Hormonforstyrrende stoffer

Transkript

1 Hormonforstyrrende stoffer Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget d. 25. april 2002 Teknologirådets rapporter 2002/11

2 Hormonforstyrrende stoffer Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget d. 25. april Projektledelse i Teknologirådets sekretariat Laura Zurita Gy Larsen Mette Bom Projektmedarbejder: Jacob Skjødt Nielsen Projektsekretær: Jette Christensen Resumé Thomas Dinesen Journalistbureauet ex-press Redigeret udskrift Folketingstidende og Teknologirådet Omslag Bysted HQ A/S Tryk Folketingets Trykkeri ISBN: ISSN: Rapporten bestilles hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Fax tekno@tekno.dk Rapporten findes også på Teknologirådets Hjemmeside Teknologirådets rapporter 2002/11

3 Forord Denne rapport er en redigeret udskrift af en åben høring om hormonforstyrrende stoffer, som blev afholdt på Christiansborg den 25. april Høringen blev afholdt af Teknologirådet for Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg. Høringen blev afholdt med henblik på at gøre status for viden om og arbejdet med de hormonforstyrrende stoffers effekter og konsekvenser for miljø og folkesundheden nationalt og globalt. Emnet er stadig aktuelt: Nye videnskabelige rapporter har øget vores viden om de hormonforstyrrende stoffers effekt og konsekvenser for mennesker og miljø, og på den baggrund er der er varslet flere politiske udspil til efteråret. Denne rapport indledes med et resumé af høringen, delt op i emneområder, efterfulgt af en udskrift af oplægsholdernes mundtlige indlæg og den tilhørende spørge- og debatrunde. Oplægsholdernes skriftlige indlæg er trykt som bilag bagest i rapporten. Denne høringsrapport kan ses og downloades fra Teknologirådets hjemmeside Teknologirådet vil gerne benytte lejligheden til at takke høringens oplægsholdere samt Folketingets udvalgsafdeling og administration. En særlig tak til de eksperter, der har bistået Teknologirådet i planlægningen af høringen: Professor Paul Bjerregård, Syddansk Universitet. Professor Emeritus Finn Bro-Rasmussen, DTU Overlæge Niels E. Skakkebæk, Rigshospitalet Teknologirådet, august 2002 Projektledere Laura Zurita Gy Larsen Mette Bom 1

4 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Resumé... 4 Redigeret udskrift af høringen Fokus på hormonforstyrrende stoffer Poul Bjerregaard (Syddansk Universitet, Odense) Effekter på mennesker Niels Erik Skakkebæk (læge, Rigshospitalet) Jørgen H. Olsen (Kræftens Bekæmpelse) Eva Bonefeld-Jørgensen (Århus Universitet) Vibeke Breinholt (Fødevareministeriet) Effekter på miljøet Jakob Strand (Danmarks Miljøundersøgelser) Lisette Bachmann Christiansen (Århus Amt, Syddansk Universitet) Henrik Andersen (Danmarks Farmaceutiske Højskole) Viden og usikkerhed Poul Bjerregård (Odense Universitet) Jens Jørgen Larsen (Fødevareministeriet) Finn Bro-Rasmussen (DTU) Mulighederne på internationalt niveau Inger Bergmann (Miljøstyrelsen) Peter Skov (Plastindustrien i Danmark) Mette Boye (Det Økologiske Råd) Virkemidler på det nationale niveau Lisbeth Seedorf (Miljøstyrelsen) Peter Pagh-Rasmussen (Københavns Universitet) Mogens Werge (COOP Danmark (FDB)) Villy Dyhr (Forbrugerrådet) Fremtidens strategier overfor hormonforstyrrende stoffer Poul Harremoës (DTU) Jacob Hartmann (Greenpeace) Rolf Annerberg (kabinetchef, Europa-Kommissionen)

5 Præsentation af oplægsholderne Skriftlige oplæg Fokus på hormonforstyrrende stoffer Er sædkvaliteten faldet? Hormon-relaterede kræftformer Hormonforstyrrende stoffer i de Arktiske områder Naturligt-forekommende østrogenlignende plantestoffer Brugen af giftige skibsmalinger har medført hormonforstyrrelser i det danske havmiljø Hormonforstyrrelser i det vandige miljø herunder testikelforandringer og andre effekter på forplantningssystemet hos to arter af ferskvandsfisk fra spildevandsbelastede danske vandløb Renseanlægs bidrag til østrogene stoffer i det danske vandmiljø Hormonforstyrrende stoffer og effekter i havmiljøet, status og vidensbehov149 Risikostrategier, specielt WHO s plan for risikoanalyse Om Gruppeklassifikation og risikohåndtering EU s strategi for hormonforstyrrende stoffer og danske initiativer Mulighederne på internationalt niveau Fra forskning til handling på EU-plan Nationale virkemidler Hormonforstyrrende stoffer - virkemidler på nationalt niveau Købmandskab contra holdning Forsigtighedsprincippet - bedre balance i "for-imod" vurderinger Program Teknologirådets udgivelser

6 Resumé Udarbejdet af Thomas Dinesen, Journalistbureauet ex-press Opsummering I takt med at hormonforstyrrende stoffer bliver mere udbredte, er der brug for mere viden, mere og bedre koordineret forskning og en omvendt bevisbyrde, så det f.eks. bliver industrien, der skal bevise, at et stof er uskadeligt. Det var nogle af hovedpointerne på Teknologirådets høring om hormonforstyrrende stoffer den 25. april 2002, som blev afholdt for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg i Landstingssalen på Christiansborg. Den overordnede konklusion er, at hormonforstyrrende stoffer og deres virkninger er en realitet i vores omgivelser, som vi er nødt til at forholde os til, fremhævede Poul Bjerregaard fra Syddansk Universitet i Odense. Han fremførte i den forbindelse, at det der adskiller de hormonforstyrrende stoffer fra andre kemikalier er, at stofferne virker ved meget lave doser eller koncentrationer i miljøet. Og at nogle af dem kan fremme nogle processer, som er naturlige, men blot foregår i det forkerte køn. Desuden er det også specielt for de hormonforstyrrende stoffer, at de er ikke bare er i stand til at påvirke de organismer, de rammer, men formentlig også deres afkom. Definitioner Hormonforstyrrende stoffer defineres som stoffer, der har den samme virkning som vores naturlige hormoner, der styrer de langsigtede processer i organismen. Især har der været tale om stoffer med østrogene virkninger, som efterligner de effekter de kvindelige hormoner har på organismen - også de hankønnede. Der kan også være mange andre virkninger, som man skal tage alvorligt. Både fra stoffer, der virker som de mandlige kønshormoner, og fra stoffer, der påvirker de hormoner, som er med til at regulere organismens vækst, påpegede Poul Bjerregaard. Han fortalte endvidere at nogle af de hormonforstyrrende stoffer er gammelkendte miljøgifte, som fx insektbekæmpelsesmidler. Selv om de for størstedelens vedkommende er forbudt i dag på grund af andre miljøskadelige virkninger, er stofferne så svært nedbrydelige, at de stadig optræder i naturen. En anden stofgruppe, som man har erkendt er et problem i miljøet, er naturlige og syntetiske hormoner, som især i Danmark stammer fra p-pilleprodukter. Vækstfremmere i kvægopdræt har også hormonforstyrrende effekter, og bruges i landbruget i nogle lande, men de er forbudte i Danmark. Efter Poul Bjerregaards opfattelse er den gruppe af stoffer, der giver store problemer og er sværest at håndtere, de kemikalier og stoffer, som forekommer i kosmetik, maling og andre produkter, som vi bruger i vores dagligdag, som f.eks. phthalater, alkylfenoler og parabener, som man har erkendt har en østrogen-, eller anden hormonforstyrrende virkning. Der er også naturligt forekommende østrogenlignende stoffer i plantemateriale. I mange fødevarer er der naturligt forekommende planteøstrogener, fortalte Vibeke Breinholt fra Fødevareministeriet. De klassiske østrogen- og plantestoffer, som f.eks. findes i soja, udgør bl.a. en stor del af kosten i Asien, uden at de udgør en sundhedsfare - snarere tværtimod; en kost rig på soja ser ud til at have en beskyttende effekt mod brystkræft. En anden gruppe af klassiske østrogener findes bl.a. i lucerne og rødkløver. Man har blandt andet set en drastisk effekt på fertiliteten i får, der indtog meget store mængder af disse 4

7 østrogenlignende plantestoffer. Fårene, som blev sterile, var blevet flyttet fra en mark til en anden, og fik ikke andet end rødkløver at spise, hvilket er helt unaturligt for et får. Og det er måske muligt, at det samme kan gøre sig gældende for mennesker i den vestlige verden, som ikke tidligere havde været udsat for soja, og lige pludselig nu får meget af det, fremførte Breinholdt. I den danske kost optræder der også en anden gruppe af planteøstrogener - flavonoiderne som findes overalt i frugt og grønt. Og nogle af de stoffer, som er identificeret indtil nu, er lige så potente, som dem, der findes i soja. Der findes også en anden gruppe af planteøstrogener, som bl.a. er tilstede i rugbrød, korn og oliefrø. Vi har med andre ord, at gøre med en stor mængde af naturligt forekommende østrogenlignende stoffer, konkluderede Vibeke Breinholt, uden at man har set nogle skadelig effekter ved brug af dem, men det skal slås fast at det er sundt at spise meget frugt og grønt. Konsekvenser Ufrugtbarhed, misdannelser Niels Erik Skakkebæk, læge ved Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, behandler bl.a. børn og unge med hormonsygdomme. Ud fra et videnskabeligt synspunkt er spørgsmålet, hvilken virkning det har på mennesker, når de bliver udsat for hormonforstyrrende stoffer. Dyreforsøg og epidemiologiske studier af mennesker viser at der er grund til at forske i sammenhæng mellem udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og ufrugtbarhed, dårlig sædkvalitet, testikelkræft, misdannelser i penis og testikelretention (testikler, der ikke er på deres plads i pungen), forklarede Skakkebæk. Hvad angår ufrugtbarhed er der ingen tvivl om, at vi står foran en folkesygdom. Sidste år blev 5 pct. af alle børn således født efter kunstig befrugtning, og det tal er så højt, at vi står med et alvorligt sundhedsproblem, påpegede Skakkebæk. Ufrugtbarhed kan både være forårsaget af årsager hos både manden og kvinden. Men når det handler om de mandlige faktorer er der ingen tvivl om, at dårlig sædkvalitet er et yderst alvorligt og hyppigt problem. Det bekymrende er, at mænd, som er født før og under Anden Verdenskrig, syntes at have en bedre sædkvalitet end dem, der er født senere. Og den gruppe, der har den dårligste sædkvalitet syntes at være dem, der er født for ca. 20 år siden, fremhævede Skakkebæk. Skakkebæk konstaterede desuden, at der har været en stigning i tilfældene af testikelkræft, som også er en sygdom, som især ses hos unge mænd. Og at mænd med testikelkræft også ofte har en dårlig sædkvalitet, før de får en kræftsvulst. Det er også netop den gruppe af mænd, der har dårlig sædkvalitet eller testikelkræft, som har haft problemer med misdannelser. Det ser desuden ud som om, at mænd med misdannelser har en større risiko for at udvikle testikelkræft. Niels Erik Skakkebæk fremførte, at man desværre ikke kender årsagerne, men at den seneste forskning tyder på, at nogle af de problemer, man ser hos unge mænd i dag, muligvis skyldes noget, som er gået skævt i fostertilstanden. Og fordi stigningen er sket så kraftigt i løbet af en generation eller to, er det ikke særlig sandsynligt, at det handler om noget genetisk. Derfor må man tænke på miljøfaktorer. Derudover kan mange af de problemer, man ser hos mennesker, 5

8 inklusiv dårlig sædkvalitet og testikelkræft, fremkaldes hos dyr, når man behandler gravide dyr med hormonforstyrrende stoffer. Kræft Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse fremførte, at der er en overvældende dokumentation for, at en række kræftformer kan påvirkes af hormoner. Et stort antal undersøgelser viser, at menneskers egne hormonvariationer i kroppen spiller en rolle, men at hormoner tilført udefra, i form af p-piller og østrogener og andet, også påvirker kræftrisikoen. Udviklingen viser, at der fra 1940erne og frem til i dag, er sket en stigning i kræftforekomsten i Danmark. Og det er selvfølgelig et udtryk for, at der sker noget i vores miljø. Cirka 33 pct. af alle kræfttilfælde hos kvinder udgøres af hormonrelaterede kræftsygdomme og 17 pct. af tilfældene blandt mænd. Der er således sket en tredobling i forekomsten af prostata- og testikelkræft og en fordobling i bryst- og livmoderkropkræft gennem de seneste 50 år. Der er imidlertid kun lidt videnskabelig dokumentation for den direkte sammenhæng mellem hormonforstyrrende stoffer og de kræftformer, som er hormonrelaterede. Der er således et vidensmæssigt gab, der skal dækkes, før man kan sige noget om årsagsforholdene, påpegede Jørgen H. Olsen. Sygdom i Arktis Eva Bonefeld-Jørgensen fra Århus Universitet, fortalte om resultaterne af befolkningsundersøgelsen om niveauerne af hormonforstyrrende stoffer i det arktiske område, der inkluderer lande nord for Polarcirklen. Konklusionen på den såkaldte AMAP-undersøgelse var, at der var en høj koncentration af disse stoffer i adskillige befolkningsgrupper. Nogle steder var der f.eks. op til 10 gange af de niveauer af miljøgifte, som man ser i de europæiske befolkninger, og specielt var der meget høje niveauer i Østgrønland. De høje niveauer af miljøgifte i det arktiske kan primært forklares ved den traditionelle grønlandske kost, som bl.a. består af havpattedyr. Men den arktiske befolkning har imidlertid aldrig brugt disse stoffer, de er blev transporteret langvejsfra, understregede Bonefeld-Jørgensen. I forbindelse med undersøgelsen blev der også etableret et såkaldt sundhedseffektprogram, som inkluderer sygelighedsfrekvenser, dødelighed, genetisk følsomhed, kræft, neurologisk udvikling, effekter på fertilitet og forplantning og på immunforsvar. Igennem de sidste 10 år har der i Grønland f.eks. været en tydelig stigning i de hormonrelaterede kræftformer, som brystkræft og prostatacancer. Det vides ikke i dag, om det skyldes livsstilsfaktorer eller hormonforstyrrende stoffer. Man har også set en sammenhæng mellem en høj udsættelse for disse miljøgifte og en øget hyppighed af øre- og luftvejsinfektioner. Både på Færøerne og i Canada har man desuden set en mulig forbindelse mellem en hæmning af den mentale udvikling hos børn og en kombineret effekt af stofferne methylkviksølv og PCB, fortalte Eva Bonefeld-Jørgensen. Nye undersøgelser har endvidere dokumenteret, at de niveauer af hormonforstyrrende stoffer, som er fundet i blodet hos den undersøgte gruppe grønlændere, bl.a. også er i stand til at hæmme de naturlige hormoners effekter i mennesker. Baseret på erfaringer med dyr, er dette bekymrende, da man ved, at det kan betyde en øget risiko for skadelige virkninger på såvel organismen, forplantningsevnen og afkommet. 6

9 Kønsforstyrrelser i havsnegle og fisk Også i naturen og hos dyr er der effekter af hormonforstyrrende stoffer, fortalte Jakob Strand fra Danmarks Miljøundersøgelser. Hormonforstyrrelserne i havsnegle er et eksempel på, hvordan selv meget små koncentrationer kan have hormonforstyrrende effekter. Det viser, at det er nogle meget følsomme og vitale mekanismer, vi har med at gøre. Strand påpegede desuden, at den type effekter, er ret unikke, fordi der er en kobling til et enkelt stof, nemlig TBT, som bruges til skibsmaling for at forhindre, at der kommer begroning på skibene. TBT medfører, at det hanlige kønshormon testosteron bliver ophobet inde i dyrene, og at hunnerne begynder at udvikle nogle synlige hanlige kønsforandringer i form af fx penis og en sædleder. De deformationer forsvinder ikke igen og kan i værste fald medføre, at sneglene bliver sterile. Andre hormonforstyrrelser er måske ikke lige så åbenlyse, men mange af disse stoffer optræder op igennem fødekæden, og derved også hos mennesker, der spiser fisk, fremførte Jakob Strand. Spildevand Henrik Andersen fra Danmarks Farmaceutiske Højskole, har bl.a. lavet en forundersøgelse af steroidøstrogener fra p-piller i renset spildevand i Københavnsområdet og deltaget i forsøg med metoder til at fjerne østrogener og lægemiddelstoffer fra spildevand. Spildevandet har en østrogeneffekt på fisk. Og de stoffer der forårsager østrogeneffekten drejer sig både om industrikemikalier, naturlige østrogener og p-pille-steroidøstrogener. Industrikemikalierne findes i høje koncentrationer, men virker ikke så kraftigt østrogent, mens steroidøstrogener findes i lave koncentrationer, men er meget kraftigt virkende. Undersøgelser fra England og Tyskland har vist, at steroidøstrogener forårsager hovedparten af østrogeneffekten i renset spildevand. Det billede støttes af de koncentrationer, der er fundet i Århus Amt og i København. Man kan spørge om det har effekter på mennesker, at spise fisk, der er østrogenpåvirkede. Henrik Andersen mente, at de koncentrationer, som forårsager kraftige skader på fisk, er lavere end de koncentrationer, som man må forvente at have i kød og i mælk. Andersen fremførte derfor, at vi ikke primært skal interessere os for steroidøstrogener, der kommer ud i renseanlæg og ender i fisk, fordi vi spiser fisken senere, men fordi vi for naturens skyld, stadig gerne vil have en fiskepopulation i Danmark. Hanfisk med hunlige træk Lisette Bachmann Christiansen fra Århus Amt/Syddansk Universitet fortalte, at der både herhjemme og i udlandet er fundet hanfisk med hunlige træk gennem de seneste 10 år. Fundene er primært gjort i ferskvandsmiljøet blandt fisk fra spildevandsbelastede floder. De mest alvorlige observationer af kønsforstyrrelser er hos fisk fra England. Her har man konstateret en udbredt forekomst af fænomenet intersex i hanskaller (udvikling af feminine træk i hanfiskene), der bl.a. har udviklet ægceller i testiklerne. Og nye undersøgelser viser, at fiskenes reproduktionsevne er nedsat. Blandt hannerne fra to meget spildevandsbelastede floder er kun ca. 50 pct. af hannerne således i stand til at gyde, fortalte Bachmann Christiansen. En undersøgelse af skaller og bækørreder fra forskellige vandløb i Århus Amt, har desuden vist, at forandringerne i fisks kønsorganer også optræder i danske vandløb. På nuværende tidspunkt er der ikke et klart billede af, hvilke stoffer, der er ansvarlige for de effekter. Men der kan måles et relativt højt niveau af et hunligt æggeblommeprotein i blodet på de samme bækørredhanner, som udviser testikelforandringer, fastslog Lisette Bachmann Christiansen. 7

10 Tilstedeværelsen af et æggeblommeprotein i hanfisk er en international anvendt markør for en østrogenpåvirkning af æglæggende dyr. Disse fisk har derfor sandsynligvis været udsat for østrogener eller østrogenlignende stoffer på et tidspunkt. Og i f.eks. England, Sverige og Tyskland har man påvist, at en østrogenaktivitet i spildevandet primært skyldes kvindelige kønshormoner eller et p-pilleøstrogen, som udskilles af kvinder. Men om det stof også er ansvarligt eller medansvarligt for de effekter, man har set i Danmark, er for tidligt at sige. Bedre forskning ved samarbejde Poul Bjerregård fra Odense Universitet pegede på, at der er behov for en basal grundforskning om hormonforstyrrende stoffer. Noget af den forskning og viden der efter hans mening er brug for, er bl.a. en yderligere viden om, både de østrogene og maskuliniserende effekter i de marine områder, og om hvor udbredte de kønsændringer er, som er set i det danske ferskvandsmiljø. Hvad angår effekter på mennesker, er der nogle forhold i Danmark, såsom høje frekvenser af forskellige kræftformer og formentlig også lave sædcelletal, som gør, at den forskning, der foregår, bør fortsættes og udvides, fremhævede Poul Bjerregård og pegede endvidere på, at det vil styrke forskningsindsatsen, hvis de, der arbejder på miljøsiden, og de der arbejder på den humane side, får integreret forskningen. Og at et af de mest akutte behov på forskningssiden, er en udbygning af testsystemer, så man kan enes om, hvad eller hvilke stoffer der skal anbringes i gruppen af hormonforstyrrende stoffer. Center Også læge på Rigshospitalet, Niels Erik Skakkebæk, efterlyste en mere langstrakt og tværfaglig forskning. Han appellerede derfor til politikerne for, at man laver en slags rammeprogram i et center. I et sådant program kunne man koordinere og samle de mængder af viden om, hvad der sker i vandløb og havområder, men også inkludere humane epidemiologiske studier af f.eks. kræft og ufrugtbarhed. Også grundforskningen er i den sammenhæng vigtig, påpegede han. Det positive ved et sådant program ville nemlig være, at hvis hypoteserne holder om, at det er disse stoffer, der er tale om, men sandsynligvis kun nogle af dem, så ville man kunne gå ind og afhjælpe problemerne, hvis man fjerner dem eller erstatter dem med andre stoffer, fremhævede han. Jens Jørgen Larsen fra Fødevaredirektoratet fortalte, at man i en række EU-programmer rent faktisk betinger sig, at man går sammen i et center. Der er tale om komplekse problemstillinger, som et enkelt institut ikke kan løse, og derfor tvinger man institutterne til at samarbejde om en bred forskning, der både har med mennesker og dyr og miljø at gøre. Den politik EU praktiserer er således, at man ikke får forskningsmidler, hvis man ikke går sammen i en fælles ansøgning. Det er et rigtigt princip, som man også kunne bruge på nationalt plan, foreslog han. Inger Bergmann fra Miljøstyrelsen pegede på, at når man taler om hormonforstyrrende stoffer taler man ikke om en gruppe stoffer med fælles kemiske egenskaber, men om en mekanisme, som bl.a. kan føre til udvikling af kræft, reproduktionsskader, fertilitetsproblemer, og også føre til effekter på nervesystemet eller immunsystemet - og have miljøfarlige egenskaber. En hel del af de hormonforstyrrende stoffer, klassificeres fx også i dag som kendte kræftfremkaldende og reproduktionsskadende effekter, og er derfor underlagt forskellige restriktioner. Men da man ikke er helt sikker på, hvad det egentlig er for nogle endelige effekter, de hormonforstyrrende virkningsmekanismer 8

11 resulterer i, er det vigtigt, at der bliver lavet gode testmetoder, for at skabe en bedre forståelse for mekanismerne, og for hvordan vi skal identificere stofferne, fremhævde Bergmann. Vibeke Breinholt fra Fødevareministeriet fortalte, at der også er brug for en undersøgelse af, hvor meget mennesker bliver udsat for af østrogene plantestoffer. Fra nogle amerikanske undersøgelser har man f.eks. et stærkt bevis på, at mennesker nu bliver udsat for en meget højere grad af soja, end vi egentlig har regnet med. Helt nye undersøgelser tyder endvidere på, at hvis man giver planteøstrogener i meget høje doser, kan de forårsage reproduktionsforstyrrelser i forsøgsdyr, og øge forekomsten af forskellige kræftformer. Nogle af de nye undersøgelser tyder derfor på, at vi har brug for at klarlægge, hvad mennesker bliver udsat for af planteøstrogener i kosten, og de biologiske effekter af det. Vibeke Breinholt understregede dog, at resultaterne fra de nye undersøgelser af planteøstrogenerne ikke skal opfattes som om, at vi fremover ikke skal spise grøntsager og frugt. Det er sundt at spise frugt og grønt. Men med de nye informationer, bliver vi nødt til at kigge nærmere på, om disse planteøstrogener i meget høje koncentrationer har en negativ effekt, som vi ikke hidtil har været klar over. Lisette Backmann Christiansen fra Århus Amt, Natur og Miljø fremhævede, at det er et omfangsrigt projekt, at få et fuldstændigt billede af, hvordan tilstanden med kønsforstyrrelser hos fisk er i hele landet. For at få en bedre idé om, hvilke stoffer, som udløser effekterne, er man nødt til at lave nogle flere analyser af spildevandet, som bliver udledt til vandløbene. Nogle stoffer har man på nuværende tidspunkt mange beviser for er østrogene, men der er stadig behov for, at se på hvilken måde forstyrrelserne udmønter sig. Samtidig er der nye stoffer, som man bør undersøge for, om de er østrogene, før man begynder at lave reguleringer af disse stoffer, fremførte hun. Inger Bergmann fra Miljøstyrelsen fortalte, at man vil undersøge om man kan bruge de såkaldte QSAR-computermodeller, som bl.a. er blevet anvendt til at forudsige kræftfremkaldende effekter, til også at kunne sige noget om hormonforstyrrende effekter. Desuden er man i gang med at kigge på resultaterne fra undersøgelser i Århus Amt og fra udlandet vedrørende tvekønnede fisk, for at vurdere, hvor man eventuelt skal handle. Besparelser og manglende prioritering Det er ikke blot det nedlagte Forskningscenter for Østrogenlignende Stoffer, der har været udsat for besparelser og en manglende prioritering af forskningen, påpegede flere af mødedeltagerne. Niels E. Skakkebæk fra Rigshospitalet fortalte f.eks., at der ikke længere er nogle statslige forskningsmidler til forskning i hans gruppe på Rigshospitalet. Der er dog fortsat et overvågningsprojekt af sædkvalitet, hvor der i år var 1 mio. kr. til rådighed. Men selv om det også er nødvendigt at holde øje med dette problem, giver det ikke forskningsmæssigt ny viden, fremførte han. Derimod er der fra EU's side fokus på det forskningsmæssige, og man ville dø ud som forskere i hans gruppe, hvis der ikke var en bevågenhed fra Bruxelles, som han formulerede det. Skakkebæk påpegede desuden, at det er vigtigt for politikerne at være opmærksomme på, om de ønsker en styrket forskningsindsats på området. Også på universiteterne mærker man, at der er færre midler til forskning, fortalte Eva Bonefeld-Jørgensen fra Århus Universitet. I hendes gruppe på 10 9

12 mennesker har de således kun lønmidler fra Forskningsrådet året ud. Det kan betyde, at der vil komme en forflygtigelse af teknisk kunnen, som er oparbejdet gennem 10 år, fordi folk vil prøve at komme andre steder hen, hvor der er større sikkerhed i ansættelsen. Og hvis man vil holde fast i den tekniske kunnen, der er oparbejdet gennem mange år, så er det nu, man skal kigge på det, mente hun. Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse rejste spørgsmålet, hvorfor der ikke bliver satset mere på forskning af de sundhedsmæssige konsekvenser af østrogenlignende stoffer. På kræftområdet er det f.eks. et åbenlyst problem, at det er svært at finde ud af, hvem der er udsat og hvor meget de er udsat. Han fortalte i den forbindelse, at man i Kræftens Bekæmpelse er ved at udnytte en database, som følger danskere for bl.a. at undersøge brystkræft i relation til hormonforstyrrende stoffer. Men selvom der er noget i gang, kan der sagtens bruges flere ressourcer, fordi der på nuværende tidspunkt ikke er noget overblik over de relationer, der er mellem disse stofgrupper og så i hvert fald kræftsygdommene, påpegede Jørgen H. Olsen. Handling og forvandling Poul Bjerregaard fra Syddansk Universitet fortalte, at de grupper af kemikalier, som man for øjeblikket enten havde viden om eller mistanke om, er hormonforstyrrende, udgør en meget lang liste. Men man er nødt til at blive enige om, hvad man skal forstå ved hormonforstyrrende virkninger, og hvilke typer af testsystemer vi vil acceptere. For man skal gerne enes om, hvilke typer af effekter vi skal afprøve kemikalier for, inden man overhovedet kan begynde at diskutere, hvad man skal gøre ved kemikalierne, fastslog han. Det er jo ikke bare forskning, vi skal have. Der skal også noget handling til, fremførte Finn Bro-Rasmussen fra Danmarks Tekniske Universitet. Det er et morads af manglende viden, manglende forskning og manglende indsats, vi sidder med i øjeblikket. Og det er ikke forsigtighed, der er brug for her og nu, det er foranstaltninger og handlinger. Der er brug for nogle chokvirkninger for at få sat noget i gang. Bro-Rasmussen er overbevist om, at en stor del af de hormonforstyrrende stoffer er unødvendige, og at vi som samfund sagtens kan agere uden alle disse stoffer. Hver gang man har reguleret kraftigt på en række kemiske stoffer, har samfundet jo levet udmærket videre. For 30 år siden, var der f.eks. 300 pesticider i Danmark, og i dag er der 80 tilbage. Og der er ikke nogen, der har fortalt ham, at vi mangler pesticider, fortalte Finn Bro-Rasmussen. Han er således overbevist om, at man kan reducere disse kemiske stoffer med omkring pct., hvis man regulerede dem. Vi kan ikke overlade ansvaret til forbrugeren Mogens Werge, fra COOP Danmark, det tidligere FDB, mente at hormonforstyrrende stoffer er for kompliceret et emne at håndtere både for politikere og for forbrugerne. Men hvis man så på, hvilke muligheder, der trods alt var, findes der et direkte styringsmiddel, forbud, som han mente, man skal benytte sig af i videst muligt omfang. Han vil således ikke overlade det til forbrugerne eller konkurrencen at finde ud af, hvad der er op og ned på området. Markedet kan en hel masse, først og fremmest ved at supplere de andre styringsmidler. Men politikkerne må ikke overlade reguleringen af området til markedet alene. Vi kan ikke gøre det alene, det er noget, vi skal have politisk hjælp til, understregede Werge. Villy Dyhr fra Forbrugerrådet var enig i, at man ikke kan overlade ansvaret til forbrugeren. Forbrugeren er slet ikke klar over dette problem og har ikke redskaberne til at handle. Erhvervslivet og politikerne skal derfor udvise rettidig 10

13 omhu. Der er brug for en national indsats enten for at udfylde de eksisterende beføjelser i loven, som ikke bliver udnyttet godt nok, og/eller nogle nye indsatser, som er at forbyde det der er farligt, putte afgifter på noget af det, og få flere mærker, der skaber tryghed, og måske nogle, der skræmmer, fremførte Dyhr. Niels Erik Skakkebæk fra Rigshospitalet understregede, at et af problemerne ved de hormonforstyrrende stoffer er, at hovedparten af de effekter man ser, måske i virkeligheden skyldes påvirkninger af fostrene hos gravide kvinder. Man skal derfor passe på, at man ikke bare ukritisk introducerer nogle nye stoffer, fordi der går altså en generation eller to, før man ser effekterne, påpegede han. Rensning af spildevand Henrik Andersen fra Danmarks Farmaceutiske Højskole fortalte, at hvis man udelukkende ser på de østrogeneffekter i miljøet og specielt på fisk, så har man i Tyskland målt stort set alle kendte østrogene stoffer og sammenlignet dem med totalmålinger af den østrogene effekt i spildevand og i vandprøver. Og der forklarer steroidøstrogenerne, dvs. p-pille-stoffer og det, som mennesker naturligt udskiller, mere end 90 pct. af tilfældene. Henrik Andersen påpegede i den forbindelse, at det er muligt at udvikle teknikken sådan at renseanlæg fjerner steroidøstrogener. Ved de rensningsanlæg, som er blevet undersøgt, har man set, at hvis man ændrer teknikken i anlæggene, kan man gå fra et relativt stort østrogenudslip til et minimalt udslip. Der kræves noget mere forskning, men det er muligt, understregede Henrik Andersen. Også Vibeke Breinholt fra Fødevareministeriet pegede på, at en løsning kan være at rense spildevandet bedre. Man kan ikke forbyde kvinder at udskille naturlige østrogener, og man har ikke noget praktisk alternativ til p-piller, der er baseret på østrogener. Den eneste måde, at nedbringe udledningen på, er derfor at få renseanlæggene til at bortrense steroidøstrogenerne. Hun opfordrede derfor til, at man finder ud af, hvor udledningen af steroidøstrogener er et problem for fisk, og forsøger at løse problemet de steder, i stedet for at bruge flere år på at udvikle nye perfekte testmetoder. Bedre information efterlyses Eva Bonefeld-Jørgensen fra Århus Universitet fremhævede, at det at give information og kostrådgivning til befolkningen må være et politisk ansvar. Hun mente i den forbindelse også, at der er et stort behov for, at vi i Danmark, ligesom i andre lande, får indført information til gravide kvinder angående kost og deres ufødte børns øgede risiko for eksponering. Hvad angik amning fremhævede Bonefeld-Jørgensen, at det er noget, man helt klart fortsat må anbefale, også i de arktiske områder, men at det skal gøres i kombination med en kostvejledning. Niels E. Skakkebæk sagde, at hvis det nedlagte Forskningscenter for østrogenlignende stoffer, kunne blive genetableret, ville det kunne få en vigtig funktion som informationskilde. Det viser sig nogle gange, at informationer kan være stærkt overdrevne, og nogle af dem, der er bedst til at vurdere lødigheden af oplysningerne, er de forskere, der laver lignende projekter. Så den bedste garanti for, at man her i landet opnår en god information er, at man har nogle aktive forskere på de forskellige områder, som er i stand til at vurdere de resultater, som kommer fra udlandet, fremførte han. Finn Bro-Rasmussen fra Danmarks Tekniske Universitet pegede på, at det er vigtigt, at man også ser nærmere på produktproblematikken. Vi kan ikke klare 11

14 de problemer der bl.a. er med hormonforstyrrende stoffer alene via en kemikaliepolitik. Og det er skammeligt, at vi har en situation, hvor man kan komme med regler og stille restriktioner op overfor kemikaliehåndteringen, som ikke kommer igennem i produkterne, så industrien kan fortsætte med at bruge stofferne. Det er bl.a. derfor, det er nødvendigt at få mærket produkterne, så man kan se, hvad der bliver brugt til deres fremstilling. Det må være et minimum, fastslog han. Mærker, afgifter og frivillige aftaler Mogens Werge fra COOP Danmark mente, at mærkning selvfølgelig er en mulighed for at supplere nogle andre styringsmidler, men at det samtidig er en form for ansvarsforflygtigelse. Hvis man kun brugte mærkning som reguleringsmiddel er det den ultimative politiske falliterklæring, påpegede han. På den måde overlader man det blot til forbrugerne fordi, man ikke kan finde ud af at regulere det. Det kan imidlertid være positivt, at give forbrugerne information når alle andre muligheder er udtømt, eller som et supplement til andre muligheder. Og miljømærkning er selvfølgelig den mest oplagte måde, hvor folk får en vis sikkerhed for, at man undgår de mest ubehagelige kemikalier. Desuden kan man f.eks. også bruge en udvidet varedeklaration, så folk i det mindste ved, hvad der er i produktet, fremførte Mogens Werge. Villy Dyhr fra Forbrugerrådet mente, at man også skal overveje, hvad formålet med en mærkning er. Hvis man f.eks. vil have nogle tryghedsmærker, kan man lave et mærke for, at et produkt kun indeholder stoffer, som er vurderet til ikke at være farlige. Og hvis man vil have nogle advarselsmærkninger skal man tydeliggøre, at der i det pågældende produkt er nogle stoffer, som man ikke klart ved hvordan virker. Villy Dyhr var også af den overbevisning, at forbrugerne godt kan tage stilling til de to forskellige mærker. Han fremhævede desuden afgifter, som et virkemiddel der er effektivt. I Forbrugerrådet opfatter man markedet, som en af det mest effektive midler til at få tingene til at fungere (udover forbud), og hvis det er dyrt at gøre noget skidt, og billigere at gøre noget godt, så gjorde langt de fleste noget godt. Og på det område kan man godt bede myndighederne overveje, om man ikke kan indføre afgifter lidt flere steder, påpegede Dyhr. Peter Skov fra Plastindustrien i Danmark havde en anden mening om afgifter som virkemidler. Han fremførte, at phthalat-afgiften er et lærestykke i, hvordan man ikke skal håndtere tingene. Man har lagt afgift på alle phthalater over en kam, selv om den risikovurdering, der er i gang, viser, at der er stor forskel på deres effekter i miljøet. Man har undtaget phthalater, der medgår til undervognsbehandling af biler og til tekstiltryk, som er to områder der, ifølge Miljøstyrelsens egne papirer, er nogle af de væsentligste kilder til phthalater i miljøet. Frivillige aftaler Frivillige aftaler har vi prøvet med forskelligt resultat, fortalte Lisbeth Seedorff fra Miljøstyrelsen. Hun nævnte i den forbindelse en aftale med sæbebranchen fra 1987 om, at de ikke ville putte nonylphenolethoxylater i rengøringsmidler. Aftalen har fungeret, og en kontrol har vist, at stoffet ikke er i produkterne. Lisbeth Seedorff fremførte, at historien om solcremer med et særligt UV-filter er et andet eksempel. Miljøstyrelsen kunne sidste år ikke anbefale det UV-filter, der hedder 4-MBC, fordi man ikke mente, der var sikkerhed nok for, at der ikke var en sundhedsrisiko for børn under 12 år. Derfor diskuterede styrelsen med branchen og detailhandelen, om hvad man skulle gøre. En måde var, at man kunne mærke solcremerne med, at det ikke skulle bruges til børn under 12 år, 12

15 men det ville branchen ikke, men ville i stedet holde disse produkter ude fra de danske butikker. Samtidig henvendte styrelsen sig til EU-kommissionen om sagen. Siden er der også kommet nye undersøgelser, og man er ved at kigge på sagen igen. Derfor vil det vare et stykke tid, inden der kommer en endelig afklaring, men under et møde med branchen, har de meddelt, at de vil fortsætte det frivillige stop af solcremer, der indeholder det konkrete UV-filter, understregede Seedorff. Frivillige aftaler kan under bestemte forudsætninger være et godt instrument. Det kan f.eks. være, hvis man har med virksomheder eller erhvervsbrancher at gøre, der synes der er et problem, og at det er godt for deres konkurrenceevne eller deres image at gå ind og lave en aftale, fremførte Villy Dyhr fra Forbrugerrådet. Hans erfaring er bare, at det ikke er særligt hyppigt, at man laver frivillige aftaler, og er desuden ikke sikker på, at det vil være muligt med ret mange brancheorganisationer. Frivillige aftaler kan med andre ord kun bruges, hvis industrien eller erhvervet har en helt klokkeklar interesse i at nå et resultat. Og der er også eksempler på frivillige aftaler, der er lavet med Miljøstyrelsen hvor industrien indgik frivillige aftaler med krav, som virksomheden allerede opfyldte. Den slags aftaler flytter ikke noget, mente han. Dansk lovgivning med begrænsninger Til spørgsmålet om hvilke nationale handlemuligheder Danmark har i forhold til EU-reglerne, gav Peter Pagh-Rasmussen fra Københavns Universitet udtryk for, at EU allerede har taget stilling angående plantebeskyttelsesmidler og enkelte industrikemikalier. Den positive side ved risikovurderingen i EU er, at der nu bliver taget stilling, og gjort noget ved, at et stof er betænkeligt. De enkelte lande har mulighed for at indføre selvstændige restriktioner for anvendelse og salg. Disse handlinger er grundlæggende tilladt indenfor traktatens regler om frihandel, når man anerkender forsigtighedsprincippet (se nedenfor) og substitutionsprincippet (substitution indebærer, at et skadeligt stof, produkt eller proces erstattes med andre mindre skadelige stoffer, produkter eller processer med samme funktion). Det betyder bl.a. at man sagligt skal kunne begrunde restriktionen, men der er et rimeligt nationalt bevægelsesrum, understregede han. Kommissionens opfattelse af forsigtighedsprincippet, som formentlig er den, EUdomstolen vil lægge til grund, når den skal bedømme, om Danmark f.eks. går for langt i nationale reguleringer, er at man blot skal have videnskabelige begrundelser, ikke dokumentation. Men der skal med andre ord være noget, der støtter indgrebet sagligt. Og hvis man griber ind, er der desuden et krav om nye supplerende undersøgelser på et senere tidspunkt. I forhold til, at indgrebet blot er midlertidigt, ligger der ikke andet, end at man ikke må gennemføre et indgreb, der ikke er klart funderet, uden at det følges op med undersøgelser, indtil de enten bekræfter eller afkræfter at et stof er betænkeligt. Det midlertidige kan vare meget lang tid, men det afgørende er, at EU stiller nogle krav til yderligere undersøgelser. Danmark kan derimod ikke lave selvstændige nye mærkningskrav, og klassificeringsregler. Det er EU, der står for dét, understregede Pagh-Rasmussen. Til spørgsmålet om hvilke nationale virkemidler man kan tage i brug, hvis man vil nedsætte, eller stoppe brugen eller udslippet af hormonforstyrrende stoffer, fortalte Lisbeth Seedorff fra Miljøstyrelsen, at det mest vidtgående virkemiddel er et decideret forbud eller en anvendelsesbegrænsning. Danmark kan rent nationalt f.eks. godt beslutte at forbyde et stof. Hvis det ikke i forvejen er EU-reguleret, kræver det dog, at man sender informationer til EU, og virkelig 13

16 kan dokumentere, at der er noget om snakken. Den type forbud vi har flest af, og som der er mange på vej af, er imidlertid forbud, der er baseret på EU-beslutninger, fortalte Seedorff. Peter Pagh-Rasmussen fremførte, at det er vigtigt, at Folketinget opfører sig som den, der skaber rammerne for lovgivning. Det skal jo ikke ende med, at Folketinget begynder at tage stilling til konkrete kemiske stoffer. Men hvis man f.eks. ønsker, at vi skal have en yderligere kategori for hormonstoffer, kan man selvfølgelig godt behandle det i Folketinget, og politisk antyde vejen. Men længere bør man i virkeligheden ikke gå, for det er et ret kompliceret område, hvor ansvaret skal placeres hos forskere, videnskaben, og hos nogle beslutningstagere, som allerede har de fornødne bemyndigelser i lovgivningen, fremhævede Pagh-Rasmussen. Danmark således godt lave selvstændige restriktioner på enkelte stoffer, men der er ikke, ifølge Pagh-Rasmussen, brug for ny lovgivning. Folketinget har allerede givet det mandat, der skal til for at gribe ind i forhold til de stoffer, hvor man skønner, det er nødvendigt. Pagh-Rasmussen mente derfor, at Folketinget sådan set har gjort det, de skulle. Den europæiske forbindelse Lisbeth Seedorff fra Miljøstyrelsen fortalte, at EU's risikovurderingsprogram for eksisterende stoffer - med rette eller urette - er meget udskældt, bl.a. fordi det er langsommeligt. Programmet blev startet i 1993, og det er først nu, at der virkelig kommer resultater. Der er mange stoffer, som er risikovurderet, hvor det blev konkluderet, at der er grund til bekymring. Det betyder at man skal lave en risikoreduktionsstrategi, kigge på forskellige virkemidler og komme med forslag til, hvordan man kan reducere anvendelsen, fortalte hun. Mange risikoreduktionsstrategier ender med at sige, at der er behov for at forbyde stofferne, enten totalt eller delvist. Næste fase er så at omsætte det til et direktiv. Der er flere direktiver under udarbejdelse, herunder også nogle af de stoffer, der er i fokus, når man taler om hormonforstyrrende stoffer. Det første forbud mod et af de brommerede flammehæmmer er på vej, og ligeledes mod brug af nonylphenolethoxylater i alle typer rengøringsmidler, fremhævede Lisbeth Seedorff. Seedorff fortalte desuden, at kosmetik og hygiejneprodukter er reguleret af et fælles EU-direktiv, som kun regulerer sundhedseffekter (og ikke effekter på miljøet), og skal sikre, at kosmetik er sikkert for mennesker, og at der findes en eksisterende tilhørende dansk bekendtgørelse på sundhedsområdet. EU's strategi EU kom i december 1999 med en strategi for hormonforstyrrende stoffer, hvor der lagt op til, at der skal handles på kort sigt, på mellemlang sigt og på lang sigt, fortalte Inger Bergmann fra Miljøstyrelsen. På kort sigt består strategien i at opstille en nærmere defineret, prioriteret liste over hormonforstyrrende stoffer. Den mellemlange indsats er at pege på og udvikle testmetoder, og den langsigtede løsning er at se på den kemikalieregulering, der er og få indarbejdet de hormonforstyrrende effekter i de relevante direktiver. Både i Rådet og i Parlamentet bliver der peget på, at det er vigtigt at bruge forsigtighedsprincippet, når man kigger på de hormonforstyrrende stoffer. Formålet med listen er at prioritere, hvilke stoffer der skal underkastes en testning. Og når der er lavet nogle testmetoder, at se på hvor der allerede er igangsat en EU-regulering på disse stoffer, og at identificere nogle specifikke stoffer, som måske er særlig problematiske f.eks. på grund af forbrugereksponeringer, forklarede Bergmann. 14

17 Der er udarbejdet en kandidatliste på 553 stoffer, og ud af dem har man fundet, at der 118 stoffer er dokumenteret hormonforstyrrende effekt. 109 af stofferne er imidlertid allerede begrænset og reguleret i andre sammenhænge, og så har man identificeret 12 stoffer, som ikke er begrænset nogen steder. Disse stoffer er EU-kommissionen derfor gået i gang med at undersøge. Derudover har man identificeret to stoffer, som man mener har en hormonforstyrrende effekt, men som ikke er klassificeret i dag. Der findes også flere stofgrupper, som ikke er nævnt på listen overhovedet. Fra dansk side har man derfor arbejdet hårdt på, at det blev en såkaldt dynamisk liste, som betyder, at den både kan udvides og begrænses afhængig af den viden, man får, påpegede Inger Bergmann. Lister og risikovurderinger Mette Boye fra Det Økologiske Råd fremførte, at man i Danmark, forlader sig meget på, hvad der foregår på EU-plan. EU s liste med 553 stoffer over hormonforstyrrende stoffer, er lavet i løbet af de sidste par år. Men man har samtidig sorteret stoffer i forskellige grupper, med den konsekvens at listerne er blevet reduceret, så man nu er nede på at skulle se på mellem 2 og 12 stoffer, som man skal undersøge nærmere, eller som der eventuelt skal foretages yderligere test af, fremhævede hun. Denne strategi lægger ikke op til politiske tiltag, men derimod blot til flere undersøgelser. For at EU's strategi, ikke skal fortabe sig i forhalingsøvelser og flere rapporter, er det helt centralt, at der på nuværende tidspunkt bliver handlet politisk, med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet, påpegede Boye. Der er desuden en liste på 66 stoffer, som Kommissionen selv har konkluderet, har hormonforstyrrende effekter og for 60 af disse stoffer har man vurderet, at både mennesker og miljø i høj grad er udsat for stofferne. De 66 stoffer er godt nok reguleret på den måde, at de f.eks. er under risikovurdering. Hvis tidsperspektivet følger de sædvanlige procedurer på EU-plan, kan det tage måske 10 år endnu, før der bliver foretaget en regulering. Så den regulering, der er gældende for nogle af de stoffer, er bare ikke god nok. Det er derfor oplagt, at man kigger på den liste og ser på, om der ikke kan laves forbud eller kraftige begrænsninger lige nu. For det, der er behov for nu, er politisk mod og handling i forhold til disse stoffer, mente Mette Boye. Desuden er det vigtigt, at hormonforstyrrende stoffer bliver inkluderet i den kommende kemikalielovgivning, som bliver fremlagt af EU-kommissionen. For hormonforstyrrende stoffer skal defineres som skadelige stoffer. Og på den baggrund skal brugen af hormonforstyrrende stoffer ikke være tilladt, medmindre industrien kan påvise, at anvendelsen af et hormonforstyrrende stof er sikkert, at der ikke findes alternativer, og at det foregår på en måde, så det ikke kommer ud i miljøet, påpegede Boye. Peter Pagh-Rasmussen fra Københavns Universitet fortalte, at EUkommissionens nye strategi, også er at vende bevisbyrden om. Synspunktet er, at man begynder med de stoffer, man har screenet som den største og vigtigste mængde, men at intentionen og perspektivet er at give industrien bevisbyrden. Mette Boye pegede på, at det er vigtigt, at forbud mod hormonforstyrrende stoffer også vil gælde deres forekomst i forbrugerprodukter. Hverken i den gældende eller i den kommende kemikalielovgivning er forbrugerprodukter nemlig inkluderet. Det betyder, at man godt kan lave et forbud mod salg af hormonforstyrrende stoffer eller kræftfremkaldende stoffer til salg i en dunk, men at det ikke vil være forbudt til brug i produkter som fx regnfrakker, osv. 15

18 Fremtidens strategi og ny bevisbyrde Om fremtidens strategi overfor hormonforstyrrende stoffer pointerede Villy Dyhr fra Forbrugerrådet, at der er nogle problemer, som skal håndteres. Det kan godt være, at lovgivningen er god nok, men den bliver ikke udnyttet fuldt ud. Det er en opgave for politikerne at sørge for, at myndighederne udnytter de beføjelser, der er, mente han. Der er bl.a. nogle produkter, der indeholder hormonforstyrrende stoffer, som forbrugerne smører på sig, og nogle andre, som de sætter deres børn til at lege med. Hvis man spørger, hvorfor forbrugerne så køber disse farlige produkter, er svaret, at det gør de typisk enten fordi der ikke er noget alternativ, eller fordi de ikke ved bedre og informationen er utilstrækkelig. Man får simpelt hen ikke at vide, at man løber en risiko, fremhævede Dyhr. De fleste danske forbrugere kan i øvrigt slet ikke forestille sig, at man kan købe noget i danske butikker, som kan være farligt at bruge. De er sikre på, at det har politikerne, myndighederne og ikke mindst, det ansvarlige danske og internationale erhvervsliv taget hånd om. Sådan er virkeligheden jo desværre ikke, mente Dyhr. Løsningen er, ifølge Dyhr, derfor at få de farlige stoffer væk, eller få vurderet de stoffer, der er, og så kun bruge dem, som det er acceptabelt at bruge. Men i udgangspunktet kan det ikke være særlig svært, for hvis der er noget, der er farligt, så skal man jo forbyde det. Hvis problemet så er, at man ikke kan undvære stoffet, må man sætte en ambitiøs kort tidsfrist og sige, at så får man tre år til at finde en erstatning, løs forslaget fra Villy Dyhr. Jacob Hartmann fra Greenpeace fortalte, at landene omkring Østersøen og Nordsøen har vedtaget et såkaldt generationsmål, om at bringe udledningerne af farlige stoffer - og selvfølgelig også hormonforstyrrende stoffer - til ophør inden år Så alvorligt, og så vidtrækkende er de politisk fastsatte og bindende mål rent faktisk på det område, påpegede han. Men er det rimeligt at acceptere, at vi politisk ellers reelt set står magtesløse for at gribe hårdt ind over for f.eks. de hormonforstyrrende stoffer, spurgte Jacob Hartmann. Han opfordrede til, at man ikke undlader at handle, fordi man venter på nogle nye forskningsresultater, som vi plejer. Trods risikovurderingerne har vi stadig ikke nedbragt menneskers udsættelse for disse stoffer. Man er nødt til at sige, at der allerede er en lang række stoffer, som man ved tilstrækkeligt om, og derfor skal man ikke regulere dem på baggrund af risikovurderinger, men udfra en farevurderinger. Industrien Peter Skov fra Plastindustrien i Danmark fortalte, at man er enige i hovedlinjerne i den nye kemikalieregulering i EU-hvidbogen om kemikaliestrategien, som er en relevant måde at håndtere problemstillingerne vedrørende hormonforstyrrende stoffer på. De fleste af de stoffer, der har med plastindustrien at gøre, er under risikovurdering, og industrien følger den vurdering, og overvejer også mulige erstatningsalternativer i takt med, at de ser, hvad der kommer ud af arbejdet. Skov fortalte desuden, at industrien gennemgående består af praktiske folk, der gerne vil have klarhed. De ønsker at kunne producere, og industrien bruger jo ikke kemikalier, for at genere folk eller for at skade sundheden eller miljøet, men for at drage fordel af kemikalierne, sagde Peter Skov og tilføjede, at hvis man ser på, hvordan man kan handle praktisk, har han svært ved anbefale handling på basis af farlighed. Skov synes i stedet, at man skal overveje, hvordan man håndterer en risiko. Poul Harremoës fra Danmarks Tekniske Universitet pegede på, at man bl.a. kan lære af fortidens fejl, når man søger at løse problemerne med hormonforstyrrende stoffer. I en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur har man gennemgået ti tilfælde, hvor man har ignoreret tidlige advarselstegn, og 16

19 hvor det er gået galt - og nogle gange gennem meget lang tid, fortalte han. To af tilfældene omhandlede hormonforstyrrende stoffer, det ene var TBT i bundmaling, og det andet DES i behandling af aborter, hvor det viste sig, at de næste generationer fik en forøget kræftrisiko. Grunden til, at man har brugt disse tilfælde, er, at lære af fortiden med henblik på fremtiden. Det svarer nogenlunde til, at man laver en analyse af automobiluheld og på det grundlag finder ud af, hvordan folk bør opføre sig for at mindske risikoen for biluheld, påpegede han. En af de ting, der er gennemgående i stort set alle tilfældene i rapporten, handler om usikkerhed og uvidenhed. Ifølge Poul Harremoës leder det frem til en fortolkning af forsigtighedsprincippet, som går ud på, at man bør reagere på en begrundet mistanke og ikke vente på fuldt videnskabeligt bevis. Hvad angår spørgsmålet om bevisbyrde og bevisniveau, er det væsentlige sammenfald i tilfældene stort set baseret på, at hvis der ikke er lovgivet om det, så er enhver handling forudsat at være harmløs, og så er det op til forbrugerne eller myndighederne at vise, at noget er skadeligt. Poul Harremoës anbefalede derudover at man i forbindelse med de hormonforstyrrende stoffer vendte bevisbyrden, så det f.eks. er producenten og forhandleren, der skal påvise uskadeligheden af et stof. 17

20 Redigeret udskrift af høringen Eyvind Vesselbo (V, fmd., Miljø- og Planlægningsudvalget, ordstyrer): Ja, så vil jeg godt byde velkommen til denne høring om hormonforstyrrende stoffer. Jeg vil gerne byde velkommen på Miljø- og Planlægningsudvalgets vegne både til alle eksperterne, som er kommet til høringen, men også til alle deltagerne i denne konference. Det har været et enigt Miljø- og Planlægningsudvalg, som har bakket op om denne høring, fordi vi mener, at det er vigtigt at få sat fokus på det her område, og at det i øvrigt også er vigtigt at få så meget oplysning om sagen som overhovedet muligt. Og det er jo derfor, vi har inviteret så mange kloge mennesker, som kunne komme og fortælle os politikere om, hvordan situationen ser ud på det område, og hvad man eventuelt kan gøre i fremtiden. Og vi glæder os meget til denne høring her og de oplæg, som kommer, og de kommentarer, som vil komme mellem politikere og eksperter. Og i panelet sidder fra Venstre Inger Støjbjerg, som er kommet ind i stedet for Helga Moos, som skulle have været til stede, men desværre ikke kan være her. Og så er det Nicolai Wammen fra Socialdemokratiet og Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti. Så er det Helle Sjelle - som ikke lige er til stede i øjeblikket, men som kommer - fra De Konservative, det er Kamal Qureshi fra SF, som er kommet i stedet for Jørn Jespersen, og så er det Elsebeth Gerner Nielsen fra Det Radikale Venstre. Og til sidst derovre der skulle Keld Albrechtsen sidde fra Enhedslisten, og jeg er sikker på, at han kommer. Det er sådan, at det er ikke alle politikere, som er clearet, som det hedder. Det vil sige, at når der er en afstemning i Folketinget, så er der måske et par enkelte, der lige løber ind og stemmer og kommer tilbage igen. Og det er også derfor, at når klokken er, i programmet står der, at der er pause fra kl til 10.30, men af praktiske grunde, for at folk kan komme hen og stemme, der er nemlig en stemmeblok dér kl , så rykker vi lige pausen 10 minutter, så vi holder pause fra kl til kl , og så kan de, der skal stemme, nå hen og stemme og nå tilbage igen. Så det er kun et lille ryk, der er her. Men så er der en lille ændring, jeg skal nævne her. Under punktet "Viden og usikkerhed" har Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelse meddelt, at han ikke kunne være til stede, men der har Poul Bjerregaard fra Syddansk Universitetscenter været så venlig, at han vil gå ind under det punkt og holde det oplæg. Jeg ved ikke, om det bliver samme, men i hvert fald holde et oplæg på det område. Så jeg tror, vi skal starte nu. Og det er sådan, at Poul Bjerregaard fra Syddansk Universitet starter med at sætte fokus på de hormonforstyrrende stoffer. Velkommen. Fokus på hormonforstyrrende stoffer Poul Bjerregaard (Syddansk Universitet, Odense) Mange tak for invitationen til høringen her. Man kunne starte med den overordnede konklusion først måske, og det er, at hormonforstyrrende stoffer og deres virkninger det er en realitet i vores omgivelser, som vi er nødt til at forholde os til, og det vil en række af de øvrige præsentationer i dag vise. Inden vi kommer tættere ind på, hvad hormonforstyrrende stoffer er, er det måske lige på sin plads at få slået fast, hvad hormoner er, og hvad deres virkemåde er. 18