Favrskov Fra togbilletter til royalt besøg - Favrskov får frihed med Valg+ Klassemærke i forposten kan give store besparelser

Transkript

1 l.a: Nyt fra Biblioteksmedier - november 2012 Klassemærke i forposten kan give store besparelser Papirbogen har mange år endnu Fordele ved at sætte etiketten ovenpå plasten Favrskov Fra togbilletter til royalt besøg - Favrskov får frihed med Valg+

2 02 LEDER Biblioteksmarkedet har de seneste otte-ti år været igennem en enorm forandring. Bibliotekerne skal varetage nye kommunale serviceområder, antallet af materialetyper er steget drastisk, og digitaliseringen har givet brugerne alverdens muligheder på nettet. Biblioteksmedier har været med til at sætte nye teknoklogiske standarder gennem de seneste fem år. Vi anvender ikke nødvendigvis enhver ny teknologisk mulighed - for os handler det om at finde de rigtige løsninger. Det skal virke, være gennemtænkt og varetage alles interesser. E-bøgerne har gjort sit indtog, men den fysiske bog vil ifølge den største undersøgelse til dato af bogmarkedet være her mange år endnu. Bogen vil uomtvisteligt blive digital over tid, men der er stadig mange forhold, der taler for den fysiske bog, som I vil kunne læse om på side 8. Mod nye muligheder Redaktion: Steen Lund, sl@bibmed.dk Jeppe Nyrup, jeppe@katkom.dk Layout: Hanne Støvring, hst@bibmed.dk Forsidefoto: Favrskov Kommune Biblioteksmedier følger udviklingen nøje og arbejder hele tiden på nye løsninger, der kan forbedre effektiviteten og servicen for bibliotekerne og deres brugere. Materialevalget har vist sig at være en tung post mange steder, som med fordel kan effektiviseres og leveringstiden bringes ned. Derfor har vi lagt mange kræfter i nye og bedre måder at gennemføre materialevalget på i form af Valg+ og Tempo+, som du også vil kunne læse om på de følgende sider. Vi har de seneste par år været med i en del lean-processer på forskellige biblioteker. Det har været interessant at få et indblik i de processer, der er en del af dagligdagen på bibliotekerne. Det har bl.a. givet idéer til effektiviseringsmuligheder i samhandelsprocessen med bibliotekerne. Eksempelvis har det vist sig, at der er mulighed for store besparelser ved at kigge lidt på arbejdsgangene ved indkøbet af udenlandske bøger, hvor klassemærket giver en del administrative kvaler. Teknologien har også gjort sit indtog i klargøringsløsningerne. RFIDtags er blevet standard rigtig mange steder, og etiketter, lim og printmetoder er blevet en avanceret affære for at tilgodese de krævende forhold, som udlånsmaterialer er udsat for i løbet af materialets levetid. Vi spår, at fremtiden bliver mindst ligeså udviklende som det seneste årti, og vi glæder os til at være en del af bibliotekernes dagligdag i mange år fremover. Vi vil i hvert fald gøre vores til et fortsat frugtbart samarbejde. Med venlig hilsen Energivej Ballerup Tel Hans Ole Poulsen Adm. direktør

3 Indhold: Valg+ giver flere ressourcer Automatisk indlæsning af Tempo+ titler...05 Klassemærker i forposten sparer tid og ressourcer Papirbogen bliver her længe endnu Holdbar højteknologi - drop plastoverlayet over etiketten Biblioteksmedier - nu også med nethandel til private...12 Bredde frem for dybde Favrskov Bibliotekerne har i 2012 outsourcet materialevalget på av-materialerne. Som moderne multihus har biblioteket en lang række brugerrettede serviceopgaver, som også skal have fokus. Den faglige kvalitet ved Valg+ er lige så god, som det materialevalg bibliotekspersonalet selv kunne foretage. Af Jeppe Nyrup jeppe@katkom.dk Foto: Favrskov kommune De fleste biblioteker får i disse år tilført nye opgaver. Borgerservice og undervisning er nogle af de nye områder, der skal findes tid til mange steder, men de færreste kommuner er gået så langt som i Favrskov. Kommunens biblioteker er deciderede kulturhuse med eksempelvis mødefaciliteter og caféer, der bliver brugt til udstillinger, musik og foredrag, og i Hinnerup er biblioteket endda som det eneste i landet også autoriseret togstation, da huset ligger i forbindelse med jernbanen. Det betyder, at personalet skal dække mange flere kompetenceområder end tidligere, og derfor er det så meget desto vigtigere at sende nogle af de opgaver ud af huset, som andre kan klare. En af de opgaver, der kan løses af eksterne samarbejdspartnere, er materialevalget, og Favrskov Bibliotekerne har siden foråret 2012 kørt et samarbejde omkring materialevalget på av-materialerne. Det har betydet, at de bruger mindre tid på at vælge materialer på bibliotekerne.

4 04 De lokale indkøbere stiller ikke forslagene længere. Det bliver gjort for os i Herning efter nogle indkøbsprofiler, som der er brugt ret lang tid på at lave. Indledningsvis havde vi nogle tekniske problemer blandt andet voldte fjernadgangen til materialevalgssystemet en del kvaler. Det er der kommet styr på nu, og når det kører, så må vi sige, at der bliver sparet noget tid. Nu skal vores indkøbere ikke længere foretage selve materialevalget, men bare godkende de forslag, der kommer, fortæller Tine Rydahl, der er afdelingsleder ved Favrskov Bibliotekerne. Tilbagemeldingerne fra indkøberne er, at det går rigtig fint. Kvaliteten i det materialevalg, vi har i dag, er stort set lige så godt, som det vi selv ville kunne have fundet på at foretage. De kan selvfølgelig ikke tage højde for de helt lokale behov, der måtte opstå, men det er efterhånden meget lidt, der er af den slags, siger hun. En af bekymringerne, der traditionelt er forbundet med at outsource materialevalget, har været, at vigtig viden om materialerne går tabt, og formidlingen derved bliver vanskeligere for bibliotekarerne. Men det har ifølge Tine Rydahl ikke vist sig at være en problematik i Favrskov. Som multihuse har vi i flere år haft en meget bred palet af opgaver, og det er vores strategi at være mangfoldige. Den brede profil koster dog noget i dybden. Vi kan ikke sige, at vi er specialister. Vi er i stedet generalister, der kan hjælpe folk på vej på en hel masse områder inden for både service, kultur og viden, siger hun og fortsætter: Det ville selvfølgelig være rart at alle i udlånet vidste alt om alle materialer, vi har på hylderne, men det er bare ikke realistisk. Derfor er vi meget bevidste om at få en stor forskellighed i vores ansattes kompetencer og interesser, så vi kan hjælpe over en bred kam, og så kan vi altid lede brugerne på vej ved hjælp af effektiv informationssøgning på nettet. I stedet holder personalet sig opdateret på nye titler på helt lavpraktisk facon. Når materialerne kommer hjem, sætter vi dem ud på hylden med nyheder for at få dem hurtigst muligt ud til brugerne. Her kan alle både personale og brugere - altid se de nye, aktuelle titler. Vi er klar over, at vi ikke ser det hele, men der kan vi så supplere med nettet. Det er prisen for at kunne tilbyde brugerne en god service på alle områder, siger Tine Rydahl. Der var trængsel da Kronprinsparret i september besøgte Hinnerup Bibliotek, som dannede centrum for fejringen af Hinnerup og Hadstens 150 års jubilæum

5 Tempo+ titler kan nu importeres automatisk De nye populære bogtitler kommer hurtigt på hylden med Tempo+. Nu kan titlerne også hentes automatisk ind i materialevalgssystemet, så biblioteket sparer det manuelle arbejde med at oprette dem i systemet. Af Jeppe Nyrup jeppe@katkom.dk Nye bøger er en eftertragtet vare på bibliotekerne, og brugerne kan nærmest ikke få dem i hænderne hurtigt nok. Derfor er Tempo+, hvor Biblioteksmedier tilbyder de nyeste bøger, før de er tilgængelige i BKM-fortegnelsen, også blevet en succes hos bibliotekerne. Lidt malurt har der dog været i bægeret. Posterne skulle hentes manuelt ind i materialevalgsmodulet, hvilket har været en unødig besværlighed i manges øjne. Derfor har Biblioteksmedier arbejdet på en løsning, hvor bestillingen af Tempo+nyhederne kan foretages betydeligt nemmere. Der er nu fundet en metode, hvor posterne kan indlæses automatisk i materialevalgsmodulet, så det ikke længere er nødvendigt at bruge tid på at oprette dem manuelt. Tempo+ er blevet rigtig flot modtaget, men nogle biblioteker har ønsket, at det blev nemmere at arbejde med. Det er rigtig fint at få mulighed for at bestille og få leveret titlerne hurtigt, men for nogle biblioteker har det manuelle arbejde med at oprette posterne i materialevalgssystemet været uhensigtsmæssigt. Derfor har vi samarbejdet med Axiell om at udvikle en automatiseret løsning for bibliotekerne, fortæller Jacob Demuth Lundemann, der er ansvarlig for Tempo+ hos Biblioteksmedier. I praksis bliver der lavet en datafil med posterne, som bliver uploadet til en ftp-server, hvorfra de kan hentes ind i materialevalgsmodulet. Posterne svarer til dem, man kender fra BKM-fortegnelsen, men har egentlig bare en anden katalogkode, der hedder henholdsvis TMA eller TMB efterfulgt af ugenumrene, alt efter om titlerne er på Tempo+listen om tirsdagen eller torsdagen, forklarer han. Dataleverancerne er den seneste måned blevet testet med Guldborgsund-bibliotekerne og virker nu for alle typer poster i DDE Libra systemet. Vi har valgt at tilbyde det som en gratis service for bibliotekerne, men det kræver, at biblioteket får Axiell til at sætte bibliotekssystemet op, så det automatisk henter posterne ind i systemet. Når det er sat op, kører det af sig selv, og systemadministratoren vil få en mail, som fortæller, om kørslen er gennemført, eller der er sket en eller anden fejl, forklarer Jacob Demuth Lundemann. Der er dog en enkelt ting, som man skal være opmærksom på. Kørslen kommer til at køre om natten, og posterne vil derfor først være tilgængelige i materialevalgssystemet dagen efter, at vi har sendt Tempo+titlerne ud på mail. Det skyldes, at kørslerne vil fejle, hvis en kollega et eller andet sted i systemet samtidig henter en anden post ind. Vi har dog hørt fra en del biblioteker, at selve bestillingen som oftest først bliver foretaget dagen efter Tempo+titlerne er landet i indbakken, så den lille forsinkelse burde ikke have nogen praktisk betydning, siger han.

6 06 Klassemærket giver kvaler Leveringstider er et fokusområde på rigtig mange biblioteker. Når bøgerne er udkommet, vil brugerne selvsagt gerne have dem mellem hænderne hurtigst muligt, og derfor er det vigtigt, at bestillings- og leveringsprocesserne er så optimale som overhovedet muligt. Udenlandske bøger har dog vist sig at være en akilleshæl og et område, hvor leveringstiden i lang tid har været længere end ønsket. Af Jeppe Nyrup jeppe@katkom.dk Biblioteksmedier arbejder konstant på at optimere arbejdsprocesserne til gavn for bibliotekerne, og det er også lykkedes at bringe leveringstiden på udenlandske bøger langt ned, men når der er tale om bøger, der ikke tidligere har været kategoriseret, er klassemærket en stor hindring for at få bøgerne hurtigt på hylderne. Det er et problem mange steder i landet blandt andet i Herning. Vi får årligt lavet en tilfredshedsundersøgelse af Kulturstyrelsen, hvor vi desværre har fået lidt kritik fra bibliotekerne i Region Midtjylland, som vi er centralbibliotek for. De mener, der går for lang tid, fra de bestiller en udenlandsk bog, til de rent faktisk får den. Det vil vi gerne have til at gå hurtigere, og derfor kigger vi i øjeblikket på problematikken sammen med bi 83 Bond, Michael Paddington and the grand tour Biblioteksmedier, forklarer Birte Bornæs, der er vicebibliotekschef på Herning Bibliotekerne. Problemet er, at Biblioteksmedier skal bruge klassemærket for at kunne levere en klargjort bog. Når en ukatalogiseret bog bliver bestilt hjem, oprettes der en forpost, hvor der hidtil ikke har været angivet et klassemærke. Det betyder at bogen først skal købes hjem fra udlandet og sendes til biblioteket, som katalogiserer bogen. Herefter skal den sendes tilbage til Biblioteksmedier, hvor den bliver klargjort og derefter igen sendes til biblioteket. Det er adskillige ekstra arbejdsgange, som tilsammen forøger leveringstiden med mange dage. Hvis vi kunne få klassemærket oplyst allerede i forbindelse med oprettelsen af forposten, så ville det være muligt at nedbringe leveringstiden markant. Det har ligeledes vist sig fra de lean-projekter, vi har kørt rundt omkring i landet, at det er forbundet med store administrationsomkostninger for bibliotekerne at håndtere de udenlandske bøger, som det kører i dag, fortæller udviklingschef hos Biblioteksmedier, Lasse Nyrup, og uddyber: Ved et af projekterne, hvor biblioteket indkøbte udenlandske bøger for adskillige hundredetusinde kroner på årsbasis, viste det sig, at de faktisk brugte årsværk svarende til flere gange materialebudgettets størrelse alene på at administrere indkøbet. Det faglige synspunkt er, at det er bedst at have bogen fysisk mellem hænderne, når den skal katalogiseres,

7 men det er ikke rationelt i en tid, hvor personale-ressourcerne er knappe på bibliotekerne. Derfor forsøger vi nu at finde en løsning på den problemstilling, forklarer han. I Herning er de indstillet på fremover at forsøge sig med at skrive klassemærket ind i forposten, når en ny titel bliver bestilt. Vi har selvfølgelig diskuteret det internt, men nu prøver vi det af, og så må vi evaluere på det efterfølgende. Det vigtige er jo sådan set, at vi ikke bare flytter administration til et andet led i processen, hvor vi skal bruge ressourcer på at rette op på fejl. Det er temmelig besværligt at skulle skifte ryg og etiketter på en bog, så derfor har jeg også sat en erfaren bibliotekar på opgaven med at skrive klassemærket ind i forposten, siger Birte Bornæs. Når Biblioteksmedier får klassemærket sammen med forposten, bliver det muligt at levere udenlandske bøger klargjort med Behold+ med det samme, og dermed kan man springe mange arbejdsgange over, hvilket sparer både tid og ressourcer for Herning Bibliotekerne.

8 08 Den trykte bog har lang tid igen

9 Med den massive digitalisering, der er oplevet inden for musik og film, kunne man foranlediges til at tro, at den fysiske bog stod på kanten af graven. Det er dog ingenlunde tilfældet, viser en analyse foretaget af konsulent- og analysevirksomheden YouGov i Folk har nogle meget stærke emotionelle præferencer for den trykte bog. De vil mærke, dufte og høre papiret. E-bogen bliver typisk brugt under transport i tog, bus eller fly, men mange synes, at readeren er besværlig at have med i haven eller på stranden, så den trykte bog dominerer i høj grad fritidsaktiviteterne, siger Niels Kühl Hasager. Af Jeppe Nyrup jeppe@katkom.dk E-bøger er af mange udråbt til at være fremtiden. Men skal man tro en omfattende analyse af bog- og forlagsbranchen, som YouGov har gennemført i 2012, er den trykte bog ikke sådan lige at få taget livet af. Digitaliseringen vil også slå igennem på bogområdet, men meget tyder på, at udviklingen kommer til at gå betydeligt langsommere, end fagfolk og eksperter hidtil har troet. Det må siges, at den trykte bog ser ud til at have det aldeles glimrende, og vi kan konstatere, at e-bogens indtog på markedet har ladet vente på sig. Indtil videre har e-bøgerne kun i meget begrænset omfang erobret markedsandele på bekostning af den trykte bog, fortæller Niels Kühl Hasager, der er salgsdirektør i den danske afdeling af det britisk-ejede analyseinstitut YouGov. Den store undersøgelse af bog- og forlagsbranchen blev for første gang gennemført i starten af 2012 og bygger blandt andet på svar fra 1000 aktive bogkøbere, fokusgrupper og interviews med eksperter og fagfolk i branchen. Analysen peger på en række forhold, der har forsinket e-bogens gennembrud. Det skyldes blandt andet, at køberne har haft en forventning om, at prisen på e-bøger skulle være lavere, end de har været udbudt til. Desuden har der været tvivl om, hvilke platforme og readere branchen ville satse på, men grunden er i lige så høj grad, at e-bøgerne har fyldt meget lidt kommercielt. De er simpelthen ikke blevet markedsført særlig grundigt, forklarer Niels Kühl Hasager. E-bogen vil utvivlsomt vinde indpas på den lidt længere bane, men overskriften er, at der stadig er masser af plads til den fysiske bog. Dem, der tror, at bogens liv som fysisk materiale er nær sit endeligt, tager grundlæggende fejl, mener han. Bogen på en ny formel Nok kommer udviklingen til at gå langsommere end forventet, men e-bogens andel af det samlede salg vil utvivlsomt stige. Hvor e-bogsomsætningen i 2011 udgjorde én procent af totalmarkedet, vurderer YouGov på baggrund af en række kilder, at e-bøgerne vil stå for 16 procent af det samlede salg i Til gengæld åbner teknologien for nye måder at opfatte bogen. I og med at bogen ikke længere er begrænset af en fysisk for- og bagside, forudser Niels Kühl Hasager, at forlagene vil begynde at udforske nye forretningsmodeller og måder at bygge bogen op på. Det vil eksempelvis være muligt, at en fagbog det kan være en havebog eller en kogebog kan blive solgt i kapitler frem for en hel bog. Det vil åbne for større mulighed for mikrobetaling, og der er ingen tvivl om, at det vil være en god idé for forlagene at tænke i de baner, siger han. Samtidig vil der forekomme lavere indgangsbarrierer til markedet, hvilket både forlag, detailmarkedet, forfattere og biblioteker skal forberede sig på. Det bliver umiddelbart nemmere at være et lille forlag eller at udgive sin egen bog. Alt andet lige vil der nok komme flere aktører i branchen, blandt andet fordi der ikke er de samme udgifter til tryk og returbehandling og så videre, forudser Niels Kühl Hasager. Stærke følelser for bogen En af de primære grunde til, at bogen som fysisk materiale ifølge YouGov vil bestå i mange år endnu, er meget mere håndgribelig. Samme udvikling er over de senere år set i musikkens verden, hvilket har givet et betydeligt mere mangfoldigt udbud af kunstnere, og alle aktører i bogbranchen skal derfor finde deres ben i den nye virkelighed.

10 10 Mange biblioteker er gået over til at bruge RFID-teknologi frem for stregkoder, men RFID-etiketter har været igennem en enorm teknologisk udvikling over de senere år. Det har givet ny mulighed for at placere etiketter oven på plasten, og samtidig er nogle af de gamle dogmer omkring klargøring blevet overhalet indenom. Overflødige plastoverlays går ud over kvaliteten Af Jeppe Nyrup I gamle dage, som i denne sammenhæng ikke ligger længere end tre-fire år tilbage, var en bibliografisk etiket typisk et stykke pap printet på en nåleprinter eller måske endda et klistermærke, hvor skriften var brændt ned i papiret fra et farvebånd med voks. Over de senere år har Biblioteksmedier i samarbejde med Sund Sound fået udviklet nogle nye etiketløsninger, som ikke bare er skræddersyet til bibliotekerne, men også betydeligt mere praktiske end etiketter i papir og pap. Et udviklingsarbejde, der bygger på årtiers erfaring med bibliotekernes unikke behov. Jeg startede Sund Sound tilbage i 1991 og har siden den gang arbejdet sammen med bibliotekerne om at lave individuelle klargøringsløsninger. Gennem det samarbejde får jeg masser af feedback og idéer fra bibliotekerne, som vi samler sammen og bruger til at udvikle nye og smartere løsninger, der matcher kravene på et moderne bibliotek, fortæller Peter Sundberg, der er indehaver af Sund Sound.

11 Læsbarheden er vigtig, men holdbarhed er også en væsentlig faktor, og derfor har vi lagt meget energi i at udvikle den rigtige etiket, siger han. Signal uden skrat Til den tekniske del af udviklingen har Sund Sound fået assistance fra virksomheden Ikonprint, der er specialister i etiketter til en lang række brancher. Opgaven var forholdsvis enkel. Etiketten til bøger og av-materialer skulle være ekstrem hårdfør, tekst og stregkode nem at læse af både øjne og maskiner, og så skulle den være forsynet med RFID-teknologi af højeste kvalitet. Sidstnævnte var især en udfordring i forhold til av-materialerne. RFID står som bekendt for Radio Frequency Identification. Det vil sige, at man arbejder inden for nogle meget specifikke frekvensområder. Og ligesom i bilradioen, så skratter signalet, hvis den ikke er indstillet præcist. Problemet med av-materialerne er, at der på en cd- eller dvd-skive er et tyndt metallag, som forvrænger signalet. Derfor afprøvede vi mange forskellige antennedesigns for at finde den rigtige løsning. Signalet på chippen ligger faktisk en lille smule uden for det optimale frekvensområde, men den forvrængning, som metalfolien på skiven giver, bevirker, at signalet rammer den helt rigtige frekvens, når den bliver monteret. Derfor er vi også endt med det antennedesign, der ifølge en række tests er det ubetinget bedste på markedet, forklarer Thomas Nielsen, der er direktør i Ikonprint. Ekstrem holdbarhed Men det er ikke bare chippen, antennen og signalet, der er blevet forbedret for at ramme det rigtige produkt til bibliotekerne. Selve etiket-designet har også udviklet sig meget over de seneste år. Tidligere var disse labels forholdsvis skrøbelige. Det var nemt at kradse printet af, de blev beskidte og nogle gange våde og faldt fra hinanden. Derfor ville bibliotekerne gerne have et plastoverlay hen over etiketten for at beskytte den. Men det var både upraktisk og dyrt, fordi der skulle monteres flere elementer på materialet. Vi har fundet nogle label-typer, hvor der printes direkte på etiketten oven på plast-overlayet, som fra andre brancher har vist sig at være enormt hårdføre, fortæller Thomas Nielsen. Denne label bliver blandt andet brugt af Vestas og flere bilproducenter, og den er UL-godkendt, hvilket er en af de skrappeste certificeringer på markedet. Det er da heller ikke småting, de skal kunne holde til. Tilsvarende labels sidder eksempelvis i motorrummet på mange biler, hvor de bliver udsat for påvirkninger fra vejr, varme og diverse kemikalier. Disse steder bruges der jo heller ikke beskyttende plast ovenpå etiketterne, selvom de bliver udsat for betydeligt hårdere påvirkninger end den gennemsnitlige biblioteksbog eller cd, siger han. Bedste læsbarhed Han pointerer, at det er ret uhensigtsmæssigt at lægge et lag plast hen over etiketten. Det giver en betydelig dårligere læsbarhed af etiketten. Man kan sammenligne det lidt med at lægge etiketten ned under vand. Overfladen vil have små krusninger, der er med til at bøje lyset og samtidig gøre den vanskeligere at læse. Tilsvarende gør plast over etiketten den vanskeligere at læse ikke bare for mennesker, der ikke har et perfekt syn, men stregkodelæserne får også sværere ved at skanne materialet, fortæller Thomas Nielsen og uddyber: Branchen giver skanningskvaliteten forskellige ratings inddelt i A-, B- og C-skanninger, hvor de UL-godkendte labels giver en A-skanning, og vi har testet det med en etiket med plastoverlay ovenpå, og det giver en markant dårligere skanning, og degraderer det til en B-skanning. Vanskeligt at udskifte chippen Han påpeger et andet forhold, der gør det upraktisk at montere etiketten under plasten på en bog, selvom det af og til er et krav i nogle kommuners udbudsmateriale. Det gør det betydeligt vanskeligere at udskifte en chip, når den sidder under plasten. Selvom de UL-godkendte etiketter med RFID har en garanteret holdbarhed på adskillige år, så kan en chip blive defekt. Og når den sidder under plasten, kan den ikke skiftes ud så nemt. Nogle steder vælger bibliotekerne at sætte en ny chip uden på den gamle, men det er meget uhensigtsmæssigt. Dels kan det forekomme, at den gamle chip kun periodisk er defekt, og dermed vil både den gamle og nye chip nogle gange virke, hvilket kan forvirre automaterne. Dels får bibliotekerne samme problemstilling som ved av-materialerne, da antennen på en bogchip er lavet af metal, og det forvrænger signalet. Bibliotekerne får derfor et signal med støj ved at sætte en bogchip oven på den gamle, forklarer Thomas Nielsen.

12 Biblioteksmedier udvider med nethandel til private Biblioteksmedier har i sensommeren udvidet aktiviteterne med onlinehandel til privatpersoner og virksomheder ved at overtage Harders.dk, der er udsprunget af den nu tidligere Harders Boghandel. Vi overvåger hele tiden markedet for at gribe nye muligheder, der kan supplere vores indkøb med ekstra volumen. Det er ikke nogen hemmelighed, at bibliotekernes materialebudgetter på fysiske bøger bliver mindre år for år. Derfor er det afgørende at finde nye forretningsområder og ad den vej få flere bøger igennem systemet, så vi kan fastholde de lave priser til bibliotekerne, fortæller Lasse Nyrup, der er udviklingschef i Biblioteksmedier. Harders.dk åbnede som netbutik i 2008 og er i dag den foretrukne boghandel for mange studerende og fagfolk. Harders har en rigtig god profil for os. Skoler og uddannelsesinstitutioner er et vigtigt marked for Biblioteksmedier, og nu kan vi tage hånd om de studerende også, ligesom der er et stort potentiale for fagbøger hos virksomhederne. De dygtige folk bag Harders.dk fortsætter heldigvis hos os og skal stå for at drive netbutikken. Det har de gjort rigtig godt, og nu kan vi få gensidig glæde af en større indkøbsvolumen, forklarer han. Vi får jo med netbutikken endnu en platform, hvor vi kan markedsføre forlagenes bøger. Det giver os også bedre argumenter, når vi skal forhandle nye indkøbsaftaler, at vi kan slå et slag for deres produkter overfor flere forskellige kundegrupper. De fordele vil bibliotekerne også få glæde af, siger Lasse Nyrup.