BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET BUDGETBOG

Transkript

1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET BUDGETBOG % Center for Undervisning 423,8 mio.kr. 48% Ungdom 50,5 mio.kr. Center for Dag- og Fritidstilbud 213,8 mio.kr. 24% Center for Familie 191,4 mio.kr. 6%

2 INDHOLDSFORTEGNELSE BUDGETBOG 2014 Indledning... 1 TALDEL Oversigt over Børne- og Ungdomsudvalget... 2 Center for Undervisning og Ungdom... 3 Center for Dag- og Fritidstilbud... 4 Center for Familie... 5 TEKSTDEL Indledning til Børne- og Ungdomsudvalget... 6 Center for Undervisning og Ungdom... 7 Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Familie UDFORDRINGER Udfordringer, der ønskes drøftet TAKSTSOVERSIGT for INVESTERINGSOVERSIGT for Oversigt over LOV- OG CIRKULÆREPROGRAM... 56

3

4 NETTOUDGIFTER FORDELT PÅ CENTRE Netto i kr. (i årets priser) Budgetforslag Budget i % af (et - er lig med et fald i udgiften) 2014 Center Udvalg BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET CENTER FOR UNDERVISNING OG UNGDOM Folkeskoleområdet Centrale fællesudgifter ,8% 4,7% Resurseteam 6-16 årige ,3% 0,2% Befordring af elever 0 0,0% 0,0% Sprogstimulering 643 0,1% 0,1% Bidrag til private skoler ,2% 3,3% Bidrag til efterskoler ,8% 1,0% Syge- og hjemmeundervisning 321 0,1% 0,0% Folkeskole ,2% 31,4% Heldagsskolen / heldagsklasser ,9% 1,6% SFO ,7% 1,5% Specialundervisning ,5% 4,1% Konsulenttjeneste ,3% 0,2% Skolebibliotek ,4% 0,2% I alt Fokeskoleområdet ,3% 48,2% Ungdom UU Frederikshavn, Ungepakke ,0% 0,5% Ungdomsskole,Tranåsskole og Garagen ,7% 0,9% 10. Klassecenter ,8% 1,0% SSP ,4% 0,2% STU ,9% 1,5% Specialpædagogisk bistand til voksne ,9% 1,0% EGU ,3% 0,2% Produktionsskoler ,7% 0,4% Tilskud højskole og sygekørsel 182 0,04% 0,02% I alt Ungdom ,7% 5,7% I ALT CENTER FOR UNDERVISNING OG UNGDOM ,0% 53,9% CENTER FOR DAG- OG FRITIDSTILBUD Dagtilbudsområdet Centrale fællesudgifter ,7% 6,3% Dagpleje ,8% 5,5% Aldersintegrerede daginstitutioner ,1% 8,5% Peter Willemoesvej (husleje) 143 0,1% 0,0% Særlige dagtilbud ,6% 0,6% Puljeordninger ,9% 0,2% Kernehuset og Vorså Børnehave ,2% 0,5% Struktur dagtilbud ,6% -0,1% I alt Dagtilbudsområdet ,8% 21,6% Fritidstilbudsområdet Fritidscentre og aftenklubber ,4% 2,3% Særlig klubtilbud ,5% 0,6% Struktur fritid/klubber ,6% -0,1% I alt Fritidstilbudsområdet ,2% 2,7% I ALT CENTER FOR DAG- & FRITIDSTILBUD ,0% 24,3% CENTER FOR FAMILIE Pædagogisk pskylogisk afdeling (PPA) ,0% 2,2% Køb og salg af regionale ydelser/tilbud ,7% 0,2% Sundhedsområdet ,8% 3,0% Opgaver på tværs af centre 182 0,1% 0,0% Familierådgivningen, dag og døgnafd ,8% 16,5% Struktur familie ,5% -0,1% I ALT CENTER FOR FAMILIE ,0% 21,8% I ALT BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET

5 Netto i kr. (i årets priser) Regnskab Budget Budget (et - er lig med et fald i udgiften) Afv. kr. Afv. % SKOLE BUDGETFORSLAG 2014, BUDGET 2013 OG REGNSKAB 2012 CENTER FOR UNDERVISNING OG UNGDOM Centrale fællesudgifter - normalundervisning ,6 Centrale fællesudgifter - SFO ,6 Centrale fællesudgifter - Specialområdet ,2 Resurseteam 6-16 årige ,0 Befordring af elever ,0 Sprogstimulering ,0 Bidrag til private skoler ,0 Bidrag til efterskoler ,4 Syge- og hjemmeundervisning ,2 Folkeskole ,2 Heldagsskolen / heldagsklasser ,3 SFO ,5 Specialundervisning ,6 Konsulenttjeneste ,4 Skolebibliotek ,5 I ALT SKOLE ,2 UNGDOM UU Frederikshavn, Ungepakken ,6 Ungdomsskole,Tranåsskole og Garagen ,3 SSP ,4 10. klassecenter STU ,0 Specialpædagogisk bistand til voksne ,3 EGU ,4 Produktionsskole ,9 Tilskud højskole og sygekørsel ,1 I ALT UNGDOM ,6 TOTAL UNDERVISNING / UNGDOM ,3 3

6 BUDGETFORSLAG 2014, BUDGET 2013 OG REGNSKAB 2012 CENTER FOR DAG- OG FRITIDSTILBUD Netto i kr. (i årets priser) Regnskab Budget Budget (et - er lig med et fald i udgiften) Afv. kr. Afv. % DAGTILBUD Centrale fællesudgifter Søskendetilskud ,8 Privat pasning ,1 Ressourcepædagoger 0-6 årige Fællesudgifter ,4 Fripladser ,0 Total - Centrale fællesudgifter ,9 Dagpleje Dagpleje ,2 Dagpleje - ekstra dagplejepladser I alt - Dagpleje ,2 Aldersintegrerede daginstitutioner Aldersintegrerede daginstitutioner ,1 I alt - aldersintegrerede daginstitutioner ,1 Småbørnsklub Småbørnsklub (Mælkebøtten) ,4 I alt - småbørnsklub ,4 Særlige dagtilbud Abildgaard børnehave (specialbørnehave) ,3 Bødkergaarden (specialbørnehave) ,3 I alt - særlige dagtilbud ,3 Puljeordning Thorshøj Børnehus ,4 I alt - puljeordning ,4 Forældrebetaling Forældrebetaling for dagtilbudsområdet ,0 I alt - forældrebetaling ,0 Kernehuset og Voerså Børnehave ,1 Struktur dagtilbud I ALT DAGTILBUD ,8 FRITIDSTILBUD Fritidscentre / aftenklubber ,2 Særlig klubtilbud ,9 Strukturbesparelse på fritidstilbud I ALT FRITIDSTILBUD ,2% TOTAL CENTER DAG- / FRITIDSTILBUD ,5 4

7 CENTER FOR FAMILIE BUDGETFORSLAG 2014, BUDGET 2013 OG REGNSKAB 2012 Netto i kr. (i årets priser) Regnskab Budget Budget (et - er lig med et fald i udgiften) Afv. kr. Afv. % Pædagogisk psykologisk afdeling (PPA) ,7 Køb og salg af ydelser/tilbud Køb af ydelser kommunikationsinst år ,8 Køb og salg af pladser særlig dagtilbud I alt køb og salg af ydelser/tilbud ,8 Sundhedsområdet Tandplejen ,6 Sundhedsplejen ,5 I alt sundhedsområdet ,3 Opgaver på tværs af centre ,9 Familierådgivningen, dag og døgnafd ,2 Strukturbesparelse på Center for Familie I ALT CENTER FOR FAMILIE ,3 5

8

9 Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Budgetforslag Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Center for Undervisning og Ungdom Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Familie I alt Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalgets ressort består af en bred vifte af opgaver, herunder kommunens folkeskoler, specialundervisningen, skolefritidsordninger, dagplejen, børnehaver, vuggestuer, fritidsklubber, dag- og døgntilbud til børn og unge med sociale problemer eller handicap, familiebehandling, tand- og sundhedspleje. Børne- og Ungdomsudvalget er organisatorisk opdelt i tre centre: Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats, Center for Dagtilbud og Center for Familie. Center for Undervisning og Ungdom har ansvaret for kommunens folkeskoler og skolefritidsordninger, samt ungeindsatsen. Centret varetager desuden det overordnede pædagogiske udviklingsarbejde på skolerne. Center for Dag- og Fritidstilbud har ansvar for kommunens dagtilbud til børn fra 0 år og op til skolestart. Dagtilbuddene er dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner samt tilskud til privat pasning. Centret varetager desuden pladsanvisning og administration af forældrebetaling til kommunens dagtilbud. Ligeledes har Centret ansvar for klubtilbuddene, som består af dag- og aftenklubpladser i kommunale og selvejende fritidscentre og ungdomsklubber Center for Familie tager sig af indsatsen, der er målrettet børn, og familier med særlige behov. Herudover varetagers også den sundhedsfremmende og forebyggende indsats til børn og unge, og tilbud til børn og unge med vidtgående fysiske/psykiske handicaps. 6

10 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Budgetforslag Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Skole: Fællesudgifter - normalundervisning Fællesudgifter SFO Fællesudgifter specialundervisning Folkeskole - normalundervisning Folkeskole SFO Folkeskole - specialundervisning Heldagsskolen / heldagsklasser Befordring af elever Bidrag til private skoler Bidrag til efterskoler Sygehusundervisning Pædagogiske læringscentre Konsulenttjeneste Ressourceteam 6 16 årige Sprogstimulering Ungdom: UUV Frederikshavn, Ungepakke Ungdomsskole, Tranås, Garagen SSP klassecenter STU Voksenspecialundervisning EGU Produktionsskoler Tilskud højskole og kørsel I alt Center for Undervisning og Ungdom Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats I Frederikshavn Kommune er folkeskole- og ungeområdet samorganiseret i Center for Undervisning og Ungeenheden. Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats har i 2014 et samlet budget på 474 mio. kr., som er fordelt med 424 mio. kr. til aktiviteter på folkeskoleområdet og 50 mio. kr. til Ungeenheden. 7

11 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Folkeskoleområdet Central lovgivning på området Folkeskoleområdet reguleres i al overvejende grad af Folkeskoleloven og de dertil knyttede bekendtgørelser og vejledninger. Særlige mål for området I Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats arbejdes med forskellige indsatsområder og projekter. Eksempelvis kan nævnes: Ny folkeskolelov Udmøntning af digitaliseringsstrategi for skolevæsnet i Frederikshavn Kommune Det videre arbejde med fortsat implementering af mål og værdier for inklusion, samt udvikle visitationsmodellen, fælles sprog og samarbejdet på tværs Indfri målet om, at 95 % af alle elever skal være inkluderet i normalskolen i 2015, og 97 % skal være inkluderet i 2020 Fokus på bevægelse og idræt i folkeskolen, herunder på omfang, indhold og rammer for bevægelse i idræt i undervisningen, SFO, projekter m.m. Fokus på innovation i folkeskolen, herunder de 4 vækstspor i Frederikshavn Kommune. Jobrotation som et element i skolernes kompetenceudvikling Skolereformen Regeringen har lanceret to udspil om fornyelse af folkeskolen - Ny Nordisk Skole og Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen. Sidstnævnte omtales også som Skolereformen Skolereformen er af politiske grunde aftalt i to tempi. Hvor den første periode løber fra august 2014 til august 2016, med en smallere udgave af reformen, og med henblik på en fuld realisering fra august 2016, ved nedsættelse af en ny skoleforligskreds. Nationale mål Regeringens reformudspil indeholder tre nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de dygtige bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden og trivslen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Disse mål er grundlaget for kommunernes dialog om og udmøntning af reformen. Reformen har i høj grad fokus på eleverne, og deres læring og trivsel; for mange elever lærer ikke nok i deres skoletid, og det kniber med at fastholde børnenes motivation og glæde ved at gå i skole gennem hele skoletiden. Desuden oplever mange klasser uro og larm, som forstyrrer undervisningen. 8

12 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Folkeskolen skal derfor trimmes til fremtiden bl.a. via højere faglighed, styrket kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere samt klare mål for folkeskolen. Den højere faglighed skal bl.a. opnås gennem en længere skoledag og en varieret undervisning. Der tildeles bl.a. flere timer og så skal de nye understøttende undervisning aktivitetstimer sikre en skoledag med plads til både leg, bevægelse, praktiske forløb og lektiehjælp. Digitale læringsformer, inklusion og nye samarbejder skal også medvirke til at forbedre kvaliteten af undervisningen. Lektiecaféerne er, frem til 2016, vedtaget under forudsætning om frivillighed. Med andre ord er det frivilligt for den enkelte elev om vedkommende vil benytte sig af tilbuddet om lektiecefé/hjælp eller ej. En flerstrenget indsats Reformens hovedelementer er: 30 timers skoleuge i klasse 33 timers skoleuge i klasse 35 timers skoleuge i klasse Understøttende undervisning Kompetenceløft til ledere, lærere og pædagoger Klare nationale mål og øget lokal frihed Flere ressourcer til folkeskolen Disse støttes konkret med bl.a.: En lektion med idræt, motion og bevægelse hver dag Flere timer til dansk og matematik fra klasse Eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse Eleverne får tysk eller fransk fra 5. klasse Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde Hjemkundskab fornys til madkundskab Nyt Nationalt videncenter for historie og kulturarv Flere valgfag fra 7. klasse Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne Øget forældreindflydelse og elevinddragelse Styrket klasseledelse og mindsket uro i folkeskolen Mere fleksible holddannelsesregler med tydeligere vægt på stamklassen Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i Efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger i skolen Et tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer Korps af læringskonsulenter Nyt Råd for Børns Læring En række regelforenklinger af folkeskoleloven, så kommunerne og skolerne får større frihed til at tilrettelægge undervisningen i skolen Reform, arbejdstidsregler og budget Der er indgået nye arbejdstidsregler på lærerområdet, som sætter rammer og muligheder for reformens udmøntning. De nye arbejdstidsregler træder i kraft pr. august

13 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommunes overordnende budgetramme i forhold til skolereformen falder på plads i løbet af medio august 2013, og er derfor ikke indregnet fuldt ud i budgetbogen for 2014 til Børne- og Ungdomsudvalgets budgetmøde den. 19. august Skifte i fokus Reformen repræsenterer en række skift i fokus, bl.a.: Fra traditionel undervisning til flere fagligheder ind i skolen Fra fokus på antal timer til fokus på fag Fra brede fælles mål til konkrete læringsmål Fra forhandling og aftaler til dialog og ledelse Parallelt med de nye skoleperspektiver bør Frederikshavn Kommunes strategiske afsæt for skolevæsnet fornys både med øje på reformen, men i lige så høj grad med øje på den udvikling, vi derudover ønsker for vores skolevæsen i Frederikshavn Kommune Ikke kun et skoleanliggende Skolereformen vil påvirke mange andre områder og tilbud end folkeskolen, bl.a. dag- og klubtilbud, ungeområdet og kultur- og foreningsområdet. Det følger af ovenstående, at reformen vil påvirke Frederikshavn Kommunes: Politikker (målsætninger, visioner m.m.) Struktur og tilbudsvifte indhold, rammer, økonomi m.m. Organisatoriske forhold ledelse, teams, samarbejde på tværs m.m. Opgaver indhold, tilrettelæggelse, koblinger, m.m. Andet efteruddannelse m.m. Vi skal derfor i dialog med alle, der berøres af reformen, om hvordan vi bedst realiserer en skolereform, der slår mange ringe i vandet. Blandt de berørte er bl.a.: o Elever og forældre o Ledelser og medarbejdere o Folkevalgte (bestyrelser og politikere) o Samarbejdsparter, kommunale og private Centrale fællesudgifter på normalundervisningsområdet Blandt de centrale fællesudgifter og indtægter på normalområdet kan fremhæves følgende: Efter- og videreuddannelse af lærere, børnehaveklasseledere og ledere, herunder bl.a. kompetenceudvikling af personale i forhold til øget inklusion Vikarudgifter til afdækning i forbindelse med sygdom, omsorgsdage, erstatningsferie, graviditetsgener og lignende Betaling til andre kommuner for elever, som enten har valgt en skole uden for kommunen jf. det frie skolevalg, eller er i pleje eller anbragt uden for kommunen Betaling fra andre kommuner for elever, som har valgt en skole i Frederikshavn Kommune eller er i pleje eller anbragt Digitalisering af skoleområdet Leasing af IT indkøb Lønudgift til fælles tillidsrepræsentant Demografireguleringen. 10

14 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Udvalgets dispositionskonto Møder, abonnementer mv. Sektornet en IT-service for skolerne som IT afdelingen honoreres for Lock Out midler Centrale fællesudgifter på SFO Blandt de centrale fællesudgifter og indtægter på SFO kan fremhæves følgende: Tilskud til forældrebetaling Betaling til andre kommuner for elever, som enten har valgt en skole / SFO uden for kommunen jf. det frie skolevalg eller er i pleje uden for kommunen Betaling fra andre kommuner for elever, som har valgt en skole / SFO i Frederikshavn Kommune eller er i pleje eller anbragt Lønudgift til fælles tillidsrepræsentant Udvidet åbningstid Centrale fællesudgifter på specialundervisningsområdet Blandt de centrale fællesudgifter og indtægter på specialundervisningsområdet kan fremhæves følgende: Betaling til andre kommuner for elever, som enten har valgt en skole / specialklasse uden for kommunen jf. det frie skolevalg eller er i pleje uden for kommunen Betaling fra andre kommuner for elever, som har valgt en skole / specialklasse i Frederikshavn Kommune eller er i pleje eller anbragt Lock Out midler Folkeskole normalundervisning I Frederikshavn Kommune er det politisk vedtaget, at folkeskolerne følger Undervisningsministeriets vejledende timetal, hvoraf det fremgår, hvor mange lektioner de forskellige fag skal undervises i på forskellige årgange. Det vejledende timetal kan derfor ses som folkeskolens serviceniveau: Det vejledende timetal i folkeskolen opgjort i timer pr. år Humanistiske fag Naturfag Praktisk / musiske fag Fag 0. kl. 1.kl. 2.kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl 9.kl. Dansk Engelsk Tysk / fransk Historie Kristendom Samfundsfag Matematik Natur / teknik Geografi Biologi Fysik / kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde, sløjd og hjemkundskab Valgfag Klassens tid 30 22,5 22,5 22,5 22, Timetal, 0. klasse

15 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats 1 lektion pr uge = 30 timer pr. år (det vil sige, at 300 timer om året i dansk i 1. klasse svarer til 10 lektioner pr. uge). Skolernes klassetrin, elev- og klassetal for normalområdet, skoleåret 2013/2014 Tabellen nedenfor viser Frederikshavn Kommunes folkeskoler klassetrin er obligatoriske klassetrin, mens 10. klassetrin er et frivilligt tilbud. Folkeskoler i Frederikshavn Kommune, pr. maj 2013 Klassetrin, antal elever og antal klasser på normalområdet Skolens navn Klassetrin Antal elever Antal klasser Bangsbostrand skole kl Elling skole kl Frydenstrandskolen kl Gærum skole kl Hørby-Dybvad skole kl Jerup skole kl Nordstjerneskolen kl Ravnshøj skole kl Skagen skole kl Stensnæsskolen kl Strandby skole kl Sæby skole kl Sæbygård skole kl Torslev skole kl Aalbæk skole kl I alt Til ovennævnte oversigt skal tilføjes at: der er 48 elever i modtagerklasser fordelt på tre skoler Gærum skole har samdrift med Kernehuset Stensnæsskolen har samdrift med Voerså Børnehave 12

16 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Gærum Skole og Jerup Skole har samlæsning 10. klasse tilbydes i Frederikshavn Kommunes 10. klassecenter, og her er der pr. 1. maj elever. Budgetforudsætninger Budget 2014 er udarbejdet ud fra følgende nøgletal: 268 klasser med elever 5 modtagerklasser med 48 elever 356 elever i specialklasser 594,5 fuldtidsstillinger inkl. frikøb med 0,388 stilling og 17 stillinger til inklusionslærere og 4 stillinger til støttetimer betalt af andre kommuner 227 elever til 10. klassecenter Tværgående rammebesparelser Regulering af pris og løn fremskrivning Børne- og Ungdomsudvalgets rammebesparelse på ledelsestid og digitalisering. Nedlæggelse af Familieklasser pr At skolekørsel pr. 1. august 2013 er overgået til Center for Bibliotek og Borgerservice. 10. klassecenter Budgettet til Frederikshavn Kommunes klassecenter dannes på baggrund af elevtallet. Der tages udgangspunkt i antallet af elever den 1. maj for det kommende skoleår, og elevtallet ganges med den vedtagne takst på kr. Stiger eller falder elevtallet i forhold til antallet af elever den 1. maj korrigeres der for det i en økonomisk vippemodel. Vippemodellen er på +/- 5 elever og der korrigeres budget efter et eventuelt ændret elevtal den 1. september (skolestart) og den 1. februar (opstart af uddannelser i EUC Nord og andre grunduddannelser). Hvis den eventuelle ændring i elevtallet pr. 1. september og den 1. februar er på mere end +/- 5 elever, vil 10. klassecentrets budget blive justeret op eller ned i forhold til det nye elevtal. Inkluderende specialundervisning Inklusion og anerkendelse er bærende pædagogiske værdier for skolevæsnet i Frederikshavn Kommune. De enkelte skoler har alle forskellige indsatser, som understøtter og udvikler den konkrete skoles inkluderende almenundervisning - og dermed bidrager til at styrke den inkluderende kultur i skolevæsenet generelt. Fokus er bl.a. på anerkendelse, klasseledelse, undervisningsdifferentiering og individuelle og særligt tilrettelagte forløb. Målet er at fastholde eleverne i normalmiljøet og på distriktsskolen. Hvis en elev har behov for støtte, der overstiger 12 lektioner pr. uge, vil det fremover defineres som specialundervisning. Støtte i under 12 lektioner defineres som almindelig undervisning. Den inkluderende specialundervisning eller den specialpædagogiske bistand - tilbydes som en del af de almindelige undervisningsmæssige og pædagogiske forpligtelser og opgaver på alle skoler. Den inkluderende specialundervisning sker ofte med afsæt i de enkelte skolers kompetencecentre, som enten støtter eleverne i klassen eller afvikler kursuslignende aktiviteter m.m. på små hold på skolen. De enkelte skoler har adgang til forskellige kompetencepersoner lokalt og centralt. Lokalt er der f.eks. uddannet en række AKT-lærere og som noget nyt har alle skoler en inklusionslærer. Centralt har skolerne ad- 13

17 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats gang til at søge råd, støtte og vejledning om konkrete elevers behov, undervisningssituationer m.m. hos f.eks. PPA. Nedenfor ses en oversigt over Frederikshavn Kommunes specialklasser pr. maj 2013 Målgruppe Tilbuddets placering(er) Antal elever Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever med AKT- vanskeligheder (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Nordstjerneskolen Skagen skole Sæbygaardskolen Heldagsskolen Skagen skole Sæbygaardskolen Elever med autisme Nordstjerneskolen 10 Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder Frydenstrandskolen Skagen skole 46 Elever i strukturklasser (ADHD) Frydenstrandskolen 74 Elever i kontaktklasser (autisme) Nordstjerneskolen 58 I alt 356 Specialklasser har en vippenormering i elevtallet på + /- 15%, inden der sker en regulering af budgetrammen. Til sammenligning kan det oplyses, at der i 2013 og 2012 var henholdsvis 392 og 510 elever i Frederikshavn Kommunes specialklasser. Modtagerklasser Modtagerklasser for tosprogede elever foregår på Skagen skole, Nordstjerneskolen og Sæby Skole. Modtagerklasserne er et midlertidigt skoletilbud til nyankomne børn og unge i den skolesøgende alder, som har behov for en sproglig, faglig eller anden indslusning til det danske skolesystem. I skoleår 2013/2014 er der oprettet 5 hold med i alt 48 elever, hertil er der afsat 4,6 stilling. Folkeskole - SFO Budgetforudsætninger Budget 2014 er udarbejdet ud fra følgende nøgletal: SFOI med 1589 børn hvoraf 639 har et heldagsmodul SFOII med 66 børn hvoraf 12 har et heldagsmodul Special SFO med 52 børn heraf 16 børn fra generel indlæringsvanskeligheder SFO er en fritidsordning for børn i skolealderen. Adgangen til at oprette SFO findes i Folkeskoleloven og det er frivilligt for kommunerne at oprette SFO. 14

18 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats SFO er en kan-opgave og kommunerne er ikke forpligtet til at oprette SFO på alle skoler. Kommunens forsyningsforpligtelse på fritidsområdet tilsiger dog, at den enkelte kommune har pligt til at sikre det nødvendige antal fritidstilbud til børn i aldersgruppen, og at udbuddet af fritidstilbud skal ses i forhold til antallet af SFOpladser (jf. vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud, 2008). SFO-tilbuddeIt er opdelt i to aldersgrupper - SFO I er for elever i klasser og SFO II er for elever i klasser. SFO II kan også være aftentilbud. Skoler med specialklasserækker kan have særlige SFOer tilknyttet eller tildeles ekstra normering. Forældrebetalingen opkræves med 52,4 % af bruttoudgiften i SFO I og med 26 % i SFO II. Udover SFO kan der også være adgang til andre fritidstilbud i de respektive skoledistrikter (fritidshjem og klub). Der etableres med virkning fra pr. 1. oktober 2013, SFO I ved Hørby-Dybvad Skoles afdeling i Hørby. Special SFO til elever med særlige behov Elever i specialklasser får tilbudt en plads i en special-sfo. Elever i almindelige klasser med behov for støtte i SFO har adgang til at søge ekstra støttetimer hertil. Der er special-sfo i tilknytning til specialklasser på følgende skoler: Frydenstrandskolen Nordstjerneskolen Skagen skole Sæbygårdskolen Digitaliseringsstrategi for skole-it I tråd med landspolitisk fokus på digitale læremidler og digitalisering i undervisningen i folkeskolen, holdes fortsat fokus på udmøntningen af digitaliseringsstrategi for skole-it Folkeskolerne udarbejder årligt indsatsområder og konkrete projekter med henblik på at udvikle skolernes inddragelse af it i undervisningen. I fokus er både at tilvejebringe det nødvendige udstyr og infrastruktur, samt at arbejde med den didaktisk faglige udvikling af undervisningen i sammenhæng med skolernes øvrige pædagogiske indsatsområder. Arbejdet med it i undervisningen indgår i skolernes kvalitetsrapport, og der følges op i programstyregruppen med evaluering og sikring af videndeling i skolevæsenet af de enkelte projekters kvaliteter med henblik på klarhed over evt. udbredelse til hele skolevæsenet. Rammen til digitalisering er reduceret i forhold til Børne- og Ungdomsudvalgets udmøntning af budget 2013, hvori blev indarbejdet en besparelse på kr. i 2014 og fremover på driften. Bidrag til private skoler og efterskoler Til elever som vælger at gå på efterskole, privatskoler og andre fri grundskoler skal kommunen refundere et beløb pr. barn til staten. Taksten fastsættes af staten. I 2014 er der budgetteret med følgende elevtal: Privatskoler og andre frie grundskoler skoleelever og 300 i SFO. Efterskoler 259 elever Taksten for 2013 er indarbejdet tillagt stigning på 1 %. 15

19 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Sygehusundervisning Det påhviler kommunerne at tilbyde elever, som gennem længere tid, er indlagt på sygehus undervisningen og derfor af hensyn til deres fysiske eller psykiske velfærd eller sundhed ikke kan undervises på skolen. Formålet med sygehusundervisningen er at give eleverne de bedste betingelser for at kunne vende tilbage til undervisningen på det klassetrin de tilhører. Det tilstræbes, at indholdet af sygehusundervisningen er i overensstemmelse med de læseplaner, der gælder for undervisningen på elevens skole. Udgifter til sygehusundervisningen påhviler kommunerne. Pædagogiske udviklingscentre Pædagogiske udviklingscentre, også kendt som skolebiblioteker, findes på alle folkeskoler i Frederikshavn Kommune. Heldagsskolen betjenes fremadrettet af Nordstjerneskolen. 16

20 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Ungdom Ungdom/Ungeenheden har i 2014 et samlet budget på 50 mio. kr. og har opgaver og forpligtelser i forhold til følgende: UU Ungdommens Uddannelses Vejledning Ungdomsskole 10. klassecenter SSP Skole, Social og Politi-samarbejdet STU Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Voksenspecialundervisning EGU Erhvervsfaglig Grund Uddannelse Produktionsskole Central lovgivning på ungeområdet Ungeområdet er bl.a. reguleret af Folkeskoleloven, Serviceloven, Ungdomsskoleloven, STU-loven og Vejlederloven. Ungeområdet orienterer sig både mod folkeskolen, ungdomsuddannelserne, fritids- og foreningslivet, arbejdsmarkedet osv. Særlige mål for området Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats har det som et strategisk mål at sikre, at 95 % af en årgang i Frederikshavn Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse. Den tværgående Ungeindsats samarbejder med øvrige relevante afdelinger om at styrke en koordineret ungeindsats, med afsæt i den enkelte unge og en, sammenhængende indsats på tværs af fagområder mm. Ungeenheden Frederikshavn Kommune har besluttet at etablere en Ungeenhed, der som udgangspunkt skal varetage alle kommunens indsatser til unge mellem 15 og 25 år. Politisk har baggrunden for Ungeenhedens etablering været klar og tydelig: Der ønskes en enkel, robust og helhedsorienteret ungeindsats, der tager afsæt i den unge. Det er helt i tråd med de drøftelser og holdninger, som landspolitisk er på dagsorden i forhold til ungeindsatsen. Frederikshavn Kommune er med andre ord på forkant. Ungeenhedens vision kan beskrives således: Frederikshavn Kommunes Ungeenhed er etableret med fokus på de unge både som gruppe og som individer, og Ungeenheden tager afsæt i relevante politikker og målsætninger på ungeområdet. Ungeenheden er en fysisk enhed, hvor kompetente medarbejdere med stor viden, erfaring og engagement på ungeområdet er samlet. Her tilbydes den unge én indgang og mange udgange; medarbejderne guider og støtter den unge i forhold til at finde netop den professionelle støtte eller rådgivning, han eller hun har brug for. Ungeenheden støtter den enkelte i at realisere sine kompetencer og skabe et sikkert ståsted i livet via uddannelse og varig beskæftigelse. Målet er, at den unge som menneske og borger bliver en aktiv og positiv del af samfundet og er selvforsørgende. 17

21 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Der tros på, at alle ønsker at lykkes, at høre til, at bidrage positivt, at finde retning og mening og at tage vare på sig selv og ansvar for sine forpligtigelser. Det gælder som menneske og som borger og det skal ungeenheden hjælpe vores unge med. I samarbejde med den unge, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og andre gode samarbejdsparter vil vi støtte og udfordre den unge i at gennemføre uddannelse, komme i varig beskæftigelse eller på anden må få støtte til at klare sig selv bedst muligt. Rammerne Ungeenheden dækker unge i alderen år, fra Skagen i nord til Voerså i syd. Aldersgruppen er de 15 til 25 årige, der udgør ca personer. Ungeenheden, der er normeret til ca. 86 stillinger, får adresse på Hånbækvej. Her bliver Ungeenheden naboer med bl.a. Ungdomsskolen og 10 klassecentret, og området har også flere ungdomsuddannelser. Indhold Grundlæggende har Ungeenheden til opgave at hjælpe unge mellem ift. uddannelse, beskæftigelse og anden støtte, som underbygger den unges vej til uddannelse, varig beskæftigelse, selvforsørgelse og en meningsfuld tilværelse. Ungeenhedens arbejdsfelt er derfor bredt - sagsbehandling, myndighed, vejledning, rådgivning, kurser, projekter, aktivering, praktikpladser, ungenetværk, mentorer, virksomhedskontakt, tilbud om behandling og konsultative samtaler m.m. Unge er ikke en homogen gruppe. Tværtimod. Målgruppen dækker alt fra meget ressourcestærke unge til unge med massive vanskeligheder eller manglende færdigheder. Alle kan de være en del af Ungeenhedens forpligtelse. Måden arbejdet organiseres på skal derfor matche de unges forskellighed og vi skal tilbyde en smidig, sammenhængende og løsningsorienteret indsats. Ungeenheden ser den hele unge. Nøgleordene i Ungeenhedens arbejde er bl.a.: Dialog og ansvar, koordineret sagsbehandling, tværfaglighed og fælles retning i den professionelle tilgang samt menings- og effektfulde handleforslag til den unge. Ungeenheden tilbyder én indgang, og flere udgange. Når en ung møder Ungeenheden skal det opleves enkelt, kompetent og handlingsorienteret, og Ungeenheden hjælper med at gøre kompleksitet overskuelig for alle, som henvender sig. Ungeenheden organiseres derfor som en åben og lærende organisation med afsæt i en ledelse, en kompetent og tværfaglig visitation, tværfaglige og løsningsorienterede teams, monofaglige netværk, udførerteams, og forpligtende samarbejder med aktører i og uden for kommunen. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederikshavn Unge under 25 år kan få vejledning om ungdomsuddannelse og fremtidigt erhverv hos Ungdommens Uddannelsesvejledning i det område, hvor de bor. UU-vejlederne giver personlig vejledning til elever i folkeskolens klasse og andre unge under 25 år. UU tager kontakt til alle unge under 25 år, som af en eller anden grund har droppet sin uddannelse eller på anden måde er inde i en ustabil periode job- eller uddannelsesmæssigt. 18

22 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Ungdomsskolen Frederikshavn Kommunale Ungdomsskole er fritidsskolen for unge i alderen år, som bor i Frederikshavn Kommune. Ungdomsskolen tilbyder fag, kurser og aktiviteter lokalt på skoler, der hvor de unge er. Kurserne m.m. er af forskelligt indhold og længde. Ungdomsskolens aktiviteter har til formål at styrke og uddybe unges kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Tranåsskolen, Garagen og 10. klassecenter ligger organisatorisk under Ungdomsskolen. Ressourcetildelingen pr. 10. klasseelev i skoleåret 2013/14 er på kr. Elevtallet er pr. 1. august 2013 opgjort til 227, hvilket er en stigning på 11 elever i forhold til 1. august SSP skole-, social- og politisamarbejde SSP er et forpligtende samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politiet. SSP-samarbejdet udmøntes i Frederikshavn kommune gennem et lokalt samarbejde mellem Skole og Ungdom, fritidsklubber, Familieafdelingen samt Frederikshavn Politi. Der er ansat SSP-konsulenter samt en Ungdomskonsulent, der har til opgave bl.a. at skabe og støtte initiativer, som medvirker til trivsel blandt børn og unge, at forebygge kriminalitet og misbrug af rusmidler. STU Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov STU er en ungdomsuddannelse for unge, som ikke kan gøre brug af de øvrige ungdomsuddannelser, selv med optimal støtte. Uddannelsen tilrettelægges på baggrund af dialog med den unge og dennes familie. STU tager afsæt i den unges ønsker og tager hensyn til deres evner og muligheder. STU har til formål at udvikle den unges faglige, personlige og sociale kompetencer. Uddannelsen er tre-årig og består af både skole- og praktikophold og giver et fællesskab med andre unge. Frederikshavn kommune benytter flere forskellige udbydere, når elevernes STU-uddannelse tilrettelægges. Budgetrammen til STU-området er i 2014 på 13,6 mio. hvilket vil kunne dække finansieringen af 52,3, helårselever til en gennemsnitspris på 0,26 mio. kr. Forventningen til samlet forbrug i 2013 blev i budgetrevisionen pr skønnet til 16,3 mio. kr. og 65,3 STU-helårselever. Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Hjørring og Frederikshavn Kommune omkring anvendelse af specialskolen for Voksne Vendsyssel for STU-elever fra Frederikshavn Kommune. Voksenspecialundervisning Personer med behov for kompenserende specialundervisning henvises og visiteres af Frederikshavn Kommune til konkret tilbud på: Taleinstituttet Institut for Syn og Hørelse Specialskolen for Voksne, Vendsyssel. 19

23 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats BORN (blinde og svagtseende) Lilleskolen (sindslidende) Det konkrete undervisningsudbyder foretager en udredning og evt. tilrettelægger efterfølgende relevant specialundervisning. EGU Erhvervsfaglig Grund Uddannelse EGU Erhvervsfaglig Grund Uddannelse er en uddannelse til unge, som helst vil have mest praktik og ikke så meget skoleundervisning. Uddannelsen er 2-årig og individuelt tilrettelagt. Mindst 20 uger skal være undervisning, og resten af tiden er den unge på en virksomhed. EGU kan bruges som forberedelse til en ordinær ungdomsuddannelse. I Frederikshavn kommune er erhvervsgrunduddannelsen udlagt til Frederikshavn Produktionsskole. Produktionsskole Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. Tilbuddet er baseret på praktisk arbejde og produktion, og undervisningen er tilrettelagt på en sådan måde, at den tager hensyn til den enkelte elevs behov, interesser og evner. Produktionsskolens samlede virksomhed skal give eleverne mulighed for at udbygge deres almene viden og tilegne sig faglige færdigheder gennem en for den enkelte oplevelsespræget og sammenhængende undervisning. 20

24 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Dag- og Fritidstilbud Budgetforslag Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Fællesudgifter Dagplejen Daginstitutioner Fritidscentre og Aftenklubber I alt Center for Dag- og Fritidstilbud Dagtilbuddene i Frederikshavn Kommune har til formål at fremme børnenes trivsel, udvikling og læring, og skal give familier muligheder for at tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter behov og ønsker. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd, samt bidrage til at børnene får en god og tryg opvækst. Klubtilbuddene har til formål at skabe aktiviteter og samværsformer som fremmer børn og unges alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud arbejder for at udvikle børn og unges evner til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. Klubtilbud er en del af kommunens generelle fritidstilbud til børn og unge, der medvirker til at børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv. De pædagogiske dag- og klubtilbud skal desuden bidrage til forebyggelse af negativ social arv og yde en forbyggende og støttende indsats over for børn med behov for en særlig opmærksomhed. Tilbuddene skal medvirke til at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene, bl.a. ved at gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene og de unge. Kommunens dagog klubtilbud medvirker ved udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik. Dagtilbuddene i Center for Dag- og Fritidstilbud er dagpleje, kommunale og selvejende vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner. Desuden administrerer centret pladsanvisning og tilskud til private pasningsordninger samt privatinstitutioner. Klubtilbuddene er dag- og aftenklubpladser i kommunale og selvejende fritidscentre og ungdomsklubber. De decentrale dagtilbud er: Dagplejen Frederikshavn Kommune, som består af selve dagplejen og den centrale pladsanvisning. Ledelse og administration har til huse på rådhuset og består af leder og souschef, 4 administrative medarbejdere og 8 tilsynsførende pædagoger. Hertil kommer ca. 167 dagplejere fordelt i hele kommunen Fyrtårnet Skagen, som har vuggestue- og børnehavepladser på 5 adresser i Skagen og Aalbæk. Fyrtårnet har desuden tilbud om familiestue. Frederikshavn Nord, som består af 9 børnehuse (børnehaver og aldersintegrerede institutioner med vuggestue, børnehave og fritidshjemspladser) i Strandby, Jerup, Elling og Frederikshavn. Frederikshavn Nord har en specialgruppe til børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, en observationsgruppe til børn med særlige støttebehov samt et tilbud om familiestue. Støtteressourceteamet er også en del af områdets organisation Frederikshavn Vest, som tilbyder vuggestue- og børnehavepladser på 4 adresser i Frederikshavn og Ravnshøj. 21

25 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Dag- og Fritidstilbud Frederikshavn Syd, med 3 aldersintegrerede børnehuse og 2 børnehaver på 5 adresser i Frederikshavn. Sæby og Opland, som har børnehuse (børnehaver og aldersintegreret institution) i Dybvad, Hørby og 3 steder i Sæby. Dagtilbudsområde Østervrå, Bødkergården, selvejende aldersintegreret daginstitution i Østervrå med vuggestue- børnehave og fritidshjemspladser. Bødkergården har desuden specialgruppe til børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og gruppe til børn med særlige støttebehov. Børnehaven Humlebien, selvejende børnehave i Frederikshavn Røde Kors Børnehave, selvejende børnehave i Frederikshavn Idrætsbørnehaven Bispevang, selvejende børnehave i Sæby Thorshøj Børnehus, aldersintegreret puljeinstitution i Thorshøj De decentrale klubtilbud er: Sæby Fritids- og Ungdomsklub, med dag- og aftenklubpladser i Sæby. Fritidscenteret har desuden en gruppe unge med behov for særlig støtte i fritidstilbuddet. Sæby Fritids- og Ungdomsklub har desuden Solsikken, med specialpladser samlet fra juli Ungdomshuset Sct. Laurentius, Skagen, med pladser til dag- og aftenklub Ungdomsgården Hånbæk, selvejende fritidscenter med dag- og aftenklubpladser Bangsboklubben, selvejende institution i Frederikshavn, som tilbyder dagklubpladser. Aalbæk Fritids- og aftenklub, der har dag- og aftenklubpladser Kaj Bundvad Fritidscenter, selvejende institution med dag- og aftenklubpladser. Fritidscenteret har desuden en gruppe unge med behov for særlig støtte i fritidstilbuddet. En kommunal aftenklub i Ravnshøj ledes efter aftale fra Kaj Bundvad Fritidscenter. Strandby Fritidscenter, selvejende institution med dag- og aftenklubpladser og fritidshjemspladser Hørby Ungdomsklub, aftenklubpladser i Hørby Voerså Ungdomsklub, aftenklubpladser i Voerså Østervrå Ungdomsklub, aftenklubpladser i Østervrå Organisation Fagcentret ledes af en Centerchef for Dag- og Fritidstilbud og har i administrationen ansat 3 konsulenter og en administrativ medarbejder. Fagcentret varetager de overordnede styringsmæssige og administrative opgaver i relation til kommunens dag- og fritidstilbud. Her er tale om udvikling af og tilsyn med kvalitet samt gennemførelse af aktiviteter, der sikrer at love, vejledninger og politiske beslutninger føres ud i livet. Center for Dag- og Fritidstilbud har en central opgave i at understøtte kvalitetsudviklingen af den pædagogiske kerneydelse i kommunens pædagogiske dag- og fritidstilbud via for eksempel udviklingsprojekter og fælles udviklingsaktiviteter. Center for Dag- og Fritidstilbud godkender dagtilbuddenes læreplaner og arbejder med udvikling af dokumentations- og evalueringsværktøjer for hele dag- og fritidstilbudsområdet. Center for Dag- og Fritidstilbud har ansvar for visitation af specialtilbud og pædagogisk støtte til børn mellem 0-6 år med særlige behov. Visitationen foregår i tæt samarbejde med PPA (pædagogisk og psykologisk afdeling) og pladsanvisningen. Hvert dag- og klubtilbud (undtaget ungdomsklubber), har forældrebestyrelser som fastsætter principper for institutionernes arbejde og for anvendelsen af budgetrammen. Ledelsen af institutionerne har ansvar for den daglige pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet, og udøver sin kompetence inden for de rammer, 22

26 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Dag- og Fritidstilbud der er fastlagt af kommunalbestyrelsen og inden for de principper for det pædagogiske arbejde, der er fastsat i forældrebestyrelsen. Selvejende institutioner og klubber er selvstændige juridiske enheder, som har en driftsaftale med Frederikshavn Kommune. Bestyrelsen i selvejende institutioner har derfor det overordnede ansvar for institutionens drift. Dag- og Fritidstilbuddene har praktikpladser med og uden løn til studerende på pædagoguddannelsen, og for elever fra pædagogisk assistentuddannelse (PAU). Særlige mål og projekter for dag- og fritidstilbud Center for dag- og fritidstilbud har i 2014 flere projekter på vej. I hovedoverskrifter: Pædagogisk konference Digitalisering af dag- og fritidstilbud Socialrådgivere i dagpleje Fritidstilbud i samdrift Andre projekter er stadig i gang: Dagtilbud i fremdrift Alle dagtilbudsområder har siden 2011 deltaget i en udviklingsproces med fokus på kerneydelsen i dagtilbud. Lederne sætter retning ved at udpege de største udfordringer i dagtilbudsområderne på udfordringsværksteder. Medarbejderne skaber efterfølgende gennembrud i den pædagogiske virksomhed ved deltagelse i realiseringsværksteder. I 2014 afholdes en afsluttende konference i Skagen, hvor de 200 deltagende ledere og medarbejdere deler erfaringer og opdagelse med hinanden og omverdenen. Faglige kvalitetsoplysninger igennem Læringshjulet I forbindelse med ny lovgivning om faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud udrulles værktøjet læringshjulet i alle dagtilbud på 0-6 års området. Læringshjulet er et værktøj, som benyttes til at reflektere over det pædagogiske arbejde med fokus på barnets kompetencer. Læringshjulet anvendes i tæt samarbejde med forældrene, og fungerer som overgangsmateriale, når barnet er på vej mod et nyt dagtilbud eller skole. I 2014 indføres et digitalt værktøj til læreingshjul. Ergonomiuddannelse Et flerårigt arbejdsmiljøprojekt, hvor ergonomi og fokus på det fysiske arbejdsmiljø er i højsædet. I 2014 arbejdes videre efter projektets planer. Helhedsplanen Helhedsplanen for sammenlægning og udvikling af dagtilbud i Frederikshavn Kommune betyder også i 2014, at der på flere fronter arbejdes specifikt med udvikling af dagtilbuddene, hvor der er målsat opgaver angående økonomi, bygningsmasse, kvalitet og organisering. Formålet med Helhedsplanen samlet set er, at dagtilbud i Frederikshavn Kommune nu og i fremtiden sikres optimale udviklingsbetingelser, i en tid, hvor både økonomi og demografisk udvikling sætter pres på området. Som et led i helhedsplanens udmøntning forventes opført mindst en ny institutionsbygning i løbet af

27 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Dag- og Fritidstilbud Hovedformålene er: at institutionerne bliver store nok til organisatorisk at opnå en effektiv, rationel og udviklingsparat drift. at skabe grundlag for, at institutionerne kan fastholde og udvikle serviceniveau og kvalitet i kommunens dagtilbud. at fremtidssikre det kommunale serviceniveau på hele dagtilbudsområdet at opnå en moderne bygningsmasse som er tidssvarende både pædagogisk, økonomisk og energiog miljørigtig. Pasningsgaranti, generelt serviceniveau og ressourcetildelingsmodeller: Plads- og pasningsgaranti Der er pladsgaranti i et dagtilbud i Frederikshavn Kommune fra barnets 26. uge og indtil skolestart. Børn mellem 0 år - 2 år og 10 måneder tilbydes plads i vuggestue, aldersintegreret institution eller dagpleje. Børn mellem 2 år og 11 måneder - 6 år (skolestart) tilbydes plads i børnehave eller aldersintegreret daginstitution. Pladser anvises med udgangspunkt i barnets bopæl, og så vidt muligt i nærområdet. Ud over en garanteret plads i dagpleje eller daginstitution er forældre i Frederikshavn Kommune sikret en pasningsgaranti. Pasningsgarantien er i Frederikshavn Kommune defineret således, at forældre, der er bosiddende i byområder (Skagen, Frederikshavn og Sæby) er sikret en plads indenfor byskiltet. Forældre, der bor i oplandet er sikret en plads i det pågældende skoledistrikt eller nabodistriktet. Åbningstider, dagpleje samt ressourcetildeling En dagplejer har 4 pladser, som suppleres af gæstepleje ved eksempelvis ved sygdom og ferie. Dagplejens åbningstid er 48 timer om ugen. Dagplejen tilbyder pasning alle hverdage, året rundt på nær juleaftensdag og nytårsaftensdag. Dagplejen har legestuegrupper, med ugentlige fællesaktiviteter med børnene. Frederikshavn Kommunale dagpleje tildeles i 2014 et budget ud fra 600 pladser og med en dækningsgrad på 3,60%. Det betyder, at der er en økonomisk ramme til at aflønne 167 dagplejere til en gennemsnitlig årsløn på kr. Lønbudget til pladsanvisere, ledelse, administration og tilsynsførende pædagoger tildeles efter faktiske udgifter. Budget til ejendomsudgifter som eksempelvis husleje, forbrugsafgifter med videre budgetteres og reguleres fra Frederikshavn Kommunes Ejendomscenter. Åbningstider, daginstitutioner Daginstitutionerne tilbyder pasning alle hverdage, året rundt på nær juleaftensdag og grundlovsdag efter kl. 12. I perioder med lavt børnefremmøde kan institutionerne have aftaler om at samle børnene fra flere daginstitutioner og kun holde åbent i en enkelt daginstitution. De generelle åbningstider har udgangspunkt i 48 timer/uge indenfor tidsrummet kl , fredage kl Daginstitutioner tilbyder kun fuldtidspladser. Daginstitutionerne kan åbne fra kl. 6.00, hvis forældre på grund af deres arbejde har behov for pasning inden kl Derudover har mindst en institution i hvert dagtilbudsområde åbent til kl. 17:00. Dagtilbudsområderne skal som minimum holde ét hus længere åbent, hvis forældre af arbejdsbetingede årsager har behov for det. 24

28 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Dag- og Fritidstilbud Åbningstider, Fritidscentre og klubber Åbningstiderne i fritidscentre og klubber, primært eftermiddage og aftener er tilrettelagt ud fra lokale behov og ønsker, og kan variere fra sted til sted. Pladsantal i pædagogiske dag- og fritidstilbud: Budgettet for 2014 er udregnet med udgangspunkt i en budgetforudsætning om pladser, der er fordelt således: 600 dagplejepladser 248 vuggestuepladser børnehavepladser 417 efter-skoletidspladser (fritidshjem) 660 fritidsklubpladser (eftermiddag) ungdomsklubpladser (aften) Indekseringsmodellen dagtilbudsområdet i Frederikshavn Kommune tilføres ressourcer efter en indekseringsmodel. Indekseringsmodellen er i sin grundform en taxameterstyringsmodel, hvor der tildeles det enkelte dagtilbudsområde et fast beløb pr. barn inkl. forældrebetaling, som er ens for hele kommunen. Helt konkret er taksten pr. barn i budget 2014 følgende: Børnehave: kr. Vuggestue: kr. (dobbelt op af en børnehaveplads) Efter skoletidsplads: kr. (faktor 0,39 af en børnehaveplads) I indekseringstaksten er indregnet udgifter til: Børnerelaterede udgifter (uddannelse, tjenestekørsel og diverse udgifter) Lønudgifter (for pædagoger, pædagogmedhjælpere, køkkenpersonale/økonoma i vuggestuer samt vikarudgifter) Der er ikke indregnet følgende udgifter i indekseringstaksten: Udgifter til rengøring/rengøringsselskab og vikarudgifter Bygningsvedligeholdelse/viceværtsbeløb Lønudgifter til dagtilbudsledere Følgende udgifter fordeles individuelt til daginstitutionerne efter faktiske udgifter: Husleje, jævnfør huslejekontrakt Forbrugsafgifter Forsikringer Bygningsvedligeholdelse/viceværtsbeløb Rengøring Budgetter til rengøring, bygningsvedligeholdelse, husleje, forsikringer og forbrugsafgifter tildeles og reguleres af Ejendomscentret i Frederikshavn Kommune. Et eksempel på tildeling efter indeksering: 25

29 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Dag- og Fritidstilbud Dansk Røde Kors Børnehave, en selvejende daginstitution med en normering på 40 børnehavebørn. Indekseringstildelingen vil være inklusiv forældrebetaling: 40 * kr kr. Ejendom m.v kr. I alt kr. Der afregnes efter det faktiske gennemsnitlige børnetal. Denne regulering foretages i november måned. Ressourcetildeling til fritids- og ungdomsklubber Fritids- og ungdomsklubber tildeles ressourcer efter en normeringsmodel, hvor pladsantal og åbningstid samt en grundtildeling sammensætter budgettet for den enkelte klub. Ved budget 2013 blev der vedtaget en rammereduktion på netto 0,7 mio. kr. til Fritidscentrene. Reduktionen blev udmeldt efter antal normerede børn i eftermiddags klubtilbud. Normeringsmodel fritidscentre: Ugentlig grundnormering 25 timer Ugentlig pædagogtime pr. barn 0,67 time Ugentlig medhjælpertime pr. barn 0,67 time Vikarprocent 5,9 % Normeringsmodel aftenklubber: Fra 0 50 pladser: Antal åbnet timer pr. år x 0,049 time x antal børn x årsløn på kr. Fra 51 pladser og op: Antal åbnet timer pr. år x 0,025 time x antal børn x årsløn på kr. 26

30 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Familie Center for Familie Budgetforslag Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Sundhedstjenesten Tandplejen PPA Familierådgivningen, Dag & døgn Opgaver på tværs af centre I alt Center for Familie Center for Families hovedadresse er Sæby Rådhus og flere af afdelingerne har medarbejdere, der har kontor på Skagen Rådhus. Den kommunale Tandpleje har adresser i Frederikshavn og Skagen. Dag- og døgnafdelingen driver Døgncenter Frederikshavn med 3 døgninstitutioner som er fysisk beliggende i Frederikshavn (Minibo), udenfor Understed (Granly), og udenfor Ålbæk (Gaarden). Herudover driver afdelingen Bohjemme-støtte over 13 år i hele kommunen, men med udgangspunkt i Frederikshavn. Familiehuse med adresser i Frederikshavn og Sæby, og Skansen (bo-hjemme-støtte under 13 år) med udgangspunkt i Frederikshavn men både Familiehuse og Skansen er ligeledes kommunedækkende. Krisecenter for kvinder er beliggende i Frederikshavn. Center for Familie består af: Sundhedstjenesten Tandplejen Familierådgivningen PPA (Pædagogisk psykologisk afdeling) Dag- og døgnafdelingen Opgaver på tværs af centre Sundhedstjenesten Sundhedstjenesten i Frederikshavn Kommune har til opgave at fremme sundhed og trivsel og forebygge sygdomme i børnefamilier. Sundhedstjenesten yder råd og vejledning til gravide, børn og deres familie, dagpleje, daginstitutioner og skoler vedrørende almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. Børn der har særlige behov får ekstra opmærksomhed. Alle familier med børn i alderen 0 år til udgangen af 9. klasse kan benytte sig af sundhedstjenestens tilbud. Tandplejen Den kommunale tandpleje omfatter forebyggende og behandlende børne - og ungdomstandpleje til alle mellem 0 og 18 år med folkeregisteradresse i Frederikshavn kommune. Det gælder også børn og unge med midlertidig ophold udenfor kommunen. Derudover gives tilbud om fuld tandlægelig service til de svageste ældre omsorgstandpleje samt til fysisk og psykisk handicappede borgere med varige funktionsnedsættelser specialtandpleje. Pr 1. august 2013 udgør børne-unge gruppen i alt børn og unge mellem 0 og 17 år. Heraf behandles i alt 316 unge mellem 16 og 18 år efter frit-valgsbestemmelsen i Sundhedsloven efter frit valg af praktiserende tandlæger. Der honoreres med 100% kommunal betaling for disse behandlinger i henhold til sygesikringens overenskomst om tandpleje til børn og unge. 27

31 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Familie Efter det lovbestemte frafald af frit-valgmuligheden for de 0-15 årige børn pr. 1. januar 2013 overgik alle tidligere frit-valgspatienter til den kommunale tandpleje og tandplejen modtog således den 1. januar 2013 i alt 1850 tidligere brugere af frit-valgstandplejen fra Sæbytandlægerne. Pr. 1 august er i alt 143 børn og unge under 15 år udmeldt af kommunal tandpleje og modtager ingen økonomisk kompensation af udgifter til privat tandpleje. Indkaldelse til kommunal tandpleje sker automatisk første gang, når barnet er 1½ år, og udgangspunktet er herefter indkaldelse med 18 måneders interval for de sygdomsfrie børn og unge. Alle behandles i øvrigt efter individuelle behovsorienterede indkaldeintervaller og behandlingsbehov. Hjemmebundne ældre, der ikke kan frekventere privat tandlæge henvises til Omsorgstandpleje via den kommunale visitation. Der opkræves her en egenbetaling via pensionsudbetalingen på Kr. 470,- pr. år for deltagelse. Pr.1. august 2013 er i alt 94 borgere tilknyttet omsorgstandplejen. Psykisk og fysisk handicappede borgere med varige funktionsnedsættelser kan henvises direkte fra hospital eller fra plejepersonalet til Specialtandplejen. Også her er der tale om borgere der ikke kan udnytte sygesikringens tandplejetilbud og her er tale om borgere, der oftest kun kan modtage tandbehandling i helnarkose. De opkræves via pensionsudbetalingerne en egenbetaling Kr. 1745,- pr år og pr. 1. august 2013 var i alt 158 borgere tilknyttet Specialtandplejen i Frederikshavn kommune. Ved den centrale klinik i Frederikshavn er indrettet et skærmet klinikafsnit, Klinik Smilla, til behandling af denne krævende og vanskelige brugergruppe. Her udføres hver måned helnarkose-behandlinger under ledelse af konsulenttilknyttet anæstesiologisk personale. Som led i omsorgs- og specialtandplejen udføres intensive undervisnings- og uddannelsesprogrammer for plejepersonalet ved diverse institutioner med henblik på at bedre mundhygiejnestatus og dermed de svage borgeres velbefindende. PPA (Pædagogisk Psykologisk Afdeling) PPA arbejder med problemstillinger hos børn og unge mellem 0 og 18 år og udgangspunktet er Folkeskolelovens bestemmelser om specialpædagogiskbistand til børn 0-18 år ( 3 og 4) og Servicelovens bestemmelser om samme aldersgruppe og deres familie Afdelingen betjener familier, skoler, dagtilbud, døgninstitutioner samt andre relevante samarbejdspartnere og har både en rådgivende, vejledende og behandlende funktion. I PPA arbejdes bl.a. med følgende opgaver: pædagogisk-psykologiske vurderinger, psykologiske undersøgelser, behandling, opgaver indenfor tale/høreområdet, småbørn med vidtgående vanskeligheder, opgaver i forhold til læsning og stavning samt andre faglige vanskeligheder, opgaver i forhold til elever med vidtgående vanskeligheder og opgaver på ergo- og fysioterapi området. Afdelingen indgår bl.a. i et tæt samarbejde med aktører i Center for undervisning og tværgående ungeindsats i forhold til arbejdet med inklusion. Herudover løser afdelingen opgaver for andre kommuner og centre som indtægtsdækket virksomhed. Familierådgivningen Familierådgivningen arbejder med børn og unge mellem 0 18 år og deres familier efter Servicelovens bestemmelser. 28

32 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Familie Der er tale om børn og unge, hvor der er konstateret et særligt behov, og formålet er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder, så vidt muligt kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Der kan være tale om børn med et særligt behov herunder børn med et handicap, hvor der er behov for en speciel indsats. Afdelingen tilbyder bl.a. råd og vejledning, og efter Serviceloven vil der efter en konkret børnefaglig undersøgelse og vurdering af behovet være mulighed for forskellige former for hjælp. Der kan for eksempel være tale om familiebehandling, kontaktperson, aflastning, bo-hjemme støtte eller døgnophold. Dag- og døgnafdelingen Dag- og døgnafdelingen driver en række institutioner / tilbud i henhold til Servicelovens bestemmelser: Familiepleje Afdelingens familieplejegruppe varetager opgaver vedrørende rekruttering, uddannelse og godkendelse af plejefamilier. Familieplejegruppen fører også tilsyn med kommunens plejefamilier og tilbyder faglig vejledning til plejefamilier. Herudover arbejder gruppen med matchning på anbringelsesområdet. Døgncenter Frederikshavn Afdelingen driver Døgncenter Frederikshavn med 3 døgninstitutioner: Minibo (Frederikshavn) med 8 pladser, Granly (udenfor Understed) med 8 pladser og Gaarden (udenfor Ålbæk) med 8 pladser. Institutionerne yder omsorg, personlig støtte og socialpædagogisk behandling til børn og unge, der har brug for at bo et andet sted end hjemme. Familiehusene Familiehusene med adresser i Frederikshavn og Sæby udfører visiterede forebyggende opgaver omfattende praktisk, pædagogisk støtte i familiernes hjem, familierådgivning og behandling og støttet og overvåget samvær mellem forældre og deres anbragte børn. Bo-hjemme-støtte 13+ Bo-hjemme-støtte tilbydes i hele kommunen, men med udgangspunkt i Frederikshavn. Tilbuddet er rettet mod unge der har så omfattende støttebehov, at der alternativt kunne være iværksat en anbringelse. Formålet med støtten er at den unge kan blive i sit nærmiljø og med en omfattende og individuel tilrettelagt støtte kan blive boende i eget hjem - hos forældre eller på eget værelse. Afhængig af den konkrete opgavesammensætning kan der være ca. 30 unge tilknyttet bo-hjemme-støtte. Skansen Skansen er et 3-årigt udviklingsprojekt som baserer sig på erfaringer fra Bo hjemmestøtte 13+ og lignende projekter i andre kommuner. Skansen er målrettet familier med børn i skolealderen, og har base i Frederikshavn men dækker hele kommunen. Der ydes pædagogisk og praktisk støtte til hele familien med udgangspunkt i barnets behov, og i et tæt samspil med såvel barnets forældre og andre netværks personer, som de professionelle i skole og fritidstilbud. Støtten tilrettelægges ud fra den enkelte families behov og kan 29

33 Børne- og Ungdomsudvalget Center for Familie ydes i både hjemmet, og der hvor barnet ellers færdes. Under hensyn til, at den enkelte families behov er variabelt over tid, kan der være visiteret mellem 3 og 6 familier samtidigt. Krisecenter Krisecenter for kvinder i Frederikshavn har 4 døgnpladser til kvinder med eller uden børn som har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold. Tilbuddet har ingen geografisk begrænsning og modtager kvinder fra hele landet. Krisecenteret tilbyder bl.a. omsorg og beskyttelse, akut førstehjælp og efterværn for tidligere beboere. Opgaver på tværs af centre I Opgaver på tværs af centre er der centrale midler til opgaver, der går på tværs af de tre centre på Børneog Ungdomsudvalgets område. Midlerne anvendes til udarbejdelse af revisionsrapporter, lederevaluering, uddannelse, mm. 30

34

35 Udfordringer til budget Børne- og Ungdomsudvalget (1.000 kr.) Nr. Beskrivelse Dok. nr. Drift 2014 Anlæg 2014 CUTU Center for Undervisning BU Folkeskolereformen BU Nordstjerneskolens halleje i Badmintonhallen og Idrætscenteret ved Arena Nord BU Ønske om etablering af ny kantine på Bangsbostrand Skole CDF Center for Dag- og Fritidstilbud BU Udvikling af den digitale daginstitution BU Støtte- og ressourceteamet i dagtilbud 0 6 år BU Merudgifter i dagplejen BU Kapacitetstilpasning på fritidscenterområdet CFA Center for Familie BU Ændrede refusionsregler i forhold til særligt dyre enkeltsager BU DUBU digitalisering af udsatte børn og unge BU Tidlig opsporing og tidlig indsats: screening ift. efterfødselsreaktion, tilbud om samtale, terapi og gruppeforløb og forsøg med etablering af forældreuddannelse BU Vækst i antallet af pladser til anbragte børn og unge BU Etablering af træningstilbud efter servicelovens 44 fysioterapeutisk træning af børn BU Ekstra indsats for overvægtige børn Center for Undervisning, Center for Dag- og Fritidstilbud og Center for Familie BU Socialrådgiver til dagtilbud Sag nr. 12/12596 Dok.nr

36 Udfordring/reduktion til budget Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Center: Center for Undervisning Emne: Folkeskolereformen Beskrivelse: Beskrivelse af udfordring/reduktion Der kan komme udgifter forbundet med Folkeskolereformen i form af: Efter- og videreuddannelse af medarbejderne i forhold til aktivitetstid, krav om linjefagsdækning mv. Efter- og videreuddannelse af skoleledelserne i forhold til ny arbejdstidsaftale og ny reform Bygningsændringer (inventar/tilbehør) som følge af udvidet tid på skolerne for både elever, lærere og andet personale Udgifter forbundet med at skabe sammenhængende skoledag med understøttende undervisning, øget fysisk aktivitet, samarbejde med det omkring læggende samfund mv. Manglende forældrebetaling i SFO, Fritidscentre og klubber. Konsekvens for borgerne Konsekvens for personale og enhed/institution Udgiftstype (sæt kryds) Reduktionstype (sæt kryds evt. flere) x Service udgifter Effektivisering, afbureaukratisering eller digitalisering Overførselsudgifter Forsikrede ledige Strukturændringer Merindtægter Servicereduktion Eventuelle konsekvenser på andre politikområder: Økonomiske konsekvenser : (i kr.) Indtægter i driftsbudget: Udgifter i driftsbudget: Refusion: Indtægter i anlægsbudget: Udgifter i anlægsbudget: Netto i alt Ændring i antal medarbejdere Eventuelle bemærkninger: Sag nr. 12/12596 Dok.nr

37 Udfordring/reduktion til budget Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Center: Center for Undervisning Emne: Nordstjerneskolens og Heldagsskolens halleje i Badmintonhallen og Idrætscenteret ved Arena Nord Beskrivelse: Beskrivelse af udfordring/reduktion Nordstjerneskolen og Heldagsskolen har behov for at kunne anvende halfaciliteter i Arena Nord i 2014 til idrætsundervisning da skolen ikke har tilstrækkeligt med idrætsfaciliteter til at dække undervisningsbehovet. I 2013 har Nordstjerneskolen benyttet Idrætshallen 1470 timer og Badmintonhallen 1470 timer til en timepris på 245,15. Timeprisen er af Arena Nord opgjort til 245,15 kr. pr. time, som er den timesats, der er meldt ud af KL i henhold til folkeoplysningsloven. Nordstjerneskolen har i 2013 haft samlede udgifter på kr ekskl. moms til halleje ved Arena Nord. Hvert år reguleres satserne med den procentsats, der anvendes ved regulering af statens generelle tilskud til kommunerne. Fra 2012 til 2013 blev satserne reguleret med 1,5%. Hvis vi antager, at det samme vil være gældende fra 2013 til 2014 og at skolen vil have samme timeforbrug, må det forventes at timeprisen vil være 248,83 kr. pt. time og den samlede udgift til lån af halfaciliteter ved Arena Nord vil beløbe sig til kr. Der skal tages forbehold for, at KL først i juni måned forventes at give en udmelding på, hvad satserne for 2014 vil beløbe sig til. Konsekvens for borgerne Konsekvens for personale og enhed/institution Udgiftstype (sæt kryds) Reduktionstype (sæt kryds evt. flere) x Service udgifter Effektivisering, afbureaukratisering eller digitalisering Overførselsudgifter Forsikrede ledige Strukturændringer Merindtægter Servicereduktion Eventuelle konsekvenser på andre politikområder: Sag nr. 12/12596 Dok

38 Økonomiske konsekvenser : (i kr.) Indtægter i driftsbudget: Udgifter i driftsbudget: Refusion: Indtægter i anlægsbudget: Udgifter i anlægsbudget: Netto i alt Ændring i antal medarbejdere Eventuelle bemærkninger: Sag nr. 12/12596 Dok

39 Udfordring/reduktion til budget Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Center: Center for Undervisning Emne: Ønske om etablering af ny kantine på Bangsbostrand Skole Beskrivelse: Beskrivelse af udfordring/reduktion Bangsbostrand Skole har i brev af 23. april 2013 ansøgt BUU om 8-9 mio. til etablering af kantine/produktionskøkken med tilhørende spisefaciliteter på Bangsbostrand Skole. Konsekvens for borgerne Bangsbostrand Skole oplyser, at ønsket om at etablere et produktionskøkken med tilhørende spisefaciliteter er begrundet i, at skolen ønsker at tilbyde sund og varieret kost til eleverne. Skolen anfører desuden, at der er et stort ønske blandt forældrene vedrørende muligheden for at købe sund mad på skolen. Konsekvens for personale og enhed/institution Udgiftstype (sæt kryds) Service udgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Reduktionstype (sæt kryds evt. flere) Effektivisering, afbureaukratisering eller digitalisering Strukturændringer Merindtægter X Anlæg Servicereduktion Eventuelle konsekvenser på andre politikområder: Økonomiske konsekvenser : (i kr.) Indtægter i driftsbudget: Udgifter i driftsbudget: Refusion: Indtægter i anlægsbudget: Udgifter i anlægsbudget: Netto i alt Ændring i antal medarbejdere Eventuelle bemærkninger: Skolebestyrelsen forventer, at kantinens omsætning vil kunne bære alle udgifter til driften af en ny kantine. Der er således ikke budgetteret med en forøgelse af driftsudgifterne. Sag nr. 12/12596 Dok.nr

40 Udfordring/reduktion til budget Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Center: Center for Dag og Fritidstilbud Emne: Udvikling af den digitale daginstitution Beskrivelse: Beskrivelse af udfordring/reduktion Børne- og Undervisningsministerens it-rådgivningsgruppe har givet 17 anbefalinger til brug af it i skoler og dagtilbud. På dagtilbudsområdet anbefales det bl.a., at en pædagog fra hvert dagtilbud klædes på til at være ambassadør for at bruge it-værktøjerne pædagogisk. Det anbefales endvidere at alle kommuner udformer en strategi for arbejdet med it for alle børn fra 0-18 år. Skolerne i Frederikshavn Kommune har igennem de seneste år arbejdet med en digitaliseringsstrategi, der om 1 år går over i drift. Hvis Frederikshavn Kommune skal imødekomme rådgivningsgruppens anbefalinger, bør dagtilbudsområdet nu følge med på itområdet, således at 0-18 års området oplever en ensrettet it-strategi for det fulde område. Der skal bl.a. udvikles flg.: Digitale meddelelsessystemer til forældre som de primære brugere (bl.a. digitale infotavler i alle dagtilbud). Børneintra til direkte kommunikation mellem forældre og personale. Digitale medier til brug i den pædagogiske praksis, da der er stort udviklingspotentiale i forhold til aktiviteter og læringsprocesser for børnene. Digitale medier i relation til medarbejdernes pædagogiske planlægning. Værktøjer til evaluering og synliggørelse af kvalitet i dagtilbud. Konsekvens for borgerne Forældre med børn i dagtilbud vil opleve en kvalificering af både informations- og kommunikationssystemer, der vil understøtte samarbejdet mellem forældre og dagtilbud i hverdagen. Konsekvens for personale og enhed/institution Personalet får mulighed for at benytte teknologi til at understøtte barnets udtryksformer og læring i de pædagogiske aktiviteter. Teknologien kan samtidig bidrage til den pædagogiske innovation igennem digitale lære- og legemidler. Udgiftstype (sæt kryds) Service udgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Reduktionstype (sæt kryds evt. flere) Effektivisering, afbureaukratisering eller digitalisering Strukturændringer Merindtægter x Anlæg Servicereduktion Eventuelle konsekvenser på andre politikområder: Sag nr. 12/12596 Dok.nr

41 Økonomiske konsekvenser : (i kr.) Indtægter i driftsbudget: Udgifter i driftsbudget: Refusion: Indtægter i anlægsbudget: Udgifter i anlægsbudget: Netto i alt Ændring i antal medarbejdere Eventuelle bemærkninger: Sag nr. 12/12596 Dok.nr

42 Udfordring/reduktion til budget Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Center: Center for Dag- og Fritidstilbud Emne: Støtte- og ressourceteamet i Dagtilbud 0-6 år Beskrivelse: Beskrivelse af udfordring/reduktion Støtte efter dagtilbudsloven gives til børn med særlige behov, og skal medvirke til, at børn kan rummes i de almene dagtilbud. Støtten er en ekstra indsats, når børn har behov for støtte til at kunne trives, udvikles og lære i deres vuggestue eller børnehave. Støtte i en vuggestue eller børnehave gives efter en konkret faglig vurdering af det enkelte barns behov for støtte. Støtten gives i en kortere eller længere periode og er en ressource ud over den daglige understøttelse af barnet. Støtten gives af kommunens støtte- og ressourceteam. I 2012 blev der søgt om støtte til flere børn end tidligere, og der er ikke udsigt til væsentlige ændringer i søgemønstre og behov. Der er derfor grund til at antage uændret efterspørgsel i 2014, hvilket udfordrer budgettet betydeligt. Konsekvens for borgerne Afhængig af budgettet til støtte- og ressourceteamet vil flere eller færre familier få støtte til barnet ml. 0-6 år i dagtilbuddet. Konsekvens for personale og enhed/institution De børn, der ikke får tildelt støtte i dagtilbuddet, vil ofte give personalet ekstra arbejde i dagligdagen. Et arbejde, der går fra tiden til den samlede børnegruppe. Udgiftstype (sæt kryds) Reduktionstype (sæt kryds evt. flere) x Service udgifter Effektivisering, afbureaukratisering eller digitalisering Overførselsudgifter Forsikrede ledige Anlæg Strukturændringer Merindtægter Servicereduktion Eventuelle konsekvenser på andre politikområder: Økonomiske konsekvenser : (i kr.) Indtægter i driftsbudget: Udgifter i driftsbudget: Refusion: Indtægter i anlægsbudget: Udgifter i anlægsbudget: Netto i alt Ændring i antal medarbejdere Eventuelle bemærkninger: Sag nr. 12/12596 Dok.nr

43 Udfordring til budget Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Center: Center for Dag og Fritidstilbud Emne: Merudgift i dagplejen Beskrivelse: Beskrivelse af udfordring/reduktion Fødselstallet i Frederikshavn Kommune er og har været markant faldende de seneste år, hvilket udfordrer økonomistyringen af dagplejen. Helt konkret er antallet af børn i dagplejen faldet fra 939 børn i 2009 til foreløbig 600 børn i Et fald på 339 børn. Antallet af dagplejere er i samme periode faldet fra 273 til foreløbig 194 i marts 2013, og antallet af børn i privat pasning er steget fra 138 børn i 2010 til foreløbig 173 i Den styringsmæssige udfordring er derfor, at tilpasse antallet af medarbejdere i dagplejen til det faldende børnetal. En udfordring, der vanskeliggøres af, at en afskedigelse kan tage op til 7 måneder alt efter dagplejerens anciennitet samt om forældrene vælger at flytte børnene til en privat dagplejer således, at der skal opsiges endnu en dagplejer i området. Forældrenes behov for pasning varierer fra barnet er 6 mdr. og op til 1 år, hvilket også er svært at planlægge efter. Endelig har familiers til- og fraflytning ind og ud af kommunen også indflydelse på kapacitetstilpasningen. Den negative økonomiske spiral grundet kapacitetstilpasninger, imødekommes fremadrettet gradvist igennem omlægningen af dagplejepladser til vuggestuepladser i byerne Frederikshavn, Sæby og Skagen, hvorved vuggestuepladserne bliver buffer for pladsgarantien. På lang sigt forventes det at kunne imødegå en usikkerhed i ansættelsen for dagplejere, idet man i større grad vil kunne forudse efterspørgslen på dagplejepladser. Konsekvens for borgerne Med beslutningen om ændring på bufferfunktion, imødegås behovet for vedvarende dyr kapacitetstilpasning på dagplejeområdet. Konsekvens for personale og enhed/institution Dagplejerne er en udsat medarbejdergruppe, der i flere år har arbejdet med en usikkerhed omkring deres ansættelse jf. den konstante kapacitetstilpasning. Ved at dække merudgiften pr. dagplejer vil Dagplejen kunne skabe større stabilitet og sikkerhed i forhold til dagplejernes arbejdssituation. Udgiftstype (sæt kryds) Reduktionstype (sæt kryds evt. flere) x Service udgifter Effektivisering, afbureaukratisering eller digitalisering Overførselsudgifter Forsikrede ledige Anlæg Eventuelle konsekvenser på andre politikområder: Strukturændringer Merindtægter Servicereduktion Sag nr. 12/12596 Dok.nr

44 Økonomiske konsekvenser : (i kr.) Indtægter i driftsbudget: Udgifter i driftsbudget: Refusion: Indtægter i anlægsbudget: Udgifter i anlægsbudget: Netto i alt Ændring i antal medarbejdere Eventuelle bemærkninger: Sag nr. 12/12596 Dok.nr

45 Udfordring/reduktion til budget Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Center: Center for Dag- og Fritidstilbud Emne: Kapacitetstilpasning på fritidscenterområdet Beskrivelse: Beskrivelse af udfordring/reduktion Det er i Frederikshavn kommune politisk besluttet, at der er pasningsgaranti for børn til og med 3. klassetrin i kommunens skolefritidsordninger (SFO). Efter 3. klasse er det kommunale tilbud en klubplads i fritidscentrene, hvor der dog ikke er pasningsgaranti. På nuværende tidspunkt er der en ventelisteproblematik i Sæby Fritids- og Ungdomsklub, der har gjort sig gældende igennem flere år. Der står i øjeblikket 98 børn på venteliste i Sæby, der går i 4 klasse og opefter. Der ønskes derfor en økonomisk tilførsel i 2014, således, at alle børn fra 4. klasse får pasningsgaranti. Det anslås, at pladsantallet i Sæby skal udvides med 100 pladser. Konsekvens for borgerne Ved en økonomisk tilførsel til fritidscenterområdet vil kommunen imødekomme at børn i 4. klasse står uden fritidstilbud. Konsekvens for personale og enhed/institution Udgiftstype (sæt kryds) Reduktionstype (sæt kryds evt. flere) x Service udgifter Effektivisering, afbureaukratisering eller digitalisering Overførselsudgifter Forsikrede ledige Anlæg Eventuelle konsekvenser på andre politikområder: Strukturændringer Merindtægter Servicereduktion Økonomiske konsekvenser : (i kr.) Indtægter i driftsbudget: Udgifter i driftsbudget: Refusion: Indtægter i anlægsbudget: Udgifter i anlægsbudget: Netto i alt Ændring i antal medarbejdere Eventuelle bemærkninger: Sag nr. 12/12596 Dok.nr

46 Udfordring/reduktion til budget Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Center: Center for Familie Emne: Ændrede refusionsregler i forhold til særligt dyre enkeltsager Beskrivelse: Beskrivelse af udfordring/reduktion Ændringen af refusionsreglerne trådte i kraft i efteråret 2012, og i forarbejderne til ændringen var det forudsat, at den ville være udgiftsneutral. Refusionsgrænsen blev nedsat, og der blev mulighed for at hjemtage refusion samlet for søskendegrupper med mere end 4 anbragte børn. Det var forudsat, at kommunen ville få større refusionsindtægter og samtidig skete der en reduktion i bloktilskuddet. Imidlertid er kommunens anbringelsespolitik og praksis omlagt i overensstemmelse med Barnets Reform ift. de forudsætninger omlægningen var beregnet på baggrund af. I praksis betyder omlægningen beregnet primo 2013 en mindre indtægt på refusion på 5 mio. kr. i indeværende år med det aktuelle anbringelsesmønster, og ca. 6 mio. kr. i 2014 og fremover. Konsekvens for borgerne Hvis udgiften skal holdes indenfor rammen vil det betyde tilsvarende reduktion i serviceniveau på anbringelse og forebyggende tiltag på CFA s aktiviteter, og det vurderes som værende meget svært og med risiko for, at det ikke vil være muligt at overholde servicelovens regler. Konsekvens for personale og enhed/institution Det vil give et stort pres på personale og der er risiko for, at det ikke vil være muligt at overholde servicelovens regler. Udgiftstype (sæt kryds) Service udgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Reduktionstype (sæt kryds evt. flere) Effektivisering, afbureaukratisering eller digitalisering Strukturændringer Merindtægter x Mindreindtægt Servicereduktion Eventuelle konsekvenser på andre politikområder: Økonomiske konsekvenser : (i kr.) Indtægter i driftsbudget: Udgifter i driftsbudget: Refusion: Indtægter i anlægsbudget: Udgifter i anlægsbudget: Netto i alt Ændring i antal medarbejdere Eventuelle bemærkninger: Sag nr. 12/12596 Dok.nr

47 Udfordring/reduktion til budget Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Center: Center for Familie Emne: DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Beskrivelse: Beskrivelse af udfordring/reduktion I regeringsaftalen mellem KL og regeringen vedr. 2013, er det forudsat, at kommunerne senest i 2014 har tilsluttet sig DUBU eller et tilsvarende system vedrørende udsatte børn og unge. DUBU skal give mere systematik og ensartethed i sagsbehandlingen, og den enkelte sagsbehandler får automatisk erindringer om lovpligtige opfølgninger og inddragelse af børn/unge/forældre. DUBU skal desuden gøre det nemmere at registrere og dokumentere effekten af den konkrete indsats. DUBU skal også give højere kvalitet i de informationer, der danner basis for ledelsesbeslutninger, prioritering og sparring med sagsbehandlere. Herudover er et af de vigtigste formål med DUBU at lette informationsudvekslingen mellem offentlige myndigheder og dermed sikre hurtigere og bedre sagsbehandling ift. udsatte børn og unge. Endelig forventes det, at DUBU vil reducere den tid sagsbehandlere bruger på rene administrative opgaver, så der frigives tid til andre dele af sagsbehandlingen, der er mere borgerrettet. DUBU som er besluttet udviklet i samarbejde mellem Socialministeriet og KL er udviklet og etableret i en faseopdeling. 1. fase gik i drift ultimo 2011, 2. fase blev implementeret efteråret 2012 og primo 2013 og 3. og 4. fase udvikles og forventes implementeret ultimo Frederikshavn Kommune skal tilslutte sig DUBU i Frederikshavn Kommune vil forventeligt kunne tilslutte sig en opstart i foråret 2014 under forudsætning af finansiering i budget Driftsudgifter til systemet beregnes som en årlig udgift på 10,50 kr. pr. indbygger i kommunen, og det beregnede beløb tager udgangspunkt i indbyggertallet. Herudover kommer driftsudgifter til CPR-kald (opdatering af data vedr. børn og forældre i cpr-registeret (ca kr. årligt) og årligt drift på ca kr. til integration til KMD-sag som er fagsystemet. I 2014 er der regnet med 2/3 driftsudgift og en forudsætning om opstart af projektet maj måned 2014, hvor der forventeligt er mulighed for tilslutning. Anlægsudgifter: Til KMD-sag en engangsudgift på kr. Herudover udgift til overnatning og transport i forbindelse med uddannelse af superbrugere, der skal undervise deres kolleger i brug af systemet på ca kr. i etableringsåret. I alt kr. Udover de beregnede omkostninger til DUBU vil implementeringen forudsætte et ressourcetræk i organisationen svarende til 1,5-2 årsværk (dette er ikke indregnet i investering og driftsudgifter nedenfor). Der vil skulle påregnes et antal lukkedage for de involverede medarbejdere (i størrelsesordenen svarende til 1-2 uger) som en del af ibrugtagning. Konsekvens for borgerne DUBU skal give et kvalitetsløft i sagsarbejdet, en bedre systematisk opfølgning og matchning af tilbuddet til den enkelte borger/familie, øget fokus på effekt, og mere tid til andre dele af sagsbehandlingen end de rent administrative opgaver til fordel for kontakten til den Sag nr. 12/12596 Dok.nr

48 enkelte borger/familie. DUBU vil lette informationsudvekslingen mellem offentlige myndigheder og dermed sikre hurtigere og bedre sagbehandling ift. udsatte børn og unge. Konsekvens for personale og enhed/institution Systemet skulle opleves som en administrativ lettelse og understøttelse af sagsarbejdet med fokus på kvalitet, opfølgning, matchning og effekt af det enkelte tilbud. Medarbejderne er uddannet i metoden ICS (Integrated Children s System), og DUBU er den elektroniske understøttelse af metoden, som efterspørges. DUBU vil lette informationsudvekslingen mellem offentlige myndigheder og dermed sikre hurtigere og bedre sagsbehandling ift. udsatte børn og unge. Udgiftstype (sæt kryds) Reduktionstype (sæt kryds evt. flere) x Service udgifter Effektivisering, afbureaukratisering eller digitalisering Overførselsudgifter Forsikrede ledige Strukturændringer Merindtægter x Anlæg Servicereduktion Eventuelle konsekvenser på andre politikområder: Økonomiske konsekvenser : (i kr.) Indtægter i driftsbudget: Udgifter i driftsbudget: Refusion: Indtægter i anlægsbudget: Udgifter i anlægsbudget: Netto i alt Ændring i antal medarbejdere Eventuelle bemærkninger: Sag nr. 12/12596 Dok.nr

49 Udfordring/reduktion til budget Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Center: Center for Familie Emne: Tidlig opsporing og tidlig indsats: screening i forhold til efterfødselsreaktion, tilbud om samtale, terapi og gruppeforløb og forsøg med etablering af forældreuddannelse Beskrivelse: Beskrivelse af udfordring/reduktion Meget tidlig indsats foreslås i denne sammenhæng at indeholde 2 elementer: Screening ift. opsporing af efterfødselsreaktioner og forsøg med etablering af forældreuddannelse. 1. Det foreslås, at der i Frederikshavn kommune, i lighed med en række andre kommuner, etableres screening ift. opsporing af efterfødselsreaktioner. Særligt den nyeste forskning omkring tilknytning mellem børn og deres primære omsorgspersoner i den allerførste levetid, og konsekvenser af belastninger i tilknytningen, understreger vigtigheden af at prioritere denne tidlige indsats i forhold til forekomst af senere svære trivselsproblemer i familierne og hos børnene. Screeningen foretages et par måneder efter fødslen med brug af et veletableret screenings- og samtaleredskab (EPDS), og tilbydes alle nybagte mødre. De mødre, der har en bekymrende score i screeningen, tilbydes en visiterende samtale, som har til formål at afdække kvindens behandlingsbehov, og visitere til enten et individuelt samtaleforløb af psykoterapeutisk karakter, et gruppeforløb eller en kombination af begge dele. I det omfang der bliver opmærksomhed på fædres efterfødselsreaktioner, vil der være mulighed for, at de tilbydes en indsats. 2. Udsatte forældre i et afgrænset lokalområde i Frederikshavn Kommune(Frederikshavn midtby) tilbydes en formaliseret forældreuddannelse. Formålet er at yde en tidlig forebyggende og sundhedsfremmende indsats ved at forberede kommende og nybagte forældre på forældrerollen, og give de bedste forudsætninger for og støtte til at lykkes som forældre. Et andet formål er, at der undervejs i kursusforløbet dannes forældrenetværk, der kan fortsætte efter kurset er slut, og være til stor glæde og inspiration for forældrene. Kurset er tænkt som et lærings- og udviklingsrum, der skal stimulere forældrenes sunde følelsesmæssige tilknytning til barnet, og bidrage til at styrke forældres robusthed overfor krisesituationer. Målgruppen kan være unge forældre, usikre forældre, forældre der selv har haft en omtumlet barndom, forældre der selv mener, de har behov for deltagelse og forældre med et sparsomt netværk. I Frederikshavn midtby, vil der ca. være familier/år (måske flere), der kan gøre brug af tilbuddet. Der foreslås, at målgruppeafgrænsning, metodeudvikling herunder fokus på måling af effekt og uddannelse sker 1. halvår 2014 og at tilbuddet iværksættes i andet halvår Konsekvens for borgerne Screening ift. opsporing af efterfødselsreaktioner: Gennemsnitligt rammes % af alle nybagte mødre og 5 7 % af nybagte fædre af en fødselsreaktion. Ved gennemsnitligt 500 årlige fødsler i Frederikshavn må således påregnes at mellem 50 og 70 kvinder vil have behov for et behandlingstilbud. Et antal fædre forventes også at indgå i tilbuddet Forældreuddannelsen udbydes i hold á 8-10 forældre, både enlige og par, hvor holdene sammensættes efter fødselstermin. Forsøg med målrettet forældreuddannelse Forældreuddannelsen har en ramme på 8-10 mødegange á 2 timer, startende i graviditeten og fortsættende til barnet er ca. 1 år. Emnerne i kursusforløbet berører alt det, der hører til at være familie med et lille barn. Desuden er det vigtigt, at forældrene selv kan være med til at præge programmet. Familierne der tilbydes forældreuddannelsen visiteres i et samarbejde med f.eks. den praktiserende læge, jordemorcentret, sygehusene, socialrådgivere (Familieafd., Ungeenheden, jobcenter/kontanthjælpsafd., osv.) og sundhedsplejersken. Kurserne tænkes afholdt sidst på eftermiddagen lokalt i området i egnede lokaler, gerne i en daginstitution. Sag nr. 12/12596 Dok.nr

50 Konsekvens for personale og enhed/institution Screening ift. opsporing af efterfødselsreaktioner: Indsatsen organiseres i et samarbejde mellem Sundhedsplejen og Familiehuset, således at Sundhedsplejen screener, henviser og forestår gruppetilbuddet, og Familiehuset forestår den visiterende samtale og de individuelle psykoterapeutiske forløb. Der forudsættes fælles introducerende uddannelse, løbende erfaringsudveksling og samarbejde om indsatsen. Ligeledes forudsættes, at der tilknyttes personale med de fornødne kvalifikationer i Familiehuset. Forsøg med målrettet forældreuddannelse Tilbuddet forankres i Sundhedstjenesten, og forældrenes sundhedsplejerske er gennemgående koordinator for hvert hold. Sundhedsplejerskens øvrige tilbud til de deltagende familier skal koordineres med forældreuddannelsens tilbud. Det tænkes at inddrage undervisere fra relevante afdelinger i kommunen, fra det private erhvervsliv(eks. jurister og banker) og frivillige organisationer. Udgiftstype (sæt kryds) Reduktionstype (sæt kryds evt. flere) x Service udgifter Effektivisering, afbureaukratisering eller digitalisering Overførselsudgifter Forsikrede ledige Strukturændringer Merindtægter Servicereduktion Eventuelle konsekvenser på andre politikområder: Økonomiske konsekvenser : (i kr.) Indtægter i driftsbudget: Udgifter i driftsbudget: Refusion: Indtægter i anlægsbudget: Udgifter i anlægsbudget: Netto i alt Ændring i antal medarbejdere Eventuelle bemærkninger: Sag nr. 12/12596 Dok.nr

51 Udfordring til budget Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Center: Center for Familie Emne: Vækst i antallet af pladser til anbragte børn og unge Beskrivelse: Beskrivelse af udfordring/reduktion I 2011 og 2012 er der sket en stigning i antallet af anbragte børn og unge i Frederikshavn Kommune, der overstiger budgetforudsætningerne. I 2011 var der indlagt 200 helårspladser til anbragte børn og unge i budgetforudsætningerne og der blev forbrugt 229,5 pladser. i 2012 blev der budgetlagt med 232 pladser, og årsresultatet blev et forbrug på 242,5 helårspladser. Selv om gennemsnitsprisen for anbringelserne har været nedadgående i 2011 og 2012 (henholdsvis kroner og kroner) har det ikke været nok til at opveje det øgede behov for pladser til anbragte børn og unge. Såfremt udviklingen med en faldende gennemsnitspris fortsætter, vil der i 2014 være behov for ca ekstra pladser i forhold til de nuværende budgetforudsætninger. Konsekvens for borgerne Konsekvens for personale og enhed/institution Udgiftstype (sæt kryds) Reduktionstype (sæt kryds evt. flere) x Service udgifter Effektivisering, afbureaukratisering eller digitalisering Overførselsudgifter Forsikrede ledige Anlæg Eventuelle konsekvenser på andre politikområder: Strukturændringer Merindtægter Servicereduktion Økonomiske konsekvenser : (i kr.) Indtægter i driftsbudget: Udgifter i driftsbudget: Refusion: Indtægter i anlægsbudget: Udgifter i anlægsbudget: Netto i alt Ændring i antal medarbejdere Eventuelle bemærkninger: Sag nr. 12/12596 Dok. nr /13

52 Udfordring/reduktion til budget Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Center: Center for Familie Emne: Etablering af træningstilbud efter servicelovens 44 fysioterapeutisk træning af børn Beskrivelse: Beskrivelse af udfordring/reduktion Det er fastslået, at kommunen har en forpligtelse til at etablere et træningstilbud til børn der pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Der skal afsættes ressourcer til opgaveløsningen herunder etableringsudgifter. (Det er besluttet, at muligheden for etablering af tilbuddet i privat regi skal undersøges). Konsekvens for borgerne Børnene, som er omfattet af bestemmelsen i servicelovens 44, vil på baggrund af fastsat serviceniveau få et tilbud. Konsekvens for personale og enhed/institution Det afklares aktuelt, hvordan et tilbud skal etableres, men afdækning heraf kan evt. betyde oprettelse af to stillinger til løsningen af opgaven i PPA s ( Pædagogisk Psykologisk Afdelings) regi. Udgiftstype (sæt kryds) Reduktionstype (sæt kryds evt. flere) x Service udgifter Effektivisering, afbureaukratisering eller digitalisering Overførselsudgifter Forsikrede ledige Strukturændringer Merindtægter Servicereduktion Eventuelle konsekvenser på andre politikområder: Økonomiske konsekvenser : (i kr.) Indtægter i driftsbudget: Udgifter i driftsbudget: Refusion: Indtægter i anlægsbudget: Udgifter i anlægsbudget: 50 Netto i alt Ændring i antal medarbejdere ( evt. +2) ( evt. +2) ( evt. +2) ( evt. +2) Eventuelle bemærkninger: Sag nr. 12/12596 Dok.nr /13

53 Udfordring/reduktion til budget Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Center: Center for Familie Emne: Ekstra indsats for overvægtige børn Beskrivelse: Beskrivelse af udfordring/reduktion Frederikshavn Kommune har en udfordring i antallet af overvægtige børn og unge. Lokale tal for børn født fra 2000 til 2006 viser følgende fordeling af vægt ved skolestart: Antal Procent Undervægt 149 5,2 % Normalvægt ,7 % Risiko for overvægt 272 9,6 % Overvægt 128 4,5 % Den nationale skolebørnsundersøgelse viser, at ca. 10 % af børnene i alderen år er overvægtige på landsplan. I Frederikshavn Kommune var der ifølge Danmarks Statistik pr. 1. januar 2013 i alt 3569 børn i aldersgruppen år. Hvis 10 % af dem er overvægtige, svarer det til ca. 360 børn. Ca. 37 % af Frederikshavn Kommunes indbyggere er overvægtige, mens 16 % er svært overvægtige. Det virker rimeligt at formode, at der er et vist sammenfald mellem de 10 %, som er overvægtige som børn, og de godt 50 %, som ender som overvægtige som voksne. Hvis de overvægtige børn kan skabe sig sunde vaner tidligt i livet, vil det være en af de allerbedste metoder til at nedbringe denne andel. Det skyldes, at vaner, som grundlægges tidligt i livet, i høj grad viser sig varige. Dermed vil der på længere sigt kunne spares en del af de udgifter til medfinansiering og overførsler, som ellers følger med overvægt. Det foreslås, at der afsættes ressourcer til et todelt initiativ. De to dele hænger sammen således, at der både sættes ind på et førskoleplan, hvor barnet stadig er så lille, at den egentlige målgruppe er forældrene, som kan have brug for yderligere vejledning, samtidig med, at der igangsættes et yderligere tilbud til ældre børn, som er blevet gamle nok til, at de selv kan inddrages: Dermed afsættes der ressourcer til: at sundhedsplejersken besøger familierne en ekstra gang, når barnet er i 2,8-3,5-års-alderen. Undersøgelser viser, at ca. 5 % er overvægtige og derfor vil have behov for yderligere besøg med råd og vejledning samt samarbejde med praksislæge og evt. diætist. et nyt tilbud til børn og unge i skolealderen, hvor en sundhedsplejerske i samarbejde med andre fagpersoner (især diætister) vil tilbyde et rådgivnings- og vejledningsforløb til barnet/den unge og dennes familie. Relevante temaer er her: motivation, kostvejledning, madlavning, fysisk aktivitet. En mere detaljeret beskrivelse af hvordan de to tilbud kunne se ud vedlægges om bilag. Både tidlig opsporing af overvægtige førskolebørn og skolebørn indgår som en grundniveauindsats i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om overvægt. Med nærværende forslag vil Frederikshavn Kommune markant forstærke sin indsats inden for tidlig opsporing. Konsekvens for personale og enhed/institution For at nå at besøge alle børn i 3-års-alderen estimeres det, at der er behov for ansættelse af én ekstra sundhedsplejerske. Til at varetage forløbene for de større børn er der ligeledes behov for én ekstra sundhedsplejerske. Samtidig ansættes der en diætist, som har halvdelen af sine opgaver i hver af aldersgrupperne. Udgifterne til de to ekstra sundhedsplejersker behandles af Børne- og Ungdomsudvalget, mens udgifterne til den ekstra diætist behandles af Sundhedsudvalget. Konsekvens for borgere Gevinsten ved at grundlægge sunde kost- og motionsvaner tidligt i livet er både umiddelbar og langsigtet. Umiddelbart styrker det barnets motoriske evner, koncentration, indlæring, trivsel samt evne til at knytte venskaber. Sag nr. 12/12596 Dok.nr /13

54 På lang sigt er der stor sandsynlighed for at sunde vaner i barndommen også fører til et sundere voksenliv. Således påpeges det i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om overvægt, at 70 % af de, der er overvægtige som unge, også bliver det som voksne. Sunde kost- og motionsvaner kan også være med til at forebygge den stigende udbredelse af diabetes 2 og hjerte-kar-sygdomme blandt yngre mennesker. Samtidig er usunde vaner også blandt børn og unge socialt ulige fordelt de går i høj grad i arv fra forældrene. Derfor kan initiativet være med til at bekæmpe social ulighed i sundhed i det omfang, deltagerne tilegner sig sunde vaner i en tidlig alder. Udgiftstype (sæt kryds) Reduktionstype (sæt kryds evt. flere) x Service udgifter Effektivisering, afbureaukratisering eller digitalisering Overførselsudgifter Forsikrede ledige Strukturændringer Merindtægter Servicereduktion Eventuelle konsekvenser på andre politikområder: Økonomiske konsekvenser : (i kr.) Indtægter i driftsbudget: Udgifter i driftsbudget: Refusion: Indtægter i anlægsbudget: Udgifter i anlægsbudget: Netto i alt Ændring i antal medarbejdere Eventuelle bemærkninger: Forslaget er afhængigt af, at der i Sundhedsudvalget bevilges midler til ansættelse af en diætist ( kr.). Sag nr. 12/12596 Dok.nr /13

55 Udfordring/reduktion til budget Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Center: Center for Familie, Center for Dagtilbud og Center for Undervisning Emne: Socialrådgiver i dagtilbud Beskrivelse: Beskrivelse af udfordring/reduktion I perioden fra oktober 2010 til udgangen af 2012 kørte projekt socialrådgiver i dagtilbud som forsøg. I 2013 er projektet fortsat midlertidigt med midler fra Center for Dag- og fritidstilbud og anlægsbevillingen fra anbringelse til forebyggelse i Center for Familie. Projektet er i 2013 udvidet til at dække hele dagtilbudsområdet, og der er inddraget en enkelt skole på forsøgs basis. Nogle af de positive resultater, som den tidligere evaluering viste, var blandt andet, at alderen på de involverede børn i projektet var støt faldende over tid, og at andelen af involverede børn og familier i projektet var stigende. Senest har erfaringen været, at der for alvor er interesse for direkte samtaler mellem socialrådgivere og forældre i dagtilbuddene. Disse erfaringer er i forhold til tidlig opsporing og forebyggelse afgørende og samtidig indikationer på, at tillid og samarbejde i det forebyggende arbejde kræver tid. Der er ansat socialrådgivere der skal dække de 5 kommunale dagtilbudsområder samt de øvrige selvejende institutioner, samdriftsinstitutioner og puljeinstitution, og der gøres erfaring med den konsultative og den fremskudte rådgivning og vejledning på 1 skole i 2013 (Stensnæs Skolen). Det foreslås at initiativet fortsættes med samme volumen indtil videre - evt. med forsøgsvis at involvere dagplejen i et af de områder, der har været i gang fra begyndelsen, og at der efterfølgende evalueres på skole initiativet med henblik på evt. udvidelse. En evt. udvidelse ligger ikke indenfor den foreslåede ramme. Konsekvens for borgerne Borgerne vil opleve en mulighed for tidlig og forebyggende rådgivning fra socialrådgiverne og pædagogisk personale i tæt samarbejde med socialrådgiverne. Konsekvens for personale og enhed/institution Personalet, som har den primære kontakt til børnene, får mulighed for en konsultativ sparring i deres arbejde med børn og familier og initiativet giver store muligheder for et meget tættere samarbejde mellem faggrupper og endnu større forståelse for hinandens faglighed og arbejde. Udgiftstype (sæt kryds) Reduktionstype (sæt kryds evt. flere) x Service udgifter Effektivisering, afbureaukratisering eller digitalisering Overførselsudgifter Forsikrede ledige Strukturændringer Merindtægter Servicereduktion Eventuelle konsekvenser på andre politikområder: Sag nr. 12/12596 Dok.nr

56 Økonomiske konsekvenser : (i kr.) Indtægter i driftsbudget: Udgifter i driftsbudget: Refusion: Indtægter i anlægsbudget: Udgifter i anlægsbudget: Netto i alt Ændring i antal medarbejdere Eventuelle bemærkninger: Sag nr. 12/12596 Dok.nr

57

58 Budget Budgetforslag Børne- og Ungdomsudvalget Der er fastsat 11 måneders betaling i kommunen, idet juli måned er fastsat til at være betalingsfri. Udmeldelse: Man kan udmelde sig fra den 15. og den 30. i en måned med 1 måneds varsel. Søskendetilskud: Der betales fuld takst for den dyreste plads og for øvrige pladser ydes 50 % tilskud af betalingen. Der gives søskende tilskud til klubplads i de integrerede institutioner samt SFO II. Undtaget herfra er fritidsklub-, småbørnsklub- og ungdomspladser. Dagplejepladser Fuldtidsplads, betaling pr. måned 2.475, ,00 Vuggestuepladser Heldagsplads pr. måned 2.780, ,00 Børnehaver Heldagsplads pr. måned 1.610, ,00 Fleksibel plads 1.160, ,00 Frokosttakst 495,00 505,00 Tilskud til privat pasning 24 uger - 2 år og 10 måneder 4.860, ,00 2 år og 11 måneder - 5 år (skolestart) 2.190, ,00 Tilskud til privat institution 0-2 år 10 måneder pr. år: , ,00 Tilskud til privat institution 2 år 11 måneder - 5 år (skolestart) pr. år: , ,00 Integrerede daginstitutioner og Strandby FC Fra klasse Morgenplads pr. måned 200,00 200,00 Eftermiddagsplads pr. måned 700,00 635,00 Fuldtidsplads pr. måned 900,00 835,00 Fra 4. klasse (klubdelen) Morgenplads pr. måned 200,00 200,00 Eftermiddagsplads pr. måned 500,00 500,00 Fuldtidsplads pr. måned 700,00 700,00 Skolefritidsordninger: Fra Klasse (SFO I): Morgenplads pr. måned 425,00 430,00 Eftermiddagsplads pr. måned 1.310, ,00 Fuldtidsplads pr. måned 1.735, ,00 Fra 4. klasse (SFO II = klubtilbud): Morgenplads pr. måned 230,00 260,00 Eftermiddagsplads pr. måned 575,00 650,00 Fuldtidsplads pr. måned 805,00 910,00 Heldagsskolen: Morgenplads pr. måned 320,00 320,00 Eftermiddagsplads pr. måned 400,00 400,00 Fuldtidsplads pr. måned 720,00 720,00 Fritidscentre/klub: Eftermiddagsplads, fritidscentre pr. måned 500,00 500,00 Klubplads pr. åbningsaften pr. måned 0,00 0,00 Klub, eftermiddag i Aalbæk 30,00 30,00 54

59 Investeringsoversigt Børne- og Ungdomsudvalget Alle beløb i kr. Budget Overslag Overslag Overslag Efter- i alt følgende år Administration af anlægsprojekter - skoleområdet Administration af anlægsprojekter - daginstitutionsområdet Digitalisering af skoleområdet Pulje til digitaliserings- og velfærdsteknologiske tiltag Projekt Skagen udvikling af specialiseret social indsat Projekt til forebyggelse på familieområdet Børne og Ungdomsudvalget i alt

60 Lov- og Cirkulæreprogram (DUT-kompensation) 2014 Nr. Ændring/område Børne og Ungdomsudvalg: 6 Lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love 17 Lov nr. 318 af 28. april 2009 Lov om ændring af lov om social service (Kontinuitet i anbringelsen m.v.) 1) 18 Lov nr af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste) 1) 19 Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed, og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform) 1) 21 Lov nr. 468 af 18. maj 2011 om ændring af lov om social service (Tabt arbejdsfortjeneste og handicapbil til familier med børn med funktionsnedsættelse anbragt uden for hjemmet) Lov nr. 286 af 28. marts 2012 om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste) 1) 28 Lov nr. 608 af 12. juni 2013 om social-tilsyn Børne og Ungdomsudvalget i alt: Kun ændringer på over kr. pr. år er medtaget i oversigten 56