Bag banegården ligger havet, Jutta Richter Forslag til undervisningen

Transkript

1 Steffen Larsen skrev i anmeldelsen i Politiken 2003: Bag banegården ligger havet' er titlen på den prisbelønnede tyske børnebogsforfatter Jutta Richters nye bog. Hun mener nok, at alle veje fører til Rom. Dog: Nogle banegårde ligger tæt ved det store hav, og andre uendelig langt væk. Bag Jacky Gleichs smukke gyldne omslag ligger en mistrøstig historie om posefolket i en storby. Ny mand på gaden er en dreng på ni år. Derfor kalder de ham Nieren. Hvad han har oplevet, strejfes kort og kontant, i stedet breder Jutta Richter sig i et sansemættet, nøgternt sprog om alt det, man ikke kan se. Om den gode engel, der holder hånden over en dreng som Nieren. Før han blev gokket ned med en ølflaske, gav hans mor ham en skytsengel, som han nu sælger til Nattens Dronning på et værtshus. Hun køber den, og selv om pengene skal bruges til at realisere drømmen om en limonadebod i strandkanten sammen med vennen Kosmos, så er drengen fortabt uden sin hjælper. For en stund holder hele gaden vejret, mens historien kører mod sin slutning. Det ender foreløbig godt - der kommer en lille limonadebiks i sandet - men er det noget, der holder? En bog som denne fortæller sin ekstremt barske og realistiske historie i et svøb af stemninger og skæve iagttagelser. Nærmest som et eventyr. Der er ingen vrede, men en inderlig sorg over, at man skal blive voksen, ti år før det er nødvendigt. De forskellige randeksistenser omtales med respekt og som personligheder. Især Dronningen rager op. Hun har i virkeligheden heller ikke brug for en lille drengs skytsengel. 'Bag banegården ligger havet' føjer sig smukt ind i rækken af moderne alvorlige og grænsenedbrydende historier for børn, som de skrives i disse år. Jutta Richter går efter sagens kerne, ligesom en fortæller som Louis Jensen. Og så har hendes bog sådan et pænt omslag! Indledning: Der er også gode dage. Det er markedsdage, hvor de handlende til sidst deler deres varer ud gratis. En kasse overmodne jordbær. Eller bananer med brune pletter. Og så de sidste kolde pølser fra grillen med tørt brød til. På de gode dage sidder Kosmos og Nieren ved floden om aftenen. De sidder der hvor der er sandstrand, og hvor der brænder bål. Bål af drivtømmer. De andre sidder lidt længere væk. Skaldeper, Mundharmonikajonny, Røde Ilse og Hein Schoop med glasøjet. Men dem vil Kosmos ikke have noget med at gøre. De er bumser sprittere og folk der sover under broerne. Der hører vi ikke til, Nier. Ikke os! siger Kosmos. Slutning: Der er også gode dage. På de gode dage sidder Kosmos og Nieren i en klit ved havet. Og fodrer mågerne. Og de store bølger har skum på toppene. Og luften smager af salt, og himlen er helt blå, og der, hvor himlen og havet mødes, går solen ned og synker i havet som en kæmpemæssig glødende appelsin. Og nede på stranden gør en lille hvid hund ad bølgerne. Den hedder Brutus og har Lyseblå sløjfe i pelsen. (sammenlign med s. 26 hvor Dronningen fortæller om havet) Side 1 af 5

2 Arbejdet med bogen: Læs prologen/digtet højt eleverne følger med i teksten. Diskussion og optakt til læsningen: - snak om den stemning der opstår hvilken betydning har det, at der skabes stemning i starten? - hvilke tanker knytter sig til ordet: drager hvor er det vi drages hen? - Hvad sker der når vi drejer om hjørnet kan det have en anden betydning? - Hvilke tanker knytter sig til ordet: banegård og havet? - Hvilken betydning har tiden i digtet? Læreren læser nu indtil side 29. I elevbøgerne skal resten resten af teksten på den side tildækkes evt. men et par gule labels. Nieren og Kosmos skal sælge et eller andet til dronningen som har værdi. De sidder nu og diskuterer hvad det skal være: Jeg har det. Det var den! siger Kosmos og klasker sig med flad hånd i panden. Tænk at jeg ikke er kommet på det noget før. Fortæl, hvad du er kommet til at tænke på, beder Nieren. Lad eleverne digte videre på historien og skrive hvad der nu sker. Logbog undervejs i hele læsningen: Alle elever skriver, men kan vælge mellem opgaverne. Alle skyggeopgaver skal laves af mindst to personer: Skyg Nieren Find steder der siger noget om Nierens familiemæssige baggrund. Find steder der siger noget om hans tanker om moderen. Skyg Kosmos. Hvordan er Kosmos overfor Nieren? Hvad fortæller Kosmos om sig selv? Hvad tænker han om de penge han får, og hvordan handler han i forhold til det, han tænker? Skyg Dronningen. Hvilke tanker har hun om det med Nieren? Hvordan hjælper hun Nieren? Hvordan beskriver hun miljøet ved havet? Hvad står der i teksten Hvad tænker/synes jeg selv Gruppe arbejde: Lav en handlingslinje når bogen er færdiglæst. Her en indledende snak om bogens komposition, hvor der er tilbageblik og fortællingen springer i synsvinkler, næsten som i en Side 2 af 5

3 film med krydsklip. Der er ting der foregår samtidig, eller lige i forlængelse af hinanden med forskellige synsvinkler. Miljøbeskrivelsen kan være med til at vise disse skift. Symboler og begreber. Snak om begreberne Kosmos og skytsengle. Hvad betyder de egentlig? Hvilken betydning har det for den måde man læser historien på? Eller vent med at undersøge begreberne til sidst og spørg: Har forfatteren brugt disse ord bevidst? Hvilken effekt giver det i fortællingen? Hvordan ser Nierens skytsengel ud? Læs til side 51 hvor Kosmos er gået fra Nieren som ligger og er syg. Han hører Nierens stemme til det sted der står nederst s. 51: Men det gør jeg, tænker Kosmos. Eleverne skriver videre. Hvad de tror der sker. Synsvinkel: Det er ikke hovedpersonen her, der selv fortæller historien. Historien her fortælles ud en alvidende synsvinkel, som skifter undervejs, så vi får indblik i flere personers tanker. Find eksempler på de forskellige synsvinkler. Hvilken betydning har det for vores opfattelse af personerne? Personerne: Lav en personkarakteristik med Nieren i midten. Placer de øvrige personer i forhold til deres relation til Nieren. Hvordan udvikler personerne sig i fortællingen (barnet giver de voksne noget at tænke over, så de ændrer deres holdninger og handlinger. Drengen opdager, at han ikke kan stole på de voksne). Side 3 af 5

4 Diskussion Diskuter ud fra jeres logbogsnotater hvilken type mennesker Kosmos, Dronningen, bumserne og Nieren er? Er der forskel på beskrivelsen af barn og voksne? I givet fald hvilken? Skriveopgave: Eleven kan vælge mellem: At fortsætte historien og lave en ny slutning: Hvad sker der med Nieren efter han er kommet ind i Dronningens hus? (læs bogens slutning igen ) eller: Eleven skriver om hvordan det går Kosmos med kiosken ved havet. Genre. Hvilken genre er bogen? Eleven finder og beskriver de karakteristiske genretræk. (en blanding af realisme fantasy og eventyr). Slut af med at snakke om bogens tema. Er der noget vigtigt, der bliver sagt i denne historie, som man kan tænke videre over? Hvad er det? Hvordan kommer det frem i historien? Side 4 af 5

5 Bilag 1 Noget om Skytsengle En skytsengel er en engel, som har fået til opgave at varetage beskyttelse af dig. Alle mennesker har en skytsengel og mange har mærket deres skytsengel, hvis de har været ude for noget dramatisk blot tilladt skytsenglen at være der. Skytsengel omtales undertiden også som ledsager engel, hvilket refererer til at de ledsager os på vores vej igennem livet - fra fødsel til død. En skytsengel kan beskrives som et venligsindet væsen, der varetager den særlig opgave at tage sig af os. Ens skytsengel vil i situationer hvor man har brug for hjælp, på forskellige måder være der for en og hjælpe, råde og vejlede. Kan man kommunikere med sin skytsengel? Både ja og nej. Indenfor det spirituelle er forskellige fremgangsmåder, hvorpå man kan føle og kommunikere med sin skytsengel. De fleste fremgangsmåder minder om meditation, hvor man for eksempel koncentrerer sig om sin Skytsengel og derved fremkalder den. Der er nogle som postulerer, at de kan kommunikere direkte med deres skytsengel. Andre fortæller at deres kommunikation med deres skytsengel er af mere indirekte karakter. Skytsengelen har fået til opgave at varetage beskyttelse af den enkelte person, men hvor langt går denne beskyttelse og hvad kan man egentlig bede sin skytsengel om? Hvis man ønsker sig noget, som enten kan skade en selv eller andre, vil man ikke få disse ønsker opfyldt. Ligeledes vil man ikke få opfyldt ønsker, der strider imod livets love. Basalt set er det skytsenglens opgave dels at beskytte og dels at lede på rette vej. Skytsengel vil det gode, men man skal være parat til at tage imod. Engle er moralske og deres gerninger udfolder sig kun indenfor et klart etisk og moralsk regelsæt. Hvis man handler kriminelt, mister man kontakten med sin skytsengel på dette område. Englen vil ikke hjælpe på det niveau. Men måske mest af alt, kan troen på en skytsengel give en følelse af at blive beskyttet, af at der er nogen der holder hånden over en, hvilket relaterer til at have et håb for fremtiden, hvilket er meget væsentligt. Nogle gange kan ens tanker omkring tilværelsens kendsgerninger være barske at forholde sig til. Så er det rart at have håb for fremtiden. Rart at tænke på, at der er en positiv hensigt bagved det, der sker lige nu i ens tilværelse. Man skal lærer noget af dette, for at komme videre. Skytsenglen passer på en, og så ligger der noget godt og venter på en, måske lige rundt om det næste hjørne. Man kan sende sin skytsengel ud for at passe på en, som man mener, har særlig brug for beskyttelse i en periode. Det svarer til at man sender gode energier i retningen af et andet menneske. Der er mange billeder af skytsengle på nettet. Skytsenglemetaforikken er den der giver håbet i denne historie, og derfor en form for nøgle til tematikken. Side 5 af 5