Side 1 af 6 Exam no.:

Transkript

1 Side 1 af 6 Exam no.: Vandmærket skal være synligt for vagterne hele tiden under eksamen og templaten skal være maksimeret på din skærm under hele eksamen (evt. undtagelser vil fremgå af din eksamensinformation). Skriv dit eksamensnummer i sidehovedet. The watermark must be visible and the template must be maximized on the screen during the entire exam (possible exceptions will appear in your exam information). Write your examination number at the header. Skriv din besvarelse her/write your answer here: Refleksionsfag: Journalistik og samfund 2 Opgave 1 Redegørelse for begreberne dagsorden, priming og framing og deres indbyrdes relation, samt eksemplificering af disse begreber. Dagsorden: Typisk taler man om tre forskellige agenda settings eller dagsordener den mediemæssige, den befolkningsmæssige og den politiske dagsorden. Dearing og Rogers fremhæver i teksten What is agenda- setting, at forskningen længe har beskæftiget sig med både den befolkningsmæssige og den politiske dagsorden, men at den mediemæssige dagsorden i høj grad blot er blevet taget for givet, og af denne årsag ikke blevet undersøgt ligeså grundigt. Derfor er forskerne i de senere år i langt højere grad begyndt at beskæftige sig med dette område (Dearing og Rogers 1996). Belyser man det mediemæssige dagsordensbegreb kan man eksempelvis se på Kuhn s fem niveauer for, hvordan forskningsmæssige teorier udvikler sig i kraft af den videnskabelige praksis. Her konkluderes det, at forskningen bag det mediemæssige dagsordensbegreb har bevæget sig gennem første fase, hvor enkelte forskere eksempelvis fremfører postulater, om hvordan sammenhængen må formodes at se ud. Et eksempel på et sådan postulat finder man hos Lipmann, der i begyndelsen blot antog, at der var en sammenhæng mellem mediernes og befolkningens dagsordener. I den anden fase begynder forskningen at tage mere form, og der foretages enkelte eksperimenter for bedre at kunne bekræfte teorien. Denne fase har mediernes dagsordensbegreb også bevæget sig igennem, hvorfor forskningen nu befinder sig i Kuhn s tredje fase, hvor den videnskabelige praksis blomstrer og en lang række undersøgelser og eksperimenter underbygger den gældende teori. I fase fire begynder forskere at kritisere teorien og modarbejde den med ny viden, og i den sidste fase afløses den gældende teori af helt nye teorier. Dertil er forskningen inden for mediernes dagsordensbegreb dog ikke nået til endnu (Dearing og Rogers 1996). Ser man nu på, hvad der er karakteristisk for de tre forskellige dagsordener, peger forskningen på, at den mediemæssige dagsorden påvirker den befolkningsmæssige dagorden, som så påvirker den politiske dagsorden. Der argumenteres desuden for, at den mediemæssige og den politiske dagsorden påvirker hinanden indbyrdes (Dearing og Rogers ). Side 1 af 6

2 Side 2 af 6 Exam no.: Et eksempel kunne tage udgangspunkt i diskussionen om den nye landbrugspakke, hvor der fra regeringens side blev lagt op til at fjerne omkring 8000 km små vandløb fra vandplanerne. Da medierne i kølvandet på denne udmelding tog dette emne op for at formidle det til befolkningen, katalyserede det en reaktion i befolkningen, som derefter begyndte at sætte spørgsmålstegn ved landbrugspakken. Dermed blev regeringen nødt til at genoverveje deres udmelding for ikke at miste popularitet i befolkningen. Undervejs var regeringen blandt andet nødt til at skille sig af med den daværende miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, og det endte med, at der nu kun skal fjernes km små vandløb fra vandplanerne. Dermed har den mediemæssige dagsorden, som primært går ud på at formidle viden om politiske forhold ud til befolkningen, bevirket, at der i samfundet er blevet taget stilling til den befolkningsmæssige dagsorden. Politikerne er i høj grad afhængige af den folkelige opbakning, og derfor er den politiske dagsorden i sidste instans blevet påvirket af befolkningens holdning til sagen. Jeg vil imidlertid argumentere for, at alle tre dagsordener påvirker hinanden indbyrdes, da den mediemæssige dagsorden i visse tilfælde kan blive påvirket af befolkningens dagsorden, når eksempelvis interesseorganisationer sætter fokus på en bestemt udvikling. Dermed er det snarere en tango mellem tre parter end blot to parter, som Green- Pedersen og Stubager ellers beskriver i teksten En tango med fører? (Green- Pedersen og Stubager 2010). Priming: Når man taler om priming, handler det om de politiske områder, som man forbinder med en bestemt politisk aktør. I denne sammenhæng spiller medierne en stor rolle i forhold til at forbinde bestemte politiske aktører med bestemte politiske områder eller situationer (Iyengar, Shanto og McGrady ). Eksempelvis kan man sige, at Inger Støjberg i kraft af det mediemæssige fokus forbindes med flygtningestrømspolitik. Det skyldes netop den priming, hun er blevet udsat for, og det er typisk det kriterium hun bedømmes ud fra i befolkningen. Det på trods af, at hun naturligvis også beskæftiger sig med andre politiske områder. På samme måde kan man tale om, at George W. Bush endte med at blive forbundet med krigen mod terror, på trods af, at han ikke tidligere havde udmærket sig særligt inden for dette politiske område. Dermed kan en enkelt begivenhed ofte resultere i, at en bestemt politisk aktør bliver primet, og derefter sammenholdt med et meget specifikt politisk område i befolkningen. Framing: Framingbegrebet kan for så vidt godt forklares ved at belyse den vinkling, som altid danner rammen om journalistiske produktioner. Ligeså snart en journalist vinkler en historie, foretager han eller hun et fravalg af en lang række andre måder at beskue den specifikke historie på. Det vil sige, at der ses bort fra visse aspekter ved historien, og dermed har journalisten foretaget en framing. For at gøre det billedligt, kan man forestille sig, at journalisten kigger ud af et lille vindue, og bearbejder det, han eller hun ser i vinduet. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke befinder sig en masse andet uden for vinduet, men journalisten er nødt til at foretage denne framing for at gøre det journalistiske produkt skarpt og forståeligt. Side 2 af 6

3 Side 3 af 6 Exam no.: Typisk taler man om flere forskellige typer af framing. Det man kalder episodic framing tager gerne udgangspunkt i en case, som medvirker til at publikum kan identificere sig med sagen. Når et produkt tager udgangspunkt i episodic framing, indgår der ofte en lang række detaljer om casen, som er med til at øge graden af identifikation (Iyengar, Shanto og McGrady ). Et eksempel er historien om Dovne Robert, hvor et spørgsmål om kontanthjælp personificeres i kraft af casen Robert. Derudover benytter man sig af thematic framing, som er en mere generel form for framing, hvor man beskuer et større emne i mere generel forstand. Den slags historier er ofte mere abstrakte, og mange mennesker har svært ved at relatere til den slags historier (Iyengar, Shanto og McGrady ). Et eksempel på thematic framing er, når klimaet tages op til debat. En anden form for framing er strategic framing, hvor eksempelvis politikere ser en strategisk mulighed for at få et budskab igennem ved at indgå i en bestemt sammenhæng. Der kan også være tale om en mulighed for at stille sig selv i et bedre lys over for befolkningen for derved at vinde stemmer. Denne type framing oplever man ofte i forbindelse med valgkamp (Iyengar, Shanto og McGrady ). Den sidste framing, jeg vil omtale i denne sammenhæng, er issue specific framing. Her tages der generelt set udgangspunkt i en helt bestemt episode. Det kan eksempelvis være en begivenhed eller en naturkatastrofe (Iyengar, Shanto og McGrady ). Her til sidst vil jeg blot kommentere på sammenhængen mellem begreberne dagsorden, priming og framing for at belyse, hvilken viden de bidrager med. Overordnet kan man sige, at primingbegrebet i høj grad kan komme til at yde indflydelse på den politiske dagsorden, da det i visse situationer ikke er ønskeligt for en politisk aktør at blive forbundet med et særligt politisk emne. Det ser man eksempelvis, når en politiker forsøger at sætte en ny politisk dagsorden ved at stifte et nyt parti, men fortsat må kæmpe imod den priming, som vedkommende tidligere har gennemgået. Der skal ofte noget til for, at en politiker oplever en anden priming i medierne. Framingbegrebet yder desuden stor indflydelse primingbegrebet forstået på den måde, at der typisk opstår en priming af en politisk aktør, når journalistiske produktioner frames på samme måde. Jo mere fokus der er på et bestemt politisk område, hvor den samme politiker medvirker mange gange, desto større priming af den pågældende politiker vil man kunne spore, da publikum vil begynde at forbinde den politiske aktør med den pågældende situation. Framingen har desuden stor indflydelse på de tre dagsordener, da en bestemt framing kan medvirke til at ændre eksempelvis den politiske dagsorden. Side 3 af 6

4 Side 4 af 6 Exam no.: Opgave 2 Redegørelse for videnskløft- teorien og diskussion af tiltag, der kan mindske kløften. En teori, som i de seneste år er blevet diskuteret heftigt, er den såkaldte videnskløft- teori. Teorien går ud på, at medierne kan medvirke til at skabe en større kløft mellem uuddannede og uddannede personer i samfundet. Forskningen peger på, at nyhederne kun i begrænset omfang gør os mere vidende, og at de uddannede får væsentligt mere ud af nyhederne end de uuddannede (Tichenor, Donohue og Olien 1970). Især når der et tale om hard news, er der en stor forskel på, hvor meget viden den enkelte tilegner sig. Det skyldes dels, at de mere tekniske nyhedshistorier til tider kan være svære at forstå, hvis man ikke har et kendskab til eksempelvis økonomiske mekanismer og lignende, dels at mange uuddannede fravælger hard news til fordel for underholdningsprogrammer. Af denne årsag har Mujica og Bachmann foretaget en undersøgelse af effekten af såkaldte melodramatiske nyheder, hvor historierne ofte formidles i kraft af mere følelsesladede aspekter. Det viser sig, at mennesker med en svagere socioøkonomisk baggrund samt unge mennesker, faktisk opnår en større viden ved at blive eksponeret for den slags nyheder, hvilket medvirker til at mindske videnskløften (Mujica og Bachmann ). Et eksempel er, at mange unge mennesker faktisk opnår en større viden omkring politiske forhold ved at se TV- shows som The Daily Show with Jon Stewart. Derudover er Public Service- tjenester blevet belyst, og det viser sig, at et land som Danmark, som har en god tradition for Public Service- tjenester, har en langt mindre videnskløft end eksempelvis USA, som ikke har samme Public Service- kultur (Gramt ). Det tyder derfor på, at Public Service bidrager til at mindske videnskløften, da denne del af medieverdenen er mere tilgængelig for brugerne, og da det netop er et sigte med Public Service- tjenesten af formidle viden ud til alle grupperinger i det pågældende land. Jeg mener derfor, at det er afgørende at bestyrke Public Service- kulturen for at modvirke den voksende videnskløft. Det er netop problematisk, hvis en stor del af at demokratisk samfund ikke er oplyst omkring afgørende politiske forhold, da det underminerer det demokratiske fundament. Journalistikken har netop til formål at sikre, at mennesker inden for samtlige samfundsmæssige lag er oplyste nok til at kunne træffe velovervejede politiske beslutninger i forbindelse med valg og afstemninger. Et andet væsentligt sigte inden for medieverdenen er at sørge for, at der bliver forsket i hvilke tiltag, som kan modvirke videnskløften i befolkningen. Det førnævnte forskningsprojekt af Mujica og Bachmann er et godt eksempel på, hvor væsentligt det er, at der bliver satset på forskning inden for medieverdenen. Side 4 af 6

5 Side 5 af 6 Exam no.: Opgave 3 Diskussion af hvorvidt dansk politik er medialiseret. Diskussionen om, hvorvidt dansk politik er medialiseret eller rettere sagt, i hvor høj grad dansk politik er medialiseret, tager udgangspunkt i Strömbäcks fire faser for medialiseringen. Den første fase kan beskrives som den medierende fase, hvor medierne i stigende grad står for at formidle viden om politiske forhold ud til befolkningen. Denne fase er for længst overstået i Danmark. Den næste fase kan man i Danmark forbinde med opløsningen af partipressen og firebladssystemet. I denne fase professionaliseres medierne og de lader sig ikke længere indordne under særlige politiske syn. Herefter indtræffer den tredje fase, hvor de politiske partier i stigende grad forbereder sig på medielogikken, og tager højde for denne logik i de politiske beslutningsprocesser. Flere forskere mener, at Danmark på nuværende tidspunkt befinder sig i denne fase, da eksempelvis spindoktorer er blevet en fast del af det politiske spil på Christiansborg. Især under Fogh- regeringen blev spindoktorer taget i brug med stor succes. I den fjerde og sidste fase inkorporeres medielogikken i den politiske dagsorden, og medierne opnår derfor stor indflydelse på de politiske beslutningsprocesser (Green- Pedersen og Stubager) (Elmelund- Præstekær og Hopmann). Green- Pedersen og Stubager er imidlertid ikke af den overbevisning, at medierne styrer den politiske dagsorden, men snarere omvendt, da politikere kun lader et emne vokse i medierne, hvis de har en interesse i at diskutere det. Et eksempel er snakken om retspolitikken, som under Schlütter- regeringen hurtigt døde, da der ikke eksisterede et udpræget ønske om at debattere dette emne. Under Nyrup- regeringen var der derimod et ønske om at diskutere det fra regeringens side, hvilket resulterede i, at debatten voksede sig stor i medierne (Green- Pedersen og Stubager). Dette er et eksempel på, at medierne, i modsætning til hvad mange tror, ikke fører tangoen, men snarere bliver ført. Der er naturligvis eksempler på, at en historie, som har vokset sig stor i medierne, har påberåbt sig politisk opmærksomhed, da befolkningen har krævet politisk stillingtagen. På den måde kan medierne i visse situationer godt komme til at sætte dagsorden, men medierne kan ikke tilskrives en udpræget magtposition. I mine øjne er betydningen af interesseorganisationer imidlertid et overset kapitel i denne sammenhæng, da disse organisationer, som repræsenterer befolkningens dagsorden, ofte opnår betydelige politiske resultater ved både at påvirke medier og politikere. Derfor er det snarere en tango mellem tre vekselvirkende parter. Iyengar, Shanto og McGrady argumenterer imidlertid for, at medierne har en større indflydelse på de politiske forhold, end eksempelvis Green- Pedersen og Stubager mener. De peger på, at mediernes dagsorden ofte påvirker den politiske dagsorden (Iyengar, Shanto og McGrady ). Side 5 af 6

6 Side 6 af 6 Exam no.: Personligt er det min opfattelse, at medierne er utroligt magtfulde, og at det danske politiske system derfor er medialiseret til en vis grad. Det er svært at sige, i hvor høj grad de politiske partier inkorporerer medielogikken i deres politiske arbejde, men meget tyder på, at det foregår i højere grad, end man tror. Eksempelvis modtager langt de fleste folketingspolitikere grundig medietræning, og det skulle ikke undre, hvis der i meget stor grad tages højde for mediernes rolle i det politiske spil. En dramaserie som Borgen er et eksempel på, hvordan politikerne tilpasser deres politik og i høj grad præsentationen af deres politik til medierne, så de profiterer på popularitetsskalaen. Som jeg tidligere var inde på, så formåede en række journalister at vælte en minister og i samarbejde med interesseorganisationer at påvirke den politiske kurs i forbindelse med landbrugspakken. Det er i mine øjne et vidnesbyrd om, at dansk politik er medialiseret. Det er naturligvis problematisk, hvis medierne i for høj grad bliver dagsordenssættende, men i visse situationer er det væsentligt, at medierne kan påvirke en politisk kurs, som ikke tjener befolkningens interesse. Politikerne bør netop tjene alle samfundsmæssige lag og ikke blot fokusere på at skabe gunstige forhold for eliten. Her kan medierne optræde som vagthund, hvilket sikrer, at politikerne ikke lader sig forgabe i forhold, som kun tjener de få. Medialiseringen er derfor til en vis udtrækning et vigtigt element i et moderne demokratisk samfund. Side 6 af 6