DEN EURO-LATINAMERIKANSKE PARLAMENTARISKE FORSAMLING

Transkript

1 DEN EURO-LATINAMERIKANSKE PARLAMENTARISKE FORSAMLING BESLUTNING: Fælles tackling af udfordringerne i forbindelse med klimaændringer: for en samordnet strategi mellem EU og LAC inden for rammerne af UNFCCC-forhandlingerne baseret på en betænkning fra Udvalget om Sociale Anliggender, Personudveksling, Miljø, Uddannelse og Kultur EP-medordfører: LAC-medordfører: Peter Liese (PPE) Carlos Baraibar (Parlatino) Lørdag den 15. maj Sevilla (Spanien) AT\ doc PEAP v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 EUROLAT - Beslutning af 15. maj Sevilla (Spanien) baseret på en betænkning fra Udvalget om Sociale Anliggender, Personudveksling, Miljø, Uddannelse og Kultur Fælles tackling af udfordringerne i forbindelse med klimaændringer: for en samordnet strategi mellem EU og LAC inden for rammerne af UNFCCC-forhandlingerne Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, der henviser til erklæringerne fra de fem topmøder mellem stats- og regeringscheferne fra Latinamerika og Caribien og EU, som er blevet afholdt i henholdsvis Rio de Janeiro ( juni 1999), Madrid ( maj 2002), Guadalajara ( maj 2004), Wien ( maj 2006) og Lima ( maj 2008), der henviser til Europa-Parlamentets beslutning om klimaændring af 14. februar 2007, der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC, 1992) og Kyotoprotokollen om klimaændring (11. december 1997), der henviser til den 15. partskonference (COP 15) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den femte partskonference i dens egenskab af møde mellem parterne i Kyotoprotokollen (COP/MOP 5) som afholdtes i København, Danmark, den december 2009, og til Københavnsaftalen, der henviser til den 13. partskonference (COP 13) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den tredje partskonference i dens egenskab af møde mellem parterne i Kyotoprotokollen (COP/MOP 3), som afholdtes i Bali, Indonesien, den december 2007, der henviser til konklusionerne i den fjerde evalueringsrapport (AR4) fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC), der offentliggjordes den 17. november 2007 i Valencia, Spanien, og til andre undersøgelser, som er bestilt af nationale regeringer eller gennemført af andre FN-organer, der henviser til EU's klima- og energipakke, som vedtoges af Europa-Parlamentet og Rådet i december 2008, der henviser til forretningsordenens artikel 16, A. der henviser til, at det endelige resultat af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ikke gør det muligt at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer, at hele økosystemet bringes i fare, B. der henviser til, at udviklingslandene ifølge skøn fra Verdensbanken vil mærke 80 % af konsekvenserne af klimaændringerne, selv om de kun er ansvarlige for 30 % af CO 2 - emissionerne, og at emissionerne for de samlede latinamerikanske landes vedkommende kun udgør knap 5 %, jf. oplysninger på det seneste møde i Forum for East Asia-Latin America Cooperation (FEALAC), C. der henviser til, at klimaændringer ifølge en uafhængig undersøgelse allerede nu forårsager over dødsfald årligt; der henviser til, at knap 99 % af disse dødsfald finder sted i PEAP v /8 AT\ doc

3 udviklingslandene, hvor også 98 % af de hårdest ramte mennesker bor; der henviser til, at 90 % af de økonomiske tab som følge af klimaændringer rammer udviklingslandene, 1 D. der henviser til, at afhjælpnings- og tilpasningsforanstaltninger er af afgørende betydning; der henviser til, at de industrialiserede lande har et historisk ansvar for klimaændringerne; der henviser til, at udviklingslandene har bidraget mindst til klimaændringerne, men alligevel er dem, der påvirkes mest af disse, og at de tilgængelige finansielle midler til bekæmpelse af klimaændringerne i udviklingslandene ikke er tilstrækkelige, E. der henviser til, at de latinamerikanske lande Honduras og Peru sammen med Bangladesh skønnes at være de tre lande i verden, som er mest sårbare over for klimaændringer, og der henviser til de betydelige følger af ørkendannelse, skovrydning, den øgede forekomst af cykloner og artsudryddelse, der i væsentlig grad påvirker Latinamerika, samt konkrete, alarmerende og meget markante eksempler på den globale trussel, som klimaændringerne frembyder, eksempelvis Amazonregnskovens tilstand og den risiko, som gletsjerne i Bolivia udgør, F. der henviser til, at Københavnsaftalen ikke er tilstrækkelig ambitiøs til at håndtere klimaproblemet, og at det eneste formelle resultat af klimakonferencen i København var at fortsætte processen og prøve at finde frem til en aftale i Mexico i december 2010, G. der henviser til, at FN's Verdensfødevareprogram har fremhævet, at følgerne af klimaændringerne forventes at forværres i Latinamerika, bl.a. på grund af øget intensitet og hyppighed, hvad angår ørkendannelse, tørke, tilbagetrækning af gletsjere og tropiske cykloner, og at disse følger af klimaændringerne vil få alvorlige konsekvenser for landbruget, fødevaresikkerheden, vandforsyningen, folkesundheden, ejendom, liv og økosystemer, H. der henviser til, at skovrydning skaber op til 20 % af de globale drivhusgasemissioner, og at standsning af skovrydning er udpeget som en af de mest omkostningseffektive metoder til at nedbringe disse emissioner, 1. understreger, at afhjælpning af klimaændringer nok er en af de mest relevante opgaver, hvis ikke den mest påtrængende opgave for menneskeheden, og at det er afgørende for klodens, naturens og menneskehedens aktuelle situation og fremtid, at der opnås væsentlige resultater under de igangværende internationale forhandlinger; 2. beklager, at topmødet i København ikke udmundede i de forventede aftaler med henblik på at standse de farlige klimaændringer, hvilket fremkaldte en følelse af skuffelse hos den internationale offentlighed, som havde store forventninger til resultaterne på COP 15; 3. stiller sig meget positiv over for ethvert forum eller dialoginitiativ, der organiseres på internationalt plan, men gentager, under henvisning til at klimaændringerne er et globalt problem, sin overbevisning om, at FN skal være omdrejningspunkt for forhandlinger, beslutningstagning og bindende aftaler på internationalt plan; 4. opfordrer indtrængende det internationale samfund til at styrke bestræbelserne på at opnå en effektiv bindende aftale i Mexico i december 2010; 5. mener, at det også er nødvendigt at arbejde på tilpasningen til de nu uundgåelige virkninger af klimaændringerne, særlig i de mest sårbare områder, såsom kyst- og bjergområder, øer og øhav samt områder med problemer såsom tørke og vandmangel; 1 Human Impact Report: Climate Change - The Anatomy of a Silent Crisis (udgivet af Global Humanitarian Forum - Geneve 2009). AT\ doc 3/8 PEAP v01-00

4 6. mener, at det biregionale strategiske partnerskab mellem EU og LAC og alle partnerskabets medlemmer skal sætte afhjælpning af klimaændringer, årsagerne hertil og den øgede sårbarhed over for disse i lande som de centralamerikanske øverst på deres biregionale politiske dagsorden for at hindre, at den omfattende klimakatastrofe, der er i gang, intensiveres; 7. mener, at de nationale og regionale parlamentsmedlemmer skal inddrages i processen; er af den opfattelse, at medlemmerne af Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (EuroLat) skal forpligte sig til at sætte alt ind på at opnå et vellykket resultat af de internationale forhandlinger om en bindende international aftale i befolkningernes almene interesse og til at tilskynde de offentlige beslutningstagere og om nødvendigt lovgiverne til at fremme CDM-mekanismen og tilpasningen til virkningerne af klimaændringerne; 8. understreger, at løsningen består i investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi, standsning af skovrydning, ændringer i den menneskelige adfærd hen imod en mere bæredygtig produktions- og forbrugsmodel, politisk parathed og international solidaritet med henblik på at reducere emissionerne pr. indbygger, og at teorier som malthusianisme og neomalthusianisme, der antyder, at det største problem er befolkningsvækst, ikke bør dominere debatten; 9. mener, at internationale aftaler om klimapolitik vil afstedkomme den stabilitet og vished, som investorer har behov for for at investere i en lav-co 2 -økonomi, og at øget samarbejde og formelle tilsagn mellem lande og regioner derfor kan fremme globale investeringer i ren energi, grønne jobs og en grøn økonomi; 10. understreger, at den finansielle og økonomiske krise ikke bør tjene som undskyldning for ikke at gøre en indsats for at afhjælpe klimaændringer, da passivitet og de internationale forhandlingers sammenbrud ville føre til en langt mere dybtgående og langvarig krise, som ikke udelukkende er økonomisk; mener tværtimod, at økonomiske kriser bør tjene som incitament til at investere i energieffektivitet, vedvarende energi, beskyttelse af tropeskove samt andre globale kulstofdræn og moderne teknologi og dermed skabe arbejdspladser og bæredygtig vækst, styrke konkurrenceevnen og begrænse drivhusgasemissionerne; 11. understreger, at det især er fattige lande og fattige befolkningsgrupper, der er sårbare over for klimaændringer, og at fattigdomsbekæmpelse og bekæmpelse af klimaændringer derfor ikke bør betragtes som uforenelige størrelser; 12. understreger, at Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) har vurderet, at emissionerne bør aftage inden 2015 og begrænses yderligere til under % af de nuværende emissioner inden ; 13. understreger, at IPCC konkluderede, at industrilandenes emissioner skal reduceres med % inden 2020 i forhold til niveauerne i 1990 og med % inden 2050, mens der skal være en væsentlig forskydning i forhold til basislinjen i Latinamerika, Mellemøsten og CPA (Centrally Planned Asia) 2 ; i denne henseende er det nødvendigt, at alle lande igangsætter afhjælpningsprogrammer i overensstemmelse med FN's forslag; emissionsreduktionerne bør kontrolleres og overvåges med henblik på at evaluere gennemførelsen af afhjælpningsprogrammerne og deres indvirkning på de samlede emissioner; 1 Arbejdsgruppe III's bidrag til den fjerde evalueringsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC). 2 Ibid. PEAP v /8 AT\ doc

5 14. understreger, at 2020-målet er af afgørende betydning, fordi de klimatiske vippepunkter kan nås, hvis emissionerne stiger for meget, hvilket betyder, at de kommende generationer under ingen omstændigheder vil kunne kontrollere klimaændringerne; 15. bifalder visse latinamerikanske landes enorme bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer; bifalder navnlig, at Costa Rica har forpligtet sig til at reducere CO 2 -emissionerne betydeligt for at blive CO 2 -neutral inden 2021; bifalder endvidere det eksempel, Mexico har sat ved at forpligte sig til at reducere drivhusgasemissionerne til 50 % af 2002-niveauet inden 2050 og ved at sætte sig som mål at reducere emissionerne med 50 mio. t om året fra 2010 frem til 2012, samt Brasiliens indsats for at nedbringe drivhusgasemissionerne med 39 % i forhold til status quo; 16. bifalder de bestræbelser, visse andre udviklings- og nye vækstlande har gjort, især Maldivernes forpligtelse til at blive CO 2 -neutrale allerede i 2019; 17. understreger, at EU's klima- og energipakke, som giver mulighed for at fastsætte et reduktionsmål på 30 % i forhold til 1990, hvis andre industrilande gør en lignende indsats, og de nye vækstlande påtager sig et ansvar, som adskiller sig fra bilag I-landenes, stadig er et af industrilandenes mest ambitiøse forslag; men glæder sig også over Norges tilsagn om at gennemføre en reduktion på % og Japans tilsagn om at gennemføre en reduktion på 25 %; 18. opfordrer andre parter i UNFCCC og navnlig USA, Indien, Kina og Rusland til at følge Costa Ricas, Mexicos, Brasiliens, Maldivernes, EU's, Norges og Japans eksempel; 19. beklager, at de forpligtelser, USA og Kina har indgået, langt fra er tilstrækkelige, og at de derfor ikke bidrog effektivt til opnåelsen af resultater på topmødet i København; 20. fremhæver, at USA udleder 20 % af verdens emissioner med blot 4 % af verdens befolkning, og at selv planer, som er fremlagt i kongressen, ikke ændrer væsentligt ved det tal på kort sigt; understreger, at Kina er verdens største udleder, og at emissionerne pr. indbygger allerede er langt højere end de tilsvarende tal for de fleste latinamerikanske lande og andre udviklings- og nye vækstlande, og at Kinas tilsagn ikke lever op til de forpligtelser, som andre nye vækstlande og endog visse udviklingslande har påtaget sig; 21. opfordrer parterne til at overvinde deres stridigheder på andre politikområder og konfrontationer mellem bilag I-lande og ikke-bilag I-lande, samt til at indgå nye alliancer bestående af klimavenlige lande; 22. understreger, at selv om en aftale om afhjælpning af klimaændringer er den vigtigste og vanskeligste opgave, skal den internationale aftale omfatte tilstrækkelige overførsler af finansielle og teknologiske ressourcer fra industrilandene og de nye vækstlande til især de mindst udviklede lande og de små østater med henblik på afhjælpnings- og tilpasningsforanstaltninger; 23. bifalder derfor de konkrete forslag til at rejse den nødvendige finansiering, som Mexico, Norge, Danmark og Kommissionen har stillet, og glæder sig over de væsentlige, om end ikke tilstrækkelige, fremskridt, der blev gjort i København med oprettelsen af Den Grønne Københavnsklimafond; 24. giver udtryk for moderat tilfredshed med den aftale, der blev indgået i København, om bevilling af 30 mia. dollars i perioden til afhjælpnings- og tilpasningsforanstaltninger i udviklingslandene, og kan forstå, at dette kun er et første skridt, for så vidt angår løftet om at nå 100 mia. dollars inden 2020; anmoder under alle AT\ doc 5/8 PEAP v01-00

6 omstændigheder om, at det straks afklares, hvorledes denne finansiering fordeles mellem bidragyderne, og hvorledes den fordeles mellem modtagerlandene; 25. understreger, at både international luftfart og skibsfart skal indgå i den internationale aftale under UNFCCC; mener, at aftalen bør omfatte de samme bindende reduktionsmål, der gælder for industrilande, at en væsentlig andel af kvoterne bør tildeles ved auktion, og at en væsentlig del af indtægterne fra auktionen på forhånd skal øremærkes til emissionsreducerende foranstaltninger og til tilpasningsforanstaltninger i de mindst udviklede lande, idet princippet om, at forureneren betaler, tages i anvendelse, hvorved der rejses yderligere nye midler til afhjælpning af og tilpasning til klimaændringer, navnlig i de mindst udviklede lande og de små østater; beklager dybt, at der ikke blev gjort fremskridt på dette område i København, og opfordrer indtrængende det internationale samfund til at styrke bestræbelserne på at opnå et positivt resultat, som medfører en betydelig nedbringelse af emissionerne fra luft- og skibsfart i Mexico; 26. opfordrer indtrængende de myndigheder, der deltager i det første topmøde om civil luftfart mellem Latinamerika og EU, der afholdes den maj 2010 i Rio de Janeiro, til at intensivere det civile luftfartssamarbejde mellem Latinamerika og EU, skabe de nødvendige betingelser for at lette samhandelen inden for civil luftfart mellem Mexico og EU, særlig hvad angår flynavigation, og fremme sikrere, effektiv og bæredygtig transport; 27. henstiller, at fordelingen af finansielle midler under UNFCCC sker i henhold til de eksisterende principper og retningslinjer inden for udviklingssamarbejdet såsom god regeringsførelse; påpeger i den forbindelse, at demokratisk kontrol med finansielle overførsler er helt afgørende, og glæder sig over de fremskridt, der er gjort på dette område i København; understreger ikke desto mindre, at finansiel støtte til afbødning af og tilpasning til klimaændringer i udviklingslandene skal komme fra nye kilder og ikke bør stamme fra eksisterende udviklingsbudgetter, hvilket vil kræve, at det internationale samfund udvikler innovative finansieringsmekanismer; 28. påpeger, at udnyttelse og udbredt anvendelse af vedvarende energikilder, såsom sol-, vindog jordenergi, udgør vigtige alternative metoder til dækning af energiefterspørgslen og imødegåelse af virkningerne af klimaændringer, og anbefaler derfor, at ressourcer, videnskabeligt samarbejde og teknologi, offentlig beslutningstagning og politikgennemførelse samt incitamenter til private investeringer udnyttes sideløbende med foranstaltninger af enhver art, der sikrer, at vedvarende energi indtager en mere fremtrædende plads i sammensætningen af det europæiske, latinamerikanske og caribiske energiforbrug; 29. noterer sig den ecuadorianske regerings forslag vedrørende Yasuniprojektet og beder alle relevante parter yderligere undersøge den bedste måde, hvorpå dette projekt kan støttes i overensstemmelse med ovennævnte principper; 30. understreger, at det er af afgørende betydning at undgå yderligere rydning af tropeskove; understreger endvidere, at der skal ydes støtte til latinamerikanske lande gennem programmer og mekanismer, som kanaliserer midler til beskyttelse af tropeskove, f.eks. FN's REDD-program; understreger desuden, at mulighederne for investering i skove bør undersøges grundigt og gennemføres, hvis det er hensigtsmæssigt, idet det samme gælder for effektive systemer til overvågning af omfanget af skovrydningen; 31. mener, at forpligtelsen til at bringe skovrydning til ophør på globalt plan inden 2020 og sætte en stopper for ulovlig skovhugst bør være en vigtig del af den internationale aftale, idet der øjeblikkelig træffes foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig skovhugst og ulovlig PEAP v /8 AT\ doc

7 handel med træ, og opfordrer i denne sammenhæng alle sine komponenter til at indarbejde og anvende lignende foranstaltninger som dem, der er indført af EU vedrørende et totalt forbud mod import af ulovligt træ fra tredjelande, og til i samarbejde med regeringerne og de oprindelige samfund i Amerika og de europæiske landbrugere at gennemføre planer for genplantning af hjemmehørende arter; 32. fremhæver vigtigheden af at sammenkoble de forskellige emissionshandelssystemer på globalt plan inden for rammerne af det globale marked for emissionsrettigheder under FN's auspicier; erkender, at betingelsen herfor er, at systemerne indbefatter emissionslofter for vigtige erhvervssektorer, som er forenelige med de nødvendige reduktioner for at opfylde 2 -målsætningen, hvilket betyder en indenlandsk emissionsreduktion på % i forhold til 1990-niveauet inden 2020 for de industrialiserede landes vedkommende og en reduktion på % i forhold til status quo for de nye vækstlandes vedkommende, samt pålidelige regler for overvågning, rapportering og kontrol; insisterer på, at anvendelsen af fleksible mekanismer skal begrænses; anmoder EU- og LAC-landene om at fremsætte forslag om anvendelse af afstemningsregler inden for rammerne af UNFCCC/Kyoto-protokollen på grundlag af markante flertal vedrørende en række kriterier og i påkommende tilfælde at sikre hurtigere fremskridt i forhandlingerne om en bindende international klimaaftale, som er i overensstemmelse med videnskabelige anbefalinger vedrørende de emissionsreduktioner, der er nødvendige for at begrænse klimaændringen til 2 i forhold til det førindustrielle niveau; 33. opfordrer i den forbindelse til, at det biregionale strategiske partnerskab mellem EU og LAC fungerer som en ramme for forhandlinger, der fører til et integreret globalt CO 2 -marked for emissionshandel; mener, at et vigtigt skridt bør være, at der etableres et emissionshandelssystem mellem EU og Latinamerika - eventuelt også USA; 34. opfordrer staterne til at give et klart tilsagn om at ville reducere emissionerne fra forskellige sektorer, som f.eks. landbrug og kvægbrug og transport, samt emissionerne fra byggeindustrien, småindustrier osv.; 35. insisterer på, at den fortsatte udvikling af vedvarende energikilder i Latinamerika i videst muligt omfang bør understøttes af videndeling og teknologioverførsel fra andre lande; 36. understreger, at biobrændstoffer kan bidrage væsentligt til overgangen til en lav-co 2 - økonomi, men at forsvarlig forvaltning af afgrøder til biobrændstoffer er af afgørende betydning for at undgå skovrydning og negative indvirkninger på fødevaresikkerheden og biodiversiteten; understreger endvidere, at en bæredygtig tilgang til produktionen af biobrændstoffer er væsentlig; oprindelige folks rettigheder skal respekteres fuldt ud, når det gælder ændret arealanvendelse i forbindelse med produktionen af biobrændstoffer; det skal understreges, at 80 % af de strategiske økosystemer findes på oprindelige territorier, f.eks. Amazonas, Andesbjergene eller kysten; påpeger, at indvirkningerne på fødevareforsyningen nøje bør undersøges for at undgå, at problemer med fødevareknaphed forværres; gør opmærksom på, at produktionen af biobrændstoffer i mange latinamerikanske lande allerede overholder disse principper; 37. foreslår, at det biregionale strategiske partnerskab mellem EU og LAC arbejder på at indføre fælles standarder for biobrændstofproduktion og et kvalitetscertifikat for produktet, hvori det fastlægges og aftales, hvilken mekanisme og institution der er ansvarlig for udstedelsen af certifikatet; mener, at der bør tilskyndes til joint ventures mellem europæiske importører og latinamerikanske og caribiske eksportører; mener endvidere, at regeringerne bør støttes i at fastlægge biobrændstofstrategier, og at ovennævnte principper bør prioriteres højest; AT\ doc 7/8 PEAP v01-00

8 38. henstiller, at det biregionale strategiske partnerskab mellem EU og LAC arbejder på at harmonisere alle andre multi- og bilaterale aftaler med de mest ambitiøse krav, for så vidt angår reduktion af drivhusgasemissioner; 39. opfordrer deltagerne i partnerskabet til frivilligt at deltage i de forberedende møder forud for COP 16 i Mexico, så der endelig kan opnås en global, bindende aftale til bekæmpelse af klimaændringerne; 40. med henblik på COP 16 i Mexico City opfordres alle parter til at arbejde på grundlag af Københavnsaftalen og de forpligtelser til at nedbringe emissionerne, som allerede er indgået af EU, for at nå til enighed om en ambitiøs og juridisk bindende aftale, der opfylder 2 målsætningen; 41. understreger behovet for straks at påbegynde arbejdet og forhandlingerne, så der under næste konference om klimaændringer i Mexico i slutningen af 2010 opnås konkrete resultater, der fører til underskrivelsen af et nyt instrument, som afspejler alles behov; * * * 42. pålægger sine formænd at sende denne beslutning til Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen, til parlamenterne i EU's medlemsstater og alle landene i Latinamerika og Caribien, til Det Latinamerikanske Parlament, Det Centralamerikanske Parlament, Andesparlamentet og Mercosurs parlament, til sekretariatet for Den Centralamerikanske Integrationsorganisation, Caricom, Det Andinske Fællesskabs sekretariat, de faste repræsentanters komité i Mercosur, det stående sekretariat for Det Latinamerikanske Økonomiske System, De Forenede Nationers generalsekretær og UNFCCC's sekretariat. PEAP v /8 AT\ doc