SAMMENFATNING. DI's fem målsætninger

Transkript

1 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 7 SAMMENFATNING DI's Globaliseringsredegørelse 2014 Sådan ligger landet giver for tiende år i træk et indblik i Danmarks konkurrenceevne og de rammevilkår, vi her i landet tilbyder virksomhederne i forhold til at udnytte globaliseringens muligheder. Vurderingen er baseret på 87 indikatorer for international konkurrencekraft og omfatter data for 33 -lande samt,, og i det omfang dette er tilgængeligt. Herudover indeholder redegørelsen i år to temakapitler: Danmark tiltrækker for få investeringer og Afrika under forvandling. 87 indikatorer for international konkurrencekraft DI's fem målsætninger Redegørelsens benchmarkanalyse fordeler sig på fem områder: Globaliseringsniveau, Produktivitet og innovation, Kvalificeret arbejdskraft, Offentlig økonomi samt Omkostninger. Disse fem områder flugter med DI s fem målsætninger for, at Danmark skal være et åbent og velstående samfund i balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark blive verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Målsætningerne fremgår enkeltvis på venstresiden. Fem målsætninger Globaliseringsniveau Produktivitet og innovation Kvalificeret arbejdskraft Offentlig økonomi Omkostninger

2 8 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Mål om årlig vækst på 2,5 pct. Et løft til velstanden DI s mål er, at Danmarks økonomiske vækst skal løftes til en underliggende årlig vækst på 2,5 pct. Dette er en meget ambitiøs målsætning, men også en realistisk målsætning, hvis hele samfundet løfter i flok. Hvis det lykkes, vil danskerne fortsat opleve fremgang i den private købekraft og samtidig opleve offentlige velfærdsydelser i verdensklasse. Danmark har været blandt de allermest velstående samfund i verden, men det er vi ikke mere. Vi er et forholdsvist rigt land med en dygtig og veluddannet befolkning, en historisk stor offentlig sektor og et stærkt, forskelligartet og internationalt orienteret erhvervsliv. Men siden midten af 1990 erne er vores velstandsudvikling aftaget betydeligt, særligt som følge af en meget svag produktivitetsudvikling. Vi rangerer blandt den nederste tredjedel af, når det kommer til økonomisk vækst, hvilket er et udtryk for, at Danmark har været hårdt ramt af krisen men også, at Danmarks strukturelle vækstpotentiale er forholdsvis begrænset. BNP-vækst, (gns.) 23 (25) Danmark Pct. Anm. I alle grafer gælder det, at Danmarks placering for det forrige år er angivet i parentesen. Bjælkens farve indikerer udviklingen i forhold til sidste år. Blå indikerer fremgang, sort stilstand og lyserød nedgang. Kilde Economic Outlook Nr. 94 og DI-beregninger

3 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 9 BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, (13) Danmark Kilde IMF, World Economic Outlook October USD I sammenligning med -landene opnår Danmark en 13. plads på købekraftskorrigeret BNP pr. indbygger. Ser man i stedet blandt alle verdens udviklede lande, overhales Danmark også af Luxembourg, Singapore, Hongkong og Taiwan og opnår dermed blot en 17. plads i selskab med verdens mest udviklede økonomier.

4 10 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks 2014 Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks illustrerer de enkelte landes gennemsnitlige placering på alle fem områder i redegørelsen. Formålet med indekset er at skabe et overblik over, hvordan -landene er placeret i forhold til hinanden samlet set og ikke kun på de fem fokusområder. Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks, 2014 Landenes gennemsnitlige placering på de fem områder* i Globaliseringsredegørelsen Danmark 1 (1) 2 (3) 2 (2) 4 (8) 5 (4) 6 (7) 7 (5) 8 (13) 8 (9) 10 (6) 10 (15) 12 (12) 13 (10) 14 (17) 15 (11) 16 (19) 16 (18) 18 (14) 19 (21) 19 (16) 21 (20) 21 (23) 23 (22) 24 (26) 25 (24) 26 (28) 27 (24) 28 (30) 29 (28) 29 (27) 31 (31) 32 (32) 33 (33) * Hvert område har lige stor vægt i gennemsnittet. Danmarks gennemsnitlige Landenes overordnede placering (1-33) placering på de fem områder over tid ses i tabellen side 11. Anm. Parenteserne angiver landenes placering på konkurrenceevneindekset for Danmark ligger nummer 13 Danmark ligger på en samlet 13. plads, hvilket er tre pladser ned ad listen i forhold til sidste år. Vi hører altså ikke længere til den mest konkurrencedygtige tredjedel af. Der er dog stadig en lang række indikatorer, hvor Danmark trods alt befinder sig i den bedre ende af -landene. Det er glædeligt og positivt, at Danmark står stærkt i den internationale konkurrence på flere fronter. Men ser man på fordelingen af de danske placeringer over tid, står det imidlertid også klart, at placeringen blandt de mest konkurrencedygtige -lande synes at vakle.

5 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 11 Fordelingen af de danske placeringer over tid Pct. af benchmarks* 100 Topplaceringer (1-11) Midterplaceringer (12-22) Bundplaceringer (23-33) * Som følge af afrunding kan summen af de enkelte elementer afvige fra 100 pct. Anm. Figuren viser fordelingen af benchmarks på de tre kategorier. Tabellen nedenfor afspejler derimod Danmarks gennemsnitlige placering for hvert af de fem områder. I 2008, inden krisen tog fat i Danmark, lå næsten to tredjedele af vores placeringer i toppen. Men i tiden efter har vi tabt pusten. Topplaceringerne er blevet væsentligt færre i en tid, hvor den globale konkurrence for alvor er skærpet. På samme tid er den kedelige masse af midterplaceringer tiltaget i omfang. Men når man ser på andelen af placeringer i bunden, er der måske lys forude. Det ser ud til, at Danmark over de seneste par år er lykkedes med at gøre op med nogle svagheder, så vi i 2014 har den hidtil laveste andel af bundplaceringer. Vi skal fastholde og fortsætte denne bevægelse væk fra bunden samtidig med, at vi rykker væk fra middelmådigheden. På den måde kan vi komme styrket ud af krisen, sikre vores konkurrenceevne på den lange bane og igen blive blandt de mest konkurrencedygtige lande i. Danmarks gennemsnitlige placering på de fem områder over tid Globaliseringsniveau Produktivitet og innovation Kvalificeret arbejdskraft Offentlig økonomi Omkostninger Globaliseringsniveau Det er afgørende, at både de danske virksomheder, de danske politikere og den offentlige sektor har et globalt mindset, så vi ser de globale muligheder og tør gribe dem. Danmark opnår i år en 11. plads ud af de 33 -lande på området for Globaliseringsniveau. Det er en tilbagegang på to pladser i forhold til sidste år. 11. plads Danmarks styrker er befolkningens positive indstilling til globaliseringen, en høj grad af international handelsfrihed og effektive toldmyndigheder. Vi ligger dog i den absolut tunge ende, når det kommer til vækst i eksporten samt evnen til at tiltrække udenlandske investeringer.

6 12 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 6. plads Produktivitet og innovation Grundlaget for et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv og et højt velstandsniveau er øget produktivitet, der skabes via en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og en højere værdiskabelse pr. arbejdstime. Inden for området Produktivitet og innovation bevarer Danmark sjettepladsen. Produktiviteten i Danmark er dog steget langsommere end i udlandet siden midten af 1990'erne. Danmarks styrker inden for området for Produktivitet og innovation er udbredt adgang til god og hurtig internet hos befolkningen og høj innovationsperformance hos virksomhederne. Danmark scorer dog stadig lavt på iværksætteraktivitet, og vi er i den gruppe af lande i, der investerer mindst i forhold til BNP. 13. plads Kvalificeret arbejdskraft Tilstrækkeligt med velkvalificeret og motiveret arbejdskraft er en hjørnesten i et velstående Danmark i vækst og balance. Danmark indtager en 13. plads i forhold til området for Kvalificeret arbejdskraft, hvilket er tre pladser ringere end sidste år. Vi ligger helt i top på efteruddannelse og har den højeste motivation blandt medarbejderne i hele. Derudover har Danmark en lav grad af arbejdsmarkedsregulering og en høj erhvervsfrekvens. Disse markante fordele tynges dog ned af en relativ kort dansk gennemsnitlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse samt et lavt økonomisk incitament til at arbejde. Samtidig er danske unge fortsat længe om at komme i gang med og færdiggøre en uddannelse, og der er fortsat for få danskere, der vælger en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse. 10. plads Offentlig økonomi Balance i den danske offentlige økonomi kræver, at den offentlige sektor kommer til at fylde en mindre andel af økonomien. Det kræver også, at der sker en omprioritering af de offentlige udgifter, så en større andel går til områder, der kan ses som en investering i fremtiden, som eksempelvis forskning, udvikling og uddannelse. Danmark opnår i år en 10. plads inden for området for Offentlig økonomi, hvilket er samme placering som sidste år. Det er positivt, at Danmark har et meget lavt niveau af korruption, og at langt størstedelen af vores virksomheder anvender internettet til at kommunikere med offentlige myndigheder. Vores offentlige udgifter er imidlertid blandt de højeste i hele, og vi har den største offentlige sektor. 30. plads Omkostninger En af dansk økonomis store udfordringer er, at omkostningsniveauet i de seneste 15 år er steget markant og derved har bidraget til at forringe vores konkurrenceevne. Danske virksomheder bliver mødt med nogle af verdens højeste produktionsomkostninger, som følge af høje lønninger, skatter og afgifter. Danmark rykker dog to pladser op ad listen og er i år nummer 30 på området for Omkostninger ud af de 33 -lande.

7 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 13 Fremgangen skyldes blandt andet en mere konkurrencedygtig marginalskat for middellønnede, bedre adgang til kapitalmarkeder og en mindre vækst i enhedslønomkostningerne. Danmark har imidlertid fortsat verdens højeste skattetryk, og særligt vores skat for de højest lønnede hæmmer incitamentet til at yde en ekstra indsats og dygtiggøre sig. Dertil kommer et lønniveau i den absolut dyre ende kombineret med et højt afgiftsniveau, der er medvirkende til, at mange virksomheder nedlægger aktiviteter og placerer dem i andre lande. Danmarks styrker Danmark har fire placeringer helt i toppen spredt på tre forskellige kapitler. På netop disse fire benchmarks har Danmark haft en høj placering set over hele perioden, hvor Globaliseringsredegørelsen er blevet udgivet. Der er altså tale om styrker, vi har formået at bevare. Danmarks styrker de bedste placeringer i 2014 Benchmark Placering Område 2.16 Venturekapitalinvesteringer som andel af BNP 1 Produktivitet og innovation 3.08 Medarbejdermotivation 1 Kvalificeret arbejdskraft 3.25 Efteruddannelse 1 Kvalificeret arbejdskraft 4.10 Bestikkelse og korruption 1 Offentlig økonomi Danmarks svagheder Ser man i stedet på områder, hvor de største danske svagheder ligger, er det stadig særligt vores store offentlige sektor og høje skattetryk, der giver udfordringer. Danmark har ligget helt i bund på disse fire benchmarks over hele perioden. Der er altså tale om alvorlige svagheder, vi ikke på noget tidspunkt for alvor har formået at gøre op med. Danmarks svagheder de dårligste placeringer i 2014 Benchmark Placering Område 4.01 Offentligt forbrug i pct. af BNP 33 af 33 Offentlig økonomi 4.02 Offentlige primære udgifter i pct. af BNP 27 af 27 Offentlig økonomi 5.01 Samlet skatteindtægt som andel af BNP 33 af 33 Omkostninger 5.10 Provenu af miljørettede afgifter som andel af BNP 22 af 22 Omkostninger

8 14 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Årets oprykkere og nedrykkere Udover at identificere Danmarks styrker og svagheder er det interessant at se på de indikatorer, hvor vi foretager nogle store spring enten op eller ned ad listen i forhold til de øvrige -lande. Benchmarks med størst stigning i placering Antal pladser Benchmark forbedret 5.02 Marginalskat for middellønnede inkl. forbrugsskatter Kulturel åbenhed Årlig vækst i enhedslønomkostninger Mere konkurrencedygtig marginalskat for middellønnede Øget kulturel åbenhed Mere moderat lønudvikling Marginalskatten er afgørende for incitamentet til at yde en ekstra indsats. Danmark indtager en 18. plads i dette års redegørelse inden for marginalskatter for middellønnede inkl. forbrugsskatter og rykker dermed otte pladser op. Vi er således rykket ud af bunden og op i midterfeltet, hvilket til dels skyldes skatteomlægningerne i 2004 og , som især lempede skatten for lav- og mellemindkomster. Tilpasning og accept af fremmede idéer og kulturer er vigtig for, at vi kan deltage aktivt i globaliseringen og udnytte dens fordele. Danmark rykker syv pladser frem til en 11. plads inden for kulturel åbenhed blandt befolkningen, hvilket er vores bedste placering siden 2008, hvor vi havde en tiendeplads. Fremgangen skyldes dels, at Danmark opnår en højere vurdering i år og dels, at en række andre lande vurderes at være blevet mere lukkede. Over de seneste år har der i kraft af krisen været meget fokus på økonomisk politik og mindre på udlændingedebatten i Danmark. Dette kan være medvirkende til Danmarks fremgang. Endelig er det værd at bemærke, at vi også i år forbedrer vores placering, når det kommer til den årlige vækst i enhedslønomkostninger. Lønomkostningerne i Danmark er over en længere årrække steget væsentligt mere end produktiviteten, hvilket tidligere betød væsentlige stigninger i enhedslønomkostningerne. De seneste par år har den danske lønudvikling dog været mere moderat, og de danske enhedslønomkostninger er steget lidt langsommere end i flere andre lande, og dermed har vi tilbagevundet lidt af de seneste 15 års forringelser af konkurrenceevnen. Danmark forbedrer sin placering med fem pladser.

9 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 15 Benchmarks med størst fald i placering Antal pladser Benchmark dårligere 2.23 Administrative byrder ved statslig regulering Kvaliteten af infrastruktur På indikatoren for administrative byrder ved statslig regulering rykker Danmark syv pladser tilbage. Tilbagegangen understreger nødvendigheden af regeringens lancering af Virksomhedsforum for enklere regler i Forummet skal gøre op med virksomhedernes oplevede byrder og sætte ind dér, hvor det gavner virksomhederne mest. Tallene illustrerer dog også, at der er behov for yderligere tiltag for at forbedre erhvervslivets vurdering af byrdeniveauet i Danmark. På indikatoren for kvaliteten af infrastruktur er Danmark gået fire pladser tilbage. I de kommende år udbygges motorvejsnettet i Danmark, og der anlægges en fast Femern Bælt forbindelse og en metrocityring i København. Imidlertid gennemføres også store investeringer i mange andre lande, hvor infrastrukturen får et endnu større løft end i Danmark. Tungere administrative byrder Tilbagegang på kvaliteten af infrastruktur Globaliseringsredegørelsen er baseret på en række forskellige anerkendte datakilder herunder både kvalitative og kvantitative data. Data opdateres på forskellige tidspunkter, og nogle kilder og dataformer har en vis forsinkelse, fra de bliver indberettet, til de er offentligt tilgængelige. Derfor kan man opleve, at resultaterne på enkelte indikatorer afviger fra det billede, der ellers kan være af den aktuelle situation. Overordnet vurderes det, at den samlede redegørelse giver et retvisende billede af Danmarks langsigtede konkurrenceevne.

10 16 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Danmark har et af de største investeringsgab Temakapitel I Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer På ganske få år er Danmarks direkte investeringer i udlandet gået fra at være lige så store som udlandets i Danmark, til nu at være mere end 500 mia. kr. større. Det er en markant udvikling, som kun er set i samme omfang i ganske få andre lande, og det er derfor vigtigt at forstå, hvad der driver denne udvikling. En særligt bekymrende årsag til det store investeringsgab er nemlig, at Danmark er et af de -lande, der de senere år har tiltrukket færrest direkte investeringer fra udlandet. Det er bekymrende, fordi direkte investeringer både gavner beskæftigelsen og produktiviteten. Høje danske omkostninger gør det svært for virksomhederne at opnå det samme afkast i Danmark som i udlandet, og det får investeringerne til at gå uden om Danmark. Investeringsgabet er også opstået som følge af en stigning i de danske investeringer i udlandet. En stor del af disse er et udtryk for, at Danmark har nogle velfungerende virksomheder, der udvider og opkøber i udlandet, hvilket langt hen ad vejen er godt for Danmark. Der er dog også mange virksomheder, der flytter aktiviteter ud af Danmark, og det gør de primært på grund af de høje danske omkostninger. Således er Danmark det land i Europa, der de seneste år har outsourcet klart flest arbejdspladser relativt til beskæftigelsen. Alt i alt tegner de direkte investeringer således et billede af, at Danmark har svært ved at tiltrække og fastholde virksomheder og arbejdspladser i landet. Men det kan vi lave om på. Der er både fordele og ulemper ved at investere i Danmark, og vi skal styrke begge, hvis tilstrømningen af udenlandske investeringer skal øges. Danmark har grundlæggende nogle rammevilkår, der styrker dansk erhvervsliv. Vi har eksempelvis en veluddannet arbejdsstyrke og nogle værdibaserede rammevilkår i form af høj tillid generelt i samfundet og en lav grad af korruption. Det er rammer, der tager rigtig mange år at opbygge og de udgør et stærkt fundament for at drive virksomhed i Danmark. Men vi kan arbejde på at sænke omkostningsniveauet. Kapitlet slutter derfor med en række konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan tiltrække og fastholde flere investeringer. Overordnet set handler det om at få reduceret de administrative byrder, at få et bedre samspil mellem den offentlige og private forskning samt at styrke de direkte økonomiske incitamenter til at investere i Danmark. Det danske investeringsgab er vokset markant Danmarks beholdning af direkte investeringer eksklusiv gennemløbsinvesteringer* Mia. kr Udgående Indgående * Gennemløbsinvesteringer dækker over den kapital, der løber gennem et holdingselskab til det land, hvor den egentlige investering foretages. Kilde Danmarks Statistik

11 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 17 Temakapitel II Afrika under forvandling Afrika har over det seneste årti udviklet sig fra at være et ekstremt fattigt kontinent med mørke fremtidsudsigter til at være den region i verden, der kan prale af de højeste økonomiske vækstrater. Det skaber muligheder for danske virksomheder men har også indflydelse på Danmarks engagement som bistandsdonor i Afrika. Muligheder for danske virksomheder i Afrika De høje afrikanske vækstrater skyldes en stærk stigning i udefrakommende investeringer og en stor efterspørgsel efter afrikanske råvarer fra vækstlande som, og. Samtidig har den afrikanske forbruger markeret sig og bidrager både direkte til væksten og er med til at tiltrække investeringer udefra. De afrikanske forbrugere efterspørger et væld af nye varer og serviceydelser. Det skaber forretningsmuligheder, som mange virksomheder efterhånden har fået øjnene op for. Rammevilkårene i mange afrikanske lande er ligeledes blevet markant bedre. Nogle lande konkurrerer sågar om at gennemføre flest erhvervsvenlige reformer for på den måde at gøre sig attraktive for udenlandske investeringer. Der er dog store forskelle på tværs af kontinentet. Ikke alle lande har formået at opnå skyhøje vækstrater, og en gruppe af afrikanske lande dominerer fortsat bunden af alverdens ranglister over alt fra korruption til uddannelse. Samtidig har flere donorlande og afrikanske partnerlande fået fokus på fordelene ved at tænke bistand og handelssamarbejde sammen og på den måde opnå synergieffekter mellem offentlige bistandsmidler og private investeringer. Danmark prioriterer dog ikke de typer bistand, der sigter mod at skabe arbejdspladser i udviklingslande lige så højt som andre donorer, og der er fortsat en vis berøringsangst over for erhvervslivet i Danida. Kapitlet slutter derfor med en række anbefalinger til, hvordan udviklingsbistanden kan indrettes, så den spiller bedst muligt sammen med erhvervslivets aktiviteter med henblik på at optimere både de udviklingsmæssige og forretningsmæssige effekter. Afrika bliver verdensmester i økonomisk vækst over de næste fem år Forventet gennemsnitlig BNP-vækst pr. år, Afrika syd for Sahara Afrika Asien Mellemøsten Central og østeuropa * G7 består af,,,,, og. Anm. Afrika indeholder Nordafrika Kilde IMF, World Economic Outlook Database, October 2013 G7* Pct.

12

13 Globaliseringsredegørelse

14 1.00 Globaliseringsniveau Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for globaliseringsniveau 11 (9) Danmark ligger på førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for globaliseringsniveau. Danmark sammen med ligger på en 11. plads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for globaliseringsniveau

15 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU 21 GLOBALISERINGSNIVEAU For Danmark og danske virksomheder er adgangen til den globale markedsplads afgørende for vores vækstpotentiale. Det er derfor afgørende, at vi formår at omfavne de globale muligheder. Gennem øget international afsætning kan vi sikre, at Danmark og danske virksomheder får en større andel af velstandsfremgangen på både nær- og fjernmarkederne. Kun ved at deltage aktivt i globaliseringen kan danske virksomheders fremtidige vækstpotentiale sikres. Danmark opnår i år en 11. plads ud af de 33 -lande, når det gælder området for Globaliseringsniveau. Det er en tilbagegang på to pladser sammenlignet med sidste år. ligger igen i år i toppen som det -land, der bedst formår at udnytte globaliseringens muligheder. ligger på andenpladsen. har den højeste andel eksport relativ til BNP i hele. Dette understøttes yderligere af den største handelsfrihed, effektive toldmyndigheder, en befolkning med den mest positive indstilling til globalisering samt det højeste niveau af kulturel åbenhed. har det mest positive image i udlandet og står også stærkt, når det kommer til investeringer. Landet har et højt niveau af investeringer, der strømmer både ind og ud af landet samt en stor beholdning af investeringer på nye markeder. Danmark rykker to pladser ned til en 11. plads i år. Danmarks styrker på dette område er en positiv indstilling til globalisering blandt befolkningen, en høj grad af international handelsfrihed og effektive toldmyndigheder. Danmark ligger dog i den absolut tunge ende, når det kommer til vækst i eksporten samt evnen til at tiltrække udenlandske investeringer. Gennem en længere årrække har Danmark tabt markedsandele på de internationale eksportmarkeder, og dertil kommer en lav vækst de senere år på vores primære eksportmarkeder. Det er afgørende for en lille åben økonomi som Danmark, at vi igen får gang i eksporten. Det lave danske inflow af direkte investeringer viser også, at udenlandske investorer i høj grad går uden om Danmark.

16 22 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU 1.01 Eksportvækst, (gns.) 28 (25) Danmark Eksportvæksten er et udtryk for, hvor gode de enkelte lande er til at omsætte internationale forretningsmuligheder til øget afsætning. Under krisen oplevede mange lande, herunder Danmark, et voldsomt tilbageslag i eksporten, som kun langsomt er blevet genoprettet., og ligger i toppen på denne indikator. Danmark rykker tre pladser ned til en 28. plads og tilhører dermed stadig den lave ende sammenlignet med de øvrige -lande. Danmark har gennem en længere årrække tabt markedsandele på de internationale eksportmarkeder og har fortsat udfordringer med at få så meget gang i eksporten, at vi for alvor begynder at tilbageerobre markedsandele. Kilde, Economic Outlook Nr. 94 og DI-beregninger Gns. årlig realvækst i eksporten i pct Eksport som andel af BNP, (12) Danmark Et lands eksportandel angiver, i hvor høj grad landet deltager i den internationale arbejdsdeling. Små lande har typisk en større eksportandel end store lande, fordi hjemmemarkedet er for lille til at understøtte meget specialiseret produktion. er fortsat det land, der har den største eksportandel i forhold til landets BNP. Herefter følger og. har været i stand til at tiltrække internationale virksomheder, som sælger en meget stor andel af deres produktion uden for det irske hjemmemarked. Dansk eksport af varer og tjenester udgør knap 55 pct. af BNP, hvilket rækker til en 12. plads. Eksporten led et gevaldigt tilbageslag i kølvandet på den økonomiske krise, og selvom dansk eksport nu heldigvis langsomt er på vej tilbage, så er der flere andre lande, der har været hurtigere til at generobre det tabte. Anm. Eksporten bør ses i forhold til den samlede produktion, men i internationale sammenligninger er det ofte mest praktisk at anvende BNP (produktionen korrigeret for produktskatter og forbrug i produktionen). Kilde, Economic Outlook Nr. 94 og DI-beregninger Pct. af BNP

17 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU Eksportperformance, (gns.) 22 (22) Danmark -0,4-0,2 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 Eksportperformance angiver, om et lands eksport øges mere eller mindre end den generelle importvækst på eksportmarkederne. En positiv værdi er et udtryk for, at der vindes markedsandele i udlandet, mens negative værdier indikerer et tab af markedsandele. Udvikler eksporten sig parallelt med importen på eksportmarkederne, vil landets eksportperformance være lig 0. overhaler og bliver således i år topscorer med en eksport, der i perioden har udviklet sig væsentlig hurtigere end importen på landets eksportmarkeder. Danmark havner på 22. pladsen, med en lidt forværret eksportperformance i forhold til sidste periode. Danmark har over en længere årrække tabt markedsandele, da mange års forringelser af konkurrenceevnen har svækket de danske eksportmuligheder. Blandt BRIK-landene skiller og sig ud. De to lande har gennem flere år vundet markedsandele i et langt større omfang end alle landene. Kilde, Economic Outlook Nr. 94 og DI-beregninger Eksportindeks divideret med markedsindeks 1.04 Upmarket-eksport til EU15, (gns.) 8 (8) Danmark Virksomheder i højomkostningslande vil ofte satse på produktion af upmarketprodukter, der i kraft af kvalitet, design eller servicekoncept kan sælges til en højere pris end tilsvarende produkter fra andre lande. 85 pct. af den schweiziske eksport til EU15 består af upmarketprodukter, hvilket sikrer landet en klar førsteplads foran og. Danmark er et af verdens dyreste produktionslande. Derfor satser danske virksomheder ofte på upmarketprodukter. Danmark bevarer ottende pladsen i forhold til de øvrige -lande. Det er i gennemsnit 47 pct. af den danske vareeksport til EU15, der er upmarketprodukter. Den danske upmarketandel er således høj, men ikke høj nok til at bringe Danmark op i den absolutte kvalitetselite. Anm. Upmarketprodukter defineres som vareeksport, der opnår en pris, der er mindst 15 pct. højere end gennemsnitsprisen for varen blandt EU15-lande. Kilde Eurostat og DI-beregninger Pct. af samlet vareeksport til EU15

18 24 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU 1.05 Eksport til nye markeder (ikke -lande), 2012 (2011) 24 (23) Danmark En række nye markeder uden for, herunder BRIK-landene, rummer et stort eksportpotentiale på grund af deres befolkningsmæssige størrelse, stigende middelklasse og store økonomiske vækstpotentiale. Den fremtidige udvikling i eksporten hænger derfor i høj grad sammen med evnen til at nå ud til disse nye markeder., og placerer sig endnu engang i toppen, hvilket især skal ses i lyset af deres geografiske placering med korte afstande til højvækstmarkederne i Asien herunder ikke mindst. Dansk eksport sælges i stigende omfang til de nye markeder uden for, hvilket dog også er en tendens, de andre -lande oplever. Danmark halter efter de øvrige -lande i forhold til at vinde markedsandele uden for, og derfor rykker Danmark en plads ned ad listen til nummer 24. En anden årsag til Danmarks placering kan være, at en del danske virksomheder har valgt at etablere produktion på disse markeder i stedet for at eksportere fra Danmark. Anm. Data omhandler udelukkende vareeksport. Kilde.Stat og DI-beregninger Pct. af samlet vareeksport 1.06 Beholdning af direkte investeringer fra udlandet som andel af BNP, (15) Danmark (2011) (2010) (2011) (2011) (2011) (2011) (2009) Globaliseringen er kendetegnet ved, at der investeres stadigt mere på tværs af landegrænser. Udviklingen skal ses i lyset af ønsket om at styrke båndene til de udenlandske kunder og drage fordel af gunstige produktionsforhold i andre dele af verden. er det -land, hvor beholdningen af udenlandske investeringer fylder klart mest i økonomien. og kommer ind på de efterfølgende pladser., og er hjemsted for rigtig mange holdingselskaber, hvor investeringerne blot sendes igennem, før de sendes videre ud i verden. Dermed ligger disse lande typisk højt på listerne for både ind- og udgående investeringer. Danmarks beholdning af direkte investeringer fra udlandet er godt 47 pct. af BNP. Det er en stigning på knap fire procentpoint fra sidste år, men da andre lande også har øget deres andele, forbedrer Danmark ikke 15. pladsen fra sidste år. I de seneste år har Danmark ikke tiltrukket nye investeringer i samme omfang, som vi har øget investeringerne i udlandet. Det er en udvikling, der også ses i mange andre vestlige lande, men den er mere udtalt i Danmark. Således synes Danmark at blive valgt fra som investeringsland. Kilde UNCTAD Pct. af BNP

19 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU Beholdning af direkte investeringer i udlandet som andel af BNP, (8) Danmark Direkte investeringer i udlandet er tegn på, at et land deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling. Det kan dog også være tegn på, at virksomhederne foretrækker at investere i udlandet frem for i hjemlandet. indtager førstepladsen, hvad angår investeringer i udlandet. Beholdningen af de danske direkte investeringer i udlandet udgjorde knap 74 pct. af BNP i 2012, hvilket er en stigning på næsten syv procentpoint fra året før. Men da en række lande i toppen har øget deres andele mere, indtager Danmark ottendepladsen igen i år. De danske investeringer går i høj grad til nærmarkederne og, men en stigende andel rykker mod fjernere vækstmarkeder herunder BRIK-landene. Denne udvikling er til dels et udtryk for, at danske virksomheder øger deres tilstedeværelse på eksportmarkederne, men de svage danske vækstudsigter og det høje omkostningsniveau har også gjort det mere attraktivt at placere investeringer i udlandet. Kilde UNCTAD Pct. af BNP 1.08 Direkte investeringer, inflow (gns.) 32 (29) Danmark Tiltrækning af investeringer fra udlandet er afgørende for indenlandske virksomheder i en globaliseret verdensøkonomi og vigtig for økonomisk vækst i samfundet. Et højt investeringsinflow indikerer, hvor udenlandske investorer ser det største vækstpotentiale. har haft det største gennemsnitlige inflow af direkte investeringer fra på knap 18 pct. Ireland og har anden- og tredjepladsen med godt det halve af s niveau. Danmark har et meget lavt inflow af direkte investeringer og er placeret som nummer 32 blandt -landene. Udenlandske investeringer går altså i høj grad uden om Danmark, som det næstdårligst placeret land. Kilde UNCTAD Pct. af BNP

20 26 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU 1.09 Direkte investeringer, outflow (gns.) 15 (14) Danmark Outflow af direkte investeringer er et tegn på, at et land deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling og søger del i den vækst, der ligger uden for hjemlandet. Det kan dog også være et tegn på, at virksomhederne foretrækker at investere i udlandet frem for i hjemlandet. Også på dette benchmark ligger klart i front med det største outflow af direkte investeringer efterfulgt af og. Danmark indtager en midterposition med en 15. plads blandt landene med et gennemsnitligt outflow af direkte investeringer på 2,5 pct. af BNP. Kilde UNCTAD Pct. af BNP 1.10 Beholdning af direkte investeringer i nye markeder, 2012 (2011) (2011) (2011) 26 (25) Danmark (2011) En stadig større del af de direkte investeringer foretages på markeder uden for. Sådanne investering er kan blandt andet begrundes i lave produktionsomkostninger, men har også i høj grad som mål at få adgang til den høje vækst på en række af disse markeder. er i år det land, der har den største andel af sin investeringsbeholdning i nye markeder. og følger på de næste pladser. Selvom en stigende andel af de danske investeringer går mod vækstmarkeder uden for, så halter Danmark fortsat efter de andre lande på dette felt. Knap 18 pct. af Danmarks beholdning af direkte investeringer er placeret på nye markeder. Danmark rykker en plads ned og ender i år som nummer 26 i forhold til de øvrige lande. Det skal dog bemærkes, at der ikke tages højde for, at mange investeringer foretages gennem holdingselskaber. Læs mere om direkte investeringer i temakapitlet sidst i redegørelsen. Anm. Nye markeder er markeder uden for. Kilde.Stat og DI-beregninger Pct. af samlede investeringer

21 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU International handelsfrihed, (6) Danmark Cato's indeks for international handelsfrihed måler, om rammebetingelserne i landet støtter op om virksomhedernes internationalisering, eksport og importaktiviteter. Det fokuserer både på aspekter som toldbarrierer og andre handelshindringer, men også på hindringer for udenlandske investeringer. Handelsfrihed er en central faktor især for små åbne økonomier som Danmark, hvor hjemmemarkedet er lille. Handelsfrihed skaber bredere afsætningsmuligheder for virksomhederne og medvirker også til at stimulere et lands konkurrenceevne på grund af tilstedeværelse af udenlandske varer og services. Danmark rykker en plads ned til en syvendeplads, men det skal bemærkes, at landene ligger relativt tæt, og det er marginaler, der afgør placeringen. Danmark udmærker sig generelt fra de øvrige -lande ved smidige procedurer ved import og eksport af varer. Anm. Høje værdier indikerer få barrierer for international handel og udenlandske investeringer. Kilde Cato Institute, Economic Freedom of the World 2013 Indeks Effektive toldmyndigheder, (5) Danmark Effektive toldmyndigheder sikrer en uproblematisk handel på tværs af landegrænser og er derfor en vigtig forudsætning for virksomhedernes internationale engagement. I en tid med øget digitalisering og it-baserede indberetningssystemer er det samtidig vigtigt, at disse fungerer optimalt og ikke er en hæmsko for virksomhedernes import og eksport af varer. rykker op på førstepladsen, mens Danmark fortsætter ned ad listen til en sjetteplads i år. I 2011 havde Danmark de mest effektive toldmyndigheder i. Danske virksomhedsledere har altså givet effektiviteten af de danske toldmyndigheder den laveste vurdering i en længere årrække, hvilket skyldes kombinationen af driftsforstyrrelser på de eksisterende it-systemer og fortsat usikkerhed i forbindelse med overgangen til et helt nyt it-system (manifestsystemet), der er af stor betydning for virksomheder beskæftiget med import og eksport. Anm. En høj værdi indikerer, at de lokale virksomhedsledere vurderer, at landets toldmyndigheder er effektive. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2013 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10

22 28 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU 1.13 Indstilling til globalisering, (3) Danmark En positiv indstilling til globaliseringen i samfundet er med til at fremme virksomhedernes muligheder for at drage fordel af globaliseringen og løbende tilpasse sig de ændringer, der er nødvendige som følge af den internationale konkurrence. topper denne indikator i år efterfulgt af og. Danmark rykker ned fra top tre til en fjerdeplads. Danmarks placering er et udtryk for, at danske virksomhedsledere vurderer, at danskerne generelt er positive over for de økonomiske muligheder, der følger i kølvandet på den stigende globalisering. Desuden må den nuværende regerings øgede fokus på åbenhed forventes at have haft en positiv effekt. Dette er eksempelvis løfter om lempelser af visumreglerne, der har til hensigt at styrke danske virksomheders forretningsmuligheder over for deres udenlandske samarbejdspartnere samt styrke det danske turisterhverv. Anm. En høj værdi indikerer, at de lokale virksomhedsledere vurderer, at landets toldmyndigheder er effektive. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2013 (survey, skala 0-10) Indeks Kulturel åbenhed, (18) Danmark Globaliseringen giver virksomheder adgang til nye samarbejdspartnere over hele kloden. Tilpasning og accept af fremmede idéer og kulturer er derfor vigtig for, at et land kan deltage aktivt i globaliseringen og udnytte dens fordele. Det gælder blandt andet i forhold til tiltrækning af internationale investeringer og højtuddannet arbejdskraft. indtager igen i år første - pladsen på denne indikator. Danmark rykker syv pladser frem til en 11. plads, hvilket er vores bedste placering siden 2008, hvor vi havde en tiendeplads. Fremgangen skyldes dels, at Danmark opnår en højere vurdering og dels, at en række andre lande vurderes at være blevet mere lukkede. Over de seneste år har der i kraft af krisen været meget fokus på økonomisk politik og mindre på udlændingedebatten i Danmark. Dette kan være medvirkende til Danmarks fremgang., og er præget af høj grad af kulturel åbenhed og ligger på niveau med de bedst placerede -lande. Anm. Denne indikator viser, i hvor høj grad de lokale virksomhedsledere vurderer, at samfundet er åbent over for fremmede idéer. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2013 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10

23 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSNIVEAU International erfaring for senior managers, (10) Danmark En høj grad af international erfaring hos de ledende medarbejdere er afgørende, når strategiske beslutninger om globale problemstillinger skal træffes, og når medarbejdere på tværs af landegrænser skal ledes optimalt. ligger fortsat i toppen. Landet er hovedsæde for mange globale koncerner og organisationer og er kendetegnet ved et attraktivt arbejdsklima herunder skatteforhold for højtuddannede. Antallet af højtuddannede udlændinge, der kommer til Danmark, er som tidligere år stigende, og en række af disse sidder også i ledende stillinger. Ikke desto mindre rykker Danmark ned fra en 10. til en 11. plads i år, hvilket dog primært kan forklares ved, at forbedrer sin vurdering markant og overhaler Danmark indenom. Anm. En høj værdi indikerer, at senior managers generelt har stor international erfaring. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2013 (survey, skala 0-10) Indeks Image i udlandet, (9) Danmark Et positivt image i udlandet kan være med til at fremme eksport og internationale relationer samt være medvirkende til at tiltrække investeringer til landet., og topper denne indikator i år. Danmark falder til en 12. plads. Faldet skyldes dels et mindre fald i vurderingen af Danmarks image i udlandet og dels, at andre lande har forbedret deres image. Der er altså stadig plads til yderligere forbedring, hvis vi skal nå på niveau med vores naboer og. Danmarks image i udlandet bliver påvirket af mange faktorer lige fra sportsresultater, store begivenheder og erhvervsmæssige styrkepositioner til Danmarks internationale engagement. For at forbedre vores image i udlandet bør det statslige og kommunale modtageapparat professionaliseres yderligere til gavn for udenlandske investorer. Samtidig skal vi blive bedre til at fastholde udenlandske arbejdstagere, mens visumansøgere altid skal kunne søge visum til Danmark fra deres hjemland. Anm. Denne indikator viser, i hvor høj grad de lokale virksomhedsledere vurderer, at deres lands image i udlandet er med til at fremme international forretningsudvikling. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2013 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10

24 30 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION 2.00 Produktivitet og innovation Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for produktivitet og innovation 6 (6) Danmark er det land, der klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for produktivitet og innovation. Danmark ligger på en sjetteplads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for produktivitet og innovation

25 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION 31 PRODUKTIVITET OG INNOVATION For at Danmark kan overleve i den fortsat skærpede internationale konkurrence og løfte væksten, kræver det, at vi er blandt de mest produktive og innovative i verden samtidig med, at det lykkes at udvikle flere vækstvirksomheder. Danmark lander igen i år på en sjetteplads inden for området Produktivitet og innovation. Men der er behov for yderligere tiltag. Siden 1995 har Danmark haft en af de ringeste produktivitetsvækstrater i. indtager førstepladsen igen i år med en række solide placeringer i toppen på flere indikatorer. har et specielt stærkt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv og ligger også i front på patentansøgninger. Det er lykkedes at tiltrække mange virksomheder inden for de mest patentaktive sektorer, og de har også førstepladsen på innovationsperformance. Endelig har den største anvendelse af faste bredbåndsforbindelser, er det mest energieffektive land i og har den mest stabile forsyning af elektricitet. fastholder andenpladsen, hvilket blandt andet skyldes nogle høje placeringer inden for patentansøgninger og en høj innovationsperformance. Danmark bevarer sjettepladsen inden for området Produktivitet og innovation. Danmark scorer fortsat højt på udbredelsen og anvendelsen af faste bredbåndsforbindelser, og vi får også en høj placering på innovationsperformance, hvilket særligt skyldes patentansøgninger og publicering af videnskabelige artikler. Det er positivt, at Danmark ligger godt placeret på området for Produktivitet og innovation, men det er vigtigt at understrege, at vi ikke er i mål endnu. Vi har stadig mange udfordringer på området ikke mindst i forhold til investeringsaktiviteten, hvor vi tilhører den gruppe af lande i, der investerer mindst. Ligeledes er Danmark blandt de lande i med mindst iværksætteraktivitet. Siden midten af 1990'erne har Danmark haft en ringe vækst i arbejdsproduktiviteten relativt til udlandet. Gennem 2013 har DI's produktivitetspanel, bestående af topledere fra danske virksomheder, derfor drøftet og udviklet 154 anbefalinger til, hvordan produktiviteten kan løftes. Produktivitetspanelet er fremkommet med 86 politiske og 68 virksomhedsrettede anbefalinger inden for eksempelvis investeringer, ledelse, regulering samt viden og kompetencer. Samlet set vurderes anbefalingerne at kunne bidrage mærkbart til øget produktivitet.

26 32 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION 2.01 Investeringer som andel af BNP, (28) Danmark Investeringer er en væsentlig drivkraft bag produktivitetsstigninger og vækst. Der er mange faktorer, der spiller ind på investeringsniveauet i de enkelte lande, herunder konjunktursituationen, adgangen til finansiering og generelle rammebetingelser. Investeringer i nye maskiner, transportmidler, bygninger og it-udstyr gør produktionen mere effektiv. Forskningsinvesteringer og innovation understøtter udviklingen af nye produkter, mens investeringer i infrastruktur og energiforsyning sikrer mere effektive rammevilkår for erhvervslivet. Danmark rykker tre pladser frem til en 25. plads og har forøget investeringerne til godt 17 pct. af BNP i Danmark tilhører dog stadig den gruppe af lande i, der investerer mindst i forhold til BNP. En fortsat skrøbelig konjunktursituation, højt omkostningsniveau og en vanskelig adgang til finansiering hæmmer investeringsaktiviteten i Danmark. Samtidig betyder de mange ledige erhvervslokaler og den svage udvikling på boligmarkedet, at bygningsinvesteringerne er meget lave. Anm. Investeringer dækker over investeringer foretaget af det private erhvervsliv, det offentlige samt boliginvesteringer. Kilde IMF, World Economic Outlook October Pct. af BNP 2.02 Offentlige investeringer som andel af BNP, (20) Danmark Offentlige investeringer kan være med til at styrke væksten i det private erhvervsliv. Investeringer i eksempelvis infrastruktur og it kan således være med til at øge mobilitet, fleksibilitet og produktivitet., og har de største andele af offentlige investeringer i forhold til BNP blandt -landene. Med godt to procent offentlige investeringer som andel af BNP rykker Danmark to pladser op på en 18. plads men tilhører dog stadig den nederste halvdel på denne indikator. De offentlige investeringer udgjorde i 2011 en historisk stor andel af BNP i Danmark som følge af fremrykning af investeringer for at modgå krisen. Sammenligninger af offentlige investeringer på tværs af lande er påvirket af, at nogle lande som Danmark har udbygget den offentlige sektor væsentligt tidligere end andre og derfor ikke har behov for lige så store investeringer i dag. Endvidere er det forskelligt, hvad der i de forskellige lande rubriceres som offentlige investeringer, hvorfor man skal tolke figuren med varsomhed. (2009) Kilde.Stat Pct. af BNP

27 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION Arbejdsproduktivitet, (11) Danmark Velstandsskabelsen i et samfund hænger nøje sammen med arbejdsproduktiviteten. topper listen med den højeste produktion pr. arbejdstime. s meget store produktion pr. arbejdstime kan især tilskrives olie og afspejler derfor i mindre grad arbejdsproduktiviteten på s fastland., og følger på de næste pladser med en arbejdsproduktivitet, der ligger væsentligt over -gennemsnittet, hvilket viser, at de er i stand til at skabe en høj velstand pr. arbejdstime. Danmark bevarer 11. pladsen og ligger fortsat under både - og Eurozone-gennemsnittet. Danmark er fortsat blandt de lande med en lav arbejdsproduktivitet, når der udelukkende ses på gruppen af de mest velstillede lande. Anm. Bemærk, at disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af The Conference Board af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde The Conference Board Total Economy Database, Januar 2014 USD pr. time (PPP) 2.04 Vækst i arbejdsproduktivitet, (gns.) 13 (17) Danmark Lande med et lavt produktivitetsniveau vil ofte udvikle sig hurtigere end lande, der har et højt produktivitetsniveau, fordi disse lande relativt nemt kan forbedre deres produktivitet gennem import af moderne kapitaludstyr og omlægning af produk tionsstruktur., og indtager de tre første pladser og har således haft den højeste gennemsnitlige vækst i arbejdsproduktiviteten over de seneste fem år. Siden midten af 1990 erne har Danmark haft en meget ringe vækst i arbejdsproduktiviteten sammenlignet med udlandet. Vi har investeret og innoveret for lidt, og den udbredte mangel på arbejdskraft under højkonjunkturen svækkede også produktivitetsudviklingen. I 2007, 2008 og 2009 var den danske vækst i arbejdsproduktiviteten endda negativ. I kølvandet på finanskrisen er produktivitetsudviklingen styrket som følge af konjunkturudviklingen. Danmark har i gennemsnit over de sidste fem år haft vækst i arbejdsproduktiviteten på knap 1 pct. Denne beskedne vækstrate giver Danmark en samlet 13. plads. Denne placering er i høj grad sikret af produktivitetsfremgangen i Set over de seneste tre år ender Danmark på en samlet 22. plads. Kilde The Conference Board Total Economy Database, Januar 2014 Gns. årlig vækst i BNP pr. arbejdstime i procent

28 34 SÅDAN LIGGER LANDET PRODUKTIVITET OG INNOVATION 2.05 Samlede udgifter til forskning og udvikling som andel af BNP, 2011 (2009) 7 (7) Danmark (2008) (2010) (2010) (2010) Investeringer i forskning og udvikling er, ikke mindst i et land som Danmark, en afgørende forudsætning for en stærk position i den globale konkurrence. Det gælder både private og offentlige investeringer. indtager for fjerde år i træk førstepladsen med lidt over 4 pct. af BNP. Flere globale virksomheder har valgt at placere forskningscentre i. Danmark opretholder sidst års syvendeplads med et niveau lige over 3 pct. af BNP. For at sikre fremtidig vækst er det imidlertid vigtigt, at forskningsinvesteringerne udgør en endnu større del af BNP i de kommende år, og at investeringerne i højere grad målrettes virksomhedernes behov. Kilde.Stat, Main Science and Technology Indicators Pct. af BNP 2.06 Offentlige udgifter til forskning og udvikling som andel af BNP, 2011 (2009) 7 (8) Danmark (2010) (2010) (2009) (2010) (2010) (2009) (2010) (2010) (2009) (2010) 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 For at sikre et højt vidensniveau i sam - fundet er det afgørende, at offentlige midler prioriteres til forskning og udvikling. indtager førstepladsen og Danmark rykker én plads frem til en syvendeplads. De danske offentlige investeringer i forskning og udvikling i 2011 var knap 0,9 pct. af BNP, hvilket er en smule mere i forhold til året før. På finansloven for 2014 udgør budgettet for de offentlige forskningsbevillinger 1,09 pct. af BNP, hvilket er et tegn på den politiske opprioritering på området og en fastholdelse af niveauet over de seneste år. Men når man sammenligner med konkurrenterne på regionsniveau i stedet for landeniveau, illustrerer det behovet for en større satsning. Regioner som Barden-Württenberg, Washington og Beijing satser betydeligt mere på forskning og udvikling, end vi gør i Danmark. En målsætning om at hæve de offentlige investeringer i forskning og udvikling, så de i 2020 udgør 1,5 pct. af BNP vil kunne bidrage til at sikre Danmarks konkurrencevne også på sigt. Anm. Lande, med data fra 2009, kan have en uretmæssig høj placering i forhold til lande med data fra 2010 grundet sandsynligheden for nedskæringer på budgettet som følge af den økonomiske krise. Kilde.Stat, Main Science and Technology Indicators Pct. af BNP