DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8 PCT. AF INDKOMSTSKATTERNE
|
|
- Pia Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon august 01 Flere politikere anbefaler, at man øger progressionen i skattesystemet, så der omfordeles fra personer med høj indkomst til personer med lav indkomst. Dette notat viser, at det eksisterende skattesystem omfordeler meget. Det ses bl.a. ved, at de 1 pct. rigeste (ca personer) betaler 8,0 pct. af indkomstskatterne. Det svarer til, at de 1 pct. rigeste betaler 33,3 mia. kr. i indkomstskat. For de penge kan man finansiere ca offentligt ansatte eller næsten de samlede offentlige udgifter til kontanthjælp og dagpenge (35,3 mia. kr.). De 1 pct. rigeste betaler i 01 ca. 8 pct. af hele provenuet fra topskatten, svarende til 5, mia. kr. af 18,7 mia. kr. Såfremt man fjernede topskatten (18,7 mia.kr.), ville de 1 pct. rigeste betale 7,1 pct. af de samlede indkomstskatter. I en opgørelse fra OECD fremgår det, at de 1 pct. rigestes andel af den samlede bruttoindkomst (før skat) er den næstlaveste i OECD. I USA udgør de 1 pct. rigestes andel af bruttoindkomsten 17 pct. mod godt 6 pct. i Danmark. De 10 procent rigeste danskeres indkomstskattebetalinger udgør 31,8 pct. af de samlede skattebetalinger. Dermed betaler de 10 pct. rigeste 13,5 mia. kr. i indkomstskatter, og det svarer nogenlunde til de samlede udgifter til folkepension, SU og barselsdagpenge. For 13,5 mia. kr. kan man alternativt finansiere udgifterne til offentligt ansatte. De 10 pct. personer med de laveste indkomster i Danmark betaler 0,3 pct. af indkomstskatterne, mens de 0 pct. med de laveste indkomster betaler,5 pct. af indkomstskatterne. Sammenholdes dette med, at de 10 pct. rigeste i dag betaler 31,8 pct. af alle indkomstskatterne, så viser det, at der sker en betydelig omfordeling af forbrugsmulighederne via skattesystemet fra mere velstående til mindre velstående. Danmark er ifølge OECD det. mest lige land i OECD. Vismændene har fundet, at højere marginalskat for de 10 pct. højestlønnede danskere medfører et provenutab. Derfor kan det være svært at øge skattebetalingen fra top 1 pct. og top 10 pct. gennem øget marginalskat på arbejde. Skatteministeriet har opgjort, hvor meget forskellige indkomstgrupper betaler af de samlede indkomstskatter (kommune- og kirkeskat samt sundhedsbidrag, bund- og topskat, AM-bidrag 1 og aktieindkomstskat). De samlede indkomstskatter udgør 16,8 mia. kr. I analysen har man ikke medtaget afgifterne. Af figur 1 nedenfor fremgår det, at de 1 procent højest lønnede af de skattepligtige danskere (ca personer) 3 betaler 8,0 procent af alle indkomstskatterne. De 1 pct. højest lønnede har en gennemsnitslig skattepligtig indkomst på kr. De betaler i alt 33,3 mia. kr. i indkomstskat. Dette svarer til finansieringen af ca offentligt ansatte, eller lige knap de samlede offentlige udgifter til kontanthjælp og dagpenge (35,3 mia. kr. = 16,6 mia.kr. + 18,7 mia.kr.). De 10 pct. højest lønnede danskeres indkomstskattebetalinger udgør 31,8 pct. af de samlede skattebetalinger. Dermed betaler de 10 pct. højest lønnede 13,5 mia. kr. 5 i indkomstskatter og det svarer nogenlunde til de samlede udgifter til folkepension, SU og barselsdagpenge (hhv. 108,7 mia. kr. + 17,3 mia. kr. + 9,6 mia. kr.= 135,6 mia. kr.) 6. For 13,5 mia. kr. kan man alternativt finansiere udgifterne til ca offentligt ansatte. 1 Ek sk l. a r b ejd sm a r k ed sb id r a g a f a r b ejd sgiv er a d m in ist r er ed e p en sio n sin d b et a lin ger De 1 6,8 m ia. k r. er d et sk a t t e p r o ven u, Sk a t t em in ist er iet ligger t il gr u n d fo r d er e s b er egn in g a f in d k o m st fo r d elin gen. 3 Må lt u d fr a d e d isp o n ib le in d k o m st er. Jf. Øk o n o m isk Red egø r else Ma j (3 1,8 p ct. x 1 6,8 m ia. k r. = 1 3,5 m ia. k r.) 6 Jf. Øk o n o m isk Red egø r else Ma j 0 1. CEPOS Landgreven 3, København K
2 Analysenotat august 01 De 0 procent rigeste betaler knap halvdelen af alle indkomstskatterne (8,3 pct. eller 01,3 mia. kr.), og den rigeste halvdel af befolkningen betaler mere end 80 procent af de samlede indkomstskatter (338,9 mia. kr.). Figur 1 Fordelingen af indkomstskattebyrden på udvalgte indkomstpercentiler, 01 90% 80% 70% 60% 50% Andel af samlede indkomstskatter Andel uden topskat 81,3% 80,5% 7,% 71,% 61,5% 59,8% 8,3% 6,1% 0% 30% 0% 10% 0% 18,7% 19,5% 1,0% 1,5% 6,6% 6,9%,5% 0,3% 0,3%,6% 31,8% 9,% 1,0% 18,9% 8,0% 7,1% Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 009 fremskrevet til 01 på baggrund af forudsætninger i Økonomisk Redegørelse december 011. Skatteministeriet (Fordelingen af indkomsterne og indkomstskattebyrden på indkomstdeciler og percentiler) De 10 pct. af befolkningen med de laveste disponible indkomster i Danmark betaler ca. 0,3 pct. af indkomstskatterne, mens de 0 pct. med de laveste indkomster betaler,5 pct. af indkomstskatterne. Sammenholdes dette med, at de 10 pct. rigeste i dag betaler 31,8 pct. af alle indkomstskatterne, viser det, at der sker en betydelig omfordeling af forbrugsmulighederne via skattesystemet fra mere velstående til mindre velstående personer. Det ses også ved, at den øverste marginalskat er på 56,1 pct., mens den laveste marginalskat er 0,9 pct. Hertil kommer, at de offentlige udgifter (der finansieres af skatterne) også omfordeler. Danmark er ifølge OECD det. mest lige land i OECD, jf. figur. Den relativt snævre indkomstfordeling skyldes en beskeden lønspredning, et omfordelende skattesystem og relativt høje overførselsindkomster. Såfremt man fjernede topskatten (18,7 mia. kr. i 01 7 ), ville de 1 pct. rigeste betale 7,1 pct. af de samlede indkomstskatter. De 1 pct. rigeste betaler i 01 ca. 8 pct. af hele provenuet fra topskatten, svarende til 5, mia. kr. af 18,7 mia. kr. Såfremt man fjernede topskatten, ville de 10 pct. rigeste betale 9, pct. af alle indkomstskatterne (mod 31,8 pct. i dag) ,7 m ia. k r. er d e t t o p sk a t t ep r o ven u, Sk a t t e m in ist er iet ligger t il gr u n d fo r d er e s b er egn in g a f in d k o m st fo r d elin gen.
3 Slovenien Danmark Norge Tjekkiet Slovakiet Belgien Finland Sverige Østrig Ungarn Luxembourg Frankrig Irland Nederlandene Tyskland Island Schweiz Polen Grækenland Korea Estland Spanien Canada Japan New Zealand Australien Italien Storbritannien Portugal Israel USA Tyrkiet Mexico Chile OECD - Gennemsnit Analysenotat august 01 Figur Gini-koefficienten i OECD landene, i slutningen af 00 erne 60,0 50,0 0,0 30,0 0,0 10,0 0,0 OECD.stat Top 1 pct. i en international sammenligning OECD 8 har opgjort, hvor meget den 1 pct. rigeste del af befolkningen tjener i forhold til den samlede indkomst i forskellige lande. Det fremgår heraf, at andelen af den samlede bruttoindkomst (før skat), der tilfalder top 1 pct. i Danmark ligger næstlavest sammenlignet med de øvrige lande i OECD, se figur 3. Hvor top 1 pct. i Danmark har godt 6 pct. af den samlede indkomst (før skat), så har top 1 pct. i USA godt 17 pct. af al indkomst. Siden 1980 har der været en tendens til, at top 1 pct. s andel af den samlede indkomst, har været stigende i mange lande. Blandt forklaringerne er skattepolitik. Bl.a. er topmarginalskatterne blevet reduceret i mange lande. Det har medført, at den skattepligtige indkomst er blevet forøget (pga. øget arbejdsudbud, mindre skattespekulation mv.). OECD nævner, at elasticiteten for den skattepligtige indkomst (mht. marginalskatten) typisk er -1 for marginalskatter omkring 50 pct. 9 8 Ho eller, P. et a l. ( 0 1 ), Less In co m e In e q u a lit y a n d Mo r e Gr o wt h Ar e Th ey Co m p a t ib le? Pa r t 1. Ma p p in g In co m e In e q u a lit y Acr o ss t h e OECD, OECD Eco n o m ics De p a r t m en t Wo r k in g Pa p er s, No. 9, OECD Pu b lish in g. 9 Ho eller, P. et a l. ( 0 1 ), Less In co m e In e q u a lit y a n d Mo r e Gr o wt h Ar e Th ey Co m p a t ib le? Pa r t 1. Ma p p in g In co m e In e q u a lit y Acr o ss t h e OECD, OECD Eco n o m ics De p a r t m en t Wo r k in g Pa p er s, No. 9, OECD Pu b lish in g. 3
4 Holland Danmark Sverige Finland Belgien Norge New Zealand Australien Spanien Frankrig Japan Italien Portugal Irland Schweiz Tyskland Canada UK USA Analysenotat august 01 Figur 3 De 1 pct. rigestes indkomstandel i udvalgte OECD lande, Procent Anm.: The world top incomes database & Matthews, S. (011), Trends in Top Incomes and their Tax Policy Implications, OECD Taxation Working Papers, No., OECD Tallene refererer til 010, eller senest tilgængelige data. Det vidner om store dynamiske effekter af lavere marginalskat for høje indkomster. OECD 10 henviser til Atkinson and Leigh (010) 11, der finder signifikante effekter af lavere marginalskat for topindkomster. Analysen sammenligner indkomstandele for Australien, Canada, New Zealand, UK og USA. Undersøgelsen fokuserer på perioden 1970 til 000 og finder, at skatteændringer kan forklare mellem en tredjedel og halvdelen af stigningen i top 1 pct. s andel af den samlede indkomst. Globaliseringen, den teknologiske udvikling, internettet mv. er også blandt forklaringerne. Det har øget markedet for superstjerner i sport og underholdningsbranchen, og det har presset deres markedsværdi op. Endvidere er kravene og ansvaret blevet større for topchefer pga. øget konkurrence (hvilket øger lønniveauet). Globaliseringen har også øget værdien af multinationale koncerner, hvilket også har bidraget til den opadgående trend for topchefers løn. Samtidig har globaliseringen også medført, at topchefer har mulighed for at skifte til et job i udlandet (og ikke bare i hjemlandet), hvilket øger deres forhandlingsposition. Millionærskat S og SF foreslog før folketingsvalget i 011, at man indførte en millionærskat på 6 pct. for indkomster over 1 million kr. Ifølge S og SF ville provenuet herfra udgøre 1, mia. kr. En sådan millionærskat ville betyde, at de 1 pct. rigeste ville betale 8,3 pct. af alle indkomstskatter før afledte effekter. En millionærskat ville betyde, at de 1 pct. rigeste ville få forringet incitamentet til at arbejde (ekstra), ligesom selvstændige ville få mindre tilskyndelse til at sætte nye projekter i verden, tage imod nye bestillinger mv. Derfor vil en afledt effekt af millionærskatten være et mindre arbejdsudbud og mindre velstand. Ifølge de økonomiske vismænd vil en ekstra marginalskat på 6 pct. for de 10 pct. rigeste samlet set indebære et provenutab for staten på godt ½ mia. kr. som følge af de negative afledte effekter på velstanden Ma t t h ews, S. ( ), Tr en d s in To p In co m es a n d t h eir Ta x Po licy Im p lica t io n s, OECD Ta xa t io n Wo r k in g Pa p er s, No., OECD Pu b lish in g. 11 At k in so n, A.B. a n d A. Leigh ( ), Th e d ist r ib u t io n o f t o p in co m es in fiv e An glo - Sa xo n co u n t r ie s o ver t h e t wen t iet h cen t u r y, IZA Discu ssio n Pa p er s, No Jf. Det Øk o n o m isk e Rå d : Da n sk Øk o n o m i Eft er å r
5 Analysenotat august 01 Efter afledte effekter vil en millionærskat betyde, at de 1 pct. rigeste vil betale det samme eller en marginalt mindre andel af de samlede indkomstskatter. Lægger man vismændenes resultater til grund, er det svært at øge skattebetalingen for de 10 pct. rigeste herhjemme ved at øge deres marginalskat på arbejde. Fordi det betyder, at der bliver arbejdet mindre, sat færre projekter i gang mv. Kapitalskatter I debatten er det også blevet nævnt, at man kan øge de rigestes skattebetaling ved at indføre en formueskat, øge arvebeskatningen mv. Fælles for disse forslag er, at de hæver kapitalbeskatningen i Danmark. Danmark har i forvejen de næsthøjeste kapitalskatter i verden, 13 og højere kapitalskatter medfører et betydeligt forvridningstab. Ved højere formueskat bliver det mindre attraktivt at investere i Danmark (og ad den vej akkumulere formue), ligesom det bliver attraktivt at flytte investeringer og formue til udlandet. Af den grund er der ikke mange lande, der i dag har en formueskat 1. En øget arvebeskatning vil reducere tilskyndelsen til at spare op, da en del af arven er tilsigtet (man vil gerne give en opsparing videre til sine børn). Dermed virker højere arvebeskatning som en højere skat på opsparing, og det reducerer opsparingen i samfundet. Lavere opsparing giver færre investeringer (da opsparing finansierer investeringer), hvilket reducerer produktivitet og velstand. I familieejede virksomheder, hvor ejerskabet overdrages fra generation til generation, vil højere arveskat kunne betyde, at der skal trækkes kapital ud af virksomheden til betaling af arveafgift. Dermed reduceres kapitalen, der er til rådighed for investeringer. Det reducerer investeringerne og velstanden. Den Europæiske Centralbank 15 har fundet, at højere kapitalskatter i Danmark medfører lavere skatteprovenu. Det skyldes, at højere kapitalskatter medfører færre investeringer og lavere velstand, hvilket reducerer skattegrundlaget. 13 Jf. CEPOS-n o t a t Fo r m u e sk a t i Da n m a r k o g u d la n d et. 1 Ku n o t t e la n d e i OECD h a r en fo r m u e sk a t, jf. OECD Reven u e St a t ist ics. 15 Jf. CEPOS-n o t a t ECB-u n d er sø ge lse: la ver e k a p it a lsk a t t er i Da n m a r k giver st ø r r e sk a t t ep r o v en u. 5
Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereDE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 22. august 2016 DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereS OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereDEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mere2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereEn offentlig sektor i verdensklasse
En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereFem myter om mellem- og topskat
Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk
Læs mereAfgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15
Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereSkatten på arbejde er faldet i Danmark
Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereEFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE
EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereGlobalisering minus organisering = ulighed
1 Globalisering minus organisering = ulighed er fortsat et af verdens mest lige lande. Men verdens lande går mod større ulighed, og følger trop. Uligheden i indkomst er steget markant fra 1990 til i dag.
Læs mereTopskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer
Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.
Læs mereAnalyse. Uligheden er steget i Danmark. 3. april Af Niels Storm Knigge
Analyse 3. april 2019 Uligheden er steget i Danmark Af Niels Storm Knigge De senere års stigende ulighed i Danmark er blevet et varmt politisk emne. Dette notat gennemgår, hvor meget uligheden er steget
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereLars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK
Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereArveafgiften hæmmer opsparing og investeringer
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs merePISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Læs mereUdenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2007
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 5. oktober 212 Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2 Der bliver ikke skabt nok nye arbejdspladser fra udenlandske
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereVelfærd og velstand går hånd i hånd
Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mere2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?
31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereOverførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre
Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereNotat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere
Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Hovedformålet med den kommende skattereform er at få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men for det første vil kun få arbejde
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereVisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne
VisionDanmark 20: Dansk økonomi og konkurrenceevne står bomstærkt Dansk økonomi står bomstærkt - virker fit og meget konkurrencedygtig. Det er konklusionen efter en kortlægning af en række centrale makroøkonomiske
Læs mereDanmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft
Læs mereDanmark skal lære af vores nabolande
Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs mere