DANSKPRODUCEREDE PROTEINKILDER TIL SLAGTESVIN
|
|
- Patrick Skov
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSKPRODUCEREDE PROTEINKILDER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR Fodring med 100 % danskproducerede proteinkilder (26,5 % hestebønner og 12 % rapskager) til slagtesvin reducerede produktionsværdien pr. stiplads med 10 % i forhold til importeret protein (soja- og solsikkeskrå), men gav en bedre mørhed i kødet. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ELSE VILS, JENS VINTHER OG JULIE KROGSDAHL UDGIVET: 22. AUGUST 2017 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Ernæring Sammendrag Fodring med 100 % danskproducerede proteinkilder (26,5 % hestebønner og 12 % rapskager) til slagtesvin fra kg reducerede produktionsværdien pr. stiplads med 68 kr. eller 10 % i forhold til kontrolgruppen fodret med importerede proteinkilder (12 % sojaskrå og 6 % solsikkeskrå). Årsagen til den lavere produktionsværdi var statistisk sikkert lavere daglig tilvækst, højere foderforbrug pr. kg tilvækst og lavere kødprocent. Der var ikke forskel i sundhedstilstanden målt ved procent døde og udtagne grise, samt antal sygdomsbehandlinger. Spisekvaliteten målt ved sensorisk test var lidt bedre i gruppen på 100 % danskproduceret protein, som blev bedømt mest mørt og havde mindst tyggetid og tendens til mindre bidemodstand. Der var ikke signifikante forskelle i de fleste lugt- og smagsparametre mellem de to grupper, dog en tendens til at kontrolgruppen var mest intens i kødlugt og forsøgsgruppen mest intens i kødsmag. 1
2 Hvis der skal opnås samme økonomiske resultat ved fodring med 100 % danskproduceret protein i form af hestebønner og rapskager, skal foderet være billigere eller afregningsprisen højere. Den lavere produktionsværdi på 68 kr. pr. stiplads svarer til, at foderblandingen med 100 % danskproduceret protein (rapskager og hestebønner) skal være 7 øre billigere pr. FEsv, eller ved ens foderpris at afregningsprisen skal tillægges 17 øre pr. kg slagtevægt for at opnå samme økonomiske resultat som ved brug af kontrolblandingen. Svinekød produceret på 100 % danskproduceret protein vil derfor mest sandsynligt blive produceret som specialproduktion. Med de nuværende små mængder hestebønner på markedet er det vanskeligt at forudsige prisen. Det anses for sandsynligt, at foderet med danskproducerede hestebønner og rapskager vil være 3-6 øre dyrere pr. FEsv sammenlignet med kontrolfoderet. Hvis foderet med 100 % danskproduceret protein (rapskager og hestebønner) er 5 øre dyrere pr. FEsv, skal afregningsprisen tillægges 30 øre pr. kg slagtevægt for at opnå samme økonomiske resultat som ved brug af kontrolblandingen. Baggrund Udsving i sojapriser fra 230 til 430 kr. pr. 100 kg igennem de seneste fem år har skærpet interessen for alternative proteinkilder. Samtidig er den stigende import af sojaskrå under politisk bevågenhed på grund af klimamæssige uheldige effekter, og fordi hovedparten af soja er genmodificeret (GMO) med risiko for rester af planteværnsmidler. En øget produktion af foderprotein i nærområdet vil øge bæredygtigheden ved at mindske afhængigheden af sojapriser og reducere de klima- og miljømæssige udfordringer. Der arbejdes på flere mulige danskproducerede proteinkilder til svin, men der er stor forskel på tidsperspektivet i, hvornår de kan implementeres i praksis. Bærme (DDG = Distillers Dried Grain), som er et restprodukt af majs fra bioethanolindustrien, anvendes i udstrakt grad i blandt andet USA, men produktion af bioethanol på basis af korn er endnu ikke kommet i produktion i Danmark. Andre proteinkilder, som endnu ligger et stykke fra praktisk implementering, er blå protein (tang, muslinger, søstjerner), græsprotein samt insekter og larver. Mest nærliggende er dyrkede proteinafgrøder i form af raps og bælgsæd. Rapskage og rapsskrå anvendes i stor udstrækning som restprodukt efter olieudvinding. Frø af danskdyrket bælgsæd kan anvendes direkte i foder uden forudgående forarbejdning. Af bælgsædarterne er hestebønner p.t. den mest lovende med hensyn til proteinudbytte pr. ha [1]. Nyere sorter kan dyrkes med fornuftigt høsttidspunkt og udbytte. Dyrkning af hestebønner har sædskiftemæssige fordele og letter bekæmpelse af resistent græsukrudt. Hestebønner er særlig interessant i økologiske besætninger, hvor hovedparten af råvarerne i foderet skal dyrkes økologisk. Økonomien i dyrkning af hestebønner i Danmark vurderes at være på niveau med korn, og arealet med hestebønner er stærkt stigende fra næsten intet i 2010 til ha i
3 Fodring med tanninholdige (brogetblomstrede) hestebønner er afprøvet til smågrise og slagtesvin [2,3]. Dette har betydet, at SEGES Svineproduktions vejledende maksimale iblandingsprocent på 20 % af foderblandingen til smågrise og slagtesvin nu også gælder tanninholdige sorter (Fuego og Espresso) og ikke kun de hvidblomstrede, tanninfrie sorter. Forsøg med smågrise og slagtesvin viste desuden, at hestebønner ikke reducerer ædelysten. Adskillige afprøvninger med raps har resulteret i, at den vejledende maksimale iblandingsprocent er 10 % til slagtesvin under 40 kg og 15 % til slagtesvin over 40 kg [4-8]. Glukosinolater i raps anses for at være den mest begrænsende faktor for iblandingsprocenten af rapskager/-skrå. Opvarmning i forbindelse med olieudvinding nedbryder delvist glukosinolaterne, men reducerer ikke skadevirkningen, fordi nedbrydningsprodukterne også er skadelige. Glukosinolater og nedbrydningsprodukter påvirker lever, nyrer og skjoldbruskkirtel negativt. Nyere undersøgelser tyder på en negativ langtidseffekt af fodring med raps. Iblanding af 7,5 % rapskage i foder til grise i perioden fra kg gav ringere produktivitet end grise fodret uden raps, mens der ikke var statistisk sikker forskel ved fodring med samme totale mængde raps pr. gris ved 12 % iblanding i sidste del af vækstperioden [7]. Hård varmebehandling under olieudvindingsprocessen skal undgås, da den reducerer det fordøjelige lysin i rapskager/-skrå. Danskproducerede rapskager anses for at have lavest risiko for at være varmeskadede [6,9]. Fodring med raps og bælgsæd er undersøgt i et forsøg med 100 % økologisk foder. Dette foder var uden tilsætning af syntetiske aminosyrer og kostede 16 % i produktionsværdi sammenlignet med kontrolfoder til traditionelle slagtesvin [10]. Der er ikke tidligere lavet forsøg med konventionelle grise, hvor alt importeret protein er erstattet af danskproducerede proteinkilder. For at opfylde slagtesvins protein- og aminosyrebehov er det nødvendigt at overskride de vejledende iblandingsprocenter og at supplere med syntetiske aminosyrer. Formålet med denne afprøvning var at undersøge effekten på produktivitet og kødkvalitet ved fodring med 100 % danskproduceret protein (hestebønner og rapskager) til slagtesvin. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i én besætning med tørfodring ad libitum. Afprøvningsperioden var fra indsættelse i slagtesvinesektionerne ved cirka 30 kg til levering ved cirka 110 kg levendevægt. Der indgik to grupper i afprøvningen. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1. Tabel 1. Gruppeinddeling Gruppe 1 Kontrol 2 - Forsøg (100 % danskproduceret protein) Proteinkilder i slagtesvineblanding Soja- og solsikkeskrå Hestebønner og rapskage 3
4 Ved indsættelse i forsøg blev grisene inddelt i hold. Hvert hold bestod af en dobbeltsti (én foderventil til to stier) i kontrolgruppen og en dobbeltsti i forsøgsgruppen. Der blev indsat 34 grise pr. dobbeltsti. Grisene blev sat i forsøg, så der var cirka samme indsættelsesvægt og kønsfordeling (sogrise og galte) i grupperne indenfor et hold. Der indgik 53 hold (dvs. 53 gentagelser) i afprøvningen, i alt cirka grise pr. gruppe. Besætning og fodringsanlæg Afprøvningen blev gennemført i én besætning med seks slagtesvinesektioner á seks dobbeltstier. Stierne var i tre sektioner indrettet med fast gulv i lejearealet (2/3 fast gulv) og spaltegulv i gødeområdet og i tre sektioner med drænet gulv i lejeområdet og spaltegulv i gøde- og aktivitetsområdet (1/3 drænet gulv). I fire af de seks slagtesvinesektioner var foderautomaterne af forskelligt mærke, idet de var fra firmaerne Sdr. Vissing, KJ-klimateknik, Egebjerg, ACO-Funki og Skiold. I de to resterende sektioner var det dobbeltautomater fra KJ-klimateknik. Ved indsættelse af grisene i hold blev det sikret, at de to grupper i et hold altid havde samme mærke foderautomat. Fodringsanlægget var et computerstyret tørfodringsanlæg fra Howema med en opgraderet styring. Anlæggets udfodringsnøjagtighed blev kontrolleret af en tekniker fra Den rullende Afprøvning hver 2. uge og blandenøjagtigheden blev kontrolleret ved forbrugskontrol og analyser. Fodersammensætning I hver gruppe blev der anvendt en enhedsblanding fremstillet af en tilskudsfoderblanding ( kornstrækker med høj iblandingsprocent), som blev blandet med eget korn fra amerikanersilo. Iblandingsprocenten af eget korn var 35 % og tilpasset, således at besætningens eget korn kunne dække hele afprøvningsperioden. Sammensætningen fremgår af Appendiks 1. Blandingerne blev optimeret til at have samme energiindhold i de to grupper og øvrige næringsstoffer efter de gældende normer [11]. Der blev tilsat fytase, dosis 100 %, i begge blandinger. Hestebønnerne blev indkøbt fra en planteavler, og rapskagerne var almindelig dansk handelskvalitet og var for hovedparten produceret af Scanola og en mindre del af Emmelev Mølle. Fodersammensætningen blev lavet på baggrund af aktuelle analyser af hestebønner og eget korn (cirka 40 % byg og 60 % hvede). Analyseværdierne for hestebønner fremgår af Appendiks 2. Foderanalyser Hver 2. uge i hele afprøvningsperioden blev der udtaget prøver af færdigfoder til analyse. Prøverne blev samlet to og to og sendt til analyse for FEsv, calcium, fosfor, fytase, lysin, methionin, cystin og treonin. Ligeledes blev der lavet i alt seks samleprøver af forsøgstilskudsfoder til analyse for glucosinolater. 4
5 Registreringer Som primære parametre blev der på dobbeltsti-niveau registreret tilvækst og foderoptagelse samt kødprocent ved slagtning. Som sekundære parametre blev der registreret dødelighed og sygdomsbehandlinger samt udtagne grise. Udtagne grise var syge grise, som blev vejet ud af afprøvningen ved overførsel til sygesti, samt enkelte undervægtige grise, som blev vejet ud ved tømning af sektionen. Afgangsvægten i levende vægt for slagtede grise er beregnet som slagtevægten gange slagtefaktoren 1,31. Kødkvalitet På slagteriet blev der udtaget kamme af 40 sogrise fra hver gruppe og sendt til sensorisk test på Teknologisk Institut. Metode og resultater fremgår af rapporten fra Teknologisk Institut (se Appendiks 3). Produktionsværdi Ud fra de opnåede produktionsresultater; daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev der udregnet en produktionsværdi (PV pr. stiplads pr. år), som er baseret på et gennemsnit af 5-års priser for slagtesvin og foder (september september 2016). Derved er produktionsværdien et udtryk for grisenes biologiske respons på behandlingen, idet prisudvikling udjævnes ved brug af 5-års priser til beregning af produktionsværdi. Produktionsværdien (PV) blev beregnet som: PV pr. gris = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger. PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse. I beregningen af PV blev følgende værdier anvendt: Prisen for en 30 kg s gris: 374 kr. pr. gris Kg regulering: 6,14 kr. pr. kg (12-25 kg)/ 6,01 kr. pr. kg (25-30 kg)/ +6,00 kr. pr. kg (30-40 kg) Prisen for slagtesvin, inkl. efterbetaling: 10,98 kr. pr. kg slagtevægt Slagtesvinefoder: 1,76 kr. pr. FEsv. Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris Staldudnyttelse: 95 %. Statistiske modeller Variablerne Vægt ved indsættelse, Slagtevægt, Daglig tilvækst, Foderoptagelse, Foderudnyttelse, Kødprocent, Produktionsværdi pr. gris og Produktionsværdi pr. stiplads blev analyseret for perioden indsættelse til slagtning. 5
6 Ovenstående variabler er analyseret ved hjælp af proc mixed i SAS med faktoren gruppe som systematisk effekt, og hold som tilfældig effekt. Der er i alle analyser korrigeret for indsættelsesvægt (dog ikke for variablen Vægt ved indsættelse ). For variablerne Døde og Døde og udtagne er der foretaget logistisk regression ved hjælp af proc glimmix i SAS for hele perioden fra indsættelse til slagtning. Faktoren gruppe indgik som systematisk effekt og hold indgik som tilfældig effekt. Der er korrigeret for indsættelsesvægt. For variablerne Total behandlingsdage pr. foderdage, Diarré behandlingsdage pr. foderdage, Benproblemer behandlingsdage pr. foderdage og Halebid behandlingsdage pr. foderdage er der foretaget logistisk regression ved hjælp af proc glimmix i SAS, hvor faktoren gruppe indgik som systematisk effekt og hold indgik som tilfældig effekt. Behandlingsdage er for hele perioden fra indsættelse til slagtning. Der er korrigeret for indsættelsesvægt. Generelt havde data en god kvalitet. Der var ingen stier, der var afvigende ved de statistiske analyser. Der er tilrettet 132 grise i gruppe 1 og 127 grise i gruppe 2 på grund af mangelfuld aflæsning af holdnummer på slagteriet. Dette svarer til 7,3 % i gruppe 1 og 7,0 % i gruppe 2. Tilretning vil sige, at en manglende aflæst gris tildeles samme vægt og kødprocent som gennemsnittet af grise fra samme sti. Analyser af stier med fem eller flere tilretninger viste, at tilretning ikke ændrede på konklusionen på de primære parametre. Stier med tilretninger er derfor ikke ekskluderet fra data. Resultater og diskussion Foderanalyser Analyser af foderet for indhold af næringsstoffer ses i Appendiks 2. Gennemsnit af 16 analyserede prøver pr. gruppe viser, at der er fundet 1 FEsv mere pr. 100 kg (EFOSi-metoden) i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. I forhold til det deklarerede (beregnede) indhold var der et underindhold af aminosyrer i begge grupper og et underhold af råprotein i forsøgsgruppen. Underindhold af aminosyrer var størst i forsøgsgruppen. Da fordøjelighederne og energiindholdet ikke er ens i de to blandinger, er fordøjeligt protein og fordøjelige aminosyrer pr. foderenhed beregnet på baggrund af det analyserede næringsindhold og fordøjelighedskoefficienter beregnet ud fra foderets sammensætning. Det beregnede, fordøjelige indhold fremgår af Appendiks 2, hvor de er sat i forhold til normen for næringsstoffer [9]. Disse beregninger viser, at der var 8 g ford. protein pr. FEsv mindre i forsøgs- end i kontrolgruppen. Der var et lavere indhold af essentielle aminosyrer svarende til 0,2 g ford. lysin pr. FEsv mindre i forsøgsgruppen. Disse lavere niveauer af ford. protein og ford. aminosyre pr. FEsv vil medføre en forringet foderudnyttelse på 0,01 FEsv pr. kg tilvækst, 7 g lavere daglig tilvækst og 0,2 procentenhed 6
7 lavere kødprocent, baseret på de matematiske funktioner, der ligger bag normsætning til slagtesvin [12]. Årsagen til det lavere indhold af protein og aminosyrer i forsøgsfoderet kan ikke umiddelbart forklares. Blandingerne var optimeret på repræsentativt udtagne prøver af hestebønner og eget korn og på baggrund af tabelværdier for øvrige råvarer. Det vides dog, at alternative råvarer har en større variation i næringsindholdet, og at foderenhedsanalyser af hestebønner og blandinger med hestebønner har en større spredning på EFOSi-analysen på grund af indholdet af oligosaccharider. Det kan derfor være vanskeligt at ramme det planlagte næringsindhold i denne type foderblandinger [1,3]. Analyser for indhold af glukosinolater i tilskudsfoder viste, at indholdet omregnet til færdigfoder lå på cirka 50 % af grænseværdien, som er 2 millimol pr. kg foder til slagtesvin. Omregnet til indholdet i rapskagerne var indholdet 7,9 millimol pr. kg, hvilket er relativt lavt (ligger typisk på millimol pr. kg.) Et lavt indhold af glukosinolater i rapskager kan skyldes et lavt indhold i udgangspunktet (rapsfrøene, hvilket er en fordel) eller en termisk nedbrydning af glucosinolater under olieudvinding [6]. Analyserne for indhold af 4-hydroxyglucobrassicin omregnet til indhold i rapskager viste et beregnet indhold på 1,7 millimol. Et lavt indhold af 4-hydroxyglucobrassicin (under 2,0 millimol pr. kg) kan indikere varmebeskadigelse. Normalindholdet af 4-hydroxyglucobrassicin er typisk mindst 15 % af det totale glukosinolat-indhold. Analyserne af det anvendte tilskudsfoder viste, at indholdet af 4- hydroxyglucobrassicin var 21 % af total-glucosinolater. Samlet set viste det lave indhold af glucosinolater og af 4-hydroxyglucobrassicin, at en varmebeskadigelse ikke kan udelukkes, men at forholdet mellem de to i givet fald tyder på, at det kun har været en marginal varmebeskadigelse. Produktivitet og produktionsværdi Produktionsresultaterne for vækstperioden kg fremgår af tabel 2 og ligger generelt på et pænt højt niveau. Produktionsværdien ved samme foderpris i begge grupper er ligeledes angivet. 7
8 Tabel 2. Produktionsresultater og produktionsværdi Gruppe 1 - Kontrol 2 - Forsøg P-værdi 100 % danskproduceret protein Proteinkilde Soja- og solsikkeskrå Hestebønne og rapskage Antal hold Grise ved indsættelse, stk Vægt ved indsættelse, kg 33,4 a 33,6 b 0,049 Slagtevægt, kg 85,2 84,9 0,125 Daglig tilvækst, g/dag 1105 a 1088 b <0,001 Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris pr. dag 2,94 a 2,98 b 0,0147 Foderforbrug, FEsv pr. kg tilvækst 2,66 a 2,74 b <0,0001 Kødprocent 59,9 a 59,5 b <0,001 PV kr. pr. gris 145,3 a 129,1 b <0,0001 PV kr. pr. stiplads 715,4 a 628,1 b <0,0001 PV kr. pr. stiplads, indeks 1) 100 a 88 b <0,0001 Korrigeret PV kr. pr. stiplads 2) 715,4 a 647,2 b <0,0001 Korrigeret PV kr. pr. stiplads, indeks 1,2) 100 a 90 b <0,0001 a,b) Forskelligt bogstav angiver statistisk sikker forskel 1) Produktionsværdien pr. stiplads angives som indeks med gruppe 1 sat lig med 100 Mindste sikre forskel (som indeksværdi) angives til 2,8 indekspoint 2) Korrigeret PV er beregnet på baggrund af, at et analyseret underindhold i foder medfører en forringet foderudnyttelse på 0,01 FEsv pr. kg tilvækst, 7 gram lavere daglig tilvækst og 0,2 procentenhed lavere kødprocent. Produktionsværdi pr. gris og pr. stiplads var statistisk sikkert lavere i gruppen på 100 % danskproduceret protein (hestebønner og rapskager). Produktionsværdien pr. gris var 16 kr. lavere og pr. stiplads 87 kr. svarende til 12 % lavere end kontrolgruppen. Korrigeret for det analyserede underindhold i blandingerne og den beregnede effekt på produktiviteten reduceres forskellen til 68 kr. eller 10 % pr. stiplads. Den statistisk sikkert lavere produktionsværdi på 100 % danskproduceret protein (rapskager og hestebønner) skyldes statistisk sikker lavere daglig tilvækst, foderforbrug og kødprocent. Årsagerne til ringere produktivitet på 100 % danskproduceret protein kan forklares ud fra de høje iblandingsprocenter af hestebønner (26,5 %) og rapskager (12 %), som var nødvendige for at opfylde slagtesvinenes proteinbehov. Ved høje iblandingsprocenter øges koncentration af skadelige stoffer fra disse proteinkilder [1] og den negative langtidseffekt af rapskager [7]. Hvis der skal opnås samme økonomiske resultat ved fodring med 100 % danskproduceret protein i form af hestebønner og rapskager, skal foderet være billigere eller afregningsprisen højere. Den 8
9 lavere produktionsværdi på 68 kr. pr. stiplads svarer til, at foderblandingen med 100 % danskproduceret protein (rapskager og hestebønner) skal være 7 øre billigere pr. FEsv, eller hvis foderprisen er ens, at afregningsprisen skal være 17 øre højere pr. kg slagtevægt for at opnå samme økonomiske resultat som ved brug af kontrolblandingen (se tabel 3). På grund af en lille omsætning af hestebønner findes der ikke som sådan en markedspris, som muliggør en beregning af en realistisk pris på forsøgsfoderet, men en merpris på 3-6 øre pr. FEsv sammenlignet med kontrolfoderet er mere realistisk end en lavere pris. Hvis foderet med 100 % danskproduceret protein (rapskager og hestebønner) er 5 øre dyrere pr. FEsv, skal afregningsprisen være 30 øre højere pr. kg slagtevægt for at opnå samme økonomiske resultat som ved brug af kontrolblandingen. Tabel 3. Krav til lavere foderpris eller højere afregningspris for at opnå samme produktionsværdi med 100 % danskproduceret protein (hestebønner og rapskager) PV-korrigeret 1) Lavere PV pr. stiplads 68 kr. pr. stiplads Modsvares af lavere foderpris 7 øre pr. FEsv Modsvares af tillæg på afregningspris 2) på 17 øre pr. kg Højere foderpris på 5 øre pr. FEsv modsvares af tillæg på afregningspris 2) 30 øre pr. kg 1) Korrigeret PV er beregnet på baggrund af, at et analyseret underindhold i foder medfører en forringet foderudnyttelse på 0,01 FEsv pr. kg tilvækst, 7 g lavere daglig tilvækst og 0,2 procentenhed lavere kødprocent 2) Forudsat samme smågrisepris Dødelighed og sygdomsbehandlinger Generelt var sundhedstilstanden god og dødeligheden lav. Der var ikke forskel mellem grupperne, hvad angår sundhedstilstanden, idet der ikke var forskel i dødelighed og procent døde og udtagne, ligesom antal behandlinger pr. gris var ens i de to grupper (se tabel 4). Tabel 4. Procent døde og udtagne af forsøg, samt antal behandlinger pr. gris i de to grupper Gruppe 1 - Kontrol 2 - Forsøg 100 % danskproduceret protein P-værdi Proteinkilde Soja- og solsikkeskrå Hestebønne og rapskage Døde, % 2,1 1,8 0,609 Døde og udtagne, % 2,3 2,4 0,901 Total behandlingsdage / foderdage, % 0,14 0,11 0,260 - Heraf luftvejslidelse* Heraf mave-tarm lidelse (diarré) 0,02 0,02 0,714 - Heraf benproblemer 0,08 0,07 0,487 - Heraf halebid 0,01 0,01 0,842 * Ingen behandlinger af luftvejslidelse 9
10 Kødkvalitet Rapporten fra Teknologisk Institut vedrørende sensoriske analyser af 40 kamme fra hver gruppe er gengivet i Appendiks 3. Konklusion Brug af 100 % danskproduceret protein (hestebønner og rapskage) reducerede produktionsværdien pr. stiplads med 10 % (68 kr. pr. stiplads) i forhold til kontrolblandingen (importeret soja- og solsikkeskrå). Dette skyldes, at der var en signifikant forringelse af daglig tilvækst, foderoptagelse, foderforbrug og kødprocent. Der var ikke forskel mellem grupperne i sundhedstilstand målt som døde og udtagne grise samt sygdomsbehandlinger. Forsøgsfoderet med 100 % danskproduceret protein indeholdt mindre ford. råprotein og aminosyrer pr. FEsv end planlagt. Effekten heraf er beregnet til 0,2 % lavere kødprocent, 7 g lavere daglig tilvækst og 0,01 FEsv højere foderforbrug pr. kg tilvækst. De forsøgsmæssigt målte effekter var 12 % (87 kr. pr. stiplads) og korrigeret for effekterne af underindhold i forsøgsfoderet 10 % (68 kr. pr. stiplads). Den korrigerede værdi anses for det bedste faglige svar på effekten af foderblandingerne. Sensorisk test for spisekvalitet viste, at der ikke var signifikante forskelle i de forskellige lugt- og smagsegenskaber mellem de to grupper, dog var der en tendens til forskel i egenskaberne stegt kødlugt og kødsmag (P <0,10), hvor kontrolgruppen var mest intens i kødlugt og forsøgsgruppen mest intens i kødsmag. Der var en signifikant forskel i teksturegenskaber, hvor kødet fra forsøgsgruppen fodret med danskproduceret protein blev bedømt mest mørt og havde mindst tyggetid. Der var desuden en tendens til en forskel i bidemodstand, hvor forsøgsgruppen havde mindst bidemodstand (P <0,10). Resultaterne viste et stort overlap i spisekvalitetsegenskaber mellem de to hold. 10
11 Referencer [1] Vils, E. og Pedersen J.B. (2015): Hestebønner på svinebedriften. Indlæg på Kongres for Svineproducenter. [2] Møller, S. (2014): Hestebønner til smågrise øger produktiviteten. Meddelelse nr. 1002, Videncenter for Svineproduktion. [3] Vils, E. (2016): Hestebønner til slagtesvin. Meddelelse nr. 1081, Videncenter for Svineproduktion. [4] Udesen, F.K. (1988). Fedtrige rapskager og ærter til slagtesvin. Meddelelse nr. 141, Landsudvalget for Svin. [5] Hansen, S. (2011): Rapskage og solsikkeskrå til slagtesvin. Meddelelse nr. 914, Videncenter for Svineproduktion. [6] Maribo, H.; Nielsen, C.K.; Sauer, C.D. (2012): Rapskage til smågrise forskellig procesbehandling og sort. Meddelelse nr. 949, Videncenter for Svineproduktion. [7] Rasmussen, D.K.; Maribo, H. (2015): Rapskage forringer produktiviteten hos både smågrise og slagtesvin. Meddelelse nr. 1031, Videncenter for Svineproduktion. [8] Maribo, H; et.al. (2015): To rapskvaliteter til smågrise og slagtesvin. Meddelelse nr. 1046, Videncenter for Svineproduktion. [9] Jensen, S.K.; Liu Y.-G.; Eggum B.O. (1995): Varmebehandling af rapskage. Meddelelse Nr. 9509, Statens Husdyrbrugsforsøg. [10] Maribo H. (2007): 0,80 og 100 pct. økologisk foder til slagtesvin. Meddelelse nr. 782, Dansk Svineproduktion. [11] Tybirk P. et al (2015). Normer for næringsstoffer. Videncenter for Svineproduktion. [12] Sloth, N.M.S. et al.(2015): Normændringer til smågrise og slagtesvin Notat nr. 1513, Videncenter for Svineproduktion Deltagere Tekniker: Erik Bach, SEGES Svineproduktion Andre deltagere: Teknologisk Institut og Jens-Ove Hansen Consult Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //LISH// 11
12 Appendiks 1: Foderets sammensætning Foderblandingernes råvaresammensætning i % Gruppe 1 - Kontrol 2 - Forsøg Proteinkilde Soja- og solsikkeskrå Hestebønne og rapskage Hvede 36,30 42,68 Byg 40,00 14,00 Sojaskrå 11,93 Solsikkeskrå 6,00 Rapskage(dansk) 12,00 Hestebønner (Fuego) 26,51 Hvedeklid 1,40 Majs, farvede 0,05 Veg. Olie 1,20 1,93 Natriumklorid 0,65 0,49 Calciumcarbonat 1,25 1,19 Monocalciumfosfat 0,50 0,36 L-lysinhydroclorid 0,33 0,23 L-treonin 0,12 0,13 DL-Methionin 0,04 0,07 Tryptofan 40 % 0,08 E-vitamin ,10 0,10 Forblanding mikromineraler+ vitaminer 0,20 0,20 12
13 Appendiks 2: Analyser Hestebønner: Analyseret indhold af næringsstoffer i hestebønner anvendt i afprøvningen. Hestebønner Antal prøver 6 Tørstof, % 84,7 Råprotein, % 24,7 FEsv pr 100kg 87 Lysin, g/kg 15,5 Methionin, g/kg 1,8 Cystin, g/kg 3,0 Treonin, g/kg 8,6 Fosfor (P) g/kg 5,0 Indhold af næringsstoffer i foderblandingerne. Analyseret og beregnet samt procentvis afvigelse i forhold til beregnet (planlagt) indhold. Gruppe 1 - Kontrol 2 - Forsøg Proteinkilde Soja- og solsikkeskrå Hestebønne og rapskage Analyseret Beregnet Afvigelse, % af beregnet Analyseret Beregnet Afvigelse, % af beregnet Antal prøver Vand, % 13,6 14,0-2,5 14,2 14,4-1,9 FEsv pr. 100 kg 104,0 104,0-0,1 105,0 104,0 0,9 Råprotein, % 15,0 15,0 0,6 14,9 15,6-4,6 Lysin g/kg 9,1 9,2-0,8 9,4 9,7-3,1 Methionin, g/kg 2,7 2,7-2,0 2,6 2,7-2,9 Cystin, g/kg 2,7 2,9-7,8 2,7 3,0-10,1 Treonin, g/kg 6,0 6,3 0 6,5 6,6-1,5 Fytaseaktivitet, FTU/kg , ,0 Calcium, g/kg 7,4 6,7 9,4 7,7 6,8 13,2 Fosfor, g/kg 5,1 4,9 4,9 5,2 4,8 7,7 13
14 Analyseret indhold af råprotein og aminosyrer omregnet til gram standardiseret ilealt fordøjeligt (st. ford.) pr. FEsv og sammenholdt med norm. Gruppe 1 - Kontrol 2 - Forsøg Proteinkilde Soja- og solsikkeskrå Hestebønne og rapskage Indhold Norm Afvigelse, % af norm Indhold Norm Afvigelse, % af norm St. ford. råprotein/ FEsv , ,5 St. ford. lysin/ FEsv 7,6 7,7-0,8 7,4 7,7-4,1 St. ford. meth./ FEsv 2,3 2,3-1,6 2,2 2,3-3,5 St. ford. meth.+cyst./ FEsv 4,3 4,5-4,4 4,2 4,5-6,9 St. ford. treonin/ FEsv 5,1 5,1 0 5,0 5,1-2,4 Niveau af st. ford. lysin, som de øvrige essentielle aminosyrer kan dække, g/fesv 7,4 7,7-3,9 7,2 7,7-6,5 Fordøjelighedskoefficient, FK, beregnet ud fra blandingens procentvise fodermiddelsammensætning er: 1) Kontrolblandingen: råprotein FK 83,3; lysin FK 87,0; methionin FK 88,9; cystin FK 79,3; treonin FK 84,1 2) Hestebønneblandingen: råprotein FK 80,1; lysin FK 82,5; methionin FK 88,9; cystin FK 76,7; treonin FK 80,3 Glucosinolater, gennemsnitligt indhold i tilskudsfoder målt i 6 prøver (μmol/g). Omregnet til indhold i færdigfoder og rapskager. Målt i tilskudsfoder Omregnet til færdigfoder ved 65 % Omregnet til rapskager v. 12 % iblanding i færdigfoder iblanding Glucosinolater, total 1) 1,46 0,95 7,9 4 hydoxy-glucobrassicin 2) 0,31 0,20 1,7 1) Anbefalet max. indhold pr kg færdigfoder til slagtesvin er 2 μmol/g 2) svarer til 21 % af total. Normalindholdet er typisk mindst 15 % af total 14
15 Appendiks 3: Kødkvalitetsresultater Rapport Sensorisk analyse af svinekamme Ved Camilla Bejerholm, Teknologisk Institut Formål Indledning Efter aftale med Else Vils, SEGES er der gennemført en sensorisk bedømmelse af 40 svinekamme fordelt på to hold. Modtagelse Prøverne blev modtaget hos DMRI den 29. juli 2016, og de sensoriske bedømmelser blev gennemført fra 17. til 19. august Sensorisk bedømmelse Bedømmelsen er gennemført som en akkrediteret, sensorisk profilanalyse, udført af ni trænede smagsdommere, der har megen erfaring i bedømmelse af kød. Gennemførelse Beskrivelse af forbehandling af prøver, træning af dommerpanel og servering af prøver fremgår af prøvningsrapporten (som ikke gengives). Statistik Data blev indledningsvist analyseret ved en principal component-analyse (PCA) med alle egenskaber uden standardisering. Herefter blev hver enkel egenskab analyseret ved en mixed variansanalysemodel i SAS (vers. 9.4): Egenskab = μ + hold + DOMMER + DOMMER*HOLD + ε hvor egenskaber skrevet med stort var tilfældige effekter. Gennemsnit er estimeret som LS-means. Resultater Resultaterne fra de sensoriske bedømmelser fremgår af figur 1 til 4 samt tabel 1. 15
16 Loadings 0,5 Metal_L Smuldrende 0,4 Metal_S 0,3 0,2 0,1 Bitter_S Syrlig_S Gris_S Syrlig_L 0 Bidemodsta Tyggetid_K Gris_L Soedlig_L Morhed_K Stegt_kod_ -0,1 Trevlet_K Soedlig_S -0,2-0,3 Kod_S PC-2 (8%) -0,4-0,5 Saftighed_ PC-1 (63%) -0,5-0,4-0,3-0,2-0,1 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 Figur 1. PCA-plot af alle sensoriske egenskaber PC1 forklarede 63 % af variationen i sensoriske data, og variationen var hovedsagelig forklaret af teksturegenskaberne. PC2 forklarede kun 8 % af variationen. Bidraget fra lugt- og smagsegenskaber i den samlede variation i spisekvalitet var således mindre end bidraget fra teksturvariationer. Scores PC-2 (8%) 31 PC-1 (63%) Figur 2. PCA-plot af alle grise (blå farve = hold 1 og rød farve = hold 2). Tallene angiver grisenumre. Af PCA-plottet fremgår, at der var stort overlap mellem de to hold i spisekvalitet. 16
17 Frequency 0 Morhed_K Figur 3. Histogram over mørhedsvurdering hold Frequency 0 Morhed_K Figur 4. Histogram over mørhedsvurdering hold 2 17
18 Som det fremgår af histogrammerne i figur 3 og 4, ligger den store gruppe af grise i begge hold mellem 4 og 7 på mørhedsskalaen (bemærk, at x-aksen er forskellig i figur 3 og 4). I hold 2 er der enkelte grise, der er mere møre end den store gruppe, mens der i hold 1 er enkelte dyr, der er mindre møre i forhold til den store gruppe. Tabel 1. Resultater, sensorisk analyse af 40 grise (LS-means, 9 dommere) Sensorisk egenskab Hold 1 Hold 2 Signifikans Antal grise Stegt kødlugt 6,7 6,5 (*) P = 0,0792 Syrlig lugt 4,4 4,4 NS Sødlig lugt 2,7 2,7 NS Metallisk lugt 4,0 3,9 NS Griselugt 3,5 3,6 NS Kødsmag 6,3 6,6 (*) P = 0,0647 Grisesmag 3,0 2,8 NS Syrlig smag 5,4 5,2 NS Sødlig smag 2,5 2,6 NS Metallisk smag 4,2 4,0 NS Bitter smag 4,2 4,1 NS Bidemodstand 6,3 5,9 (*) P = 0,0976 Saftighed 6,0 6,2 NS Mørhed 5,5 6,0 * P = 0,0543 Trevlet 4,9 4,7 NS Smuldrende 4,6 4,4 NS Tyggetid 7,7 7,2 * P = 0,0467 Tilberedningssvind 20,1 20,6 NS Bedømmelsesskala: 0 til 15, hvor lavt tal = lav intensitet og højt tal = høj intensitet Signifikans: NS: ikke signifikant; (*): P <0,10 og *: P <0,05 Af tabel 1 fremgår, at der ikke var signifikante forskelle i lugt- og smagsegenskaber, men der var en tendens til en forskel i stegt kødlugt og kødsmag (P <0,10), hvor hold 1 var mest intens i kødlugt og hold 2 mest intens i kødsmag. Med hensyn til teksturegenskaber blev der fundet en signifikant forskel i mørhed og tyggetid, hvor hold 2 blev bedømt mest mørt og havde mindst tyggetid. Desuden var der en tendens til en forskel i bidemodstand med højest bidemodstand i hold 1 (P <0,10). 18
19 Mørhedsniveauet var lavt, og det kan sandsynligvis skyldes, at modningen af svinekammene foregik ved en relativ lav temperatur (0-2 C) inden indfrysning. Den lave temperatur blev valgt, fordi svinekammene blev modtaget hos DMRI sidst på dagen fredag den 29. juli 2016, og på det tidspunkt var overfladetemperaturerne på svinekammene relativt høje (mellem 10 og 17 C). Derfor blev det besluttet at sætte svinekammene på køl ved den lave temperatur, så nedkølingen kunne foregå hurtig. Svinekammene blev så efterfølgende lagt på frost om mandagen (4 dage efter slagtning). Konklusion Der fandtes ingen signifikante forskelle i lugt- og smagsegenskaber mellem de to hold. Der var dog en tendens til forskel i stegt kødlugt og kødsmag (P <0,10). Der var en signifikant forskel i teksturegenskaber, hvor hold 2 blev bedømt mest mør og havde mindst tyggetid. Der var desuden en tendens til en forskel i bidemodstand, hvor hold 2 havde mindst bidemodstand (P <0,10). Resultaterne viste et stort overlap i spisekvalitet mellem de to hold. Tlf.: svineproduktion@seges.dk Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 19
HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted
ALTERNATIVE FODERMIDLER Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted Alternative fodermidler hvorfor Alternative fodermidler emner
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereFODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1100 Forskellig foderstyrke fra 30-60 kg og stigende foderstyrke fra 60 kg til levering sammenlignet med en normal slutfoderstyrke, når
Læs mereSIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT
SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT MEDDELELSE NR. 1159 Slagtesvin fodret ad libitum i en simpel tørfoderautomat uden vand i krybben, med vandkop som vandforsyning,
Læs mereINGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING
INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs merePELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN
PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES
ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereTILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20
Læs mereTO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
Støttet af: TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1046 To kvaliteter rapskage med højt hhv. lavt indhold af glucosinolater påvirkede ikke produktivitet hos smågrise og slagtesvin.
Læs mereFodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereAlternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereFOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1145 Ved brug af cirka 250 % af standard-fytasedosis var slagtesvins produktionsresultater stort set uændrede fra 3,8 til 5,3 gram totalfosfor
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mere& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereHESTEBØNNER I STALD OG MARK
HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereAlternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og hestebønner
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereGrisenes foretrukne rapskage. Chefforsker Hanne Maribo
Grisenes foretrukne rapskage Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk Raps til grise Disposition Rapsprojektet! Effekter i grisen Rapskage til smågrise Rotteforsøg Rapskage til slagtesvin Fermenteret raps til
Læs mereKONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
Læs mereINGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG
INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv
Læs mereHANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereEn akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.
Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført
Læs mereHESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN
HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden
Læs mereVærdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
Læs mereBEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER
BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereFERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE
FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 942 Fermenteret raps gav 7-9 % lavere produktionsværdi end fodring med sojaskrå eller rapskage til smågrise (9-30 kg). Der blev fundet en ringere foderudnyttelse
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereSmågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Læs mereSÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereFIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE
Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereHvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin
Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering
Læs mereMaksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
Læs mereFODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING
ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING I afprøvningen blev produktionsegenskaber, herunder foderudnyttelsen, for første gang i økologisk slagtesvineproduktion
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereAFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG
AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG MEDDELELE NR. 1143 Resultaterne fra en afprøvning af DLG s nye smågrisesortiment 2018 bestilt af firmaet viste, at der ikke var forskel i produktivitet
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereFosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES
Fosfor, fytase og harmoniareal Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Hvad skal i høre om? 2.. Fosforlofter bestemmer krav til jord! Reduceret fosfor i foder giver flere svin pr. ha! Høj dosis af fytase er
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereSammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23.
MEDDELELSE NR. 895 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi, men effekten er for lille til, at det kan anbefales at investere i et fermenteringsanlæg. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereSammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1
Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:
Læs mereSolsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro
Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro Take home message Gode penge at spare ved at anvende solsikke
Læs mereFIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE
Støttet af: FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE MEDDELELSE NR. 1055 Forsøg viser, at skatoltallet reduceres ved at fodre hangrise udelukkende med korn i minimum 3 dage og ved at fodre med 15 % cikorie eller
Læs mereGRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE
Læs mereHØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Læs mereENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN
ENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 995 Foder med 40 % rug gav en lavere foderoptagelse og tilvækst, men højere kødprocent i forhold til foder uden rug.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Læs mereOPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN
OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 NYT AMINOSYREFORSØG MED
Læs mereSEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark
Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm
Læs mereECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder
Læs mere5. SLAGTESVINEFODRING
Herning 25. oktober 2016 Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm Chefforskere Hanne Maribo & Niels Morten Sloth, SEGES Videncenter for Svineproduktion 5. SLAGTESVINEFODRING Præsentation Ny Endrupholm
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereBilligere, men ikke ringere foder
Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Læs mereINDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER
INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mere