Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Transkript

1 Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk

2 Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp og et tættere samspil mellem skole og fritid. Vi har i Gladsaxe fine resultater, hvis man ser på karaktergennemsnittet til folkeskolens afgangsprøver, hvor vi ligger over landsgennemsnittet. Men bag de tal gemmer sig mindre grupper af børn, som ikke klarer sig så godt. For nogle betyder det, at de ikke får en ungdomsuddannelse. Det vil vi gerne lave om på. Samtidig skal alle børn trives og klare sig bedre. Det er det, der er ambitionen med skolereformen i Gladsaxe. Den ambition ligger i tråd med Folketingets ønske om, at alle elever på sigt skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse og alle elever skal blive så dygtige, de kan. På de næste sider får du et indblik i, hvordan dit barns skoledag kommer til at se ud efter sommerferien. Med venlig hilsen Michael Mariendal Skolechef Hvis du vil et spadestik dybere gladsaxe.dk/skolereform Alle børn skal lære mere Alle skoler skal løftes fagligt. Kvalitetsudviklingen af en sker i tæt samarbejde mellem skolerne i kommunen, som løbende deler viden og erfaringer. Der bliver udviklet et fælles pædagogisk læringsgrundlag, hvor lærere, ledere og pædagoger sammen udvikler, planlægger, tilrettelægger og laver læring for børnene Eleverne er også med til at sætte mål for, hvad de skal lære samme med lærere og pædagoger Alle børn får en ipad, medarbejderne får bærbare computere og skolernes netværk opgraderes, så it kan blive en naturlig og integreret del af skolen.

3 Skoledagen bliver udvidet En gennemsnitlig skoleuge bliver på 30 timer i 0. til 3. klasse, 33 timer i 4. til 6. klasse og 35 timer i 7. til 9. klasse. På alle klassetrin indføres der 45 minutters daglig bevægelse og motion som en integreret del af en Idræt bliver et prøvefag i 9. klasse, og 1. klasse får en ekstra idrætslektion ugentligt 1. og 5. klasse får en ekstra lektion musik om ugen, og 4. klasse får en ekstra lektion håndværk og design ugentligt 2. og 4. klasse får en ekstra lektion natur/teknik ugentligt Der er tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse om eftermiddagen. To timer ugentlig i indskolingen, tre timer i mellemtrinet og to timer i udskolingen Skolerne kan vælge at udbyde nye valgfag Fra 4. klasse får alle elever en ekstra time dansk og matematik ugentligt Der indføres engelsk fra 1. klasse og tysk eller fransk fra 5. klasse Sløjd og håndarbejde erstattes af håndværk og design, og hjemkundskab af madkundskab. Et eksempel på en skoledag: Indskoling Mellemtrin Udskoling 7.00 til 8.00 Morgenåbent 8.00 til til Pause/aktiviteter til til SFO 8.00 til til Pause/aktiviteter til til Skoleklub De hvide felter er frivillige, de grå er obligatoriske. 8.00/9.00 til til Pause/aktiviteter til 15.00/ til Ungdomsklub

4 Sammenhængende skoledag Elevens dag på skolen er kendetegnet ved, at der er tænkt sammenhæng og helhed ind i alle aktiviteter. Både mellem, den understøttende og fritidstilbud. Lærere og pædagoger arbejder sammen om at sikre læring hele dagen Fritidsklub bliver til skoleklub, og skoleklubben bliver en del af skolens samlede tilbud Skoledagen er sammenhængende med ukomplicerede overgange mellem de forskellige tilbud Der er knyttet pædagoger til alle skolens årgange på alle skoler Den understøttende er fleksibel og fordelt ud over hele dagen Skolerne samarbejder mere med verden uden for skolen. Understøttende Fra det nye skoleår arbejder elever, lærere og pædagoger med nogle nye begreber. Et af dem er understøttende, som skal bidrage til at hæve elevernes faglige niveau, og hvor der arbejdes mere med en kobling af teori og praksis. Lærere og pædagoger ser på det enkelte barns styrker og potentialer og planlægger dagen, så den er meningsfuld for eleven Den nye og længere skoledag giver mere tid til fordybelse og udforskning på og uden for skolen Understøttende består især af læringsaktiviteter, opgaver og elevsamtaler Den understøttende kan varetages af både lærere, pædagoger og af personale med andre kvalifikationer Gennem samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv bliver der mulighed for helt nye lærings- og sformer.

5 Styrker og potentialer Gladsaxe Kommunes skoler arbejder med et pædagogisk udgangspunkt i en styrkebaseret pædagogik, der tager udgangspunkt i den enkeltes styrker og potentialer. Ved at fokusere på det, der fungerer godt frem for det modsatte kan man øge elevens arbejdsglæde, læring og trivsel Læringen sigter mod 'flow', hvor eleven oplever stort engagement, fuld opmærksomhed og dyb koncentration Eleverne får passende udfordringer med opfordring til anstrengelse og mulighed for oplevelse af mestring Der bliver løbende lavet kurser for ledere og medarbejdere i arbejdet med styrker og potentialer. Synlig læring Man lærer bedre og hurtigere, når man ved, hvad man skal lære, og hvordan man skal lære det. Med synlig læring bliver der i læringen taget udgangspunkt i, hvor barnet er i sin udvikling både fagligt, socialt og personligt. Lærer/pædagog taler med eleven om, hvad der skal læres, hvordan det kan gøres og senere, hvad næste skridt i udviklingen skal være Eleven har indflydelse på de valg, der træffes om næste skridt på vej mod målet Med samtaler med eleven om målet sikrer vi løbende, at barnet lærer det, der er hensigten.

6 Klare og synlige mål Der bliver indført det, der på fagsprog kaldes tydelige læringsmål, som er klare og synlige mål i en. Eleverne får mulighed for at lære at tage medansvar for egen læring og udvikle en tro på forventning om mestring. Der bliver arbejdet med feedback, hvor eleven har egne mål, kender sine mål og ved, hvordan han/hun når sine mål Målet med en skal være klart, tydeligt og synligt for eleverne, så de kan sætte sig ind i og forstå målet Hensigten er at udvikle elevrollen fra afhængig til selvstændig. Det vil sige, at den feedback, der bliver givet, sigter mod, at eleven gradvist kan overtage mere ansvar for sin læreproces. Kompetenceudvikling af medarbejdere Der satses massivt på kompetenceudvikling af både lærere og pædagoger, blandt andet er der indgået et samarbejde med Gentofte, Lyngby og Rudersdal kommuner. Synlig læring Uddannelse i individuelle differentierede læringsmål Rubrics Supervision og sparring Basis ipad kursus Opkvalificering af lærere i forhold til linjefag.

7 Tryksag Læs mere om Gladsaxe Kommunes arbejde med skolereformen på gladsaxe.dk/skolereform Gladsaxe Kommune Skole og Familie Rådhus Allé 7, 2860 Søborg gladsaxe.dk/skole Telefon: Layout: Grafia / Mette Edlers Grafisk produktion: Grafia 1. udgave Oplag: Juni