KROPSBEVIDSTHED. En bog om bevægeapparatet og om test af muskler. Lotte Sieg M. GASTROCNEMIUS

Transkript

1 KROPSBEVIDSTHED En bog om bevægeapparatet og om test af muskler M. GASTROCNEMIUS Lotte Sieg

2 Bogens titel: Kropsbevidsthed - En bog om bevægeapparatet og om test af muskler Copyright Lotte Sieg Fotograf: Ebba Sørensen Modeller: Elisabeth Sieg og Lotte Sieg Illustrationerne side 5, 6 og 7 er fra Fysiologisk Atlas og bragt med tilladelse fra Medicinsk forlag. Illustrationerne side : Copyright John F. Thie, bragt med tilladelse. Øvrige illustrationer: Lotte Sieg Alle anvisninger i denne bog følges på eget ansvar! Bogen er oprindeligt udarbejdet som kursusmateriale til kurset Kropsbevidsthed for kinesiologer, hvor der blev givet yderligere instruktion. Bogen er tidligere udkommet i trykt udgave på eget forlag: 1. udgave udgave udgave 2002 Denne 4. udgave er udgivet som e-bog i Revideret i Den sælges sammen med den populære testoversigt, der, på to A4 sider, viser de 42 muskeltest og de vigtigste afbalanceringspunkter til hver enkelt organrelateret muskel. Personlig licens til bog og testoversigt fås ved at indbetale kr. 170,- på konto Husk at skrive dit navn på betalingsoplysningen. Alternativt kan du overføre via MobilePay ( ). Send derefter en mail med oplysning om din indbetaling til lotte@kinesio.dk. Du vil derefter modtage et link til download af pdf-fil med din personlige udgave af e-bogen. Testoversigten kommer som en vedhæftet fil. Rigtig god fornøjelse med materialet! Forfatter: Lotte Sieg, født i Autoriseret fysioterapeut i Startede af ren nysgerrighed på det første basiskursus i kinesiologi i 1986, hvilket førte til eksamen som Biokinesiolog i 1995 (senere blev titlen ændret til Helhedskinesiolog). Opsagde jobbet som fysioterapeut og arbejdede som selvstændig kinesiolog og underviser på kinesiologiuddannelsen fra Har udviklet 2-dags kurset Skab dit ønskeliv og afholdt det rundt omkring i Danmark og i Norge i perioden Uddannet folkeskolelærer i 2014 og arbejder nu som friskolelærer. lotte@kinesio.dk Hjemmeside:

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 FORORD...5 BEVÆGEAPPARATET... 6 KROPPENS KOMMANDOVEJE...10 KROPSHOLDNING Holdningsanalyse...12 Holdningsafvigelser og muskelsvagheder...16 Holdningsafbalancering...18 Kopiskema til holdningsanalyse...19 Gang- og bevægelsesanalyse...20 HYPERTONE MUSKLER Afbalancering af hypertone muskler...23 REAKTIVE MUSKLER...25 Pauselås...26 Afbalancering af reaktive muskler...27 TRÆNINGSTEORI...28 UDSPÆNDING...29 Øvelser...30 STYRKETRÆNING...37 Øvelser...38 PRÆSIS MUSKELTESTNING...43 INTRODUKTION TIL AFSNITTET OM MUSKELTEST...44 Retningsangivelser...45 CENTRAL MERIDIAN Supraspinatus...46 GUVERNØR MERIDIAN Teres major...48 MAVE MERIDIAN Pectoralis major clavicularis...50 Levator scapulae...52 Halsmuskler...54 Nakkemuskler...56 Brachioradialis...58 MILT MERIDIAN Latissimus dorsi...60 Midter trapezius...62 Nedre trapezius...64 Opponens pollicis...66 Triceps...68 fortsættes næste side 3

4 HJERTE MERIDIAN Subscapularis...70 TYNDTARM MERIDIAN Quadriceps...72 Rectus abdominis (lige mavemuskler)...74 Obliquus abdominis (skrå mavemuskler) - liggende...76 Obliquus abdominis (skrå mavemuskler) - stående...78 BLÆRE MERIDIAN Peroneus...80 Sacrospinalis...82 Tibialis anterior...84 Tibialis posterior...86 NYRE MERIDIAN Psoas...88 Iliacus...90 Øvre trapezius...92 KREDSLØB MERIDIAN Gluteus medius...94 Adduktorer...96 Piriformis...98 Gluteus maximus ENDOKRIN MERIDIAN Teres minor Sartorius Gracilis Soleus Gastrocnemius GALDEBLÆRE MERIDIAN Forreste deltoideus Popliteus LEVER MERIDIAN Pectoralis major sternalis Rhomboideus LUNGE MERIDIAN Serratus anterior Coracobrachialis Midter deltoideus Diaphragma TYKTARM MERIDIAN Tensor fasciae latae Hasemuskler Quadratus lumborum MUSKELOVERSIGTER LITTERATUR

5 Forord Denne bog er lavet som undervisningsmateriale til kurset Kropsbevidsthed for kinesiologer. Målet er primært at give forståelse for, hvordan vores bevægeapparat fungerer, at forbedre krops- og muskelbevidstheden, samt at lette indlæringen af de specifikke muskeltest, der bruges i kinesiologi. De mange illustrationer og fotografier gør desuden bogen velegnet som opslagsbog for alle, som arbejder med kinesiologi. I muskelafsnittet vises alle 42 muskeltest fra Touch for Health / Kropsafbalancering i både stående og liggende stilling. Nogle af teststillingerne er ændret i forhold til det gængse indenfor Kropsafbalancering. De viste teststillinger er valgt ud fra den viden, jeg som fysioterapeut har om specifik muskeltestning, og de viste teststillinger responderer alle på de kinesiologiske afbalanceringsteknikker. Ydermere er de i overensstemmelse med de teststillinger, der anvendes indenfor Applied Kinesiology, som er den kinesiologigren, der i dag benyttes af mange amerikanske kiropraktorer. Mange kinesiologer har gennem tiden givet udtryk for, at de er usikre på at teste alle 42 muskler fra Kropsafbalancering. Det betyder, at de begrænser sig til at teste de 14 muskler fra det første kursus, eller til blot at anvende en enkelt indikatormuskel. Det er synd, for det begrænser de redskaber, man som behandler har at gøre godt med, og dermed begrænses tilbuddet til klienten. Det at arbejde meget fysisk/strukturelt, som beskrevet i denne bog, kan også i nogle tilfælde være den eneste "indfaldsvej" til en klient. Når tilliden til kinesiologi som metode og til behandleren er skabt, vil personen også åbne sig for andre teknikker. I vores "kinesiologiske opdragelse" lægges der stor vægt på, hvor meget det mentale og emotionelle påvirker det fysiske. Jeg vil blot minde om, at alt står i en stadig vekselvirkning med hinanden, så vores psykiske tilstand er også i høj grad påvirket af vores fysiske krop. En del af formålet med mit 3-dages kursus "Kropsbevidsthed for kinesiologer" var netop at gøre kroppen til andet og mere, end "et sted hvor vore virkelige problemer afspejles". For at give en helhedsbehandling må man have redskaber fra alle tre sider af nedenstående Helbredstrekant i sin "værktøjskasse". Det er mit håb at kunne bibringe med nogle flere redskaber fra den strukturelle side - og motivere for at bruge dem. God fornøjelse med bogen! Lotte Sieg 5

6 Bevægeapparatet Vores bevægeapparat består af knogler, led, ledbånd, muskler og sener, som sørger for, at vi kan stå oprejst og bevæge os omkring. Vores skelet former og støtter kroppen Skelettet er det indre stativ - vores teltstænger. Uden det var vi bare en dynge bløddele på gulvet! De flade knogler, som f.eks. kranium, brystkasse og bækken beskytter vore vitale organer. Udover at støtte og beskytte kroppen fungerer knoglerne også som udspring og tilhæftning for musklerne. De lange rørknogler fungerer som et system af forbundne vægtstangsarme, der kan bevæges indbyrdes af de tilhæftede muskler og sener. Skelettets godt 200 forskellige knogler mødes i forskelligt udformede ledforbindelser. Et led er ganske enkelt en forbindelse mellem to eller flere knogler. Man opdeler leddene i ægte og uægte led alt efter dets udformning og funktion. Der er kun lille bevægelighed i et uægte led. Leddet består faktisk bare er to knogler som er bundet sammen af ledbånd. Eksempler på uægte led er symfyseleddet og kranieknoglernes sammenføjninger. De ægte led er mere kompliceret opbygget og omsluttet af en ledkapsel. Der er stor bevægelighed i et ægte led, som f.eks. i hofte-, knæ-, skulder- og albueled. Bevægelsen i det enkelte led bestemmes af leddets udformning. Et kugleled som hofteleddet kan bevæges/ drejes i mange retninger, hvorimod et hængselled, som det i knæet, kun kan bevæges frem og tilbage. Leddenes bevægelsesudslag og retning styres også af de ledbånd, som holder de enkelte knogler sammen i ledforbindelsen. Musklerne skaber bevægelserne Hvis man ser bort fra de ydre påvirkninger som f.eks. tyngdekraften, så skal der aktiv muskelkraft til for at skabe en bevægelse. Der fremkommer først en bevægelse, når en muskel trækker i en knogle. Tyngdekraften påvirker os dog konstant, og en stor del af den aktivitet, der til stadighed er i dine muskler, er nødvendig for at overvinde tyngdens træk i dit skelet. Hvis du eksempelvis slapper helt af i dine muskler omkring skulderen, og jeg løfter din arm vandret ud i luften - og giver slip - vil der i sagens natur opstå en bevægelse; din arm vil falde ned. Den muskulatur som fremkalder kroppens bevægelser ved at trække i knoglerne, kaldes den tværstribede 6

7 muskulatur eller skeletmuskulaturen. Det er den type muskler, der er emnet for denne bog. Skeletmuskulaturen udmærker sig ved at være under viljens kontrol i modsætning til den glatte muskulatur i f.eks. tarme, bronkier og blodårer. Den glatte muskulatur kan dog også i visse tilfælde påvirkes bevidst, fx gennem visualisering. Når en muskel arbejder, omdannes organisk energi (mad) til mekanisk energi (en bevægelse eller en spænding, der holder en stilling). Faktisk er det kun ca. 25% af den energi, musklen får tilført, der bliver omdannet til mekanisk energi. De resterende 75% tabes under processen, primært som varme der ledes til huden. Det er derfor vi bliver varme og kommer til at svede, når vi arbejder hårdt. Hvis man ønsker at udføre en simpel bevægelse, som f.eks. at bøje et knæ, opstår der et fantastisk samarbejde mellem en hel række muskler, som trækker, støtter og fikserer med forskellig retninger og styrke. Den muskel, som er hovedansvarlig for bevægelsen kaldes prime mover (primus motor) eller agonisten. I dette tilfælde hasemusklerne hvis funktion jo bl.a. er at bøje knæleddet. Antagonisten er den muskel, som sidder på leddets modsatte side, og har en modsat rettet funktion. I tilfældet her er det quadriceps (knæstrækkeren), som er antagonisten. Quadriceps skal nødvendigvis give efter for ikke at hæmme bevægelsen. De muskler, som hjælper prime mover med at udføre bevægelsen, kaldes synergistre. F.eks. er gastrocnemius synergist ved ovennævnte bevægelse. Når vi tester specifikke muskler, som ved en 14/42 muskeltest, gælder det om at anvende en teststilling, som i videst mulige omfang isolerer prime mover, og giver den de bedst mulige forudsætninger for at arbejde. Det er også vigtigt, at eventuelle synergistre har dårlige arbejdsbetingelser, så de ikke kan overtage, hvis testmusklen er svag. Derfor er det vigtigt med den rigtige teststilling. Forskellige former for muskelarbejde Musklen kan trække sig sammen, hvorved udspring og tilhæftning nærmer sig hinanden, det kaldes en koncentrisk kontraktion. På illustrationen her til højre udfører biceps ( armbøffen ) koncentrisk arbejde, idet armen bøjes og loddet løftes op. Når loddet skal sænkes, er det igen biceps der udfører arbejdet, blot nu under forlængelse. Det kaldes excentrisk- eller negativt arbejde. Man kunne foranledes til at tro, at det var triceps, hvis opgave jo netop er at strække armen, der var aktiv her, men tyngdens træk på loddet gør, at biceps skal arbejde under forlængelse (excentrisk) på nedturen. Den skal holde igen for at kontrollere bevægelsen. Ved dynamisk muskelarbejde skifter musklen hele tiden længde, idet den skiftevis trækker sig sammen og giver efter. Funktioner, som at gå, løbe og cykle, er eksempler på dymamisk muskelarbejde. Den form for muskelarbejde kan vi opretholde i lang tid, fordi musklen hele tiden har mulighed for at få tilført ny energi med blodet. Dynamisk muskelarbejde kaldes også isotonisk muskelarbejde, hvilket hentyder til at musklen bevarer den samme spænding under arbejdet / bevægelsen. En muskel kan også udføre statisk arbejde. Ved statisk muskelarbejde sker der ikke nogen bevægelse. Det kan f.eks. være når vi spænder i en muskel for at holde en bestemt stilling. Det statiske muskelarbejde kaldes også isometrisk muskelarbejde, hvilket hentyder til, at musklen forbliver i den samme længde. Statisk 7

8 muskelarbejde er nødvendigt for at vi kan stabilisere kroppen når vi f.eks. kaster en bold. Derimod er det uhensigtsmæssigt med vedvarende statisk muskelarbejde, som det ofte ses ved dårlige arbejdsstillinger (f.eks. løftede skuldre ved tastaturet). Ved den statiske muskelkontraktion holdes blodomløbet i musklen afklemt, hvilket hæmmer både tilførslen af nye forsyninger og bortledningen af affaldsstoffer fra musklen. Musklen udtrættes, og affaldsstoffer (mælkesyre) ophobes. Det giver smerter, som blot medfører yderligere spænding - og den onde cirkel er skabt. For at anskueliggøre ovenstående, kan du lave følgende lille forsøg. Tag to bæreposer og fyld ca. 3 kg bøger/ mel eller hvad som helst i hver. Før begge arme lige ud til siden i vandret stilling. Du lader nu højre arm udføre statisk muskelarbejde ved at holde den ud i strakt arm. Den venstre arm udfører dynamisk muskelarbejde ved at du skiftevis fører den strakte arm frem (foran kroppen), og tilbage (ud til siden) i den vandrette stilling. Mit gæt er, at du først bliver træt i højre arm, hvor du udfører statisk muskelarbejde, og blodcirkulationen hæmmes. Muskelfibertyper Vores skeletmuskulatur består af forskellige typer muskelfibre, som har forskellige egenskaber: RØDE muskelfibre: Stor udholdenhed, mindre ydeevne, langsomme kontraktioner, ernæres primært af ilt og har mange kapillærer. Vigtig muskelfibertype for f.eks. maratonløberen. HVIDE muskelfibre: Lille udholdenhed, stor ydeevne, hurtige kontraktioner, ernæres primært af glukose, har lille indhold af kapillærer. Vigtig muskelfibertype for f.eks. sprinteren. Fordelingen af røde og hvide muskelfibertyper er forskellig fra person til person. Den er genetisk bestemt og kan ikke ændres. Det er derfor nogen klarer sig bedst i sportsgrene, som kræver udholdenhed, og andre er mere egnede til kortvarige eksplosive aktiviteter. Muskelarbejde - hvad er det der sker?, Man har endnu ikke fuld indsigt i, hvordan musklerne trækker sig sammen. En forklaringsmodel er Slidingfilament teorien, som jeg synes giver en god forklaring på, hvorfor musklerne bliver tykkere når de forkortes, og hvorfor de er i stand til at yde deres optimale i midten af bevægebanen. Det sidste er vigtigt at være opmærksom på for at forstå testpositionerne, som netop er konstrueret således, at testmusklen har optimale arbejdsbetingelser. Samtidig er teststillingen således, at eventuelle synergistre enten er meget forkortede eller overstrakt, så de ikke kan tage over, hvis testmusklen er svag. 8

9 På forrige side er vist et udsnit af en muskel i stadig større og større forstørrelse. Længst til højre på tegningen vises skematisk myofibrillens proteinstoffer aktin og myosin, som glider ind mellem hinanden, når musklen forkortes, og glider fra hinanden, idet musklen bliver længere. Herunder vises skematisk, hvad man mener, der sker med aktin og myosins indbyrdes placering ved forskellige tilstande i musklen. Gribearmene på myosin-filamentet er i stand til at vippe bagover og derved trække aktinfilamentet mod sig. Derefter slipper gribearmene, for igen at tage fat en smule længere inde på aktinfilamentet. Denne cyklus gentages, akkurat som dine hænder skiftevis griber fat længere og længere nede på rebet, når du trækker en spand vand op af en brønd. Resultatet bliver, at musklens Z-bånd nærmer sig hinanden og musklen forkortes. Bemærk at der både i den overstrakte og i den ekstremt forkortede muskel kun er ringe overlapning mellem myosinets gribearme og det sted på aktinstaverne, hvor de kan gribe fast. Det betyder, at musklerne i yderpositionerne ikke kan præstere ret stor kraft. Det er som sagt det, vi udnytter i den specifikke muskeltest, hvor vi så vidt muligt udelukker, at synergistre kan hjælpe den prime mover, vi ønsker at teste. Et godt eksempel herpå er testen af soleus. Under denne test holdes knæleddet bøjet, så gastrocnemius (synergist til soleus), bliver forkortet, og derved ikke kan præstere så stor en kraft, i modsætning til soleus, som er midt i sin bevægelsesbane, og derfor kan præstere optimal kraft. 9

10 Kroppens kommandoveje For at der kan iværksættes en bevægelse, skal der nødvendigvis gives besked herom til de muskler, der skal involveres. Dette foregår via centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) og nerverne ude i kroppen (de perifere nerver). Vores nerver er faktisk små ledninger, som overfører elektriske impulser/beskeder fra et sted til et andet. Forbindelsen mellem to nerver hedder en synapse. Her overføres impulsen vha. kemiske transmitter stoffer. Vi vil her se på bevægeapparatets motoriske og sensoriske impulser. De motoriske impulser er de beskeder der udgår fra centralnervesystemet til musklerne. Det kan f.eks. være: Træk dig sammen - giv efter - hold fast - slap af. Efferente impulser er et andet ord for beskeder, der går indefra kommandocentralen og ud i kroppen. Fra kommandocentralen sker der en overkrydsning af 90 % af nervebanerne, således at højre hjernehalvdel sender til venstre kropsside og omvendt. Der er naturligvis også et mylder af informationer den anden vej; ude fra kroppen og tilbage til centralnervesystemet. Dette er de sensoriske eller afferente impulser. Vi har proprioreceptorer ( følere ) overalt i kroppen, som registrerer dens tilstand m.h.t. smerte, temperatur, kroppens stilling, musklernes længde og spændingstilstand. Vore muskel- og senetene er eksempler på sådanne proprioreceptorer. De rapporterer hele tiden tilbage til centralnervesystemet, som bearbejder de indkomne data, og afgør hvordan vi skal reagere herpå. De fleste af disse impulser kommer ikke op til vores bevidsthed i hjernebarken, men registreres blot i lavereliggende dele af centralnervesystemet, som også har kompetence til, via de motoriske nervebaner, at iværksætte en passende handling. Det er meget hensigtsmæssigt, da kommandovejen bliver kortere og dermed hurtigere. Noget andet er, at man ville blive skør, hvis man hele tiden bevidst skulle forholde sig til det mylder af informationer. Hjemmehjælperen behøver heller ikke at informere kommunaldirektøren hver gang hun har en våd klud, og så vente med at vride den, til han giver besked om det! Lillehjernen udgør et af disse kompetenceområder i centralnervesystemet. Her indkommer bl.a. impulserne fra muskel- og senetene, ledsansen og trykreceptorer under fodsålerne og labyrintgangene i det indre øre. Dette gør lillehjernen til et vigtigt centrum for koordineringen af vore muskelbevægelser. Det at gå og at tale, kontrollen over musklernes spændingstilstand og vores balance styres altså fra lillehjernen. Når man tænker på, at lillehjernen består af ca. 80 % vand, er det ikke underligt at ældre mennesker (og vi andre) bliver konfuse, vrøvlede og dårligt koordinerede ved væskemangel. Det er vigtigt ikke at degradere vores nervesystem til en samling elektriske ledninger Det er at forenkle det for meget, for rent faktisk er der ikke nogen, der helt præcist kan forklare vores indre kommunikationssystem. Hjernen arbejder med mål, ganske som vi er vant til som kinesiologer. Det skal forstås på den måde, at hjernen har brug for præcist at vide, hvad du ønsker at opnå, for at den kan reagere formålstjenligt på det. Eksempel: Du vil sætte pegefingeren op på næsen - det er dit mål - og du visualiserer at det sker. Det modtager hjernen som en ordre, som straks ekspederes, da du har både ønske, tro og forventning om, at du kan udføre bevægelsen som den simpleste ting i verden. Kunne vi blot have samme umiddelbare tillid til, at vi kunne nå vore større mål her i livet! For at denne bevægelse kan udføres, sendes der et utal af sensoriske og motoriske impulser frem og tilbage. Der går besked ud til de forskellige muskler, om at trække sig sammen, holde igen og slappe af på bestemte tidspunkter under bevægelsen. På samme måde sendes hele tiden information tilbage udefra proprioreceptorene i muskler, sener og led med informationer om, hvor langt du er kommet i bevægelsen, og hvor du nu skal styre hen, for at nå op på næsen. Det er alt sammen midler, og dem bekymrer vi os jo ikke om når vi vil klø os på næsen. - Og godt det samme for det er helt svimlende at tænke på al den information, som skal frem og tilbage. Tænk så på en mere kompliceret bevægelse, som at springe op, 10

11 gribe en bold i luften og kaste den igen - præcist på rette tid og sted. Det er helt utroligt, hvad det kræver af koordinering af beskeder. Men det er midler, og dem skal vi som sagt ikke bekymre os om, for så fik vi os aldrig rørt ud af flækken! På samme måde skal vi ikke bekymre os så meget om, hvordan vi når vore mere overordnede mål her i livet, men simpelthen bare have tillid til at midlerne vil byde sig til på rette tid og sted. Du får det, du fokuserer på - det du visualiserer. Visualisering inddrager alle sanser, selvom du sandsynligvis har en bestemt sans, der er din stærke side, og som du primært sender og modtager indtryk igennem. Du har sikkert prøvet at være lige ved at cykle ud over en høj kant i vejsiden. Hvis du i den situation vedvarende, af bare forskrækkelse, fokuserer på rabatten, som du ønsker at undgå, (visualiserer at det sker) - ja, så er det din bestilling til hjernen, og du styrer sikkert og præcist ud i rabatten. Hvis du i stedet næste gang vender blikket frem på vejen, hvor du ønsker at være, så modtager hjernen denne information, og du retter automatisk kursen op. Noget andet interessant ved den måde vores hjerne fungerer på, er at den ikke kender forskel på fiktion og virkelighed. Derfor virker det så stærkt at visualisere på det, vi ønsker at opnå. Hjernen kvitterer groft sagt med det, vi fodrer den med. Eksempelvis er chancen for at komme over højdespringsstangen meget større, hvis man visualiser, at det sker, end hvis man forestiller sig, at springet mislykkes. Alle eliteidrætsudøvere bruger i en eller grad mentaltræning eller visualisering. Den positive virkning af visualisering er i øvrigt også påvist ved en række forsøg. Som nævnt går beskederne ikke kun fra hjernen ud i kroppen, der foregår også en konstant rapportering tilbage til til centralnervesystemet. Den konstante strøm af informationer ude fra proprioreceptorerne, påvirker og skaber også nye informationsveje i hjernen. Dette udnyttes i genoptrænings øjemed, hvor man ved passivt at hjælpe/føre personens krop, arme og ben i normale bevægelsesmønstre, langt hen ad vejen kan genuddanne hjernen til igen at tage styring over kroppen. Genmønstringen som vi bruger i integrationskinesiologien er også et udtryk for, at fysiske bevægelser påvirker vores plastiske hjerne. Det er alment kendt og accepteret, at vores følelsesmæssige tilstand påvirker, hvordan vi har det rent fysisk. Det er tydeligt at se på en person, om han er i godt humør, eller om han føler, at hele verden går ham imod. Det er fordi den følelsesmæssige tilstand afspejles i hele kroppen. Du har måske oplevet, at føle dig fuldstændig energiforladt og sammensunken, blot ved tanken om noget uoverskueligt. Og omvendt, alle dine tidligere problemer kan ændres til spændende udfordringer, når du er glad og positiv og har følelsesmæssigt overskud. Det sidste kan naturligvis også aflæses på din krop. Endnu mere spændende er det, at forskere har påvist at vore følelser og tanker påvirkes af kroppens struktur. Det skal forstås sådan, at hvis man smiler og rettet sig energisk op (også selvom man er trist), så stimuleres biokemiske processer i kroppen, så vi også kommer til at føle os glade. Prøv det ved førstkommende lejlighed, som det ses nedenfor er det også en af de sandheder Søren Brun har erfaret! 11

12 Holdningsanalyse Vores holdning (kropsholdning) kan defineres som: Den stilling de forskellige kropsdele naturligt indtager i forhold til hinanden Vores holdning er i høj grad bestem af, hvordan man er som person - om man f.eks. er tilbageholdende eller fremfusende. Er vægten tilbage på hælene, eller er vægten helt fremme på tæerne, så personen hele tiden klar til at tage det næste utålmodige skridt? Det er blot et eksempel på, hvordan vi kan tolke de informationer vi får via en holdningsanalyse. Det vil falde udenfor rammerne af dette materiale at gå dybere ind i den mere psykologiske tolkning af holdningsanalysen. Derfor omhandler de efterfølgende afsnit udelukkende holdningsanalysens strukturelle elementer. Kropsholdningen er tildels genetisk bestemt, ligesom en bestemt holdning kan være resultatet af en tillært vane, eller et forsøg på bevidst eller ubevidst at efterligne holdningen hos en person vi ser op til. Holdningen kan ændres med et øjebliks varsel, alt efter vores emotionelle tilstand. Nordmanden Braatøy hævdede tilbage i 1949, at ryggen er vores største mimiske muskel, og at vores sindsstemning afspejler sig i ryggen. Vi kender sikkert alle sammen eksempler på, at følelser ikke kan skjules indvendig. De afspejles også i det ydre; i vores kropssprog og -holdning. Vores holdning er naturligvis også afhængig af rent strukturelle / mekaniske / fysiske forhold. Eksempelvis kan reel uens benlængde give anledning til en skæv ryg (skoliose). Lige som som bækkenets hældning og skuldrenes stilling kan påvirkes af muskler, der er ude at balance. De kan være for korte, for lange, for stramme eller for slappe, og dermed trække skelettet ud af facon eller hæmme vore bevægelser. Det er disse strukturelle ubalancer vi her vil fokusere på. Formålet med holdningsanalysen er netop at blive opmærksom på eventuelle strukturelle ubalancer. Søg efter de muskler der er hypotone (underspændt) - og afbalancer dem. En hypoton muskel er ofte den primære årsag til strukturelle ubalancer. Også selvom det er antagonisten, der tiltrækker vores opmærksomhed ved f.eks. at være hyperton (overspændt), øm eller forkortet. For at få en fornemmelse af hvor der er ubalancer og afvigelser fra den normale kropsholdning, er det vigtigt at have forståelse for, hvordan den optimale holdning er. Man skal have nogle referencepunkter, som kan bruges til at vurdere afvigelser ud fra. Når vi som kinesiologer afbalancerer kroppens muskler, kan det medføre drastiske ændringer i en persons kropsholdning. Den fysiske ændring virker tilbage på kroppens psyke og kemi, idet tingene jo hænger uløseligt sammen. Det betyder, at hvis der er ubalance i vores bevægeapparat, begrænser vi også vores mulighed for at fungere optimalt på andre områder. Vi kan bevidst ændre vores kropsholdning ved f.eks. at stramme os op. Derfor får man de mest reelle informationer, hvis man iagttager personens holdning, når vedkommende ikke er bevidst om det. Læg derfor mærke til kropsholdningen straks klienten ankommer. Når man laver en decideret holdningsanalyse, er personen selvfølgelig bevidst om, at vedkommende bliver observeret. Under holdningsanalysen er det vigtigt, at personen føler sig tryg og afslappet i situationen så vanestillingen kommer frem. Du kan diskret observere vejrtrækningen, det vil give dig et fingerpeg om, hvordan vedkommende har det med situationen. Ofte vil det være nødvendigt at supplere undersøgelsen ved også at mærke efter med hænderne. Efterhånden som man bliver trænet i at iagttage kropsholdninger, vil man udvikle en form for røntgenblik, som kan aflæse holdningsafvigelser igennem tøjet. Men det kræver, at man har opnået erfaring ved at se på mange forholdsvis afklædte personer. Så øv på hinanden - eller tag til stranden en dejlig sommerdag, der er nok at kigge på! 12

13 Vi er skabt til at bevæge os, og du kan få værdifulde oplysninger ved at betragte en person under bevægelse.. På side 20 er der et idéoplæg til observationer under gang. Jeg vil på de følgende sider tage udgangspunkt i den stående stilling, da man også her kan få mange gode informationer om strukturelle ubalancer i kroppen. Desuden er det en god måde at optræne sin iagttagelsesevne, da der er tid til at fundere, sammenligne og efter-tjekke sine observationer. Den gode holdning Den optimale kropsholdning er karakteriseret ved symmetri og balance, og ved at kroppens forskellige afsnit balancerer naturligt ovenpå hinanden, uden brug af overflødige kræfter. Hvis personens holdning er optimal, vil en lodret linie: Bagfra og forfra dele kroppen i to symmetriske halvdele. Fra siden udgøre en ret linje fra processus mastoideus (knoglefremspring bag øret), midt gennem skulderleddet, trochanter major (det store fremspring øverst på lårbenets yderside), bagved knæskallen og foran ydre ankelkno. 13

14 HOLDNINGSANALYSEN I PRAKSIS Lad personen stå 2-3 meter væk med ryggen vendt mod dig. Bed vedkommende om at indtage en naturlig afslappet stilling, som hvis han / hun stod og ventede ved et busstoppested. Personen skal være rimelig afklædt, så man kan se kroppens konturer. Start med et hurtigt overblik og dan dig et førstehåndsindtryk. - Hvordan er helhedsindtrykket? - Hvad fæstner dine øjne sig først ved? - Hvordan er symmetrien - er der skævheder? - Hvordan er vægtfordelingen? - Hvordan er balancen? - Hvordan er muskelfylden - er der sideforskelle? Kig derefter mere detaljeret på personen. Lad personen stå præcist midt for en lodsnor, ophængt i en krog eller en lampe i loftet. Start bagfra og noter dig følgende: Hvordan falder den lodrette linie, deler den kroppen i to symmetriske halvdele? Hvordan er hovedets stilling, hælder det, er det roteret, er ørene i plan? Står skuldrene i samme højde? Tegner skulderbladene sig ens - er der "englevinger"? Er ryggen helt lige? Er midjevinklen ens i begge sider? Er hoftekammene i samme højde? Sidder smilehullerne i samme højde? Tegner ballefugerne sig ens og i samme højde? Hænger armene naturligt og ens i begge sider? Er knæhaserne ud for hinanden? Er achillessenerne lodrette og ens i begge sider? Er fødderne tilpas adskilt - hvordan er understøttelsesfladen? 14

15 Se dernæst på personen forfra, og noter dig: Hvordan falder den lodrette linie, deler den kroppen i to symmetriske halvdele? Hvordan er hovedets stilling? Er øre og øjne i plan? Er det symmetri omkring mm. sternocleidomastoideus? Er skuldrene i samme højde? Tegner kravebenene sig ens? Er midjevinklen ens i begge sider? Sidder navlen i midten? Er bækkenkanten vandret / roteret?? Hænger armene ens, med en let bøjning i albuen? Vender knæerne lige frem? Vender fødderne overdrevent ind- eller udad? Lige frem eller en smule udad er naturligt. Fødderne må gerne være en mere adskilt end på tegningen her. Vurder også holdningen fra siden, og noter dig: Hvordan falder den lodrette linie? Den skal falde bag øret, gennem skulderleddet, gennem hofteleddet, bag knæskallen og foran ydre ankelkno. Balancerer hovedet naturligt - er det tilbage- eller fremskudt? Er skuldrene tilbage- eller fremskudt? Har ryggen sine naturlige krumninger? Hænger armene naturligt ned, eller de overdrevent bøjet, strakt, indadeller udaddrejet. Er der sideforskelle? Er bækkenhældningen i orden? Hvordan er stillingen i hofteleddet? Er knæleddene overstrakt? De skal være løse. Er vægten fordelt på hæle og forfødder? 15

16 Slut af med at lave en samlet konklusion på dine iagttagelser Hvordan afviger holdningen fra det normale? Hvilke muskler er underspændt (hypotone), og hvilke er overspændte (hypertone), så knoglerne afviger fra deres normale position? Husk at starte med at teste og styrke de "svage" muskler med de sædvanlige kinesiologiteknikker, fremfor at arbejde på de overspændte. De er netop ofte overspændt, fordi en svag antagonist ikke trækker tilsvarende på leddets modsatte side. Du kan godt opleve, at en muskel, som tilsyneladende er svag - set udfra dine iagttagelser - alligevel tester stærk ved den kinesiologiske muskeltest. Årsagen kan være at kroppen kompenserer, hvilket kan afsløres ved at punktteste alle musklens styrkepunkter. (NV, NL, torntapreflekser, udspring/hæfte, akupunkturholdepunkter, m.v.) Ubalancen afhjælpes ved at behandle de reflekspunkter, der får musklen til at slå fra. Slut af med at genteste musklen. Hvis musklen er stærk, og der ikke er tale om en kompensation, kan det være en god idé at teste og afbalancere musklens synergistre (muskler som har samme eller lignende funktion). Hvis du synes det er for svært at gennemskue sammenhængen mellem en bestemt holdningsafvigelse og bestemte muskler, kan du kigge på nedenstående liste. Test og afbalancer de muskler du anser for at være svage. Men husk at påvirkningen kan komme fra en hel anden del af kroppen. Derfor - lav hellere Holdningsafbalanceringen (side 18) som indeholder en fuld 42 muskelafbalancering og tøm i øvrigt håndmodellen. Når du afslutningsvis revurderer holdningen vil du blive forundret. Holdningsafvigelser og muskelsvagheder Det er for at anskueliggøre eksemplerne, når jeg henviser til højre og venstre side. De samme ubalancer kan naturligvis forekomme spejlvendt. Observation Venstre fod / ben vender indad... Lænderyggen buer mod højre... Højre nederste ribben står højere... og lændehvirvlerne buer til højre Hele kroppen hælder til venstre... Hele ryggen C-formet set bagfra,... venstre skulder står højt og bækkenet er lavere på venstre side, hoved hælder til højre Venstre ben hjulbenet og bækkenet... står højere i venstre side Venstre ben hjulbenet og bækkenet... står højere i højre side Platfod... Forhøjet svangbue... Mulig årsag Svag venstre piriformis Svag venstre psoas Svag højre quadratus lumborum Svag højre gluteus medius Svag sacrospinalis på venstre side Svag venstre tensor fasciae latae Svage adduktorer i venstre side Svag tibialis anterior Svag peroneus 16

17 Observation Højre skulder forhøjet, hovedet lige... Højre skulder forhøjet, hoved hælder... mod højre, venstre skulder lavere Højre skulderblad står højere, højre... skulder fremadtrukket Højre skulderblad står lavt og hovedet... roteret mod højre Englevinge i højre side... En smule englevinge, hvor højre... skulderblad står højt Højre arm drejet indad, så håndfladen... vender bagud Højre arm udaddrejet, så håndfladen vender... fremad Hovedet hælder til venstre og drejet til højre... Forøget bækkenhældning og lændesvaj... Mulig årsag Svag højre latissimus dorsi Svag venstre øvre trapezius, sandsynligvis sekundær forkortning af højre øvre trapezius Svag højre nedre trapezius Svag højre rhomboideus Svag højre serratus anterior Svag højre serratus anterior med sekundær forkortning i højre rhomboideus Svag højre teres minor eller højre supraspinatus Svag højre subscapularis, teres major, pectoralis major, forreste deltoideus, latissimus dorsi Svag højre sternocleidomastoideus Svage mavemuskler, hasemuskler, glut. max. Nedsat bækkenhældning og udrettet... Sartorius, gracilis og rectus femoris svag i lændesvaj... begge sider Hele kroppen fremadfældet, forøget... vægt på forfod og tæer Udrettet lændesvaj... Tendens til "pukkelryg"... Hovedet falder fremad... Overstrakt knæ... Arm holdes let bøjet... Nedsat bækkenhældning... Forøget bækkenhældning... Soleus svag i begge sider Psoas svag i begge sider Nedre trapezius svag i begge sider Nakkemuskler svage i begge sider Svag popliteus, gastrocnemius Svag triceps Svag rectus femoris Svage mavemuskler, haser 17

18 Holdningsafbalancering Der ligger ofte bevidst eller ubevidst stress bag en holdningsafvigelse. I Stressfrigørelses kinesiologien lærer man teknikken "Holdnings Stressfrigørelse". Kort fortalt går det ud på at placere personen præsis i den kropsstilling vedkommende var i, under en bestemt hændelse, og så lave Emotionel Stress Release (pandepunkter) i denne stilling. Kroppen husker det, vi har glemt, eller fortrængt, men det dukker op til bevidstheden igen, når man indtager den samme kropsstilling, og traumet kan således afbalanceres. Nedenfor bringes den nye holdningsafbalancering, som nu er pensum på Kropsafbalanceringskurserne. Her tages udgangspunkt i holdningsafvigelsen og ikke i traumet, som ligger til grund. Hændelsen er jo også i mange tilfælde fortrængt fra bevidstheden. Ofte vil man opleve, at der dukker noget fortrængt op under afbalanceringen. Procedure: 1. Foretag en holdningsanalyse, og notér resultatet i kopiskemaet på næste side. 2. Indtag den optimale holdning, hvor der bevidst korrigeres for holdningsafvigelsen, og test en indikatormuskel. Hvis IM slår fra kan teknikken benyttes. (Det stresser at stå rigtigt, da personens krop har vænnet sig til at være ude af balance - vedkommende kompenserer) 3. Personen placerer sig nu i overdreven grad i sin oprindelige holdningsafvigelse, og bliver i denne stilling mens testeren holder på pandepunkterne og på nakkebenet. Testeren holder denne afstressende håndposition under hele afbalanceringen, som beskrives nedenfor. 4. Personen fastholder den overdrevne holdningsafvigelse, indtil han tydeligt har mærket / følt / fornemmet stillingen på sin krop. Hvis der udløses følelser, tanker, billeder eller andre psykiske reaktioner, lyttes der aktivt, mens man stadig holder på pande/nakke, indtil stressen er forløst. Derefter skifter personen langsomt til den optimale holdning. 5. Afstressningen på pande/nakke fortsættes i denne stilling. Det er også her vigtigt, at personen rent kropsligt føler, hvordan denne stilling er. Igen; hvis der kommer noget psykisk frem, afbalanceres det undervejs. 6. Slip pande/nakke og lav en fuld 42 muskelafbalancering for at integrere den nye holdning, og for at afbalancere det stress den nye holdning eventuelt har skabt. Indled afbalanceringen med at teste ud om test og afbalancering af musklerne skal foregå liggende eller stående. Efterfølgende undersøges personen for reaktive muskler (side 27). 7. Lad personen stå op og revurdér holdningen. Hvis der stadig er holdningsmæssige ubalancer kan man bruge "Hyperton-X", som beskrevet på side 23, til at "modellere" personen. Her vil jeg anbefale, at man kigger på funktioner og ikke nødvendigvis på specifikke muskler. F.eks. om personens arm er drejet for meget indad. 8. Til sidst gentestes indikatormusklen med personen i den ønskede holdning. Den bør teste stærk. 9. Opstil hjemmearbejde. 18

19 19

20 Gang- og bevægelsesanalyse Arbejder man som kinesiolog, vil det nok ikke være relevant at lave en decideret ganganalyse, på samme måde som fysioterapeuter gør. Men jeg vil alligevel nævne nogle ting, som det kan være relevant at være opmærksom på, hvis man har lyst til at gå lidt i dybden. Det kan også give inspiration til iagttagelser under andre funktioner / bevægelser. Vær generelt opmærksom på, hvordan personen bevæger sig, når han kommer ind. Hvordan han sætter sig, rejser sig, tager overtøjet af, rækker ud efter glasset o.s.v. Sker det på en naturlig og ubesværet måde, eller benyttes trickbevægelser som kompensation for svage muskler og nedsat funktion? Nedenfor er en idéliste til hvad du kan være opmærksom på under gang. Gangens helhedsindtryk Karakter: Vraltende, energisk, forsigtig? Rytme: Er rytmen brudt eller harmonisk? Frekvens: Er der hurtig, langsom eller normalt skifte, sideforskelle? Hastighed: Normal, langsom eller hurtig? Skridtlængde: Lang, kort, normal, ens i begge sider? Skridtbredde: Bred eller smalsporet? - siger også noget om balancen. Balancen: God, dårlig, anstrengt? Vægtfordeling: Tages der lige meget vægt på begge ben under standfasen? Udholdenhed: Hvor langt kan personen holde til at gå, er vejrtrækningen besværet? Evt. smerte: Fremprovokerer gangen smerte og hvor? Gangens delindtryk Læg mærke til stillingen i fødder, knæ- og hofteled i alle faser under gangen: Er der fri bevægelighed og er alle dele naturligt med i bevægelsen? Bækken: Holdes det vandret under svingfasen, ellers kan det tyde på en svag gluteus medius på modsatte side. Rygsøjlen: Roteres den naturligt hele vejen op? Skuldre: Kommer skulderen frem sammen med modsatte ben som den skal? Armene: Svinger armene frit og naturligt ubesværet, eller holdes de ind til kroppen? Er der sideforskelle? Hoved: Holdes det lige, eller skal det afbalancere ubalancer længere nede? 20

21 Hypertone muskler Kroppens muskler har hele tiden en bestemt spænding - tonus, som er tilpasset den aktivitet der udføres. Når den enkelte muskel er i hvile, opretholder den sin hvilespænding - hviletonus. Den medicinske definition på en hyperton muskel er: "En hyperton muskel er en muskel med forøget spænding". En hyperton muskel giver for stor modstand, hvis man passivt forsøger at strække den (eksempelvis en spastisk muskel). I modsatte ende af skalaen har vi den hypotone muskel, som har for lav spænding. En hypoton muskel giver for meget efter, hvis man passivt strækker den (eksempelvis en lammet muskel). Kinesiolog og Touch for Health instruktør Frank Mahony, som har udviklet metoden "Hyperton-X", definerer begrebet hypertone muskler således: "En hyperton muskel er en muskel i et overbeskyttende stadie som følge af, at proprioreceptorerne er i en forvirret tilstand". Den hypertone muskel har et eller flere af følgende symptomer: Smerte, overspændt, svaghed, nedsat bevægelighed, stramhed, forkortet, overenergi, myoser eller den kan være en "reaktormuskel" (se afbalancering af reaktive- og reaktormuskler, side 25). Jeg vil i det efterfølgende referere til Mahonys definition af hypertone muskler. Når man arbejder med teknikkerne i denne bog, må målet hele tiden være at genskabe personens strukturelle balance. Da det fysiske / strukturelle er en størrelse, som er uadskillelig fra vores emotionelle og mentale tilstand, vil den strukturelle afbalancering naturligvis også afspejles her. Det er vigtigt ikke at forfalde til at se isoleret på en enkelt muskel. Vi skal hele tiden holde os det fantastiske samarbejde, der sker i kroppen for øje. Nedenfor vises et eksempel, som er værd at huske på, når man arbejder på at genskabe den strukturelle balance. Her ses to muskler med modsat rettet funktion. De er antagonister til hinanden. Her er de begge i balance, de trækker hverken for meget eller for lidt i de knogler de hæfter på. Det betyder, at der er strukturel balance i området. (Som en svingdør, hvor begge fjedre er intakte). Den venstre muskel (fjeder) er nu svag. Antagonisten kommer derved til at mangle "modspil", og trækker sig sammen og bliver hyperton. Knoglen (døren) som musklerne hæfter på, trækkes som det ses skæv, og ubalancen er opstået. Hvis årsagen er, at musklens antagonist er svag, er det naturligvis den, man i første omgang skal afbalancere. Dette gøres v.h.a. forskellige kinesiologiske styrketeknikker. Brug "spørg muskelteknik", fra Kropsafbalanceringskurserne for at finde den bedst egnede teknik. Omvendt kan den hypertone muskel også være den primære ubalance. Så er det naturligvis den, der først og fremmest skal afbalanceres, hvorved antagonisten vil genvinde sin balance. 21

22 Hvis man synes, at det er svært at gennemskue hvilke muskler der er svage ved bestemte iagttagelser under holdningsanalysen, kan du bruge idélisten på side 16 og 17. Men - ved at lave en fuld 42 muskel afbalancering er man også godt "dækket ind!" Sørg i det hele taget hele tiden for at arbejde i så høj prioritet som muligt. Hvis man er fortrolig med Håndmodellen, indsættes teknikkerne til afbalancering af hypertone muskler på den strukturelle finger. Hvis Hypertone muskler kommer frem i Håndmodellen, det naturligvis den afbalancering der er i prioritet. For at lokalisere de /den hypertone muskel kan man teste alarmpunkterne og efterfølgende verbalteste, hvilke af overenergimusklerne der skal arbejdes med. Find den primære hypertone muskel, hvis der er flere. En god rettesnor, når man skal lokalisere hypertone muskler, er også, at der ofte er smerte eller stramhed i hypertone muskler. Det vil sige, at man også kan tage udgangspunkt i en øm eller overspændt muskel uden at gå ind i en masse procedurer med hånd- og fingermodeller. Man går ganske enkelt i gang med at teste og afbalancere musklen med en af de foreslåede teknikker til hypertone muskler. Får personen det bedre - ja, så har man opnået det man ville. Og sker der ikke nogen bedring - så har man ikke gjort nogen skade! Der findes flere effektive teknikker til at afbalancere hypertone muskler, hvis man blot vil kommunikere med musklerne på deres eget sprog. Man skal først og fremmest huske på, at årsagen til at en muskel er hyperton ofte er, at der er "kuk i signalerne" fra dens proprioreceptorer. Det er derfor naturligt at koncentrere indsatsen om at få disse signaler normaliseret. Fælles for de teknikker der her foreslås til afbalancering af hypertone muskler, er netop at vi udnytter vores viden om kroppens proprioreceptorer (her typisk muskelog senetene) og via dem "fortæller" musklen, at den skal normalisere sin spænding (tonus). De tre forskellige metoder til at undersøge for, og afbalancere hypertone muskler, som gennemgås efterfølgende, kan man også kombinere indbyrdes med hinanden. Vær lidt kreativ, og brug det der virker bedst for dig. 22

23 Afbalancering hypertone muskler 1: Hyperton-X Denne teknik er udviklet af Frank Mahony, og har vist sig at give en meget effektiv psykofysisk integration. 1. Find en god indikatormuskel (IM). Anbring musklen, som skal undersøges for hypertoni i let udspændt tilstand. Test IM, hvis den slår fra er musklen hyperton. Hvis IM er stærk påføres musklen en lille ekstra passiv udspænding og IM testes. Hvis IM nu slår fra, er den undersøgte muskel hyperton. Hvis IM fortsat er stærk er musklen ikke hyperton. 2. Musklen der skal behandles, anbringes i let udspændt tilstand - se under forslag til udspændingsøvelser. 3. Klienten spænder nu musklen og presser imod behandlerens tryk. Der skal ingen bevægelse ske. Presset, som ikke må overstige 50 % af musklen maksimale styrke, opretholdes i 8-10 sekunder, idet klienten - langsomt - ånder ud. 4. Musklen slappes helt af på indåndingen, hvor behandleren forsigtigt forsøger at udspænde musklen lidt mere. Husk at der ikke må udløses smerter; det vil blot skabe fornyet hypertoni. 5. Gentag punkt 3 og 4 et par gange, eller til du ved din gentest finder, at musklen ikke længere er hyperton. Man foretager korrektionen på udånding, for at undgå at involvere diaphragma og andre muskler. Vi spænder reflektorisk i hele kroppen hvis vi "holder vejret". Omvendt sker der en reflektorisk afspænding under udåndingen. 2: Biokinetiske øvelser Denne teknik er udviklet af John Barton, og kendes fra Biokinesiologien som biokinetiske øvelser. 1. Tag udgangspunkt i en øm muskel. 2. Undersøg om musklen er hyperton: Find en god indikatormuskel (IM). Punkttest musklen (berør musklen idet IM testes). Hvis IM er svag, er der tale om en underenergi muskel, eller der er anden ubalance i området. Hvis IM er stærk, er musklen enten i balance eller hypertonisk. Dette undersøges, ved fortsat at berøre musklen og stryge centralmeridianen op et par gange. IM gentestes hurtigt efter. Hvis IM nu slår fra, er musklen hyperton og nedenstående teknik vil være relevant. 3. Find den stilling hvor musklen er forkortet mest muligt. Det vil sige, at udspring og tilhæftning skal nærmes hinanden mest muligt - det modsatte af udspænding. Slå op på den pågældende muskel og find dens funktion. Det er denne stilling man i overdreven grad skal anbringe klienten i, så musklen bliver helt slap. Klienten skal være passiv og afslappet i den pågældende muskel / muskelgruppe, og fornemme i hvilken stilling musklen slipper sin spænding. Dette kræver virkelig effektiv støtte fra behandleren, som ofte må bruge hele sin krop til at støtte med. 23

24 4. Stillingen opretholdes i sekunder. Op til 4 minutter, hvis smerten er i sener eller ledbånd. Klienten understøttes stadig og hjælpes til at forblive passiv i stillingen, som nogen gange kan være temmelig akavet! Det er vigtigt, at vedkommende hele tiden kan slappe af i hele kroppen, og ikke spænder nogen steder for at opretholde stillingen. 5. Klienten hjælpes derefter langsomt ud af stillingen, og musklen gentestes for hypertoni. Musklen vil ofte teste svag ved punkttesten umiddelbart efter afbalanceringen. Musklen har altså bevæget sig fra én yderlighed til en anden. Den vil imidlertid hurtigt genfinde sin naturlige balance. 3: Sluk musklen Dette er George Goodhearts muskel- senetene teknik, som vi lærer på Kropsafbalanceringskurserne. Du vil også genkende "slukke-teknikken" fra afbalanceringen af reaktive muskler (side 27). 1. Hvis musklen i den kinesiologiske muskeltest tester stærk, er den enten i balance eller hyperton. Dette undersøges ved at stryge centralmeridianen op et par gange og genteste musklen umiddelbart efter. Hvis musklen nu slår fra, er den hyperton. Slå op på den pågældende side og find muskeltegningen. Her ses præcist hvor musklen er lokaliseret, og hvordan fiberretningen er. 2. Muskeltenene findes på muskelbugens midte. Pres nu dine fingre ned midt på muskelbugen med 3-4 centimeters afstand. Oprethold et kraftigt tryk idet du forkorter musklen ved at presse dine fingre mod hinanden parallelt med fiberretningen. Dette gentages nogle gange. 2A Du kan også svække via senetenene. Så skal du ind og finde musklens udspring og tilhæftning. Placér dine fingre i hver sin ende af musklen. Lav et kraftigt tryk ind på senerne nær tilhæftningen, også her parallelt med fiberretningen, men nu trækkes væk fra musklens midte. 3. Gentest musklen, som nu forbigående tester svag. Musklen er altså gået fra en yderlighed til en anden; fra hyperton til hypoton. Den vil imidlertid hurtigt genfinde sin naturlige balance. 24

25 Reaktive muskler En reaktiv muskel er stærk ved en normal muskeltest, men findes svag, hvis den testes umiddelbart efter "årsagsgiveren", som vi kalder for reaktormusklen, er testet. Man mener, at fænomenet reaktivitet skyldes, at nogle af reaktormusklens muskeltene "står for højt i tændingen". Dette kan heldigvis bringes i balance ved mekanisk at påvirke muskeltenene, som ved teknikken "Sluk musklen" på foregående side". Reaktormusklen falder inderfor kategorien "Hypertone muskler". Når en muskel spændes og trækker sig sammen, har den brug for at antagonisten slapper af og giver efter. Dette sker automatisk via hæmmende impulser, udløst fra den arbejdende muskels muskeltene. Det er denne hæmmende refleks, der af forskellige årsager kan være overaktiv. Det betyder, at de hæmmende impulser til antagonisten overdrives og ikke stoppes i tide. Derfor kan antagonisten ikke yde sit maksimale, når den skal til at arbejde umiddelbart efter reaktormusklen. Vær specielt opmærksom på reaktivitet, når et problem er opstået i forbindelse med fysiske aktiviteter. En knæskade kan således skyldes, at sartorius er reaktiv til quadriceps. Deraf følger, at sartorius ikke kan yde nødvendig stabilitet omkring knæleddet umiddelbar efter en kraftig sammentrækning i quadriceps. Tænk på fodboldspillernes mange knæskader; det kunne være spændende at teste og afbalancere dem for reaktivitet - forebyggende! I starten anså man reaktivitet for at være problem mellem en muskel og dens antagonist. Det viste sig dog hurtigt, at muskler også kan være reaktive til hinanden, selvom de er placeret i forskellige kropsdele. Brug nedenstående liste til at finde mulige sammenhænge, den er dog ikke udtømmende. Der er nævnt enkelte muskler, som ikke er kendt fra kurserne i Kropsafbalancering. Mistænkte Reaktor muskel, Mistænkte Reaktor muskel, reaktive muskel som skal svækkes reaktive muskel som skal svækkes Halsmuskler Psoas Sacrospinalis Skrå mavemuskler Gluteus maximus Nakkemuskler Piriformis Haser Øvre trapezius Latissimus dorsi Diaphragma Psoas Modsatte øvre trapezius Biceps Lige mavemuskler Quadriceps Gluteus medius Deltoideus Rhomboideus Pectoralis minor Skrå mavemuskler Sacrospinalis Rhomboideus Deltoideus Psoas Adduktorer Serratus anterior Halsmuskler Supraspinatus Diaphragma Latissimus dorsi Modsatte sides hasemm. Gluteus medius Lige mavemuskler Øvre trapezius Piriformis Nakkemuskler Pectoralis minor Serratus anterior Supraspinatus Gluteus maximus Sacrospinalis Deltoideus Pectoralis major clav. 25

26 Mistænkte Reaktor muskel, Mistænkte Reaktor muskel, reaktive muskel som skal svækkes reaktive muskel som skal svækkes Pectoralis major clav. Gluteus maximus Hasemuskler Sacrospinalis Modsatte lat. dorsi Serratus anterior Rhomboideus Quadriceps Pectoralis minor Popliteus Biceps Triceps Tensor fasciae latae Adduktorer Øvre trapezius Adduktorer Tensor fasciae latae Triceps Biceps Psoas Supinator Quadriceps Gastrocnemius Sartorius Quadriceps Hasemuskler Tibialis anterior Lige mavemuskler Sartorius Gastrocnemius Popliteus Quadriceps Popliteus Gastrocnemius Hasemuskler Tibialis anterior Sartorius Øvre trapezius Pauselås Pauselås-teknikken går ud på, at klientens fødder flyttes cirka 45 cm fra hinanden, på det tidspunkt vi aktiverer den information, vi ønsker låst ind i systemet. Denne information kan f.eks. være test af en specifik muskel, punkttest af et område, en bestemt følelse etc. Idet fødderne flyttes fra hinanden aktiveres hjernen af en stor mængde sensoriske input fra begge hofteled. Al anden information der ankommer til hjernen på nøjagtig samme tid sammenblandes og bevares, indtil fødderne igen samles. Hjernen holder op med at fokusere på hofteleddets information og fokuserer på den information, som ankom sammen med. Det er som en radio, der modtager bærebølgen og musiksignalet sammenblandet som én impuls. Radioen indstilles til kun at forstærke musiksignalet og ikke bærebølgen. Pauselåsen kan også sammenlignes med at have en besked på en endeløs optagelse, som hele tiden gentages. Hvis vi f.eks. tester serratus anterior svag, idet pauselåsen udløses, vil det være den besked der bliver lagret, og gentaget ind til vi igen opløser pauselåsen (samler fødderne). Det betyder at de efterfølgende test bliver i relation til den svage serratus anterior. Pauselåsen er rigtig god, når vi tester reaktive muskler, fordi vi kan hermed kan fastlåse reaktoren, og derefter stille og roligt begynde at teste forskellige muskler for reaktivitet. Enten klient eller tester/behandler kan indtage pauselås-stillingen, idet deres energifelter blandes ved berøringen under afbalanceringen. Hvis behandleren således virker som surrogat for pauselåsen, er det meget vigtigt, at bibeholde berøringen. Man har fundet, at også kæbeleddet kan bruges som pauselås. Så åbnes munden højt op, idet man tester det man ønsker at pauselåse. Andre har erfaret, at også tommelens grundled, kan aktivere pauselåsen. 26

27 Test og afbalancering af reaktive muskler Genvejstest for reaktivitet: Hold en flad hånd ca. 5 cm over personens hoved og test IM. Hvis IM slår fra er reaktivitet i prioritet 1. Lav en fuld 42 muskel afbalancering, idet alle muskler som skal undersøges for reaktivitet, skal være afbalancerede. Noter over- og underenergier. (Denne information skal bruges senere). 2. Er der efter afbalanceringen stadig smerte eller ubehag i kroppen, kan det skyldes reaktivitet. 3. Reaktormusklen (den der forstyrrer ved at udsende for mange hæmmende signaler) skal oftest findes blandt overenergimusklerne. Når du har fundet en mistænkt reaktormuskel, testes og pauselåses den. (Hvis du ikke er bekendt med pauselåsteknikken - se forrige side). 4. Test nu de mistænkte reaktive muskler (dem der hæmmes af reaktoren). De kan ofte findes blandt underenergimusklerne. Alle muskler der slår fra, når den stærke reaktor er pauselåst er reaktive til denne. Noter de reaktive. 5. Opløs pauselåsen. Svæk reaktormusklen ved muskeltene teknik: Pres muskelfibrene mod hinanden midt på musklens bug. 6. Test reaktormusklen, den tester nu svag. Pauselås den nu svage reaktormuskel. 7. Gentest med et fast tryk, alle de muskler som var reaktive til denne reaktormuskel. De tester nu stærke. 8. Opløs pauselåsen. Gentest den tidligere reaktormuskel, den er nu stærk. Afbalancering af reaktive muskler uden brug af pauselås Denne teknik er nem at overskue, hvis du blot har to muskler, som du vil undersøge for reaktivitet. 1. Lav en fuld 42 muskel afbalancering. 2. Test Muskel A og derefter hurtigt Muskel B. Hvis B nu tester svag er den reaktiv til A, der udsender for mange hæmmende impulser. Så er A reaktormusklen, og den skal svækkes. Er de begge stærke byttes om, og B testes først, hurtigt efterfulgt af en test af A. Hvis A nu tester svag, er den reaktiv til B, som er reaktormusklen, som skal svækkes. 3. Svæk nu reaktormusklen ved at presse muskelfibrene mod hinanden midt på muskelbugen, hvor muskeltenene er i størst antal. Test derefter reaktoren; den er nu svag. Test den reaktive, som nu tester stærk. Slut af med at teste reaktoren, som nu tester stærk. 27

28 Træningsteori I afsnittene om udspænding og styrketræning vil jeg beskrive nogle øvelser, man kan anvende under sin afbalancering eller give personen med hjem som hjemmearbejde. Det er kun fantasien der sætter grænser, når man arbejder med de forskellige øvelser. Mulighederne er utallige, f.eks. at "tænde" musklen via udspring / hæfte, massere tilhørende neurolymfatiske punkter, arbejde med en bestemt følelse under øvelsen, visualisere på målet for afbalanceringen, etc. For at fremme indlæringen - når man instruerer andre i øvelserne, vil jeg foreslå at man: 1. Fortæller hvordan den skal udføres (auditiv indlæring) 2. Viser øvelsen ved selv at udføre den (visuel indlæring) 3. Lader klienten udføre øvelsen (kinestetisk indlæring), eventuelle fejl korrigeres. Det er en misforståelse at tro, at nogle få styrketræningsøvelser kan give forbedret kondition (forøget hjerte- og lungefunktion). Der er 4 væsentlige faktorer som har indflydelse på effekten af konditionstræning: 1. Træningsmængden (det samlede arbejde man præsterer under sin træning) 2. Træningsintensiteten (hvor hurtig og hårdt man arbejder. Dette måles typisk i watt, km pr. time, meter pr. minut etc.) 3. Træningstiden (hvor længe man opretholder denne intensitet) 4. Træningshyppigheden (hvor ofte man træner) Vær opmærksom på, at træningsmængden = træningsintensitet x træningstiden. Som tommelfingerregel skal man regne med at skulle arbejde så hårdt, at man bliver forpustet, men dog nogenlunde kan tale, i mindst 20 minutter 2-3 gange pr. uge for at forbedre konditionen. For at undgå overtræning, bør træningstiden i starten ikke overstige minutter. Det følger heraf, at det ikke er forbedret kondition, man kan opnå ved at instruere sine klienter i nogle få øvelser. Hvis der er et generelt behov for styrke- og udholdenhedstræning; henvis til et en sportsklub eller et motionscenter, hvor du er sikker på, at der findes kvalificerede instruktører. Nedenfor har jeg beskrevet lidt om, hvad man først og fremmest opnår ved at arbejde med øvelserne i denne bog. Jeg nævner her kun de rent fysiske påvirkninger, selvom de psykiske som f.eks. forøget velbefindende og indre balance også har stor betydning. Ved at lave aktive udspændingsøvelser opnås: Forbedret kropsbevidsthed / muskelbevidsthed. Forøget bevægelighed / smidighed. Ved at lave styrketræningsøvelser opnås: Forbedret kropsbevidsthed / muskelbevidsthed. Forøget styrke og udholdenhed i den enkelte muskel / muskelgruppe, som er fundet for svag og dermed giver anledning til manglende eller nedsat funktion. Her mener jeg rent fysisk svag - ikke blot, at den har slået fra i testen. Det kan f.eks. være, at den pågældende muskel mangler fylde, sammenlignet med den tilsvarende muskel på modsatte side. Jeg vil anbefale, at man selv arbejder de enkelte øvelser igennem. Man kan enten gøre det udfra anvisningerne i denne bog, eller ved at deltage på mit tredages kursus "Kropsbevidsthed for kinesiologer". Derved øges muskelbevidstheden, og det bliver lettere at huske de enkelte øvelser, hvis man senere ønsker at instruere andre i dem. En anden gevinst er, at teststillingerne til alle de specifikke muskeltest bliver mere logiske og lettere at huske, når man på egen krop har mærket den enkelte muskel, og forstået dens funktion. På kurset øves også alle 42 muskeltest, ligesom vi går i dybden med holdningsanalysen og holdningsafbalanceringen. 28

29 Udspænding Ved den traditionelle passive udspændings teknik, hvor man passivt udspænder musklen, ved at strække den og holde denne stilling sekunder, risikerer vi at arbejde mere mod kroppen end med den! Specielt hvis man "hugger" op og ned i stillingen, da det udløser den såkaldte "myotatiske refleks", som giver musklen signal om at trække sig sammen. Denne strækrefleks er en beskyttelsesmekanisme, som skal forhindre, at leddene kommer i ekstreme yderstillinger, hvis musklen forstrækkes. Undersøgelser, lavet på Team Danmarks Testcenter viser i øvrigt, at effekten af traditionel passiv udspænding kun er kortvarig. Allerede efter en time er modstanden i musklen tilbage ved udgangspunktet. (Kilde: Atletikken, marts 1997) Min formodning er, at det der udspændes ved passivt at lave et træk på musklen, først og fremmest er musklens bindevæv. Altså at muskelfibrene stadig er sammentrukket. Og - helt ærligt - har folk ikke udspændt på deres muskler i årevis på denne måde, uden at de er blevet synderligt længere?! Når det er sagt, vil jeg dog skynde mig at tilføje, at de passive udspændingsøvelser helt klart også har deres berettigelse. Prøv engang at se på en kat som lige er vågnet, og "strækker sig igennem". Det er sådan, jeg mener, vi skal bruge de passive udspændingsøvelser - at strække musklerne igennem, for at vedligeholde bevægeligheden, og for at vække musklerne og forberede dem på aktivitet. Vi ved, at musklerne tilpasser sig den længde de normalt bliver brugt. Med andre ord: Hvis du aldrig løfter din arm over hovedet, så vil muskler, ledbånd og ledkapsler efterhånden blive så korte, at det slet ikke kan lade sig gøre. Jeg har tidligere, som fysioterapeut, arbejdet meget med ældre mennesker, og har mødt 80-årige, som stolt har sagt: "Nu skal du se, hvad jeg laver hver morgen, når jeg står op", hvorefter jeg har fået demonstreret en lille opvisning i smidighed. Omvendt har jeg også mødt 40-årige der var så stive, at de dårligt kunne komme ned på en måtte på gulvet - ganske enkelt fordi deres krop havde indtaget "stolefacon". Passiv udspænding/strækøvelser Den passive udspændingsteknik/strækøvelser anvendes typisk før styrke- og/eller konditionstræning. Den "vækker musklerne", og gør dem klar til aktivitet. Teknikken er god, hvis man ønsker at vedligeholde bevægeligheden. Passiv udspænding udføres på følgende måde: 1. Stræk musklen blødt ud ved at tilnærme dig udspændingsstillingen. 2. Hold stillingen nogle sekunder - som katten gør når den strækker sig. 3. Bevæg dig roligt ud af stillingen igen. Aktiv selvudspænding Den aktive udspændingsteknik anvendes typisk efter styrke- og/eller konditionstræning. Den kan forebygge muskelømhed efter træning (ikke hvis du har overtrænet!), og er effektiv hvis man ønsker at forøge bevægeligheden. Aktiv udspænding udføres på følgende måde: 1. Indtag udspændingsstillingen, så du mærker en moderat udspænding i musklen. 2. Idet du foretager en langsom udånding, spændes den muske du arbejder med (ca. 50% af max styrke), som for at bevæge dig ud af stillingen. Der sker dog ingen bevægelse, da du gives modstand til bevægelsen. 3. Slap nu helt af i musklen under indåndingen, idet du forsigtigt forsøger at udspænde musklen yderligere - dog uden at udløse smerter. Brug de passive udspændingsøvelser flittigt - for at vedligeholde bevægeligheden og forberede musklerne til aktivitet. Hvis dit mål er forøget muskellængde og dermed større smidighed - så brug den aktive udspænding. 29

30 Udspændingsøvelser Ved instruktion i udspændingsøvelser kan bogens gennemgang af de enkelte muskler med fordel benyttes (s. 46 og frem). Se hvor musklen er placeret, dens udspring og tilhæftning. Det vil give bedre forståelse for nedenstående illustrationer. Man skal kunne mærke udspændingen i den pågældende muskel, måske skal udspændingsretningen ændres lidt hos nogle. Øvelserne er for sunde og raske personer uden specielle problemer. Anvend den aktive udspændingsteknik hvor musklen skiftevis spændes og afslappes Zig-zag pilen viser hvor udspændingen vil mærkes. Den anden pil viser, i hvilken retning udspændingen skal foregå. Personen der bliver udspændt, skal under udåndingen aktivere musklen og presse modsat pilens retning. Alle øvelser er for nemheds skyld beskrevet for venstre sides muskler. Øvelse A: Quadriceps Selvudspænding Stå på højre ben og bøj venstre bagud og op. Tag med venstre hånd fat omkring anklen og træk opad. Sørg for at holde låret ind mod midtlinjen og ret overkroppen op. Med hjælper Personen ligger på maven på briksen. Anbring et sammenrullet tæppe eller hjælperens bøjede højre ben under venstre lår. Bøj personens venstre knæ. Øvelse B: Gluteus medius, tensor fascia latae Selvudspænding Stå ret op med venstre side vendt mod væggen i en armlængdes afstand. Støt venstre arm mod væggen. Flyt højre fod over på ydersiden af venstre fod, så det ser ud som om fødderne har byttet plads. Begge fødder peger stadig ligefrem. Jo længere du krydser indover jo mere mærker du udspændingen. Med hjælper Personen ligger på højre side, med ryggen tæt ved briksens kant. Højre ben er bøjet for bedre at holde balancen. Venstre ben føres bagud, udover briksens kant og mod gulvet. 30

31 Øvelse C: Gastrocnemius, soleus, tibialis posterior, peroneus Selvudspænding Stå med front ind mod væggen i ca. 2 skridtlængders afstand. Læn forover og støt med begge hænder på væggen. Sæt højre fod et skridt frem. Hold venstre hæl i gulvet hele tiden, idet du bøjer højre knæ så bækkenet nærmer sig væggen. Med hjælper Personen ligger på ryggen, hjælper står ved ydersiden af venstre ben, med front mod personens hoved. Personens hæl holdes i hjælpers venstre håndflade - fodsålen mod hjælpers underarm. Foden bøjes opad. Øvelse D: Soleus, tibialis posterior, peroneus Selvudspænding Sæt højre fod et skridt frem, behold vægten på venstre ben og hold kroppen lodret. Bøj i knæene, idet du hele tiden holder venstre hæl i gulvet. Denne udspænding føles længere nede mod achillessenen end den foregående. Med hjælper: Personen ligger på maven, venstre knæ bøjet 90 grader. Hjælper fatter med venstre hånd, om personens hælben, og trækker opad. Med højre hånd presses fodballen mod underlaget. Øvelse E: Tibialis anterior Selvudspænding Sid på hælene: Fat om venstre knæ, som langsomt løftes opad så vristen strækkes. Med hjælper: Personen ligger på maven. Venstre knæ bøjet 90 grader, vristen strakt. Hjælper presser nedad på hælen og op mod loftet på forfoden. 31

32 Øvelse F: Hasemuskler Selvudspænding Stående med venstre ben strakt frem, højre ben bøjet. Fæld kroppen forover med strakt ryg. Med hjælper Personen ligger på ryggen, venstre ben strakt mod loftet, hvilende mod hjælpers skulder. Hjælper er på knæ med front mod personens hoved og holder om knæet for at holde det strakt. Benet presses opad. Øvelse G: Adduktorer, gracilis, sartorius Selvudspænding Stå ret op med spredte ben - ca. 2 skridtlængders afstand mellem fødderne. Venstre fod peger ligefrem, højre fod er drejet 45º udad. Hold nu kroppen lodret idet du bøjer højre knæ udover foden til du mærker strækket på indersiden af venstre lår. Med hjælper Personen ligger på ryggen på briksen, med venstre ben strakt ud til siden. Hjælper står mellem briksen og personens ben og presser det strakte lige ud til siden og en anelse nedad. Øvelse H: Psoas, iliacus Selvudspænding Stå i knæ-trap stående (frierstilling) med højre ben forrest. Hav eventuelt en pude under venstre knæ. Bøj nu frem i højre knæ så venstre hofte bliver strakt ud. Overkroppen holdes lodret. Med hjælper Personen ligger på ryggen på briksen, med venstre ben hængende udover fodenden. Højre ben bøjes op, idet vedkommende holder om knæet. Hjælperen presser venstre ben nedad, ved et tryk nederst på venstre lår 32

33 Øvelse I: Gluteus maximus Selvudspænding Lig fladt på ryggen. Bøj venstre ben op og tag fat med begge hænder omkring knæet. Træk nu knæet over mod modsatte skulder. Med hjælper Personen ligger på ryggen, med venstre ben bøjet op. Hjælper presser det bøjede ben op og over mod højre skulder. Øvelse J: Piriformis Selvudspænding Sid i langsiddende på gulvet. Sæt venstre fod i gulvet på ydersiden af højre knæ. Træk med højre hånd omkring venstre knæ dette mod modsatte skulder. Støt med venstre hånd skråt bagud så overkroppen er drejet lidt til venstre. Ret dig op i stillingen. Med hjælper Personen ligger på ryggen med benet bøjet 90 grader i knæ og hofte, underbenet vandret og drejet udad. Låret stabiliseres idet underbenet drejes udad. Øvelse K: Skrå mavemuskler, quadratus lumborum, latissimus dorsi, nedre trapezius, sacrospinalis Selvudspænding Stå med god afstand mellem fødderne og stræk armene op over hovedet. Fat med højre hånd omkring venstre håndled. Lav en sidebøjning til højre idet du med den højre hånd trækker hele venstre side lang. Med hjælper Personen rygliggende på briksen, armene strakt op over hovedet. Hjælper trækker kroppen ud til højre ved at trække i armene. Det kan være nødvendig med en tredje person til at fiksere benene! 33

34 Øvelse L: Rhomboideus, midter trapezius, latissimus dorsi Selvudspænding Siddende. Bøj venstre ben op og fat med venstre hånd omkring foden. Stræk benet fremad og mærk udspændingen omkring venstre skulderblad. Med hjælper Personen liggende på ryggen. Venstre arm føres frem og ind over kroppen. Hjælper trækker armen indover kroppen. Øvelse M: Sacrospinalis, gluteus maximus Selvudspænding Sid på en skammel med spredte ben. Lad overkroppen falde ned mellem benene. Forsøg at "skyde ryg" i stillingen for at forøge udspændingen. Med hjælper Som ved selvudspænding, hjælper presser overkroppen nedad. Øvelse N: Lige mavemuskler Selvudspænding Lig på maven på gulvet. Hoved og skuldre er løftet, idet du hviler på underarmene. Behold albuerne i gulvet, idet du løfter brystbenet fremad / opad. Med hjælper Personen liggende på ryggen på fitness-bold, armene strakt op over hovedet, eller overkors, hvis det føles mere behageligt. Lad tyngden trække overkroppen nedad på indånding. Personen forsøger at løfte overkroppen op under udånding. Hjælper holder fast i personens hofter og ben. Alternativt kan øvelsen laves ud over kanten på briksen, men er så hårdere for lænden. 34

35 Øvelse O: Triceps, teres major, teres minor, subscapularis, latissimus dorsi Selvudspænding Stræk venstre arm op forbi øret, bøj maximalt i albuen så hånden kommer om i nakken. Tag højre hånd bagom hovedet og grib omkring venstre albue, som trækkes nedad så venstre hånd glider ned mellem skulderbladene. Med hjælper Personen siddende. Udgangsstilling som ovenfor, hjælper presser albuen tilbage. Øvelse P Pectoralis major (pars clavicularis og sternalis) coracobrachialis Selvudspænding Stå med venstre side mod væggen. Støt venstre håndflade mod væggen, armen er udaddrejet så fingrene vender bagud. Tag et skridt frem med venstre ben og bøj i knæet til du mærker strækket på forsiden af skulderen og i brystmusklen. Ved at flytte hånden længere op får du mest fat på PMS. Flytter du hånden længere nedad trækker det mest i PMC og i coracobrachialis. Med hjælper Personen liggende på ryggen, venstre arm op og ud til siden, udaddrejet med håndfladen mod loftet. Armen presse bagud. Er armen meget langt opad i udgangsstillingen er det primært PMS, ved at have armen mere ud til siden udspændes primært PMC og coracobrachialis. Øvelse Q: Supraspinatus, forreste/midterste deltoideus, brachioradialis, coracobrachialis, serratus anterior Selvudspænding Stå op og fold hænderne bagpå. Stræk albuerne helt og løft armene op i luften. Bak nu hen til reolen og læg hænderne op på den øverste hylde du kan nå. Pres hænderne ned mod hylden under udåndingen og forøg forsigtigt udspændingen ved at bøje let i knæene under indåndingen. Med hjælper Personen stående, hjælper trækker armene opad. 35

36 Øvelse R: Øvre trapezius, levator scapulae Selvudspænding Sid med ret ryg på en skammel. Hold fast under stolesædet med venstre hånd og lad hovedet falde til højre. Læg din højre hånd på hovedet og træk nedad. Med hjælper Personen siddende, hoveder hælder til højre. Hjælper presser venstre skulder nedad og hovedet mod højre og en anelse fremad. Øvelse S: Nakkemuskler, øverste del af sacrospinalis, levator scapulae Selvudspænding Stå op og fold hænderne bag hovedet. Træk hagen ind og lad hovedet falde forover. Træk hovedet nedad med armene. Laves også med hovedet roteret til højre og venstre. Med hjælper Personen liggende på ryggen. Hjælper bøjer hovedet fremad. Øvelse T: Halsmuskler - sternocleidomastoideus Selvudspænding Stå eller sid på en stol og lad først hovedet falde lige til højre. Drej i denne stilling hovedet mod venstre. Pres i denne stilling hovedet forsigtigt skråt bagover mod højre. Hold skuldrene nede. Undlad at lave denne øvelse med ældre mennesker med tendens til svimmelhed. Med hjælper Personen sidder og lader først hovedet falde lige til højre. I denne stilling drejes hovedet mod venstre. Hjælper presser forsigtigt hovedet skråt bagover mod højre, idet der holdes imod på venstre skulder. Øvelse U: Opponens pollicis Selvudspænding og udspænding med hjælper Tag fat omkring tommelens grundled og pres bagover. 36

37 Styrketræning På de følgende sider beskrives en række styrketræningsøvelser, som kan udføres hjemme i dagligstuen. Disse øvelser tilgodeser tilsammen hele kroppen - og man får gennemarbejdet musklerne fra Kropsafbalanceringskurserne. Det er funktionelle øvelser, hvor der arbejdes i totalbevægelser, som inddrager mange muskelgrupper. Vores krop arbejder normalt i sådanne totalbevægelser, og det er derfor en god og naturlig måde at træne på. Tænk på, at vore muskler aldrig arbejder isoleret, men som en gruppe af synergistre, der hjælper og støtter hinanden. Hvis der er et generel behov for træning, vil jeg ikke anbefale, at man går i gang udelukkende ud fra dette materiale. Formålet med disse øvelser er først og fremmest at forøge kursisternes krops- og muskelbevidsthed. Øvelserne arbejdes igennem på kurset i Kropsbevidsthed for at fremme forståelsen for, og indlæringen af de enkeltes musklers placering, funktion og teststilling. De fleste af øvelserne er fra systemet "Norsk Sekvens Træning", som er udviklet af to norske fysioterapeuter; Hans Gunnari og Olav Evjent. Jeg vil anbefale deres bog: "Sekvenstrening med og uten udstyr", hvis man for alvor vil i gang med at styrketræne på egen hånd. Bogen er desværre udgået fra forlaget - men prøv på biblioteket. Hvis der er specielle problemer at tage hensyn til, vil jeg anbefale at man opsøger et motionscenter med kvalificerede instruktører, eller får en lægehenvisning til en fysioterapeut, som tilbyder styrketræning. De øvelser jeg foreslår efterfølgende, kræver ikke andre hjælpemidler end et par stole, et bord og et tæppe. I stedet for vægttræningsudstyr bruges tyngden som modstand, og til alle øvelser er der tre sværhedsgrader (A, B og C). Hvis man er i stand til at lave gentagelser af den samme øvelse, går man videre til næste sværhedsgrad. Hver øvelse inddrager som sagt flere muskler / muskelgrupper. Hvis man ønsker at træne en helt specifik muskel, kan man følge mine anvisninger på side 42. Lav nogle lette strækøvelser før træningen, for at gøre musklerne klar til aktivitet. Brug også minutter på at varme op, f.eks. ved at jogge på stedet, sjippe, eller cykle, hvis der er mulighed for det. Efter træning laves de aktive udspændingsøvelser. Hvordan udføres den enkelte øvelse? 1. Indtag øvelsens udgangsstilling. 2. Bevæg dig rolig og kontrolleret mod øvelsens yderstilling. 3. Hold stillingen ca. 1 sekund. 4. Bevæg dig roligt tilbage til udgangsstillingen. 5. Gentag 15 gange før du går videre til næste øvelse. For alle øvelser gælder, at det er vigtigt, at bevægelsen udføres stille, roligt og kontrolleret. Man skal lade musklerne arbejde, og ikke bruge svingkraft for at snyde sig op. 37

38 Øvelse 1 Quadriceps, gluteus maximus, adduktorer, haser, tibialis anterior og -posterior, popliteus, gracilis, sartorius, soleus, gastrocnemius Udgangsstilling Yderstilling Støt dig til en stol eller et bord for at holde balancen. Kom op på tå og bøj derefter ned i knæene. Kom tilbage til udgangsstillingen og slut af med at sætte hælene i gulvet - hold ryggen ret! Variationer: A: Lårene til vandret stilling, B: Lårene til lidt under vandret, C: Helt ned på hug Øvelse 2 Latissimus dorsi, rhomboideus, triceps, midterog nedre trapezius, teres minor, teres major, pectoralis major Udgangsstilling Yderstilling Stil to stole med ryggen mod hinanden, med god afstand Kom ned på hug mellem stolene, idet du "hænger" i armene. Albuerne opad. Hejs dig nu op i stående stilling ved at strække armene. Variationer: A: Benene hjælper meget, B: Benene hjælper mindre, C: Benene bruges kun som støtte. 38

39 Øvelse 3 Sacrospinalis, gluteus maximus, quadratus lumborum, haser, nakkemuskler, gracilis, adduktorer Udgangsstilling Yderstilling Lig på maven med et sammenrullet tæppe eller en pude under hofterne. Sæt fødderne ind under en tung og fast genstand. Løft stille og roligt overkroppen op, bliv ved med at kigge ned i gulvet. Sænk dig langsomt ned. Variationer: A: Armene ned langs siden, B: Flet fingrene i nakken, C: Armene strakt op over hovedet. Øvelse 4 Mavemuskler, halsmuskler Udgangsstilling Yderstilling Lig på ryggen med bøjede ben, hold lænden i underlaget. Pres lænden i gulvet og løft hoved og skuldre op. Sænk dig langsomt ned. Variationer: A: Armene ned langs siden, B: Håndryggene mod panden, C: Armene strakt op over hovedet. 39

40 Øvelse 5 Brachioradialis, triceps, biceps, latissimus dorsi, teres major, subscapularis, pectoralis major, halsmuskler Udgangsstilling Yderstilling Læg dig på ryggen ind under et solidt bord, så kun hoved og skuldre stikker ud, hold fast i bordets kant. Hæv hele kroppen op ved at bøje i armene. Sænk dig langsomt helt ned igen. Variationer: A: Bøjede knæ og fodsålerne i gulvet, B: Stræk knæene lidt, C: Hold kroppen hele strakt. Øvelse 6 Quadratus lumborum, gluteus medius, sacrospinalis, tensor fasciae latae, mavemuskler Udgangsstilling Yderstilling Placér dig i sideliggende, bøj det underste ben for bedre at holde balancen. Det øverste ben holdes fast under en tung genstand. Den øverste hofte skal hele tiden være lidt foran den nederste. Løft overkroppen op (sidebøjning) Sænk dig langsomt ned igen. Variationer. A: Armene ned langs siden, B: Armene over kors, C: Armene strakt op over hovedet. 40

41 Øvelse 7 Serratus anterior, trapezius, deltoideus, triceps, coracobrachialis, pectoralis major Udgangsstilling Yderstilling Stå med front mod at stabilt bord i god afstand. Bliv stående med fødderne på samme Støt hænderne på bordet. sted og bøj roligt albuerne ud til siden så din pande nærmer sig bordet. Stræk nu armene igen - stille og behersket. Variationer: A: Stå lidt nærmere bordet, B: Stå langt fra bordet, C: Stå langt fra lavere bord eller stol. Øvelse 8 Psoas, iliacus, piriformis, rectus femoris, supraspinatus, deltoideus, øvre trapezius Udgangsstilling Yderstilling Stå med armene langs siden. Før roligt arm og ben ned igen, og skift side. Løft langsomt det ene ben frem og ud til siden, det det udaddrejes kraftigt. Samtidig føres modsatte arm lige ud til siden og op over hovedet, udaddrejes så tommel vender bagud. Variationer: A: Løft benet ca. 30, B. Løft benet ca. 60, C: Brug håndvægte og blymanchetter til benene. 41

42 Øvelse 9 Gluteus maximus, sacrospinalis, quadratus lumborum, haser, adduktorer, gracilis Udgangsstilling Yderstilling Find et stabilt bord, anbring et sammenfoldet tæppe under hofterne. Tag et godt greb omkring bordets kant og læg dig ind over på maven. Løft nu stille og roligt benene op - ikke noget med at svinge dem op. Bagsidemusklerne skal trække dem op. Løft benene til over vandret. Sænk benene roligt ned mod gulvet igen, hold igen på vej ned. Variationer: A: Med bøjede knæ, B: Næsten strakte knæ, C: Helt strakte knæ. Specifikke styrketræningsøvelser Hvis du nu alligevel ønsker at få fat i en helt specifik muskel og træne den - og kun den - behøver du faktisk bare at sammenkøre de informationer, du har i denne bog om den pågældende muskels funktion, testretning og teststilling. Når man vil træne en specifik muskel gælder følgende: Bevægelsens udgangsstilling er så langt inde i testretningen som du kan komme. Her har du i øvrigt også ofte stillingen til din udspændingsøvelse. Du bevæger dig nu ind i teststillingen idet du yder modstand til musklens funktion. Musklen arbejder her koncentrisk. Vend nu langsomt tilbage til udgangsstillingen. Her vil musklen ofte arbejde excentrisk for at kontrollere bevægelsen. Ideer til hvordan du kan variere øvelsens sværhedsgrad: 1. Placér dig, så tyngden yder modstand på den kropsdel der skal løftes. 2. Brug træningselastikker, som bindes fast i noget; og træk i den med arme og ben. 3. Hæng en pose med fyld i forskellige vægtklasser på arme / ben. 4. Brug en god ven eller dine egne hænder til at yde modstand. 5. Brug din fantasi og andre forhåndenværende materialer! 42

43 Præcis muskeltestning Vær opmærksom på, at man med den kinesiologiske muskeltest vurderer musklens evne til at "låse" i en bestemt stilling. Vi tester ikke musklens råstyrke, så modstanden er ikke mere end ca. 1 kg, når man tester på en uspecifik indikatormuskel - en "sladrehank". Vi laver det man kalder et "isometrisk hold" i teststillingen, og vurderer sammen med klienten,om musklen låser eller ej. Erfaringsmæssigt skal der testes lidt hårdere for at få et præsist resultat, når man tester de specifikke muskler. Det pres skal naturligvis også afpasses efter om det er dig eller klienten, der evt. har tyngden til hjælp under testen. Vær i øvrigt opmærksom på: Den korrekte teststilling Teststillingen er konstrueret således, at den muskel du ønsker at teste, har de bedst mulige forudsætninger for at arbejde, og andre muskler i videst mulige omfang er udelukket fra at hjælpe. Vær opmærksom på, om personen flytter sig ud af stillingen for give andre muskler bedre mulighed for at hjælpe en svag muskel. Muskeltestning er samarbejde Bliv enige om et passende fast tryk, som ikke kræver en masse kræfter, men alligevel er så kraftigt, at begge parter tydeligt kan mærke, om musklen låser eller giver efter. Giv musklen chance for at vide at det er netop den du vil kommunikere med Du kan "vække" musklen ved at aktivere dens muskeltene på følgende måde: Personen hjælpes ind i teststillingen, giv derefter musklen en lille hurtig udspænding, idet du viser personen testretningen. Nulstilling skal være i orden Hold kroppen i neutralstilling. Det forstyrrer testen, hvis hovedet drejes/hældes, eller arme og ben krydses Træk vejret! Det er en almindelig fejl at en af personerne - enten behandler eler klient - holder vejret af bare spænding! Dette vil ofte få alle muskler til at teste stærke, selvom de slet ikke er det. Gør det derfor til en vane at puste let ud, umiddelbart efter at du har givet kommandoen "HOLD". Bed den du tester om at gøre det samme. Vær neutral. Begge parter skal være "ligeglade" med testresultatet, da forudfattethed kan påvirke testen. Hvor har du din bevidsthed? Vær nærværende omkring hvad du laver. Kontakt gerne musklen i tankerne før du tester. Forvent et tydeligt svar Du skal ikke acceptere nogen slinger i valsen! Musklen har med ovennævnte ting de bedste forudsætninger for at give et entydigt svar. Skulle du alligevel komme i tvivl så gentest et par gange. Udførelse af testen Giv kommando - byg langsomt op - mød hinanden - vurdér - giv langsomt slip. Det hele skal tage ca. 2 sekunder. 43

44 Introduktion til afsnittet om muskeltest Hver af de 42 muskler vi arbejder med i Kropsafbalancering, er repræsenteret med to sider i det følgende. På opslagets venstre side vises ved en tegning, hvor på kroppen musklen er placeret. Musklens præcise udspring og tilhæftning beskrives og vises også på en tegning. Dernæst kommer der et afsnit om musklens funktion. Til flere af musklerne er der bemærkninger om forhold, som det kan være godt at være opmærksom på. Der henvises også til de sider, hvor der er beskrevet styrketrænings- og udspændingsøvelser for den pågældende muskel. Nederst er der forslag til indikationer, som kan sandsynliggøre, at der er ubalance på den pågældende muskel. Disse indikationer er hentet fra John F. Thies bog Kinesiologiterapi, Kropsafbalanceringsbogen af Edel Hovgaard og Jarle Tamsen samt i Applied Kinesiology vol. 1 af Davis Walther. Jeg har også selv tilføjet nogle indikationer, specielt omkring holdningsmæssige afvigelser. Jeg har her medtaget holdningsændringer forårsaget af en svag muskel. Det gælder desuden for alle muskler, at det er en god ide at være opmærksom på, om der findes flere lidelser langs den pågældende meridian. Dette indikerer også ubalance på meridianen, som ofte kan afbalanceres ved at afbalancere de tilhørende muskler. Men, alle disse indikationer er naturligvis kun vejledende. Som sagt tidligere: Det er en god idé at teste og afbalancere alle 42 muskler! På højre side i opslaget beskrives muskeltesten, dels via fotos og dels i tekst. Både den liggende og den stående test vises. For at give en mere tredimensional opfattelse af teststillingen, er de stående og de liggende test fotograferet fra forskellige vinkler. Det største billede beskriver teststillingen. Det lidt mindre billede til højre, illustrerer testretningen. I praksis føres personen naturligvis ikke så langt ud i bevægelsen. Vi konstaterer blot om musklen kan låse i teststillingen eller ej. Det lille billede viser dig altså blot, i hvilken retning du skal trække/presse under testen. 44

45 Retningsangivelser Alle retningsangivelser under fotografierne beskrives udfra personen, som bliver testet. Det betyder, at "nedad" er ned mod fødderne, ligegyldig om personen er stående eller liggende. Beskrivelserne af testene bliver derved ofte identiske for både stående og liggende stilling, hvilket gør dem lettere at huske. Her vises de retningsangivelser som forekommer i bogen 45

46 SUPRASPINATUS (central meridian) Musculus supraspinatus Hvor er musklen placeret? Udspring: Overkanten af skulderbladet. (mediale 2/3 af fossa supraspinatus) Tilhæftning: På toppen af overarmsknoglen. (øverst på tuberculum majus humeri) Hvad er dens funktion? Holder overarmsknoglen på plads i ledhulen (cavitas glenoidalis) og assisterer ved bevægelse af armen ud til siden. (abduktion) Du har f.eks. gang i supraspinatus, når du slæber på tunge bæreposer, ellers ville posen "rykke din arm af". Desuden ville posen slaske mod dit ben når du gik, hvis ikke supraspinatus holdt din arm en smule ud til siden. Bemærkninger Denne muskel er svær at isolere fra deltoideus. Øvelser Udspænding: Q, side 35 Styrketræning: 8, side 41 Indikationer Organtilhørsforhold: Hjernen. Armen udaddrejet, skulderproblemer. Folk med meget stillesiddende "hjernearbejde" kan ofte opleve en form for hjernetræthed, som kan have relation til m. supraspinatus. Indlæringsvanskeligheder. 46

47 Test af supraspinatus Liggende teststilling Armen holdes 15º ud til siden og en anelse fremefter. Pres armen ind mod låret. Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende. 47

48 TERES MAJOR (guvernør meridian) Musculus teres major Hvor er musklen placeret? Udspring: Nederste spids af skulderbladet. (nederste 1/3 af margo lateralis og fra angulus inferior scapulae) Tilhæftning: Foroven fortil på overarmsknoglen. (crista tuberculi minoris) Hvad er dens funktion? Drejer armen indad, trækker den ind mod kroppen og bagud i samarbejde med muskulus latissimus dorsi. (medialroterer, adducerer og ekstenderer humerus) Øvelser Udspænding: O, side 35 Styrketræning: 2, side 38 og 5, side 40 Indikationer Organtilhørsforhold: Normalt forbindes denne muskel med rygsøjlen. Rygproblemer, "frossen skulder", hæmorider, lidelser i centralnervesystemet, snurrende fornemmelser i fingrene, armen udaddrejet, hyperaktivitet, vorter. 48

49 Test af teres major Liggende teststilling Håndryggen ved bageste hoftekam, albuen holdes bagud Træk albuen frem og lidt opad, fiksér på skulderen. Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende. 49

50 PECTORALIS MAJOR CLAVICULARIS Musculus pectoralis major, pars clavicularis (mave meridian) Hvor er musklen placeret? Udspring: Foran på den inderste halvdel af nøglebenet. (mediale halvdel af clavicula) Tilhæftning: Foroven fortil på overarmsknoglen. (crista tuberculi majoris) Hvad er dens funktion? Trækker den løftede arm indad og indaddrejer overarmen. (fleksion, adduktion og medialrotation af humerus) Har du skydedøre i dine overskabe, bruger du pectoralis major clavicularis når du med højre hånd trækker døren mod venstre. Øvelser Udspænding: P, side 35 Styrketræning: 2, side 38 og 5, side 40 og 7, side 41 Indikationer: Organtilhærsforhold: Maven. Udaddrejet arm, dobbeltsidig svækkelse indikerer for lille produktion af mavesyre, emotionelt stress, fordøjel sesvanskeligheder, allergi. 50

51 Test af pectoralis major clavicularis Liggende teststilling Armen strækkes lige frem, i en ret vinkel i forhold til kroppen og indaddrejes, så tommelen vender nedad. Albuen holdes strakt. Pres armen udad og en smule nedad, i det du støtter på modsatte skulder. Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende. 51

52 LEVATOR SCAPULAE (mave meridian) Musculus levator scapulae Hvor er musklen placeret? Hvad er dens funktion? Løfter skulderbladet op og trækker det lidt indad mod midtlinjen. (elevation og adduktion af scapula) Du bruger bl.a. musculus levator scapulae når du "trækker på skuldrene". Udspring: Tværtappene på de fire øverste halshvirvler. (processus transversus C 1-4) Tilhæftning: Skulderbladets øverste, inderste hjørne. (cranielt på margo medialis scapula) Bemærkninger Du skal forestille dig skulderblad og arm, som en fasttømret enhed under denne test. Så når du trækker armen udad, trækker du nødvendigvis også skulderbladet ned og ud. Og det er netop levator scapulas opgave at trække skulderbladet op. Sidebøjningen er for bedst muligt at udelukke rhomboideus fra at hjælpe, da dens funktion og teststilling minder meget om levator scapulas. Øvelser Udspænding: R og S, side 36 Styrketræning: Måske lidt med i øvelse 3, side 39 Indikationer Organtilhørsforhold: Ifølge Walther biskjoldbruskkirtlerne og lungemeridianen! Smerter i skulder og nakke og mavesyreubalancer kan have relation til denne muskel. 52

53 Test af levator scapulae Liggende teststilling Albuen bøjes og holdes ned mod bagerste hoftekam. idet persoenen lave en sidebøjning i kroppen og trækker skulderbladet ind og op. Træk udad i armen, idet du stabiliserer på samme sides skulder Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende. 53

54 HALSMUSKLER (mave meridian) Musculus sternocleidomastoideus Hvor er musklen placeret? Udspring: På toppen af brystbenet og den inderste 1/3 af kravebenet. (manubrium sterni og calviculas mediale 1/3) Tilhæftning: På knoglefremspringet bag ørets underkant. (lateralfladen af processus mastoideus og den laterale del af linea nuchea superior) Hvad er dens funktion? Når musklerne arbejder samtidig i begge sider holder de hovedet så det ikke tipper. Altså: Vigtige "hovedholdere". Ved ensidig funktion bøjes hovedet frem og lidt til den side hvor musklen er aktiv idet det drejes til modsatte side. Øvelser Udspænding: T, side 36 Styrketræning: 4, side 39 og 5, side 40 Indikationer Organtilhørsforhold: Bihuler. Hovedet hælder til den ene side og er drejet til modsatte. Tjek disse muskler - sammen med nakkemusklerne - ved bihulebetændelse, hovedpine, allergier, astma og hold i nakken. 54

55 Test af halsmusklerne Liggende teststilling Træk hagen ind og bøj hovedet frem. Pres hovedet lige bagud. Undgå at berøre de forreste NL punkter. (OBS! Testes også med hovedet drejet 45 ) Stående teststilling Test retning Som i liggende. Som i liggende, men støt bagpå. Test også med hovedet drejet 45. Pres det drejede hoved lige bagud. 55

56 NAKKEMUSKLER (mave meridian) Musculus semispinalis og m. splenius capitis Hvor er musklerne placeret? Hvad er deres funktion? Samarbejder om følgende bevægelser af hoved og nakke: Bøjer bagover, vipper til siden og drejer. (Extension, lateral flexion og rotation af nakke og hoved) Udspring: Fra tvær- og torntappe på de mellemste brysthvirvler og opefter. Tilhæftning: Øverste nakkehvirvler, bag øret og på nakkebenet. (proc. transversus C1-3, proc. spinosus C2-5, processus mastoideus, mellem linea nuchea superior og inferior) Øvelser Udspænding: S, side 36 Styrketræning: 3, side 39 Indikationer Organtilhørsforhold: Bihulerne. Hovedet falder fremad. Ellers som til halsmusklerne; bihulebetændelse, hovedpine, allergier, astma og hold i nakken. 56

57 Test af nakkemusklerne Liggende teststilling Hovedet bøjes bagover. Pres hovedet lige fremad (OBS! Testes også med hovedet drejet 45 ), Stående teststilling Som i liggende Pres hovedet fremad, støt på forsiden. Test også med hovedet drejet 45. Pres det drejede hoved fremad. 57

58 BRACHIORADIALIS (mave meridian) Musculus brachioradialis Hvor er musklen placeret? Udspring: Nederste yderste del af overarmsknoglen. (distalt på humerus' lateralkant og fra septum intermuskulare laterale) Tilhæftning: Nederst på underarmens tommelfingerside. (distalt på radius' lateralside udfor roden af processus styloideus) Hvad er dens funktion? Bøjer albueleddet og assisterer ved drejning af underarmen til midterstilling. (flekterer albueleddet og understøtter supination eller pronation af underarmen til midterstilling - om det er supination eller pronation afhænger af udgangsstillingen) Uundværlig når babyen skal sutte tommelfinger! Øvelser Udspænding: Q, side 35 Styrketræning: 5, side 40 Indikationer Organtilhærsforhold: Maven. Tænk på denne muskel ved søvnløshed og generel nervøs spænding. 58

59 Test af brachioradialis Liggende teststilling Albuen holdes i en åben vinkel på ca. 100º, tommel vender mod skulder. "sutte på tommel" Stræk underarmen nedad, idet du stabiliserer for på skulderen, eller alternativt holder under albueleddet Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende, dog fikseres omkring albuen. 59

60 LATISSIMUS DORSI (milt meridian) Musculus latissimus dorsi Hvor er musklen placeret? Udspring: I et bredt senespejl som strækker sig fra midten af brysthvirvlerne til nederst på korsbenet. Enkelte udspringssnipper bag på hoftekammen og skulderbladets nedre hjørne. (fra processus spinosi Th 6 til distalt på crista sacralis mediana, accessoriske snipper fra bagerste del af crista iliaca, costae 8-12 og scapulas inferiore hjørne) Tilhæftning: Foroven, fortil på overarmsknoglen. (crista tuberculi minoris) Hvad er dens funktion? Trækker overarmen ind, bagud og indaddrejer den. Stemmer arm og skulder ned. (adduktion, extension og medialrotation af humerus) En vigtig muskel, som er involveret i mange funktioner. Eksempelvis ved kraftfulde armbevægelser som svømning, roning og brændehugning. Også vigtig hvor armene skal løfte kroppen, som ved krykkegang, klatring, samt barre- og ringøvelser. Bemærkninger Vær opmærksom på, at det er vigtigt at albuen holdes helt strakt, ellers kan biceps'lange sene tage over. Øvelser Udspænding: K, side 33 og L, side 34 og O, side 35 Styrketræning: 2, side 38 og 5, side 40 Indikationer Organtilhørsforhold: Bugspytkirtel. Forhøjet skulder, armen udaddrejet, blodsukkerubalance, nedre rygsmerter, overfølsomhed overfor sukker, koffein og tobak, ødemer, paradentose, mundsår eller tørre og revnede læber. 60

61 Test af latissimus dorsi Liggende teststilling Armen drejes indad og holdes helt strakt ned langs siden. Træk armen udad og en anelse fremad, idet du stabiliserer omkring skulderen. Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende. 61

62 MIDTER TRAPEZIUS (milt meridian) Musculus trapezius, pars horisontalis Hvor er musklen placeret? Udspring: Fra første til femte brysthvirvel. (processus spinosi Th 1-5) Tilhæftning: På oversiden af skulderbladskammen. (spina scapulas superiore kant) Hvad er dens funktion? Trækker skulderbladet ind mod rygsøjlen og løfter det en smule. Idet skulderbladet trækkes tilbage trækkes overarmen med, da skulderleddet jo udgøres af ledforbindelsen mellem overarmsknoglen og et fremspring på skulderbladet. (Adduktion og let elevation af scapula) Du bruger midter trapezius når du ligger på maven med armene ud til siden og fører dem mod loftet. Bemærkninger Det er vigtigt at armen er helt udaddrejet, for i videst mulig omfang at udelukke rhomboideus fra testen. Vær opmærksom på at i den rygliggende teststilling har personen tyngden til hjælp under testen, så dit pres fremad skal være rimelig kraftigt. Kan i stedet testes i maveliggende. Øvelser Udspænding: L, side 34 Styrketræning: 2, side 38 Indikationer Organtilhørsforhold: Milt. Infektioner, feber, blodmangel, skulder- og armproblemer. 62

63 Test af midter trapezius Liggende teststilling Armen holdes strakt ud til siden i en ret vinkel i forhold til kroppen og helt udaddrejet, så tommelen peger bagud. Pres armen fremad, idet du fikserer foran på skulderen. Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende. 63

64 NEDRE TRAPEZIUS (milt meridian) Musculus trapezius, pars ascendens Hvor er musklen placeret? Udspring: Fra 6. til 12. brysthvirvel (processus spinosi Th 6-12)) Tilhæftning: På skulderbladkammens inderste tredjedel. (mediale tredjedel af spina scapula) Hvad er dens funktion? Svinger skulderbladets nedre hjørne udad og stabiliserer skulderbladet ved bevægelser med armen (rotation af scapula) Bemærkninger Det er vigtigt at armen er helt udaddrejet, for i videst mulig omfang at udelukke rhomboideus fra testen. Øvelser Udspænding: L, side 34 Styrketræning: 2, side 38 Indikationer Organtilhørsforhold: Milt. Tendens til pukkelryg, infektioner, feber, blodmangel. 64

65 Test af nedre trapezius Liggende teststilling Før armen ud til siden og op over hovedet, ca. 150º. Drej den helt udad så tommelen peger bagud. Pres armen fremad, idet du stabiliserer foran på skulderen. Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende. 65

66 OPPONENS POLLICIS (milt meridian) Musculus opponens pollicis Hvor er musklen placeret? Udspring: Håndrodens underside (os trapezium og flexorretinaklet) Hvad er dens funktion? Fører tommelens grundled i en drejende bevægelse over mod lillefingersiden. (opponerer første matacarpalknogle) Tilhæftning: På indersiden af tommelens mellemhåndsknogle. (langs hele den radiale kant og tilstødende del af den palmare flade på ossis metacarpalis I) Opponens pollicis er vigtig ved alle funktioner hvor vi skal gribe og holde fast om en genstand. Bemærkninger Testen der beskrives på næste side er mere præsis, end den test hvor vi trækker tommel- og lillefinger fra hinanden. Øvelser Udspænding: U, side 36 Styrketræning: Brug tommel til massere med! Indikationer Organtilhørsforhold: Milt. (Ifølge Walthers bog skulle denne muskel høre til Mavemeridianen!) Taber genstande ud af hænderne. Svaghed her kan sommertider være årsag til tennisalbue. Dobbeltsidig svækkelse kan skyldes et fastlåst korsben. 66

67 Test af opponens pollicis Liggende teststilling Før tommelen over mod lillefingersiden ved en drejende bevægelse. Pres udad på indersiden af tommelens grundled, som for at rette håndfladen ud. Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende. 67

68 TRICEPS (milt meridian) Musculus triceps brachii Hvor er musklen placeret? Udspring: I tre dele (deraf navnet triceps): Øvre, yderste del af skulderbladet, øverste del af overarmens bagside ud til siden og nederste 2/3 af overarmens bagside, ind mod midten. (tuberculum infraglenoidale, proximale halvdel af humerus' posteriore og laterale flade, distale 2/3 af humerus' mediale og posturale flade) Tilhæftning: På albuen. (olecranon) Hvad er dens funktion? Strækker over albueleddet, og hjælper ved indadføring og bevægelsen bagud med overarmen. (extension i albue- og skulderled, samt adduktion af humerus) Triceps er vigtig for langrendsløberen, når han bruger skistaverne (i samarbejde med latissimus dorsi). Øvelser Udspænding: O, side 35 Styrketræning: 5, side 40 og 7, side 41 Indikationer Organtilhørsforhold: Bugspytkirtel. Ved ubalance på triceps kan vi finde - som ved latissimus dorsi - problemer med blodsukkerbalancen, overfølsomhed overfor sukker, koffein og tobak. Ødemer, paradentose, mundsår, tørre og revnede læber. En svag triceps vil give tendens til et bøjet albueled. 68

69 Test af triceps Liggende teststilling Bøj personens albueled, idet per- sonen presser overarmen bagud og forsøger at holde albuen strakt. Armen holdes lidt ud fra kroppen og albuen bøjes ca. 45º. Stabiliser på samme sides skulder, mens briksen støtter overarmen. Stående teststilling Som i liggende, men fiksér med et fast greb omkring albueleddet. Som i liggende. 69

70 SUBSCAPULARIS (hjerte meridian) Musculus subscapularis Hvor er musklen placeret? Udspring: Skulderbladets forflade - den side der vender ind mod ribbenene. (scapulas costale flade) Tilhæftning: Øverst foran på overarmsknoglen. (tuberculum minus humeri) Hvad er dens funktion? Drejer overarmen indad. (medialrotation af humerus) Du har gang i subscapularis når du stopper skjorten ned i bukserne bagpå. Bemærkninger Test helst denne muskel et par gange, da den kan være lidt svær for personen at "fange" første gang, p.g.a. den lidt akavede stilling. Vær opmærksom på, at det er rotation i skulderleddet du testet. Øvelser Udspænding: O, side 35 Styrketræning: 5, side 40 Indikationer Organtilhørsforhold: Hjerte. Armen udaddrejet, hjertebanken, svimmelhed, smerter i skulder eller bryst og blødende gummer. 70

71 Test af subscapularis Liggende teststilling Armen holdes lige ud til siden i en ret vinkel i forhold til kroppen, albuen bøjes 90º. Lad underarmen falde nedad til naturligt stop. Pres opad ved håndleddet mens du fikserer omkring albueleddet. Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende. 71

72 QUADRICEPS (tyndtarm meridian) Musculus quadriceps, pars rectus femoris Hvor er musklen placeret? Udspring: Forrest på hoftekammen (på spina iliaca anterior, samt med en lille snip fra os ilium, proximalt for acetabulum) Bøjer i hoften og strækker over knæleddet. (flexion i hofte og extension i knæleddet) Tilhæftning: Via knæskallen i en kraftig sene øverst på skinnebenets forside. (tuberositas tibia) Hvad er dens funktion? Den vigtigste sparkemuskel, så ingen fodboldkamp uden denne muskel! Bemærkninger Quadriceps består, som navnet siger af 4 dele. Rectus femoris-delen, som er den vi tester i Kropsafbalancering, er den eneste af de fire som virker over både knæ- og hofteled. Det er denne del der er vist som mørk på ovenstående illustration. De øvrige tre portioners eneste funktion er at strække knæleddet. Øvelser Udspænding: A, side 30 Styrketræning: 1, side 38 Indikationer Organtilhørsforhold: Tyndtarm. Nedsat bækkenhældning, infektioner, feber, blodmangel. 72

73 Test af quadriceps Liggende teststilling Låret holdes frem i en ret vinket i forhold til overkroppen, knæet er bøjet ca. 90º så personen kun netop kan se tæerne. Pres låret nedad lige over knæleddet, den anden hånd placeres nederst på underbenets forside. Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende, dog stabiliseres bagpå hoften i samme side. 73

74 RECTUS ABDOMINIS (tyndtarm meridian) Rectus abdominis - (de lige mavemuskler) Hvor er musklerne placeret? Udspring: På skambenet. (crista pubica og fra symfysens forflade) Tilhæftning: På 5., 6. og 7. ribbensbrusk. (cartilago costalis 5-7) Hvad er deres funktion? Bøjer ryggen forover ved at trække brystben og skamben mod hinanden. Støtter de indre organer. (ventralflekterer columna) Det er bl.a. de lige mavemuskler du bruger, når du fra rygliggende løfter overkroppen lige op. Bemærkninger Vær opmærksom på at personen ikke i stedet bøjer i hofteleddet og holder ryggen ret i teststillingen. Ryggen skal være krummet forover i teststillingen, d.v.s. at afstanden mellem skamben og brystben skal formindskes. Det anbefales at lave denne test i stående. Øvelser Udspænding: N, side 34 Styrketræning: 4, side 39 og 6, side 40 Indikationer Organtilhørsforhold: Tyndtarm. Nedsat bækkenhældning, mavesmerter, åndedrætsbesvær, følelse af svaghed og smerte i nedre ryg, problemer med at rejse overkroppen op fra rygliggende. 74

75 Test af de lige mavemuskler Liggende teststilling Benene bøjes, fødderne sættes i underlaget og armene krydses. Benene holdes nede, idet personen krummer forover og løfter overkroppen fra underlaget. Pres kroppen lige bagud på de krydsede arme, idet du bruger din egen kropsvægt til at holde personens ben nede. Stående teststilling Armene krydses, bøj let i knæ og hofter, krum kroppen forover. Stå bagved personen og træk kroppen bagud ved begge skuldre. Støt personen med din mave/hofte/lår. NB! Er personen meget højere end du, kan du placere vedkommende i knæstående på en pude. 75

76 OBLIQUUS ABDOMINIS (tyndtarm merid.) Musculus obliquus externus abdominis og m. obliquus internus abdominis (de indre og ydre skrå mavemuskler) Hvor er musklerne placeret? Obliquus externus: Udspring På siden af de otte nederste ribben. (lateralfladen af costa 5-12) Tilhæftning På hoftekammen og i senespejl på maven, som omslutter de lige mavemuskler. (forrest på cristas labrium externus og aponeu-rosen som bidrager til at danne rectusskeden) Obliquus internus: Udspring: Dette udspring strækker sig fra et senebånd mellem hoftekammen og skambenet, over hoftekammen til et kraftigt senespejl i lænden. (laterale 2/3 af ligamentum inguinale, crista iliaca og fra den nederste del af fascia thoracolumbalis) Tilhæftning: På underkanten af de tre nederste ribben og i senespejl på maven. (costa samt i aponeurosen som bidrager til dannelse af rectusskeden) Hvad er deres funktion? Bøjer og drejer overkroppen forover, støtter de indre organer. (roterer og ventralflekterer columna) Bemærkninger Vær opmærksom på at de indre- og ydre skrå mavemuskler arbejder sammen på følgende måde: Når du krummer forover og drejer overkroppen til venstre arbejder du med den venstre internus og den højre externus muskel. Vi tester både lige tilbage, og forsøger at opløse drejningen, for at få aktiveret så mange fibre som muligt. Øvelser Udspænding: K, side 33 Styrketræning: 4, side 39 Indikationer Organtilhørsforhold: Tyndtarm. Mavesmerter, åndedrætsbesvær, følelse af svaghed og smerte i nedre ryg. 76

77 Liggende test af de skrå mavemuskler Liggende teststilling (A) Pres overkroppen lige bagud, idet du bruger din egen vægt til at holde per- sonens ben i underlaget. Benene bøjes, fødderne sættes i underlaget og armene krydses. Benene holdes nede, og personen krummer overkroppen forover og drejer den til siden. Liggende teststilling (B) Samme udgangsstilling som ovenfor. Forsøg at opløse rotationen ved at presse på den forreste skulder. Brug din egen vægt til at holde personens ben nede. NB! Både test A og B udføres naturligvis til begge sider, så det bliver til 4 test ialt 77

78 OBLIQUUS ABDOMINIS (tyndtarm merid.) Musculus obliquus externus abdominis og m. obliquus internus abdominis (de indre og ydre skrå mavemuskler) Hvor er musklerne placeret? Obliquus externus: Udspring På siden af de otte nederste ribben. (lateralfladen af costa 5-12) Tilhæftning På hoftekammen og i senespejl på maven, som omslutter de lige mavemuskler. (forrest på cristas labrium externus og aponeu-rosen som bidrager til at danne rectusskeden) Obliquus internus: Udspring: Dette udspring strækker sig fra et senebånd mellem hoftekammen og skambenet, over hoftekammen til et kraftigt senespejl i lænden. (laterale 2/3 af ligamentum inguinale, crista iliaca og fra den nederste del af fascia thoracolumbalis) Tilhæftning: På underkanten af de tre nederste ribben og i senespejl på maven. (costa samt i aponeurosen som bidrager til dannelse af rectusskeden) Hvad er deres funktion? Bøjer og drejer overkroppen forover, støtter de indre organer. (roterer og ventralflekterer columna) Bemærkninger Vær opmærksom på at de indre- og ydre skrå mavemuskler arbejder sammen på følgende måde: Når du krummer forover og drejer overkroppen til venstre arbejder du med den venstre internus og den højre externus muskel. Vi tester både lige tilbage, og forsøger at opløse drejningen, for at få aktiveret så mange fibre som muligt. Øvelser Udspænding: K, side 33 Styrketræning: 4, side 39 Indikationer Organtilhørsforhold: Tyndtarm. Mavesmerter, åndedrætsbesvær, følelse af svaghed og smerte i nedre ryg. 78

79 Stående test af de skrå mavemuskler Stående teststilling Test retning (A) Hænder på modsatte skulder. Bøj let i knæ og hofter. Kroppen krummes forover og drejes til siden. Stå bag personen og træk kroppen bagud ved begge skuldre. Støt personen med din egen krop. Stående teststilling (B) Samme udgangsstilling som ovenfor. Forsøg at opløse rotationen ved at trække i den forreste skulder og skubbe på den bageste. NB! Både test A og B udføres naturligvis til begge sider, så det bliver til 4 test i alt. NB! Er personen meget højere end du, kan du placere vedkommende i knæstående på en pude. 79

80 PERONEUS (blære meridian) Musculus peroneus longus og m. peroneus brevis Hvor er musklerne placeret? Peroneus longus: Udspring: Øverst på lægbenet. (caput fibula, den proximale del af fibulas lateralflade og tilstødende del af fascia cruris) Tilhæftning: Senen løber bagom ydre ankelkno og fortsætter ned under foden, som krydses og hæfter derefter på storetåens mellemfodsknogle. (tuberositas ossis metatarsalis 1 og på den tilstødene del af plantarfladen på os cuneiforme mediale) Peroneus brevis: Udspring: Nederste halvdel af lægbenets yderside. (distalt på fibulas lateralflade og fra septa intermuskularia) Tilhæftning: På siden af mellemfodsknoglen til lilletåen. (tuberositas ossis metatarsalis 5) Hvad er deres funktion? Funktionen - og testen - er fælles for begge muskler. De assisterer ved strækning af fodleddet og drejer foden ud til siden. Desuden stabiliserer de anklens yderside. (plantar fleksion og eversion af foden) Øvelser Udspænding: C, side 31 Styrketræning: Er lidt med i øvelse 1 på side 38, men ellers trænes den af balletdanserens "tåspidsøvelser"! Indikationer Organtilhørsforhold: Urinblæren. Ved fod- og ankelproblemer, gentagne forstuvninger fordi vedkommende snubler over egne fødder, forhøjet svangbue, sengevædere og vigtig at teste ved rygsmerter. 80

81 Test af peroneus Liggende teststilling Hold benet indaddrejet, stræk vristen og drej forfoden ud til siden. Det er denne sideverts bevægelse i fodleddet der testes. Fiksér underbenet, så benet ikke roteres. Pres forfoden indad ved et tryk mod ydre fodrand. OBS! Du kan herover se senernes forløb bagom ydre ankelkno. Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende. 81

82 SACROSPINALIS (blære meridian) Musculus sacrospinalis Hvor er musklerne placeret? Udspring: Sacrospinalis består af en gruppe af rygmuskler og dækker hele området fra korsbenet til kraniet. De forskellige dele udspringer fra korsben, hoftekam, torntappe, tværtappe og fra ribbenene, hvorfra de løber opad. Tilhæftning: På ribbenene, torn- og tværtappe og på nakkebenet. Hvad er deres funktion? Strækker, drejer og sidebøjer ryggen. (extension, roration og lateral rotation af columna) Sacrospinalisgruppen er med til at sikre kroppens oprejste stilling og balance. Øvelser Udspænding: K, side 33 og M. side 34 og S, side 36 Styrketræning: 3, side 39 og 6, side 40 og 9, side 42 Indikationer Organtilhørsforhold: Urinblæren. Rygproblemer, gigt, blæreproblemer, ledbetændelse og følelsesmæssige ubalancer. 82

83 Test af sacrospinalisgruppen Liggende teststilling Hold hænderne i lænden, bøj og drej kroppen bagover - kig tilbage over skulderen. Ret personen op ved at presse fremad på den bageste skulder, idet du stabiliserer på modsatte balle. Stående teststilling Som i liggende. Træk den bagerste skulder fremad, idet du stabiliserer på modsatte hofte. 83

84 TIBIALIS ANTERIOR (blære meridian) Musculus tibialis anterior Hvor er musklen placeret? Udspring: Øverste del af skinnebenets yderside. (tibias laterale condyl og den proximale halvdel af tibias lateralflade samt tilstødende del af membrana interossea) Tilhæftning: Bagerst i svangen. (mediale og plantare flade op os cuneiforme mediale, basis af ossis metatarsalis I) Hvad er dens funktion? Bøjer foden opad og drejer den indad. (dorsal flekterer og inverterer foden) Bemærkninger Har personen korte lægmuskler kan de hæmme, så fodleddet ikke kan bøjes ordentligt op. Udfør da testen med bøjet knæled. Øvelser Udspænding: E, side 34 Styrketræning: 1, side 38 Indikationer Organtilhørsforhold: Urinblære. Platfod, ankelproblemer, betændelsestilstande, knyster, revner i endetarm 84

85 Test af tibialis anterior Liggende teststilling Foden bøjes op og indad. Tæerne holdes i neutral stilling. Forsøg at strække vristen ned og ud, idet du holder imod på underbenet. Når personen indtager teststillingen træder tibialis anterior senen tydeligt frem foran på fodleddet, og musklen kan ses og føles på skinnebenets yderside Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende. 85

86 TIBIALIS POSTERIOR (blære meridian) Musculus tibialis posterior Hvor er musklen placeret? Udspring: Bagpå, langs og mellem de to underbensknogler. (fra bagfladen af membrana interossea og de tilstødende dele af tibia og fibulas bagflader) Tilhæftning: I svangen. (tuberositas ossis navicularis, på os cuneiformes plantare flade og plantart på basis af de tre midterste metatarsalknogler) Hvad er dens funktion? Drejer foden indad og assisterer ved strækning i vristen. (inverterer og plantarflekterer foden) Som hvis du strækker benet frem og sætter lilletåen i gulvet. Øvelser Udspænding: C og D, side 31 Styrketræning: 1, side 38 Indikationer Organtilhørsforhold: Urinblære. Ankelproblemerr, betændelsestilstande, knyster, revner i endetarm. 86

87 Test af tibialis posterior Liggende teststilling Stræk vristen helt og drej foden indad. Støt nederst på skinnebenets forside og pres på fodens inderside, som for at føre foden ud og op. Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende. NB! Hold ikke omkring benet som på billederne, men på skinnebenets forside, så du undgår at berøre testmusklen. 87

88 PSOAS (nyre meridian) Musculus psoas major Hvor er musklen placeret? Udspring: Fra siden af lændehvirvlerne. (processus transversi Th 12 - L5 og mellemliggende psoasarkader, samt fra lateralkanten af lumbalhvirvlernes corpora) Tilhæftning: Øverst indadtil på lårbenet. (trochanter minor) Hvad er dens funktion Psoas er først og fremmest en hoftebøjer, den løfter låret op og frem og har betydning for kroppens lændesvaj. Trækker kroppen forover, så vi ikke vælter bagud i siddende og stående stilling - godt hjulpet af de lige mavemuskler. Hjælper desuden en smule ved udad drejning og indad føring af benet. (flekterer og assisterer ved lateralrotation og adduktion i hofteleddet, ventralflekterer lumbalcolumna.) Bemærkninger Psoas, som svarer til Mørbraden hos grisen, er vores vigtigste hoftebøjer. Psoas og Iliacus har fælles tilhæftning og er svære at adskille både i test og funktion. De betegnes ofte som een muskel; nemlig m. iliopsoas. Øvelser Udspænding: H, side 3 Styrketræning: 8, side 41 Indikationer Organtilhørsforhold: Nyre. Skævhed i lænden, udrettet lændesvaj, kroniske smerter i nedre ryg, træthed, rastløshed, hudproblemer som filipenser og eksem, lidelser i knogler, hovedhår og ører. 88

89 Test af psoas Liggende teststilling Benet udaddrejes og føres strakt ca. 45º frem og 30º udad. Pres benet bagud, hold imod på modsatte hofte. Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende, men stabilisér bagpå hoften i den side der testes. Lad evt. personen stå med ryggen op ad en væg, da det er meget svært at stabilisere i stående. 89

90 ILIACUS (nyre meridian) Musculus iliacus Hvor er musklen placeret? Udspring: Indersiden af hoftebenet. (fossa iliaca) Tilhæftning: Øverst fortil på lårbenet, sammen med psoas. (trochanter minor) Hvad er dens funktion? Svær at adskille fra psoas. Den vigtigste funktion er at løfte benet op og frem. (flexion af hofteled, assisterer ved lateralrotation og adduktion fra ekstrem abduktion) Bemærkninger Denne muskel ligger tæt op af psoas både i placering og funktion. Den testes på samme måde som psoas, blot længere ud og op med benet, for at adskille dem bedst muligt. Øvelser Udspænding: H, side 3 Styrketræning: 8, side 41 Indikationer Organtilhørsforhold: Nyre. Nedsat bækkenhældning. Iliacus har relation til ileoceocalklappen. Ubalancer i ileoceocalklappen kan medføre svimmelhed, kvalme, lave rygsmerter, pludselig tørst, fordøjelsesproblemer, kolik, luft i maven, mørke ringe under øjnene. 90

91 Test af iliacus Liggende teststilling Benet føres strakt ca. 60º frem og 40º udad, idet det drejes udad. Pres benet bagud og lidt udad, støt på modsatte hofte. Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende, men stabilisér bagpå hoften i den side der testes. NB! Denne test er akkurat som den til psoas, benet er blot lidt længere udad og opad. Lad eventuelt personen stå med ryggen op ad en væg, for bedre at stabilisere i stillingen. 91

92 ØVRE TRAPEZIUS (nyre meridian) Musculus trapezius, pars decendens Hvor er musklen placeret? Hvad er dens funktion? Løfter skulder, bøjer hovedet ned mod skulder. Udspring: Fra bagsiden af kraniet til den nederste halshvirvel. (protuberantia occipitalis externa, lig. nuchea, proc. spinosus C7) Tilhæftning: Yderste tredjedel af kravebenet og på skulderbladets yderste fremspring. (laterale 1/3 af clavicula og på acromion) Bemærkninger Er ofte hyperton. Øvre trapezius er antagonist til latissimus dorsi, som bør testes og styrkes ved svaghed, før man begynder at afbalancere en hyperton øvre trapezius. Øvelser Udspænding: R, side 36 Styrketræning: 7 og 8, side 41 Indikationer Organtilhørsforhold: Øjne og ører. Skulder lavere og hovedet hælder til den anden side. Overanstrengte øjne, bindehindekatar, sløret syn, øreinfektioner, samt visse former for høreproblemer i det lave svingningsområde ( Hz) 92

93 Test af øvre trapezius Liggende teststilling Løft skulder og fæld hovedet til samme side. Undgå at dreje hovedet mod den side der testes, hellere en smule mod den anden side. Skub hoved og skulder fra hinanden ved at presse skulderen nedad mod fødder, og hovedet tilbage mod midtlinjen. Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende. 93

94 GLUTEUS MEDIUS (kredsløbs meridian) Musculus gluteus medius Hvor er musklen placeret? Hvad er dens funktion? Fører benet ud til siden. (abducerer i hofteleddet) Stabiliserer bækkenet under gang, så det holdes vandret når benet løftes op. Udspring: Øverst på hoftebenets yderside. (på os ilium mellem linea glutea anterior og linea glutea posterior) Tilhæftning: På det store fremspring øverst på lårets yderside. (trochanter majors laterale flade) Bemærkninger Vær under testen opmærksom på, at personen ikke løfter benet fremad idet det føres ud til siden, og at foden peger ligefrem, så der ikke sker en rotation i hofteleddet. Øvelser Udspænding: B, side 30 Styrketræning: 6, side 40 Indikationer Organtilhørsforhold. Det reproduktive system. Vraltende gang, kroppen hælder til den ene side, kan ikke stå på et ben uden at hoften synker ned i modsatte side, menstruationskrampe, prostatabesvær, impotens, kredsløbsforstyrrelser, kvalme og køresyge. 94

95 Test af gluteus medius Liggende teststilling Benet holdes strakt ca. 30º lige ud til siden. Foden peger lige frem; ingen rotation i hoften. Pres indad på ydersiden af underbenet, idet du fikserer det andet ben. Stående teststilling Som i liggende, personen støtter sig evt. til en stol. Som i liggende, men støt nu personen på modsatte hofte. 95

96 ADDUCTORER (kredsløbs meridian) Musculus adductor magnus/brevis/longus Hvor er musklerne placeret? Udspring: Fra undersiden af skamben til sædeknoglen. (fra os pubis til tuber ischiadicum) Hvad er deres funktion? Fører lårbenet indad; altså samler benene. (adducerer benet) Tilhæftning: Langs hele lårbenets inderste bagside. (fra trochanter minor over linea asperas mediale kant til epicondylus medialis) Du bruger adductorerne for at holde dig fast på hesten! Øvelser Udspænding: G, side 3 Styrketræning: 3, side 39 og 9, side 42 Indikationer Organtilhørsforhold. Det reproduktive system. Hjulbenethed og bækkenet ikke vandret. Problemer med æggestokke eller testikler, hormonforstyrrelser, menstruationsbesvær, stive skuldre. 96

97 Test af adduktorerne Liggende teststilling Benet holdes mod midtlinjen, foden peger ligefrem. Træk benet lige ud til siden. Fiksér det andet ben ved at presse det mod underlaget. Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende, men støt på ydersiden af hoften i testsiden. 97

98 PIRIFORMIS (kredsløbs meridian) Musculus piriformis Hvor er musklen placeret? Piriformis ligger bagpå dybt under sædemusklerne Udspring: Korsbenets forflade. (anteriort på os sacrum imellem og lateralt for foramina sacralia pelvina) Tilhæftning: På toppen at det store fremspring øverst på lårbenet (trochanter majors superiore kant) Hvad er dens funktion? Den vigtigste udaddrejer af lårbenet. (lateral rotation af femur) Chaplin gjorde godt brug af piriformis når han gik. Bemærkninger Piriformis udaddrejer lårbenet både fra strakt og bøjet stilling. Vi tester med 90º bøjning både i knæ og hofteled, og har således underbenet som vægtstangsarm / håndtag for omdrejningen i hoften. Øvelser Udspænding: J, side 33 Styrketræning: 8, side 41 Indikationer Organtilhørsforhold. Det reproduktive system. Ben / fod indaddrejet. Iskias, blæreproblemer, smerter ved vandladning. 98

99 Test af piriformis Liggende teststilling Bøj 90º i hofte og knæ, drej underbenet indover midtlinjen = udaddrejet hofteled. Drej underbenet udad, idet du fikserer omkring knæet. Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende. 99

100 GLUTEUS MAXIMUS (kredsløbs meridian) Musculus gluteus maxumus Hvor er musklen placeret? Hvad er dens funktion? Strækker hofteleddet - fører benet bagud. (extenderer og assistere ved lateralrotation af femur) Udspring: Bagerst på hoftekammen, korsben og haleben. (bag linea glutea posterior, os sacrums dorsale flade, os coccygis og fra ligamentum sacrotuberale) Tilhæftning: Foroven på lårbenets bag- og yderside. (tuberositas glutea og i tractus iliotibialis) Gluteus maximus er vigtige for at modvirke tyngdens træk på vores oprejste stilling. Du bruger dem også når du skal rejse dig fra siddende til stående stilling. Øvelser Udspænding: I, side 33 og M, side 34 Styrketræning: 1, side 38 og 3, side 39 og 9, side 42 Indikationer Organtilhørsforhold. Det reproduktive system. Forøget lændesvaj og bækkenhældning, problemer med at rejse sig fra lav stol, gangbesvær. Problemer med kønsorganerne, prostata. 100

101 Test af gluteus maximus Liggende teststilling Maveliggende. Knæet bøjes 90º eller mere og låret holdes bagud. Pres låret fremad ved at tryk nederst årets bagside. Hold imod på modsatte hofte. NB! For at sikre at knæet holdes maksimalt bøjet kan du evt. lægge dit tryk på skinnebennet. Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende, men stabilisér foran på hoften i testsiden. 101

102 TERES MINOR (endokrin meridian) Musculus teres minor Hvor er musklen placeret? Udspring: Fra skulderbladets yderside. (midt på scapulas dorsolaterale kant) Tilhæftning: Foroven bagtil på overarmen. (nedadtil på tuberculum majus humeri) Hvad er dens funktion? Drejer armen udad, som ved et baghåndsslag i ketchersport. (lateralroterer humerus) Øvelser Udspænding: O, side 35 Styrketræning: 2, side 38 Indikationer Organtilhørsforhold: Skjoldbruskkirtel. Håndfladerne vender bagud når armene hænger nedad, snurrende fornemmelse i fingre, stofskifte problemer, infektioner, grådlabilitet, fordøjelsesproblemer, hormonelle forstyrrelser. 102

103 Test af teres minor Liggende teststilling Albuen bøjes 90º og armen drejes udad. Pres underarmen indad ved håndleddet, idet du fikserer omkring albueleddet. "Klap på maven" Stående teststilling Som i liggende. Som i liggende. 103