Grundvandet i Hillerød. Lærervejledning

Transkript

1 Grundvandet i Hillerød Lærervejledning 1

2 Grundvandet i Hillerød Lærervejledning med kopiark Denne samling består af tre elevhæfter og en lærervejledning. De tre elevhæfter dækker: klasse klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse klasse Lærervejledningen støtter de enkelte opslag i de tre hæfter. I nogle af lærervejledningsafsnittene er der faktuelle oplysninger og didaktiske overvejelser. Det er meningen, at man først kigger det pågældende opslag igennem for det klassetrin, man skal arbejde med, og derefter orienterer sig i lærerhæftet. Informationerne er let tilgængelige og kortfattede. Nogle af opslagene er gengivet i lærervejledningen, så det er nemmere at gå til. 2

3 St. Lyngby Vandværk Strølille Vandværk Skævinge Vandværk Strø Vandværk Alsønderup Vandværk Meløse Vandværk Harløse Vandværk Vandet i Hillerød Gørløse Vandværk Gadevang Vandværk Ullerød Vandværk Nyhuse Vandværk Nødebo Vandværk Stenholt Vandværk Frederiksgade Vandværk Signaturforklaring Lærervejledning klasse Vandet i Hillerød Borgerne i Hillerød Kommune forsynes med vand fra 15 private vandværker, fra Hillerød Forsyning, der har tre vandværker, og fra private boringer og brønde. I Hillerød Kommune indvindes også vand til hovedstadsområdets kommuner. Dette materiale er udfærdiget af Hillerød Grundvandssamarbejde og Hillerød Kommunes skolevæsen. Kontakt dit vandværk Klima/Miljoe/Drikkevand/Kontakt_dit_vandvaerk.aspx Der gives et eksempel på et vandværk i elevens hæfte, nemlig Frederiksgade Vandværk. Vandværket har gennemgået en ombygning i 2011, hvor det grå iltningstårn ved vandværket er blevet ombygget for at forbedre sikkerheden mod indtrængning af uønskede partikler til grundvandet under iltningsprocessen. Iltningsprocessen er første led i omdannelsen af grundvand til drikkevand. Samtidig med ombygningen installeredes et kulfilter i iltningstårnet, som skulle være med til at nedsætte lugtgener i området. Lugtgenerne kommer fra den svovlbrinte, der bliver frigivet under iltningsprocessen. Det, vi ønsker i dette opslag, er, at eleverne skal blive opmærksomme på, at vandet bliver pumpet op af jorden og kommer ind på vandværket. Inde på vandværket sker der en proces med vandet, inden det kommer ud til forbrugerne. Vi gør eleverne opmærksomme på, at der sker noget, men vender først tilbage til processen i et senere opslag. Det handler i første omgang om at give eleverne en grundlæggende vandforståelse. Eleverne skal tegne en tegning med noget, som de kan lide ved vand. Det kan fx være tegninger af en strand, et svømmebassin eller det, at man drikker vand, altså tegninger af et glas vand eller en vandhane osv. Hele arbejdet med vand bygger på en glæde ved og et behov for rent vand. Her i de yngste klasser er det yderst vigtigt, at vand bliver opfattet som noget godt, der er stor glæde ved, og samtidig føle sig heldig over, at man har vand til rådighed af en god kvalitet. Hillerød vandværker Gadevang Vandværk Nødebo Vandværk Sigerslevøster Vandværk Kort & Matrikelstyrelsen Strøvang Vandværk Nr. Herlev-Freerslev Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk Målforhold 1: Dato 8/ Vandværker Alsønderup Vandværk Stenholt Vandværk Tegn en tegning, der viser, hvad I synes, der er det bedste ved vand. Det kan være noget, I har oplevet, hvor I har haft med vand at gøre, eller noget I kan lide med vand. Hæng tegningerne op i klassen, så I kan se på dem, mens I arbejder med vand. Ullerød Vandværk 4 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse St. Lyngby Vandværk Meløse Vandværk Nyhuse Vandværk Harløse Vandværk Frederiksgade Vandværk Skævinge Vandværk Strølille Vandværk Strø Vandværk Nr. Herlev-Freerslev Vandværk Sigerslevøster Vandværk Strøvang Vandværk Gørløse Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk Målforhold Vandværker 1: Dato 8/ Signaturforklaring Kort & Matrikelstyrelsen 3

4 Hvor findes vandet? Kopiark 1 Kopiark 1: En mor med en stor mave: Tekst: Kan du selv tegne en baby, der ligger i vand i sin mors mave? Kopiark 2: Et stykke papir med 10 linjer og overskriften. 10 ting, der er vand i Eleverne skal nævne alle de ting, de kan komme i tanker om, som vand er godt eller nyttigt til. Tingene skrives først på papir. Det kan være: Drikke, Bade, Saftevand, Planter, osv. Kan du selv tegne en baby, der ligger i vand i sin mors mave? Alle ordene skal nu skrives hulter til bulter på tavlen. Til sidst tages der et billede af tavlen via smartboard, mobiltelefon eller digitalkamera. 5 Grundvandet i Hillerød Kopiark klasse Vi får ordene stavet rigtigt, når de skrives på tavlen. Hvis nogle elever har skrevet det samme ord, er det nok, at skrive ordet på tavlen én gang. 10 ting, der er vand i I 1. klasse kan øvelsen med at skrive de 10 ord udelades, og der skrives måske kun ét ord. På den måde kan vi nå at hjælpe alle eleverne indenfor den samme time. Tag et billede af alle ordene og hæng evt. en kopi op i klassen. Det er vigtigt, at vi i klassen får en snak om, hvor vandet findes. Det findes jo alle steder. Man kunne dele vands tilstedeværelse op i vand i naturen, vand i mennesket, vand i ting, som mennesket omgiver sig med, osv. 6 Hvor findes vandet? Grundvandet i Hillerød Kopiark klasse Er der elever, der har husdyr, ja, så der vand i dem. Der er også vand i den mad, vi spiser, og vand i den jord, vi går på. Der er vand alle vegne! Vi skal også snakke om, hvad der så ikke er vand i. Her kan man fx arbejde med begreberne organisk og uorganisk. En sten er en tydelig uorganisk ting, og en banan er en organisk. Læs op i klassen: Du startede med at svømme, ligesom en delfin, i din mors store mave, som var rund og fin. Der er nogle ting, der er vand i. Der er nogle ting, der ikke er vand i. Brug din fantasi. Kan du komme i tanke om nogen ting, der er vand i? På et stykke papir, du får af din lærer, skal du tegne og skrive 10 ting, der er vand i. Kan du ikke stave til ordet så spørg en anden eller skriv ordet, som du tror, det staves. Alle ordene skal nu skrives hulter til bulter på tavlen. Din lærer hjælper dig at stave rigtigt, når du skriver ordet på tavlen. Nævn alle de ting I kan komme i tanke om, som vand er godt eller nyttigt til. Skriv det hele på tavlen. Til sidst tager jeres lærer et billede af tavlen eller et billede af smartboardtavlen. 5 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse 4

5 Kopiark 1 Kan du selv tegne en baby, der ligger i vand i sin mors mave? 5

6 10 ting, der er vand i Kopiark 2 6

7 Vand igen og igen Læs op i klassen: Måske har du hørt, at vandet bliver brugt igen og igen, og det er også rigtigt. Det vand, du drikker i dag, er det samme vand som dinosaurerne drak og tissede ud for mange millioner år siden. Prøv at følge vandet på tegningen herunder. En slurk vand, du drikker, har været på en lang rejse. På tegningen kan du se, hvor rejsen er gået hen. Vand igen og igen I skal lave en lille historie, som fortæller noget om Vanddråbens rejse. I skal hjælpes ad med historien og digte den sammen, og jeres lærer skriver den op på tavlen, imens I laver den. Historien skal starte med: Der var en gang en lille dråbe vand, den løb ned gennem halsen på Kevin Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse De næste 7 sider er forskellige kopiark med tegninger af: Vandboring Vandværk Vandtårn Huse med kloak under Renseanlæg Havet med solen over (fordampning) Regnvejr over land med vandboring under Snak om, hvad der sker med vandet på de forskellige steder på tegningen Lav et sæt kopier og lav rækkefølgen med eleverne i klassen, hvor det er en elev, der holder hvert billede op i den rigtige rækkefølge. Bagefter hænges billederne op på væggen i den rigtige rækkefølge. 6 Luk elevhæftet og lav den rigtige rækkefølge på tegningerne, læreren har med. Hvorfra? Den næste opgave lyder således i elevhæftet: I skal lave en lille historie, som fortæller noget om vanddråbens rejse. I skal hjælpes ad med historien og digte den sammen, og jeres lærer skriver den op på tavlen, imens I digter den. Historien skal starte med: Der var en gang en lille dråbe vand. Den løb ned gennem halsen på Kevin... Hvad sker der med vandet på vandværket: Vandværket henter grundvand op fra undergrunden fra vandboringer, der ligger i meters dybde. Råvandet iltes og filtreres på vandværket, før det sendes videre til forbrugerne som drikkevand. Ved iltningen afgives svovlbrinte og visse steder også methan. Desuden iltes vandet for at give det en frisk smag og for at fjerne og omdanne råvandets naturlige indhold af blandt andet jern, mangan og ammonium. Det iltede vand løber til filteranlægget, der normalt består af både en forfiltrering og en efterfiltrering. I filtrene frafiltreres jern- og manganoxider, og ammonium fjernes ved biologiske processer således, at det er rent drikkevand, der forlader efterfiltrene. Efter filtreringen løber drikkevandet videre til en stor rentvandsbeholder, hvor det opbevares, indtil det bliver pumpet ud til forbrugerne. Det indlysende her er selvfølgelig, at eleverne skal få en sikker fornemmelse af vandets kredsløb og blive opmærksomme på, at der findes et kredsløb, der er centreret omkring vores brug af vand og så vandets kredsløb i naturen. 7

8 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 Vand og damp Der er vanddamp, vi ikke kan se, overalt. Fugten i luften kan måles med et hygrometer. Det kan vise, hvor meget vanddamp, der er i luften i forhold til, hvad der er plads til ved en bestemt temperatur. Er luftfugtigheden høj, kan det være svært at komme af med sveden fra kroppen. Tag evt. et hygrometer med i klassen og mål fugtighed en række dage. En kogle er en god indikator for fugtighed, hvis man kan få fat i en sådan. Damp er vand i gasform. Damp er Læs op i klassen: Vand og damp Et lille forsøg I kan lave: I kan bruge én tallerken eller én tallerken til hver gruppe. Bland en spiseskefuld salt i en tallerken fyldt med vand, rør rundt til det meste eller det hele er opløst. Stil tallerkenen i vinduet nogle dage. Hvor forsvinder vandet hen, saltet blev der jo? en farveløs gas (helt usynlig), men ordet bruges udenfor fagkredse også (ukorrekt) om fx de vanddråber, der ses, når vanddampen fortættes over en Snak om, hvor I har set vanddamp henne? Når der er vand på noget eller i noget, er det vådt. Når det tørrer helt, er det tørt. Vand kan være varmt og vand kan være koldt, så vand er en fantastisk ting, og vand kan ændre sig, hvis vi udsætter det for forskellige temperaturer. Hvis vi sætter et glas vand et sted, hvor temperaturen er under nul grader, bliver vandet til is, og hvis vi opvarmer det, bliver vandet til damp. Man siger, at man tilfører vandet energi, når man tilfører varme eller kulde til vandet. Hvor har I set vanddamp? Nogle gange kan man ikke se vanddamp, fx ved du måske, at man kan tørre tøj på en tørresnor. Når tøjet hænger på snoren, forsvinder vandet ikke, det bliver bare til damp. Det fordamper, siger vi. Faktisk er det næsten som at trylle, når man sætter en gryde med vand på komfuret. Når vandet koger, bliver vandet til damp, og hvis du har vinduet lukket i køkkenet, bliver dampen igen til flydende vand, når den rammer vinduet. Vi kalder det at dampen fortætter. På samme måde som vand fordamper fra en kedel, kan vand fordampe fra store have. Vandet trækkes op og bliver til skyer, og når det derefter regner over land, rammer vandet jorden og siver ned gennem jordlagene. Her bliver det til grundvand. 7 Prøv at gå hen til vinduet i klassen og ånd på det. Hvad sker der? Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Dette opslag kan I med fordel lave sammen med et andet opslag i samme time. Eleverne skal bruge kroppen for at få forståelsen for, at når man har bevæget sig, så skal kroppen have tilført vand og at vand er bedre end sodavand til at opretholde væskebalancen. Der bliver bedt om at eleverne løber og bevæger sig i alt ca. 15 minutter i starten af en time. Eleverne har godt af at bevæge sig, og de må gerne få sved på panden. Langt den største del af kroppen består af ilt, brint og kulstof. Først og fremmest fordi vand som bekedeltud eller i skyerne. Ved normalt tryk på 1,013 bar koger vand ved 100 C. Et kg vand bliver til 1,7003 m³ vanddamp. Der er angivet et lille enkelt forsøg, som viser, hvordan vand forsvinder. Der skal bruges tallerkener, vand og salt. Tallerkener fyldes med vand og en spsk. salt og står i vindueskarmen. Vandet fordamper og saltet bliver tilbage. Tal evt. i klassen gennem de 8 opslag også om: tilstandsform, fast form is, væskeform vand, gasform damp, fryse, smelte, koge, fordampe, frysepunkt, kogepunkt, temperatur, grader, flyde, synke, vandoverflade, overfladespænding. Vand og kroppen Læs op i klassen: Vand og kroppen Omkring 2/3 af kroppen består af sveder, tisser eller trækker vejret. Man vand, og den kan ikke klare at undvære vand i ret lang tid. Kroppen bru- drikke fra vandhanen. Her i Hillerød skal huske at få godt med vand at ger vand for at vi kan forvandle den er vandet dejligt og rent, og du kan mad, vi spiser, til energi og til at der roligt drikke alt det vand, du orker. kan komme ilt til vores muskler. Kroppen kan ikke få for meget vand, Kroppen bruger i løbet af dagen så drik du bare, når du er tørstig. vand, og vi mister vandet, når vi Hvis I er blevet tørstige, hvorfor er I så det? Hvis I ikke er tørstige, hvorfor er I så ikke det? Er det lige så godt for kroppen at drikke sodavand, eller er vand bedre? Lav en stor tegning på et stort papir med et menneske. Hæng det op på væggen i klassen og tegn ind, hvad kroppen består af. Tegn lever, hjerte etc. står af ilt og brint udgør omkring 70 pct. af kroppen, mens kulstof er et helt centralt grundstof. Derudover er det kun kvælstof, calcium og fosfor, som er grundlæggende byggesten, da de er afgørende for at opbygge protein, knogler og dna. Mange af de grundstoffer, der kun forekommer i ganske små mængder, har centrale opgaver i krop pen og er absolut nødvendige for, at vi kan overleve. Det gælder fx kalium, svovl og magnesium. Gå ud i skolegården og løb rundt i fem minutter alle sammen i starten af timen. Når I kommer ind, må I ikke drikke vand. Derimod skal I lave noget gymnastik eller danse til noget musik. I slutningen af timen skal I se, om I er blevet mere tørstige. 8 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse 97,85 % af kroppen består af følgende grundstoffer: 65 % Ilt indgår i næsten alle stoffer 18 % Kulstof indgår i næsten alle stoffer 10 % Brint indgår i næsten alle stoffer 3 % Kvælstof proteiner og dna 1,5 % Fosfor dna, knogler og tænder 0,35 % Calcium knogler, tænder og blod Tegning af krop med de vigtigste organer, set på: dk/indre-organer.htm&h=1245&w=1400&sz=111&tbnid=j05jyiyswm0t-m:&tbnh=90&tbnw=101&zoom=1&usg= 30Jl-ZtSxxk5a5g41bFJ5hPSLY- A=&docid=Orzjt5Y_sov8vM&sa=X&ei=Q2W4UYy_AonctAaHu4GABw&ved=0CCwQ9QEwAA&dur=0 ) 15

16 Det er vigtigt, at eleverne får en forståelse for, at alle kroppens organer har brug for vand. Der bliver stillet følgende opgave: Gå ud i skolegården og løb rundt i fem minutter alle sammen i starten af timen. Når I kommer ind, må I ikke drikke vand. Derimod skal I lave noget gymnastik, eller danse til noget musik. I slutningen af timen skal I se, om I er blevet mere tørstige. Der er en tegning af en dreng, der er fyldt op med 2/3 vand for at vise, hvor stor en del af os der er vand. Eleverne læser op i klassen: Omkring 2/3 af kroppen består af vand, og den kan ikke klare at undvære vand i ret lang tid. Kroppen bruger vand for at vi kan forvandle den mad, vi spiser til energi og til, at der kan komme ilt til vores muskler. Kroppen bruger i løbet af dagen vand, og vi mister vandet, når vi sveder, tisser eller trækker vejret. Man skal huske at få godt med vand at drikke fra vandhanen. Her i Hillerød er vandet dejligt og rent, og du kan roligt drikke alt det vand, du orker. Kroppen kan ikke få for meget vand, så drik du bare, når du er tørstig. Hvis I er blevet tørstige, hvorfor er I så det? Hvis I ikke er tørstige, hvorfor er I så ikke det? Er det lige så godt for kroppen at drikke soda vand, eller er vand bedre? Følgende opgave bliver stillet: Lav en stor tegning på et stort papir af et menneske. Sæt den op på væggen i klassen og tegn ind, hvad kroppen består af. Tegn lever, hjerte etc. Lad eleverne pege på tegningen, hvor organerne skal sidde, inden I tegner dem ind. Brug flere farver. Det er vigtigt, at vi her forstår to ting: For det første at det ikke kun, fordi vi er tørstige, vi drikker vand, vi bliver tørstige, fordi vores organer kræver det. For det andet er det vigtigt, at sodavand ikke erstatter vores behov for væske. Man kan godt tillade sig at sige, at vand er med til at rense kroppen. Tal også om, at man kan blive svimmel og træt, hvis man får for lidt vand. Man kan se på farven af det, man tisser, om man har fået væske nok i løbet af dagen. Bortset fra når man vågner om morgenen, betyder gult eller mørkt farvet urin, at man mangler vand, mens tis, der er næsten gennemsigtigt betyder, at vi har vand nok i kroppen. Læs op i klassen: Vi har arbejdet med det før. Kan I huske, hvor vandet kom fra? Kan I huske, hvad der skete med det på vandværket? Her kan I se, hvad der sker med vandet, inden det kommer ud af vandhanen hos dig. Læs op i klassen: Rent vand til dig fra os Kan I forklare, hvad I ser på tegningen? Når vandet bliver pumpet op af en vandboring, kommer det ind på vandværket. Først sørger vandværket for, at der kommer luft ind i vandet ved, at vandet løber gennem en såkaldt risle-bakke. Her forsvinder der nogle dampe fra vandet op i luften, så vandet kommer til at smage friskere. Prøv at lave et forsøg, hvor I skal se, om I kan smage forskel på det vand, I køber, og på vand der kommer ud af vandhanen. Vandet skal helst have samme temperatur. De fleste gange, når man laver et sådant forsøg, synes mennesker i Danmark, at vandet fra vandhanen smager bedst. Hvad synes I? Når man sådan putter luft i vandet, bliver noget af vandets indhold til små klumper, der bliver sorteret fra, når vi sier vandet. Måske kender du det, at man sier noget fra, når man laver kaffe i et kaffefilter. Det er det samme, vi gør på vandværket, bare med vand. 9 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Rent vand til dig fra os Dette opslag arbejder med, hvad der sker med vandet, inden det kommer ud af vandhanen. Vi har i et tidligere opslag arbejdet med temaet, men her skal eleverne høre historien om, hvad der sker med vandet på vandværket. På vandværket behandles vandet på to måder en iltning og en filtrering. Ved iltningen fjernes der gasser som metan og svovlbrinte. I filteret fjernes jern, mangan og ammonium. Iltningsprocessen kan deles op i to dele. I den ene proces bliver gasserne metan og svovlbrinte i vandet fjernet fra vandet gennem en udluftning. Den anden proces producerer en kemisk reaktion mellem jern/mangan og ilt. Når grundvandet hentes op fra undergrunden, indeholder det ingen ilt. Ved at blæse luft ind i vandet, sætter ilt gang i de kemiske processer mellem jern/mangan og ilt. Det får jern og mangan til at danne bitte små fnug i vandet, som efterfølgende kan fjernes i sandfiltrene. For at fjerne det uopløste jern og mangan fra vandet, lader man vandet løbe gennem filtrene. Ammonium fjernes i filtrene ved biologiske processer. Læs mere på: 16

17 Hvor meget vand bruger I? Læs op i klassen: Vi har før snakket om, hvor dejligt vand er. Men hvad bruger man vand til, når man er en elev i en klasse? I kan hurtigt fortælle, hvad man bruger vand til på skolen, men har I tænkt på det hele? Mange indskolingsbørn og for dens sags skyld også større elever tror, at man renser vandet på et vandværk. Tag snakken om forskellen på et vandværk og et renseanlæg og repeter vandets vej fra naturen til vandværket, fra vandværk til hjemmet og dernæst via kloak over renseanlæg. Man må ofte grave dybt for at komme ned til grundvandet. Det kan være både besværligt og dyrt. Samtidig bliver der flere og flere mennesker på Jorden. Det betyder, at vi har brug for mere og mere vand til vask, madlavning og til at drikke. Af alt det vand vi har på jorden, er 97 % saltvand og kun 3 % ferskvand. Saltvand indeholder ca. 35 mg salt pr. liter (mg/l) og kan ikke drikkes uden at saltet fjernes først. Det vand, vi drikker, er ferskvand. Ferskvand har under 1 mg salt pr. liter (mg/l).»det kan teknisk set godt lade sig gøre at godt fjerne salt fra havvand, og man gør det i mange varme lande såsom de arabiske oliestater samt i Australien. Men det er en meget bekostelig og energikrævende proces, og i en verden hvor man fokuserer meget på energi, er det jo ikke altid hensigtsmæssigt,«forklarer Peter Engelund Holm. Han understreger, at når vi taler danske forhold, er grundvandet bedre end afsaltet havvand.»det vand, man får ud af en afsaltning, vil i høj grad ligne destilleret vand. Det betyder blandt andet, at det mangler en masse mineraler, som det danske grundvand har, fordi det er filtreret igennem jorden. Det danske grundvand er med andre ord bedre kvalitet end afsaltet vand,«fortæller Peter Engelund Holm. Citat er taget fra: Start om morgenen med at sætte en streg i hjørnet på tavlen, hver gang en elev i jeres klasse går på toilettet. Spørg den tekniske ejendomsleder om, hvor mange liter vand toilettet bruger, hver gang I skyller. Lav et gennemsnit af toilettets lille skyl og store skyl og regn ud, når dagen er gået, hvor meget vand I har brugt på toiletskyllene alene. I skal lave et vendespil i klassen med tegninger, der har noget med vand at gøre. Husk tegningerne skal være så små, at de kan være indenfor firkanten af det papir, læreren giver jer. 10 Skriv op på tavlen og snak i klassen om, hvad I bruger vand til på skolen. Hvor mange ting kan I komme op på? Husk at lærerne også bruger vand til at lave kaffe på lærerværelset. Tal om hvad I bruger vand til i skolen. Tal om hvad I bruger vand til derhjemme. Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Hvor meget vand bruger I? Start om morgenen med at sætte en streg i hjørnet på tavlen, hver gang en elev i jeres klasse går på toilettet. Spørg den tekniske ejendomsleder (skolens pedel) om, hvor mange liter vand, toilettet bruger, hver gang I skyller. Lav et gennemsnit af toilettets lille skyl og store skyl og regn ud, når dagen er gået, hvor meget vand, I har brugt på toiletskyllene alene. Læs op i klassen: Vi har før snakket om, hvor dejligt vand er. Men hvad bruger man vand til, når man er elev i en klasse? I kan hurtigt fortælle, hvad man bruger vand til på skolen, men har I tænkt på det hele? Tal om, hvad I bruger vand til i skolen. Tal om, hvad I bruger vand til derhjemme. Skriv op på tavlen og snak i klassen om, hvad I bruger vand til på skolen. Hvor mange ting kan I komme op på? Husk at lærerne også bruger vand til at lave kaffe på lærerværelset. Se mere: Der er givet en opgave, der lyder sådan: I skal lave et vendespil i klassen med tegninger, der har noget med vand at gøre. Husk tegningerne skal være så små, at de kan være indenfor firkanten af det papir, læreren giver jer. (Kopiark på næste side der er gjort klar med firkanter til at tegne figurer til vendespil.) Slut evt. timen af med at tegne 120 mælkekartoner og tal om, hvor meget vand man bruger pr. person pr. dag. 17

18

19 Vandhullet Nogle gange samler vandet sig i en sø eller et vandhul. I vandhullet lever en masse smådyr, som I kan fange. I skal bruge: Sigtenet Bakker Tag på tur til et vandhul. Når I skal fange dyr med jeres sigtenet ved vandkanten, skal I prøve at fange dem mellem de planter, der står på søens bund. Mange af dyrene gemmer sig og lever her. Når I har dyrene i nettet, tager I dem forsigtigt med en ske og sætter dem op i bakken med vand. Bestemmelsesduge Lup-sæt Linsedåser I skal prøve, om I kan fange så mange forskellige dyr som muligt. Fang fem af hver slags. Bær dem hjem i en spand med låg, halvt fyldt med søvand. Hjemme i klassen kommer I dem op i et akvarium og hælder lige så meget postevand op, som der er søvand i akvariet. Der Skeer Spand med låg skal være et par sten i bunden af akvariet, som fx bugsvømmeren kan holde fast i. Stil akvariet et sted, der ikke er for varmt. Skal det stå i solen, skal I sætte papir på bagsiden af akvariet. Akvarier Vandhullet 11 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Nogle gange samler vandet sig i en sø eller et vandhul. I vandhullet lever en masse smådyr, som I kan fange. I skal bruge: Sigtenet Bakker Bestemmelsesduge Lup-sæt Linsedåser Skeer Spand med låg Akvarier Tag på tur til et vandhul. Når I skal fange dyr med jeres sigtenet ved vandkanten, skal I prøve at fange dem mellem de planter, der står i søen, der gemmer mange af dyrene sig. Når I har dyrene i nettet, tager I dem forsigtigt med en ske og sætter dem op i bakken med vand. I skal prøve, om I kan fange så mange forskellige dyr som muligt. Fang fem af hver slags. Bær dem hjem i en spand med låg, halvt fyldt med søvand. Hjemme i klassen kommer I dem op i et akvarium og hælder lige så meget postevand op, som der er søvand i akvariet. Der skal være et par sten i bunden af akvariet, som fx bugsvømmeren kan holde fast i. Stil akvariet et sted, der ikke er for varmt. Skal det stå i solen, skal I sætte papir på bagsiden af akvariet. 19

20 Lærervejledning klasse Læs op i klassen: Vandet i Hillerød Siden 1899 har Hillerød Forsyning leveret vand til boliger i Hillerød by og omegn. Der er nu 18 vandværker i Hillerød Kommune, der giver vand til dig, men der pumpes også vand op i kommunen til borgere i hovedstadsområdet. Nogle af dem, der bor i Hillerød, har deres egen brønd eller vandboring og sørger selv for det vand, de bruger. Grundvandssamarbejdet har tre formål: Grundvandet i Hillerød Kommune er i en god kvalitet, og det skal det blive ved med at være i fremtiden. Tal med jeres egne ord om, hvad der menes med de tre formål. Hillerød vandværker St. Lyngby Vandværk Strølille Vandværk Sigerslevøster Vandværk Kort & Matrikelstyrelsen Alsønderup Vandværk Skævinge Vandværk Meløse Vandværk Strø Vandværk Strøvang Vandværk Vandforbruget er over tid steget i takt med udbygningen af byen. Det vand, der kommer ud af dine vandhaner, er hentet op fra undergrunden. Det er her grundvandet dannes. Inden vandet bliver til drikkevand og kommer ud til dig, har det først været igennem ét af vandværkerne i Kommunen. 1 Selskabet skal selv arbejde for at sikre rent grundvand 2 Selskabet skal arbejde sammen med myndighederne for at sikre rent grundvand 3 Selskabet skal gå i dialog med myndigheder for at sikre rent grundvand Hvad vil det sige at grundvandet er ca. 60 år gammelt? Harløse Vandværk I 2010 blev udført en undersøgelse af dit vand, og den viser, at grundvandet er omkring 60 år gammelt. Gadevang Vandværk Ullerød Vandværk Nr. Herlev-Freerslev Vandværk Gørløse Vandværk Kontakt dit vandværk Miljoe/Drikkevand/Kontakt_dit_vandvaerk.aspx Hillerød Forsynings hjemmeside Vandet i Hillerød 3 Nyhuse Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk Nødebo Vandværk Stenholt Vandværk Frederiksgade Vandværk Vandværker Målforhold 1: Dato 8/ Signaturforklaring Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4 6. klasse Tegn hver især en tegning der fortæller, hvad du ved om hvad der sker med vandet på et vandværk. Brug kasser og pile, farver og hvad du ellers har lyst til. Vandværket henter grundvand op fra undergrunden fra vandboringer, der ligger i meters dybde. Råvandet iltes og filtreres så på vandværket, før det sendes videre til forbrugerne som drikkevand. Ved iltningen afgives svovlbrinte og visse steder også methan. Desuden iltes vandet for at give det en frisk smag og for at fjerne og omdanne råvandets naturlige indhold af bl.a. jern og mangan. Jern og mangan iltes (kemisk proces) til jern- og manganoxider, der er tungtopløselige, og som kan filtreres fra i filtrene (fysisk proces).ammonium fjernes ved biologiske processer i filteranlægget. Det iltede vand løber til filteranlægget, der normalt består af både en forfiltrering og en efterfiltrering således, at det er rent drikkevand, der forlader efterfiltrene. Efter filtreringen løber drikkevandet videre til en stor rentvandsbeholder, hvor det opbevares, indtil det bliver pumpet ud til forbrugerne. 4 Vandet i Hillerød Her er et af vores vandværker. Det hedder Frederiksgade Vandværk og ligger i Frederiksgade 14, 3400 Hillerød. Læs op i klassen: Vandværket henter grundvand op fra undergrunden fra vandboringer, der ligger i meters dybde. Råvandet iltes og filtreres så på vandværket, før det sendes videre til forbrugerne som drikkevand. Ved iltningen afgives svovlbrinte og visse steder også methan. Desuden iltes vandet for at give det en frisk smag og for at fjerne og omdanne råvandets naturlige indhold af blandt andet jern, mangan og ammonium. Det iltede vand løber til filteranlægget, der normalt består af både en forfiltrering og en efterfiltrering. Det iltede jern og mangan fra råvandet filtreres fra i filtrene. Ammonium fjernes i filtrene ved biologiske processer, således at det er rent drikkevand, der forlader efterfiltrene. Efter filtreringen løber drikkevandet videre til en stor rentvandsbeholder, hvor det opbevares, indtil det bliver pumpet ud til forbrugerne. Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4 6. klasse Et lille vandkredsløb Denne opgave er af praktisk karakter. Eleverne bliver bedt om at lave følgende: I kan lave jeres eget lille vandkredsløb. I skal bruge: Et akvarium Plastfolie Små sten En klods Tape Vat En lille skål Karsefrø Vand I kan lave jeres eget lille vandkredsløb. I skal bruge: Et akvarium Plastfolie Små sten En klods Tape Vat En lille skål Karsefrø Vand Et lille vandkredsløb Læg nogle karsefrø i en lille skål med vat i, men lad være med at vande dem. Stil skålen i den ene ende af akvariet, og sæt en klods under så akvariet står skråt. Hæld vand i den anden ende. Læg folie over akvariet og luk godt til hele vejen rundt med tape. Læg nogle små sten eller lign., gerne kolde, på folien lige over skålen med karsefrø. Stil akvariet i et solrigt vindue eller sæt en lampe over. Hold øje med det hele de næste dage og en uge frem. Læg nogle karsefrø i en lille skål med vat i, men lad være med at vande dem. Stil skålen i den ene ende af akvariet og sæt en klods under, så akvariet står skråt. Hæld vand i den anden ende. Læg folie over akvariet og luk godt til hele vejen rundt med tape. Læg nogle små sten eller lign., gerne kolde, på folien lige over skålen med karsefrø. Stil akvariet i et solrigt vindue eller sæt en lampe over. Hold øje med det hele de næste dage og en uge frem. Dette forsøg er vigtigt for forståelsen af vandets kredsløb. Se filmen: Det centrale ved denne opgave er at forstå, at det er det samme vand, vi bruger igen og igen. Det er også vigtigt at se på den forskel, der er, når naturens systemer transporterer vandet, som vist i forsøget, og på den måde, vi mennesker gør det gennem rør og værker. 5 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Tal om filmen. Tal fx om kloakker før og nu og deres betydning for vandkvaliteten, og om dråbens renselse, inden den løber i havet. 20

21 Vandets store kredsløb Læs op i klassen: Spørgsmål: I nogle lande skal man købe Vandet er rent hvorfor? vand på flaske, hvis man vil have rent vand at drikke. Hvilke lande har I rejst til i klassen, hvor det var tilfældet? Måske har du tisset i haven en dag eller hældt noget beskidt vand i vasken, eller gået i bad og har undret dig over, hvordan der kan blive ved med at komme rent vand ud af hanen, når du hele tiden laver noget beskidt vand. Vandets store kredsløb Vandet er rent hvorfor? Læs op i klassen: 6 Tal i klassen til en start om, hvordan det går til. Prøv at forklare med jeres egne ord - en vanddråbes vandring fra den kom ud af bruseren og ramte dig i hovedet og forsvandt i badets afløb, og til den igen kom ud af vandhanen i et glas vand, du vil drikke. Hvilke rejser kan dråben have taget? Hvordan får vi fat i vandet? Hvordan bevæger vandet sig i naturen og i samfundet? Hvilken betydning har vand for mennesker? Tal i klassen om, om der altid vil være rent vand i vores vandhaner. Kan vi selv hjælpe til, så vi ikke kommer i en situation, hvor vi som man i andre lande skal - købe rent vand på flasker? Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4 6. klasse elev i jeres klasse går på toilettet. Spørg den tekniske ejendomsleder om, hvor mange liter vand toilettet bruger hver gang I skyller. Lav et gennemsnit af toilettets lille skyl og store skyl og regn ud, når dagen er gået, hvor meget vand I har brugt på toiletskyllene alene. I kan hurtigt fortælle, hvad man bruger vand til på skolen, men har I tænkt på det hele? Tal i klassen til en start om, hvordan det går til, at vandet er rent, når det kommer ud af vandhanen. Eleverne bliver bedt om at prøve at forklare med egne ord - en vanddråbes vandring fra den kom ud af bruseren, ramte dig i hovedet og forsvandt i badets afløb, og til den igen kom ud af vandhanen i et glas vand, du vil drikke. Hvilke rejser kan dråben have taget? Det er nødvendigt at støtte sig til tegningerne på opslaget. Her arbejder vi igen med den grundlæggende forståelse af grundvand og arbejder med vandets kredsløb. Eleverne bliver stillet spørgsmålene: Hvordan vi får fat i vandet? Hvordan vandet bevæger sig i naturen og i samfundet? Hvilken betydning vand har for mennesker? Bed dem om at komme med bud på, hvordan de kan søge oplysninger om det, de ikke kender svarene på. Skriv op på tavlen og snak i klassen om, hvad I bruger vand til på skolen. Hvor mange ting kan I komme op på? Husk at lærerne også bruger vand til at lave kaffe på lærerværelset. Spørg den tekniske ejendomsleder om, hvor mange liter vand I bruger på skolen om året. Hvor meget er det pr. elev. Hvor meget er det pr. elev pr. skoledag? Man er selvfølgelig nødt til at kende skolens elevtal og hvor mange dage, eleverne er i skole om året. Undersøg om I kan føre logbog over skolens vandforbrug fra uge til uge og måned til måned. Ekstraopgave: Tag en dialog med eleverne om, hvad der bruges vand til på skolen ud over det, eleverne bruger. Rengøringspersonalet bruger fx vand, og der gøres som regel hovedrent i ferier. Tal i klassen om der altid vil være rent vand i vores vandhaner. Kan vi selv hjælpe til, at vi ikke kommer i en situation, hvor vi er nødt til at købe rent vand på flasker? som man skal nogle steder i verden. Lad eleverne selv vælge en fremlæggelsesform. Se som afslutning introfilm om vandværk: http :// Vandforbrug på skolen Der er givet følgende opslag: Denne opgave startes bedst i en morgentime. Start om morgenen med at sætte en streg i hjørnet på tavlen, hver gang en Vandforbrug på skolen Denne opgave startes bedst i en morgentime. Start om morgenen med at sætte en streg i hjørnet på tavlen, hver gang en elev i jeres klasse går på toilettet. Spørg den tekniske ejendomsleder om, hvor mange liter vand toilettet bruger, hver gang I skyller. Lav et gennemsnit af toilettets lille skyl og store skyl og regn ud, når dagen er gået, hvor meget vand I har brugt på toiletskyllene alene. Toiletskyl står for langt det største forbrug, men også bad efter idræt tager en del. Tal om, hvor der skal spares på skolen. Fx skal der jo ikke spares på at drikke vand, men man kan godt bruge mindre vand, når man går i bad og mindre vand ved at bruge det rigtige skyl på toilettet. Skriv op på tavlen og snak i klassen om, hvad I bruger vand til på skolen. Hvor mange ting kan I komme op på? Husk at lærerne også bruger vand til at lave kaffe på lærerværelset. 7 I kan hurtigt fortælle, hvad man bruger vand til på skolen, men har I tænkt på det hele? Spørg den tekniske ejendomsleder om, hvor mange liter vand I bruger på skolen om året. Hvor meget er det pr. elev? Hvor meget er det pr. elev pr. skoledag? Undersøg om I kan føre logbog over skolens vandforbrug fra uge til uge og måned til måned. Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4 6. klasse Målet på en skole er altid at formindske vandforbruget. Eleverne kan evt. lave nogle slogans, der skal få andre til at spare på vandet. Gode vandspareråd, der hænges op udenfor klassen, så andre kan se dem. Der kan også arbejdes med plancher. 21

22 Vandforbrugi hjemmet Der er givet følgende opslag: Tal i klassen om, hvad I bruger vand til derhjemme. Tag en snak i klassen om vand er dyrt? Hvad koster det at fylde en svømmepøl på 50 meter gange 20 meter gange gennemsnit 2 meters dybde? Hvorfor opkræves der et abonnement? Hvad kunne der være af udgifter med at få vand ud til forbrugeren? Snak om, hvor meget én m3 vand er? Din familie har nogle vandvaner. Her er nogle spørgsmål, du skal stille til din mor og/eller far. Skriv de tre spørgsmål på et stykke papir, så du kan huske dem, når du kommer hjem. Gør plads på papiret til deres svar. De tre spørgsmål er: Hvad tror I, at en liter vand koster? Hvor meget vand brugte vores familie sidste år? (Vandregning) Hvordan kan vi i familien spare på vandet? Tal i klassen om de svar, jeres forældre gav og som I har skrevet ned på arket. Her er et eksempel på vandpriser. Vandpriserne varierer afhængigt af, hvilket vandværk man får vand fra. Priser Vandpris 2013 Vandpris 11,00 (8,80) Kr./ m3 Bidrag drikkevandsbeskyttelse* 0,84 (0,67) Kr./ m3 Statsafgift 6,83 (5,46) Kr./ m3 Vandafledningsbidrag for spildevand 42,41 (33,93) Kr./ m3 Pris i alt 61,08 (48,86) Kr./ m3 *Med vedtagelse af Finanslov 2012 er der indført et nyt bidrag til drikkevandsbeskyttelse. Hidtil har et bidrag på 30,50 øre til kort- og indsatsplanlægning været indregnet i selve vandprisen. Rund evt. af med at tage en snak om, hvad eleverne synes om, at det koster penge, hvis man glemmer at aflæse sit vandforbrug eller glemmer at betale sin regning for vand. Øvrige betalinger (gebyrer) Inklusiv moms Rykker for manglende selvaflæsning Betaling for aflæsning Rykker for manglende betaling Afbrydelse af vandet/inkassobesøg Udlægsforretning, minimum Vandforbrug i hjemmet 100,00 kr. 200,00 kr. 100,00 kr. 375,00 kr. 300,00 kr. Undersøg i klassen hvilken familie, der brugte mest vand og hvilken familie, der brugte mindst vand. Tal i klassen om, hvad der har betydning for, at man bruger meget eller lidt vand i en familie. Det er vigtigt at ingen bliver hængt ud i klassen som vandsvin. Man har ret til at bruge vand, og man har ret til at nyde at bruge vand. Tal om rimeligheden i at spare på vandet. Det er rimeligt, at man sparer de steder, man kan, men skal man ikke have lov at gå i karbad eller vaske bil en gang imellem? Hvad mener eleverne? Årligt abonnement Boliger 656,25 (525,00) Kr./enhed Erhverv 437,50 (350,00) Kr./ m3/time Sprinkleranlæg 5.355,00 (4.284,00) Kr./år Snak om hvor meget én m 3 vand er? Din familie har nogle vandvaner. Her er nogle spørgsmål, du skal stille til din mor og/eller far. Skriv de tre spørgsmål ned på et stykke papir, så du kan huske dem, når du kommer hjem. Gør plads på papiret til deres svar. Tal i klassen om, hvad I bruger vand til derhjemme. Undersøg i klassen hvilken familie, der brugte mest Priserne er inkl. moms (ekskl. moms i parentes) Prisen på én liter vand er uden årligt abonnement øre 0,006 og liter vand én m3 koster kr. 61,08 uden abonnement. De tre spørgsmål er: Hvad tror I, at en liter vand koster? Hvor meget vand brugte vores familie sidste år? (Vandregning) Hvordan kan vi i familien spare på vandet? Tal i klassen om de svar, jeres forældre gav, og som I har skrevet ned på arket. 8 vand og hvilken familie, der brugte mindst vand. Tal i klassen om, hvad der har betydning for, at man bruger meget eller lidt vand i en familie. Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4 6. klasse 22

23 Vand i fremtiden Følgende opslag er givet: Nede i computerværkstedet får I nu følgende opgave: Prøv at gå på internettet og undersøg så meget som muligt om grundvand og vandet i Hillerød. I skal bruge den viden, I får, til at lave nogle små sketchs. Skriv de ting ned, I synes var interessante. Vand i fremtiden Nede i computerværkstedet får I nu følgende opgave: Prøv at gå på internettet og undersøg så meget som muligt om grundvand og vandet i Hillerød. I skal bruge den viden, I får, til at lave nogle små sketch. Skriv de ting ned, I synes var interessante. I den næste time skal I begynde at arbejde med sketchene. De kan handle om, hvordan I tror, fremtiden bliver med vores drikkevand. Hvordan tror I fremtiden bliver? I den næste time skal I begynde at arbejde med sketchene. De kan handle om, hvordan I tror fremtiden bliver med vores drikkevand. Hvordan tror I fremtiden bliver? GEUS beskriver - Fremtidens forurening - et kig i krystalkuglen 9 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4 6. klasse Nye industrielle kemikalier eller ændret brug af kendte stoffer kan måske føre til uønsket forurening af grundvandet. I Danmark ønsker vi fortsat at have adgang til rent grundvand, og GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) har derfor kigget i krystalkuglen for at se, hvilke stoffer, man i andre lande har fundet, der kan true grundvandet. Arbejdet har omfattet en søgning i den internationale litteratur og kontakt til videnscentre i Europa og USA, der arbejder med kvaliteten af grundvand, for at finde ud af, hvad man internationalt vurderer som fremtidens mulige grundvandsforureningskilder. Fremtidige forureninger af grundvandet omfatter ikke kun nye stoffer, som man er begyndt at bruge, men kan også omfatte stoffer eller mikroorganismer, man ikke tidligere har været i stand til at måle for, eller stoffer hvor brugen og forekomst i produkter hidtil var ukendt. De stoffer og organismer, der udgør sandsynlige fremtidige forureninger, og som man ikke undersøger for i de nationale overvågningsprogrammer, omfatter nye nedbrydningsprodukter fra pesticider, naturligt østrogen fra husdyrbesætninger, sygdomsfremkaldende virus, bakterier og encellede dyr, lægemidler og antibakterielle midler og visse syntetiske musk-produkter. Kilde: GEUS Lad eleverne hente noget inspiration fra nettet. Lad dem søge på grundvand i Hillerød i it-lokalet. Denne opgave kan gribes mere eller mindre omfattende an. Det er meningen, at klassen skal forfatte små stykker, som handler om deres tanker om fremtidens drikkevand i Hillerød. Er vi på skideren, for at bruge elevernes sprog, eller ser fremtiden lys ud? Idéen med stykket er at få bearbejdet nogle af de bekymringer, eleverne måtte gå og gøre sig om fremtidens vandsituation. Vi mødes ofte i medierne med skrækscenarier om, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke passer på vandet. Lad eleverne bruge fantasien. Sørg for at eleverne skriver handlingen ned inden de får mulighed for at vise det for de andre i klassen. Ved at arbejde med drama får eleverne mulighed for at arbejde med talesproget i samtale, samarbejde og diskussion. De oplever at fortælle, forklare, kommentere og fremlægge via sketchen. De kan give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden og bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. Til sidst øves eleverne i at lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons, når sketchen er spillet. 23

24 Vandhullet (2 sider) Læs op i klassen: Et vandhul er et lille hul med stillestående vand. Vandet i vandhullet er dels grundvand, dels regnvand. Mange vandhuller er opstået, hvor grundvandet siver op af jorden og hvor det samtidigt har regnet. Disse vandhuller er altså naturlige. Men der findes også vandhuller, som er lavet af mennesker. Vandhuller, som er lavet af mennesker, kaldes også for damme. Mange damme blev tidligere gravet ud på marker, hvor der gik kvæg. Her kunne kvæget få deres vand. Andre damme blev gravet inde midt i de små landsbyer. Det var branddamme. Her kunne man hente vand, hvis der opstod brand i ét eller flere af landsbyens huse. Man kan stadig se branddamme i mange landsbyer. De fleste naturlige vandhuller er ikke ret dybe. Det sker tit, at de tørrer ud i en periode om sommeren, hvis det ikke har regnet i lang tid. I skal bruge: Sigtenet Bakker Bestemmelsesduge Lup-sæt Linsedåser Skeer Spand med låg Vandhullet (1/2) Læs op i klassen: Et vandhul er et lille hul med stillestående vand. Vandet i vandhullet er dels grundvand, dels regnvand. Mange vandhuller er opstået, hvor grundvandet siver op af jorden, og hvor det samtidigt har regnet. Disse vandhuller er altså naturlige. Men der findes også vandhuller, som er lavet af mennesker. Vandhuller, som er lavet af mennesker, kaldes også for damme. Mange damme blev tidligere gravet ud på marker, hvor der gik kvæg. Her kunne kvæget få deres vand. Andre damme blev gravet inde midt i de små landsbyer. Det var branddamme. Her kunne man hente vand, hvis der opstod brand i ét eller flere af landsbyens huse. Man kan stadig se branddamme i mange landsbyer. De fleste naturlige vandhuller er ikke ret dybe. Det sker tit, at de tørrer ud i en periode om sommeren, hvis det ikke har regnet i lang tid. I skal bruge: Sigtenet Bakker Bestemmelsesduge Lup-sæt Linsedåser Skeer Spand med låg Akvarier Tag på tur til et vandhul. (Vandhullet side 2/2) Når I skal fange dyr med jeres sigtenet ved vandkanten, skal I prøve at fange dem inde mellem de planter, der står på søens bund. Mange af dyrene gemmer sig og lever her. Når I har dyrene i nettet, tager I dem forsigtigt med en ske og sætter dem op i bakken med vand. I skal prøve, om I kan fange så mange forskellige som muligt. Fang fem af hver slags. Bær dem hjem i en spand med låg, halvt fyldt med søvand. Hjemme i klassen kommer I dem op i et akvarium og hælder lige så meget postevand, som der er søvand i akvariet. Der skal være et par sten i bunden af akvariet, som fx bugsvømmeren kan holde fast i. Stil akvariet et, der ikke er for varmt. Skal det stå i solen, skal I sætte papir på bagsiden af akvariet. Vandhullet (2/2) Når I skal fange dyr med jeres sigtenet ved vandkanten, skal I prøve at fange dem inde mellem de planter, der står på søens bund. Mange af dyrene gemmer sig og lever her. Når I har dyrene i nettet, tager I dem forsigtigt med en ske og sætter dem op i bakken med vand. I skal prøve at fange så mange forskellige dyr som muligt. Fang fem af hver slags. Bær dem hjem i en spand med låg, halv fyldt med søvand. Hjemme i klassen kommer I dem op i et akvarium og hælder lige så meget postevand, som der er søvand, i akvariet. Der skal være et par sten i bunden af akvariet, som fx bugsvømmeren kan holde fast i. Stil akvariet et ikke for varmt sted. Skal det stå i solen, skal I sætte papir på bagsiden af akvariet. Akvarium 10 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4 6. klasse 11 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4 6. klasse 24

25 Lærervejledning klasse Vandet i Hillerød Eleverne inddeles i 3 grupper, en journalistisk maskine. Afdæk via jeres smartphones, tablets og computere alt, hvad I kan finde om vandet i Hillerød. Del følgende tre opgaver op i klassens tre grupper. Undersøg: Hvordan vi får fat i vandet i Hillerød Hvordan vandet bevæger sig i naturen og i samfundet Hvilken betydning vand har for mennesker Dernæst skal I alle undersøge, hvad der er Hillerøds Grundvandssamarbejdes formål. Nævn nogle vandværker fra Hillerød og fortæl, hvor de ligger. Fremlæg i slutningen af timen. Husk at I kan få mere viden ved at besøge det lokale vandværk med klassen. 3 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Vandet i Hillerød Følgende opslag er givet: Grundvandet i Hillerød Kommune er i en god kvalitet, og det skal det blive ved med at være i fremtiden. Vi lavede i 2010 en undersøgelse af dit vand, og den viser, at grundvandet er omkring 60 år gammelt. Vandet, der kommer ud af vandhanen er af en god kvalitet i Hillerød. Eleverne skulle gerne alle vide at vandet er hentet op fra undergrunden og vide, at det er her grundvand dannes. Sørg for her ved første opslag at gøre det klart og repetere, at vandet har været igennem ét af vores vandværker. Det er Hillerøds ansvar, at det vand, vi leverer, lever op til Miljøstyrelsens kvalitetskrav. Omdan klassen til en række grupper, en journalistisk maskine. Afdæk via jeres smartphones, tablets og computere alt, hvad I kan finde om vandet i Hillerød. Del følgende tre opgaver op i klassens tre grupper. Undersøg: Hvordan får vi fat i vandet i Hillerød? Hvordan bevæger vandet sig i naturen og i samfundet? Hvilken betydning har vand for mennesker? Dernæst skal I alle undersøge, hvad der er Hillerød Grundvandssamarbejdes formål. Nævn nogle vandværker fra Hillerød og fortæl, hvor de ligger. Fremlæg i slutningen af timen. Se mere på: Vandværkernes kontaktoplysninger Kontakt dit vandværk på: Miljoe/Drikkevand/Kontakt_dit_vandvaerk.aspx Årligt indvinder Hillerød Forsyning, Vand cirka 1,6 millioner m3 vand. Hillerød forsyning forsyner hele kommunen sammen med 15 private vandværker. Dette er et let tilgængeligt opslag at komme i gang med, senere bliver det mere kompliceret. Hvorfor spare på vandet Der er givet følgende opgave: Lav en diskussionskonference i klassen, hvor I diskuterer, hvorfor vi skal spare på vandet. Hvad tror I om fremtiden? Skal vi til at købe rent vand i fremtiden på flaske, hvis vi bare bruger vand uden omtanke? Er det mere eller mindre lige meget, hvad almindelige mennesker gør med deres vandforbrug? og ligger problemet i virksomheders og landmænds vandforbrug? Prøv at finde en konklusion på jeres diskussion. Kan I samle jeres holdninger i et statement for vandet? Hvorfor spare på vandet? Her er nogle gode råd, som kan give dig et lavere vandforbrug: Bad Hvis du tager et kort brusebad i stedet for et karbad... Hvis du vælger at installere en sparebruser... Toilet Hvis du installerer et vandbesparende toilet i stedet for dit gamle toilet... Hvis du reparerer en utæt toiletcisterne... Vandhane Hvis du reparerer en dryppende vandhane... Opvask Hvis du altid vasker op i en opvaskebalje i stedet for at lade vandet løbe... Madlavning Hvis du bruger en balje, når du renser grøntsager... Stil en kande vand i køleskabet om morgenen, så har du altid frisk og koldt vand... Vasketøj Hvis du udskifter din gamle vaskemaskine med en ny med A-mærke... Kilde: Andelsselskabet Strø Vandværk... sparer du typisk over 100 liter vand. Et karbad koster ca. 180 liter vand.... halverer du vandforbruget til mellem 6 og 12 liter i minuttet. En almindelig bruser bruger liter vand i minuttet.... sparer du op til 12 liter vand, hver gang du skyller ud. Et vandbesparende toilet bruger helt ned til 3 liter vand, hvorimod ældre toiletter bruger op til 15 liter hver gang, der skylles ud.... kan du nemt spare liter vand i døgnet.... kan du spare op til liter rent drikkevand om året sparer du mange liter vand. Der løber ca. 16 liter vand i minuttet fra en åben vandhane. Vidste du i øvrigt, at en ny A-mærket opvaskemaskine kun bruger den mængde vand, som man bruger på ét minut til opvask under rindende vand.... sparer du mange liter vand. Der løber ca. 16 liter vand i minuttet fra en åben vandhane.... og du behøver ikke at lade vandet løbe for at få det koldt. På denne måde sparer du mange liter vand, da der typisk løber 16 liter vand i minuttet fra en åben vandhane.... halverer du typisk dit vandforbrug. Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Læs: Men hvorfor egentlig spare på vandet? Vi er afhængige af vand: Vandet er nødvendigt for vores krop og hjerne, men også for at vi kan få opfyldt vores behov for velfærd. Vi bruger vand til nydelse i et boblebad eller i en svømmehal. Hele verden har brug for vand, og det lægger et stort pres på verdens ferske vandressourcer. Vi forurener brugsvandet, når vi bruger af det. Ved at spare på vandet og formindske vores forurening af vandet, kan vi nedsætte presset på vandressourcerne og spare ressourcer på at rense det igen. 5 Lav en diskussionskonference i klassen hvor I diskuterer, hvorfor vi skal spare på vandet. Hvad tror I om fremtiden? Skal vi til at købe rent vand i fremtiden på flaske, hvis vi bare bruger vand uden omtanke? Er det mere eller mindre lige meget hvad almindelige mennesker gør med deres vandforbrug? Og ligger problemet i virksomheders og landmænds vandforbrug? Prøv at finde en konklusion på jeres diskussion. Kan I samle jeres holdninger i et statement for vandet? Skriv et positivt statement, I er enige om i klassen, der omhandler, hvordan vi passer på grundvandet i Hillerød. Lav evt. et banner. Læs teksten her fra GEUS: Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse 25

26 Skriv et positivt statement I er enige om i klassen, der omhandler, hvordan vi passer på grundvandet i Hillerød. GEUS beskriver det således: I Danmark har man det privilegium, at når man åbner for vandhanen, strømmer der rent og velsmagende drikkevand ud. Det hentes op fra jordens magasiner og kræver ingen kemisk rensning eller tilsætning for at kunne drikkes. Det er næsten en selvfølge for os, modsat situationen i lande, hvor man skal drikke kloreret vand, vand på flaske eller slet ikke har vand nok. Det er dog ingen selvfølge, at det danske vand forbliver rent. Det vand, man bruger som råstof, er næsten udelukkende ferskvand. Det bruges til drikkevand for dyr og mennesker, markvanding, gartnerier, bryggerier, slagterier, kemisk industri og meget andet. I 2000 kom 39 % af de indvundne vandmængder fra offentlige vandværker, 19 % fra private vandværker, 28 % fra landbrugs-, gartneriog dambrugsindvindinger, 9 % fra industrien, 2 % fra små anlæg på 1-9 husstande og 3 % fra anden indvinding som fx afværgepumpning. Det svarer til, at 60 % af vandet bruges af private, mens 40 % bruges af industrien. Den samlede grundvandsindvinding i 2000 var på 706 millioner m3. Da det private forbrug udgør 60 % heraf, brugte hver dansker altså i gennemsnit 79 m3 det år. Det svarer til 131 liter hver dag. I dag bruger: Kilde: GEUS Ja, hvorfor spare på vandet? Vi ønsker fremover i Danmark til stadighed at kunne tilbyde rent drikkevand dannet fra grundvand. Der lukkes til stadighed boringer, og vi bliver flere og flere mennesker på jorden. Vi kan komme i den situation, at vi er nødt til at rense grundvand for forurening, men dette er en dyr proces, derfor prøver vi at begrænse vandforbruget, så kredsløbet kan følge med. Det er fortidens synder med sprøjtegifte, der er synderen. En vandboring i 40 meters dybde suger vand, der er omkring 40 år gammelt. Så problemer, der er skabt, da elevernes forældre var børn, rammer os nu, og den miljøpåvirkning, vi står for i dag, rammer om 20 år eller mere. I det næste opslag arbejdes der mere indgående med temaet drikkevandstrusler. 26

27 Drikkevandstrusler Følgende opslag er givet: Læs: Drikkevandstrusler Forurening truer det rene grundvand. Man taler sædvanligvis om, at forurening af grundvandet sker på tre måder: Fladeforurening Punktforurening Linjeforurening Fladeforurening Landmænd tilfører gødning til jorden for at fremme deres planters vækst. Gødningen kan være staldgødning eller gylle fra dyrene, kunstgødning eller flydende ammoniak. Gødningen indeholder stoffer, der er vigtige for at planterne kan gro og trives og give et maximalt udbytte. Der findes et stof i gødning, som giver store problemer i forhold til grundvandet. Det er kvælstof. Kvælstof findes i flere former i jorden, som nitrat ( NO 3 ) og ammoniak ( NH 4 ). Hvis planterne ikke har opbrugt overskuddet af kvælstof, når vækstsæsonen er forbi, vil overskuddet sive med vandet ned gennem jorden til grundvandet - dette vil ske i form af nitrat. Det er ligeledes et problem for grundvandet, at der sprøjtes med pesticider i landbruget og i boligområder. Punktforurening Ud over landet er tusinder af gamle grus-, ler- og mergelgrave gennem årtier blevet Del klassen i seks grupper: To for fladeforurening, to for punktforurening og to for linjeforurening. Gå på nettet og sæt jer ind i jeres emne. Ovenstående er taget fra GEUS (De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). Læs mere på de sider om grundvandsforurening og kom med bud på, hvordan vi undgår disse typer af forurening i fremtiden. Fremlæg for hinanden via smartboards i klassen. Læs: Forurening truer grundvandet 6 brugt som lossepladser for affald. På gamle industrigrunde kan man finde nedgravede dunke, tromler og lignende med forskellige kemiske stoffer. Jorden kan også være gennemvædet af kemiske stoffer som et resultat af almindeligt spild fra den tidligere produktion. På tankstationer kan der være sket spild, eller tanke i jorden kan have været utætte. Utætte tanke med fyringsolie ved parcelhuse forekommer også nu og da. Disse afgrænsede steder betegnes som punktkilder for forurening. Linjeforurening Denne type af forurening adskiller sig kun fra de to andre ved, at de forurenende stoffer bliver spredt langs linjer i landskabet. Det kan være langs veje og jernbaner. En særlig type forurening sker fra utætte kloakledninger. Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Det rene grundvand er truet. Man taler sædvanligvis om, at forurening af grundvandet sker på tre måder: Fladeforurening Punktforurening Linjeforurening Fladeforurening Landmænd tilfører gødning til jorden for at fremme deres planters vækst. Gødningen kan være staldgødning eller gylle fra dyrene, kunstgødning eller flydende ammoniak. Gødningen indeholder stoffer, der er vigtige for at planterne kan gro og trives og give et maksimalt udbytte. Det er et problem for grundvandet, at der sprøjtes med pesticider i landbrug, men også i boligområder. Der findes et stof i gødning, som giver store problemer i forhold til grundvandet. Det er kvælstof. Kvælstof findes i flere former i jorden, som nitrat (NO3) og ammoniak (NH4). Hvis planterne ikke har opbrugt overskuddet af kvælstof, når vækstsæsonen er forbi, vil overskuddet sive med vandet ned gennem jorden til grundvandet - dette vil ske i form af nitrat. Punktforurening Ud over landet er tusinder af gamle grus-, ler- og mergelgrave gennem årtier blevet brugt som lossepladser for affald. På gamle industrigrunde kan man finde nedgravede dunke, tromler og lignende med forskellige kemiske stoffer. Jorden kan også være gennemvædet af kemiske stoffer, som et resultat af almindeligt spild fra den tidligere produktion. På tankstationer kan der være sket spild, eller tanke i jorden kan have været utætte. Utætte tanke med fyringsolie ved parcelhuse forekommer også nu og da. Disse afgrænsede steder betegnes som punktkilder for forurening. Linjeforurening Denne type af forurening adskiller sig kun fra de to andre ved, at de forurenende stoffer bliver spredt langs linjer i landskabet. Det kan være langs veje og jernbaner. En særlig type forurening sker fra utætte kloakledninger. Del klassen i tre grupper: en for fladeforurening, en for punktforurening og en for linjeforurening. Gå på nettet og sæt jer ind i jeres emne. Ovenstående er taget fra GEUS (De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), læs mere på de sider om grundvandsforurening og kom med bud på, hvordan vi undgår disse typer af forurening i fremtiden. Fremlæg for hinanden via smartboards i klassen. Det er en god idé at gøre eleverne opmærksomme på, at de kan støtte hinandens arbejde ved at fortælle de andre grupper, hvis de møder stof på nettet som omhandler de andres forureningstema. Målet med denne opgave er at få et mere nuanceret billede af drikkevandstruslerne. Altså en mere systematisk opdeling af typer af forureninger. Der er landmændenes gødning af jorden. Der er problematikken om gamle lossepladser eller forurening fra utætte kloakledninger. Prøv at lade eleverne søge aktivt og bruge artikler om forurening. Print om muligt nogle artikler ud og fordel dem i de tre hovedgrupper: fladeforurening, punktforurening og linjeforurening. 27

28 Vand og politik Dette opslag arbejder med: Ressourcespild, forurening og afgifter og den politiske dagsorden og politikernes holdning til forurening. Vi skal undersøge, hvad partierne mener om temaerne. Følgende opslag og opgaver er givet: Ressourcespild, forurening og afgifter. Læs: Vand og politik Ressourcespild, forurening og afgifter Der er delte politiske meninger om, hvordan vi sikrer vores grundvand, så vi har drikkevand nok til alle i fremtiden. Obs! Mange partier sender gerne deres partiprogrammer ud og svarer på spørgsmål, hvis man kontakter dem via mail eller telefon. Man kan også i visse tilfælde få lov at møde en politiker og stille nærgående spørgsmål om Danmarks grundvands fremtid. De fleste politikere har en mening om, hvordan vi sikrer rent grundvand i Danmark. Ressourcespild, forurening og afgifter. Diskuter i klassen: Vandprisen i Danmark har gennem flere år været stigende. Det skyldes bl.a. stigninger i afgifter og skatter, som politikerne kan beslutte. Hvilke positive og negative betydninger kan stigninger i vandprisen have for forbrugere og virksomheder? Hvad mener I om, at man bruger rent drikkevand til næsten alt i Danmark? Hvad kunne man bruge regnvand eller havvand til? Politiske holdninger til miljø og vand. Prøv at google grundvand og partinavne. I kan også gå ind på folketingets hjemmeside, hvor I kan læse om de politiske partiers holdninger til fremtidens miljø og sammenligne deres holdninger. MenerPartierneOm/Miljoe/Fremtidens%20miljoe. aspx (Find også siden ved at google folketinget fremtidens miljø ). Hvad mener de enkelte partier? Strukturer arbejdet så hvert parti har en side eller en slide i powerpoint hver. Hvad er den store forskel på partiernes holdninger? I kan dele partierne op mellem jer i klassen, så ikke alle undersøger de samme partier. 7 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Ressourcespild, forurening og afgifter. Diskuter i klassen: Hvad mener I selv om, at det kan blive dyrere at bruge vand? Hvad mener I om, at virksomheder kan blive pålagt øgede afgifter på vand? Hvad mener I om, at man bruger rent drikkevand til næsten alt i Danmark? Hvad kunne man bruge regnvand eller havvand til? Læs: Der er delte politiske meninger om, hvordan vi sikrer vores grundvand, så vi har drikkevand nok til alle i fremtiden. Prøv at google grundvand og fx Socialdemokratiet i samme søgning, eller skriv grundvand Venstre i søgefeltet osv. Prøv at finde forskellige politiske holdninger til ressourcespild, forurening og afgifter. Hvad mener de enkelte partier? Strukturer arbejdet så hvert parti har en side eller en slide i powerpoint hver. Hvad er den store forskel på partiernes holdninger? I kan dele partierne op mellem jer i klassen, så ikke alle undersøger de samme partier. Obs! Mange partier sender gerne deres partiprogrammer ud og svarer på spørgsmål, hvis man kontakter dem via mail eller telefon. Man kan også i visse tilfælde få lov at møde en politiker og stille nærgående spørgsmål om Danmarks grundvands fremtid. De fleste politikere har en mening om, hvordan vi sikrer rent grundvand i Danmark. Vi ønsker os her at skabe et overblik over, hvordan de forskellige partier forholder sig til: ressourcespild, forurening og afgifter. Det ville være virkelig flot, hvis nogle elever nåede så langt med processen, at de kom uden for skolen og hentede viden med hjem til klassen om de forskellige partiers holdning til ressourcespild, forurening og afgifter. Man kunne som klasse invitere en politiker til at komme i klassen og svare på elevernes forberedte spørgsmål. Tag en snak i klassen om, om det betyder noget for eleverne, hvad et parti mener om politiske miljøspørgsmål, når de engang skal til at stemme. Hvor vigtigt er spørgsmålet om miljø og dermed rent drikkevand i Hillerød for deres valg af parti? I kan også i klassen undersøge, hvad græsrodsorganisationerne mener om temaet, som fx Naturfredningsforeningen, Greenpeace osv. Læs mere her om Hillerøds vandplaner, hvor et af de centrale mål er at forebygge forringelser af overfladevandets og grundvandets tilstand. Klima/Vand_og_Naturplaner.aspx 28

29 Vand i verden Læs: Alle har ret til rent vand... Mange steder i verden er der mangel på vand. I Bangladesh fx mister mange deres hjem og afgrøder i regntiden. Resten af året er der ikke meget at leve af, og mange sulter og tørster. De tørster, fordi der ikke er rent vand. Mange nødhjælpsorganisationer hjælper med at bygge brønde rundt om i verden, så alle kan få rent vand. Opgave a: I skal undersøge, hvor i verden der er størst problemer med rent drikkevand. Lav til sidst et samlet kort i klassen med alle jeres iagttagelser. Kopier i A4-format med verdenskort til skravering af områder, hvor der er alvorlige problemer med rent drikkevand til borgere. Følgende opslag er givet: Vand i verden I lande som Afghanistan er der også brug for rent vand. Mange steder, hvor der mangler vand, bliver indbyggerne syge pga. dårlig hygiejne. Men hvis man får adgang til rent vand og får mulighed for at bade og skylle sine fødevarer i rent vand, kan mange sygdomme undgås. Opgave b: Prøv at afdække verdens tre største problemer med rent vand i ulande. Søg viden i bl.a. dk/emner/rent-vand og find selv links. Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Læs: Alle har ret til rent vand. Mange steder i verden er der mangel på vand. I Bangladesh fx mister mange deres hjem og afgrøder i regntiden. Resten af året er der ikke meget at leve af, og mange sulter og tørster. De tørster, fordi der ikke er rent vand. Mange nødhjælpsorganisationer hjælper med at bygge brønde rundt om i verden, så alle kan få rent vand. I lande som Afghanistan er der også brug for rent vand. Mange steder, hvor der mangler vand, bliver indbyggerne syge pga. dårlig hygiejne. Men hvis man får adgang til rent vand og får mulighed for at bade og skylle sine fødevarer i rent vand, kan mange sygdomme undgås. Opgave a: I skal undersøge, hvor i verden der er størst problemer med rent drikkevand. Lav til sidst et samlet kort i klassen med alle jeres iagttagelser. 8 Opgave c: Hvad gør man i de lande, hvor der er problemer? Hvor får man vand fra? Opgave b: Prøv at afdække verdens tre største problemer med rent vand i ulande. Søg viden i bl.a.: og find selv links. Opgave c: Hvad gør man i de lande, hvor der er problemer? Hvor får man vand fra? Hvorfor er rent vand vigtigt? Mennesker kan godt leve i flere uger uden mad, men vores kroppe dur ikke mere end et par dage uden vand. Så dør vi simpelthen af tørst. Det er vigtigt for kroppens funktioner, hvad det er for noget vand, vi drikker. Det skal være rent vand, ellers bliver vi syge af de bakterier, der gemmer sig i vandet. Kan man blive syg af vand? Hvis vandet ikke er rent eller renset, kan man blive syg af de bakterier og parasitter, der lever i vandet, og som vi ikke umiddelbart kan se. Mange sygdomme smitter gennem vand, fx: Diarré: Hvis der er mange bakterier i vandet, kan man få diarré af at drikke det. Over 1 million børn under fem år dør af diarré hvert år. Diarré kan blandt andet behandles med UNICEFs ORS-pulver, der er en blanding af sukker og salt. Blandingen hjælper børnenes væskebalance tilbage til normal, så de ikke dør af mangel på væske i kroppen. Kolera og tyfus: er smitsomme mavesygdomme, der spreder sig gennem vand og fødevarer ved dårlig hygiejne. Sygdommene findes ikke i Danmark mere, men især i flygtningelejre, hvor mange mennesker er samlet på lidt plads, og uden ordentlige toiletforhold, smitter sygdommen hurtigt. Sygdommene kan behandles med væske og medicin. Guineaorm: er en parasit, der lægger larver i vand. Drikker man vand med larver i, vokser de sig store inde i kroppens organer og begynder at bore sig ud gennem huden, og så får man smerter og feber. Heldigvis er ormen tæt på at være udryddet og eksisterer kun i 13 afrikanske lande syd for Sahara og i ét land i mellemøsten. 29

30 Hvor meget vand har børn brug for? Børn og voksne kan nøjes med 5 liter vand til at drikke og lave mad i hver dag. Men derudover skal vi også helst bruge liter til at vaske hænder, børste tænder, bade og gøre rent. Hvor meget vand bruger vi i Danmark? I Danmark bruger vi omkring 100 liter vand om dagen hver. De 33 liter går til at trække ud i toilettet og 44 til personlig hygiejne som brusebad og tandbørstning. Hvor er der vandmangel? I de lande, hvor solen skinner hele dagen, og hvor der er varmt, bliver der ofte tørke. Det er for eksempel i de afrikanske lande, der ligger syd for Saharaørkenen. Når vandet i floder og vandløb fordamper, og brøndene også tørrer ud, så er det svært at skaffe vand. Klimaforandringerne er med til at gøre det værre, fordi tørkeperioderne varer endnu længere. Hvert år bliver der også mindre vand til rådighed pr. indbygger i verden. Det er fordi, vi bliver flere mennesker på jorden, og fordi vi nogle steder forurener vores grundvand og vandforsyninger. Det gør vi blandt andet, hvis spildevand fra toiletter og fabrikker eller sprøjtemidler fra landbruget siver ned i grundvandet og vores brøndboringer. Er der fremskridt på vandområdet? Ja, men ikke så hurtigt som UNICEF håbede på. I 1990 lovede ledere fra hele verden på FNs første børnetopmøde, at alle mennesker skulle have adgang til rent vand og ordentlige sanitære forhold, som for eksempel et toilet med afløb til en kloak, inden år Det er ikke sket, men til gengæld har 1,2 milliarder flere mennesker fået adgang til rent vand, og 1,2 milliarder mennesker har fået bedre sanitære forhold. Hvad gør UNICEF for at flere får rent vand, ordentlige toiletter og ikke bliver syge? UNICEF er blandt andet med til at sørge for håndpumper, der kan nå ned til det rene grundvand. Det gør vi i samarbejde med dem, der skal bruge brønden. I en landsby kan beboerne for eksempel lave gravearbejdet, og så leverer vi brønden. Men det er ikke nok bare at aflevere brønden, så UNICEF sørger også for at landsbyboerne får undervisning i, hvordan de holder brønden ved lige. Samtidig med at brønden bliver lavet, så får beboerne også undervisning i, hvordan de holder sig sunde. For eksempel, at de altid skal sørge for at vaske hænder, når de har været på toilettet, og lave latriner og toiletter, så de ikke forurener brøndvandet. Derudover sørger UNICEF for rent vand ved katastrofer som for eksempel ved oversvømmelser, når vandet er blevet forurenet, eller i tørke, hvor der slet ikke er noget vand. Vi uddeler også vandrensningstabletter, så børn og voksne kan rense flodvand eller regnvand og drikke det uden at blive syge. UNICEF sørger også for at undervise skolebørn i, hvordan man undgår at blive syg af vand, hvordan man kan rense det, og hvordan man kan undgå bakterier og sygdomme ved at vaske hænder med sæbe. UNICEFs tekst er gengivet her, fordi den er meget rammende for situationen. Der er ingen, der kender problematikken bedre end dem. Der er en udbredt misforståelse blandt mange elever, at hvis man sparer på vandet, så er der mere vand til ulandene, og selvom det nok giver et træk på smilebåndet, når virkeligheden går op for eleven, så skal det alligevel fremhæves. Men hvordan kan vi så støtte den 3. verden i deres bestræbelse på at give fattige lande tålelige vandforhold. Hvad kan vi gøre? Vis evt. artiklen om Peter Larsen kaffe: 30

31 Grundvandsdannelse Det anbefales at forberede sig på siden: Mere om jordbundsprofiler forskellige steder i Danmark: Følgende opslag er givet: Læs: Læs: Grundvandsdannelse Hvad er grundvand? Grundvand: Vand, som under jordoverfladen udfylder porer og sprækker. Grundvand dannes af nedbør, dog ikke det, der fordamper. I Danmark er grundvandsdannelsen ofte ca. 1/5 af nedbøren, svarende til mm pr. år. Gennemsnitsnedbøren i Danmark er ca. 700 mm pr. år. I Midtjylland falder enkelte steder over 900 mm pr. år, mens der i Storebæltsregionen de fleste år kun falder omkring 500 mm pr. år. I Hillerød falder der i gennemsnit 660 mm årligt. Der er ikke store årstidsvariationer i nedbørsfordelingen i Danmark, men generelt falder der mest nedbør om efteråret, mens der falder mindst om foråret. Langt hovedparten af nedbøren i Danmark falder som regn. Hvad er grundvand? Overfladestrømning: En del af nedbøren forsvinder også ved overfladeafstrømning til vandløb og søer, enten direkte på jordoverfladen eller via dræn under markerne, der leder til vandløb. Resten af nedbøren siver ned i jorden og bliver til grundvand. I Danmark er over 99 % af vandforsyningen baseret på urenset grundvand, hvilket er enestående i forhold til mange andre lande. Her er vandforsyningen ofte baseret på indvinding fra søer og vandløb eller miljøbelastet grundvand, der har en kvalitet, som nødvendiggør en kemisk behandling, inden det pumpes ud i ledningsnettet. Lav to undergrunde i to akvarier. Køb grus og muld. Læg grus i bunden og muld ovenpå. I det ene akvarium presser I materialet godt sammen ved at lægge vægt på. I det andet lader I det ligge løst. Hæld vand i begge akvarier og se hvor længe, det varer, før vandet når bunden. Tal herefter om, hvorfor der er forskel på vandets hastighed, når det løber gennem jorden og tal om, hvad der gør, at vand er år om at nå grundvandet forskellige steder. Grundvand: vand, som under jordoverfladen udfylder porer og sprækker. Grundvand dannes af nedbør, dog ikke det, der fordamper. I Danmark er grundvandsdannelsen ofte ca. 1/5 af nedbøren, svarende til mm pr. år. Gennemsnitsnedbøren i Danmark er ca. 700 mm pr. år. I Midtjylland falder enkelte steder over 900 mm pr. år, mens der i Storebæltsregionen de fleste år kun falder omkring 500 mm pr. år. I Hillerød falder der i gennemsnit 660 mm årligt. Der er ikke store årstidsvariationer i nedbørsfordelingen i Danmark, men generelt falder der mest 9 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse nedbør om efteråret, mens der falder mindst om foråret. Langt hovedparten af nedbøren i Danmark falder som regn. Overfladestrømning: En del af nedbøren forsvinder også ved overfladeafstrømning til vandløb og søer, enten direkte på jordoverfladen eller via dræn under markerne, der leder til vandløb. Resten af nedbøren siver ned i jorden og bliver til grundvand. I Danmark er over 99 % af vandforsyningen baseret på urenset grundvand, hvilket er enestående i forhold til mange andre lande. Her er vandforsyningen ofte baseret på indvinding fra søer og vandløb eller miljøbelastet grundvand, der har en kvalitet, som nødvendiggør en kemisk behandling, inden det pumpes ud i ledningsnettet. Lav to undergrunde i to akvarier. Køb grus og muld. Læg grus i bunden og muld ovenpå. I det ene akvarium presser I materialet godt sammen ved at lægge vægt på. I det andet lader I det ligge løst. Hæld vand i begge akvarier og se, hvor længe det varer, før vandet når bunden. Tal herefter om, hvorfor der er forskel på vandets hastighed, når det løber gennem jorden og tal om, hvad der gør at vand er år om at nå grundvandet forskellige steder. Grundvand kan kun udnyttes fra de gennemtrængelige jordlag. I Danmark udnyttes grundvandsmagasiner m under jordoverfladen. Ved større dybder øges risikoen for at træffe vand, der er uanvendeligt som drikkevand pga. især salt (natriumklorid) fra havet eller salthorste. På m dybde er grundvandet i Danmark salt. Læs mere på GEUS hjemmeside: Eleverne skal i 7. og 8. klasse kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand. Så her er lidt mere baggrundsinformation: Når vandet rammer jorden der, hvor der ikke findes huse, eller andet, der blokerer overfladen, 31

32 siver det ned i jorden. Øverst i jordlaget vil vandet gøre de små klumper fugtige, men det vil ikke udfylde jordens hulrum her. Vandet fortsætter sin nedsivning, men på et eller andet tidspunkt bliver det standset på sin vej gennem jorden. Det sker eksempelvis, når det møder et lerlag eller et kridtlag. Når vandet ikke kan komme videre, vil det fylde hulrummene ud. Her dannes grundvandsspejlet, når hulrummene i jorden fyldes. Den del af jorden, som ligger under grundvandsspejlet, er fyldt med vand. Denne del af jorden kaldes for den mættede zone. Delen over grundvandsspejlet hedder således den umættede zone. Grundvandet vil også komme ud i bunden af vandløb og søer og være med til at sikre vand i vandløb og søer. Der kan læses om Grundvandets kemiske sammensætning på: Nedbørens kemiske sammensætning spiller en vis rolle for grundvandets kvalitet. Det gælder især natrium- og kloridindholdet samt ph-værdien. Vandets mange spørgsmål En innovativ proces - vandetsvej.dk Vandets mange spørgsmål En innovativ proces - vandetsvej.dk 1. Fase Give me five I skal gå rundt mellem hinanden og hilse på hinanden. Man kan sige davs du gamle eller hej eller hvor ser du godt ud i dag osv. Efter nogle minutter giver man high five, når man møder hinanden. 2. Fase I skal kigge på vandetsvej.dk. Hvad skal vi bruge denne viden til? Dukker der nogle spørgsmål op omkring indholdet af sitet og om forsyning generelt? Hver gang der dukker et spørgsmål op i jeres hoved, I undrer jer over, skrives det ned på de uddelte gule post it-sedler. Et spørgsmål pr. seddel. Vi leder efter spørgsmål som fx: 4. Fase 3. Fase Nu skal der gerne være sedler med spørgsmål, som gennemgangen af vandetsvej.dk har fået jer til at tænke over. Næste led i processen er at finde ud af, hvilke spørgsmål, der er de tre vigtigste for klassen at få belyst og afklaret. Det gøres ved, at de, der har skrevet den enkelte seddel, argumenterer for, hvorfor det er et vigtigt spørgsmål, de har stillet. Er der gengangere på de gule sedler, der kan samles til én kategori? Nu gennemgås de gule sedler i grupper i klassen. Grupperne kan være på 4-6 elever. Hvad gør man for at sikre rent vand til alle i Danmark i fremtiden? Hvorfor koster vand penge? Hvorfor skal vand renses, inden det sendes i havet? Sedlerne deles ud i grupperne, og hver gruppe skal nu argumentere sig frem til to sedler, de ønsker, at klassen skal arbejde videre med. Dette arbejde sluttes efter ca. 20 min. Hver gruppe melder tilbage til læreren, hvilke to spørgsmål, de synes skal Dette er en opgave, som er konstrueret til vandetsvej.dk. Aktiviteten gentages i dette materiale, da den er vigtig, og fungerer godt i de største klasser. Fra ideer til faglig dybde. De valgte idéer skal nu gennemarbejdes. Kan nogle af idéerne sammenskrives? Hvad ved vi om idéerne? Der diskuteres. Kan der være underoverskrifter til de enkelte sedler? Hvad med økonomi, verdensfred, sundhed, politik? Hvad er realistisk? Lad diskussionen løbe. være hovedspørgsmålene i arbejdet. Grupperne fremlægger deres valg for de andre grupper på 3-5 min. 1. Fase: Energizer Vi starter den pædagogiske proces med at lave øvelser, der skal få gang i blodet, hjernen og kroppen. Meningen er, at det skal skabe god stemning og åbne for en større accept af, at eleverne har lov til at lave fejl og sige noget forkert. Gimme five Her går klassens elever rundt mellem hinanden og hilser på hinanden. Man kan sige davs du gamle eller hej eller hvor ser du godt ud i dag etc. Efter nogle minutter giver man high five, når man møder hinanden. 2. Fase: 10 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Arbejdet tager udgangspunkt i, at læreren tydeliggør det faglige indhold, som i dette tilfælde er vandetsvej.dk. Læreren surfer rundt i vandetsvej. dk via klassens smartboards og viser filmklip, beder elever læse tekster op fra sitet osv. Det er endnu ikke besluttet, hvordan der skal arbejdes med siden. Læreren spørger: Hvad skal vi bruge denne viden til? 32

33 Dukker der nogle spørgsmål op omkring indholdet af sitet og om forsyning generelt? Hver gang, der dukker et elevspørgsmål op, skrives det ned på de uddelte gule post it-sedler. Et spørgsmål pr. seddel. Sørg for, at der er godt med sedler og skriveredskaber på alle borde. Vi leder efter spørgsmål som fx: Hvad gør man for at sikre rent vand til alle i Danmark i fremtiden? Hvorfor koster vand penge? Hvorfor skal vand renses, inden det sendes i havet? 3. Fase: Nu skal der gerne være sedler med spørgsmål, som gennemgangen af vandetsvej.dk har fået eleverne til at tænke på. Næste led i processen er at finde ud af, hvilke spørgsmål der er de tre vigtigste for klassen at få belyst og afklaret. Det gøres ved, at de, der har skrevet den enkelte seddel argumenterer for, hvorfor det er et vigtigt spørgsmål, de har stillet. Er der gengangere på de gule sedler, der kan samles til én kategori? 4. Fase: Nu gennemgås de gule sedler i grupper i klassen. Grupperne kan være på 4-6 elever. Sedlerne deles ud i grupperne, og hver gruppe skal nu argumentere sig frem til to sedler, de ønsker, at klassen skal arbejde videre med. Dette arbejde sluttes efter ca. 20 min., og hver gruppe melder ind til læreren hvilke to spørgsmål, de synes skal være hovedspørgsmålene i arbejdet. Grupperne fremlægger deres valg for de andre grupper på 3-5 min. Dette er en øvelse i sig selv i at kunne afgrænse og prioritere. Fra idéer til faglig dybde De valgte idéer skal nu gennemarbejdes. Kan nogle af idéerne sammenskrives? Hvad ved vi om idéerne? Der diskuteres. Lad eleverne arbejde med hvilken vej, de vil gå. Brug her vandetsvej.dk således, at den faglige del hele tiden kvalificeres og optimeres. Kan der være underoverskrifter til de enkelte sedler? Hvad med økonomi, verdensfred, sundhed, politik? Hvad er realistisk? Lad diskussionen løbe. Lærerens faglighed Lærerens faglighed kommer i spil her. Hendes/ Hans rolle som konsulent, inspirator og sparringspartner bliver en udfordring. Faget kan blive åbnet på en helt ny måde, når elever kommer med andre kreative indfaldsvinkler. Det kræver stor åbenhed fra lærerens side at arbejde på denne måde. 33

34 Lave en artikelrække rettet mod lokalavis Lave en artikelrække rettet mod lokalavis Læs: Martin Luther King sagde engang ordene I have a dream Måske kunne denne drøm være, at der er vand nok til alle mennesker i hele verden, og at alle har mulighed for at få rent vand at drikke. Da Martin Luther King sagde ordene, blev han hørt, og hvis man mener noget eller har noget på hjerte, så er det vigtigt, at man får sin mening ud til andre. Der er to lokalaviser i Hillerød og de trykker sommetider læserbreve, artikler og andet, der omhandler vigtige temaer. Vandet i Hillerød er en vigtig fælles sag. Følgende opslag er givet: Læs: Martin Luther King sagde engang ordene I have a dream Måske kunne denne drøm være, at der er vand nok til at alle mennesker i hele verden, og at alle har mulighed for at få rent vand at drikke. I kan kontakte Hillerødposten: se hjemmeside: eller Frederiksborg Amts Avis: se hjemmeside: Kontakt avisen og hør, om I må komme med et bud på, hvordan borgere i Hillerød kan bruge vand med omtanke. Hvad er problemet med rent grundvand for borgerne i Hillerød? Hvad er det, borgerne skal vide for at have rent vand fremover i Hillerød? 11 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Da Martin Luther King sagde ordene, blev han hørt, og hvis man mener noget eller har noget på hjerte, så er det vigtigt, at man får sin mening ud til andre. Der er to lokalaviser i Hillerød, og de trykker sommetider læserbreve, artikler og andet, der omhandler vigtige temaer. Vandet i Hillerød er en vigtig sag. I kan kontakte Hillerødposten, se hjemmeside: eller Frederiksborg Amts Avis: se hjemmeside: Kontakt avisen og hør, om I må komme med et bud på, hvordan borgere i Hillerød kan bruge vand med omtanke. Hvad er problemet med rent grundvand for borgerne i Hillerød? Hvad er det borgerne i Hillerød skal vide, for at I kan have rent vand fremover i Hillerød? Det er en fordel, at klassen har været igennem den innovative proces, der er vist i et tidligere opslag. Et tema, man kunne henvende sig med til aviserne, kunne være haveejers brug af roundup i haverne i Hillerød. Hvad kunne haveejerne gøre i stedet? Marts/april er det bedste tidspunkt at starte med at bekæmpe ukrudt i haven. Det er let at se ukrudtet på dette tidspunkt, da det ofte begynder at gro tidligere end havens andre planter. Så måske er en henvendelse i februar/marts optimal til en avis med haven som tema. Et andet emne kunne være, hvordan skolerne kan bruge vand med mere omtanke. Har en skole fx besluttet sig for at nedsætte sit vandforbrug gennem pædagogiske tiltag, er det også en god historie til en avis. 34

35 Nyttige kontakter HOFOR: Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S Tlf.: Fax: hofor@hofor.dk GEUS Ø. Voldgade København K Tlf.: Kl til Søg på undervisning og gå ind på viden om grundvand Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Tlf.: (man-torsdag kl. 9-16, fredag kl. 9-15) Fax: dn@dn.dk Vandets Vej/undervisningsmateriale Hillerød Forsynings hjemmeside Eksperimentarium Tuborg Havnevej Hellerup Mandag til fredag: kl Telefon: Grønt Flag Grøn Skole Friluftsrådet Scandiagade København SV Tlf.: groentflag@friluftsraadet.dk og hjemmesider UNICEF Danmark Pakhus 48 - Sundkaj 9, Nordhavn Tel.: Fax: unicefdk@unicef.dk Kontakt dit vandværk Registreringsskemaer. Gl. Hillerød Kommune: Gl. Skævinge Kommune Bilag 1 i: Gl. Slangerup Kommune Bilag i: 35

36 Hvorfor dette materiale? Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Vandet er måske det vigtigste tema, man kan beskæftige sig med i skolen. Vand er en stor del af alle menneskers hverdag, og vand forekommer alle steder i de miljøer, vi dagligt omgiver os med. Mange gange tager vi vand for givet og tænker slet ikke på, at vi er afhængige af det grundvand, vi færdes oven på. Du har her en lærervejledning tilhørende tre elevhæfter om Grundvand til rådighed. Undervisningsmateriale er tilpasset Hillerød Kommune, derfor handler mange oplysninger i hæftet om Hillerød Kommune, mens andre er mere generelle for grundvand. Når Hillerød Grundvandssamarbejde og Skoleforvaltningen i Hillerød udfærdiger et materiale, der er tilpasset Hillerød Kommune, er det et forsøg på at gøre temaet og materialet mere nærværende og aktuelt for lærere og elever. I hæfterne, der er tilpasset klasse, klasse og klasse, er det forsøgt på en spændende måde - anno at sætte fokus på de problematikker og udfordringer vores adfærd og brug af grundvand medfører. Elevhæfterne er lavet sådan, at der skal læses noget tekst og løses nogle opgaver. Nogle opgaver kan løses på en lektion, andre tager længere tid. Der arbejdes med hvor vandet findes og hvordan vi bruger det med omtanke. Det er ligeledes i materialet forsøgt at trække elevernes meninger og holdninger til vand ind i arbejdet. Det er vigtigt, vi passer på grundvandet og bruger vand med omtanke. Derfor er det oplagt at arbejde med temaet gentagne gange i skoleforløbet på forskellige niveauer. De mindste elever arbejder opdagende med vands vigtighed og egenskaber: De større elever arbejder med en mere innovativ tilgang til stoffet. Borgerne i Hillerød Kommune forsynes med vand fra 15 private vandværker, fra Hillerød Forsyning, der har tre vandværker, og fra private boringer og brønde. I Hillerød Kommune indvindes også vand til hovedstadsområdets kommuner. Vi kan ikke opfordre nok til at klasser besøger et vandværk. Én ting er at arbejde med Grundvand, men et besøg på et vandværk siger mere end mange ord. Find vandværkernes kontaktoplysninger på: Hillerød Forsyning (tre vandværker) Tlf Dette materiale er som sagt udfærdiget af Hillerød Grundvandssamarbejde og Hillerød Kommunes skolevæsen og er nu til din rådighed. Forfatter: Tommy Sjelle Layout: Flemming Persson Medieskolen Lyngby Illustrationer: Torben Christensen samarbejde grundvand MedieskolenLyngby.dk