MAX MAX 100 VAND LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE HVER DAG SPAR MERE

Transkript

1 MAX HVER DAG SPAR MERE VAND MAX 100 LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Læringsmiljøer - Rammerne - Inddragelse af andre læringsrum - Andre formidlere/undervisere - Dataopsamling 3. Max100 og de små vandhelte 4. Hvad kan I arbejde med inden besøget af Max100 i 1. og 2. klasse? Vand som ressource Vand i naturen Vands tilstandsformer Vandets kredsløb 5. Samarbejde med matematik 6. Hvad kan I gøre efter besøget af Max100? 7. Hvad tilbyder HOFOR og Københavns Kommune af andre undervisningsmuligheder og materialer? 8. Evaluering God vind og vand og tak! Kolofon: Udgivet af HOFOR, Udarbejdet af Tonny Sjelle, pædagogisk konsulent. Layout: Operate A/S 2

3 1. Indledning Det skal være sjovt at gå i skole. Det er en sandhed. Det skal også være sjovt at gå på arbejde. Når vi siger, det skal være sjovt, mener vi, at undervisningen skal være rar og vedkommende. Desuden må undervisningssituationen gerne være kombineret med gode oplevelser, der fordrer, at eleverne får lejlighed til at udvikle deres sprog og deres øvrige udtryksmuligheder og færdigheder, både individuelt og fælles i klassen. Når vi arbejder med temaet vand, får vi indhold og virkeligheden serveret på et fad, men måden, vi vælge r at arbejde med temaet på, er helt individuelt. Når vi arbejder med temaet vand, arbejder vi også med et tema, som er forunderligt, men som også er en stor del af alles hverdag. Jeg har oplevet spørgsmålet fra en 7-årig dreng, hvorfor er vand vådt? Børn har altid fundet det spændende at lege med vand. Uanset om det er regnvand, vand ved stranden eller i mere fast form som sne eller is, er det spændende at se, hvad man kan gøre med det. Undervisning om vand skal ikke være en gentagelse af legen, men må gerne bygge på den legende tilgang til emnet. Denne lille lærervejledning søger at give lidt inspiration til, hvordan der kan arbejdes med temaet vand og vandspare med de yngste klassetrin sammen med et besøg af de små vandhelte Max 100, Maxine og Vandskurken. 2. Læringsmiljøer Rammerne Når man arbejder med vand, er det bedst at have et naturfagslokale at arbejde i. Selvfølgelig kan klasselokalet bruges, men et rum, der er bedre indrettet til at der sjaskes lidt med vand, er at foretrække. Inddragelse af andre læringsrum Arbejde med vand kan let føre til tanken om at besøge vandrensningsanlæg, vandtårne, vandværker m.m. Vi foreslår i denne forbindelse et besøg på Energi- og Vandværksted. Se mere på: Andre formidlere/undervisere En vigtig person på enhver skole er pedellen. At arbejde med vand kan give eleverne et indblik i en lille del af pedellens arbejde. Lav en aftale med pedellen, og hør om I kan få en rundvisning. På en tur rundt på skolen kan eleverne se vand i hanerne, toiletter, baderum, kantine etc. Pedellen vil kunne vise, hvor der går vandrør rundt på skolen, således at vandets vej vil kunne følges. I forbindelse med vandsparekampagnen Max 100 til byder HOFOR også eksterne formidlere. Se mere herom i afsnittet om Max 100 De små vandhelte. Dataopsamling Tegning og skrivning i hånd spiller en stor rolle i klasse, men det vil være oplagt at samle tegninger og måleresultaterne i digital form. Er der mulighed for at tage billeder/ videoklip, kan de sammen med de andre data gemmes til næste gang, der skal arbejdes med vand i klasse. 3. Max 100 De små vandhelte HOFOR tilbyder igen fra september 2015 et gratis undervisningsforløb over én dag om vand og vandspare målrettet 1. og 2. klasse. Undervisningsforløbet De små vandhelte er et led i HOFORs store vandsparekampagne Max 100. Københavns Kommune har vedtaget et mål om, at byens borgere skal ned på 100 liter vand pr. person pr. døgn. I dag bruger vi hver 102 liter, men for bare 10 år siden brugte vi hver 129 liter i døgnet. Skolekampagnen De små vandhelte løber frem til midt april Undervisningsforløbet er beregnet til en skoleklasse på op til 30 elever i tre lektioners undervisning, dvs. 3 x 45 minutter. Undervisningsdagen er tværfaglig og henvender 3

4 sig både til natur- og teknik og til dansk. Desuden er der mulighed for at samarbejde med matematik. Gennem leg og aktiviteter lærer de mindste elever om vandforsyning og vandbesparelser i hjemmet. Det sker, når vandhelten Max 100 kommer på besøg med sin trofaste makker Maxine. Med sig har de Vandskurken, der elsker at bruge for meget vand. Som led i besøget får eleverne en miljøvenlig drikkevandsflaske, der tåler maskinopvask og er helt uden sundhedsskadelige stoffer, samt en læse-let bog om Max og Maxine på jagt efter vandskurken. De tre figurer aktiverer eleverne gennem forløbet, som varer fra ca. kl Undervejs vil der være indlagt pauser i overensstemmelse med skolens frikvarter. Undervisningen foregår i gymnastiksalen, tumlesalen eller et andet egnet lokale. De tre undervisere stiller en forhindringsbane op i gymnastiksalen fra kl. 8:15 og gør klar til undervisningen fra kl. 8:50 til 9 (inden eleverne ankommer). Læs mere om underviserne og de tre lektioner i beskrivelsen af undervisningsforløbet på På hjemmesiden kan du også booke undervisningsforløbet gennem vores online booking service. 4. Hvad kan I arbejde med inden besøget af Max100 i 1. og 2. klasse? Vand som ressource: Eleverne skal opdage, hvor vandet i vandhanen kommer fra, og hvad det bruges til. Vand i naturen: Forståelse af vandets betydning for planter, dyr og mennesker. Vands tre tilstandsformer: Kendskab til vandets fysiske egenskaber. Vandets kredsløb: Kendskab til vandets forunderlige rejse over, under og igennem København. Vand som ressource Ved vand som ressource drejer det sig om det vand, der bruges i dagligdagen. Her er målet, at eleverne får et overblik over alle de steder i familiens dagligdag, hvor vand indgår. Når eleverne har fået overblik over de mange steder, hvor der bruges vand i hjemmet og på skolen, kan de på forskellig vis illustrere det brugen af vand hænger jo sammen med en situation. Er der mulighed for at se et vandtårn, kan eleverne få et visuelt indtryk af, hvordan vand skal komme fra en vis højde for at kunne komme ud med tryk. Ved at lave modeller af vandtårne med slanger kan vandtrykket gøres synligt. Vi anbefaler et besøg på Energi og Vandværkstedet: 4

5 Skolens tal for vandforbrug kan på visse skoler aflæses i den såkaldte Energy Guard, ellers kan pedellen oplyse tallet. Brug tallene. Beregn fx, hvor mange liter vand, der bruges pr. elev pr. dag, og illustrer det herefter visuelt ved at tegne lige så mange liter vand(mælk) på klassens tavle. Det kan f.eks. gøres ved at arbejde med 1 ere, 10 ere og 100 ere og bruge centicubes. I hjemmet bruger vi vand til mad og drikke samt til toilet, bad, vask, rengøring, sjov og ballade, vanding, bilvask mm. Tag en grundig snak om, hvor vi bruger vand i hjemmet, og lav evt. en collage med udklip fra blade. Collagen kan selvfølgelig hænges op i klassen eller uden for klassen. Ved besøg af Max100 og de små vandhelte arbejdes der videre med, hvor vi bruger vand i dagligdagen, og hvordan vi kan spare på det. For at finde eksempler på, hvor vi bruger vand, kan du tage udgangspunkt i de mange vandspareråd, der findes på vandsparekampagnen Max 100 s hjemmeside: Her kan I også beregne en families daglige vandforbrug, ved at eleverne fortæller fra deres egen hverdag. Vand i naturen Alt efter årstiden vil der være mere eller mindre nedbør af den ene eller anden slags. At forstå vejr og vandets kredsløb er ofte svært, men kombineret med den indsigt, som eleverne får ved arbejde med vands tre tilstandsformer, kan der laves tegninger, der viser, hvordan vandet fordamper, bliver til skyer og kommer ned igen. Vand sat i sollys i vindue og i køleskab viser, at vandet fordamper det ene sted og ikke det andet. Vand i jordlag og nedsivning heri kan med fordel vises ved hjælp af plastterrarier med forskellige former for jord, ler og sand enten hver for sig eller i lag. Det vil være forkert at lave de store modeller med forsøg på dette tidspunkt, da det vil være svært forståeligt for nogle og måske ikke være så interessant, når det tages op igen senere i skoleforløbet, hvor eleverne vil have en større forståelse. Det samme gælder problematikker om vandmangel rundt på Jorden. Nedbør kan konkretiseres og måles ved at have en nedbørsmåler stående et sted på skolen, hvor den ikke lige kommer i hænderne på en ivrig elev. Der kan også opsamles regnvand i en spand, som kan bruges til at vande klassens planter med. Husk, at opsamlet regnvand ikke må drikkes. Vand som levested for dyr og planter Vi anbefaler at tage eleverne med på en eller flere vandhulsture, hvor små vanddyr indfanges og opbevares i et akvarium i fx 14 dage. Undersøg, hvilke dyr I har fanget, og find ud af, hvad de spiser. Stil ikke akvariet med søvand i vinduet eller oven på varmeapparatet, da det vil medføre, at algerne i søvandet vil udvikle sig hurtigt og gøre vandet uigennemsigtigt. Vi anbefaler at undersøge, hvordan man bedst gennemfører en vandhulstur, enten på nettet eller via fagbøger, men understreger, at det er meget lettere, end man skulle tro. Man får selvfølgelig brug for net, bakker og et plastakvarium. Plastakvariet kan byttes ud med en række syltetøjsglas. Husk at arbejde et sted ved en sø eller vandhul, hvor der ikke er dybt ved kanten. Dyrene sidder ofte på planterne ved bunden. 5

6 Vands tilstandsformer og vandets kredsløb Vand: Vand forekommer mange steder og i mange sammenhænge. Vi drikker vand og bader i vand, vand kommer fra skyerne, vand er i luften, i vores krop og i jorden. Kogepunkt: Hvilken temperatur har kogepunktet på vand, og hvad sker der, når vand koger? Hvad bruger man kogende vand til? Is: En tilstandsform af vand. Is kan have forskelligt udseende, alt efter hvor megen luft den indeholder. Tag en spand isterninger med ned i klassen og lad alle holde en isterning. Gæt på, hvornår de alle sammen er smeltet. Og hvem kan få sin isklump til at smelte først. Tal om, hvad der får is til at smelte. Hvad gør man fx på vejene om vinteren, når der kommer is? Frysepunkt: Overgangen fra flydende til fast form er svær at undersøge, da vi jo ikke kan holde øje med vandet i en fryser. I kan sætte en kop med vand i fryseren, se til den hvert 10. minut og måle temperaturen, hver gang I kigger til den. Et stort termometer tegnes på tavlen med 0 grader i midten. I klassen tales der om, hvor koldt det skal være, før vand bliver til is. Hvad vil der fx ske, hvis man lægger sin ispind ud i solen, og hvor koldt skal det være, for at den ikke smelter? Sne: Ændringen fra tøsne til frostsne og sammenhængen med temperaturen. Her kan I tale i klassen om når det er snevejr, at man kan lege med sne, og at det er når temperaturen er under 0 grader, at sneen bliver liggende på jorden og man kan lege med den. Vanddamp: Vands tredje tilstandsform. Det er den form, vand har i luften omkring os. Må ikke forveksles med den damp, der kommer op i luften, når vand koger. Dette er et meget abstrakt begreb for børn i den tidlige skolealder. Vi anbefaler, at man i klassen taler om, at der i luften også er vand, som man ikke kan se. Man kan tale om, at når det har regnet, så er der meget vand i luften, og på en solskinsdag kan der være meget lidt vand i luften. Men vi kender jo alle til høj luftfugtighed på en solskinsdag, men dette tema er noget kompliceret for de yngste skoleelever. Vi synes også det er for tidligt at arbejde med fugtighedsmålere, hvilket vi ikke anbefaler. Da det praktiske arbejde spiller en stor rolle i arbejdet med vands tilstandsformer, er det vigtigt, at der på skolen er adgang til vand og vandafløb, fryser, elapparat, termometre, beholdere, papir og skriveredskaber. Vandets kredsløb Til emnet vandets kredsløb vil vi anbefale tegnefilmen Vandspejlet. Oplev fortællingen om Københavns verden af vand ved at følge en vanddråbes forunderlige rejse over, under og igennem København. Fortidens mennesker trampede rundt i den samme sø som nutidens. Det er stadig det samme vand, der glider gennem åer og floder, fordamper og falder som regn. Følg vanddråben gennem Københavns vand- og afløbssystem fra den bliver pumpet op på HOFORs kildeplads ude på landet, til den ender i Øresund ud for Amager. Tegnefilmen Vandspejlet varer 8 min. og kan ses på 6

7 5. Samarbejde med matematik Det er oplagt at arbejde med vand i andre fag end natur/ teknik, fx matematik, når der arbejdes med temperatur på vand. Når eleverne har målt og samlet oplysninger om vands temperatur i forskellige former, kan matematiklæreren følge op på den undervisning ved at arbejde med grader i forskellige situationer. Hvad viser termometret, når temperaturen stiger/falder så og så mange grader? Elevernes egne målinger kan sættes ind på tegnede termometre, hvor de også kan tegne vands tilstandsformer ved forskellige temperaturer. Selv om målingen med termometre ikke er målet med denne undervisning i natur/teknik, kan matematiklæreren godt følge op på natur/teknikundervisningen med målinger forskellige steder i lokalet, på skolen og i naturen. 6. Hvad kan I gøre efter besøget af Max100? Vi foreslår, at I taler om de ting, eleverne lavede med Max og de andre. Kender de til nogle af de måder at bruge vand på, som de gjorde, da de havde besøg af Max100. Hvad havde Max100 med? Har de nogle af de samme ting derhjemme? Eleverne kan igen tegne nogle måder, som de bruger vand på derhjemme. Tal om, hvornår man spilder vand, og hvornår man bruger vand til glæde. Tal også om, hvad vi ikke kan undvære vand til. Eleverne kan tage nogle digitale fotos og lave en historie om dagen på klasselokalets væg eller opslagstavle, på den måde varer oplevelsen lidt længere. Vi foreslår også, at dansklæreren læser den udleverede Læse-let bog om Max og Maxine De små vandhelte sammen med eleverne i klassen og snakker om historien. Læse-let bogen kan desuden indgå i den daglige læsetræning i dansk. Hvis eleverne har lyst, kan de også snakke med far og mor derhjemme, om hvordan de selv bruger vand, og de kan læse læse-let bogen sammen med forældrene. I kan også arbejde med vand som et tema, som beskrevet i afsnit Hvad tilbyder HOFOR og Københavns Kommune af andre undervisningsmuligheder og materialer? HOFOR tilbyder en lang række undervisningsmaterialer, bl.a. vandfilmen Vandspejlet og hjemmesiden Se mere på under fanen Skole. Se også Københavns Kommunes hjemmeside for Grøn Skole, og læs bl.a. om mulighederne for at opleve vand og natur på kommunens Mininaturskoler og på Natur værkstedet ved Kløvermarken: Besøg Energi & Vandværkstedet, som drives af HOFOR og Københavns Kommune i fællesskab. Se mere herom på 8. Evaluering Når undervisningen om vand på klassetrin er færdig, er det spændende at se, hvor meget eleverne har lært. Har man kun eleverne den ene time om ugen i Natur/Teknik, kan det være svært at få tid til at evaluere. Grundlæggende er det opfyldelse af læringsmålene, der skal evalueres, men det kan være svært for elever på de klassetrin, at overskue, om de har opfyldt læringsmålene, derfor er det en god ide at bruge begrebskort. Med hjælp af begrebskort (evt. med billeder i stedet for ord) kan man hurtigt få et indblik i, om eleverne har forstået sammenhænge. Vi foreslår, at evaluering laves i klassen samlet på tavlen. Lav et begrebskort for Vand som ressource, Vand i naturen, Vands tilstandsformer og Vandets kredsløb. God vind og vand og tak! Hermed slutter denne lille lærervejledning. HOFOR håber I får nogle fornøjelige timer med Max100 og de små vandhelte. Det er vigtigt at sige, at det ofte er muligt at spare på vandet og til stadighed arbejde på det, men det er også vigtigt at vide, at vand også er til glæde og gavn. I er altid velkomne til at kontakte HOFOR i forbindelse med spørgsmål om vand og vandundervisning. Du finder kontaktoplysningerne på HOFORs hjemmeside LÆR OM VAND 7