Lokalplan nr for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind. Kommune

Transkript

1 Lokalplan nr. 365 for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 17. juni 2014

2 Lokalplanen er udarbejdet af Geopartner, Landinspektørgården a/s i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommunes planafdeling. Nærmere oplysninger Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Toften Tarm land.by.kultur@rksk.dk - Forsidebilledet viser luftfoto med afgrænsning af lokalplanområdet.

3 Indholdsfortegnelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Vejledning Hvad er en lokalplan?... side 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... side 5 Lokalplanområdet... side 6 Lokalplanområdets omgivelser... side 6 Lokalplanens indhold... side 7 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... side 11 Museumsloven, arkæologi og skjulte fortidsminder... side 21 Miljøvurdering... side 21 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder... side 22 Servitutter... side 22 Planbestemmelser Indledning... side Formål... side Område og zonestatus... side Arealanvendelse... side Udstykning... side Bebyggelsens placering og omfang... side Bebyggelsens udseende... side Ubebyggede arealer... side Veje, stier og parkering... side Tekniske anlæg... side Miljø... side Grundejerforening... side Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug... side Lokalplan og byplanvedtægt... side Servitutter... side Retsvirkninger... side 30 Vedtagelsespåtegning... side 32 Offentlig bekendtgørelse af lokalplanen... side 32 Matrikelkort... Bilag 1 Eksisterende forhold... Bilag 2 Arealanvendelse... Bilag 3 Illustrationsskitse... Bilag 4 Miljørapport iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer... Bilag 5 Sammenfattende redegørelse... Bilag 6 3

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Eksisterende forhold, der viser, hvorledes området er disponeret ved udarbejdelsen af lokalplanforslaget. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne, som er bindende. I tilfælde af at der er uoverensstemmelse mellem kort og bestemmelserne, er det teksten, der er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg nr. 25 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. 4

5 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget i Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for lokalplanen er en ansøgning om at etablere et solcelleanlæg i tilknytning til et større område med 22 vindmøller. Solcelleanlægget forventes at få en effekt på ca. 16 MW. Anlægget vil bestå af solcellepaneler på piloterede stativer i østvest-vendte rækker. Ønsket om at etablere et solcelleanlæg hvor elektricitet produceres af den vedvarende energikilde solen er i overensstemmelse med Ringkøbing- Skjern Kommunes vision om at være selvforsynende med vedvarende energikilder i Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 21. oktober 2013, at der kan igangsættes udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for et område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg. Formålet med lokalplanen er således at muliggøre etablering af et solcelleanlæg med tilhørende tekniske installationer og bygninger. Samtidig er formålet at sikre, at der friholdes et areal til beplantningsbælte, for at muliggøre afskærmende beplantning, der medvirker til, at solcelleanlægget indpasses i landskabet. 5

6 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Lokalplanområdet Lokalplanens område er ca. 37 ha og ligger i landzone nord for Røgind og sydøst for No. Solcelleanlægget vil således ligge i tilknytning til andre tekniske anlæg og i et tyndbefolket område. Lokalplanens område består af to områder, der begge fremstår som ubebyggede landbrugsarealer i omdrift. Områderne er forbundet af eksisterende veje. De omfattede ejendomme er noteret som landbrugsejendomme, og der skal søges om at få landbrugspligten ophævet. Det nordlige område ligger i kote 10 til 12 i DVR90 stigende fra vest mod øst. Det sydlige område ligger i kote 10,5 til 12,5 i DVR90 stigende fra vest mod øst. Områder udlagt til tekniske anlæg ved Nørhede/Hjortmose. Det nordlige område er for størstedelen omgivet af læbælter, ligesom der findes læbælter indenfor område. Læbælter indenfor området forventes fjernet i forbindelse med etablering af solcelleanlægget. På det sydlige område har der tidligere været opført tre vindmøller. Disse er nedtaget og erstattet af nye i umiddelbar nærhed af denne lokalplans område. Lokalplanområdets omgivelser Omgivelserne fremstår lige som lokalplanområdet som opdyrkede landbrugsarealer med flere læbælter og mindre afvandingskanaler. I tilknytning til lokalplanens område er der i løbet af 2013 etableret 22 nye vindmøller omfattet af Lokalplan nr. 283, og i tilknytning hertil opføres et besøgscenter på Herningvej 117. Mellem besøgscenteret og vindmøllerne er der udlagt et område til solcelleanlæg, som forventes opført i løbet af Dette område er omfattet af Lokalplan nr Kombinationen af at vise energiproduktion fra vind og sol indenfor samme område giver en unik mulighed for at øge Ringkøbing-Skjern Kommunes position som en kommune, der tænker i bæredygtig energiforsyning. Besøgscenteret kan medvirke til fungere både som undervisnings- og turistmål. I forbindelse med etableringen af 22 nye vindmøller, er der indført et støjkonsekvensområde. Dette har medført, at ejendomme i nærområdet er blevet opkøbt og nedlagt som beboelse. Det sydlige område set fra Novej. De tre tidligere vindmøller på dette areal er erstattet af nye som ses i fotoet. Det nordlige område set fra Hjortmosevej med eksisterende landbrugsbygning på Hjortmosevej 7 i baggrunden. 6

7 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Lokalplanens indhold Disponering Lokalplanområdet disponeres ud fra, at der skal være områder forbeholdt hhv. solcelleanlæg samt beplantning og hegning. Området inddeles ikke i delområder. Anvendelse Med lokalplanen sikres det, at området kun må anvendes til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg samt de til formålet tilhørende tekniske installationer og bygninger. Placering og omfang Lokalplanen fastlægger, at solcelleanlægget og de for driften nødvendige installationer og bygninger skal placeres indenfor de byggefelter, som fremgår af Bilag 3. Byggefelterne sikrer, at solcelleanlægget placeres i passende afstande til den omkringliggende beplantning, vandløb, veje og skel. Udover at placeringen skal ske indenfor byggefeltet, fastlægges det, at solcellepanelerne skal opstilles i lige, parallelle linjer med samme indbyrdes afstand. Højden af anlægget ikke må overstige 3 m. Der gives mulighed for, at der kan opføres mindre bygninger, hvor arealet af den enkelte bygning ikke må overstige 10 m 2. Højden af disse bygninger må ikke overstige 2,5 m. Ydre fremtræden Solcellepanelerne skal refleksbehandles således, at solen udnyttes i panelerne fremfor at blive ledt væk fra anlægget, og for at minimere risikoen for refleksioner. Landskab og beplantning Lokalplanen udlægger et areal til beplantningsbælte i en bredde af 3 m omkring byggefeltet. Beplantningsbæltet skal bestå af beplantning, som er min. 3 m således, at det får en højde, der kan afskærme for solcellerne. Da området vil ændre karakter fra åbne, opdyrkede arealer til at fremstå som arealer med teknisk anlæg, er der følgende udarbejdet visualiseringer til at vurdere synligheden af solcelleanlægget i forhold til omgivelserne. Hjortmosevej det sydlige område: Visualisering af solcelleanlæg med beplantning i det sydlige område. Beplantningsbæltet vil medvirke til at afskærme for solcelleanlægget således, at ny beplantning nærmere end solcelleanlægget vil fremstå synligt. Desuden fastlægges det, at solcellepanelerne skal fremstå ens, hvad angår type, farve, hældning og højde. Dette vil medvirke til, at solcelleanlægget fremstår ensartet og mere harmonisk i landskabet. Teknikbygninger skal fremtræde ensartet i materiale og udformning og gives samme diskrete farve i mørkegrøn eller mørk grå. Trafik Der sikres vejadgang til området via eksisterende veje. Der kan etableres mindre interne serviceveje og vendepladser, der også skal kunne fungere som brandveje. Hjortmosevej det nordlige område: Visualisering af solcelleanlæg med beplantning i det nordlige område. Beplantningsbæltet vil medvirke til at afskærme for solcelleanlægget således, at ny beplantning nærmere end solcelleanlægget vil fremstå synligt. 7

8 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Novej 24: Visualisering af solcelleanlæg med beplantning. Beplantningsbæltet vil medvirke til at afskærme for solcelleanlægget således, at ny beplantning nærmere end solcelleanlægget vil fremstå synligt. Af miljørapporten fremgår visualiseringer af solcelleanlægget uden afskærmende beplantning og fotos af eksisterende forhold til sammenligning. På baggrund af visualiseringerne vurderes det, at solcelleanlægget kun i mindre grad vil påvirke den visuelle opfattelse af landskabet, og at beplantning medvirker til at afskærme for solcelleanlægget således, at anlægget indpasses i omgivelserne. Desuden vil solcelleanlægget blive oplevet fra et i forvejen teknisk præget landskab med vindmøller og luftledninger, som vurderes at medføre en større visuel påvirkning af omgivelserne end solcelleanlægget. Desuden findes i omgivelserne flere beplantningsbælter og større bevoksninger, og det vurderes derfor, at nye beplantningsbælter vil kunne indpasses i det eksisterende landskab. EU-naturbeskyttelsesområder Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde: - at planen skader Natura 2000-områder, - at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivet (EU direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, kan blive ødelagt. Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Lokalplanområdet ligger således indenfor såkaldte Natura 2000-oplande. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at lokalplanen ikke i sig selv eller i sammenhæng med andre planer og programmer vil kunne medføre negative konsekvenser for Natura 2000-områderne eller bilag IV-arter. Dette skyldes delvist afstanden mellem Natura 2000-områderne og lokalplanområdet. Desuden fordi der ikke er kendskab til forekomsten af fredede eller truede plante- og dyrearter i området, og at området ikke vurderes som en god lokalitet for at leve og yngle. Endeligt medfører solcelleanlægget ikke væsentlig forurening og gener. Forholdet til kysten Lokalplanens område ligger udenfor kystnærhedszonen. Det nordlige område set fra Hjortmosevej. Omgivelserne er præget af flere læbælter. Fredning, bevaringsværdige bygninger mv. og naturbeskyttelse Inden for lokalplanområdet findes ingen fredede eller beskyttede naturområder, naturtyper eller fortidsminder. Ligeledes findes ingen fredede eller bevaringsværdige bygninger. Det nordlige delområde afgrænses delvist af 3- beskyttet og målsat vandløb udspringet af Heager Å/Hjortmose grøft. Det sydlige delområde af- 8

9 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind grænses delvist af 3-beskyttede mose-, sø- og engarealer samt af 3-beskyttet og målsat vandløb udspringet af Heager Å/Hjortmose grøft. Dele af de naturbeskyttede arealer er C-målsat. De udpegede vandløb og arealer fremgår af Bilag 2. Ved vandløbene skal der friholdes et arbejdsareal på min. 8 m. Byggefelter og beplantningsbælter er derfor udlagt således, at der friholdes en bræmme. VVM-bekendtgørelsen Solcelleanlæg er omfattet af VVM-bekendtgørelsens Bilag 2, pkt. 3, litra a (BEK nr 1654 af 27/12/2013). Der er derfor udarbejdet en screening for, om det påtænkte solcelleanlæg er VVMpligtigt. Solcelleanlægget er ikke fundet VVMpligtigt, og Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse herom offentliggøres sammen med planforslagene. Statslige interesser i kommuneplanlægningen I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 er der ikke fastlagt nærmere ang. solenergianlæg, hvorfor der som supplement i juni 2013 er udsendt Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg. Jævnfør denne bør solenergianlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af en placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jævnfør by- og landzoneprincipperne. Det er dog Naturstyrelsens vurdering, at der kan være konkrete tilfælde, hvor en bynær placering ikke er mulig, hvorfor der i planforslag for tekniske anlæg, som ønskes placeret i det åbne land, skal redegøres for den foreslåede placering, herunder hvorfor en placering i tilknytning til eksisterende byområder ikke er mulig i det konkrete tilfælde. I overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen fastlægges der i Tillæg nr. 22 til Kommuneplan for Ringkøbing- Skjern Kommune følgende generelle retningslinjer for placering af større tekniske (energi)anlæg: 1. Større tekniske (energi)anlæg, herunder solcelleanlæg, skal så vidt muligt placeres i eller i tilknytning til byområder. Ved placering i det åbne land skal dette så vidt muligt ske i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg i det åbne land (f.eks. større vindmøller), gårdanlæg eller andre bebyggelser. 2. Anlæggene må som udgangspunkt ikke etableres, så de er meget synlige fra overordnede veje og stier eller fra rekreative støttepunkter som f.eks. p-pladser, friluftsfaciliteter, naturstier, overnatningspladser m.v. Retningslinje 1 sikrer, at større tekniske (energi)anlæg så vidt muligt placeres i eller i tilknytning til eksisterende byområder. Hvor dette ikke er muligt, er det af afgørende betydning for Ringkøbing- Skjern Kommune, at større tekniske (energi)anlæg placeres i tilknytning til andre tekniske anlæg. Dette for at minimere oplevelsen af et visuelt forstyrret landskab og for at sikre hel eller delvis anvendelse af allerede etablerede teknikhuse, tilslutning til elnettet mv. Med retningslinjen sikres det, at spredt bebyggelse/anlæg i det åbne land hindres. Retningslinje 2 sikrer, at større tekniske (energi)anlæg placeres således, at de ikke skæmmer udsigten eller oplevelsen fra de områder, hvor mange mennesker færdes og/eller nyder deres fritids- og rekreative interesser. Det kan dreje sig om overordnede veje, rekreative stier, rastepladser, rekreative naturområder mv. Udover de statslige interesser og kommuneplanretningslinjerne er der anden lovgivning, der spiller ind i placeringen af solenergianlæg, herunder bl.a. Natura 2000-områder, grundvandsinteresser og kystnærhedsbestemmelser. Den foreslåede placering af et ca. 37 ha stort solcelleanlæg ved Hjortmose ligger i det åbne land. Den følgende redegørelse indeholder den planlægningsmæssige begrundelse for, hvorfor en bynær placering i det konkrete tilfælde ikke er mulig ud fra en afvejning ift. kommunens byområder (bymønster) samt funktionelle, æstetiske samt miljøog naturmæssige hensyn: Afvejning ift. kommunens byområder Ringkøbing-Skjern Kommune er arealmæssigt Danmarks største kommune og en af de kommuner med den laveste befolkningstæthed. Ringkøbing- Skjern Kommune kan derfor karakteriseres som en landkommune. Kommunens største by Ringkøbing har indbyggere. De forholdsvis små bystørrelser er i sig selv en speciel udfordring i forhold til at kunne placere et solcelleanlæg på ca. 37 ha i eller i tilknyt- 9

10 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind ning til eksisterende byområder enten fordi byerne primært er bosætningsbyer, eller fordi byerne ikke rummer tilstrækkeligt med ledige arealer til erhverv eller tekniske anlæg. Desuden har mange af byerne ift. deres størrelse nået et mætningspunkt for udlæg af nye arealer i størrelsesordenen ca. 37 ha. Byerne er afhængige af anvendelser, som kan tilføre byerne liv og arbejdskraft. Derudover vil placering af solcelleanlæg på ca. 37 ha, i eksisterende byområder eller i tilknytning hertil, skabe en uhensigtsmæssig barriere mellem bymidten og andre bymidteafhængige anvendelser, som grundet en bynær placering af det påtænkte solcelleanlæg kan blive placeret i byernes periferi. Dette vil på sigt skabe en usammenhængende bystruktur præget af livløse solcelleområder og afkoblede byanvendelser. Flere af kommunens byområder er beliggende i kystnærhedszonen, herunder Hvide Sande og Ringkøbing. Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er afhængig af kystnær placering. Det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha er ikke afhængigt af kystnær placering. Kommunens byer er i kommuneplansammenhæng udpeget som hovedcenterbyer, lokalcenterbyer og landsbyer. I den følgende gennemgang af kommunens byer tager afvejningen udgangspunkt i dels omfanget af det påtænkte solcelleanlæg, dels om anvendelsen til et teknisk anlæg er forenelig med ramme- og evt. lokalplanbestemmelser for udlagte, uudnyttede områder. Området Beliggenheden af kystnærhedszonen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det foreslåede område ligger udenfor kystnærhedszonen. Området Bymønsteret i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kortudsnit fra kommuneplanen. Overordnet skal arealforbruget til byudvikling begrænses mest muligt i henhold til de statslige udmeldinger og jævnfør Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommuneog lokalplanlægningen 4, stk. 1, nr

11 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Hovedcenterbyer I kommunen er der 4 hovedcenterbyer: Ringkøbing, Hvide Sande, Skjern-Tarm og Videbæk. Ringkøbing Ringkøbing by er en gammel købstad ved Ringkøbing Fjords nordøstlige ende. Byen har en meget velbevaret og enestående, gammel bymidte. Ringkøbing er kommunens største by med indbyggere. Byen har udviklet sig voldsomt arealmæssigt siden starten af 1970 erne og er i dag stort set udbygget inden for rammerne af Ndr. Ringvej. Ringkøbing har i nogle retninger begrænsede udviklingsmuligheder som følge af naturinteresser. Erhvervsmæssigt er byen præget af administration, handel, håndværk, uddannelsesinstitutioner, turisme og meget store erhvervsvirksomheder. Erhvervsområderne er primært lokaliseret i udkanten af byen mod øst ved overordnede færdselsårer. Erhvervsområdet øst for Ndr. Ringvej og nord for Herningvej vil udgøre det egentlige udbygningsområde til erhvervs- og industriformål i Ringkøbing i planperioden, mens erhvervsområderne langs Ndr. Ringvej og Holstebrovej primært er udlagt til mere serviceorienterede erhverv. Ringkøbing-Skjern Kommune har en forventning om, at en større del af erhvervsudviklingen vil rette sig mod mere it- og serviceorienterede erhverv (erhvervsservice) og såkaldte videnbaserede erhvervstyper. være i overensstemmelse med kommuneplanretningslinje 1 (tillæg nr. 22). Etablering af et solcelleanlæg på ca. 37 ha vil således indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet i tilknytning til Ringkøbings eksisterende områder til erhvervsformål eller tekniske anlæg. Dette for ikke at skabe livløse områder ved boligområder. Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af planerne om en omfartsvej jf. by- og infrastrukturplanen nedenfor, naturinteresser og beliggenheden af påtænkte boligområder. Det påtænkte solcelleanlæg vil ikke kunne placeres i eller i tilknytning til Ringkøbing fordi: - Ringkøbing er beliggende indenfor kystnærhedszonen. - Rammeområdernes anvendelse ikke er forenelig med solcelleanlæg. - By- og infrastrukturplanen ikke vil blive efterkommet som hensigten. - Anvendelsen vil skabe livløse områder afkoblet fra øvrige byanvendelser. - Byen har begrænsede udviklingsmuligheder som følge af naturbeskyttelsesinteresser. En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål i Ringkøbing viser, at der findes uudnyttede erhvervsarealer, som arealmæssigt kan rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Det drejer sig om 36er111 (ca. 40,6 ha) øst for Ndr. Ringvej. Rammeområde 36er111 er udlagt til lettere industri. Rammeområdet er ikke lokalplanlagt. Størstedelen af rammeområdet anvendes pt som udbringningsarealer for minkfarmen Elkjær. Ejeren af minkfarmen ejer den nordlige del af rammen og er ikke interesseret i at arealet anvendes til solcelleanlæg. Den sydlige del af rammeområdet anvendes pt til planteavl. Af hensyn til princippet om at byudvikle indefra og ud, vil det ikke være muligt at etablere et solcelleanlæg i den sydlige del af rammeområdet, da dette vil skabe et hul i bystrukturen. Samtidig kan det ikke afvises, at det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha vil være synligt fra Herningvej og en fremtidig omfartsvej. Placeringen vil således ikke By- og infrastrukturplan for Ringkøbing jf. Kommuneplan

12 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind størrelse til at kunne rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Det påtænkte solcelleanlæg vil ikke kunne placeres i eller i tilknytning til Hvide Sande fordi: - Hvide Sande er beliggende indenfor kystnærhedszonen. - Der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsareal, som vil kunne rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. - Byen ikke kan rumme udlæg af nye arealer til formålet på ca. 37 ha, da byen har begrænsede udviklingsmuligheder som følge af naturbeskyttelsesinteresser. Rammeområder i Ringkøbing. Udsnit fra Plansystem.dk. Hvide Sande Hvide Sande er en kystby, der ligger midt på landtangen Holmsland Klit mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Hvide Sande har ca indbyggere. Hvide Sande er i planlægningsmæssig henseende en samspilsramt kystby. Den samspilsramte kystby skal forstås ud fra de begrænsede muligheder for hensigtsmæssig byvækst, der følger af de mange beskyttelses- og fredningszoner og særlige planlægningszoner, der omgiver byen i forhold til havkysten, klitterne og fjordkysten. Det drejer sig om klitfredning, strandbeskyttelse og kystnærhedszone. Dertil kommer store og små områder, der er omfattet Naturbeskyttelseslovens 3. Erhvervsområderne er primært lokaliseret omkring havnen/slusen. En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål i Hvide Sande viser, at der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsarealer, som arealmæssigt kan rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Rammeområder i Hvide Sande. Udsnit fra Plansystem.dk. Etablering af et solcelleanlæg på ca. 37 ha vil således indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet i tilknytning til Hvide Sandes eksisterende områder til erhvervsformål eller tekniske anlæg. Dette for ikke at skabe livløse områder ved boligområder. Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af naturbeskyttelsesinteresser, eksisterende sommerhusområde både nord og syd for byen samt Hvide Sandes areal- og befolkningsmæssige 12

13 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Skjern-Tarm Byerne Skjern og Tarm betragtes i kommuneplanog byudviklingssammenhæng som et samlet byområde og har tilsammen ca indbyggere. Skjern og Tarm er begge kompakte og relativt velplanlagte byer, og de ligger på kanten af de store og attraktive naturområder i Skjern Å-dalen, der er udpeget som Natura 2000-område. Skjern-Tarm er beliggende udenfor kystnærhedszonen. Skjern-Tarm skal styrkes som hovedcenter for innovation, erhvervsmæssig viden, sundhed, uddannelse, sport, handel og den kommende Nationalpark Skjern Å. Byrådet lægger også vægt på, at service og kultur fortsat skal styrkes og udbygges. I kommuneplanens strukturplan for Skjern-Tarm er der indtegnet en fremtidig omfartsvej, som vil danne en naturlig afgrænsning af byområderne mod nord, øst og syd. Erhvervsområder er primært beliggende nordøst for Skjern mellem Holstebrovej og Arnborgvej samt nord for Tarm ved Åboulevarden/Nørremarksvej. En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål i Skjern-Tarm viser, at der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsarealer, som arealmæssigt kan rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Etablering af et solcelleanlæg på ca. 37 ha vil således indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet i tilknytning til Skjern-Tarms eksisterende områder til erhvervsformål eller tekniske anlæg. Dette for ikke at skabe livløse områder ved boligområder. - Byen har begrænsede udviklingsmuligheder som følge af naturbeskyttelsesinteresser og planer om en fremtidig omfartsvej. Strukturplan for Skjern-Tarm jf. Kommuneplan Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af planerne om en omfartsvej, naturinteresser (bl.a. Natura 2000-områder), skovrejsningsønsker og beliggenheden af eksisterende og påtænkte boligområder. Desuden vil udlæg af nye arealer til det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha i tilknytning til eksisterende områder til erhvervsformål eller tekniske anlæg skabe huller, da erhvervsområderne endnu ikke er udbyggede. Byudviklingen vil således ikke ske indefra og ud. Det påtænkte solcelleanlæg vil ikke kunne placeres i eller i tilknytning til Skjern-Tarm fordi: - Der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsareal, som vil kunne rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Natura 2000-områder ved Skjern-Tarm. 13

14 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind til erhvervsformål eller tekniske anlæg. Dette for ikke at skabe livløse områder ved boligområder. Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af planerne om en ny omfartsvej, skovrejsningsområder og ønsket om fastholdelse af det eksisterende bystrukturelle princip. Det påtænkte solcelleanlæg vil ikke kunne placeres i eller i tilknytning til Videbæk fordi: - Der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsareal, som vil kunne rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. - Byen har begrænsede udviklingsmuligheder som følge af planerne om en ny omfartsvej, skovrejsningsområder og ønsket om fastholdelse af det eksisterende bystrukturelle princip. Udpegning af områder med ønsket og uønsket skovrejsning omkring Skjern-Tarm. Videbæk Videbæk er den østligste af de fire hovedcenterbyer og har ca indbyggere. Byen er omkranset af to hovedtrafikårer, der danner en naturlig afgrænsning mellem by og land. På ydersiden af disse veje findes udpegede skovrejsningsområder. Videbæks bystruktur er karakteriseret ved en overordnet opdeling i en boligbydel mod vest med tilhørende offentlig og privat service, herunder detailhandel, og en erhvervsbydel mod øst, der er afhængig af lokal arbejdskraft og derfor en bymidtenær placering. Bydelene er adskilt af den tidligere jernbane, der i dag fungerer som rekreativ stiforbindelse. Afgrænsning af byen og bystrukturen ønskes fastholdt af Byrådet, og intentionerne om en ny omfartsvej sydvest om byen vil medvirke til at understøtte denne klare afgrænsning mellem by og land. Strukturplan for Videbæk jf. Kommuneplan En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål i Videbæk viser, at der ikke findes uudnyttede, udlagte erhvervsarealer, som arealmæssigt kan rumme et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Placeringen af et solcelleanlæg på ca. 37 ha vil således indebære ændring af det eksisterende plangrundlag eller indebære nye udlæg af arealer formålet i tilknytning til Videbæks eksisterende områder Udpegning af områder med ønsket og uønsket skovrejsning omkring Videbæk. 14

15 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Samlet vurdering af hovedcenterbyer Det vurderes på baggrund af ovenstående, at ingen af de 4 hovedcenterbyer vil kunne rumme det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha pga. beliggenheden indenfor kystnærhedszonen, mangel på uudnyttede erhvervsområder, behov for udlæg af nye områder til tekniske anlæg, bystrukturelle principper og/eller naturinteresser. Lokalcenterbyer Kommunen har 6 lokalcenterbyer. Lem er den største lokalcenterby både for så vidt angår indbyggere og udlagt erhvervsareal, og er den eneste lokalcenterby, som arealmæssigt vil kunne rumme et solcelleanlæg på ca. 9,1 ha. Lem Lem har ca indbyggere. Erhvervsområder er primært beliggende i den sydlige del af byen og vest for jernbanen. Der er således en klar opdeling af byens anvendelser. skabe livløse områder ved boligområder. Eftersom restrummeligheden er betragtelig i forhold til Lems størrelse, vurderes det ikke som hensigtsmæssigt at udlægge nye arealer til det påtænkte solcelleanlæg. Det påtænkte solcelleanlæg vil ikke kunne placeres i eller i tilknytning til Lem fordi: - Det vil begrænse udvidelse og vækst for en af kommunens største virksomheder, hvilket ikke er af interesse for Ringkøbing- Skjern Kommune. - Solcelleanlægget vil indebære erhvervelse af dyrebar byzonejord. - Det er uforeneligt med arealanvendelser i udlagte erhvervsområder. - Byens betragtelige restrummelighed ikke bør øges. En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål i Lem viser, at der er findes uudnyttede erhvervsarealer, som arealmæssigt kan rumme et solcelleanlæg på ca. 9,1 ha. Det drejer sig om del af 27er021 (41,5 ha). Rammeområde 27er021 er udlagt til erhvervsformål såsom industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder service og administration, samt særligt pladskrævende butikker og visse offentlige formål. Rammeområdet er omfattet af Lokalplan nr , hvor baggrunden var konkrete udvidelsesog beliggenhedsproblemer fra firmaerne Vestas og Hydromann. Placeringen af det påtænkte solcelleanlæg indenfor rammeområde 27er021 vil således begrænse udvidelsesmuligheder for to af kommunens største virksomheder. Samtidig vil det være nødvendigt for bygherre at erhverve arealer indenfor disse områder i modsætning til arealerne ved den påtænkte placering ved Hjortmose. Arealerne ligger i byzone, og de samlede udgifter til solcelleanlægget vil således blive fordyret ved at skulle erhverve byzonejord fremfor at anvende landzonejord. Placeringen af et solcelleanlæg på ca. 37 ha vil således indebære nye udlæg af arealer formålet i tilknytning til Lems eksisterende områder til erhvervsformål eller tekniske anlæg. Dette for ikke at Rammeområder i Lem. Udsnit fra Plansystem.dk. Øvrige lokalcenterbyer De øvrige lokalcenterbyer har ikke pt. tilstrækkeligt med udlagt, uudnyttet erhvervsareal. De vurderes derfor grundet deres størrelse både areal- og befolkningsmæssigt ikke at kunne rumme placeringen af solcelleanlæg på ca. 37 ha. Landsbyer (kommuneplanlagte) Kommunen har 31 rammelagte landsbyer. Den største landsby rent indbyggermæssigt er Borris med 803 indbyggere, mens der i denne landsby findes ca. 1,4 ha udlagt, uudnyttet erhvervsareal blandt landsbyerne. Stauning har med sine ca. 2,8 ha udlagt, uudnyttet erhvervsareal fleste ledige erhvervsarealer. Landsbyerne vurderes grundet deres stør- 15

16 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind relse ikke at kunne rumme placering af solcelleanlæg på ca. 37 ha hverken på eksisterende erhvervsarealer eller ved nyt arealudlæg i tilknytning til landsbyerne. Funktionelle hensyn Koncentration af tekniske anlæg Det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha vil blive placeret i tilknytning til et andet teknisk anlæg i form af vindmøller og på sigt et andet solcelleanlæg, når Lokalplan nr. 349 realiseres hvilket kan medføre flere synergieffekter. En koncentration af tekniske anlæg i det åbne land vil være i overensstemmelse med de overordnede land- og byzoneprincipper samt kommuneplanretningslinje 1 (se side 3) jf. Tillæg nr. 22. En koncentration af tekniske anlæg, som producerer vedvarende energi, kan medvirke til at øge bevidstheden om bæredygtig energiproduktion. I en tid hvor dette er af afgørende betydning for fremtidens energiforsyning og for kommunens Energi2020- vision, synes det at være af afgørende betydning, at bevidstheden omkring dette øges. Det påtænkte solcelleanlæg kan medvirke til at understøtte det allerede etablerede energicenter på Herningvej 117, hvor besøgende (foreninger, organisationer, skoler, institutioner, myndigheder, turister o.lign.) kan opleve en af landets største landbaserede vindmøllerparker og fremover også et større solcelleanlæg. I en tid hvor bæredygtig energiproduktion fra vedvarende energikilder er af afgørende betydning for fremtidens energiforsyning og for kommunens Energi2020-vision, synes det at være af afgørende betydning, at bevidstheden omkring dette øges, hvilket de to tekniske anlæg sammen med besøgscenteret vil medvirke til. Endeligt vil en koncentration af tekniske anlæg medvirke til at opnå mindst mulig forstyrrelse af landskabet (se argumentation nedenfor). Genanvendelse af eksisterende strømforsyningsnet Samfundsøkonomisk er placeringen af to større solcelleområder ved Hjortmose og Nørhede vurderet som optimal, idet det eksisterende strømforsyningsnet bestående af et længere 10 kv kabel er ledigt ultimo 2013 som følge af, at der etableres nyt ledningsnet til at kunne aftage strøm fra 22 nye vindmøller à 3,3 MW, herunder ny 60/10 kv transformerstation (station Hjortmose) som alene kan håndtere strømmen fra vindmøllerne. Det eksisterende strømforsyningsnet kan fremadrettet transportere ca. 1/4 af produktionen fra to solcelleanlæg à ca. 16 MW. Den eksisterende 60/10 kv transformerstation ved Dangrønt (station Nørhede) vil kunne håndtere produktion fra det ene solcelleanlæg uden væsentlig ombygning. Det vil blive nødvendigt at foretage investeringer i det overordnede net på 150/60 kv transformerstationen ved Videbæk eller Lem, men det skal der uanset, hvor i forsyningsområdet anlægget måtte blive etableret. Den foreslåede placering er således funktionel mulig, idet det er muligt delvist at anvende det eksisterende strømforsyningsnet samtidig med, at solcelleanlægget vil blive placeret i tilknytning til et nyt vindmølleområde, et andet solcelleanlæg og andre tekniske installationer. Det nye besøgscenter under opførelsen i august/september 2013, mens de tre eksisterende vindmøller i Hjortmose nedtages. Æstetiske hensyn Placering udenfor landskabelige udpegninger Den foreslåede placering ved Hjortmose ligger udenfor kystnærhedszonen. Samtidig er området på ca. 37 ha beliggende udenfor de i kommuneplanen udpegede bevaringsværdige landskaber, større uforstyrrede landskaber, kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer. Solcelleanlægget vil med den foreslåede placering således blive placeret i et område uden landskabelige udpegninger. 16

17 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind placeringen ved Hjortmose er den mest optimale placering ud fra æstetiske hensyn. Udsnit af kort fra kommuneplanen. Foreslået placering af solcelleanlæg Megen beplantning, få naboer og koncentration af tekniske anlæg Rent visuelt vil landskabet ved Hjortmose ændre karakter fra landbrugsarealer i omdrift til at fremstå som arealer med et teknisk anlæg. Den foreslåede placering er dog præget af flere læbælter, som kan afskærme visuelt for anlægget på både korte og længere afstande. Lokalplanens krav om at etablere afskærmende beplantning omkring anlægget vil sammen med eksisterende beplantning understøtte, at solcelleanlægget ikke vil være meget synligt fra de overordnede veje eller fra rekreative støttepunkter i omgivelserne, hvormed der er overensstemmelse med kommuneplanretningslinje 2 (se side 3) jf. Tillæg nr. 22. Desuden vil solcelleanlægget blive oplevet fra et i forvejen teknisk præget landskab med vindmøller, luftledninger, andre solcelleanlæg o.lign. Især vindmøllerne vurderes at medføre en større visuel påvirkning af omgivelserne end det påtænkte solcelleanlæg. Koncentrationen af tekniske anlæg vil således medvirke til, at der opnås mindst mulig forstyrrelse af landskabet. Etableringen af et nyt, stort vindmølleområde har resulteret i, at området er præget af kun få nabobeboelser. Der vil således kun være få personer, som rent visuelt kan blive påvirket af det påtænkte solcelleanlæg. Det vurderes således, at det påtænkte solcelleanlæg på ca. 37 ha kan indpasses i det konkrete landsskabsrum ved Hjortmose. Det vurderes derfor, at Miljø- og naturhensyn På den foreslåede placering ved Hjortmose findes hverken internationale eller nationale naturinteresser, som vil blive påvirket væsentligt af anlægget. Det vurderes samtidig at være en fordel i forhold til de særlige drikkevandsinteresser, der er ved den foreslåede placering (i modsætning til flere af kommunens byområder), at der med en ændret anvendelse fra landbrugsformål til teknisk anlæg sker en reduktion i udledningen af pesticider, kvælstof, nitrat osv. Afvejning ift. påtænkt placering Arealinteresser ifm. Lokalplan nr. 349 område til teknisk anlæg (solcelleanlæg), Nørhede/Hjortmose Lokalplan nr. 349, vedtaget den 12. november 2013, udlægger et område på ca. 26,5 ha, som mod nord afgrænses af et større vindmølleområde med 22 vindmøller, som er opstillet. Udlæg af et nyt område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg nord for Lokalplan nr. 349 er ikke muligt, idet der i forbindelse med Lokalplan nr. 283, område til vindmøller, blev tinglyst deklarationer om vingeoverslag og arbejdsarealer (se afgrænsning af lokalplanområder på side 6). Disse indebærer, at arealerne omkring vindmøllerne skal henligge til fri færdsel, hvilket ikke vil være tilfældet, hvis der er opstillet solcelleanlæg i modsætning til, hvis arealerne henligger som landbrugsjord. En placering nord for Lokalplan nr. 349 og 283 vil desuden konflikte med beliggenheden af hedearealer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, og placeringen af et solcelleanlæg indenfor disse arealer vil ikke medvirke til at værne om landets natur og miljø. En placering af det påtænkte solcelleanlæg syd for Lokalplan nr. 349 begrænses desuden af besøgscenteret. Yderligere solceller vil naturligvis medvirke til at understøtte besøgscenterets formål og funktion. Omvendt vil solcellerne blive placeret, så synligheden fra besøgscenteret vil være begrænset, idet udsigtsmulighederne er mod nord. Endeligt vil en placering syd for Lokalplan nr. 349 formentlig medføre, at det påtænkte solcelleanlæg vil være væsentligt synligt fra Herningvej, selvom det afskærmes med beplantning. 17

18 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Vest for Lokalplan nr. 349 findes Røgind Bæk, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet vil grundet 10 m-bræmmer indebære, at det påtænkte solcelleanlæg ikke kan opstilles i et harmonisk mønster, det vil sige, at der vil fremkomme et ophold i solcelleanlægget. Lokalplan nr. 349 og dens omgivelser ligger indenfor oplande til meget sårbare Natura 2000-områder, mens dette ikke er tilfældet for arealerne omfattet af og ved Lokalplan nr storbakket morænelandskab fra næstsidste istid og et hedeslettelandskab. Mere specifikt er jorden omkring Lokalplan nr. 349 (rød afgrænsning på kortet nedenfor) en anelse bedre end arealerne, som Lokalplan nr. 365 omfatter. Af de arealer, som ansøger ejer, udlægges den ringeste jord til teknisk anlæg. Særligt det nordligste område giver generelt et lavt udbytte, da jorden her ikke kan vandes. Arealinteresser ved Lokalplan nr. 349 begrænser således muligheden for at udlægge endnu et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg i tilknytning hertil. Arealinteresser ved Lokalplan nr. 365 Lokalplan nr. 365 består af to arealer. Dette skyldes bl.a. ejerforhold. Desuden begrænses muligheden for at udvide det nordlige areal af enten ejerforhold eller et større kulturarvsareal. Desuden vil en udvidelse af det nordlige areal mod syd ikke være muligt grundet placeringen af vindmøller samt tinglyste vingeoverslag og arbejdsarealer omkring disse. Se også tidligere i redegørelsen ift. andre arealinteresser. Ejerforhold og landbrugsdrift Ansøger ejer arealerne, som Lokalplan nr. 365 omfatter. Arealerne omkring Lokalplan nr. 349 er ikke ejet af ansøger til Lokalplan nr. 365, og ejerne vil ikke nødvendigvis kunne undvære disse arealer i landbrugsdriften. I forhold til øvrige arealer ejet af ansøger, er netop disse arealer valgt, idet de ligger tættest på et andet teknisk anlæg (de 22 vindmøller) samt længst fra overordnede veje og andre naboer. Samlokalisering af tekniske anlæg og minimering af den visuelle dominans er således søgt imødekommet ved den påtænkte placering. Samtidig ligger de valgte arealer længst fra ansøgers svinebedrift på Novej 16. I forhold til udbringning af gødning og dyrkning af foder, er det mest hensigtsmæssigt af hensyn til eksempelvis transport, hvis afstanden mellem stalde og marker er så kort som muligt. Generelt er arealerne omkring Lokalplan nr. 283, 349 og 365 præget af sandede jorder, som følge af beliggenheden i et overgangslandskab mellem et Jorden er inddelt i 8 jordbundstyper, hvor grovsandet jord er den ringeste type. Det er således ikke mærkeligt, at arealerne syd og øst for Lokalplan nr. 349 i kommuneplanen er udpeget som særlig værdifuld landbrugsjord. Selvom arealer anvendt til solcelleanlæg kan tilbageføres og retableres til landbrugsformål efter endt drift, er det vurderet, at der ikke bør inddrages større arealer udpeget som særlig værdifuld landbrugsjord end højst nødvendigt. Desuden bør anvendelse af de bedre jorder til ikke jordbrugsmæssig anvendelse begrænses mest muligt af hensyn til at skabe en bæredygtig udvikling. På baggrund af ejerforhold og overordnede hensyn til jordbrugserhvervet, vurderes den påtænkte placering som værende den bedst egnede til det påtænkte solcelleanlæg. Overgangsordning for pristillæg Efter vedtagelsen af lov nr af 23. december 2012 kontaktede ansøger en solcelleforhandler med henblik på at etablere et solcelleanlæg med mulighed for pristillæg. Der blev indgået kontrakt og anmeldt solcelleanlæg til RAH den 27. februar Den 20. marts 2013 fremsatte regeringen forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, som blev endeligt vedtaget den 28. juni Loven indeholder en overgangsordning for 18

19 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind solcelleanlæg, såfremt de opfylder to kriterier. Det påtænkte solcelleanlæg opfylder begge kriterier, idet 1) ejeren har indgået bindende og ubetinget aftale om køb af solcelleanlægget senest den 20. marts 2013 og 2) netvirksomheden har modtaget anmeldelse af anlægget med henblik på registrering. Købsaftalen og anmeldelsen er begrænset til en nærmere angivet placering, som i dette tilfælde er sammenfaldende med Lokalplan nr Såfremt andre arealer til det påtænkte solcelleanlæg skal findes og erhverves, vil det indebære, at ejer ikke kan opfylde kriterierne for overgangsordningen, og dermed fjernes incitamentet til at etablere solcelleanlægget. Dette vil medføre, at incitamentet til at fremme vedvarende energi-kilder i energiforsyningen reduceres, hvilket ikke vil understøtte Planlovens formål om, at samfundsudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag. På baggrund af kriterierne for opfyldelse af overgangsordningen vil det påtænkte solcelleanlæg ikke kunne placeres på andre arealer end omfattet af Lokalplan nr Samlet vurdering af placeringen Det vurderes på baggrund af den samlede redegørelse, at det påtænkte anlæg på ca. 37 ha ud fra en afvejning ift. kommunens byområder, kommuneplanens retningslinjer og ud fra funktionelle, æstetiske og miljømæssige hensyn bør indpasses ved den foreslåede placering ved Hjortmose i det åbne land, da dette er den mest optimale placering for et solcelleanlæg på ca. 37 ha. Udlæg af yderligere arealer til solcelleanlæg i tilknytning til Lokalplan nr. 349 vil ikke være optimal, idet ejerforhold, vingeoverslag/arbejdsarealer, krav til overgangsordning og særligt værdifulde landbrugsområder begrænser denne mulighed. Omfanget af Lokalplan nr. 365 som ét område fremfor to områder begrænses af ejerforhold, vingeoverslag/arbejdsarealer, krav til overgangsordning og et større kulturarvsareal. På denne baggrund vurderes den foreslåede placering af Lokalplan nr. 365 ved Hjortmose i to områder som den bedst mulige placering. Kommuneplanen Kommuneplan er blevet vedtaget af byrådet den 17. september En del af lokalplanen ligger inden for en del af kommuneplanens rammeområde 00ta072, område til vindmøller. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, idet området er udlagt til vindmølleanlæg med tilhørende elforsyningsanlæg og lign., herunder transformatorstation og koblingsstationer samt besøgscenter evt. i tilknytning til en teknikbygning på eller ved transformatorstation. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillægget udlægger to nye rammeområde, der betegnes 00ta115 og 00ta117, som erstatter en mindre del af rammeområde 00ta072. Kommuneplantillægget omfatter det samme område som lokalplanen. Kommuneplantillæg nr. 25 offentliggøres samtidig med lokalplanen, men i et særskilt hæfte. I Kommuneplantillæg nr. 22 er fastlagt generelle retningslinjer for tekniske energi(anlæg) i det åbne land, herunder solcelleanlæg. Lokalplan nr. 283 En del af lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan nr. 283 for et område til vindmøller ved Nørhede til Hjortmose. Ved Byrådets vedtagelse af nærværende lokalplan ophæves den del af Lokalplan nr. 283, som nærværende lokalplan omfatter. Området, som ophæves, omfatter et mindre areal af det nordlige område af nærværende lokalplanområde se Bilag 2. Den mindre ændring i afgrænsningen af Lokalplan nr. 283 ikke har indflydelse på lokalplanens bestemmelser for vindmøller mv. Landzoneadministration bonusvirkning Lokalplanområdet er i landzone og forbliver i landzone. 19

20 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Lokalplanen har den såkaldte bonusvirkning efter Planlovens 15, stk. 4, hvad angår landzonetilladelser, idet lokalplanen indeholder bestemmelser om, at den erstatter de tilladelser efter Planlovens 35, stk. 1 (landzonetilladelser), som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. Dette er på betingelse af, at såfremt brugen af solcelleanlægget ophører, så skal solcelleanlægget inkl. fundamenter, tekniske anlæg og installationer samt arbejdsarealer og veje, der alene anvendes til solcelleanlægget, fjernes af solcelleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Miljøforhold Grundvand Området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), men uden for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat (ION). Ifølge den statslige udmelding til vandplanernes retningslinje 40 og 41 skal OSD jf. trin 1 så vidt muligt friholdes for byudvikling eller ændret anvendelse. Dog kan der planlægges for bl.a. mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg, hvis alternative placeringer og planlægningshensyn afvejes. Solcelleanlæg vurderes i den henseende at være et mindre grundvandstruende anlæg, da solcelleanlæg ikke udgør en væsentlig risiko i forhold til grundvandsinteresserne. Dette skyldes, at de ikke indeholder mobile forureningskomponenter, og fordi rengøring ikke må ske med rengøringsmidler, da det vil ødelægge solcellerne. Græslignende beplantning mellem solcellepaneler vil dog skulle holdes nede for at undgå skyggevirkninger. Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer til, at denne vedligeholdelse sker mekanisk med maskiner eller dyr (får) fremfor med kemiske bekæmpelsesmidler. Omvendt kan solcelleområde vurderes at være mindre grundvandstruende end den hidtidige anvendelse til markdrift. Solcellepanelerne placeres på stativer, hvilket indebærer, at der kun sker en ubetydelig grad af befæstelse i området. Regnvand vil fortsat have mulighed for at nedsive lokalt mellem og under solcellepaneler. Det vurderes på denne baggrund, at hverken kvaliteten eller kvantiteten af grundvandsressourcen vil blive påvirket væsentligt af områdets ændrede anvendelse til teknisk formål i form af solcelleanlæg. I Redegørelsesrapport til Kommuneplan for byudvikling i OSD, indvindingsoplande og NFI er der redegjort for bl.a. kommunens generelle forsyningssituation og sammenhængen til statens vandplaner. Der er ikke udarbejdet indsatsplan for vandværkerne og deres indvindingsoplande nær området. Baggrunden for områdets placering indenfor OSD skal ses i relation til øvrige statslige udmelding om placering af tekniske anlæg ved byområder, alternativt ved øvrige tekniske anlæg. Området er primært grundet det arealmæssige omfang ikke fundet egnet til at være placeret ved kommunens byområder. Udvidelse af flere af kommunens byområder vil i øvrigt ske indenfor OSD jf. Redegørelsesrapport til Kommuneplan Området ligger ved Danmarks største landbaserede vindmøllepark og ikke langt fra et andet område forbeholdt solcelleanlæg. Kombineret med forhold omkring bl.a. ejendomsstruktur og markplaner, er der ikke fundet mulige alternative placeringer til solcelleområdet udenfor OSD. Det sydlige område ligger indenfor flere vandværkers indvindingsområde (Ringkøbing-Skjern Forsyning). Varme- og vandforsyning samt kloakering Det vil ikke være nødvendigt at forsyne og tilslutte området med varme, vand og kloakering. Jordforurening Der er pt. ikke kendskab til arealer, der er kortlagt som forurenet eller muligvis forurenet iht. Lov om forurenet jord. Hvis bygherre i forbindelse med bygge- eller jordarbejde støder på en forurening, skal arbejdet standses ifølge 71 i Lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til Ringkøbing-Skjern Kommune, og arbejdet må først genoptages efter fire uger, eller når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes vilkår for arbejdet. 20

21 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Renovation Ved anlægsarbejdet skal affald håndteres efter kravene i Ringkøbing-Skjern Kommunes regulativer for affald. Andre støjende aktiviteter Solcelleanlægget ligger i tilknytning til vindmølleområdet ved Nørhede til Hjortmose. I forbindelse med Lokalplan nr. 283 blev der udarbejdet VVMredegørelse og miljørapport, hvori der blev redegjort for støj fra vindmøllerne og fra en ny transformerstation. I området omkring solcelleanlægget findes flere eksisterende støjkilder i form af trafikanlæg (Herningvej) og Dangrønt grønttørringsfabrik. Det vurderes, at ingen af de andre støjende aktiviteter i omgivelserne har betydning for nærværende lokalplan. Brand og redning Tilkørselsforhold og interne adgangsveje i anlægget samt øvrige brandmæssige forhold afklares med Ringkøbing-Skjern Kommune, Brand og Redning, forinden projektet udføres. Afstanden mellem interne adgangsveje må være maks. 150 m. I en vejledning fra 2012 til beredskabet om brandindsats i solcelleanlæg oplyser Teknologisk Institut, at solcellepaneler normalt ikke er klassificeret i brandmodstand som byggematerialer. Der er ingen krav til anlægget udover CE-godkendelse, som er en nøgleindikator for et produkts overholdelse af EU-lovgivningen og således opfylder lovkravene for at blive solgt. Eftersom de fleste solcellepaneler primært består af glas, vurderes de ikke som særligt brandbare. Desuden er solcellepanelerne forsynet med en sikkerhedsafbryder. Museumsloven, arkæologi og skjulte fortidsminder Fortidsminder, som for eksempel bopladser og grave fra oldtiden, er beskyttet af Museumsloven forstået på den måde, at de ikke må ødelægges uden en forudgående arkæologisk vurdering og/eller undersøgelse har fundet sted. Måske er der allerede kendskab til nogle fortidsminder i et bestemt område; men ofte er fortidsminderne skjulte under muldlaget, og de er derfor ikke tidligere blevet registreret. For at sikre at eventuelle fortidsminder ikke berøres af anlægsarbejde, anbefales det bygherren at kontakte Ringkøbing- Skjern Museum for at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse af det pågældende område. Museet udarbejder derefter en udtalelse inden for 4 uger. Det er absolut en fordel, at kontakte museet så tidligt som muligt for at undgå, at skjulte fortidsminder først dukker op, når anlægsarbejdet er gået i gang og så må indstilles, medens en arkæologisk undersøgelse foretages. Et muligt statsligt tilskud til bygherrens omkostninger ved det arkæologiske undersøgelse mistes, hvis der ikke er foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Findes der ikke ved forundersøgelsen fortidsminder på området, kan bygherren hvad angår Museumsloven uden videre gå i gang med anlægsarbejdet. Findes der ved forundersøgelsen fortidsminder, som bør undersøges, kan anlægsarbejdet muligvis flyttes, så fortidsminderne ikke berøres. Er dette ikke muligt, skal der foretages en arkæologisk undersøgelse. Se i øvrigt folderen Vi graver før du går i gang om Museumsloven og anlægsarbejde. Folderen kan også ses på Ringkøbing-Skjern Museums hjemmeside: Miljøvurdering Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 1 skal alle fysiske planer indeholde en miljøvurdering, hvis planen skønnes: 1. at være omfattet af lovens bilag 3 og 4, 2. at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, eller i øvrigt 3. at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis planer er omfattet af lovens bilag 3 og 4 og hvis planer samtidig fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der ifølge lovens 3, stk. 2, kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. 21

22 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Miljøvurdering af planforslagene Solcelleanlæg er anført på lovens bilag 4, pkt. 3, litra a) industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Da forslag til lokalplan og kommuneplantillæg samtidig fastlægger anvendelsen af et område på ca. 37 ha, er det vurderet, at de ikke omfatter et mindre område på lokalt plan jf. lovens 3, stk. 2. Planforslagene vurderes derfor at være omfattet af kravet om miljøvurdering, da virkeliggørelsen af planerne kan medføre en væsentlig ændret indvirkning på miljøet. Der er derfor udarbejdet en miljørapport til nærmere belysning af bestemte parametre, som er blevet afgrænset gennem en scoping. Miljørapporten foreligger i et selvstændigt notat, der offentliggøres samtidig med planforslagene. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder NaturErhvervstyrelsen Der er landbrugspligt på alle ejendomme indenfor lokalplanområdet. Der må derfor ikke foretages ændringer af eksisterende forhold, før NaturErhvervstyrelsen har godkendt, at landbrugspligten ophæves for dette areal. NaturErhvervstyrelsen kan i forbindelse med ophævelsen af landbrugspligten stille betingelser i medfør af landbrugsloven vedrørende jordens drift og/eller afhændelse af ejendommens øvrige jorder til sammenlægning med anden landbrugsejendom. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for byggeog anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og Tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret følgende tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Ringkøbing-Skjern Kommune påtager sig ikke ansvaret for eventuelle fejl og mangler i servitutoversigten. Matr.nr. 62m, Den sydlige del, No Tinglyst: Titel: Dok om at ejendommen benævnes Hjortmosegaard Påtaleberettiget: Ejere af ejendommen men ikke parceller udstykket fra ejendommen. Tinglyst: Titel: Dekl. om landbrugsejendom uden beboelsesbygning Påtaleberettiget: Jordbrugskommissionen for Ringkøbing Amt Tinglyst: Titel: Eneretsaftale Påtaleberettiget: Nørhede-Hjortmose Vindudvikling ApS Tinglyst: Titel: Deklaration om elkabler mv. Påtaleberettiget: Nørhede-Hjortmose Vindudvikling ApS Tinglyst: Titel: Deklaration om møllevinger mv. Påtaleberettiget: De til enhver tid værende ejere. Matr.nr. 62b, Den sydlige del, No Tinglyst: Titel: Dok om at ejendommen benævnes Hjortmosegaard Påtaleberettiget: Ejere af ejendommen men ikke parceller udstykket fra ejendommen. Tinglyst: Titel: Dekl. om færdselsret Påtaleberettiget: Den til enhver tid værende ejer af 1t, 4e og 4g Sdr Lem, samt 10k, 22a og 10n, Den sydvestlige Del, No. 22

23 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Tinglyst: Titel: Køberet Påtaleberettiget: Nørhede-Hjortmose Vindudvikling ApS Tinglyst: Titel: Deklaration om elkabler mv. Påtaleberettiget: Nørhede-Hjortmose Vindudvikling ApS Tinglyst: Titel: Deklaration om landbrugsejendom uden beboelsesbygning Påtaleberettiget: NaturErhvervstyrelsen Matr.nr. 45n, Den sydlige del, No Tinglyst: Titel: Lokalplan nr Påtaleberettiget: - Tinglyst: Titel: Dok om betingelser for vindmøller. Påtaleberettiget: Jordbrugskommissionen for Ringkøbing Amt (i dag NaturErhvervstyrelsen) Tinglyst: Titel: Dok om elkabler Påtaleberettiget: RAH Tinglyst: Titel: Samhørighedsdeklaration Påtaleberettiget: Jordbrugskommissionen for Ringkøbing Amt (i dag NaturErhvervstyrelsen) Tinglyst: Titel: Eneretsaftale Påtaleberettiget: Nørhede-Hjortmose Vindudvikling ApS Tinglyst: Titel: Eneretsaftale Påtaleberettiget: Nørhede-Hjortmose Vindudvikling ApS Tinglyst: Titel: Deklaration om elkabler mv. Påtaleberettiget: Nørhede-Hjortmose Vindudvikling ApS Titel: Deklaration om møllevinger mv. Påtaleberettiget: De til enhver tid værende ejere. Matr.nr. 45r, Den sydlige del, No Tinglyst: Titel: Dok om betingelser for vindmøller. Påtaleberettiget: Jordbrugskommissionen for Ringkøbing Amt (i dag NaturErhvervstyrelsen) Tinglyst: Titel: Dok om elkabler Påtaleberettiget: RAH Tinglyst: Titel: Eneretsaftale Påtaleberettiget: Nørhede-Hjortmose Vindudvikling ApS Matr.nr. 45q, Den sydlige del, No Tinglyst: Titel: Dok om betingelser for vindmøller. Påtaleberettiget: Jordbrugskommissionen for Ringkøbing Amt (i dag NaturErhvervstyrelsen) Tinglyst: Titel: Dok om elkabler Påtaleberettiget: RAH Tinglyst: Titel: Skøde: Vederlagsfri brugsret. Vedr. 45 q. Påtaleberettiget: Den til enhver tid værende ejer af matr.nr. 45e og 45n, Den sydlige del, No Tinglyst: Titel: Eneretsaftale Påtaleberettiget: Nørhede-Hjortmose Vindudvikling ApS Tinglyst: Titel: Eneretsaftale Påtaleberettiget: Nørhede-Hjortmose Vindudvikling ApS Tinglyst: Titel: Deklaration om elkabler mv. Påtaleberettiget: Nørhede-Hjortmose Vindudvikling ApS Tinglyst:

24 Redegørelse Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind 24

25 Planbestemmelser Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Indledning I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer, fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Det fremgår af Planlovens 15, hvad der kan træffes bestemmelse om i en lokalplan. Lokalplanens bestemmelser suppleres af bestemmelse i anden lovgivning navnlig byggeloven herunder bygningsreglementet. Lokalplanens bestemmelser er bindende og registreres i PlansystemDK. Lokalplanens bindende bestemmelser står i venstre margen. I højre margen med kursiv er der korte supplerende kommentarer til de enkelte bestemmelser. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 25

26 Planbestemmelser Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre: at området kan anvendes til solcelleanlæg og de for anlæggets drift nødvendige tekniske installationer og bygninger, at risikoen for refleksioner minimeres, at solcelleanlægget fremstår harmonisk i landskabet, at der friholdes areal til beplantningsbælte for at muliggøre afskærmende beplantning, der medvirker til, at solcelleanlægget indpasses i landskabet. 2. Område og zonestatus 2.1. Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter hele matrikelnummeret 45q, Den sydlige del, No, samt dele af følgende matrikelnumre 62b, 62m, 45n og 45r, Den sydlige del, No, samt alle parceller eller delnumre, der udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. Lokalplanområdet er ca. 37 ha. Der er landbrugspligt på alle ejendomme indenfor området. Der vil blive tinglyst en deklaration om, at landbrugspligten ophæves for den periode, hvor anlægget er i drift, og at anlægget skal tilbageføres til landbrugsformål ved anlæggets ophør Zoneforhold Området ligger i landzone og skal forblive i landzone Bonusvirkning Lokalplanens bestemmelser erstatter de landzonetilladelser efter Planlovens 35 stk. 1 til arealanvendelse, bebyggelsens omfang, bebyggelsens udseende, ubebyggede arealer, veje, stier og parkering samt tekniske anlæg, jf. lokalplanens pkt. 3, 4, 5, 6, 7 og 8, der ellers vil være nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse, idet disse forhold er tilladt med nærværende lokalplan, der er tilvejebragt efter Planlovens 36, stk. 1, nr. 5. Lokalplanen har den såkaldte bonusvirkning efter Planlovens 15, stk. 4, hvad angår landzonetilladelser, idet lokalplanen indeholder bestemmelser om, at den erstatter de tilladelser efter Planlovens 35, stk. 1 (landzonetilladelser), som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. Som udgangspunkt kan der i landzone ikke ske udstykning, opføres bebyggelse eller ske ændring i eksisterende bebyggelse og ubebyggede arealer uden tilladelse fra byrådet. Undtaget er dog områder, der gennem en lokalplan udpeges til en specifik anvendelse. I denne lokalplan kan området anvendes og bebygges efter lokalplanens 26

27 Planbestemmelser Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind bestemmelser uden, at der på et senere tidspunkt skal indhentes landzonetilladelse Ophør Ophører brugen af solcelleanlægget, skal solcelleanlægget inkl. fundamenter, tekniske anlæg og installationer samt arbejdsarealer og veje, der alene anvendes til solcelleanlægget, fjernes af grundejer inden ét år efter, at driften er ophørt. I forbindelse med udstedelse af byggetilladelse til opførelse af de i 5 og 6 nævnte anlæg, vil kommunen som vilkår for tilladelserne kræve, at der tinglyses deklaration om de nævnte forhold. Arealer, der før etablering af solcelleanlæg var landbrugsarealer, skal af grundejer reetableres til landbrugsmæssig drift. Dette skal ske uden udgift for det offentlige, det vil sige, at stabilgrus og andet vejmateriale, fundament, bygninger, stativ osv. skal fjernes. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. 3. Arealanvendelse 3.1. Anvendelse Lokalplanområdet må kun anvendes til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg og de for anlæggets drift nødvendige tekniske installationer og bygninger. 4. Udstykning 4.1. Matrikulære ændringer Der må foretages matrikulære ændringer indenfor lokalplanens område med godkendelse af Ringkøbing-Skjern Kommune. Med matrikulære ændringer menes udstykning, sammenlægning og arealoverførsel. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1. Byggefelt Solcelleanlæg samt de til formålet tekniske installationer og bygninger skal placeres indenfor byggefelterne, som vist på Bilag Opstilling af solcelleanlæg Solcellepaneler skal opstilles i lige, parallelle rækker med samme indbyrdes afstand. Byggefelter sikrer, at solcelleanlægget placeres i passende afstande til den omkringliggende beplantning, veje og skel. Desuden er der taget højde for 2 mbræmmer og 8 m-arbejdsarealer ved beskyttede vandløb. Se evt. Bilag 4. 27

28 Planbestemmelser Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind 5.3. Højde af solcelleanlæg Højden af solcelleanlægget må ikke overstige 3 m over terræn Mindre bygninger/transformerstationer Grundarealet af teknikbygninger, bygninger til transformerstationer o.lign. må ikke overstige 10 m2. Højden må ikke overstige 2,5 m. Eksempler på bygning til transformerstation. 6. Bebyggelsens udseende 6.1. Ensartethed Solcellepaneler skal fremstå ens, hvad angår type, hældning, højde og farve Refleksioner Solcellerne skal antirefleksbehandles. Der må ikke benyttes blanke eller reflekterende materialer Mindre bygninger Teknikbygninger, bygninger til transformerstationer o.lign. skal fremtræde ensartet i materiale og udformning og gives samme diskrete farve i mørkegrøn eller mørk grå Skiltning Der må ikke opsættes skilte og reklamer på anlæg eller bygninger Belysning Der må ikke opsættes vejbelysning. 28 Bestemmelsen medvirker til, at solcelleanlægget fremstår harmonisk i landskabet. Bestemmelsen medvirker til, at der ikke opstår refleksgener for omkringboende og trafikanter.

29 Planbestemmelser Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind 7. Ubebyggede arealer 7.1. Generelt Arealer der ikke benyttes til tekniske anlæg, veje og beplantning skal fremstå som græsklædte arealer Afskærmende beplantning Der udlægges areal til afskærmende beplantningsbælte i en bredde af 3 m, som vist på Bilag 3. Højden af beplantningsbæltet skal være min. 3 m. Beplantningsbæltet skal sammensættes således, at det virker afskærmende i hele højden. Beplantningsbæltet kan brydes ved vejadgang. Beplantningsbæltet medvirker til at afskærme visuelt for solcelleanlægget således, at det ikke fremstår som et markant element i landskabet. En del af arealet er sammenfaldende med et eksisterende beplantningsbælte, som dermed kan opretholdes som en del af et større beplantningsbælte eller udskiftes med ny beplantning. Beplantningsbæltet kan med fordel sammensættes af en blanding af træer og buske i varierende højde og flere rækker, evt. kombineret med en blanding af løvfældende og stedsegrøn beplantning. Dette giver mulighed for, at der skabes et bunddække således, at beplantningsbæltet ikke kun virker visuelt afskærmende i den øvre del. Samtidig kan beplantningsbæltet fremstå grønligt hele året og fungere som skjulested for dyreliv. For at give en hurtig højde på beplantningsbæltet, kan der anvendes ammetræer Hegning Der etableres hegn i en højde af min. 1,8 m. Hegn skal etableres på den indvendige side af beplantningsbæltet. Hegnet medvirker til, at dyrevildt holdes ude, hvormed risikoen for ødelæggelser minimeres. Desuden minimerer hegnet risikoen for tyveri Terrænregulering Der må ikke foretages terrænregulering. 8. Veje, stier og parkering 8.1. Vejadgang Vejadgang til området skal ske via Hjortmosevej og Novej Veje Der kan udlægges interne serviceveje i en bredde af min. 3,5 m og med vendepladser. Afstanden mellem interne adgangsveje må være Opmærksomheden henledes til deklaration om vejret tinglyst den på matr.nr. 62b, Den sydlige Del, No. Tilkørselsforhold og interne adgangsveje i anlægget samt øvrige brandmæssige forhold afklares med Ringkøbing-Skjern Kommune, Brand og Redning forinden projektet udføres. 29

30 Planbestemmelser Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind maks. 150 m. Veje og vendepladser må ikke anlægges som asfalterede veje eller med anden fast belægning. 9. Tekniske anlæg 9.1. Ledninger, kabler mv. Alle ledningsanlæg skal fremføres under terræn. 10. Miljø Ingen bestemmelser. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Afskærmende beplantning Solcelleanlægget må ikke tages i brug, før der er etableret afskærmende beplantningsbælte jf. pkt Lokalplan og byplanvedtægt Lokalplan nr. 283 En del af lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan nr Med den endelige vedtagelse og bekendtgørelse af Lokalplan nr. 365, vil den del af Lokalplan nr. 283, der er sammenfaldende med Lokalplan nr. 365, blive ophævet. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger Når forslaget til lokalplan er offentliggjort må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter Planlovens 17, stk. 1, et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og 30 Da forslaget til lokalplan kan blive ændret ved byrådets endelige vedtagelse, omfatter bestemmelsen også bebyggelse og anvendelse af bebyggelse, der er i overensstemmelse med forslaget.

31 Planbestemmelser Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil. De midlertidige retsvirkninger gælder, indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og vedtagelsen er offentliggjort, dog højst et år efter offentliggørelsen. Endelige retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget af byrådet og vedtagelsen er offentliggjort, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Der kan meddeles dispensation fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Mere omfattende afvigelser kan kun foretages ved at udarbejde en ny lokalplan. Som altovervejende hovedregel medfører en lokalplan ikke erstatningspligt for kommunen. Men, hvis en ejendom er udlagt til et offentligt formål i en lokalplan, så kan ejeren under visse forudsætninger forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Efter udløbet af indsigelsesfrisen kan byrådet eventuelt give tilladelse til, at en ejendom udnyttes efter forslaget. En lokalplan medfører ikke handlepligt. Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil. Men når ejerne eller brugerne ønsker at ændre forholdene - opføre ny bebyggelse, bygge om m.v. - så skal ændringerne være i overensstemmelse med lokalplanen. Dispensation kan kun meddeles efter forudgående naboorientering, med mindre byrådet skønner, at en sådan orientering er af underordnet betydning for de personer og foreninger, der skal orienteres. I henhold til Planlovens 47, kan der foretages ekspropriation af privat ejendom eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. 31

32

33 Matrikelkort: Bilag 1 Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Hjortmosevej Degneboligen, Ølstrup Den sydlige del, No Trehedevej Mål 1: Signaturforklaring Lokalplanområde Eksisterende skel Optaget vej Ejerlav

34

35 Arealanvendelse: Bilag 3 Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Hjortmosevej Degneboligen, Ølstrup Den sydlige del, No Trehedevej Mål 1: Signaturforklaring Lokalplanområde Eksisterende skel Beplantningsbælte (3 m) Eksisterende veje Byggefelt Ejerlav

36 Illustrationsskitse: Bilag 4 Lokalplan 365 Område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Den sydlige del, No or tm os ev ej Degneboligen, Ølstrup Hj ev ed eh Tr ej Mål 1:10.000

37 Miljørapport Miljøvurdering af Lokalplan nr. 365 og Tillæg nr. 25 til Kommuneplan for et teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose, nord for Røgind Ringkøbing-Skjern Kommune, 17. juni 2014

38 Forord Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om at opstille et solcelleanlæg på to områder på i alt ca. 37 ha ved Hjortmose, nord for Røgind. Området er ikke udlagt til formålet i en lokalplan eller kommuneplanen, og der udarbejdes derfor en lokalplan og et kommuneplantillæg, der udlægger området til teknisk formål i form af solcelleanlæg. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering: - når der tilvejebringes planer indenfor fysisk planlægning, hvis planerne fastlægger rammerne for anlægstilladelser, - for projekter omfattet af lovens bilag 3 eller 4, eller - hvis planerne påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Solcelleanlæg er anført på lovens bilag 4, pkt. 3, litra a) Energiindustrien - industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Da planerne samtidig fastlægger anvendelsen af et område på ca. 37 ha, vurderes det, at de ikke omfatter et mindre område på lokalt plan jf. lovens 3, stk. 2. Det er derfor fundet nødvendigt, at der udarbejdes en miljøvurdering til nærmere belysning af bestemte parametre, som er blevet afgrænset gennem en scoping. Denne miljørapport udgør den del af dokumentationen vedrørende planerne, som er fastlagt iht. loven. Miljørapporten vedrører således den miljøpåvirkning, som planerne medfører. Yderligere skal der som følge af VVM-bekendtgørelsen udarbejdes en screening for VVM-pligt, idet solcelleanlæg er anført på VVM-bekendtgørelsens Bilag 2, pkt. 3, litra a) Energiindustrien - industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Screeningen for VVM-pligt vedrører den miljøpåvirkning, som anlægget medfører. Miljørapporten er inddelt i fire kapitler. Første kapitel Indledning præsenterer det påtænkte anlæg og projektområdet samt de temaer, der vurderes i miljørapporten. Desuden gives en status for sammenhængen med anden lovgivning. Andet kapitel Ikke teknisk resumé opsummerer miljøvurderingen. Tredje kapitel indeholder en vurdering af de af lovens parametre, som planforslagene er fundet til gennem en scoping at kunne have væsentlige indvirkning på miljøet. Vurderingen består af en redegørelse for potentielle problemer, 0-alternativet, afhjælpende foranstaltninger og overvågning. Fjerde kapitel lister de anvendte referencer i kronologisk rækkefølge, der er henvist til gennem rapporten gennem brug af fodnoter. Miljørapporten er udarbejdet af Geopartner, Landinspektørgården a/s i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommunes planafdeling. Nærmere oplysninger: Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Toften Tarm land.by.kultur@rksk.dk Planlægger: Peder Ostersen, tlf.: /30

39 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse Indledning Området Planforslagene Solcelleanlægget Fokusområder i miljøvurderingen Anden planlægning og lovgivning Overordnede miljø-mål Ikke-teknisk resumé Miljøvurdering Befolkning og menneskers sundhed samt landskab Jordbund og jordbrugserhvervet Klima og luft Referencer /30

40 1 Indledning 1.1 Området Lokalplanområdet og rammeområdet for solcelleanlægget er sammenfaldende og refereres til i det følgende som området. Området er ca. 37 ha, ligger i landzone og består af to mindre delområder forbundet af et vejareal. Området omfatter dele af ejendommene med matr.nr. 62m, 62b, 45 n, 45q og 45r, Den sydlige del, No. Det nordlige delområde ligger i kote 10 til 12 i DVR90 stigende fra vest mod øst. Det sydlige delområde ligger i kote 10,5 til 12,5 i DVR90 stigende fra vest mod øst. Området fremstår ligesom omgivelserne som opdyrket landbrugsjord i omdrift omgivet af læbælter. I det sydlige delområde har der frem til medio 2013 været tre vindmøller. Disse er nedtaget og er ultimo 2013 erstattet af 22 nye vindmøller, der er omfattet af Lokalplan nr Området ligger således i tilknytning til et nyt vindmølleområde. Desuden er Lokalplan nr. 349 vedtaget ultimo 2013 for et areal i omgivelserne til et solcelleanlæg, som forventes etableret i Det påtænkte solcelleanlæg omfattet af planforslagene vil således ligge i tilknytning til andre tekniske anlæg. Kombinationen af at vise energiproduktion fra vind og sol indenfor samme område giver en unik mulighed for at øge Ringkøbing-Skjern Kommunes position som en kommune, der tænker i bæredygtig energiforsyning. Det påtænkte solcelleanlæg kan medvirke til at under-støtte det allerede etablerede energicenter på Herningvej 117, hvor besøgende (foreninger, organisationer, skoler, institutioner, myndigheder, turister o.lign.) kan opleve en af landets største landbaserede vindmøllerparker og fremover også to større sol-celleanlæg. Områdets omgivelser er præget af kun få beboelser, idet der i forbindelse med opførelsen af de 22 vindmøller er nedlagt 12 boliger. Området ligger nord for Røgind og sydvest for No i tilknytning til andre lokalplanlagte områder til tekniske anlæg i form af vindmøller og solcelleanlæg. 4/30

41 1.2 Planforslagene Forslag til Lokalplan nr. 365 og Tillæg nr. 25 til Kommuneplan i det følgende kaldet planforslagene udlægger området til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg samt de til formålet tekniske installationer og bygninger. Desuden fastlægger planforslagene bestemmelser for solcelleanlæggets placering og ydre fremtræden samt veje, hegning og beplantning. Planforslagene udstikker således de overordnede rammer, der kan muliggøre etablering af et solcelleanlæg. Lokalplanforslaget fastlægger, at solcelleanlægget skal placeres i lige, parallelle rækker. Der åbnes mulighed for, at solcellepanelerne inkl. stativ kan have en højde på op til 3 m. Der stilles betingelse om, at der skal etableres et beplantningsbælte i en bredde af 3 m omkring solcelleanlægget for at skærme visuelt for anlægget og som supplement til omgivelsernes øvrige beplantning. Forsikringsmæssigt og af hensyn til sikkerheden både over for mennesker og dyr bør der etableres et hegn omkring anlægget 1a. Det fastlægges, at hegn skal være min. 1,8 m. Der gives mulighed for, at der kan etableres mindre teknikbygninger, skure/bygninger til transformerstationer o.lign., hvor grundarealet ikke må overstige 10 m 2, og højden ikke må overstige 2,5 m. Kommuneplantillægget udlægger to nye rammeområder til teknisk formål, der betegnes 00ta115 og 00ta Solcelleanlægget Solcelleanlægget består af 41 enheder à 391 kwp (i alt 16 MWp). Hver enhed består af paneler à 60 polykrystallinske solceller. Enhederne placeres i lige, parallelle østvest-vendte rækker med en indbyrdes afstand på ca. 9,5 m (fra forkant til forkant). Solcellepanelerne placeres på piloterede stativer, som forankres i jorden i en dybde af ca. 1,5-2 m under terræn. Enhedernes samlede højde er 2,15 m over terræn. Panelerne placeres i rækker med 4 paneler over hinanden med en hældning på 20. Hvert panel vejer 21 kg og har dimensionerne 1638x982x40 mm (H, B, D). Solcellerne antirefleksbehandles således, at solen udnyttes fremfor at blive ledt væk fra anlægget. 1,45 m 16 o 20 o 0,7 m 0 o 3,83 m 5,51 m Solcelleanlæggets dimensioner. 9,34 m 1 Peter Jørgensen fra Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at der ikke rent lovgivningsmæssigt stilles krav til indhegning omkring et solcelleanlæg. Det anbefales dog, at opsætte hegn, dels for at undgå skader på materialer og installationer, dels for at minimere tyveri. 5/30

42 Eksempel på solcelleanlæg på terræn b. Udover solcellepanelerne består solcelleanlægget af invertere til at omdanne den producerede jævnstrøm til vekselstrøm. Invertere placeres under solcellepanelerne sammen med under- og hovedtavler. Solcelleanlægget består desuden af transformerstationer, hvor de to spændingsniveauer i hhv. anlægget og el-nettet sammenkobles. Aktiviteter i anlægs- og driftsfase Aktiviteterne i anlægsfasen består af etablering, tilslutning til el-nettet og ibrugtagning, hvilket forventes at ske i løbet af Solcelleanlæggets dele produceres i udlandet og/eller Danmark og fragtes til Danmark, hvor det samles lokalt. Det vil ikke være nødvendigt at etablere yderligere adgangsveje til området. Der kan etableres mindre serviceveje mellem solcellepanelerne. I driftfasen vil aktiviteter bestå af service og eftersyn. 1.4 Fokusområder i miljøvurderingen Miljøvurderingen er udført efter principperne beskrevet i Miljøministeriets Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer fra juni Forud for udarbejdelsen af miljørapporten er der udarbejdet en scoping (afgrænsning) af de emner, miljøvurderingen skal omfatte. Scopingen er gennemført i et skema, der indeholder de parametre, som en miljøvurdering jf. lovgivningen skal indeholde. På baggrund af scopingen er det vurderet, at miljørapporten vil vurdere følgende parametre: - Befolkning og sundhed visuel påvirkning - Jordbund jordbrugserhverv - Luft og klima besparelse i luftforurenende stoffer og gasser - Landskab visuel påvirkning Vurderingen af parametrene omfatter beskrivelse af relevante miljømål og status/miljøproblemer, beskrivelse af 0-alternativ, afhjælpende foranstaltninger og overvågningstiltag. Alternativer 0-alternativet karakteriserer den situation, hvor planforslagene ikke gennemføres. I det aktuelle tilfælde vil dette overordnet set være ensbetydende med, at området fortsætter til jordbrugsmæssigt formål. Dette vil dog indebære fx støj fra landbrugsmaskiner og en udnyttelse af jorden med gødning og ukrudtsbekæmpelse, der kan have en negativ indvirkning på grundvandet. Der er ikke arbejdet med alternativer i planforslagene. Miljørapporten omfatter derfor ikke vurdering af alternative planløsninger for det aktuelle planområde. Parametre som ikke vurderes Scopingen har været sendt i høring i to uger hos følgende: - Naturstyrelsen 6/30

43 - NaturErhvervstyrelsen - Energinet DK - RAH - Ringkøbing-Skjern Museum - Danmarks Naturfredningsforening Ud fra scoping og indkomne høringssvar er det ikke fundet relevant at undersøge følgende parametre nærmere: - Biologisk mangfoldighed, fauna og flora - Kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv - Vand - Materielle goder Det skyldes, at planforslagene ikke vurderes at påvirke disse væsentligt, jf. nedenstående. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Solcelleanlægget placeres på opdyrkede marker i omdrift, hvor der p.t. fortrinsvis dyrkes etårige afgrøder, korn, raps, kartofler og majs med traditionelle dyrkningsmetoder. Det vil sige med pløjning og harvning og anvendelse af sprøjtemidler. Området kan på denne baggrund ikke forventes at indeholde mange arter optaget på Habitat-direktivets Bilag IV eller den danske rødliste. Der er ikke registreret Bilag IV- eller rødlistearter i området. Området er dog delvist afgrænset af læbælter, naturbeskyttede områder og vandløb, hvor der kan forekomme Bilag IV- eller rødlistearter. Det kan ikke afvises, at området kan anvendes af jagende flagermus, der er Bilag IV-art, især langs med læhegn ved området. Det vurderes, at anlæggets højde ikke volder problemer i forhold til flagermus, der blot vil jage over anlægget. Jævnfør Miljøportalens oversigt over naturdata, er der ikke registreret naturdata i områderne. Syd for det sydligste delområde, har Staten udført besigtigelse i forbindelse med 3-områderne. Jævnfør Miljøportalens oversigt over naturkvalitet se kortet nedenfor har området ikke en høj naturkvalitet. Ej heller omgivelserne er præget af natur med høj kvalitet, men dog nogen i de naturbeskyttede arealer. Jævnfør Dansk Ornitologisk Forenings database er lokaliteter for observationer i Ringkøbing-Skjern Kommune primært beliggende ved Ringkøbing og Stadil fjorde. Dette indikerer, at der ikke er væsentlige ornitologiske interesser i området, som på denne baggrund ikke kan forventes at kunne karakteriseres som et væsentligt fugleområde hverken i regional eller national forstand. Det har dog ikke været muligt at finde konkret viden om store solcelleanlægs mulige påvirkning af trækfugle, sandsynligvis fordi der ingen væsentlig påvirkning er. Det nordlige delområde afgrænses delvist af et 3-beskyttet og målsat vandløb udspringet af Heager Å/Hjortmose grøft. Det sydlige delområde afgrænses delvist af 3-beskyttede mose-, sø- og engarealer samt af 3-beskyttet og målsat vandløb udspringet af Heager Å/Hjortmose grøft. Dele af de naturbeskyttede arealer er C- målsat. Ved vandløbene skal der friholdes et arbejdsareal på min. 8 m. Byggefelter og beplantningsbælter er derfor udlagt således, at der friholdes en bræmme, der ikke kan anvendes til solcelleanlæg og beplantning. Der vurderes ikke at være risiko for negative konsekvenser for plante- og dyrelivet eller den biologiske diversitet hverken i anlægs- eller driftsfasen, så længe de naturbeskyttede områder og vandløb ikke berøres eller beskadiges. 7/30

44 Kortudsnit med høj naturværdi/high nature value (HNV). Jo højere værdi, desto højere naturværdi. Den højeste pointscore opnås når der er registreret mange sårbare eller truede arter på arealet, men også andre parametre spiller ind. Alle brugbare artsregistreringer er medtaget planter, svampe, fugle og insekter m.fl. for at HNV-redskabet kan give den bedst mulige viden om naturkvaliteten på arealer i det åbne land. c Materielle goder, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv Afstanden mellem området samt No og Ølstrup Kirker er mere end 2 km. Det vurderes, at kirkerne ikke vil blive visuelt påvirket af planforslagenes realisering grundet afstanden og de mange læbælter og skovarealer, som vil sløre for solcelleanlægget. En mindre del af det nordlige delområde er sammenfaldende med et kulturarvsareal af regional betydning. Arealet har i stenalderen været en stor sø med lave holme og øer, hvorpå stenalderjægere i perioder opholdt sig. Tilgroning ændrede søen til tørvemose, og dræning i nyere tid betød, at en del af området inddroges til dyrkning. Der er på dette areal fundet flintsager flere steder, og det antages, at der har været flere øer med bopladser i søen. Arealet er i dag delvist sammenfaldende med et naturbeskyttet moseareal, som ligger udenfor området. Planforslagene vurderes ikke at indebære en påvirkning af kulturarvsarealet, da kun en mindre del ligger indenfor området. Fra Ringkøbing via No og Ølstrup til Spjald løber Ørnhøjbanens gamle tracé nord for området. Banen er ifølge Kommuneplan udpeget til kulturhistorisk bevaringsværdi og værdifuldt kulturmiljø. Dele af tracéet anvendes i dag som vandrerute og dele af tracéet har således rekreativ interesse. Planforslagene vurderes ikke at indebære en påvirkning af tracéet, da den del, der ligger nord for området, ikke anvendes til vandrerute. Indenfor området eller tilgrænsende hertil findes ingen fortidsminder, fortidsmindebeskyttelseslinjer eller beskyttede sten- og jorddiger. Vand Området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), men uden for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat (ION). Ifølge den statslige udmelding til vandplanernes retningslinje 40 og 41 skal OSD jf. trin 1 så vidt muligt friholdes for byudvikling eller ændret anvendelse. Dog kan der planlægges for bl.a. mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg, hvis alternative placeringer og planlægningshensyn afvejes. Solcelleanlæg vurderes i den henseende at være et mindre grundvandstruende anlæg, da solcelleanlæg ikke udgør en væsentlig risiko i forhold til grundvandsinteresserne. Dette skyldes, at de ikke indeholder mobile forureningskomponenter, og fordi rengøring ikke må ske med rengøringsmidler, da det vil ødelægge solcellerne. 8/30

45 Græslignende beplantning mellem solcellepaneler vil dog skulle holdes nede for at undgå skyggevirkninger. Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer til, at denne vedligeholdelse sker mekanisk med maskiner eller dyr (får) fremfor med kemiske bekæmpelsesmidler. Omvendt kan solcelleområde vurderes at være mindre grundvandstruende end den hidtidige anvendelse til markdrift. Solcellepanelerne placeres på stativer, hvilket indebærer, at der kun sker en ubetydelig grad af befæstelse i området. Regnvand vil fortsat have mulighed for at nedsive lokalt mellem og under solcellepaneler. Det vurderes på denne baggrund, at hverken kvaliteten eller kvantiteten af grundvandsressourcen vil blive påvirket væsentligt af områdets ændrede anvendelse til teknisk formål i form af solcelleanlæg. I Redegørelsesrapport til Kommuneplan for byudvikling i OSD, indvindingsoplande og NFI er der redegjort for bl.a. kommunens generelle forsyningssituation og sammenhængen til statens vandplaner. Der er ikke udarbejdet indsatsplan for vandværkerne og deres indvindingsoplande nær området. Baggrunden for områdets placering indenfor OSD skal ses i relation til øvrige statslige udmelding om placering af tekniske anlæg ved byområder, alternativt ved øvrige tekniske anlæg. Området er primært grundet det arealmæssige omfang ikke fundet egnet til at være placeret ved kommunens byområder. Udvidelse af flere af kommunens byområder vil i øvrigt ske indenfor OSD jf. Redegørelsesrapport til Kommuneplan Området ligger ved Danmarks største landbaserede vindmøllepark og ikke langt fra et andet område forbeholdt solcelleanlæg. Kombineret med forhold omkring bl.a. ejendomsstruktur og markplaner, er der ikke fundet mulige alternative placeringer til solcelleområdet udenfor OSD. Øvrige Området ligger i tilknytning til et nyt vindmølleområde for 22 vindmøller. Hvorvidt isnedfald og skygger fra nye vindmøller vil påvirke solcelleanlægget er ikke undersøgt nærmere. Der bør dog tages hensyn til dette under den nærmere projektering af anlægget. 1.5 Anden planlægning og lovgivning Dette afsnit har til formål at redegøre for planforslagenes forbindelse til andre planer og lovgivning. Planloven Planloven (LBK nr. 587 af 27/05/2013) er med til at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø. Udover at indeholde bestemmelser der giver udslag i, at der for solcelleanlægget skal udarbejdes lokalplan og tillæg til kommuneplanen, indeholder planloven også en række andre bestemmelser, der kan have betydning for realisering af anlægget. Kystnærhedszonen Ifølge planloven skal Danmarks kystområder søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Solcelleanlægget er ikke afhængigt af en kystnær placering, og området ligger udenfor kystnærhedszonen. Landzoneadministration bonusvirkning Området ligger i landzone og skal forblive i landzone. For at undgå at der efter lokalplanens vedtagelse skal søges om landzonetilladelse til etablering af solcelleanlægget har lokalplanen derfor bonusvirkning. Den erstatter således landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg i landzone jf. planlovens 15, stk. 4. I tilknytningen til bestemmelsen om bonusvirkning knyttes en betingelse om, at arealerne skal reetableres, når det ikke længere er i brug til solcelleanlæg. Ved reetablering skal anlæg inkl. fundamenter og øvrige tekniske anlæg fjernes senest et år efter anvendelsen er ophørt. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. 9/30

46 Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune Området er ikke udlagt til formålet, hvorfor der er udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, hvori der fastlægges bestemmelser for to nye rammeområder, der betegnes 00ta115 og 00ta117. Lokalplan nr. 283 En mindre del af det nordlige delområde er sammenfaldende med Lokalplan nr. 283 for et område til vindmøller ved Nørhede og Hjortmose. Ved den endelige vedtagelse af lokalplanen for området til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ophæves den del af Lokalplan nr. 283, som er sammenfaldende med lokalplanen for solcelleanlægget. VVM-bekendtgørelsen Jævnfør Planlovens 11g må et enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt). I Kommuneplan er der fastlagt retningslinjer for placeringen af større tekniske (energi)anlæg. Hvorvidt et anlæg må antages at påvirke miljøet væsentligt fastlægges i VVMbekendtgørelsen (BEK nr af 27/12/2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning). Anlæg anført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 er VVM-pligtige, dvs. at der skal udarbejdes en redegørelse for et anlægs indvirkning på miljøet. Anlæg anført på bekendtgørelsens bilag 2 er kun VVM-pligtige, hvis en screening konkluderer, at anlægget antages at påvirke miljøet væsentligt. Solcelleanlæg er anført på bilag 2, pkt. 3, litra a) Energiindustrien - industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Der skal derfor udarbejdes en screening, hvori det vurderes, om solcelleanlægget vil være omfattet af kravet om VVM-pligt, og om det skal udarbejdes en VVM-redegørelse. VE-loven Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) (LBK nr af 25/11/2013) er med til at fremme produktion af energi fra vedvarende energikilder, herunder vind og sol. Af VE-loven gælder særlige ordninger for vindmøller for at fremme accepten heraf i lokalområdet. Der gælder ikke samme ordninger pt. for solcelleanlæg. Jævnfør VE-lovens 52, stk. 1-3 har Energinet.dk aftagepligt fra bl.a. solcelleanlæg, og sådanne anlæg er sammen med andre vedvarende energianlæg således en vigtig brik i en samfundsmæssig grøn omstilling. Museumsloven Museumsloven (LBK nr af 14/12/2006) er med til at sikre, at der værnes om den danske kultur- og naturarv. Ringkøbing-Skjern Museum har udtalt, at der på det pågældende sted er kendskab til bevarede skelvolde fra sen bronzealder - tidlig jernalder. I forbindelse med undersøgelserne af vindmøllepladserne (RSM ) blev der tæt på området konstateret markspor. Derfor kan der i det pågældende område findes hustomter fra de pågældende perioder. Området bør derfor forundersøges. Der kan altså være risiko for, at der ved etablering af solcelleanlægget stødes på fortidsminder, som ikke tidligere er registreret. Sådanne forekomster er jf. Museumslovens 27, stk. 2 beskyttet og kan forlanges undersøgt i det omfang, de berøres af anlægsarbejdet, med risiko for at dette forsinkes eller må udsættes. 10/30

47 Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til Ringkøbing- Skjern Museum. Naturbeskyttelse Internationale naturbeskyttelsesområder Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek nr. 408 af 01/05/07) kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde: - at planen skader Natura 2000 områder, - at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivet (EU direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, kan blive ødelagt. Området ligger ca. 6 km fra både Ringkøbing Fjord (nr. 69) og Stadil Fjord (nr. 66), der er udpegede som internationale naturbeskyttelsesområder (Natura områder). Det vurderes, at planforslagene ikke i sig selv eller i sammenhæng med andre planer og programmer vil kunne medføre negative konsekvenser for Natura områderne eller bilag IV-arter. Dette skyldes delvist afstanden mellem Natura 2000-områderne og området. Desuden fordi der ikke er kendskab til forekomsten af fredede eller truede plante- og dyrearter i området, og fordi området ikke vurderes som en god lokalitet for at leve og yngle, da området i dag anvendes til landbrugsarealer i omdrift. Se også under afsnit 1.4. Nationale naturbeskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 951 af 03/07/2013) er med til at sikre, at der værnes om landets natur og miljø. Dette sker bl.a. ved at udpege de såkaldte 3- områder og fastlæggelse af beskyttelseslinjer. Inden for området findes ingen beskyttede naturtyper. Så længe de tilgrænsende naturbeskyttede områder og vandløb ikke berøres eller beskadiges, vurderes planforslagene ikke at medføre en væsentlig påvirkning af naturen. Landbrugsloven Landbrugsloven (LBK nr. 616 af 01/06/2010) er med til at sikre, at der sker en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier. Dette sker bl.a. ved at pålægge en ejendom med landbrugspligt, der forpligter ejeren til, at ejendommens jorder anvendes til et jordbrugsmæssigt formål. Ejendomme indenfor området er noteret som landbrugsejendomme med landbrugspligt. Realisering af planforslagene forudsætter, at NaturErhvervstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ophæver landbrugspligten ved særskilt ansøgning. Erfaringen fra vindmøller er, at der på ejendomme tinglyses en deklaration om, at ejendommen er fritaget for landbrugspligt i den periode, hvor anlægget er i drift, og at jorden skal tilbageføres til jordbrugsmæssigt formål, når anvendelsen er ophørt. I lokalplanen stilles der betingelse om reetablering af området efter anlæggets ophør. Landbrugspligten ophæves derfor kun midlertidigt. 11/30

48 Byggeloven og bygningsreglementet Byggeloven (LBK nr af 14/10/2010) er med til at sikre, at bl.a. bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Der skal søges om byggetilladelse i henhold til bygningsreglementet, såfremt den påtænkte bebyggelse, konstruktion eller anlæg er væsentlig under hensyn til omgivelserne i forhold til omfang, højde og afstand. Dette vurderes at være tilfældet for et solcelleanlæg i den størrelse, som planforslagenes og områdets omfang giver mulighed for. Statslige interesser Jævnfør Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg fra juni 2013 bør solenergianlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af en placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jævnfør by- og landzoneprincipperne. Det er dog Naturstyrelsens vurdering, at der kan være konkrete tilfælde, hvor en bynær placering ikke er mulig. Derfor skal der i planforslag for tekniske anlæg, som ønskes placeret i det åbne land, redegøres for den foreslåede placering, herunder hvorfor en placering i tilknytning til eksisterende byområder ikke er mulig i det konkrete tilfælde. Den foreslåede placering af et ca. 37 ha stort solcelleanlæg ved Hjortmose ligger i det åbne land. Planforslagene indeholder derfor den planlægningsmæssige begrundelse for, hvorfor en bynær placering i det konkrete tilfælde ikke er mulig ud fra en afvejning ift. kommunens byområder (bymønster) samt funktionelle, æstetiske samt miljø- og naturmæssige hensyn. 1.6 Overordnede miljø-mål National energistrategi 2050 I februar 2011 fremførte Regeringen en strategi for det fremtidige danske energisystem: Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi. Målet er at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler, dels af hensyn til forsyningssikkerheden, dels af hensyn til at stoppe klimaforandringer ved bl.a. at nedbringe udslippet af drivhusgasser. I Regeringens udspil spiller bl.a. vindkraft en stor rolle, men vedvarende energikilder som solceller forventes at kunne supplere og evt. erstatte en del af vindkraften på længere sigt. Dette vil afhænge af bl.a. den teknologiske udvikling. Der er ikke sat specifikke andele på de forskellige energikilder for 2050, men det aktuelle solcelleanlæg vil medvirke til et energisystem, hvor vedvarende energikilder har en større andel. Den totale elproduktion fra vedvarende energikilder udgjorde i 2012 knap 50 % af den samlede elproduktion i Danmark d. Kommunal energistrategi Energi 2020 Energi 2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive selvforsynende med vedvarende energi i år Det betyder, at kommunen selv producerer lige så meget vedvarende energi, som borgere og virksomheder i kommunen bruger. Det gælder både boliger, arbejdspladser og transport. Vejen mod målet går gennem dialog og samarbejde. Virksomheder, borgere, foreninger og institutioner skal gennemføre store og små projekter med vedvarende energi og energibesparelser. Inden for solenergi er målet, at solceller bidrager med 0,2 PetaJoule i 2014 og 1 PetaJoule i /30

49 Med planforslagenes realisering vil det påtænkte solcelleanlæg bidrage til, at Ringkøbing-Skjern Kommune når målet om at blive selvforsynende med energi i Se mere under afsnit /30

50 2 Ikke-teknisk resumé Dette ikke-tekniske resumé opsummerer den samlede miljørapport, der er udarbejdet i forbindelse med Lokalplan nr. 365 og Kommuneplantillæg nr. 25 for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Hjortmose nord for Røgind i Ringkøbing-Skjern Kommune. Miljørapporten er udarbejdet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Afgrænsningen af miljøvurderingens indhold er sket i en proces af scoping. Planforslagene Planforslagene giver mulighed for at etablere et teknisk anlæg i form af solcelleanlæg i tilknytning til et vindmølleområde. Lokalplanen fastlægger, at solcelleanlægget skal opstilles i lige, parallelle rækker indenfor et nærmere angivet byggefelt. Højden af solcelleanlægget må ikke overstige 3 m, og der stilles betingelse om, at der omkring anlægget skal etableres et beplantningsbælte for at skærme visuelt for anlægget. Af sikkerhedsmæssige årsager bør der etableres hegn omkring anlægget, og lokalplanen giver mulighed for dette. Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde til teknisk formål. Realisering af planforslagene er betinget af en række andre love, herunder bl.a. at landbrugspligten ophæves iht. Landbrugsloven, og at der gives en byggetilladelse iht. Byggeloven og Bygningsreglementet. Alternativer Der er ikke arbejdet med alternative placeringer i planforslagene. Miljørapporten omfatter derfor ikke vurdering af alternative planløsninger for det aktuelle planområde. 0-alternativet karakteriserer den situation, hvor planforslagene ikke vedtages og gennemføres. I det aktuelle tilfælde vil dette være ensbetydende med, at området fortsætter til landbrugsmæssigt formål. Dette vil dog indebære fx støj fra landbrugsmaskiner og en udnyttelse af jorden med gødning og ukrudtsbekæmpelse, der kan have en negativ betydning for grundvandet. Vurdering af udvalgte parametre Planforslagene er vurderet ud fra følgende tre parametre: - Befolkning og menneskers sundhed samt landskab: Ud fra visualiseringer, er det vurderet, at solcelleanlægget overordnet set ikke vil være negativt synligt fra omgivelserne, herunder beboelser. Dette skyldes især eksisterende læbælter, afskærmende beplantning omkring anlægget, og at solcelleanlægget placeres i et i forvejen teknisk præget landskab domineret af 22 vindmøller. Eventuelle refleksioner afbødes gennem bestemmelser om refleksbehandling og etablering af afskærmende beplantning. - Jordbund og jordbrugserhvervet: På baggrund af områdets beliggenhed på næringsfattig og ufrugtbar jordbund, den begrænsede dybde af solcelleanlæggets stativer og at anvendelsen er uden betydning for landbrugsjordens kvalitet, vurderes det, at planforslagene ikke vil påvirke jordbundsforholdene og jordbrugserhvervet væsentligt. - Klima og luft: Klimaet og luften påvirkes i en positiv retning af et solcelleanlæg, idet det vil kunne bidrage til at forsynes mange husstande med bæredygtig elektricitet, og det vil indebære at udledning af drivhusgasser til atmosfæren reduceres. 14/30

51 3 Miljøvurdering Dette afsnit indeholder den egentlige miljøvurdering af udvalgte parametre. 3.1 Befolkning og menneskers sundhed samt landskab Miljøstatus En miljøvurdering af befolkningen og menneskers sundhed er en vurdering af den miljømæssige forandring, som påføres mennesker generelt og individuelt. Solcelleanlægget vil visuelt kunne påvirke mennesker i deres daglige færden fra boligen eller færdselsårer. En miljøvurdering af landskabet er en vurdering af landskabets robusthed overfor tekniske anlæg, og hvorledes solcelleanlægget vil påvirke landskabet. Området er ca. 37 ha og ligger i kote ca , og det kan derfor ikke afvises, at solcelleanlægget vil være synligt fra flere vinkler og afstande. Da begge parametre omhandler den visuelle påvirkning af anlægget, vurderes de i samme afsnit og ud fra en belysning af eksisterende og fremtidige forhold. Eksisterende forhold Landskabets dannelse og terrænformer: Området ligger på Skovbjerg Bakkeø i et overgangslandskab mellem et storbakket morænelandskab fra næstsidste istid og et hedeslettelandskab. Skovbjerg Bakkeø er karakteriseret ved at være et af de mest uforstyrrede og ekstensivt udnyttede landskaber i Danmark. Terrænet er roligt og udglattet med plantager, lette agerjorde opdelt af heder med enebevoksninger og klitter. Der er stor afstand mellem de få landsbyer, og gårdene ligger spredt. e Landskabet ved området stiger svagt fra vest mod øst. Området ligger syd for et område, der i Kommuneplan er udpeget som et større uforstyrret landskab. Dette landskab og dets umiddelbare omgivelser skal som udgangspunkt ikke kun friholdes for nye, større tekniske anlæg som for eksempel større trafikerede veje og vindmølleparker men også by- og sommerhusområder. Området Kortudsnit fra Kommuneplan /30