Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark
|
|
- Filippa Hald
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark
2 Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens fællesdel Forord Uddannelsens retsgrundlag... 3 Kapitel 2: Formål, kerneområder og struktur Uddannelsens overordnede formål Vidensgrundlag for socialrådgiveruddannelsen Uddannelsens samlede ECTS-fordeling... 5 Kapitel 3: Uddannelsens tilrettelæggelse og moduler Uddannelsens tilrettelæggelse Studieordning - generelle forhold angående modulerne Modulerne i uddannelsen... 7 Sociale problemer og socialt arbejdes praksis... 7 Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis... 8 Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier... 8 Socialt arbejde med udsatte voksne og voksne med handicap 9 Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet Socialt arbejdes organisering og praksis Praktik Socialt arbejde i tværprofessionel og tværsektoriel sammenhæng Socialt arbejde kvalitetssikring, evaluering og praksisudvikling Valgmodul A - Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier Valgmodul B - Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet Valgmodul C - Socialt arbejde med voksne udsatte og voksne med handicap Socialt arbejde vidensbasering og udvikling Bachelorprojekt Kapitel 4: Andre bestemmelser Eksterne prøver og krav til bachelorprojekt Merit Forsøgs- og udviklingsarbejde Ikrafttræden
3 Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens fællesdel 1.1. Forord Denne studieordning er opdelt i en fællesdel og en institutionsdel. Fællesdelen er gældende for alle udbydere af socialrådgiveruddannelsen i Danmark og fremgår af kapitel 1-5. Som uddybning til studieordningens bestemmelser har de enkelte udbydere af socialrådgiveruddannelsen udarbejdet detaljerede lokale bestemmelser om uddannelsen, herunder om indhold og organisering, samt prøvebestemmelser, der beskriver den enkelte prøves grundlag, forløb og besvarelsesform. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som socialrådgiver. Den engelske titel er Bachelor of Social Work. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor's Degree Programme in Social Work Uddannelsens retsgrundlag Uddannelsen tilrettelægges pr. 1. februar 2012 i henhold til Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, samt de aktuelle bestemmelser, der som relevant regelgrundlag knytter sig hertil. Kapitel 2: Formål, kerneområder og struktur 2.1. Uddannelsens overordnede formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er at kvalificere den uddannede til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Den uddannede skal selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi. (Undervisningsministeriet: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK. nr. 766 af 24/06/2011 1, stk. 1). Formålet med uddannelsen er endvidere at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at læse videre på master og kandidatniveau Vidensgrundlag for socialrådgiveruddannelsen Uddannelsen er jf. bekendtgørelsens 3 baseret på viden om centrale tendenser indenfor professionen, viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde samt viden fra forskningsfelter, der er relevante for uddannelsens kerneområder. Forskningsfelterne befinder sig primært indenfor samfundsvidenskaberne og i mindre grad indenfor human- og sundhedsvidenskaberne. Det tværfaglige vidensgrundlag er forudsætningen for at kunne reflektere og handle professionelt i 3
4 krydsfeltet mellem menneskers sociale problemer og rettigheder og de samfundskrav og forventninger, der stilles til borgerne. Mål for læringsudbyttet jf. bilag 1 i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor som socialrådgiver skal opnå i uddannelsen. Den studerende opnår disse mål ved at gennemføre og bestå uddannelsens moduler. Kerneområdernes indhold og omfang er følgende: 1. Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde. 35 ECTS-point Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder inden for socialt arbejde og socialrådgivning, der leverer et fagligt og metodisk handlegrundlag i professionsudøvelsen. Socialt arbejde er vidensbaseret og funderet på en professionel etik. Socialt arbejde har et bredt virkefelt og udøves i forskellige konkrete faglige kontekster og organiseringer. Kerneområdet dækker en række professionelle færdigheder og kompetencer i socialt arbejde. 2. Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer. 20 ECTS-point Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om menneskets udvikling, dets sociale relationer og samspillet mellem individ og samfund. Det sociale arbejde baserer sig på forståelse af samfundsmæssige, kulturelle og individuelle processer som nødvendige forudsætninger for hensigtsmæssige handlinger, færdigheder og kompetencer i praksis, herunder en opmærksomhed på generelle betingelser og borgerperspektiver. 3. Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser. 20 ECTS-point Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om sociale problemer, ledighed og livsbetingelser - de årsagsmæssige sammenhænge, og handlemuligheder. Sociale problemer forstås i en kontekst, hvor såvel biologiske, psykologiske, sociale som samfundsmæssige forhold spiller sammen. Sociale problemer er det sociale arbejdes primære genstandsfelt, og forståelsen af og perspektivet på sociale problemer er afgørende for strategier og muligheder i professionsudøvelsen. Kerneområdet leverer færdigheder og kompetencer i at beskrive, analysere, vurdere og handle i forhold til sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau. 4. Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser. 20 ECTS-point Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om den statslige og den politiske bestemmelse af det sociale arbejdes mål, opgave og funktion, som kommer til udtryk på forskellige områder, og som angiver den retlige regulering af sociale indsatser. Regler om rådgivning og vejledning, hjælp og støtte er i velfærdsstaten fastlagt juridisk og angiver de materielle retlige muligheder og betingelser for at håndtere sociale problemer i praksis. Det indgår som færdigheder og kompetencer at kunne handle som retsanvender i socialt arbejde og rådgive om den enkeltes retsstilling. 5. Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område. 20 ECTS-point Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om organisation og økonomiske betingelser som kontekst for udførelsen af alt professionelt socialt arbejde. Særligt for socialt arbejde i offentlige forvaltninger gælder, at det er underlagt forvaltningsretlige rammer og bemyndigelser og håndterer sociale problemer under hensyn til økonomiske muligheder. Socialt arbejde udføres ofte i samarbejde med andre og er tværprofessionelt anlagt med socialrådgiveren i en koordinerende rolle. Kerneområdet giver færdigheder og kompetencer inden for organisation og økonomi. 6. Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde. 15 ECTS-point Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om produktion og anvendelse af viden i socialt arbejdes praksis. Viden om socialt arbejde udvikles på mange aktørniveauer, herunder brugerniveauet. Der anvendes relevante metoder og tilgange til at skabe viden om, udvikling af og innovation i socialt arbejde. I kerneområdet sættes fokus på evidens- og forskningsbaseret, samt praksis- og erfaringsbaseret viden. Kerneområdet leverer færdigheder i dokumentation, evaluering og kvalitetssikring samt et fokus på egen læring og udvikling af praksis. Kerneområdernes læringsmål indgår i beskrivelserne af de enkelte moduler. 4
5 2.3. Uddannelsens samlede ECTS-fordeling Socialrådgiveruddannelsen er en fuldtidsuddannelse og er normeret til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point) og svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Socialrådgiveruddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk. Alle uddannelsens moduler og uddannelseselementer er tilrettelagt inden for uddannelsens kerneområder og består af en række obligatoriske moduler samt praktik, valgmoduler og bachelorprojekt. I uddannelsens obligatoriske moduler på samlet set 130 ECTS-point fordeles kerneområderne således: Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde 35 ECTS Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer 20 ECTS Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser 20 ECTS Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser 20 ECTS Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område 20 ECTS Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde 15 ECTS 130 ECTS Uddannelsens obligatoriske moduler er tilrettelagt således, at: 5 ECTS-point er tilrettelagt inden for det socialfaglige arbejde med udsatte børn og unge 5 ECTS-point er tilrettelagt inden for det socialfaglige arbejde på beskæftigelsesområdet 15 ECTS-point er tilrettelagt med tværprofessionelt indhold Øvrige uddannelseselementer udgør 80 ECTS-point fordelt som følgende: Praktik 30 ECTS Valgmodul A eller B 15 ECTS Øvrige valgmoduler 15 ECTS Bachelorprojekt 20 ECTS 80 ECTS Uddannelsens samlede ECTS-point 210 ECTS 5
6 Kapitel 3: Uddannelsens tilrettelæggelse og moduler 3.1. Uddannelsens tilrettelæggelse Modulernes tidsmæssige placering fastlægges i den institutionelle del af studieordningen. Hvert modul afsluttes med intern eller ekstern bedømt prøve. Moduloversigt for socialrådgiveruddannelsen: Modultemaer ECTS Bedømmelse Sociale problemer og socialt arbejdes praksis 15 Intern Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis 15 Intern Socialt arbejde med udsatte børn og unge og børn og unge med handicap og deres familier Socialt arbejde med voksne udsatte og voksne med handicap 15 Intern 15 Ekstern Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet 15 Intern Socialt arbejdes organisering og praksis 15 Intern Praktik 30 Ekstern Socialt arbejde i tværprofessionel og tværsektoriel sammenhæng Socialt arbejde kvalitetssikring, evaluering og praksisudvikling 15 Intern 15 Intern Valgmodul a eller b 15 Ekstern Valgmodul c eller andet valgmodul 15 Intern Socialt arbejde vidensbasering og udvikling 10 Intern Bachelorprojekt 20 Ekstern I valgmodulerne skal den studerende som minimum vælge enten: Valgmodul a - Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier. eller Valgmodul b - Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet Den studerende skal som minimum afprøves eksternt i enten valgmodul a eller b. Den studerende vælger samlet set valgmoduler af et omfang på 30 ECTS-point. Uddannelsesinstitutionen skal foruden valgmodul a og b udbyde: Valgmodul c - Socialt arbejde med voksne udsatte og voksne med handicap 6
7 Herudover kan uddannelsesinstitutionen vælge at udbyde andre valgmoduler Studieordning - generelle forhold angående modulerne Socialrådgiveruddannelsen er professionsrettet og praksisnær. Uddannelsens vidensgrundlag er baseret på erfarings-, udviklings- og forskningsbaseret viden jf. Kapitel 2 afsnit 2.2. De enkelte moduler tager afsæt i konkrete problemstillinger fra praksis og har socialt arbejde som omdrejningspunkt. I uddannelsen inddrages internationale forhold og perspektiver, hvor det er relevant for professionens genstandsfelt i praksis, for dens vidensgrundlag og for selve professionsudøvelsen. Indholdsbeskrivelsen af modulerne tager udgangspunkt i en fælles terminologi knyttet til den nationale kvalifikationsramme. Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt under hensyntagen til opbygningen i tematiserede og selvstændigt afprøvede moduler. Der er en vertikal progression med stigende sværhedsgrad fra første til afsluttende modul, hvor hovedvægten lægges på videns- og færdighedsmål i begyndelsen af uddannelsen, mens kompetencemålene gradvist bygges op og afprøves senere i uddannelsen. Horisontalt er der progression i form af øget kompleksitet og fordybelseskrav i de målgrupperettede obligatoriske moduler til tilhørende valgmoduler. Derudover er der indbygget en progression på tværs af moduler med stigende krav til de studerendes studie- og læringsmæssige og akademiske kompetencer, som forberedelse til bachelorprojektet og som grundlag for mulig videreuddannelse Modulerne i uddannelsen Sociale problemer og socialt arbejdes praksis Modulet har fokus på sociale problemer på individ-, gruppe og samfundsniveau. Modulet har endvidere fokus på socialt arbejdes praksis, herunder socialrådgiverens roller og metodeanvendelse. Der introduceres til teorier om sociale problemer og deres årsager samt til juridisk metode og grundlæggende retlige principper i udøvelsen af socialt arbejde. Viden Introduktion til socialt arbejdes vidensgrundlag og forskellige vidensformer Teorier om sociale problemer og årsager på forskellige niveauer Empirisk viden om aktuelle sociale problemer Socialt arbejdes praksis og metoder samt socialrådgiverens roller Introducerende viden om kommunikation og kontaktetablering Retlige principper og begreber herunder retssikkerhed Færdigheder Identificere og afgrænse et socialt problem Beskrive og analysere sociale problemer og deres årsager Opsøge og indsamle relevant viden om sociale problemer og socialt arbejdes praksis Formidle sociale problemstillinger Kompetencer Reflektere over egen studiepraksis og læring Indgå i gruppesamarbejde Omfang: 15 ECTS 7
8 Bedømmelse: Intern prøve Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis Modulet har fokus på socialrådgivning i en samfundsmæssig og historisk sammenhæng. Der lægges vægt på velfærdsstatens politiske, økonomiske og juridiske rammesætning og dens betydning for professionens videns- og praksisgrundlag. Socialrådgiverprofessionens udvikling ses i et nationalt og internationalt perspektiv. Viden: Professionens historiske udvikling, vidensgrundlag, værdier og etik Paradigmer, teorier og metoder i socialt arbejde Teoretisk og empirisk viden om velfærdsstatens udvikling og opbygning Socialpolitikkens udvikling i et historisk perspektiv Retlig regulering og myndighedsudøvelse Den professionelle samtale Borgerinddragelse Færdigheder: Beskrive og analysere sammenhæng mellem velfærdsstatslige rammer og professionens praksis Beskrive og analysere menneske- og samfundssyn i socialt arbejde Indsamle, udvælge og anvende relevant viden Reflektere over egen studiepraksis og læring Indgå i gruppesamarbejde Omfang: 15 ECTS Bedømmelse: Intern prøve Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier Modulet har fokus på socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier herunder. Der lægges vægt på sociale problemer samt forebyggende indsatser og helhedsorienteret undersøgelsesarbejde. Der inddrages metoder og redskaber knyttet hertil. Der introduceres til det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde. Viden: Teoretisk og empirisk viden om udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier Børn og unges udvikling Betydningen af handicap i relation til børn og unges udvikling Udsatte familiers levevilkår og levevilkår og belastninger for familier med børn med handicap - herunder risiko- og beskyttelsesfaktorer 8
9 Forskellige familieformer, netværk og dets betydning Retlig regulering og centrale myndigheder på området herunder internationale konventioner Metoder inden for socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier Inddragelse af og samtale med børn og unge Færdigheder: Beskrive, analysere og vurdere udsatte børns og unges samt børn og unge med handicap og deres familiers situation i et helhedsperspektiv Anvende metoder og redskaber i arbejdet Anvende lovgivningen samt reflektere over myndighedsudøvelsen Skriftlig/mundtlig fremstilling knyttet til professionsudøvelsen Identificere og beskrive et socialt problem Reflektere over kommunikative og professionsetiske problemstillinger Omfang: 15 ECTS (heraf er 1,5 ECTS er tilrettelagt med tværprofessionelt indhold og 5 ECTS er tilrettelagt inden for det socialfaglige arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier). Bedømmelse: Intern prøve Vedrørende prøvens grundlag, forløb og form henvises til institutionens prøvebestemmelser. Socialt arbejde med udsatte voksne og voksne med handicap Modulet har fokus på socialt arbejde med udsatte voksne og voksne med handicap. Der er fokus på sociale problemer relateret til f.eks. psykiske lidelser, handicap, misbrug, kriminalitet, hjemløshed, prostitution. Der lægges vægt på indsatser og metoder i socialt arbejde, herunder rehabilitering og samarbejdet med sundhedssektoren. Viden: Målgruppernes levevilkår og livsbetingelser Teorier, begreber og empirisk viden relateret til området Retlig regulering herunder relevante konventioner og centrale myndigheder på området Samarbejdsparter på området Socialfaglige metoder og indsatser Kontaktetablering og kommunikation med målgruppen Færdigheder: Beskrive, analysere og vurdere målgruppernes sociale problemer i et helhedsperspektiv Reflektere over anvendelsen af metoder og redskaber i arbejdet Anvende lovgivningen i forbindelse med målgrupperne og reflektere over myndighedsudøvelse Skriftlig/mundtlig kommunikation knyttet til professionsudøvelsen Identificere og beskrive et socialt problem Reflektere over kommunikative og professionsetiske problemstillinger Omfang: 15 ECTS (heraf er 1,5 ECTS tilrettelagt med tværprofessionelt indhold). Bedømmelse: 1. årsprøven Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Vedrørende prøvens grundlag, forløb og form henvises til institutionens prøvebestemmelser. 9
10 Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet Modulet har fokus på socialt arbejde på beskæftigelsesområdet. Der er fokus på ledighed, arbejdsfastholdelse og forsørgelse og den politiske regulering og organisering heraf. Der lægges vægt på indsatser og metoder i socialt arbejde, herunder rehabilitering og samarbejde på tværs af offentlige og private sektorer. Viden Sociale problemer relateret til ledighed, sygdom og manglende forsørgelse Teorier, begreber og empirisk viden relateret til området Arbejdsmarkedets organisering og politiske regulering Retlig regulering på beskæftigelsesområdet herunder EU-direktiver og forordninger Socialfaglige teorier, metoder og indsatser Kontaktetablering og samtale med målgruppen Færdigheder Beskrive, analysere og vurdere målgruppernes sociale problemer i et helhedsperspektiv Udvælge og anvende relevante metoder og redskaber på beskæftigelsesområdet Anvende lovgivningen samt reflektere over myndighedsudøvelse Skriftlig/mundtlig kommunikation knyttet til professionsudøvelsen Identificere og beskrive et socialt problem Reflektere over professionsetiske problemstillinger Omfang: 15 ECTS (heraf er1,5 ECTS tilrettelagt med tværprofessionelt indhold og 5 ECTS er tilrettelagt inden for det socialfaglige arbejde på beskæftigelsesområdet). Bedømmelse: Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. Socialt arbejdes organisering og praksis Modulet har fokus på den politiske og økonomiske organisering af socialt arbejde og betydningen heraf for professionsudøvelsen. Der inddrages forskellige typer af offentlige, private og frivillige organisationer. Modulet er praktikforberedende og lægger vægt på socialrådgiverens funktioner og roller i organisationen, herunder myndighedsrollen. Viden: Teoretisk og empirisk viden om den politiske og administrative opbygning af organisationer og deres virke Politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for styring og udøvelse af socialt arbejde Sammenhæng mellem effekt, kvalitet og pris i socialfaglige indsatser Socialrådgiverens funktioner og roller i forskellige organisationer Magtforhold i socialt arbejde Færdigheder: 10
11 Analysere politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammers betydning for socialrådgiverens funktion og rolle Analysere politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammers betydning for socialfaglige vurderinger og beslutninger Analysere rammernes betydning for borgerinddragelse samt samarbejde indenfor og mellem organisationer Skriftlig/mundtlig kommunikation knyttet til professionsudøvelsen Identificere og reflektere over etiske problemstillinger Reflektere over håndtering af modsætningsfyldte krav og forventninger fra ledelse, borgere og samarbejdsparter Reflektere over håndtering af krydspres og dilemmaer i rollen som myndighedsudøver Omfang: 15 ECTS Bedømmelse: Intern prøve Vedrørende prøvens grundlag, forløb og form henvises til institutionens prøvebestemmelser. Praktik Modulet har fokus på socialt arbejdes praksis. Praktikken skal give den studerende mulighed for at arbejde med egen læring i anvendelsen af socialt arbejdes vidensgrundlag i en konkret professionssammenhæng. Praktikforløbet tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende. Viden: Politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for praktikinstitutionen Sociale problemer og livsbetingelser for praktikinstitutionens målgruppe Praktikinstitutionens værdigrundlag Praktikinstitutionens indsatser, metoder og redskaber Tværprofessionelt samarbejde som det udfolder sig i praktikinstitutionen Færdigheder: Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler. Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling og på den baggrund udarbejde en socialfaglig vurdering. Anvende juridisk metode ift. konkrete problemstillinger Etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgere og samarbejdspartnere. Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtlig som skriftlig til samarbejdsparter og borgere Indgå i drøftelser af praktikinstitutionens opfølgninger og evalueringer med henblik på kvalificering og udvikling af arbejdet Selvstændig opgaveløsning indenfor praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber Etablere kontakt og indgå i relationer med borgere samt arbejde metodisk og systematisk indenfor praktikinstitutionens rammer Reflektere over og arbejde på grundlag af praktikinstitutionens værdigrundlag Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egne læringsbehov i tilknytning til professionen Omfang: 30 ECTS 11
12 Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trinsskalaen. Vedrørende prøvens grundlag, forløb og form henvises til institutionens prøvebestemmelser. Øvrige bestemmelser om praktikken: De nærmere bestemmelser om praktikken er beskrevet i institutionsdelen. Socialt arbejde i tværprofessionel og tværsektoriel sammenhæng Modulet har fokus på socialrådgiverens samarbejde i praksis med andre professioner indenfor og på tværs af sektorer med henblik på en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Der lægges vægt på muligheder og barrierer for planlægning og implementering af samarbejde i forskellige organisatoriske sammenhænge. Viden: Aktuelle udfordringer og forandringer i professioner og professionsidentiteter Den retlige regulering af samarbejdet mellem professioner og sektorer Socialrådgiverens opgaver, roller og funktioner og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og sektorielle sammenhænge Projektorganiserede indsatser Færdigheder: Arbejde helhedsorienteret med sociale problemer Planlægge og koordinere sociale indsatser Mødeledelse Tværprofessionel kommunikation og borgerinddragelse Koordinere og lede indsatser på tværs af professioner og sektorer i forskellige organisatoriske sammenhænge Samordning af mål og prioritering af indsatser på det sociale og beskæftigelsesmæssige område Reflektere over rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde Omfang: 15 ECTS (heraf er 10,5 ECTS tilrettelagt med tværprofessionelt indhold). Bedømmelse: Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. Socialt arbejde kvalitetssikring, evaluering og praksisudvikling Modulet har fokus på udvikling af det sociale arbejde gennem dokumentation, kvalitetssikring og evaluering. Der lægges vægt på forskellige projektarbejdsmetoder, innovation og socialt entreprenørskab. Der inddrages relevante perspektiver, teorier og metoder til dokumentation, evaluering samt kvalitetssikring. Viden: Centrale paradigmer og teorier i socialt arbejde Begreber og standarder for dokumentation og vurdering af kvalitet Metoder til udvikling og evaluering 12
13 Færdigheder: Identificere, beskrive og afgrænse udviklingsbehov i praksis Søge og anvende relevant erfarings- og forskningsbaseret viden Analysere sociale indsatser under inddragelse af forventet effekt, kvalitet og pris Anvende metoder til at udvikle, dokumentere og evaluere sociale indsatser i en konkret kontekst Involvere og inddrage relevante brugergrupper og -perspektiver Omfang: 15 ECTS Bedømmelse: Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. Valgmodul - Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier Modulet skal ses i forlængelse af det obligatoriske modul af samme navn. Der er fokus på socialfaglige vurderinger og foranstaltninger for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier. Der lægges vægt på dybere kendskab til foranstaltningerne set i sammenhæng med problemforståelse, undersøgelsesarbejdet og rammerne for indsatsen. Viden: Indsatser og foranstaltninger Metoder på individ- og gruppeniveau i arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier Politiske, organisatoriske og økonomiske rammer for og styring af socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap Retlig regulering af området National og international forskning og udviklingsbaseret viden om udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og det sociale arbejde Færdigheder: Koordinere og udføre helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier herunder reflekterer over centrale dilemmaer i socialt arbejde med målgruppen Anvende erfarings-, udviklings- og forskningsbaseret viden om indsatsmuligheder for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier Systematisk planlægge og gennemføre undersøgelses-, sagsbehandlings- og behandlingsforløb og i den forbindelse træffe afgørelser og udarbejde handleplaner, der overholder lovgivningens krav og tilgodeser borgerens situation. Anvende relevante metoder til dokumentation og kvalitetssikring af arbejdet Skriftlig/mundtlig fremstilling knyttet til professionsudøvelsen Foretage faglige prioriteringer i arbejdet med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier med henblik på at løse borgerens/borgernes sociale problemer og kompensere for følgerne af barnets eller den unges behov Foretage faglig vurdering af konkrete foranstaltninger indenfor en juridisk holdbar og en realistisk økonomisk og tidsmæssig ramme Håndtere komplekse og modsætningsfyldte krav i arbejdet og reflektere over magtanvendelse og etik 13
14 Etablere, vedligeholde og afslutte den professionelle relation til borgeren/borgerne Omfang: 15 ECTS Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Vedrørende prøvens grundlag, forløb og form henvises til institutionens prøvebestemmelser. Valgmodul - Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet Modulet skal ses i forlængelse af det obligatoriske modul af samme navn. Modulet har fokus på socialfaglige vurderinger i relation til udvalgte målgrupper og forskellige beskæftigelsesmæssige foranstaltninger og metoder samt rammerne for indsatsen. Der lægges vægt på et dybere kendskab til arbejdsmarkedet og samarbejdet med offentlige og private aktører herunder virksomheder. Viden: Indsatser og foranstaltninger Metoder på individ- og gruppeniveau i arbejdet med beskæftigelsesindsatsen herunder viden om samspil med virksomheder og øvrige samarbejdsparter Politiske, organisatoriske og økonomiske rammer for og styring af beskæftigelsesindsatsen Retlig regulering af området National og international forskning og udviklingsbaseret viden med relevans for udførelsen af socialt arbejde. Færdigheder: Koordinere og udføre helhedsorienteret socialt arbejde indenfor beskæftigelsesområdet og reflektere over centrale dilemmaer Anvende erfarings-, udviklings- og forskningsbaseret viden om indsatsmuligheder i forhold til beskæftigelsesindsatsens målgrupper Systematisk planlægge og gennemføre undersøgelses-, sagsbehandlings- og behandlingsforløb og i den forbindelse træffe afgørelser og udarbejde handleplaner, der overholder lovgivningens krav og tilgodeser borgerens situation. Anvende relevante metoder til dokumentation og kvalitetssikring af arbejdet Formidle sociale problemstillinger knyttet til ledighed, fastholdelse eller manglende forsørgelse i skriftlig form Foretage faglige prioriteringer i beskæftigelsesindsatsen med henblik på at løse borgernes/borgernes sociale eller beskæftigelsesmæssige problemer Foretage faglig vurdering af konkrete foranstaltninger indenfor en juridisk holdbar og en realistisk økonomisk og tidsmæssig ramme Håndtere komplekse og modsætningsfyldte krav i arbejdet og reflektere over magtanvendelse og etik Etablere, vedligeholde og afslutte den professionelle relation til borgeren/borgerne Omfang: 15 ECTS Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Vedrørende prøvens grundlag, forløb og form henvises til institutionens prøvebestemmelser Valgmodul - Socialt arbejde med udsatte voksne og voksne med handicap 14
15 Modulet skal ses i forlængelse af det obligatoriske modul af samme navn. Modulet har fokus på socialfaglige vurderinger i relation til udvalgte målgrupper og forskellige foranstaltninger og metoder samt rammerne for indsatsen. Der lægges vægt på et dybere kendskab til udvalgte målgrupper og samspillet mellem forskellige sociale problemstillinger. Derudover lægges vægt på kendskab til og samarbejde med centrale aktører indenfor social- og sundhedsområdet herunder frivillige organisationer, patientforeninger og brugerorganisationer. Viden: Indsatser og foranstaltninger Metoder i arbejdet med voksne udsatte og voksne med handicap i samspil med centrale aktører Politiske, organisatoriske og økonomiske rammer for og styring af socialt arbejde på området Retlig regulering af området National og international forskning og udviklingsbaseret viden med relevans for udførelsen af socialt arbejde. Færdigheder: Koordinere og udføre helhedsorienteret socialt arbejde i forhold til modulets målgrupper og reflektere over centrale dilemmaer Anvende erfarings-, udviklings- og forskningsbaseret viden om indsatsmuligheder i forhold til områdets målgrupper Systematisk planlægge og gennemføre undersøgelses-, sagsbehandlings- og behandlingsforløb og i den forbindelse træffe afgørelser og udarbejde handleplaner, der overholder lovgivningens krav og tilgodeser borgerens situation. Anvende relevante metoder til dokumentation og kvalitetssikring af arbejdet Formidle sociale problemstillinger knyttet til udsathed og handicap i skriftlig/mundtlig form Foretage faglige prioriteringer i indsatsen med henblik på at bidrage til løsningen af borgernes/borgernes sociale problemer Foretage faglig vurdering af konkrete foranstaltninger indenfor en juridisk holdbar og en realistisk økonomisk og tidsmæssig ramme Håndtere komplekse og modsætningsfyldte krav i arbejdet og reflektere over magtanvendelse og etik Etablere, vedligeholde og afslutte den professionelle relation til borgeren/borgerne Omfang: 15 ECTS Bedømmelse: Intern prøve Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. Socialt arbejde vidensbasering og udvikling Modulet har fokus på udvikling og forskningsbasering af socialt arbejde som fag og profession. Der lægges vægt på vidensformer, videnskabsteori, projektdesign og konkrete metoder til at skabe viden om og udvikle socialt arbejdes praksis. Viden: Vidensformer og videnshierakier 15
16 Grundlæggende begreber og paradigmer i videnskabsteori Projekt design og projektarbejdsmetoder Teorianvendelse Systematisk litteratursøgning på forskningsdatabaser Færdigheder: Udforme, afgrænse og begrunde relevant problemstilling Kritisk udvælge relevant viden Begrunde teorivalg Udforme projektdesign herunder reflektere over videnskabssyn og kriterier for kvalitetsbedømmelse Omfang: 10 ECTS Bedømmelse: Intern prøve Vedrørende prøvens grundlag, forløb og form henvises til institutionens prøvebestemmelser. Bachelorprojekt Bachelorprojektet udarbejdes i relation til en praksisnær problemstilling, der skal være central for faget og professionen. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Den studerende skal i bachelorprojektet anvende og reflektere over professionens vidensgrundlag og grundlæggende akademiske arbejdsmetoder i undersøgelse af projektets problemstilling. Den studerende kan under udarbejdelse af bachelorprojektet samarbejde med en privat, frivillig eller offentlig virksomhed. Viden: Uddannelsens kerneområder og professionens tværvidenskabelige fundament Socialt arbejdes praksis, herunder organisering, rammer og vilkår Teorier og metoder af relevans for den valgte problemstilling Undersøgelsesmetoder og projektskrivning Færdigheder: Udforme, afgrænse og begrunde relevant problemstilling Systematisk analyse med anvendelse af valgte metoder, teori og indsamlede data Klar skriftlig formidling med anvendelse af faglige begreber Kildeangivelse efter fastsatte faglige standarder Selvstændig undersøgelse af professionsrelevant praksisnær problemstilling med anvendelse af professionens vidensgrundlag og akademiske metoder Reflektere over og anvise nye handlemuligheder på forskellige niveauer i socialt arbejde Arbejde refleksivt med egen læring og professionel etik Omfang: 20 ECTS Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Prøven består af en skriftlig projektopgave og en mundtlig eksamination. Der gives én samlet karakter. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. 16
17 Kapitel 4: Andre bestemmelser 4.1. Eksterne prøver og krav til bachelorprojekt Fællesprøver/eksterne prøver: Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver. Prøvebestemmelser fremgår af institutionsdelen af studieordningen. Bachelorprojekt: Ved bedømmelsen af professionsbachelorprojektet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på de studerendes formulerings- og staveevne, dog skal det faglige indhold vægtes tungest. (Undervisningsministeriets bekendtgørelse om prøver og eksamen i videregående erhvervsrettede uddannelser. BEK. nr af 16/12/ stk. 2). Se i øvrigt modulbeskrivelse for bachelorprojektet vedrørende læringsmål Deltagelsespligt Den studerende har pligt til at deltage og være aktiv på studiet. Deltagelsespligt omfatter pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, der indgår som en del af uddannelsen - eksempelvis pligt til at deltage i gruppearbejder og fællesprojekter. Deltagelsespligt omfatter også pligt til eventuel at deltage i fjernundervisning og pligt til at aflevere opgaver og rapporter. Der henvises til den institutionelle del af studieordningen omkring deltagelsespligt i moduler, studiegruppeaktivitet og tilknyttede studieopgavebesvarelser på de enkelte uddannelsesinstitutioner Merit Den studerende har ret til merit for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer i henhold til gældende lovgivning. Der henvises til den institutionelle del af studieordningen omkring procedure for meritansøgning m.v Forsøgs- og udviklingsarbejde Såfremt forsøgs- og udviklingsarbejde indebærer fravigelse af bekendtgørelsen, skal dette godkendes af Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold. (Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK. nr. 766 af 24/06/2011, 5 stk.1. og 2.) 4.5. Ikrafttræden Studieordningen har virkning i henhold til 6 i Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver: Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2011 og har virkning fra den 1. februar 2012, jf. dog stk. 3 og 4. ( ) Stk. 3. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2011, fuldfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2. Institutionen kan dog tilrettelægge overgangsordninger, således at de studerende kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. 17
18 Stk. 4. Institutionen kan tillade, at studerende, der påbegynder uddannelsen i perioden fra den 1. august 2011 til bekendtgørelsens virkningstidspunkt, jf. stk. 1, gennemfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2, hvis særlige forhold gør sig gældende, og forholdene på institutionen tillader det. Kapitel 5: Institutionel studieordning for socialrådgiveruddannelsen Aalborg universitet Den institutionelle studieordning er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser af 16/12/ Den institutionelle del omhandler regler for uddannelsen indenfor emner fastlagt i bekendtgørelsen. Disse regler fastlægges lokalt og kan derfor variere fra udbyder til udbyder. Den institutionelle studieordning indeholder regler vedrørende: 1. Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af obligatoriske uddannelseselementer og af praktik, herunder prøver 2. Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer 3. Regler for praktikkens gennemførelse 4. Uddannelseselementer i udlandet 5. Krav til skriftlige opgaver og projekter 6. Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer 7. Retningslinjer for differentieret undervisning (evt.) 8. Regler for merit 9. Regler for den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet 10. Kriterier for vurdering af studieaktivitet 11. Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter 12. Prøvebestemmelser 13. Diverse regler vedrørende eksamen 14. Dispensation 15. Overgangsordninger Socialrådgiveruddannelsen er organisatorisk placeret på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Skolen for Sociologi og socialt arbejde. Skoleråd og studienævn har ansvaret for kvalitetssikring, udvikling og den daglige tilrettelæggelse af uddannelsen. 1. Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af obligatoriske uddannelseselementer og af praktik, herunder prøver Socialrådgiveruddannelsen optager studerende en gang om året i september. Hver årgang inddeles i et hold X og et hold Y. Uddannelseselementernes tidsmæssig placering varierer delvis for de to hold. Begge hold følges af de 3 første semestre. Hold X afvikler praktikken i 4. semester. Hold Y afvikler praktikken i 5. semester. På 6. og 7. semester kører holdene parallel igen. Hvert modul afprøves selvstændigt i slutningen af modulet. Der udbydes fast syge-/reeksamination 1-2 måneder efter ordinær afprøvning. Yderligere afprøvning planlægges løbende efter behov. Nedenstående skema viser den tidsmæssige placering af alle uddannelsens elementer 18
19 Semester Modul Modul ECTS 1. 1 Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis 15 2 Sociale problemer og socialt arbejdes praksis Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet 15 4 Socialt arbejde med udsatte voksne og voksne med handicap Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier 15 6 Socialt arbejdes organisering og praksis 15 4./5. 7 Praktik 30 4./5. 8 Socialt arbejde i tværprofessionel og tværsektoriel sammenhæng 15 9 Socialt arbejde kvalitetssikring, evaluering og praksisudvikling Valgmodul A Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier eller 11 Valgmodul B Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet 12 Valgmodul B Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet eller Valgmodul C Socialt arbejde med udsatte voksne og voksne med handicap eller Eventuelle andre udbud af valgmoduler Socialt arbejde vidensbasering og udvikling Bachelorprojekt 20 ECTS I ALT 210 Grøn: Obligatoriske moduler = 130 ECTS / Blå: Øvrige uddannelseselementer = 80 ECTS 2. Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer De valgfri uddannelseselementer har til formål, at give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencer gennem toning og perspektivering inden for specifikke arbejdsområder. De valgfri elementer udgør i alt 30 ECTS-point. I Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver af 24/06/2011 stk. 3 fastlægges det, at de 15 ECTS-point skal være valgmodul A eller valgmodul B. Endvidere skal valgmodul C udbydes. Modul A, B, C er beskrevet i den landsdækkende studieordning. Udbud af øvrige valgmoduler vil variere og beskrivelsen vil fremgå af studiehåndbogen. I forbindelse med prøveafviklingen af de obligatoriske valgmoduler udbydes valgmodul A to gange. Første gang afprøves modulet med intern censur og anden gang med ekstern censur. 3. Regler for praktikkens gennemførelse Det geografiske område dækker et stort område, hvorfor den studerende må påregne en praktikplacering, der indebærer en lang afstand i forhold til uddannelsesinstitutionen. Al kontakt til praktikinstitutionerne og fordeling af praktikpladser sker gennem uddannelsesinstitutionen. Praktikpladserne fordeles ved lodtrækning, dog tages der hensyn til studerende med særlige behov i fordelingen. 19
20 Den studerende kan kun få tildelt 1 praktikforløb (jf. dog nedenstående afsnit om sygdom). Den studerende har som ved øvrige moduleksamener 3 eksamensforsøg. Praktikken afvikles i et samarbejde mellem socialrådgiveruddannelsen, praktikinstitutioner samt de studerende. Opgave-og ansvarsfordelingen er: Praktikinstitutionen: Praktikinstitutionen udarbejder i samråd med socialrådgiveruddannelsen en beskrivelse af praktikstedet og det enkelte praktiktilbud. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsen. Praktikinstitutionen er ansvarlig for, at den studerende for mulighed for at arbejde med opgaver gennem praktikken, som bevirker, at praktikforløbet kan leve op til målene for praktikken. Praktikinstitutionens ledelse har det overordnede ansvar for praktikforløbet og stiller en ansvarlig praktikvejleder til rådighed. Den ansvarlige praktikvejleder skal være en fagligt kvalificeret medarbejder med erfaring fra socialt arbejde, som ville kunne varetages af socialrådgiver/socialformidler/social workers. Praktikvejlederen: Er bindeled til Socialrådgiveruddannelsen og ansvarlig for, at den studerende har adgang til socialrådgiverfaglig vejledning og supervision. Skal i samarbejde med praktikanten udarbejde en individuel praktikplan, der tilgodeser praktikkens læringsmål og er støttende i processen med at gøre praktikplanen til et styringsredskab for den studerende. Medvirker ved statusmødet. Er ansvarlig for at registrere den studerendes fravær. Kontakter underviser fra Socialrådgiveruddannelsen ved problemer i praktikforløbet. Socialrådgiveruddannelsen Yder information om gældende regler til praktikinstitutionen. Udpeger en socialrådgiveruddannet eller socialformidleruddannet underviser, som følger den enkelte studerende og yder vejledning til praktikant og praktikvejleder efter aftale. Underviser godkender praktikplanen, er mødeleder og referent ved statusmødet og forestår den mundtlige afprøvning af praktikken. Socialrådgiveruddannelsen afholder forskellige aktiviteter for praktikvejlederne med udgangspunkt i praktikvejlederens rolle som praktikvejleder. I tilfælde, hvor praktikvejlederen ikke er socialrådgiver/socialformidler/social worker bidrager uddannelsen med socialrådgiverfaglig vejledning til enten praktikvejleder eller studerende. Hvis den studerende har faglige vanskeligheder, kan praktikvejlederen bede Socialrådgiveruddannelsens underviser om særlig bistand med henblik på at supplere, justere eller ændre den individuelle praktikplan for at støtte den studerendes faglige og personlige udvikling af teoretisk og praksisbaseret professionel kompetence. Der kan indgås aftale om, at der tilbydes særlig støtte til den studerende i den resterende del af praktikken. Der kan herunder aftales at den studerende skal udarbejde supplerende skriftelige opgaver udvalgt af AAU-underviseren i samarbejde med praktikvejlederen. Praktikanten Skal udarbejde en individuel praktikplan, der tilgodeser praktikkens mål. Praktikplanen skal godkendes af underviseren. Skal medvirke og udarbejde en dagsorden til statusmødet på baggrund af den individuelle praktikplan. Har mødepligt og tavshedspligt. Tavshedspligten vedvarer efter praktikkens ophør. Skal kontakte underviser, hvis der opstår problemer i praktikforløbet. Skal udarbejde to skriftlige opgaver inden den mundtlige afprøvning af praktikken. Praktikplan, statusmøde og skriftlige opgaver (For yderligere uddybning henvises til praktikhåndbogen) 20
21 Inden for de første uger af praktikken udarbejder den studerende i samarbejde med praktikvejlederen en praktikplan, der beskriver, hvordan praktikanten forventer at arbejde med læringsmålene i praktikperioden. Praktikplanen tager udgangspunkt i læringsmålene for praktikken og skal være et styringsredskab for den studerende. Praktikplanen skal godkendes af underviseren. Praktikplanen og dokumentation for dens godkendelse indgår i eksaminationsgrundlaget ved den mundtlige prøve. I den sidste halvdel praktikforløbet foretager praktikant, praktikvejleder og underviser en status. Statusmødet er konsulterende for praktikvejleder og studerende i forhold til, hvorvidt den studerende er i den forventede progression fra det observerende over det deltagende til det selvstændigt udøvende niveau med henblik på at kunne indfri praktikkens læringsmål ved praktikkens afslutning. Referatet fra statusmødet indgår i eksaminationsgrundlaget ved den mundtlige prøve. I den sidste del af praktikken udarbejder den studerende skriftlige opgaver. De skriftlige opgaver skal være med til at anskueliggøre, at der undervejs i praktikken er arbejdet frem mod at kunne indfri de samlede læringsmål for praktikken. Praktikvejleder har ret til at gennemlæse opgaverne med det formål at sikre sig, at oplysninger er tilstrækkeligt anonymiseret. Praktikvejleder har ikke ansvar for de skriftlige opgavers udarbejdelse. De skriftlige opgaver indgår som eksaminations- og bedømmelsesgrundlag i den mundtlige prøve. Den studerende har fuld mødepligt i hele praktikperioden. På et fremsendt dokument skal praktikvejleder dokumentere, at den studerende har opfyldt mødepligten. Dette dokument skal den studerende medbringe til den mundtlige prøve. Den studerendes ugentlige praktiktid svarer til fuld tid på det pågældende praksissted (typisk 37 timer ugentligt). Har en praktikant været fraværende i mere end 12 dage af den samlede praktiktid, kan praktikken ikke bedømmes. Hvis et fravær på mere end 12 dage af den samlede praktiktid skyldes sygdom og/eller anden hindring, der kan sidestilles med sygdom, kan Socialrådgiveruddannelsen tillade forlængelse af praktikken, hvis praktikinstitutionen er enig heri. Såfremt praktikken afbrydes pga. den studerendes læge dokumenterede sygdom, kan den studerende tage praktiksemestret om. Dette kan højst finde sted i alt to gange. Studerende kan ikke afholde ferie eller orlov i praktiksemestret. Praktikanter i Danmark har fri på helligdage og følger i øvrigt praktikinstitutionens regler vedrørende frihed på Grundlovsdag og 1. maj. Inden for de første 3 uger af praktikperioden kan det tillades, at en studerende skifter praktikinstitution, hvis Socialrådgiveruddannelsen finder det hensigtsmæssigt og det er praktisk muligt. Vurdering og afgørelse træffes af praktikleder. Hvis der opstår uoverensstemmelser mellem den studerende og praktikinstitutionen, er praktikvejleder og/eller AAU-underviseren ansvarlige for, at problemet drøftes med den studerende med henblik på en løsning. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne om en løsning af uoverensstemmelsen, inddrages praktikinstitutionens og Socialrådgiveruddannelsens ledelse. Et praktikforløb kan ikke bringes til ophør før Socialrådgiveruddannelsen har været inddraget i forløbet. 4. Uddannelseselementer i udlandet Studerende har mulighed for at gennemføre en eller flere af følgende dele af uddannelsen i udlandet: Praktik på 4./5. semester. Praktikken gennemføres efter samme ovenstående retningslinjer. Dog gælder: Statusmøde gennemføres telefonisk eller som video-/skype-konference. Den afsluttende prøve finder sted på Socialrådgiveruddannelsen, når den studerende er vendt tilbage. Praktikanter i udlandet følger praktikinstitutionens regler vedr. det pågældende lands helligdage. 21
22 Feltarbejde i forbindelse med Bachelorprojektet. Feltarbejdet bedømmes som en integreret del af projektarbejdet ved den bachelorprojekteksamen der finder sted på Socialrådgiveruddannelsen. Studerende kan søge om andre undervisningsophold i udlandet, som skal dokumentere deltagelse i undervisningen og gennemførsel af prøver ved værtsinstitutionen. Gennemførsel af dele af Socialrådgiveruddannelsen ved udenlandske uddannelsesinstitutioner skal forhåndsgodkendes af skolens ledelse. 5. Krav til skriftlige opgaver og projekter I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. En usædvanlig god eller en usædvanlig dårlig sproglig præstation kan tillægges en direkte, selvstændig betydning for bedømmelsen. Formkrav til skriftlige opgaver, herunder bachelorprojekt findes Studiehåndbogen. 6. Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer Uddannelsen består samlet set af 14. moduler. Hvert modul er beskrevet i Studiehåndbogen, hvoraf de enkelte eksamensformer også fremgår. Modulerne er tilrettelagt under hensyntagen til indhold og mål. Følgende undervisnings- og arbejdsformer indgår: - Forelæsninger - Forelæsninger kombineret med forskellige typer af øvelser - En række forskellige typer af skriftlige opgaver, der udarbejdes i grupper - Projektopgaver i grupper - Praktik - Litteraturstudie - Forberedelsesopgaver 7. Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning inden for uddannelsesforløbet Intet at anføre 8. Regler om merit, jf. 18, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler for så vidt angår uddannelseselementer, der alene indgår i studieordningens institutionsdel Den studerende har ret til merit for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer iht. gældende lov. Uddannelsesinstitutionen kan godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan træde i stedet for uddannelseselementer, der indgår i studieordningens institutionsdel. Afgørelsen træffes ud fra en faglig vurdering på baggrund af en konkret ansøgning, hvor dokumentation for gennemført undervisning og beskæftigelse, der står mål med de uddannelsesdele, der søges merit om, skal vedlægges. 9. Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, jf. 5 Alle studerende har pligt til aktivt at deltage i uddannelsesforløbet. Som det fremgår af modulbeskrivelse for pratikken, er denne obligatorisk og det betyder, at der er mødepligt. Deltagelsepligt til andre moduler vil fremgå af modulbeskrivelserne i Studiehåndbogen, og såfremt den studerende ikke opfylder sin deltagelsepligt, vil det medføre, at den studerende skal aflevere en afløsningsopgave, for at kunne indstilles til eksamen. 22
Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark
Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Gældende fra 1.2.2015 Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens
Læs mereStudieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark
Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver 1. februar 2015 Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens
Læs mereStudieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Gældende pr. 1. august 2017
Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Gældende pr. 1. august 2017 Studieordningens fællesdel for Socialrådgiveruddannelserne i Danmark & Studieordningens institutionsdel for VIA Socialrådgiveruddannelsen
Læs mereStudieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Gældende pr. 1. februar 2015
Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Gældende pr. 1. februar 2015 Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark & Studieordningens institutionsdel for VIA
Læs mereStudieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver
Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelsen i Danmark (Januar 2018 ikrafttræden februar 2018) Kapitel 1: Indledende bemærkninger
Læs mereStudieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark
Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens fællesdel... 3 1.1.
Læs mereStudieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver
Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver 16. januar 2012 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens fællesdel... 3 1.1. Forord... 3 1.2. Uddannelsens
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 5. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for socialrådgiveruddannelsen
Studieordning for socialrådgiveruddannelsen på Professionshøjskole n Metropol Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Studieordning 21. december 2016 (Godkendt i Metropols Direktion 26.01.2017) Indholdsfortegnelse
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse 4.semester Modul 7 Praktik
4.semester Modul 7 Praktik Generelle Informationer til modulprøven Kilder Modul 7 Bedømmelse Læringsmål De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering. Afleveres
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 2. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 6. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012
Studieordning for Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet 2. - 7. semester 2002 med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereSemesterbeskrivelse for 6. semester på Sociålrå dgiveruddånnelsen F17
Semesterbeskrivelse for 6. semester på Sociålrå dgiveruddånnelsen F17 Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Læs mereSOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN
STUDIEORDNING INSTITUTIONEL DEL SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN UC SYDDANMARK April 2012 Revideret oktober 2014 Revideret maj 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 MODULOVERSIGT... 4 Kapitel 1: Valgfrit modul...
Læs mereStudieordning for socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole
Studieordning for socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Studieordning 10. juli 2019 (Godkendt i Københavns Professionshøjskoles direktion
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse 2.semester
Generelle Informationer til modulprøven Kilder Moduler og tema Prøveform og prøvebestemmelse 2.semester Modul 3 Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet Modul 4 Socialt arbejde med voksne udsatte og voksne
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereBekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen
Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse
Modul 9b Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus, Aflevering af tro og love erklæring.
Læs mereStudieordning for socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole
Studieordning for socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Studieordning 27. august 2018 (Godkendt i Københavns Professionshøjskoles direktion
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 3. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik
BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereTemadag for praktikvejledere
Temadag for praktikvejledere 11. Feb. 2013. V/Gina Søndergaard Lydersen Hvad er vejledning? Ingen fast definition Få forventningsafstemt med praktikanten Socialrådgiverfaglig vejleding (novice/ekspert)
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereI medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereBEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017
BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs merePraktikhåndbog Efterår 2015. Socialrådgiveruddannelsen Aalborg Universitet. Fibigerstræde 13, 9220 Aalborg Ø
Praktikhåndbog Efterår 2015 Socialrådgiveruddannelsen Aalborg Universitet Fibigerstræde 13, 9220 Aalborg Ø Indhold Velkommen til modul 7, praktik.... 5 Tidsplan Modul 7/praktik efterår 2015... 6 Kontaktpersoner
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs merePraktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017
Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017 Samlet status Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? 1 Har du haft en medvejleder i praktikforløbet?
Læs merePraktikevaluering, forår 2018
Praktikevaluering, forår 2018 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs merePraktikevaluering, efteråret 2017
Praktikevaluering, efteråret 2017 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereSkema til udarbejdelse af praktikplan
Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:
Læs merePraktikevaluering, efterår 2018
Praktikevaluering, efterår 2018 Evalueringen er udsendt til 160 praktikvejledere. Heraf har 104 evalueret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 65. Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse
Modul 2 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering. Afleveres opgaven ikke rettidig,
Læs mereLovgrundlag. Læringsmål
Modul og hold Lovgrundlag Tema Læringsmål Modul 7 - Hold SOO-17 Hold, 2 og 3, SOV-F17 og SOV- F17- Net Uddannelses- og Forskningsministeriet, Bekendtgørelse nr. 766 af 24.6.2011 om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereS o c i a l r å d g i v e r
Socialrådgiver Kan du have mange bolde i luften på én gang uden at miste overblikket? Interesserer du dig for mennesker og deres sociale eksistens og vilkår? Interesserer du dig for samfundsforhold? Har
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs merePraktikhåndbog Efterår 2016 Socialrådgiveruddannelsen I Aarhus
Praktikhåndbog Efterår 2016 Socialrådgiveruddannelsen I Aarhus VIA University College, Socialrådgiveruddannelsens praktikadministration i Aarhus: Praktikkoordinator for praktik i Danmark Ulla Ravn Campus
Læs mereFind vejen frem VIA Socialrådgiveruddannelsen. VIA University College. Praktik forår 2019
Find vejen frem VIA Socialrådgiveruddannelsen VIA University College Praktik forår 2019 VIA University College, Socialrådgiveruddannelsens praktikadministration i Aarhus: Praktikkoordinator for praktik
Læs mereCensor-kontaktmøde. UC Sjælland Campus Roskilde, mandag den 15. maj Claus-Arne Hansen Uddannelsesleder Institut for Socialt Arbejde
Censor-kontaktmøde UC Sjælland Campus Roskilde, mandag den 15. maj 2017 Uddannelsesleder Institut for Socialt Arbejde Oplæggets tema Uddannelsens modulopbyggede struktur og hensigten om at fremme de tværfaglige
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration
BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften
Læs mereFind vejen frem VIA Socialrådgiveruddannelsen. VIA University College. Praktik efterår 2018
Find vejen frem VIA Socialrådgiveruddannelsen VIA University College Praktik efterår 2018 VIA University College, Socialrådgiveruddannelsens praktikadministration i Aarhus: Praktikkoordinator for praktik
Læs mereStudieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Lokal studieordning revideret 20. august Endnu ikke godkendt af direktion
Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Lokal studieordning revideret 20. august 2013 Endnu ikke godkendt af direktion 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health
BEK nr 504 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi
BEK nr 501 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs merePraktikhåndbog Efterår 2015 Socialrådgiveruddannelsen I Aarhus
Praktikhåndbog Efterår 2015 Socialrådgiveruddannelsen I Aarhus VIA University College, Socialrådgiveruddannelsens praktikadministration i Aarhus: OBS adresserne herunder er gældende pr. 1. august 2015
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs merePROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del
PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereSemesterbeskrivelse 6. semester Socialra dgiveruddannelsen F2018
Semesterbeskrivelse 6. semester Socialra dgiveruddannelsen F2018 Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik
BEK nr 500 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Viderergående Uddannelser,
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse
Modul 3 Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus, Aflevering af tro og love erklæring.
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereMODUL 2 Prøvebestemmelse
MODUL 2 Prøvebestemmelse Tema Bedømmelse Læringsmål Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis Intern Bestået/ikke bestået Viden: Professionens historiske udvikling, vidensgrundlag, værdier og etik
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mere11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN
STUDIEORDNING INSTITUTIONEL DEL SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN UC SYDDANMARK April 2012 Revideret marts 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 MODULOVERSIGT... 4 KAP 1 Valgfrit modul... 5 Projektledelse, koordinering
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereLæringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE UCSJ 15.MAJ 2017
Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE UCSJ 15.MAJ 2017 Constructive alignment, taksonomiske niveauer jf. Biggs og Tang (2011) Constructive alignment En helhedstænkning, med fokus
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse
Modul 11D Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering. Afleveres opgaven ikke rettidig, ukorrekt eller mangelfuld
Læs merePRAKTIKHÅNDBOG, SOC2014Y, EFTERÅR 2016
PRAKTIKHÅNDBOG, SOC2014Y, EFTERÅR 2016 Praktikkens regler og rammer Praktikhåndbogen for Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet er udarbejdet på grundlag af Bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse Modul 13
Prøveform og prøvebestemmelse Modul 13 Generelle Informationer til modulprøven Kilder Modul Tema Bedømmelse Karakterskala Modulets læringsmål De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereDe lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.
Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.
Læs mere7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL
RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M
Læs mereFind vejen frem VIA Socialrådgiveruddannelsen. VIA University College. Praktik efterår 2019
Find vejen frem VIA Socialrådgiveruddannelsen VIA University College Praktik efterår 2019 VIA University College, Socialrådgiveruddannelsens praktikadministration i Aarhus Praktikkoordinator for praktik
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereModul 13. Gældende pr. august Eksamensbekendtgørelse rettet
Modul 13 Gældende pr. august 2014 1 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Ansøgningsprocedure... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer
Læs mere3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde
Generel beskrivelse af Valgmodulerne 11 og 12 3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 11 og 12 Januar 2016 Udarbejdet i henhold
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse
Modul 13 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus. Afleveres
Læs mereSemesterbeskrivelse 4. semester Socialra dgiveruddannelsen F2018
Semesterbeskrivelse 4. semester Socialra dgiveruddannelsen F2018 Oplysninger om semestret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mere