DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet

Transkript

1 DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2012

2 SÅDAN LIGGER LANDET FORORD SIDE 1 > FORORD Vi står overfor en ny globaliseringsbølge en bølge der potentielt rummer store muligheder for øget velfærd og bekæmpelse af fattigdom. Det er den tredje bølge siden globaliseringen tog fart for 150 år siden. Den første bølge startede i 1870 erne, var domineret af og ansporet af den industrielle revolution. Den anden bølge begyndte efter Anden Verdenskrig, var domineret af og blev ansporet først af Bretton Woods-systemet og senere af en omfattende liberalisering, deregulering og privatisering. I den forestående tredje bølge vil Kina og andre nye vækstøkonomier dominere og trække væksten og samtidig udvide deres magt og betydning i verdensøkonomien. Nogle er bekymrede for denne udvikling og for, hvordan de vestlige lande og befolkninger, herunder Danmark, skal klare sig. Den nye globaliseringsbølge rummer selvsagt ikke kun muligheder men også udfordringer især for de vestlige lande. Danmark og danske virksomheder må investere klogt, dyrke vores styrker og minimere vores svagheder, hvis vi skal ride forrest på den nye globaliseringsbølge. Årets globaliseringsredegørelse viser, at danske virksomheder på flere fronter står rigtig stærkt i sammenligning med de øvrige -lande. Vi har fokus på uddannelse gennem hele livet, og vores fleksible arbejdsmarked er fortsat genstand for beundring og misundelse fra mange andre lande. Men årets redegørelse illustrerer også, at det danske omkostningsniveau er alt andet end konkurrencedygtigt, og at vi har store udfordringer med at få gang i væksten, vinde markedsandele og skabe balance på de offentlige budgetter. En stor offentlig gæld og gentagne underskud på statens budgetter hæmmer ikke blot danske virksomheder, men er et problem i mange europæiske lande. Det gør det sværere for virksomhederne at få adgang til kapital, det begrænser efterspørgslen og produktiviteten, og det giver anledning til såkaldt brain drain, hvor de højtuddannede søger mod andre lande, hvor beskæftigelsesmulighederne er bedre. Mange europæiske lande, inklusiv Danmark, har levet over evne gennem mange år, og det står klart for de fleste, at det ikke kan fortsætte. Men det er vigtigt at slå fast, at løsningen ikke er øgede skatter og afgifter på virksomhederne. De politisk bestemte omkostninger i Danmark er i forvejen blandt verdens højeste, og hver gang de øges yderligere, er det med til at lukke virksomheder og rykke arbejdspladser ud af landet. Det er andre mere langsigtede og bæredygtige tiltag, der skal til for at skabe balance på de offentlige budgetter. Vi er nødt til at styrke incitamentet til at arbejde og til at investere i Danmark, og det gør vi kun, hvis det kan betale sig. Det skal kunne betale sig for den enkelte at få en uddannelse, at få et arbejde og at gøre en ekstra indsats hele livet igennem. Og det skal være attraktivt for virksomhederne at investere og opretholde arbejdspladser i Danmark. Hvis vi lykkes med det, så er vi godt rustet til at tage konkurrencen op fra Kina og de nye vækst økonomier i den tredje globaliseringsbølge. April 2012 Karsten Dybvad Adm. direktør

3 SIDE 2 GLOBALISERINGSREDEGØRELSE 2012 SÅDAN LIGGER LANDET Udgivet af DI Redaktion: Sidsel Dyrholm Holst, Allan Sørensen, Nikolaj Pilgaard, Mikkel Skydsgaard, Ingeborg Ørbech, Cathrine Fogt Hjorth og Kathrine Klitskov Redaktion slut Tryk: P.J. Schmidt ISBN

4 SÅDAN LIGGER LANDET INDHOLD SIDE 3 > INDHOLD 5 Sammenfatning 13 Benchmarking 14 Vækst og udvikling 24 Viden og kompetencer 40 Fleksibilitet for virksomheder 52 Virkelyst og iværksætteri 60 Omkostninger og skat 68 Internationalisering og åbenhed 78 Temakapitler 79 Gældskrisen fører til langvarig lavvækst 99 Højt dansk omkostningsniveau hæmmer konkurrenceevnen 124 Definitioner, metoder og kilder 127 Kildebeskrivelse 130 Historisk oversigt over Danmarks placeringer 134 Stikordsregister

5

6 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING SIDE 5 > SAMMENFATNING DI's Globaliseringsredegørelse 2012 Sådan ligger landet giver for ottende år i træk et indblik i Danmarks konkurrenceevne og de rammevilkår, vi her i landet tilbyder virksomhederne i forhold til at udnytte globaliseringens muligheder. Vurderingen er baseret på 92 indikatorer for international konkurrencekraft og omfatter data for 33 -lande samt Brasilien, Rusland, Indien og Kina i det omfang dette er tilgængeligt. Herudover indeholder redegørelsen i år to temakapitler: Gældskrisen fører til langvarig lavvækst og Højt dansk omkostningsniveau hæmmer konkurrenceevnen. 92 indikatorer for international konkurrencekraft Danmarks konkurrenceevne 2012 Benchmarkanalysen tager udgangspunkt i seks områder, der er centrale for Danmarks evne til at konkurrere internationalt og udnytte globaliseringens muligheder. For at kunne identificere langsigtede løsninger på de nuværende udfordringer er det afgørende at få indsigt i disse områder. Områderne er Vækst og udvikling, Viden og kompetencer, Fleksibilitet for virksomheder, Virkelyst og iværksætteri, Omkostninger og skat samt Internationalisering og åbenhed. Inden for disse seks områder benyttes samlet 92 indikatorer til at vurdere Danmarks konkurrenceevne. Seks centrale områder Globaliseringsredegørelsen er baseret på en række forskellige anerkendte datakilder, herunder både kvalitative og kvantitative data. Data opdateres på forskellige tidspunkter, og nogle kilder og dataformer har en vis forsinkelse, fra de bliver indberettet, til de er offentligt tilgængelige. Derfor kan man opleve, at resultaterne på enkelte indikatorer afviger fra det billede, der ellers kan være af den aktuelle situation. Overordnet vurderes det, at den samlede redegørelse giver et retvisende billede af Danmarks langsigtede konkurrenceevne. International konkurrencekraft Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed

7 SIDE 6 SAMMENFATNING SÅDAN LIGGER LANDET > Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks 2012 Landenes gennemsnitlige placering på alle seks områder i Globaliseringsredegørelsen 1 (1) 2 (5) 3 (2) 4 (3) 5 (6) 6 (7) 7 (9) 8 Danmark (10) 9 (4) 10 (11) 11 (12) 12 (13) 13 (20) 14 (8) 15 (15) 16 (19) 17 (14) 18 (17) 19 (18) 20 (16) 21 (21) 22 (23) 23 (25) 24 (29) 25 (24) 26 (22) 27 (28) 28 (26) 29 (27) 30 (30) 31 (31) 32 (32) 33 (33) Gennemsnitlig placering på alle seks områder Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks 2012 Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks illustrerer de enkelte landes gennemsnitlige placering på alle seks områder i redegørelsen. Formålet med indekset er at skabe et overblik over, hvordan -landene er placeret i forhold til hinanden samlet set og ikke kun på de seks fokusområder. Det skal bemærkes, at en række af landene ligger meget tæt. Danmark ligger nummer otte Danmark ligger på en samlet ottendeplads, hvilket er to pladser bedre end sidste år. Resultatet vidner om, at Danmark på en lang række indikatorer befinder sig i den bedre ende af -landene. Det afspejler sig også, når man ser på fordelingen af de danske placeringer over tid, hvor over 50 procent af placeringerne ligger i toppen i år. Siden 2005 har Danmark formået at rykke rigtig mange placeringer fra en plads i midterfeltet til toppen. Det er glædeligt og positivt, at Danmark står stærkt i den internationale konkurrence på flere fronter. Men når man ser på andelen af placeringer i bunden, så er der ingen forbedring at spore. Her har udviklingen været stort set konstant over årene med knap en fjerdedel af indikatorerne i den helt lave ende. Det vidner om, at der er flere områder, hvor der er plads til store forbedringer, hvis vi skal bevare og forbedre vores konkurrenceevne på den lange bane.

8 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING SIDE 7 > > Fordelingen af de danske placeringer over tid Pct. af benchmarks 100 Topplaceringer (1-11) Midterplaceringer (12-22) Bundplaceringer (23-33) > Danmarks gennemsnitlige placering på de seks områder over tid Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed Vækst og udvikling Danmark opnår i år en 17. plads ud af de 33 -lande i forhold til at skabe vækst og udvikling. Det er en tilbagegang på en enkelt plads i forhold til Globaliseringsredegørelsen plads Selvom vi har haft positiv BNP- og eksportvækst gennem de seneste to år, så er specielt BNP-væksten fortsat meget lav i forhold til de øvrige -lande. Det usikre økonomiske klima, der præger Danmark og det øvrige Europa, betyder samtidig, at mange virksomheder holder igen med investeringer i Danmark, som ellers er nødvendige for at sætte gang i væksten og styrke konkurrenceevnen. På den positive side kan vi glæde os over fortsat at ligge blandt de lande, som har den højeste andel af upmarket-produkter i vores eksport. Viden og kompetencer Inden for viden og kompetencer rykker Danmark fire pladser frem til en tredjeplads. 3. plads Vi scorer fortsat højt på efteruddannelse og innovation og ligger blandt de lande, der bruger flest penge på uddannelse og forskning. Krisen har fået flere danske unge til at tage en uddannelse, og forskningsområdet er også blevet opprioriteret i Danmark de senere år. Vi har dog stadig udfordringer i forhold til de unges kompetencer på folkeskoleniveau, og danske unge er fortsat længe om både at komme i gang med og færdiggøre en uddannelse. Samtidig er der fortsat for få danskere, der vælger en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse.

9 SIDE 8 SAMMENFATNING SÅDAN LIGGER LANDET 3. plads Fleksibilitet for virksomheder Danmark ligger for tredje år i træk på en tredjeplads i forhold til fleksibilitet for virksomheder, og det er dermed endnu engang det område, hvor Danmark klarer sig bedst i sammenligning med de øvrige -lande. De danske virksomheder nyder blandt andet godt af en lav grad af arbejdsmarkedsregulering, en høj grad af motivation blandt medarbejderne, et lavt niveau af bestikkelse og korruption samt et meget mobilt arbejdsmarked. Vi har dog også udfordringer på området, herunder en lav årlig arbejdstid sammenlignet med udlandet og et relativt lavt økonomisk incitament til at arbejde. 7. plads Virkelyst og iværksætteri Igen i år opnår Danmark en syvendeplads inden for virkelyst og iværksætteri. Det er samme placering som sidste år. I Danmark er det hurtigt og nemt at starte en virksomhed, og vi har få lovmæssige barrierer forbundet med etablering af nye virksomheder. Danmark scorer dog stadig lavt på iværksætteraktivitet. 30. plads Omkostninger og skat Danmark ligger igen i år nummer 30 på omkostninger og skat ud af de 33 lande. Danmark har fortsat mange udfordringer i forhold til omkostninger og skat. Vi har verdens højeste skattetryk, og særligt vores skat for de højest lønnede hæmmer incitamentet til at yde en ekstra indsats og dygtiggøre sig. Samtidig begrænser det vores mulighed for at tiltrække talenter og eksperter fra udlandet. Dertil kommer et lønniveau i den absolut dyre ende kombineret med et højt afgiftsniveau, der er medvirkende til, at mange virksomheder må nedlægge aktiviteter eller placere dem i andre lande. 10. plads Internationalisering og åbenhed Danmark opnår i år en samlet 10. plads, hvilket er en fremgang på en enkelt plads i forhold til sidste års Globaliseringsredegørelse. Danmarks styrker er fortsat lige muligheder for alle uanset køn, etnisk herkomst og alder samt effektive toldmyndigheder. Vi har gennem flere år ligget helt i top på befolkningens indstilling til globaliseringen, men rykker i år ned på en sjetteplads på dette felt. I sidste års Globaliseringsredegørelse rykkede Danmark kraftigt tilbage på indikatorerne Attraktivt arbejdsklima for højtuddannede udlændinge, Kulturel åbenhed og Image i udlandet. I årets redegørelse indhenter vi lidt af det tabte på disse indikatorer, men vores placeringer er fortsat ikke tilfredsstillende.

10 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING SIDE 9 > Danmarks styrker og svagheder Hvis man ser på de enkelte indikatorer, hvor Danmark ligger helt i top, så er de koncentreret inden for afsnittet Fleksibilitet for virksomheder, hvor Danmark også generelt klarer sig godt. > Danmarks styrker fem bedste placeringer Benchmark Placering Område > 2.23 Efteruddannelse 1 Viden og kompetencer > 3.01 Arbejdsmarkedsregulering 1 Fleksibilitet for virksomheder > 3.06 Medarbejdermotivation 1 Fleksibilitet for virksomheder > 3.08 Bestikkelse og korruption 2 Fleksibilitet for virksomheder > 6.07 Effektive toldmyndigheder 1 Internationalisering og åbenhed Et tilsvarende mønster viser sig, hvis man betragter de enkelte indikatorer, hvor Danmark klarer sig dårligst. Disse er nemlig i høj grad placeret inden for området Omkostninger og skat, hvor Danmark har store udfordringer. > Danmarks svagheder fem dårligste placeringer Benchmark Placering Område > 2.19 Personlig gevinst ved videregående uddannelse 24 ud af 25 Viden og kompetencer > 4.04 Iværksætteraktivitet 26 ud af 28 Iværksætteri og virkelyst > 5.03 Samlet skatteindtægt som andel af BNP 33 ud af 33 Omkostninger og skat > 5.06 Topskattegrænse 32 ud af 33 Omkostninger og skat > 5.09 Provenu af miljørettede afgifter som andel af BNP 22 ud af 22 Omkostninger og skat Årets oprykkere og nedrykkere Udover at identificere Danmarks styrker og svagheder er det interessant at se på de indikatorer, hvor vi foretager nogle store spring enten op eller ned ad listen i forhold til de øvrige -lande. > Benchmarks med størst stigning i placering Benchmark Antal pladser forbedret > 2.02 Offentlige investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP > 2.07 Videnoverførsel mellem universiteter og erhvervsliv > 6.04 Kulturel åbenhed Den øgede offentlige prioritering af forskningsområdet, som slog igennem for alvor i 2009 og 2010, afspejler sig nu direkte i Danmarks placering på indikatoren for offentlige investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP. Her er Danmark gået hele seks pladser frem. Det skal bemærkes, at den offentlige forskningsindsats blev beskåret en smule med finansloven 2012, men i regeringsgrundlaget er der lagt op til en fortsat styrket indsats i de kommende år.

11 SIDE 10 SAMMENFATNING SÅDAN LIGGER LANDET Fokus på forskning og innovation Fortsat middelmådig placering på kulturel åbenhed En tilsvarende fremgang har indikatoren for videnoverførsel mellem universiteter og erhvervsliv oplevet. Denne indikator er baseret på en survey blandt virksomhedsledere i de forskellige lande, og de årlige udsving landene imellem er derfor typisk noget større end ved rent statistiske opgørelser. Danmark har for en årrække tilbage ligget nummer tre på dette felt, men røg ned på en 10. plads sidste år. Vi indhenter nu det meste af denne tilbagegang med årets fjerdeplads. Mange danske virksomheder har fokus på forskning og innovation, og en stigende andel har forskere ansat. Endelig er det værd at bemærke, at vi også indhenter noget af den store tilbagegang vi oplevede på indikatoren kulturel åbenhed sidste år, hvor vi gik hele 17 pladser tilbage. Dog er der stadig plads til betydelige forbedringer, da vi med en plads som nummer 18 blandt de 33 -lande fortsat befinder os i den dårlige ende på dette felt. Denne indikator er også baseret på en survey blandt virksomhedsledere. > Benchmarks med størst fald i placering Benchmark Antal pladser dårligere > 1.13 Ledighed > 5.12 Energiintensitet Stigende ledighed Tilbagegang på energiintensitet Hvis man ser på, hvor Danmark har haft de største fald i placering i forhold til sidste år, så er ledighed et område, hvor vi oplever en væsentlig nedgang i år relativt til de øvrige -lande. Det fleksible danske arbejdsmarked betyder, at arbejdsmarkedet udviser en stor tilpasningskraft ved konjunkturændringer, og det afspejler sig negativt i ledigheden i krisetider men omvendt også meget positivt, når der er højkonjuktur. Stigningen i ledigheden har dog langt fra været lige så stor som faldet i beskæftigelsen. På indikatoren for energiintensitet er Danmark gået fire pladser tilbage i år i forhold til sidste år. Resultatet skal dog ses i lyset af, at landene i toppen ligger meget tæt, og flere af landene har identiske værdier og dermed samme placering. En anden del af forklaringen på Danmarks tilbagegang kan tilskrives, at krisen har betydet, at flere lande har skåret kraftigt ned for produktionen, herunder den meget energitunge produktion, der præger nogle landes erhvervsstruktur. Temakapitel I Gældskrisen fører til langvarig lavvækst Årets første temakapitel handler om, hvordan den offentlige gæld og gentagne underskud på statens budget påvirker virksomhedernes vækst- og finansieringsmuligheder i både Danmark og de andre europæiske lande. Kapitlet belyser, hvordan finanskrisen udviklede sig til en gældskrise, og hvordan EU har håndteret situationen foreløbig. Forskelle landene imellem bliver beskrevet, og sammenhængen mellem gæld og vækst bliver illustreret. Gældskrisen påvirker virksomhederne Virksomhederne i Europa berøres forskelligt og på flere fronter af gældskrisen. Efterspørgslen, offentlige investeringer, adgangen til finansiering og højtuddannet arbejdskraft bliver påvirket. Kapitlet peger dermed på de langsigtede konsekvenser af den offentlige gældsætning set fra et virksomhedsperspektiv, og dermed hvor vigtigt det er, at der kommer styr på de offentlige budgetter fremadrettet, hvis konkurrenceevnen i Europa skal bevares.

12 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING SIDE 11 > Temakapitel II Højt dansk omkostningsniveau hæmmer konkurrenceevnen Globaliseringsredegørelsen har gennem alle årene illustreret, at omkostningsniveauet i Danmark er blandt verdens højeste. Årets andet temakapitel uddyber, hvordan og på hvilke områder at danske virksomheder oplever omkostningsbyrden, og hvilken betydning det har for beskæftigelsen i Danmark. Kapitlet berører både virksomhedsspecifikke omkostninger og politisk bestemte omkostninger med fokus på sidstnævnte. Analysen omfatter betydningen af niveauet på og udviklingen i de danske arbejdsomkostninger, energi- og miljøafgifter, selskabsskat og punktafgifter. Fokus på politisk bestemte omkostninger Det høje danske omkostningsniveau belyses fra en ny vinkel med en analyse, der illustrerer, hvor det er mest attraktivt for fremstillingsvirksomheder at placere deres aktiviteter, hvis de kunne placere sig frit. Kapitlet understreger, at politikerne har et stort medansvar for omkostningsniveauet i Danmark, og at Finansloven for 2012 har taget et skridt i den forkerte retning med øgede afgifter på flere områder.

13 SIDE 12 HØJT DANSK OMKOSTNINGSNIVEAU HÆMMER KONKURRENCEEVNEN SÅDAN LIGGER LANDET

14 Globaliseringsredegørelse BENCHMARKING

15 SIDE 14 VÆKST OG UDVIKLING SÅDAN LIGGER LANDET > (16) Danmark Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling ligger på førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for vækst og udvikling. Danmark ligger på en 17. plads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for vækst og udvikling

16 SÅDAN LIGGER LANDET VÆKST OG UDVIKLING SIDE 15 > VÆKST OG UDVIKLING Danmark opnår i år en 17. plads ud af de 33 lande, når det gælder evnen til at omforme globale forretningsmuligheder til vækst og udvikling. Det er en tilbagegang på en enkelt plads i forhold til sidste års globaliseringsredegørelse. ligger i toppen som det -land, der bedst formår at skabe vækst og økonomisk udvikling. ligger på andenpladsen. har haft en flot vækst i arbejdsproduktiviteten, blandt andet hjulpet på vej af en høj grad af investeringer. Derudover udmærker sig ved at have overskud på de offentlige budgetter og en relativ stor offentlig formue. står fortsat stærkt inden for eksport af upmarket-produkter, og landet har desuden en lav inflation og en lav ledighed. Danmark ligger igen i år i midterfeltet på området for vækst og udvikling. Trods en positiv BNP- og eksportvækst gennem de seneste par år, så er specielt BNP-væksten fortsat meget lav i forhold til de øvrige -lande. Det høje danske omkostningsniveau kombineret med den økonomiske situation, der præger Danmark og det øvrige Europa, betyder at mange danske virksomheder tøver med at investere i Danmark, hvilket er en hæmsko for væksten. Blandt vores styrker er fortsat en høj andel af eksport, der består af upmarket-produkter.

17 SIDE 16 VÆKST OG UDVIKLING SÅDAN LIGGER LANDET > ( ) Danmark Kina Indien Brasilien Rusland BNP-vækst, (gns.) Mange -lande har oplevet meget lave og i nogle tilfælde negative vækstrater i de senere år. Der er dog en gruppe af lande, som har klaret sig pænt trods krisen., og har gennem de sidste fem år haft vækst rater på omkring fire procent om året, og disse lande ligger derfor i top på denne indikator. Danmark oplevede et kraftigt tilbageslag i 2009, og selvom det er gået bedre i 2010 og 2011, så ender vi stadig med en gennemsnitlig BNP-vækst på -0,4 procent i perioden Vi ligger således under gennemsnittet i både og Eurozonen og har kun udsigt til en be skeden vækst i de næste mange år. Kina, Indien og Brasilien har alle oplevet høj vækst trods krisen. Rusland blev hårdt ramt i 2009, hvor de oplevede negativ vækst, men er kommet igen de senere år og oplever nu pæn vækst. BRIK-landene klarer sig således generelt markant bedre end -landene. Indikatoren er ændret i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2011, idet der nu vises et gennemsnit over en femårig periode frem for kun et enkelt år. Kilde Economic Outlook Nr. 90 og DI-beregninger Gns. årlig realvækst i pct. > ( ) Danmark Rusland Brasilien Kina Indien BNP per indbygger, købekraftskorrigeret, 2011 Sammenligninger af velstand på tværs af lande måles typisk som BNP per indbygger i købekraftskorrigerede enheder. De mest velstillede lande i er, og. s placering hænger sammen med landets store olieforekomster. Danmark har tidligere tilhørt kredsen af de mest velstillede -lande. Det gør vi desværre ikke længere. Vi ligger på en 12. plads, hvilket især skyldes den lave vækst, vi har oplevet de senere år. Der er således 11 andre lande i, der kan tilbyde et velstandsniveau, der er højere end det, vi har i Danmark. Trods høj vækst igennem flere år har BRIK-landene stadig et lavt BNP pr. indbygger. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde IMF, World Economic Outlook september USD (PPP)

18 SÅDAN LIGGER LANDET VÆKST OG UDVIKLING SIDE 17 > > 1.03 * * 15(13) Danmark * * * * Kina Brasilien Indien Rusland Årlig inflation, (gns.) Prisudviklingen er afgørende for stabiliteten i et land, og en stabil prisudvikling er også et væsentligt krav til landene i det europæiske monetære samarbejde. Denne indikator viser den gennemsnitlige årlige vækst i forbrugerpriserne. har i mange år oplevet faldende priser (deflation) og indtager derfor endnu engang førstepladsen med en gennemsnitlig vækst i forbrugerpriserne på -0,2 procent over de seneste fem år. Det skal bemærkes, at deflation ikke er ønskværdigt. I Danmark er den gennemsnitlige inflation på 2,3 procent, hvilket er lidt over gennemsnittet i forhold til både og Eurozonen. Danmark fortsætter dermed ned ad listen og ender i år på en 15. plads i forhold til de øvrige -lande. Vækstmarkeder vil ofte have store udfordringer med at holde inflationen nede. Alle fire BRIK-lande har da også inflationsrater, der ligger over -gennemsnittet. * Data fra IMF Kilde Economic Outlook Nr. 90, IMF World Economic Outlook september 2011 og DI-beregninger Pct. > 1.04 Strukturel budgetbalance, ( ) Danmark Rusland* Kina* Brasilien* Indien* Offentlige underskud og offentlig gældsætning påvirker virksomhedernes vækstmuligheder, herunder efterspørgslen og adgangen til finansiering. Derudover er offentlige underskud med til at skabe en usikkerhed omkring fremtiden, som ofte har negative konsekvenser for virksomhedernes investeringsniveau., og skiller sig ud som de eneste lande i, der i 2011 havde strukturelle overskud på de offentlige budgetter. Danmark har haft et strukturelt underskud på de offentlige budgetter siden 2009 og ligger på en syvendeplads i forhold til de øvrige -lande. Det afspejler blandt andet, at Danmark er et af de lande, der har lempet finanspolitikken mest gennem 2009 og Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen * Data fra IMF Anm. Den strukturelle budgetbalance viser den offentlige budgetbalance renset for konjunktursituationen og særlige midlertidige forhold (som eksempelvis midlertidige høje/lave offentlige indtægter fra aktier eller engangsindtægter/-udgifter). Overskud på den strukturelle budgetbalance betyder således, at det pågældende land underliggende har en sund offentlig økonomi, hvor indtægterne er større end udgifterne. Kilde Economic Outlook Nr. 90 og IMF World Economic Outlook september Pct.

19 SIDE 18 VÆKST OG UDVIKLING SÅDAN LIGGER LANDET > ( ) Danmark Offentlig bruttogæld som andel af BNP, 2011 Størrelsen af den offentlige gæld er væsentlig for statens muligheder for at agere økonomisk. Et land med en meget høj gæld er tynget af betydelige rentebetalinger. Den offentlige bruttogæld dækker primært den offentlige sektors passiver., og er de tre lande, der i 2011 havde den laveste brutto gæld, mens Danmark med en bruttogæld på 56 procent af BNP kommer ind på en tiendeplads. En lav gæld indgår som et af kravene til de lande, der deltager i det europæiske monetære samarbejde. Dette måles ved ØMU-gælden, der afviger en anelse fra bruttogælden. Den danske ØMU-gæld var i 2011 på 44 procent af BNP. Da ØMU-gælden dog kun opgøres for EU-lande er bruttogældsbegrebet imid lertid anvendt her. Bruttogælden opgøres for alle lande. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2011 Anm. Offentlig finansiel bruttogæld. Kilde, Economic Outlook Nr Pct. af BNP > (6) Danmark Offentlig nettogæld som andel af BNP, 2011 Den offentlige nettogæld omfatter alle finansielle aktiver og passiver i den offentlige sektor. På statens aktivside indgår blandt andet indeståendet i Danmarks Nationalbank, udlån til Metroselskabet I/S og Finansiel Stabilitet A/S samt de statslige aktiebesiddelser. har en meget stor offentlig nettoformue og indtager derfor endnu engang en klar førsteplads på benchmarket for nettogælden. Efter at have haft en offentlig formue i flere år har Danmark i de senere år opbygget en nettogæld, der i 2011 beløb sig til 2,4 procent af BNP. Det rækker til en plads som nummer syv. Danmark har udsigt til at øge den offentlige gæld yderligere i de kommende år, hvilket vil være en stigende hæmsko for vækst og udvikling. Anm. Offentlig finansiel nettogæld. Kilde, Economic Outlook Nr Pct. af BNP

20 SÅDAN LIGGER LANDET VÆKST OG UDVIKLING SIDE 19 > > ( ) Danmark Kina Indien Rusland Brasilien Investeringer som andel af BNP, 2011 Investeringer er en væsentlig drivkraft bag produktivitetsstigninger og vækst. Der er mange faktorer, der spiller ind på investeringsniveauet i de enkelte lande, herunder konjunktursituationen, adgangen til finansiering og generelle rammebetingelser. Investeringer i nye maskiner, transportmidler, bygninger og it-udstyr gør produktionen mere effektiv. Forskningsinvesteringer og innovation understøtter udviklingen af nye produkter, mens investeringer i infrastruktur og energiforsyning sikrer mere effektive rammevilkår for erhvervslivet. Kina og Indien investerer en meget større andel af BNP end -landene. Danmark ligger på en 28. plads og tilhører dermed den gruppe af lande i, som investerer mindst i forhold til BNP. En usikker konjunktursituation, højt omkostningsniveau og en vanskelig adgang til finansiering hæmmer investeringsaktiviteten i Danmark. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Anm. Investeringer dækker over investeringer foretaget af det private erhvervsliv, det offentlige samt boliginvesteringer. Kilde IMF, World Economic Outlook september Pct. af BNP > ( ) Danmark Kina Indien Brasilien Eksportvækst, (gns.) Eksportvækst er et udtryk for, hvor gode de enkelte lande er til at omsætte internationale forretningsmuligheder til øget afsætning. Under krisen oplevede mange lande, herunder Danmark, et voldsomt tilbageslag i eksporten, som kun langsomt er blevet genoprettet., og ligger i toppen på denne indikator. Danmark ligger nummer 25 og tilhører dermed den lave ende sammenlignet med de øvrige -lande. Danmark har gennem en længere årrække tabt markedsandele på de internationale eksportmarkeder og har fortsat udfordringer med at få mere gang i eksporten. Kina udmærker sig ved at have haft den højeste vækst i eksporten i perioden skarpt forfulgt af Indien. Begge lande ligger markant over -gennemsnittet. Anm. Beregningsmetoden er justeret i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2011 og resultaterne kan derfor ikke sammenlignes direkte. Kilde, Economic Outlook Nr. 90 og DI-beregninger Gns. årlig realvækst i eksporten i procent

21 SIDE 20 VÆKST OG UDVIKLING SÅDAN LIGGER LANDET > (22) Danmark Indien Kina Rusland Brasilien Eksportperformance, (gns.) Eksportperformance angiver, om et lands eksport øges mere eller mindre end den generelle importvækst på eksportmarkederne. En værdi over 1 er et udtryk for, at der vindes markedsandele i udlandet, mens værdier under 1 indikerer et tab af markedsandele. Udvikler eksporten sig parallelt med importen på eksportmarkederne, vil landets eksportperformance være lig 1. er også i år topscorer med en eksport, der i perioden har udviklet sig væsentlig hurtigere end importen på landets eksportmarkeder. Danmark rykker i år ned på en 23. plads. Danmark har over en længere årrække tabt markedsandele, da mange års forringelser af konkurrenceevnen har svækket de danske eksportmuligheder. Blandt BRIK-landene skiller Indien og Kina sig endnu engang ud. De to lande har gennem flere år vundet pæne markedsandele. Kilde, Economic Outlook Nr. 90 og DI-beregninger 0,00 0,25 0,50 0,75 1,00 1,25 1,50 1,75 Eksportindeks divideret med markedsindeks > 1.10 Upmarket-eksport til EU15, (gns.) 7(8) Danmark Indien Brasilien Kina Rusland Virksomheder i højomkostningslande vil ofte satse på produktion af upmarketprodukter, der i kraft af kvalitet, design eller servicekoncept er i stand til at indtjene en højere pris end tilsvarende produkter fra andre lande. Over 87 procent af den schweiziske eksport til EU15 består af upmarketprodukter, hvilket endnu engang sikrer landet en klar førsteplads foran og. Danmark er et af verdens dyreste produktionslande. Derfor satser danske virksomheder ofte på upmarket-produkter. Danmark rykker i år en enkelt plads op til en syvendeplads i forhold til de øvrige -lande. I Danmark er det i gennemsnit knap 48 procent af den danske vareeksport til EU15, der er upmarket-produkter. Den danske upmarket-andel er således høj, men ikke længere høj nok til at bringe Danmark i den absolutte kvalitetselite. Anm. Upmarket-produkter defineres som vareeksport, der opnår en pris, der er mindst 15 procent højere end gennemsnitsprisen for varen blandt EU15-lande. Kilde Eurostat og DI-beregninger Pct. af samlet vareeksport til EU15

22 SÅDAN LIGGER LANDET VÆKST OG UDVIKLING SIDE 21 > > (12) Danmark Arbejdsproduktivitet, 2011 Velstandsskabelsen i et samfund hænger nøje sammen med arbejdsproduktiviteten. topper listen med den højeste produktion pr. arbejdstime. s meget store produktion pr. arbejdstime kan især tilskrives olie og afspejler derfor i mindre grad arbejdsproduktiviteten på s fastland., og følger på de næste pladser med en arbejdsproduktivitet, der ligger væsentlig over gennemsnittet, hvilket viser, at de er i stand til at skabe en høj velstand pr. arbejdstime. Danmark rykker en plads op til en 11. plads, men ligger fortsat under både og Eurozone gennem - snit tet. Danmark er fortsat blandt de lande med en lav arbejdsproduktivitet, når der udelukkende ses på gruppen af velstillede lande. Anm. Bemærk, at disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af The Conference Board af hensyn til international sammenlignelighed. Brasilien Kilde The Conference Board Total Economy Database, januar BNP pr. arbejdstime, USD (PPP) > (31) Danmark Brasilien Vækst i arbejdsproduktivitet, (gns.) Lande med et lavt produktivitetsniveau vil ofte udvikle sig hurtigere end lande, der har et højt produktivitetsniveau, fordi disse lande relativt nemt kan forbedre deres produktivitet gennem import af moderne kapitaludstyr og omlægning af produktionsstruktur., og indtager de tre første pladser og har således haft den højeste gennemsnitlige vækst i arbejdsproduktiviteten over de seneste fem år. Danmark har i årene haft en negativ vækst i arbejdsproduktiviteten, hvilket resulterer i, at vores gennemsnit over de sidste fem år kun ligger lige over nul. Udviklingen er dog vendt de seneste år, hvor Danmark endelig har oplevet fremgang i arbejdsproduktiviteten. Dog hører vi stadig til i bunden af -landene på dette felt med en plads som nummer 27. Kun ganske få lande har haft en svagere vækst end Danmark i produktiviteten over de seneste fem år. Kilde The Conference Board Total Economy Database, januar ,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Gns. årlig vækst i BNP pr. arbejdstime i procent

23 SIDE 22 VÆKST OG UDVIKLING SÅDAN LIGGER LANDET > 1.13 Ledighed, (12) Danmark En høj ledighed er udtryk for, at udbuddet af arbejdskraft i et samfund ikke modsvares af en efterspørgsel fra virksomhederne. Ledigheden kan variere inden for forskellige sektorer samt på tværs af uddannelsesniveauer og geografi. er igen i år det -land med den laveste ledighed efterfulgt af og. Danmark rykker fire pladser ned til en 16. plads, og de seneste prognoser fra viser ingen tegn på, at denne placering bliver forbedret de kommende år. Det fleksible danske arbejdsmarked betyder, at arbejdsmarkedet udviser en stor tilpasningskraft ved konjunkturændringer. Det var en af de vigtigste faktorer for den historisk lave danske ledighed i starten af Det har samtidig betydet, at den danske ledighed har gennemgået en periode med stigninger under krisen. Stigningen i ledigheden har dog langt fra været lige så stor som faldet i beskæftigelsen. Anm. Internationalt ledighedsbegreb er anvendt. Det er baseret på stikprøveundersøgelser og omfatter alle, som ikke har et arbejde, men ønsker og søger et. Data omfatter således også studerende på SU mv.. Data er baseret på den seneste prognose fra slutningen af Kilde, Economic Outlook Nr Pct.

24 SÅDAN LIGGER LANDET VÆKST OG UDVIKLING SIDE 23 >

25 SIDE 24 VIDEN OG KOMPETENCER SÅDAN LIGGER LANDET > (7) Danmark Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for viden og kompetencer og deler førstepladsen og er dermed de lande, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for viden og kompetencer. Danmark ligger på en tredjeplads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for viden og kompetencer

26 SÅDAN LIGGER LANDET VIDEN OG KOMPETENCER SIDE 25 > VIDEN OG KOMPETENCER Danske virksomheder konkurrerer i stigende grad på produkter og services med et højt indhold af viden og innovation. Derfor er det afgørende, at rammevilkårene i samfundet understøtter uddannelse samt forskning og udvikling, og at virksomhederne har adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Danmark lander i år på en tredjeplads inden for viden og kompetencer. Det er en forbedring på fire pladser. og deler førstepladsen i år. er specielt stærk på forskningsområdet og ligger også i front på patentansøgninger. Endelig scorer også højt på innovationsperformance. har satset massivt på uddannelsesområdet gennem flere år, hvilket betyder, at stort set alle sydkoreanere får en ungdomsuddannelse, og en stor del tager også en videregående uddannelse. Kvaliteten af uddannelsessystemet er også på et højt niveau målt i forhold til s PISA-resultater, hvor ligger blandt de bedste lande. Danmark avancerer til en tredjeplads i år inden for viden og kompetencer. Det skal dog bemærkes, at Danmarks gennemsnitlige placering ligger meget tæt på, og. Det er således marginaler, der adskiller landene på tredje til sjettepladsen. Danmark scorer fortsat højt på efteruddannelse og innovation og ligger samtidig blandt de lande, der bruger flest penge på forskning og uddannelse. Krisen har været med til at sætte fokus på vigtigheden af at få en uddannelse og har samtidig betydet, at adgangen til jobs for unge uden uddannelse er blevet begrænset. Der har på den baggrund været en markant stigning i antallet af unge, som er gået i gang med en uddannelse, siden krisen brød ud. På grund af det danske taxametersystem har dette betydet, at uddannelsesområdet i Danmark er blevet tilført flere penge de senere år. Den offentlige forskning er ligeledes blevet øget kraftigt gennem flere år, hvilket skinner igennem på Danmarks placering på forskningsområdet. Det skal dog bemærkes, at der med finansloven for 2012 blev afsat færre midler til forskning og udvikling i forhold til Det er meget positivt, at Danmark ligger så godt placeret på området for viden og kompetencer, men det er vigtigt at understrege, at vi ikke er i mål endnu. Vi har stadig mange udfordringer på området ikke mindst i forhold til kvaliteten og vidensniveauet på folkeskoleområdet. Der er også fortsat for få danske unge, der bliver uddannet inden for det tekniske og naturvidenskabelige område.

27 SIDE 26 VIDEN OG KOMPETENCER SÅDAN LIGGER LANDET > 2.01 * 6(8) Danmark * * * * ** ** * ** Kina Rusland Samlede investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP, 2009 Investeringer i forskning og udvikling er, ikke mindst i et land som Danmark, en afgørende forudsætning for en stærk position i den globale konkurrence. Det gælder både private og offentlige investeringer. indtager for andet år i træk førstepladsen med lidt over fire procent af BNP. Flere globale virksomheder har valgt at placere forskningscentre i. Danmark rykker to pladser frem til en sjetteplads med et niveau på lige over tre procent af BNP. For at sikre fremtidig vækst er det imidlertid vigtigt, at forskningsinvesteringerne udgør en endnu større del af BNP i de kommende år. * 2008 ** 2007 Kilde.Stat, Main Science and Technology Indicators Pct. af BNP > 2.02 * 5(11) Danmark * * * * * * * * * * ** ** ** * Rusland Kina Offentlige investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP, 2009 For at sikre et højt vidensniveau i samfundet er det afgørende, at offentlige midler prioriteres til forskning og udvikling. rykker i år op på førstepladsen efterfulgt af og. De danske offentlige investeringer i forsk ning og udvikling i 2009 lå lige under 0,9 procent af BNP, hvilket er en smule højere i forhold til året før. Danmark forbedrer dermed sin placering blandt -landene med hele seks pladser og lander som nummer fem. Den offentlige forskningsindsats blev øget kraftigt med Globaliseringsaftalen fra Det skal dog bemærkes, at forskningsområdet med finansloven for 2012 får tilført færre midler i forhold til året før. Danmark har haft en målsætning på området om, at investeringer skal udgøre én procent af BNP fra 2010 og fremover. Det er værd at bemærke, at målsætningen er den samlede offentlige forskningsindsats, herunder også forskning på offentlige institutioner finansieret af private og udenlandske kilder. * 2008 ** 2007 Kilde.Stat, Main Science and Technology Indicators 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Pct. af BNP

28 SÅDAN LIGGER LANDET VIDEN OG KOMPETENCER SIDE 27 > > 2.03 (2009) 5(8) Danmark (2009) (2009) (2009) (2009) (2007) (2009) Offentligt finansieret forskning, udvikling og demonstration i energiteknologier, 2010 Efterspørgslen efter moderne energiteknologi er i vækst over hele kloden. Offentlige investeringer i udvikling af energiteknologi er en forudsætning for at kunne realisere det markedsmæssige potentiale., og er de lande, der investerer mest fra offentlig side inden for dette felt. Det skal dog bemærkes, at disse lande satser på en bred vifte i energiforskning og -udvikling, der både dækker grønne og mere traditionelle teknologier. rykker ned fra en andenplads til en 16. plads, hvilket skyldes, at landets investeringsniveau i 2009 var markant højere end normalt grundet stimulipakken The American Recovery and Reinvestment Act. Danmark investerede i perioden 0,6 promille af BNP i offentlig forskning og udvikling af energiteknologier. I Energiaftalen fra 2006 blev det besluttet at styrke indsatsen til forskning, udvikling og demonstration markant på energiområdet i 2009 og 2010 via midler fra globaliseringsreserven. Kilde IEA,.Stat og DI-beregninger 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 Andel af BNP (promille) > (13) Danmark (2006) (2008) Fuldførte ph.d.er inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, 2009 Uddannelse af dygtige forskere er en central konkurrenceparameter for tiltrækning og fastholdelse af private investeringer i forskning og udvikling. Desuden styrker det virksomhedernes konkurrenceevne generelt og er naturligvis en forudsætning for en stærk offentlig forskning. Det gælder ikke mindst forskere uddannet inden for teknik og naturvidenskab. indtager endnu engang førstepladsen foran. Danmark bevarer sin placering som nummer 13. Det må forventes, at Danmark over de kommende år vil rykke yderligere frem på listen, da der i de senere år er sket en markant forøgelse af antallet af igangsatte ph.d.-uddannelser. Det gælder ikke mindst inden for teknisk videnskab og naturvidenskab. Kilde Eurostat,.Stat og DI-beregninger 0,0 0,3 0,6 0,9 1,2 1,5 Fuldførte ph.d.er i 2009 inden for tekniskog naturvidenskab pr indbyggere i alderen år

29 SIDE 28 VIDEN OG KOMPETENCER SÅDAN LIGGER LANDET > (11) Danmark Indien Kina Brasilien Rusland Kvaliteten af forskningsinstitutioner, (gns.) En høj kvalitet på landets forskningsinstitutioner er med til at sikre et højt niveau af forskningen og gør det samtidig lettere at tiltrække udenlandske studerende og forskere samt investeringer i forskning og udvikling. og deler igen i år førstepladsen på dette område. s placering hænger sammen med landets massive investeringer i forskning og udvikling gennem de seneste år. Danmark rykker endnu engang ned på dette felt og ligger nu på en 12. plads. En del af forklaringen kan skyldes, at virksomhederne savner større erhvervsrelevans i prioriteringen af forskningen. En undersøgelse blandt DI s medlemmer i 2011 viser, at mere virksomhedsrelevant offentlig forskning i Danmark ville få knap fire ud af 10 virksomheder til at investere mere i forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedslederne i landet vurderer, at de lokale forskningsinstitutioner er blandt de bedste i verden inden for deres område. Kilde WEF , survey Indeks 1-7 > (7) Danmark Kina Brasilien Indien Rusland Forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, (gns.) Et stærkt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv er essentielt for at sikre, at forskningen bliver relevant for virksomhederne og samfundet. Samtidig er det naturligvis en vigtig vej til overførelse af ny viden mellem virksomheder og universiteter. og deler førstepladsen i år efterfulgt af som de lande, hvor forskningssamarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv fungerer bedst ifølge virksomhedsledere i landene. Danmark rykker to pladser tilbage og lander på en delt niendeplads sammen med og. Det er vigtigt, at vi i Danmark gennem prioritering af forskningsindsatsen og eliminering af barrierer for forskningssamarbejdet har betydelig fokus på at styrke dette samarbejde. Anm. Høje indeksværdier indikerer, at virksomhedsledere i landet vurderer, at samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter om forskning og udvikling er udbredt. Kilde WEF , survey Indeks 1-7

30 SÅDAN LIGGER LANDET VIDEN OG KOMPETENCER SIDE 29 > > (10) Danmark Indien Kina Brasilien Rusland Videnoverførsel mellem universiteter og erhvervsliv, 2011 Forskning er vigtig for at klare sig godt i den globale konkurrence. Men det er først, når forskningen kommer ud fra universiteterne og ind i virksomhederne, at den for alvor kan gøre en forskel i forhold til landets konkurrenceevne. Denne indikator viser, i hvor høj grad virksomhedsledere i de forskellige lande oplever, at der finder en stærk overførsel af viden sted mellem universiteter og erhvervslivet. overhaler i år og indtager førstepladsen. indtager for andet år i træk tredjepladsen. Danmark rykker hele syv pladser frem til en fjerdeplads og indhenter dermed stort set den tilbagegang, vi oplevede sidste år. Mange danske virksomheder har fokus på forskning og innovation, og en stigende andel har forskere ansat. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedsledere i landet oplever en høj grad af videnoverførsel mellem universiteter og erhvervsliv. Kilde IMD World Competitiveness Yearbook 2011 (survey, skala 0-10) Indeks 0-10 > (6) Danmark Rusland Brasilien Kina Indien Europæiske patentansøgninger, 2010 Antallet af europæiske patentansøgninger giver en indikation af, i hvor høj grad virksomhederne i landet betragter de europæiske lande som nøglemarkeder for deres innovative produkter og processer. Som de foregående år ligger suverænt i front med klart flest europæiske patentansøgninger pr. million indbyggere. tiltrækker mange virksomheder inden for de mest patentaktive sektorer, herunder især medicinalvirksomheder. Tiltrækningen af disse virksomheder skyldes flere faktorer, herunder en kombination af lave skattesatser, forskerordninger, selskabsretlige forhold, infrastruktur og beliggenhed. Danmark rykker i år op på en femteplads. Anm. Et europæisk patent opnås ved indgivel se af ansøgning til den europæiske patentorganisation EPO. Efter indlevering af ansøgning skal patenterne designeres i hvert enkelt land ved de nationale patentmyndigheder. Tallene her angiver kun indgivelse af ansøgning til den europæiske patentorganisation EPO og altså ikke, hvilke EU-lande der rent faktisk er blevet designeret efterfølgende. Kilde European Patent Office, IMF, Patent- og Varemærkestyrelsen og DI-beregninger Ansøgninger pr. mio. indbyggere

31 SIDE 30 VIDEN OG KOMPETENCER SÅDAN LIGGER LANDET > (8) Danmark Kina Rusland Brasilien Indien Triade-patentfamilier, 2009 Et triadepatent er et patent, der tages samtidig i, og EU. Triadepatenter udtages af virksomhederne for at sikre en bred international beskyttelse på tre af verdens store markeder. Det skal dog bemærkes, at globale virksomheder i stigende omfang ligeledes udtager patenter i et eller flere af BRIK-landene samt på andre vækstmarkeder., og ligger fortsat i top i forhold til triadepatenter. For alle tre landes vedkommende er der tale om vidensamfund med fokus på brancher med omfattende patentaktiviteter, herunder især it- og teleindustrien, medicinalindustrien og højteknologi generelt. Antallet af danske triadepatenter er faldet i forhold til de seneste år. Antallet af triadepatenter er dog faldet mere for flere andre lande, hvilket betyder, at Danmark rykker frem til en syvendeplads på dette felt. Danmarks score ligger fortsat over både Eurozone- og -gennemsnittet. Kilde Factbook, Antal pr. mio. indbyggere > 2.10 Innovationsperformance, (3) Danmark (2010) (2010) I en verden med hård international konkurrence er vedvarende fornyelse, udvikling og innovation af produkter, services og processer en forudsætning for at skabe vækst og velstand i samfundet. Innovation Union Scoreboard består af 25 samfundsmæssige og virksomhedsspecifikke målinger, der samlet giver en indikation af landets innovationsevne. Målingerne omfatter blandt andet antal patenter, innovationsudgifter og mindre virksomheders lancering af nye produkter og ydelser. er igen i år i front på innovationsområdet. Danmark bevarer sin tredjeplads, men ligger til gengæld tredjesidst, hvad angår væksten i performance på innovationsområdet. Det er i særlig grad nogle af de forskningsbaserede indikatorer, der trækker Danmark højt op på ranglisten, herunder patentansøgninger og publicering af videnskabelige artikler. Danmark ligger relativt lavt, hvad angår virksomhedernes investeringer i innovation (udover F&U), salg af nye produkter samt ikke-eu studerende. Kilde Innovation Union Scoreboard, Summary Innovation Index ,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 Index 0-1

32 SÅDAN LIGGER LANDET VIDEN OG KOMPETENCER SIDE 31 > > (16) Danmark Kina (Shanghai) Rusland Brasilien s PISA-undersøgelse læsefærdigheder, 2009 s PISA-undersøgelse måler hvert tredje år 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Denne indikator viser resultatet for læsefærdigheder. De unge i har opnået den højeste score, efterfulgt af og. De unge i Danmark opnår en relativ placering som nummer 19 med en score, der er lige over gennemsnittet blandt Eurozone-landene men lavere end gennemsnittet. De danske PISA-resultater har afdækket det meget bekymrende faktum, at der inden for alle tre fagområder er mellem 15 og 17 procent af børnene, der ikke opnår funktionelle kompetencer. Folkeskolen giver således ikke disse børn de evner, der skal til for at kunne gennemføre en videre uddannelse. Shanghai-regionen i Kina imponerer ved at overgå samtlige -lande indenfor læsning. Anm. Danmarks placering i s PISAundersøgelse fra 2006 er angivet i parentes. Kilde PISA PISA score > (11) Danmark Kina (Shanghai) Rusland Brasilien s PISA-undersøgelse matematiske kompetencer, 2009 s Pisa-undersøgelse måler hvert tredje år 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Disse basale kundskaber er en forudsætning for at kunne fortsætte videre i uddannelsessystemet. Denne indikator viser resultatet for matematiske kompetencer. De unge fra ligger også her i front efterfulgt af og. er kendt for at prioritere uddannelse meget højt. De danske unge opnår en relativ placering som nummer 13 inden for matematiske færdigheder, hvilket er Danmarks bedste placering inden for de tre kategorier. Resultatet er over gennemsnittet i både og Eurozonen. Shanghai-regionen i Kina ligger også inden for matematik over samtlige -lande. Anm. Danmarks placering i s PISAundersøgelse fra 2006 er angivet i parentes. Kilde PISA PISA score