilknytning til byen bl.a. grundet udpegningen af bevaringsværdige landskaber, turistmæssige- og rekreative interesser (fx KRAFT) og fremtidige byudviklingsområder til boligformål (fx Ringkøbing K). Hvide Sande er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Hvide Sande har ingen udlagte, uudnyttede og/eller sammenhængende erhvervsområder, som kan rumme et solcelleanlæg på ca. 26,5 ha. Hvide Sande vil ikke kunne rumme udlæg af et nyt areal på ca. 26,5 ha i tilknytning til byen bl.a. grundet klit- og strandbeskyttelsesinteresser samt Natura 2000-områder. 4

7 Beliggenheden af kystnærhedszonen i Ringkøbing-. Byerne Skjern-Tarm betragtes i kommuneplan- og byudviklingssammenhæng som et samlet byområde. Skjern-Tarm er beliggende udenfor kystnærhedszonen. Skjern og Tarm er begge kompakte og relativt velplanlagte byer, og de ligger på kanten af de store og attraktive naturområder i Skjern Å-dalen, der er udpeget som Natura 2000-område. Skjern-Tarm har ingen udlagte, uudnyttede og/eller sammenhængende erhvervsområder, som kan rumme et solcelleanlæg på ca. 26,5 ha. Nye og potentielle, fremtidige erhvervsområder (de hhv. udfyldte og skraverede blå områder på nedenstående skitse) er beliggende nordøst for Skjern mellem Holstebrovej og Arnborg. Placeringen af et solcelleanlæg på ca. 26,5 ha i tilknytning til disse områder vil formentlig kunne være synlig fra de nævnte veje. Dermed vil placeringen ikke være i overensstemmelse med kommuneplanretningslinje 2. Desuden er der fremtidsplaner om en ny omfartsveje øst og nord om byerne, der vil danne en naturlig afgrænsning af byområderne. Kombinationen af en beliggenhed ved Skjern Å, ønskerne om at prioritere grønne og blå strukturer samt planerne om en fremtidig omfartsvej indebærer, at Skjern-Tarm ikke vil kunne rumme et nyt udlæg af areal på ca. 26,5 ha til et solcelleanlæg. 5

8 Strukturplan for Skjern-Tarm jf. Kommuneplan Natura 2000-områder ved Skjern-Tarm. Udpegning af områder med ønsket og uønsket skovrejsning omkring Skjern-Tarm. 6

9 Videbæk er beliggende udenfor kystnærhedszonen. Byen er omkranset af to hovedtrafikårer, der danner en naturlig afgrænsning mellem by og land. På ydersiden af disse veje findes udpegede skovrejsningsområder, som ikke vil være forenelig med placering af et solcelleanlæg på ca. 26,5 ha. Videbæks bystruktur er karakteriseret ved en overordnet opdeling i en boligbydel mod vest med tilhørende offentlig og privat service, herunder detailhandel, og en erhvervsbydel mod øst som bl.a. indeholder store virksomheder som Arla, der er afhængig af lokal arbejdskraft og derfor en bymidtenær placering. Bydelene er adskilt af den tidligere jernbane, der i dag fungerer som rekreativ stiforbindelse. Afgrænsning af byen og bystrukturen ønskes fastholdt af Byrådet, og intentionerne om en ny omfartsvej sydvest om byen vil medvirke til at understøtte denne klare afgrænsning mellem by og land. Videbæk har ingen udlagte, uudnyttede og/eller sammenhængende erhvervsområder, som kan rumme et solcelleanlæg på ca. 26,5 ha. Placeringen af et solcelleanlæg på ca. 26,5 ha vil således indebære nye udlæg af arealer, som ikke er muligt grundet hovedfærdselsårer, skovrejsningsområder og ønsket om fastholdelse af det eksisterende bystrukturelle princip. Udpegning af områder med ønsket og uønsket skovrejsning omkring Videbæk. Strukturplan for Videbæk jf. Kommuneplan Det vurderes på baggrund af ovenstående, at ingen af de 4 hovedcenterbyer vil kunne rumme det påtænkte solcelleanlæg på ca. 26,5 ha pga. beliggenheden indenfor kystnærhedszonen, mangel på sammenhængende og uudnyttede erhvervsområder, behov for udlæg af nye områder til tekniske anlæg, bystrukturelle principper og/eller naturinteresser. Lokalcenterbyer Kommunen har 6 lokalcenterbyer. Lem er den største lokalcenterby både for så vidt angår indbyggere og udlagt, uudnyttet erhvervsareal. Lem vil med sine 1420 indbyggere og knap 12 ha udlagt, uudnyttet erhvervsareal ikke kunne rumme en placering af et solcelleanlæg på ca. 26,5 ha. Også de andre lokalcenterbyer vurderes grundet deres størrelse ikke at kunne rumme placering af solcelleanlæg på ca. 26,5 ha hverken på eksisterende erhvervsarealer eller ved nyt arealudlæg i tilknytning til landsbyerne. 7

10 Landsbyer (kommuneplanlagte) Kommunen har 31 rammelagte landsbyer. Den største landsby rent indbyggermæssigt er Borris med 803 indbyggere, mens der i denne landsby findes ca. 1,4 ha udlagt, uudnyttet erhvervsareal blandt landsbyerne. Stauning har med sine ca. 2,8 ha udlagt, uudnyttet erhvervsareal fleste ledige erhvervsarealer. Landsbyerne vurderes grundet deres størrelse ikke at kunne rumme placering af solcelleanlæg på ca. 26,5 ha hverken på eksisterende erhvervsarealer eller ved nyt arealudlæg i tilknytning til landsbyerne. Funktionelle hensyn Samfundsøkonomisk optimal placering Samfundsøkonomisk er placeringen ved Nørhede/Hjortmose vurderet som optimal, idet det eksisterende strømforsyningsnet bestående af et 10 kv kabel bliver ledigt ultimo 2013 som følge af, at der etableres nyt ledningsnet til at kunne aftage strøm fra 22 nye vindmøller à 3,3 MW. Det eksisterende strømforsyningsnet kan fremadrettet transportere ca. 2/3 af produktionen fra et solcelleanlæg på op til 15 MW, som de ca. 26,5 ha muliggør. Den eksisterende 60/10 kv transformerstation i området vil kunne håndtere produktion fra solcelleanlægget uden væsentlig ombygning. Det vil blive nødvendigt at foretage investeringer i det overordnede net på 150/60 kv stationen, men det skal der uanset, hvor i forsyningsområdet anlægget måtte blive etableret. Den foreslåede placering er således funktionel mulig, idet det er muligt at anvende det eksisterende strømforsyningsnet samtidig med, at solcelleanlægget vil blive placeret i tilknytning til et nyt vindmølleområde og andre tekniske installationer (ny transformerstation på 60/10 kv, koblingsstationer, service- /teknikbygning o.lign.). Denne samlokalisering og koncentration af forskellige typer tekniske anlæg medvirker til at hindre spredning af tekniske anlæg i det åbne land, og placeringen er således i overensstemmelse med kommuneplanretningslinje 1. Kort visende den foreslåede placering. Solcelleanlægget vil blive placeret mellem transformerstation og vindmøller. Koncentration af tekniske anlæg ved Nørhede/Hjortmose Netop placeringen i tilknytning til det nye vindmølleområde vil medvirke til at understøtte det allerede etablerede energicenter, hvor besøgende (foreninger, organisationer, skoler, institutioner, myndigheder, turister o.lign.) kan opleve en af landets største landbaserede vindmøllerparker og fremover også et større solcelleanlæg. I en tid hvor bæredygtig energiproduktion fra vedvarende energikilder er af afgørende betydning for 8

11 fremtidens energiforsyning og for kommunens Energi2020-vision, synes det at være af afgørende betydning, at bevidstheden omkring dette øges, hvilket de to tekniske anlæg sammen med besøgscenteret vil medvirke til. En koncentration af tekniske anlæg vil skabe en optimal synergi mellem anlæggene ift.: - at hindre spredt bebyggelse/tekniske anlæg, som skal søges undgået i landzone, - at genanvende eksisterende strømforsyningsnet, - at opnå mindst mulig forstyrrelse af landskabet (se argumentation nedenfor), - at øge bevidstheden om bæredygtig energiproduktion. Som argumenteret ovenfor, vil det påtænkte solcelleanlæg på ca. 26,5 ha ikke kunne placeres i eller i tilknytning til kommunens byområder. Placeringen af solcelleanlægget i tilknytning til et andet teknisk anlæg vil således fortsat være i overensstemmelse med kommuneplanretningslinje 1. Det nye besøgscenter er under opførelse i august/september 2013, mens de tre eksisterende vindmøller i Hjortmose nedtages. Fra besøgscenteret vil der blive udsigt til solcelleanlægget og vindmølleparken. Placering på ikke særlig værdiful landbrugsjord Som redegjort for i screeninger iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer samt VVMbekendtgørelsen ligger området på Skovbjerg Bakkeø på kanten mellem et storbakket morænelandskab fra næstsidste istid og et hedeslettelandskab (overgangslandskab). Karakteristisk for både bakkeøer og hedeslettelandskaber er udvaskede, sandede jorder og en stor jordbundsvariation. Som følge heraf har jorderne generelt en lav vandkapacitet og er næringsfattige. Området ved Nørhede/Hjortmose er derfor også i kommuneplanen udpeget dels som mindre værdifuld landbrugsjord, dels som værdifuld landbrugsjord. Etableringen af solcelleanlægget forudsætter, at landbrugspligten på de berørte ejendomme ophæves i den periode, hvor solcelleanlægget er i drift, dvs. ca. 30 år. Der vil blive tinglyst en deklaration om, at arealet skal tilbageføres til landbrugsformål ved anlæggets ophør. Samtidig sikres det gennem lokalplanen, at anlægget fjernes ved anlæggets ophør. Med den foreslåede placering optages således ikke særlig værdifuld landbrugsjord på ubestemt tid. Når solcelleanlæggets drift er ophørt, vil området kunne reetableres til landbrugsformål, og det er Ringkøbing-s vurdering, at jordbrugsinteresserne må vige midlertidigt til fordel for de overordnede energimæssige interesser med omstilling til grøn energi. Denne omstilling arbejder Byrådet aktivt for, bl.a. gennem Energi2020-visionen, hvor det er hensigten at kommunen i år 2020 er selvforsynende med vedvarende energi, bl.a. som følge af solenergi. 9

12 Æstetiske hensyn Placering udenfor landskabelige udpegninger Den foreslåede placering ved Nørhede/Hjortmose ligger udenfor kystnærhedszonen. Samtidig er området på ca. 26,5 ha beliggende udenfor de i kommuneplanen udpegede bevaringsværdige landskaber, kulturhistoriske bevaringsværdier, værdifulde kulturmiljøer, større uforstyrrede landskaber, geologiske rammeområder og delvist udenfor geologiske værdifulde områder. Solcelleanlægget vil med den foreslåede placering således blive placeret i et område uden landskabelige udpegninger. Foreslået placering af solcelleanlæg Udsnit af kort fra kommuneplanen. Megen beplantning, få naboer og koncentration af tekniske anlæg Rent visuelt vil landskabet ved Nørhede/Hjortmose ændre karakter fra åbne, opdyrkede arealer til at fremstå som arealer med et teknisk anlæg. Området ligger på Skovbjerg Bakkeø på kanten mellem et storbakket morænelandskab fra næstsidste istid og et hedeslettelandskab (overgangslandskab), og terrænet stiger fra vest mod øst fra kote 13 til 22 (DVR90). Det kan derfor ikke udelukkes, at solcelleanlægget vil være synligt fra omgivelserne til trods for, at der i omgivelserne findes flere beplantningsbælter og større bevoksninger (bl.a. Velling Plantage mod sydvest og Mourier Petersens Plantage mod sydøst), der kan virke afskærmende. Der er derfor udarbejdet visualiseringer til belysning af de landskabelige forhold. Der er udvalgt tre fotopunkter til visualiseringerne. Fotopunkterne er valgt, så de illustrerer, hvordan solcelleanlægget vil fremstå fra de omkringliggende større veje og fra et område med beboelser for at sikre, at placeringen vil være i overensstemmelse med kommuneplanretningslinje 2. Fra Novej knap 2 km syd for No er der udsigt over det flade åbne landskab, der bliver opdelt af lange, høje og levende hegn. Længere væk begynder terrænet at stige. Fra dette punkt vil solcelleanlægget være synligt også med et 4 m højt beplantningsbælte. Fra Novej knap 2 km nord for rundkørslen ved Herningvej/Novej vil der ikke komme mange forbipasserende udover beboere. Beboerne på Novej 6 (Røgind Enggård) vil ty- 10

13 deligt kunne se solcelleanlægget og afskærmende beplantning. Fra Herningvej knap 1 km syd for området vil solcelleanlægget med sommerbeplantning i en højde af min. 4 m blive visuelt afskærmet. Beplantningen vil være synlig fra Herningvej. Solcelleanlæg med beplantning set fra Novej. Solcelleanlæg med beplantning set fra Novej (sidevej). Solcelleanlæg med beplantning set fra Herningvej. På baggrund af visualiseringerne vurderes det, at solcelleanlægget vil påvirke den visuelle opfattelse af landskabet. Den foreslåede placering er dog præget af flere læbælter, som kan afskærme visuelt for anlægget. Lokalplanens krav om at etablere afskærmende beplantning omkring anlægget vil sammen med eksisterende beplantning understøtte, at solcelleanlægget ikke vil være meget synligt fra de overordnede veje eller fra rekreative støttepunkter i omgivelserne, hvormed der er overensstemmelse med kommuneplanretningslinje 2. Desuden vil solcelleanlægget blive oplevet fra et i forvejen teknisk præget landskab med vindmøller, transformerstationer, luftledninger o.lign., som vurderes at medføre en større visuel påvirkning af omgivelserne 11

14 end solcelleanlægget. Koncentrationen af tekniske anlæg vil således medvirke til, at der opnås mindst mulig forstyrrelse af landskabet. Etableringen af et nyt, stort vindmølleområde har resulteret i, at området er præget af kun få nabobeboelser. Der vil således kun være få personer, som rent visuelt kan blive påvirket af det påtænkte solcelleanlæg. Det vurderes således, at det påtænkte solcelleanlæg på ca. 26,5 ha kan indpasses i det konkrete landsskabsrum ved Nørhede/Hjortmose. Det vurderes derfor, at placeringen ved Nørhede/Hjortmose er den mest optimale placering ud fra æstetiske hensyn. Miljø- og naturhensyn På den foreslåede placering findes hverken internationale eller nationale naturinteresser, som vil blive påvirket væsentligt af anlægget. Det vurderes samtidig at være en fordel i forhold til de særlige drikkevandsinteresser, der er ved den foreslåede placering (i modsætning til flere af kommunens byområder), at der med en ændret anvendelse fra landbrugsformål til teknisk anlæg sker en reduktion i udledningen af pesticider, kvælstof, nitrat osv. Samlet vurdering Det vurderes på baggrund af den samlede redegørelse, at det påtænkte anlæg på ca. 26,5 ha ud fra en afvejning ift. kommunens byområder, kommuneplanens retningslinjer og ud fra funktionelle, æstetiske og miljømæssige hensyn bør indpasses ved den foreslåede placering i Nørhede/Hjortmose i det åbne land, da dette er den mest optimale placering for et solcelleanlæg på ca. 26,5 ha. Miljøvurdering Kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, og der er således gennemført en screening af kommuneplantillægget sammen med lokalplanforslaget. Screeningen offentliggøres samtidig med forslaget til kommuneplantillæg og lokalplanforslaget. Samlet vurdering af screeningen De mulige negative konsekvenser af planens realisering knytter sig hovedsagligt til den landskabelige påvirkning. Denne mindskes gennem etablering af beplantningsbælter. De mulige positive konsekvenser af planens realisering knytter sig til bidraget til kommunens vision om at blive selvforsynende med vedvarende energi. Desuden kan der skabes synergi med vindmølleområdet i forhold til besøgscenteret syd for området, hvormed fritids- og kulturlivet kan forbedres. Konklusion Ringkøbing- har på baggrund af screeningen vurderet, at kommuneplantillægget ikke omfatter kravet om miljøvurdering, da virkeliggørelsen af planen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. 12

15 BESTEMMELSER Tillæg nr. 12 til Kommuneplan Ringkøbing- I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer foretages følgende ændring af Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune: Tillæg nr. 12 til Kommuneplan Ringkøbing- udarbejdes med henblik på at: Fastlægge generelle retningslinjer for landbaserede solcelleanlæg. Udlægge et nyt rammeområde til erstatning for en del af eksisterende rammeområde 00ta072. Eksisterende bestemmelser for rammeområde 00ta072, se kortbilag 1 Kortbilag 1. Områdets anvendelse Området er udlagt til tekniske formål til maksimalt 22 vindmøller med tilhørende elforsyningsanlæg og lign., herunder transformatorstation og koblingsstationer samt besøgscenter. Lokalplanlægning Lokalplan nr. 283 for et område til vindmøller ved Nørhede til Hjortmose. Bebyggelsesforhold I området kan rejses maksimalt 22 vindmøller med maksimal totalhøjde på 149,9 meter og minimal totalhøjde på 125 meter. Vindmøllerne skal opstilles på to cirka lige lange og parallelle rette linjer med cirka lige stor afstand mellem vindmøllerne i rækkerne. 13

16 Der kan opføres et elforsyningsanlæg, herunder en transformatorstation på maksimum to 60/10 kv og koblingsstationer med et samlet areal på maksimalt én ha. Master på stationen må maksimalt være 8 meter over terræn og øvrige bygninger maksimalt fem meter over terræn. Der kan opføres et besøgscenter evt. i tilknytning til en teknikbygning på eller ved transformatorstation. Miljøforhold Der udlægges konsekvensområder omkring vindmøllerne (se kortbilag 3). Inden for: zone A må der, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervene, ikke etableres ny beboelse i det åbne land. zone B må der, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervene og beboelse i det åbne land, ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse. Zonestatus Eksisterende zonestatus: Landzone. Fremtidig zonestatus: Landzone. 14

17 Generelle retningslinjer og rammebestemmelser for større tekniske (energi)anlæg Generelle retningslinjer 1. Større tekniske (energi)anlæg, herunder solcelleanlæg, skal så vidt muligt placeres i eller i tilknytning til byområder. Ved placering i det åbne land skal dette så vidt muligt ske i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg i det åbne land (f.eks. større vindmøller), gårdanlæg eller andre bebyggelser. 2. Anlæggene må som udgangspunkt ikke etableres, så de er meget synlige fra overordnede veje og stier eller fra rekreative støttepunkter som f.eks. p-pladser, friluftsfaciliteter, naturstier, overnatningspladser m.v. Generelle rammebestemmelser Landskabelig vurdering: I redegørelsen til lokalplaner for større tekniske (energi)anlæg i det åbne land skal anlæggets landskabelige påvirkning beskrives og vurderes. Anlæggets udseende: I lokalplanen skal der fastsættes bestemmelse om: - at de enkelte solpaneler/solceller opstilles på parallelle rækker/linjer, - at alle solpaneler/solceller har samme udseende og farve - at anlægget antirefleks behandles således at naboer, trafik mv. ikke generes af reflekser fra anlægget. Afskærmende beplantning: Der skal etableres afskærmende beplantning omkring anlæggene. Beplantningsbælter skal tilpasses det omkringliggende landskab og beplantningstyper. Hegn: Zoneforhold: Anlæggene skal hegnes, således at uvedkommende ikke kan få adgang til området. Hegnet skal etableres på indvendig side af ovenstående beplantningsbælte. Arealerne skal fastholdes i landzone. En lokalplan med bonusvirkning eller landzonetilladelse skal indeholde bestemmelse om anlæg, bygninger mv. skal fjernes når anvendelsen ophører. 15

18 Rammebestemmelser for nyt rammeområde 00ta113, se kortbilag 2 Kortbilag 2. Områdets anvendelse Området er udlagt til teknisk anlæg. Bebyggelsens art og anvendelse Bebyggelse til teknisk anlæg (solcelleanlæg). Bebyggelsesforhold Området må anvendes til solcelleanlæg samt de for anlæggets drift nødvendige tekniske installationer og bygninger. Solcellepaneler skal fremstå ens, hvad angår type, farve og højde. Solcellepaneler skal opstilles i lige, parallelle rækker. Solcelleanlæggets højde må ikke overstige 3 m. Der må etableres op til 10 teknikbygninger à maks. 10 m 2. Højden må ikke overstige 2,5 m. Miljøforhold Solcellepaneler skal antirefleksbehandles. Zonestatus Området ligger i landzone og vil ved en fremtidig lokalplan forblive i landzone. Særlige bestemmelser Området skal indhegnes og afskærmes af beplantning. 16

19