TITELBLAD DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION INTERPERSONEL KOMMUNIKATION & LÆRING STUDIERETNING 4. SEMESTER HUMANISTISK INFORMATIK (4)

Transkript

1

2

3 TITELBLAD! HUMANISTISK INFORMATIK! INSTITUT FOR KOMMUNIKATION KROGHSTRÆDE 3 - DK-9220 AALBORG ØST TLF MAIL: [email protected] WEB: KOMMUNIKATION.AAU.DK TITEL TEMARAMME DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION INTERPERSONEL KOMMUNIKATION & LÆRING STUDIERETNING 4. SEMESTER HUMANISTISK INFORMATIK (4) 6. SEMESTER INFORMATIK (1) PROJEKTPERIODE 26. FEBRUAR MAJ 2009 PROJEKTGRUPPE GRUPPE # 6 GRUPPE MEDLEMMER Kristoffer Davis Foldbjerg Mette Louise Obenhausen Hoff Rahuvaran Pathmanathan Simon Rosenberg Borup Trine Aagaard Pedersen VEJLEDER Marie Louise Ariesen Rams OMFANG 73 sider (2400 tegn pr. side) OPLAG 7 RAPPORT SIDETAL 133 BILAG SIDETAL 32 SAMLET SIDETAL 165

4

5 Humanistisk Informatik Maj 09 FORORD Projektet er udarbejdet af gruppe 6, som er en konstellation af 4 studerende fra humanistisk informatik på 4. semester og 1 studerende fra naturvidenskabelig informatik 6. semester. Temarammen på dette semester er Interpersonel Kommunikation og Læring. Dette er belyst gennem semesteret, teoretisk såvel som analytisk og praktisk. Rapportens empiriske materiale eksisterer i form af en videooptagelse af en virksomhedspræsentation. Det empiriske materiale er at finde i bilaget i skriftlig form, (transskription af udvalgte uddrag) såvel som digitalt (DVD) 1. En engelsk synopsis og et resumé af projektet findes til sidst i rapporten. I vores projekt vil vi gerne takke de studerende som deltog til virksomhedspræsentationen med Danfoss, samt takke Allan Eriksen, Sif Kathrine Hjortnæs & Rasmus Overby Jensen, som var formidlerne for Danfoss. Derudover vil vi gerne takke Per Mouritzen, for hjælp i AV-lab til at redigere videoobservationen fra virksomhedspræsentationen., den 19. maj (Se bilag 4) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 5

6 Humanistisk Informatik Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE LÆSEVEJLEDNING...8! TEMARAMMEREDEGØRELSE...10! INDLEDNING...16! PROBLEMFORMULERING...17! VIRKSOMHEDSPROFIL...18! METODISKE OVERVEJELSER...22! TEORI...26! KOMMUNIKATIONSANALYSE...26! SPROGBRUGSANALYSE...31! APPELFORMER...36! NONVERBAL KOMMUNIKATION...37! FORMIDLINGSTEKNIK...43! PRÆSENTATIONSTEKNIK...47! ANALYSE...58! INDLEDNING...58! ALLAN...61! SIF...69! RASMUS...79! ALLAN & RASMUS...83! DELKONKLUSION...90! DISKUSSION...94! PERSPEKTIVERING...98! VORES FREMTID MED PROJEKTET...99! KONKLUSION...102! 6 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

7 Humanistisk Informatik Maj 09 PROCESBESKRIVELSE...108! ENGLISH TITLE SHEET...113! ENGLISH SUMMARY...114! IT-RELATEREDE PROBLEMSTILLINGER...120! SÆTTE SIG I BRUGERENS SITUATION...120! PROBLEMLØSNING MELLEM KUNDE OG UDVIKLER...121! UDVIKLE ET SYSTEM FOR UKENDT MÅLGRUPPE...122! TEST AF IT-SYSTEM MED INDDRAGELSE AF SLUTBRUGER...122! VIDEOOBSERVATION MED HENBLIK PÅ BEHOVSANALYSE...123! DELKONKLUSION...123! LITTERATUR...126! BØGER & TIDSSKRIFTER...126! HJEMMESIDER...127! ANSVARSLISTE...130! BILAG...133! DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 7

8 Humanistisk Informatik Maj 2009 LÆSEVEJLEDNING Dette projekt er en analyse af virksomheden Danfoss formidling til en virksomhedspræsentation for de studerende på. For at komme eventuelle misforståelser i forkøbet og lette læsevenligheden, vil vi indledningsvis forklare de valg vi har truffet i projektrapporten. Derudover vil vi løbende forklare, hvordan projektet er opbygget. Citater Når vi gennem dette projekt benytter citater, forstået som eksakte brudstykker fra litteratur, eller andre tekster, vil disse se ud som følgende: Citatet er skrevet i kursiv med fed skrift og sat i anførselstegn. Citatet vil være centreret. Eksempel på dette ses herunder: Vi køber jo ikke noget, uden vi har pengene Referencer Vi har valgt at benytte referencemetoden med fodnoter på den pågældende side. På de sidste sider i rapporten findes litteraturlisten, hvor litteraturen er skrevet i sin fulde længde, med overskrift, forfatter, udgivelsesår, udgave, årstal. Henvisninger til internetlinks er lokaliseret med dato og sted. Henvisninger til den anvendte litteratur i dette projekt, vil derfor være at finde i parenteser i fodnoten. Her vil forfatterens efternavn, litteraturens udgivelsesår og sidetal eller kapitel stå. Hvis henvisningen er tilknyttet sætningen, vil der være indsat en fodnote før punktummet. Hvis henvisningen er tilknyttet et helt afsnit vil der være indsat en fodnote efter det sidste punktum i det pågældende afsnit. Et eksempel på en fodnote kan være som herunder: (Argyle, 1988, s. 22) 8 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

9 Humanistisk Informatik Maj 09 Transskription Den metode vi har transskriberet ud fra, er baseret på Steinar Kvale og Svend Brinkmanns transskriptionsteori, som bliver beskrevet nærmere i bilaget. Vi har udvalgt sekvenserne intuitivt, og har tilstræbt at holde et godt overblik i transskriptionen, ved kun at transskribere det vi, efter grundig gennemgang i gruppen, har fundet anvendeligt. Vi er samtidig bevidste om, at vi, ved at vælge denne metode, ikke til fulde udnytter det visuelle overblik en komplet skriftlig transskription kan give 2. Fænomenologisk start - Hermeneutisk gennemarbejdning. Vi tager udgangspunkt i fænomenologien og udvælger sekvenserne ud fra de indtryk empirien giver os. Derefter arbejder vi hermeneutisk, ved først at gennemgå sekvenserne på gruppen, for derefter gennem samtale at opnå en forståelse for dynamikken i den enkelte sekvens. Derefter transskriberer vi det, vi mener der har dannet grundlag for denne forståelse. Dette bliver herefter analyseret. Hvis vores opdaterede forståelseshorisont afslører nye elementer i denne gennemgang, bliver disse tilføjet til transskriptionen. Det, vi udleder gennem analysen, giver os grundlag for, igen at revurdere empirien og transskriptionen, og vi tilføjer endnu en gang, efter behov. Således fortsætter den hermeneutiske cirkel gennem hele analysen og transskriptionen. Som den fremstår i det færdige projekt, er rapporten et produkt af en fænomenologisk begyndelse og en hermeneutisk gennemarbejdning. Anonymisering Af hensyn til de studerendes anonymitet, har vi valgt blot at referere til dem som de studerende. De tre repræsentanter fra Danfoss har givet samtykke til, at vi må bruge deres navne, såfremt rapporten ikke bliver publiceret i flere end 7 oplag 3. 2 (Se bilag 1 & 2) 3 (Se bilag 3) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 9

10 Humanistisk Informatik Maj 2009 TEMARAMMEREDEGØRELSE Temarammen spiller en afgørende rolle i projektet, da vi som studerende på arbejder med det problemorienterede projektarbejde. Temarammen anses derfor som et fagligt og projektmæssigt omdrejningspunktet. Temarammen for 4. semester på Humanistisk Informatik og 6. semester Informatik, adskiller sig markant de foregående semestre. Temarammen Temarammen for fjerde semester på Humanistisk Informatik 4. semester og Informatik 6. semester 2009, lyder: Interpersonel Kommunikation og Læring. Kernen i den interpersonelle kommunikation er ansigt-til-ansigt kommunikation mellem to eller flere mennesker i samme tid og rum. Dette semesters indhold har lagt op til, at vi skulle beskæftige os med interpersonel kommunikation og læring - teoretisk, analytisk og praktisk. Vi har læst teorier om interpersonel kommunikation og læring, indsamlet data og analyseret dette. Vi fik derudover en mulighed for at anvende de lærte teorier i praksis, f.eks. ved klyngeundervisning, som har foregået som en del af vores kurser. Målet med projektarbejdet har været at vi skulle arbejde med interpersonel kommunikation i professionelle kontekster, dvs. i situationer, hvor parterne indgår i en arbejdsmæssig relation til hinanden, f.eks. ved en virksomhedspræsentation, hvor repræsentanterne fra virksomheden står i en arbejdssituation og de studerende står som frivillige til arrangementet. I projektet er der lagt vægt på at belyse samspillet imellem verbale og nonverbale udtryksformer, samt deres manifeste og latente betydninger i kommunikation. Derfor er der også lagt op til, at man analyserer ansigt-til-ansigt kommunikation i empirisk autentiske situationer, fastholdt ved videoobservationen. 10 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

11 Humanistisk Informatik Maj 09 Projektets relation til temarammen Projektet tager udgangspunkt i en virksomhedspræsentation af Danfoss, hvor tre repræsentationer fra virksomheden præsenterede virksomheden foran 38 studerende fra. Vi videofilmede præsentationen, som således blev vores empiri og dermed danner grundlag for vores analyse. Analysen er hovedsagligt baseret på den verbale og den nonverbale kommunikation. Analysen har været fokuseret på formidlingen fra repræsentanterne fra Danfoss til de studerende, som har foregået i en her-og-nu situation, i samme tid og rum. De kurser som har givet os inspiration til valg af de anvendte teorier, vil vi herunder beskrive nærmere i næste afsnit. Kurser Foruden kurset i kommunikationstræning, har de resterende kurser været fordelt på almindelige forelæsninger og klyngeundervisning. I klyngeundervisning var storgruppen delt op i 4, hvilket gav mulighed for tættere samarbejde med forelæserne. På semestret er vi blevet præsenteret for følgende kurser: Individ, Grupper, Roller & kommunikation (IGRK) Analyse af Interpersonel Kommunikation (AIK) Pædagogik, Læring og Kommunikation (PLK) NonVerbal Kommunikation (NVK) VideoObservation (VO) Interaktion, Læring, Samarbejde i virtuelle miljøer (ILS) KommunikationsTræning (KT) Vi vil i det følgende beskrive vores udbytte af de kurser, som vi har brugt i projektet. AIK I Kurset Analyse af Interpersonel Kommunikation blev vi præsenteret for en sprogbrugsteoretisk og analytisk tilgang til studiet af interpersonel kommunikation. Vi blev introduceret til redskaber i den tekstnære kommunikationsanalyse, samt de teoretiske grundlag som de bygger på. Vi fik dermed en forståelse af områder inden for interpersonel kommunikation, metodeproblemer i samtaleanalysen, samtalens form og struktur, sprog/handling og kontekst samt perspektivproblemer og perspektivbevidsthed. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 11

12 Humanistisk Informatik Maj 2009 Med kurset fik vi en følelse af, at vi blev bedre til at analysere interpersonel kommunikation på et mikroniveau, dvs. i forhold til, hvad der konkret er på færde i samtalen. Dette kursus har vi gjort brug af i projektet ved at inddrage teorier fra kommunikationsanalysen og sprogbrugsanalysen. NVK Kurset i Nonverbal Kommunikation, havde til formål at give os et grundlag for at forstå kompleksiteten i nonverbal kommunikation. Det overordnede formål ved kurset, var at præsentere os for nogle begreber, der skulle gøre os bedre rustet til at analysere nonverbal kommunikation i samspil med verbalsproglig kommunikation. Nonverbal kommunikation dækker alle de gestikulationer der enten underbygger eller erstatter det verbale i en samtale, samt kropsholdning, blik osv. Vi har udvalgt nogle teorier fra kursets litteratur. Vi har især fundet god brug af bogen Bodily Communication af Michael Argyle. Den indeholder meget materiale, som vi finder relevant for vores projekt. Dette kursus har derfor været meget nyttigt i projektarbejdet. VO Målet med denne kursusrække i Videoobservation var, at vi skulle lære at analysere interpersonel kommunikation, optaget på video. Formålet med kurset, var også at lære os at bruge nogle af de teorier, vi er blevet præsenteret for i forbindelse med andre kurser. Vi skal så kunne forene teorierne og lære at bruge dem i praksis i forbindelse med projektarbejdet. Kurset gav os en god tilgang til hvorledes man optager empiri, og var derfor brugbart i projektet. KT Kommunikationstræning var et intensivt 2-dages kursus. Det havde til formål at træne os i at sætte vores intuitive sansning af kommunikation på begrebsform. Derudover skulle det skærpe vores evne til at analysere kommunikation i her-og-nu situationer, samt træne os i at blive bedre til at give feedback. Kurset var et praktisk kursus, hvor vi fik lejligheden til at omsætte vores teoretiske viden i kommunikationsanalyse, og hvor vi lærte at bruge en række kommunikationsværktøjer. Samtidig var håbet med kurset at vi blev mere bevidste om vores egen kommunikation. 12 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

13 Humanistisk Informatik Maj 09 Kursets var opbygget omkring idéerne om learning by doing og learning by talking. Det vil sige, at det var organiseret som et værkstedskursus, hvor vi lærte teoretiske, analytiske og praktiske kommunikationsfærdigheder gennem handling og refleksion i form af f.eks. situationsspil. I forhold til vores projektsamarbejde kunne vi bruge den analyse- og feedbackmodel, som blev præsenteret under kurset til vores projekt. De forskellige øvelser i kurset gav os træning i at analysere her-og-nu situationer. Det, at vi senere skal give feedback på repræsentanternes formidling til virksomhedspræsentationen gør, at vi kan drage nytte af den feedback-model vi har arbejdet med, i forbindelse med kurset. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 13

14

15 INDLEDNING

16 Humanistisk Informatik Maj 2009 INDLEDNING Alle mennesker køber personen først og derefter vil de købe dit produkt, din idé, tjenesteydelse eller filosofi. 4 Vi finder ovenstående citat interessant, da det understreger, at det personlige indtryk man efterlader, er afgørende for, hvordan folk opfatter én, samt det, man udtrykker. Her mener vi, at det er nærliggende at kigge nærmere på idéen man kan ikke ikke-kommunikere. Hermed menes der, at man altid udsender signaler, både verbalt og nonverbalt. Disse kan tolkes og opfattes forskelligt alt efter konteksten de kommunikeres i. Dette vil vi gerne arbejde mere med og har derfor valgt, at vi i dette projekt vil undersøge en formidlingssituation.. I den forbindelse vil vi arbejde med en virksomhedspræsentation af Danfoss. Denne fandt sted den på. Kommunikationens deltagere bestod af tre repræsentanter fra Danfoss, samt 38 ingeniørstuderende fra AAU. I dette projekt, vil vi, med hovedvægten på formidling, arbejde med en virksomhedspræsentation af Danfoss. Denne præsentation var arrangeret for en række studerende på og blev ligeledes afholdt på. Vi vil i den sammenhæng, vha. videoobservation og analyse, give Danfoss feedback, der i fremtiden kan optimere deres præsentationsteknikker. Denne feedback skal illustrere nogle af de kommunikationstendenser, der skinner igennem ved virksomhedspræsentationen. Feedbackseancen vil foregå mellem os i gruppen og de, der repræsenterede Danfoss ved præsentationen d Med udgangspunkt i dette, altså et projekt, der arbejder sig i retning af en feedback-proces, vil vi derfor finde ud af, hvordan vi, som studerende, bedst muligt påtager os en ekspertrolle og dermed formidler vores budskab til Danfoss på den mest konstruktive måde. Dette vil vi finde ud af vha. en analyse af den pågældende virksomhedspræsentation. Analysen vil blive underbygget af forskellige teorier og fremgangsmåder for videoobservation og analyse. 4 (Evan-Jones, 1998, s. 31) 16 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

17 Humanistisk Informatik Maj 09 En af de største udfordringer i dette projekt bliver, for os, at finde ud af, hvordan vi håndterer forholdet mellem os og virksomheden Danfoss. Udfordringen ligger i, at vi må se os selv i et mere professionelt lys, rent kommunikationsmæssigt, hvis vi vil sikre os, at Danfoss vil tage imod vores feedback. Samtidig skal vi have fokus på, at projektet er en læringsproces, og altså dermed ikke automatisk gør os til kommunikationseksperter. Hvordan får vi dette formidlet, både i vores projekt, men også i forbindelse med feedbackprocessen, så begge parter kan bruge denne projektproces konstruktivt? Vi har snakket om, hvorvidt vi vil koncentrere os om vores egen formidling, altså hvordan vi vil give feedback til Danfoss, eller om vi udelukkende skal fokusere på Danfoss formidling. Vi er kommet frem til, at selve rapporten skal udmunde i en analyse af Danfoss formidling.. Projektet bliver således et redskab for os, til at forberede en feedbackseance med Danfoss. Da vi allerede fra starten har vidst, at vores projekt skal styres i den retning, har vi ikke brugt meget tid på at blive enige om vores problemformulering. Problemet har i højere grad været, at få formuleret den, så den stemmer overens med det, vi håber at få ud af projektet altså en feedbackseance med fokus på Danfoss formidling. PROBLEMFORMULERING Vores problemformulering bunder i en undren omkring hvordan Danfoss forsøger at profilere sig selv ved en virksomhedspræsentation. Vores problemformulering for projektet er derfor: Hvordan profilerer Danfoss sig selv over for de studerende ved virksomhedspræsentationen? Herunder vi vil forsøge at besvare yderligere spørgsmål: - Hvilke verbale og nonverbale virkemidler gør Danfoss brug af i formidlingssituationen? - Er disse eventuelt hæmmende eller fremmede for Danfoss budskab? DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 17

18 Humanistisk Informatik Maj 2009 VIRKSOMHEDSPROFIL Danfoss er en dansk familieejet virksomhed, som har hovedkontor på Als. Virksomhedens mest kendte produkt er nok termostater til varmeregulering. Dog har virksomheden også en bred produktportefølje udover køle- og varmeområdet. Historien om Danfoss begyndte allerede i 1933, hvor virksomheden blev stiftet af Mads Clausen. Oprindeligt hed virksomheden Dansk Køleautomatik- og Apparat-Fabrik. Før denne virksomhed blev stiftet, samarbejdede Mads Clausen med brødrene Müller i Vollerup. Efter flere forsøg stod de den 25. november 1932 færdig med en brugbar ventil. Senere i 1946 skiftede virksomheden navn til Danfoss, som er dannet af ordene Danmark og fosse (strømmer). Firmaet voksede med årene og den første Danfoss-fabrik blev udnævnt til nationalt industriminde. I 1996, 50 år efter navneskiftet, overtog Jørgen Mads Clausen, søn af grundlæggeren, pladsen som topchef, efter Henry Petersen. Danfoss koncernen går i familiearv, og ejes i dag af Bitten og Mads Clausen-fonden og parrets fem børn. I dag har Danfoss cirka ansatte i hele verden, hvoraf de arbejder i Danmark. Det gør Danfoss til en af Danmarks største industrikoncerner. Siden sønnen Jørgen Mads Clausen i 1996 overtog posten som administrerende direktør har Danfoss opkøbt 60 andre virksomheder, heraf 3 i Kina. Danfoss oplyser selv, at de globalt har en omsætning på omkring 2 mia. Euro. Seneste nyeste investering var i 2008, hvor de købte andel i Sauer-Danfoss, og nu ejer 55,4 % af firmaet. 5 Det som interesserer os er hvorledes deres brandingen af virksomheden forløber sig i disse krisetider, selvom de reelt set ingen jobmuligheder har overfor de studerende. 5 ( - lokaliseret d ) 18 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

19

20

21 METODISKE OVERVEJELSER

22 Humanistisk Informatik Maj 2009 METODISKE OVERVEJELSER Med udgangspunkt i Kulturmødets Hermeneutik en filosofisk analyse af kulturmødets forudsætninger 6 vil vi forsøge at skabe bevidsthed omkring vores egen forforståelse i forbindelse med kommunikationen. Ifølge Gadamer og Rorty 7 er et af de traditionelle idealer for god forskning, at forskeren kan forholde sig distanceret til sit objekt dvs. beskrive og analysere det uden at inddrage sine egne forudfattede meninger. Dette er dog uopnåeligt, da vi indplacerer vores objekter i vore egne på forhånd fastlagte kategorier, og det vil derfor være umuligt at give en komplet objektiv analyse af en bestemt situation. Vores dilemma i denne sammenhæng er, at vi selv var deltagere til virksomhedspræsentationen. Derfor har vi selv en forforståelse af denne. Denne forforståelse vil vi, for så vidt muligt, forsøge at lægge på hylden og i stedet forholde os objektive til vores materiale. Vi havde på forhånd en opfattelse af det, vi skulle ind og høre til virksomhedspræsentationen. Denne forforståelse opstår idet, at vi har været til lignende arrangementer før. Denne forforståelse ændres, og ændres igen, når vi i analysen gennemarbejder vores materiale. Vi ser og hører nu flere detaljer.. Dette var ikke muligt til selve præsentationen, da der var flere forskellige faktorer, der spillede ind, såsom støj, notatskrivning osv. Med dette kan vi også sige, at vores førsteindtryk ikke nødvendigvis er det samme som det indtryk, vi præsenterer i analysen. Man kan altså sige, at vores forståelse ændres i takt med, at vores opmærksomhed skærpes. Et andet væsentligt aspekt i vores tilgang til analysen er den fænomenologiske tilgang. Målet med fænomenologi er at undersøge tingene som de viser sig for os i deres umiddelbarhed. 8 Når vi går ind og analyserer Danfoss præsentation, gør vi det med det ønske, at finde ud af, hvad det er de gør, og hvordan de gør det. Det kan dog være svært at opnå viden om, hvorfor aktørerne gør som de gør, da vi ikke kan træde ind i aktørernes hjerner og finde ud af, hvordan de selv opfatter situationen, og hvorfor de gør, som de gør. Her tænker vi især på deres nonverbale kommunikation. Vi kan derfor kun give et bud på, hvordan deres kommunikation kan opfattes, og ikke hvorfor de kommunikerende gør som de gør. 6 (Holm, 2006, s.120) 7 (Holm, 2006, s.120) 8 (Collin & Køppe, 2003, s.123) 22 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

23

24

25 TEORI

26 Humanistisk Informatik Maj 2009 TEORI I det følgende afsnit vil vi præsentere de teorier vi har valgt, at benytte os af i dette projekt. Vi vil med denne præsentation give et billede af, hvordan vi har tænkt os at gribe analysen an. Vi har delt teoriafsnittet op i tre dele. Første del omhandler kommunikationsanalyse. Her kommer vi ind på, hvilke værktøjer vi vil bruge til at analysere kommunikationens struktur. Dernæst har vi et afsnit om nonverbal kommunikation. Dette afsnit belyser de nonverbale aspekter indenfor kommunikationen. Til sidst har vi et afsnit om formidlings- og præsentationsteknik. Dette afsnit indeholder en guide for god præsentationsteknik, som vi vil bruge til at underbygge nogle af vores påstande i forhold til Danfoss præsentationsteknik. Vi har valgt at skrive vores metode ind i teorien, da vi synes det giver mere mening. På den måde får vi allerede i teorien forklaret hvordan vi vil bruge den pågældende teori i vores projekt. Det giver læseren og os selv en bedre forståelse for, hvorfor den udvalgte teori, er relevant for dette projekt. KOMMUNIKATIONSANALYSE Formålet med kommunikationsanalyse er, at vi ved at tage de stærke analysebriller på kan opdage ting, vi ikke bemærker ved en umiddelbar iagttagelse. Kommunikationsanalysen skal med andre ord gøre os til bedre iagttagere. Analysen skal give os en dybere forståelse af tekstens virkemidler med hensyn til form og indhold. Når det gælder analyse af interpersonel kommunikation, skal en teoretisk, metodisk og analytisk indsigt kunne bruges til at forstå og vurdere den menneskelige kommunikation i forskellige sammenhænge. Analysen skal skabe basis for en ændret kommunikationspraksis både hos analytikeren selv, samt hos de implicerede parter i kommunikationen. 9 Ovenstående citat er netop essensen af det vi gerne vil med vores analyse. Vi vil blive bedre iagttagere, og gennem analysen vil vi forsøge, at få en bedre forståelse af den kommunikation, der bliver brugt i Danfoss virksomhedspræsentation. Til dette skal vi både bruge en teoretisk og en metodisk tilgang, og det er netop dét, de følgende afsnit handler om. 9 (Nielsen & Rom, 2006, s. 1) 26 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

27 Humanistisk Informatik Maj 09 Vi vil i følgende afsnit opstille og redegøre for de værktøjer, vi har valgt at bruge i vores projekt omhandlende Danfoss kommunikation. Da virksomhedspræsentationen er en formidlingssituation er det klart, at vi har måttet træffe nogle andre valg med hensyn til analysemodellen. Det er begrænset, hvor meget samtale, der foregår i Danfoss præsentation, og derfor har vi valgt kun at inddrage de analyseværktøjer, som har betydning for netop vores analyse. Dette er blandt andet; Turn taking, Talehandlinger, Nonverbal kommunikation, formidling og præsentationsteknik. Disse skal sammen med det følgende danne grund for vores analysemodel, og hjælpe os med at svare på vores problemformulering. Vi har valgt at tage udgangspunkt i formen og strukturen i Danfoss kommunikation, og derfor starter vi med at kigge på konversationsanalyse (CA). Når vi taler om konversationsanalyse er det ikke det, vi taler om, der er vigtigt, men den struktur vi benytter os af, når vi taler. Altså, hvad er det vi gør, og hvordan ikke hvorfor. Dog har vi i dette projekt valgt også, at se på indholdet af det sagte, for præcis at kunne sige, hvad det er, ved det de siger, der fremmer eller hæmmer deres mål med virksomhedspræsentationen. Perspektiver En ytring kan opfattes forskelligt, alt efter hvilken kontekst den ytres i. Det vil sige, at betydningen af en ytring skabes i samspil mellem sprog, sprogbrugere og kontekst. I denne sammenhæng er perspektivet også en vigtig del af forståelsesprocessen. Det sete afhænger af de øjne, der ser 10. Ud fra en praktisk definition, forstår vi begrebet perspektiv som den synsvinkel man betragter noget ud fra. Vi ser forskellige ting alt efter hvilken vinkel vi ser det fra. Ser vi et menneske oppefra ser vi noget andet, end når vi ser ham/hende nedefra eller fra siden. Hvis vi skal forstå begrebet perspektiv på et teoretisk niveau, kan vi se perspektiv som et filter, hvorigennem vi sanser, oplever og fortolker verden 11. Perspektivet afgør altså, hvad vi vælger at se, høre og sige i forskellige situationer. Denne forståelse af perspektiv bygger på perceptionspsykologi, der kort sagt handler om, hvordan mennesker sanser, oplever og fortolker deres omverden. 12 Det vil sige, at vi alle oplever noget forskelligt alt efter, hvilket perspektiv vi har i en given kontekst. 10 (Nielsen & Rom, 2006, s.19) 11 Ibid 12 (Nielsen & Rom, 2006, s.21) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 27

28 Humanistisk Informatik Maj 2009 Styrkemarkører I en samtale, er det vigtigt at lægge mærke til talerens styrkemarkører, også kaldet modalitet. I denne sammenhæng taler vi om betoning og nedtoning, også kaldet upgrading og downgrading. Betoning kan f.eks. være ord som; utrolig, fantastisk, pragtfuld, heldigvis, selvfølgelig. Når taleren benytter sig af betoning ændres stemmeføringen som regel fra almindelig til høj, og sommetider kan man også se det på gestikken og mimikken. Dette kan være hævede øjenbryn, klappen i hænderne, pegende finger osv. 13 Nedtoning kan være ord som; bare, lidt, måske, såkaldt, desværre. Her ændres stemmeføringen fra normal til lav. Taleren viser måske tegn på usikkerhed nedslået blik eller bortvendt krop. 14 Det skal dog siges, at dette er meget kontekstbestemt. Vi kan altså ikke sige, at det altid er sådan. Hver gang en person kigger ned i gulvet, er det altså ikke tegn på usikkerhed. Det kan jo være, at personen bare blev distraheret af noget på gulvet, eller at personen slet ikke tænker over det. Ovenstående skal altså ikke ses som noget der er forudbestemt. Det er blot nogle retningslinjer, der fortæller os, at det ofte er sådan. Stilhed Når vi taler om kommunikation, taler vi ikke kun om de sagte ord. Vi er altid kommunikerende, selv når vi ikke siger noget. Derfor er det vigtigt, at tage fat i, hvad der sker, når der ikke bliver sagt noget. Her tager vi fat i nonverbal kommunikation, altså hvad gør kroppen, og vi kigger på, hvad stilhed betyder i kommunikation. Der er tre grundlæggende termer for stilhed; pause, gap og lapse. 15 I det følgende afsnit vil vi forklare disse. 13 (Alrø, 2009, 3.kursusgang slide 14) 14 (Alrø, 2009, 3.kursusgang slide 15) 15 (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 84) 28 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

29 Humanistisk Informatik Maj 09 Ordet pause bruges til at betegne to former for stilhed. 16 Den ene type er et ophold i talen, altså en opholdspause. Man kan sige, at denne form for stilhed er talerens egen pause. Den anden type pause er den næste talers pause. Det er altså en pause, som forekommer efter den første taler har givet turen videre. Dette kaldes også en tøve-pause, da det er den pause den næste taler har, før han/hun selv begynder at tale. Ordet gap betyder mellemrum, og er egentlig en kort stilhed mellem to ture i samtalen 17. Dette mellemrum er også kun et gap, hvis det forefindes i et mellemrum mellem to forskellige taleres ture. Det er altså ikke et gap, hvis en taler holder en kort pause og derefter selv fortsætter. Den sidste form for stilhed er lapse. Denne betegner en lang stilhed typisk over 1 sekund. Denne type stilhed forekommer, hvor der hverken foretages næste-valg eller selv-valg. Dette vil sige, at der kan være tvivl hos parterne om, hvem der skal tale. Ifølge Gail Jefferson bliver en pause problematisk for de interagerende, når en pause er på omkring 1 sekund. 18 Turn Taking Med udgangspunkt i Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsens bog, Samtaleanalyse vil vi her ganske kort redegøre for begrebet turn taking, også kaldet turtagning. 19 Da teorien bag konversationsanalyse er meget omfattende og vores projekt i store træk drejer sig om formidlingsanalyse, har vi her kun udvalgt et lille afsnit om turtagning, for at illustrere hvordan vi vil bruge dette i vores analyse. Turn taking er et taleudvekslingssystem, der dækker over de grundlæggende principper for fordeling af taleture. Turn taking er et lokalt styresystem, der beskæftiger sig med overgange mellem taleture. Da dette kun gør sig gældende i situationer hvor der er mindst 2 deltagere i en samtale, er dette altså interaktionelt styret. Dvs. at samtaledeltagerne indbyrdes beslutter sig for, hvordan samtalen skal foregå, og hvem der taler hvornår. En samtaledeltager kan f.eks. ikke bare beslutte sig for at holde enetale, medmindre de øvrige af samtalens deltagere samarbejder om at lade vedkommende tage ordet. 16 (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 84) 17 Ibid 18 Ibid 19 (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 36) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 29

30 Humanistisk Informatik Maj 2009 Hver enkelt tur er konstrueret efter modtager-design. 20 Det betyder, at turen er bygget efter den person, der skal modtage den. I den sammenhæng er modtageren motiveret for til at lytte til det, der bliver sagt ikke bare for at kunne finde ud af, hvad taleren forventer af modtageren, men også for at finde ud af, hvornår taleren er færdig med sin tur, så modtageren kan tage over. I den forbindelse har Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsen beskrevet nogle regler for turallokering, som vi vil redegøre for i dette afsnit: Reglerne er oprindeligt formuleret af Sacks, Schlegloff og Jefferson (1974) 21. Der er blot 2 regler, hvoraf den første er delt op i 3 underregler. Her skelner man mellem første taler og næste taler også kaldet F og N. 1a) Første taler(f) vælger næste taler(n). Dvs. at første taler foretager næste-valg, hvilket betyder, at kun den udvalgte taler har ret til at tage tur. 1b) Hvis ikke første taler(f) vælger næste taler(n), så kan N selv foretage valg- altså selvvælge/foretage selvvalg. Den første starter vinder dermed taleretten en overgang forekommer her på startstedet. 1c) Hvis ikke første taler(f) foretager næstevalg, så kan F fortsætte, med mindre N foretager næstevalg. 2) Hvis der ved starten af et TRP (Transition Relevance Place) 22 i starten af en TCU(Turn-Constructional Unit) 23, hverken er sket 1a eller 1b, men F er fortsat med at tale som følge af 1c, så træder regelsættet 1a-c i kraft igen ved næste TRP og fortløbende ved hvert TRP, indtil overgang er foregået. 20 (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 37) 21 Ibid 22 (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 34 & 245) 23 Ibid. 30 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

31 Humanistisk Informatik Maj 09 SPROGBRUGSANALYSE Vi har valgt at inddrage teori om sprogbrugsanalyse, da sproget og det ytrede spiller en væsentlig rolle i forhold til vores problemformulering. Ved at kigge på bl.a. talehandlinger og sprogfunktioner kan vi redegøre for, hvad taleren gør med sit sprog og hvordan dette eventuelt fremmer eller hæmmer kommunikationen. Talehandlinger Teorien om talehandlinger har sit udspring i opfattelsen af mennesket som værende lingvistiske individer. Vi handler gennem talen. Talehandlinger er derfor en sproglig ytring - afsender udtrykker en form for handling. Tidligere hvor sproget udelukkende blev anskuet som et redskab til udveksling af informationer, introducerede J.L. Austin 24 i 1962 sin teori. Austin introducerede de to talehandlinger konstativer og performativer. Med konstativer siger man noget med sproget, det kan for eksempel være kendsgerninger eller påstande om virkeligheden: Sande konstativer: o o Juleaften er d. 24. december. Det danske flag er rødt og hvidt. Disse sætninger har en sandhedsværdi, som er til at bestemme på det tidspunkt, hvor sætningerne ytres. Vi kan finde ud af om påstandene er sande eller falske, ved at slå det op eller regne det ud af den viden vi allerede besidder. Falske konstativer: o Der bor mennesker i Aalborg. o I Afrika sner det hver dag året rundt. De fleste mennesker besidder den viden, at der ikke bor mennesker i Aalborg, og at det meget sjældent sner i Afrika. 24 (Austin & Searle, 2007, s ) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 31

32 Humanistisk Informatik Maj 2009 Med performativer udfører man en handling ved hjælp af sproget. Eksempelvis: o o Jeg døber dette barn Oliver Jeppesen Mens jeg svinger champagneflasken Disse ytringer er enten vellykkede eller mislykkede i modsætning til konstativer, som kan være sande eller falske. For at de ovennævnte eksempler på at performativer kan finde sted, skal der være en institutionel ramme. Dette vil sige, at de skal kunne finde sted i virkeligheden, og hvis de kan det, vurderes de som vellykkede. Dette gør, at følgende ytring: Jeg døber dette barn Oliver Jeppesen, er en vellykket handling, såfremt det foregår under et virkeligt dåbsritual. Det skal derfor være en præst som gennemfører dåben, og det foregår i en kirke og ved en døbefond. En mislykket handling ved samme eksempel kunne være, hvis præsten ikke var præst med derimod bager. Derved besidder han ikke den uddannelse, som er nødvendig ved dåben. Efter introduktionen af konstativer og performativer indførte Austin nye begreber til at beskrive ytringshandlinger. Nedenstående ses en opstilling af Austins ytrings- og handlingsbegreber. For at forklare de forskellige handlingsbegreber, vil vi se på sætningen: Kan du nå døren? Lokutionær (ytringshandling) o Formål: en forståelig og meningsfuld sætning som kommer til udtryk i teksten, ved at modtager forstår afsenders ytring. I forhold til ovenstående eksempel, kan man sige at en lokutionær ytringshandling er, når modtageren forstår den kode, der bliver talt i dette gælder både sproget og det ytrede. Illokutionær (handlingsytring) o Formål: at modtageren bliver informeret om noget bestemt, som under passende betingelser ytres og forstås. Dette kommer til udtryk i teksten ved at love, takke, opfordre, irettesætte, spørge, beklage, forudsige, anmode, konstatere og påstå. 32 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

33 Humanistisk Informatik Maj 09 Eksemplet ovenfor, kan også forstås som en illokutionær handlingsytring, idet at der direkte bliver spurgt om modtageren har mulighed for at nå døren. Det er et spørgsmål, der kan svares ja, eller nej på. Perlokutionær (ytringsformidlet handling) o Formål: at udføre en ytring som middel til at påvirke og opnå en bestemt reaktion hos modtageren. Dette kommer til udtryk i teksten ved at overtale, opmuntre, trøste, narre, more, kede, inspirere, imponere, informere, få nogen til at gøre noget og få nogen til at tro noget. I forhold til eksemplet vi blev introduceret på, kan den også ses som en perlokutionær ytringsformidlet handling, idet at der indirekte i spørgsmålet, bliver spurgt om modtageren vil evt. lukke eller åbne døren, selvom det ikke er det sagte. Ud fra dette udledte den amerikanske filosof og forfatter John Rogers Searle 25 fem typer af talehandlinger, som henvender sig til modtageren. En opdeling af de illokutionære handlinger. Konstativer: Forpligter afsenderen på sandheden af påstanden han selv ytrer. Afsenderens konstatering er repræsentativ for hans holdning. o Dette kommer til udtryk ved at påstå, konstatere, formode, insistere på og betvivle Direktiver: Forsøg fra afsenderens side på at få modtageren til at udføre en bestemt handling. o Dette kommer til udtryk ved anmodninger, spørgsmål, opfordring, befale, råde til, bede om og tillade. Kommisiver: Forpligter afsenderen på fremtidige handlinger. o Dette kommer til udtryk ved at love, forsikre, mv. Ekspressiver: Udtryk for en psykologisk tilstand som tilkendegives gennem talehandlingen. o Dette kommer til udtryk i teksten ved at undskylde, takke, lykønske, give udtryk for sine egne følelser ved for eksempel glæde, sorg, vrede, lykke etc. 25 ( - lokaliseret d ) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 33

34 Humanistisk Informatik Maj 2009 Deklarativer: er som oftest udtryk der forårsager en ændring i verden således at den svarer til ytringens indhold. 26 o Dette kommer til udtryk i teksten ved at erklære krig, udnævne, dømme, etc. Sproglige funktioner Når vi taler om sprogbrugsanalyse, er det vigtigt, at kigge på fem centrale sproglige funktioner. Afsenderen, emnet, modtageren, teksten og situationen 27. Disse vil vi se nærmere på i følgende afsnit. Når vi skal karakterisere sprogbrug er nedenstående funktioner meget vigtige, disse funktioner er også kendt som de Jakobsonske sprogfunktioner 28. Disse funktioner er dannet af østrigeren Karl Bühler og den russisk-amerikanske sprogforsker Roman Jakobson. 29 De udtrykker varierende dominansforhold mellem kommunikationens enkelte faktorer: mellem afsender, modtager, indhold, samvær, ord og udtryk samt sprog som materiale. Emotiv funktion eller symptomfunktion, foreligger når afsenderen træder stærkt frem. Det er her afsenderen udtrykker sig. Eksempelvis et udråb som jeg elsker dig eller et vredeshyl. Konativ funktion eller signalfunktion er når tiltalen eller påvirkningen af modtageren er det dominerende. Dette kan man kalde en du-påvirkning. Det kan siges, at være et opråb eller en ordre. Referentiel funktion eller symbolfunktionen er, når emnet og informationerne er det vigtigste. Fatisk funktion eller social funktion er samværet og fællesskabet i situationen. Det handler om du og jeg. Det kunne f.eks. være ytringen: Sikke et dejligt vejr der er i dag. hvis dette siges af én ved et busstoppested til en anden i samme situation, er det ikke en ytring om de meteorologiske realiteter, men mere en ytring om, at vi er her sammen os to. Vi er i samme båd. Det er altså fællesskabet og dets bekræftelse der står i forgrunden her. 26 (Austin & Searle, 2007, s ) 27 (Jacobsen & Skyum-Nielsen, 2007, s. 50) 28 Ibid 29 Ibid 34 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

35 Humanistisk Informatik Maj 09 Metasproglig funktion er meget almindelig i undervisningssituationer. Metasproglig funktion foreligger hver gang vi taler om de ord, lyde eller vendinger vi udtrykker os med. Poetisk funktion dette kendetegnes ved at sproget gøres til en oplevelse i sig selv. Sproget gøres altså til et synligt materiale; et digt, lyrik osv. Vigtigt at se på følgende Udover de ovenstående funktioner er det vigtigt at se på følgende: Førsteindtrykket, hvad er det første vi lægger mærke til? Kommunikationssituationen, altså hvem er afsender/modtager, hvad er emnet og hvilket relation har de kommunikerende? Analysesituation og plan, hvad er formålet med analysen, og hvad er planen for den videre analyse? Sproglig analyse, de sproglige iagttagelser. Herunder også modalitet og sprogform. Sammenfatning og vurdering, intention og virkning, hvad fungerer og hvad fungerer ikke. Ovenstående er taget fra en analysemodel i bogen, Dansk Sprog 30. Vi har fravalgt nogle af analysetrinnene, da vi ikke mener, at de er relevante i vores analyse. I ovenstående afsnit har vi præsenteret de forskellige begreber vi vil bruge i forbindelse med analyse af kommunikationsstruktur og indhold i Danfoss virksomhedspræsentation. I næste kapitel vil kort redegøre for de tre appelformer. 30 (Jacobsen & Skyum-Nielsen, 2007, s. 51) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 35

36 Humanistisk Informatik Maj 2009 APPELFORMER Vi har valgt at inddrage appelformer 31, da vi vil bruge disse til at se nærmere på, hvordan Danfoss appellerer til de studerende. Når vi inden for retorikkens verden taler om appelformer, bruger vi begreberne; patos, logos og etos. Patos Bruges når man via sproget aktiverer modtageren emotionelt, altså appellerer til modtagerens følelser. Patos spiller ind på modtagerens letvakte følelser, som sorg, vrede, kærlighed og lignende. Det kan være kampagner fra nødhjælpsorganisationer, som viser billeder af sultne børn i Afrika. Her bringes medlidenhed frem hos modtageren. Logos Bruges når der fremlægges logiske argumenter og dokumentation, som dermed appellerer til modtagerens fornuft og rationelle stillingstagen. Ved hjælp af bl.a. statistikker og kendsgerninger, kan afsenderen forsøge at overbevise sin modtager. Afsender afholder sig, ved benyttelse af logos, fra at bruge følelsesladede ord, som kan fjerne fokus fra, hvad det udsagte handler om. Etos Etos tager udgangspunkt i de følelser modtageren har til afsenderen. Disse følelser kan enten afføde tillid eller mistillid. Appelformen forsøger at overbevise modtageren om afsenderens troværdighed. Der er eksempelvis stor troværdighed omkring personer med titler som eksempelvis ekspert eller professor. Derfor er de gode at bruge, når man forsøger at overbevise modtageren om sine synspunkter. Dog kan personer uden sådanne titler, som har opbygget et image også have stor troværdighed - eksempelvis sportsstjerner. Da det er afsenderens egen troværdighed som er på spil, er det vigtigt at afsender overvejer sine valg med henblik på sit omdømme - både før og efter den givne situation. 31 (Kirsten Drotner, 1996, s ) 36 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

37 Humanistisk Informatik Maj 09 Talerens etos sikres ved hjælp af: Phronesis: Den sunde dømmekraft og klogskab (metis) Areté: De gode menneskelige egenskaber og dyder Eunoia: Velviljen over for tilhørerne Hvis taleren mangler blot en af disse egenskaber, er hans/hendes etos ikke fuldkommen. I ovenstående afsnit har vi præsenteret de 3 appelformer som vi vil bruge i forbindelse med vores analyse. I næste afsnit vi se på teorier for nonverbal kommunikation, hvilket vi vil inddrage i vores projekt. NONVERBAL KOMMUNIKATION Den schweiziske lingvist, Ferdinand de Saussure, som i dag også betragtes som strukturalismens grundlægger indenfor sprogbrugsanalyse, anskuede sproget som et stykke papir, hvor den ene side udgav lyd, og den anden side udgav koncepter og tanker. 32 I det følgende afsnit vil vi inddrage Michael Argyle 33 og hans teori om nonverbal kommunikation. Man kan ikke ikke-kommunikere. Derfor har vi valgt, ikke kun at se på det verbale aspekt i kommunikationen, men også det nonverbale. Det har vi valgt, da det nonverbale er en stor del af kommunikationen og hvordan denne opfattes. Forskning Indenfor Nonverbal Kommunikation Historien til nonverbal kommunikation (NVK) startede omkring 1960 erne, og bestod i mange år udelukkende af laboratorieeksperimenter. Der var stadig tvivl om gyldigheden af de forskellige forsøg, idet de blev foretaget under opstillede forhold. Selvom forsøgene der udføres, foregår under opsatte rammer, mener Argyle dog at det stadig er muligt at frembringe oprigtige følelser. 32 ( - lokaliseret ) 33 (Argyle, 1988, s. 363) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 37

38 Humanistisk Informatik Maj 2009 Hovedformålet for os ved netop at studere NVK, er at kigge på, hvordan objekter udtrykker sig nonverbalt, og reagerer på nonverbale signaler og derefter kan afkode signalerne. 34 Mennesker varierer i deres NVK og der er derfor ikke noget facit når det handler om nonverbal kommunikation. Dvs. at en bevægelse eller positur kan betyde flere forskellige ting. F.eks. når en person lægger armene over kors. Dette kan bl.a. tolkes som om vedkommende er vred eller utilnærmelig, men det kan også være at personen bare slapper af i denne positur. Den nonverbale kommunikation kan være ubevidst det er netop pga. dette, at det er svært at tolke noget præcist ud fra NVK. Nonverbal kommunikation & tale Når en person taler, benytter han/hun ofte samtidigt nonverbale vokaliseringer, gestik, ansigtsudtryk og stirren. Disse forskellige nonverbale udtryk er ofte sammensluttede med de talte ord, som kan forstærke og klarlægge flertydighederne i talen. Gestik er illustratorer af den verbale kontekst, de kopierer former, objekter og bevægelse eller kan have en metaforisk betydning. Hånd- og hovedbevægelser kan sidestilles med tryk og stemmestyrke, samt benyttes til at lægge vægt på en bestemt del af det talte. Albert Mehrabian 35, en amerikansk professor i psykologi, har i en tidligere undersøgelse fundet ud af, at når en person forsøger at manipulere eller overtale en anden, kigger personen mere på den lyttende, gestikulerer mere, nikker mere, har flere ansigtsudtryk og snakker hurtigere, højere og tøver mindre. Når en person taler, vil de lyttende bevidst eller ubevidst udsende feedbacksignaler, imens der tales. Feedbacksignaler er de signaler, som den lyttende sender. Disse kan have en betydelig indvirkning på den som taler. Små nonverbale udtryk fra lytteren, så som nik og smil, vil forøge produktionen af det, der bliver sagt. 34 (Argyle, 1988, s. 12) 35 ( - lokaliseret ) 38 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

39 Humanistisk Informatik Maj 09 Såfremt disse feedbacksignaler udebliver, fortolkes det som negative reaktioner og kan føre til gentagelser eller stilhed fra den talende. De to mest brugte feedbacksignaler er rysten på hovedet og nikken. At nikke, kan deles op i to, hvor et vedvarende nik er en accept eller et ja til det som bliver sagt. Et enkelt nik kan eksempelvis være et opmærksomhedssignal eller en synkronisering, affødt at talerens formuleringsvanskeligheder. Positur Ved enighed med taleren læner man sig typisk sidelæns. Når der er tale om uenighed, har man tendens til at folde armene, krydse benene og støtte hovedet i hånden. Ansigtsudtryk Ansigtsudtryk kan vise en form for tilfredshed ved smil og utilfredshed ved panderynken. Her bruges øjenbrynene ofte til at give feedback, hvor forskellige løft kan indikere tvivl, overraskelse, undren eller vrede. Vokalisering Vokalisering kan defineres ved ord som ehh, hvilket betragtes som lyttesignaler. Andre signaler kan være udbrud som vildt, virkelig og at den lyttende person afslutter sætningen for den talende. Når en taler har brug for feedback, og for at sikre sig at publikum stadig er opmærksomme, kigger personen op til publikum. Dette gøres også for at fange signaler, som evt. kunne indikere, hvorvidt de lyttende parter har lyst til at høre mere, forstår hvad der bliver sagt, er enige osv. 36 Gestik & Kropslige Bevægelser Man kan ikke ikke-kommunikere. Dermed menes der, at uanset om man sidder stille eller spræller rundt, så kommunikerer man altid et eller andet bevidst eller ubevidst. De kropslige bevægelser kaldes også gestikulation. Begrebet dækker over handlinger med hænder, hoved eller en anden del af kroppen. Disse handlinger kan som før nævnt være både 36 (Argyle, 1988, s ) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 39

40 Humanistisk Informatik Maj 2009 bevidste og ubevidste. Der er 3 forskellige former for kropslig bevægelse: Emblemer Emblemer definerer den type nonverbal kommunikation, hvor det nonverbale udtryk eller budskab direkte kan oversættes til et ord eller en kort sætning. Det bruges ofte bevist i stedet for den tilsvarende verbale ytring, eksempelvis i en situation, hvor man i hjemmet vil signalere til ens partner mens man snakker i telefon med en anden. Et emblem kan derfor være thumbs-ip, hvor tommelfingeren peger i vejret mens resten af fingrene er knyttet sammen for at signalere godkendt, ok eller godt arbejde. Ligeledes kan et vink til en person kategoriseres som et emblem det udtrykker hej, jeg har set dig på en måde, som ikke er muligt med det verbale hvis personen eksempelvis befinder sig for langt væk. Emblemer er dog ikke altid knyttet til tale på samme måde som illustratorer er. Disse er dog en vigtig del af kommunikationen, da brugen af emblemer, ifølge Argyle, er hurtigere end tale. Ved brugen af emblemer skal man være opmærksom på, at de ikke forstås ligeværdigt i alle lande og kulturer der findes altså ikke en færdig liste over hvad forskellige emblemer betyder. Illustratorer Illustratorer bruges ofte til at præcisere det verbalt udtrykte via sit kropssprog. Det kan eksempelvis være for at forstærke et verbalt udsagn eller til at skabe opmærksomhed om det pågældende udsagn. Ekman og Friesen opstiller følgende seks typer af illustratorer Batons: En baton er når man ved hjælp af sit kropssprog lægger ekstra tryk på et bestemt ord i en sætning eller præciserer et ord i en sætning. Et eksempel på en baton kan være gentage slag i bordet mens man højt siger Nu er det nok. Ideografer: En bevægelse, der har til formål at illustrere en logisk vej eller retning, kan kategoriseres som en ideografisk bevægelse. Et klassisk eksempel et hvis man bliver spurgt om vej, og så både fortæller at man skal lige ud og så til højre første gang, men også viser dette med den ene arm ved først at pege ligeud og derefter til højre. Bevægelsen med armen er dermed en ideografisk bevægelse. Deiktiske bevægelser: En deiktisk bevægelse er en pegene bevægelse på et bestemt objekt i en situation. Eksempelvis hvis en person siger Giv mig den vase, og samtidig peger på vasen der ønskes. 40 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

41 Humanistisk Informatik Maj 09 Spatiale bevægelser: En illustration af et rumligt forhold kategoriseres som en spatial bevægelse. Når fiskeren kommer hjem efter en lang dag på havet, og overfor sin kone illustrerer hvor stor den største fisk han fangede var, placerer han armene lige frem foran sig, med håndfladerne vendt mod hinanden og med samme indbyrdes afstand til hinanden som fiskens længde. Dermed bruger han spatial bevægelse til overfor sin kone at illustrere hvor lang fisken var. Kinetografer: En bevægelse som gengiver en krops bevægelse kaldes for en kinetograf. Et godt eksempel på dette er hvis en person gengiver en boksers bevægelse med armene. Piktografer: En ting, som bliver gengivet men nonverbal kommunikation, kaldes en piktograf. Man kan for eksempel gengive formen af en vase, man netop har købt. Illustratorer, er meget fleksible, idet de kan ændre sig sammen med konteksten. De mest generaliserede illustratorer er dig og mig, når man peger på sig selv og andre, samt ja, nej, op og ned osv. 37 Adaptorer Adaptorer er en fællesbetegnelse over de tre kategorier: selv-adaptorer, anden-adaptorer og objekt-adaptorer. Fælles for disse adaptorer er, at de ofte bruges ubevidst. Adaptorerne kommer ikke til udtryk gennem talen, men kan i stedet give information om personer, der bruger dem. Selv-adaptor: Er når man rører sig selv/holder fast i sig selv eller bruger kropsfokuserede bevægelser 38. Dette er den mest emotionelle form for NVK. Flere undersøgelser har vist at de mest emotionelle tegn er udtryk gennem hænderne. Et eksempel her kan være, at depression, glædesfølelse og ængstelse kan komme til udtryk gennem selvberøring. Anden-adaptorer: Det inkluderer bevægelser, der bruges til at forsvare sig, angribe andre, skabe intimitet eller flugt, eller give/tage noget fra andre personer. Eksempler på anden-adaptorer er at sparke, kysse og røre andre. 37 (Argyle, 1988, s.195) 38 (Argyle, 1988, s.188) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 41

42 Humanistisk Informatik Maj 2009 Objekt-adaptorer: Det læres ofte senere i livet end de to andre kategorier. Objekt-adaptorer bliver indlejret i det enkelte menneske, når det har behov for at lære at håndtere objekter, det være sig at køre en bil, eller ryge en cigaret. Efterfølgende kan mennesket så benytte disse objektadaptorer, f.eks. vise bevægelsen man gør man ryger en cigaret uden at have en cigaret på sig (pegefinger på overløbet, lange finger på underlæben samtidig med man suger ind) for genskabe følelsen af at ryge. Objekt-adaptorer bruges oftere bevidst end de andre to kategorier af adaptorer. Påklædning Påklædning er også en del af kommunikation, som har en social betydning. Ifølge Argyle, kan der kommunikeres på fire forskellige måder: 1. Formel-uformel, passende for forskellige sociale situationer samt forskellige andre situationer, som eksempelvis sport. 2. Gruppemedlemskab, som uniformer, social klasse og medlemskab af grupper som eksempelvis punkter eller overklassen. Eksempelvis, så fremhæver uniformer meget tydeligt gruppemedlemskab og status. En jægersoldat har en bordeaux baret på og en premierløjtnant har to små stjerner på skulderen. 3. Tiltrækning og mode, især for de, som pynter sig selv og tiltrækker opmærksomhed, versus de, som ikke pynter sig selv og dermed undgår opmærksomhed. 4. Farverighed og andre måder at udtrykke personlighed og humor 39. Inden for påklædning er der også lavet mange forskellige undersøgelser. Et resultat af disse studier viser, at påklædning er et meget vigtigt element. Et eksempel på dette er, at man interviewede nogle personer, og de viste meget mere velvilje overfor en interviewer, der klædte sig pænt og sofistikeret, end de gjorde overfor en interviewer, der så snusket ud. 40. I ovenstående afsnit har vi præsenteret og forklaret de aspekter inden for nonverbal kommunikation, som er væsentlige for netop dette projekt. I næste to afsnit vil vi se nærmere på formidlings- og præsentationsteknik. 39 (Argyle, 1988, s. 237) 40 (Argyle, 1988, s. 238) 42 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

43 Humanistisk Informatik Maj 09 FORMIDLINGSTEKNIK I dette afsnit vil vi fokusere på formidlingsteknikker med udgangspunkt i professor Ian Panberrys 41 Artikel. Han har over 25 års erfaring i forskning og uddannelse og har udgivet over 6 bøger og mere end 60 videnskabelige artikler. Her vil vi opstille nogle punkter for, hvordan man bedst muligt forbereder og udfører en, i dette tilfælde, virksomhedspræsentation. Til at understøtte punkterne i Ian Panberrys artikel, vil vi gøre brug af John Evan-Jones Præsentationsteknik: Få gennemslagskraft som taler. Nedenstående punkter er udelukkende fra Ian Panberry s artikel og John Evan-Jones bog og bygger på deres erfaringer i forbindelse med formidling og præsentationsteknikker. Vi har valgt at bruge disse som guide lines, men vil samtidig pointere, at vi forholder os kritisk til disse. Alle mennesker køber personen først og derefter vil de købe dit produkt, din idé, tjenesteydelse eller filosofi. 42 At sælge en idé eller repræsentere en virksomhed, handler i første omgang om at sælge sig selv. I forbindelse med virksomhedspræsentationer, er det altså, Ian Panberry, ikke altafgørende, at taleren/talerne forstår at sælge den pågældende virksomhed vha. fakta og statistikker - hvis ikke en taler formår at være til stede, samt udvise en vis grad af entusiasme i forbindelse med det, han præsenterer, så vil han højst sandsynligt blive mødt af et halvsovende og uinteresseret publikum. Dette kan undgås, men man bliver ikke automatisk en dygtig taler eller sælger det kræver at man øver og forbereder sig og gør sig nogle overvejelser i forbindelse med det, man skal formidle, samt hvem man skal formidle et emne til. Enhver kan stille sig op og læse højt fra et dias show, en bog eller en transparent men hvad nytter det, hvis ens budskab går tabt et sted mellem ens alt for monotone oplæsning af det ene slide efter det andet og et snorksovende publikum? Kunsten er bl.a. at have den rette kendskab til sit emne, samt til sig selv som taler. Man skal altså kende sine grænser, både fagligt og personligt, før man kan stille sig foran et publikum og levere en troværdig og succesfuld tale eller præsentation. 41 ( - lokaliseret ) 42 (Evan-Jones, 1998, s. 31) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 43

44 Humanistisk Informatik Maj 2009 Nøgleordet er erfaring. Dog er det ikke kun erfaringen, der gør en til en dygtig formidler. Der findes nogle redskaber, der kan hjælpe en på vej til at blive en god taler. Disse vil vi som før nævnt redegøre for i dette afsnit. Her vil vi tillade os at forholde os kritisk til disse punkter, da de ikke er en færdig opskrift på, hvordan man får succes som taler. At kunne holde en succesfuld præsentation eller tale afhænger nemlig ikke kun af, at man opfylder nogle punkter i en teori eller en artikel det afhænger i lige så høj grad af situationskonteksten samt hver enkelt individs opfattelse af, hvad en god præsentation er. En præsentation kan måske sagtens være vellykket selvom publikum ikke har lært noget og omvendt. En vil måske foretrække en præsentation hvor taleren er meget aktiv og frembrusende, hvor en anden måske foretrækker en taler der er mere tilbageholdende og formel og udelukkende fokuserer på facts. Med dette i baghovedet, kan vi selv bedre forholde os til den præsentationssituation vi arbejder med i dette projekt. På den baggrund har vi valgt at være meget selektive i vores præsentation af de nedenstående formidlingsteknikker nogle punkter har ikke relevans for vores projekt og de er derfor blevet sorteret fra. Ifølge John Evan-Jones er der 5 fundamentale grundregler inden for præsentationsteknik, som man bør sætte sig ind i, for at blive en dygtig og ikke mindst troværdig taler. Disse vil vi kun kort skitsere i det følgende afsnit, da de vil blive yderligere forklaret i præsentationen af Ian Panberrys artikel: De 5 Grundregler 1) Gør dit publikum interesseret 2) Bevar publikums interesse 3) Overbevis dit publikum 4) Planlæg dit publikums spørgsmål 5) Håndter dit publikums spørgsmål effektivt (Evan-Jones, 1998, s. 18) 44 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

45 Humanistisk Informatik Maj Gør dit publikum interesseret Hvis en taler ikke forstår at fange sit publikums interesse fra begyndelsen, vil hele talens/præsentationens budskab mere eller mindre gå tabt. Det handler om, at formidle sit budskab på en måde, så publikum får lyst til at høre og se på dig også selvom det måske er et emne de har hørt om før. 2. Bevar dit publikums interesse Når man først har fanget publikums interesse, er næste punkt så, at finde ud af at bevare den. Dette gør man bl.a. ved at have sat sig tilstrækkeligt meget ind i det emne, man formidler. Man behøver ikke nødvendigvis fortælle sit publikum noget nyt, man skal bare ikke fortælle dem noget forkert. Dette punkt sikrer talerens troværdighed. 3. Overbevis dit publikum Hvis du vil overbevise dit publikum, skal du være engageret og passioneret omkring det, du vil fortælle. Hvis man er i følelsesmæssig kontakt med sit publikum, vil de automatisk blive mere interesserede og måske endda komme til at dele ens entusiasme. John Evan-Jones illustrerer det fint med citatet: Gode talere siger, hvad de tænker, og føler, hvad de siger Planlæg dit publikums spørgsmål En god taler planlægger selv, hvilken respons han ønsker fra sit publikum. Hvis man ønsker en positiv respons, er der ifølge John Evan-Jones kun 2 typer respons; en aktiv og en reaktiv. En aktiv respons betyder, at man ønsker at publikum er aktiv og foretager sig noget f.eks. beslutte sig for at købe det produkt man præsenterer, eller den idé, man fremlægger. En reaktiv respons betyder, at publikum bliver følelsesmæssigt berørt af ens præsentation/tale. Punkt 4 er yderst vigtigt, da det er en vigtig del af den afsluttende del af en præsentation. 44 (Evan-Jones, 1998, s. 20) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 45

46 Humanistisk Informatik Maj Håndter dit publikums spørgsmål effektivt Det er i denne del af præsentationen, at selv den mest professionelle kan støde på problemer. Som taler kan man, som i grundregel nr. 4, planlægge hvilken form for respons man ønsker og således forberede sin præsentation derefter. Der er dog ingen garanti for, at publikum kun vil stille spørgsmål man kan svare på. Derfor tager mange talere ofte en defensiv holdning og håber på, at deres publikum vil holde deres mund. Det er en skam, da spørgsmål-svar-delen af præsentationen ofte er vigtigere end selve præsentationen og en professionel taler bør derfor opmuntre sit publikum til at stille spørgsmål. Når man planlægger en tale eller en præsentation, er det vigtigt at forberede sig grundigt. Et led i forberedelsen er, at stille sig selv følgende spørgsmål: Hvem Skal Jeg Tale Til? Det er vigtigt, at man som taler ved så meget som muligt om sit publikum og dets vidensniveau. Hvis man taler til et publikum inden for ens egen virksomhed er det en god idé at udfylde John Evan- Jones checkliste 45, der giver én, et overordnet billede af, hvem man taler til. Skal man derimod holde en præsentation for et eksternt publikum, er det en god ide, at kontakte vedkommende, der har inviteret én til at holde præsentationen. John Evan-Jones har udarbejdet et spørgeskema 46 man evt. kan sende til virksomheden. Pointen er, at denne form for forberedelse giver én, et godt kendskab til publikum. Samtidig mener John Evan-Jones at man udtrykker man professionalisme og man får en ide om, hvad der forventes af én, som taler. 47 Når forberedelserne er på plads er man kommet til selve præsentationen. I det følgende vil vi med udgangspunkt i Ian Panberrys artikel redegøre for, hvilke punkter der bør kunne sættes flueben ved, når man skal stå foran en forsamling og være ansvarlig for, at publikum forlader én med en følelse af at være blevet klogere frem for udhvilede. Det er igen vigtigt for os at understrege at dette blot er én måde at fremstille formidlingsteknikker på og det er ikke sikkert disse punkter vil gøre sig gældende i alle formidlingssituationer. 45 (Evan-Jones, Jo1998, s ) 46 (Evan-Jones, 1998, s. 27) 47 (Evan-Jones, 1998, s. 25) 46 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

47 Humanistisk Informatik Maj 09 PRÆSENTATIONSTEKNIK Som vi nævner i ovenstående afsnit, er de følgende punkter udtryk for Ian Panberry s erfaringer og er derfor ikke universelt gældende. Disse punkter er altså ikke en færdig opskrift på, hvordan man bliver en god taler dette vil vi forholde os kritisk til i vores analyse. Der er mange punkter i ens karriere hvor man bliver påduttet en opgave, hvor man skal fremlægge eller præsentere et emne for et publikum. Denne færdighed er især vigtig, såfremt man ønsker at afholde flere præsentationer i fremtiden med bedst mulig resultat. Der findes en række teknikker og måder at opnå et godt resultat. Ian Panberry, skrev i 1993 en artikel 48 omkring hvordan man bedst præsenterer et emne på for et publikum. Han deler en præsentation op i fire dele. Den første del hedder Hvad skal man sige og hvordan?. Her handler det om at vælge og organisere det materiale, som skal præsenteres. Anden del Nå igennem til publikum, fokuserer mere på selve præsentationen og hvordan denne udføres. Tredje del handler om Visualisering og lyd og tager udgangspunkt i brugen af overheads, transparenter og mikrofoner i præsentationen. Fjerde del hedder Spørgsmål efter endt præsentation, og beskriver hvorledes man bedst muligt kan udnytte de spørgsmål, som bliver stillet efter præsentationen. 1. Hvad skal man sige og hvorfor? 1.1. Fokusér på nøglebegreberne De bedste resultater opnås ved at bruge et par centrale ideer og tricks, samt anvendelse af standardmetoder og -teknikker. Derfor skal man sørge for at understrege de vigtigste punkter og springe over, hvad der er standard og indlysende eller det, der måske er for kompliceret Gå ikke ned i detaljer Denne regel er yderst vigtig. Mange talere har problemer med at fokusere for meget på detaljer, hvilket kan forvirre nogle blandt publikum, hvis ikke dem alle. Hvis man har tid og mulighed for at forberede sit oplæg, så skal man også være ekstra opmærksom på ikke finde diskussionsemner, der skal uddybes til mindste detalje. Detaljer i mundtlige præsentationer er malplacerede og skader 48 (Panberry, 1993) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 47

48 Humanistisk Informatik Maj 2009 ofte mere end de gavner 49. Såfremt der bliver holdt en tale ud fra en rapport, artikel eller andet litterært materiale, kan det for talerens skyld, være en god ide at give publikum et overblik over den tekst, der bliver talt om. Hvis der blandt publikum er interesserede, kan de så læse teksten Strukturér din præsentation Din præsentation bør være opdelt i flere forskellige afsnit / emner, hver med sine egne formål og stil. De forskellige afsnit i præsentationen skal være klart afgrænsede samt du skal formå at styre publikum i den retning du gerne vil have dem, så de får mest muligt ud af din præsentation. En velstruktureret præsentation er nemmere at forstå end en ustruktureret én. Ian Panberry, deler fra top-til-bund tilgangen ind i fire dele, introduktion, indholdet, teknik og konklusion Introduktion Dette er nok den vigtigste del i præsentationen og det førstehåndsindtryk man får derved. Det er her man har mulighed for at vække publikum og få dem til at være lyttende og interesserede i gennem hele præsentationen Definér problemet Ret så mange talere glemmer tit denne pointe. Lige meget hvor svært og teknisk et problem man har med at gøre, kan man på under 5 minutter sagtens beskrive problemstillingen. Hvis publikum ikke forstår problemstillingen til at starte med, vil de have svært at forstå resten af præsentationen. 49 (Panberry, 1993, s. 2) 50 (Panberry, I, 1993, s. 2) 51 (Panberry, I, 1993, s. 3) 48 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

49 Humanistisk Informatik Maj Motivér publikummet Forklar hvorfor problemstillingen er så vigtig. Man kan evt. bruge en teaser i form af en filosofi hvis nødvendigt, samt forklar hvorledes problemstillingen ses i et større billede. Hvorfor er problemstillingen non-triviel og netop interessant? I nogle tilfælde kan man endda inddrage eksempler, der måske slet ikke har noget med den egentlige præsentation at gøre, men som fanger publikums interesse og senere hen kan drage paralleller til emnet. Brita Lønstrup 52, som har en ph.d i russisk filosofi med over 30 års erfarin i voksenerfaring, illustrerer i hendes bog det åbne rum, hvordan man kan narre publikum til at høre efter, ved at introducere dem for noget de måske kender fra deres hverdag og derefter flette det egentlige emne ind i dette Introducér terminologien Brugen af terminologi skal blive holdt på et minimum, og hvis det er muligt, bør man prøve at undgå det helt. Alle termer må blive introduceret tidligt og det er brugbart at huske publikum på de kritiske punkter senere i præsentationen Fremlæg en disposition Man bør give publikum en disposition over fremlæggelsen så de har mulighed for at danne sig et overblik over hvilke emner, der bliver berørt. Under præsentationen er det også en god idé at give et såkaldt roadmap, så man er oplyst om, hvor langt man er kommet i præsentationen. Hvis ikke publikum har mulighed for at følge præsentationens forløb vil de højst sandsynligt miste interessen. Her bør man være opmærksom på, at man ikke deler sin præsentation ind i alt for mange punkter, da dette betyder alt for mange afbrydelser og påbegyndelser at nye emner, hvilket er alt for uoverskueligt for tilhørerne ( - lokaliseret ) 53 (Lønstrup, 1994, s. 36) 54 (Lønstrup, 1994, s ) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 49

50 Humanistisk Informatik Maj Indhold 2.1. Pointér de vigtigste resultater Her har man mulighed for at beskrive de vigtigste resultater og pointer og gå i dybden med dem. Hvis det er matematiske og tekniske eksempler frabedes det, at man går ned i beviser og formler, for ikke at miste interesse fra publikum Strukturér beviser Ved fremlæggelsen af de forskellige pointer, er man nødt til at vise en vis form for struktur for de teknikker der anvendes. Såfremt beviserne ikke har nogen struktur kan det antages at taleren selv ikke er forfatteren til oplægget og det betyder at publikums interesse falder drastisk Teknik Hvis præsentationen går godt, vil publikummet lytte til én og virke interesserede. Dog, er man nødt til at være opmærksom på at eksperter indenfor det felt man taler for, kan gå hen og kede sig. Det værste der kan ske, er hvis de ikke tror på det, taleren siger, samt de resultater han fremlægger. Dette kan ske hvis præsentationen har været overfladisk mht. resultaterne. Derfor er det her man skal gå hen og blive mere teknisk. Dette vil bevise overfor eksperterne, at der er hold i de resultater man udlægger. Samtidig får ikke-eksperterne også en mulighed for, at gå i dybden med resultaterne og pointerne Præsenter kun hovedresultatet For mange små nøgleresultater kan forvirre publikum, og derfor skal man kun vælge ét hovedresultat Det skal være vigtigt, ikke-trivielt og kunne forstås og ses ned i de andre tekniske detaljer. 55 (Panberry, 1993, s. 4) 50 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

51 Humanistisk Informatik Maj Præsenter det omhyggeligt Det kan hurtigt komme til at blive rodet med de tekniske detaljer, man bør derfor være så kortfattet og klar som muligt, uden at det går ud over de mest væsentlige detaljer. Skulle der forekomme fejl i ens materiale, såsom slide shows eller artikler, så retter man det, men hvis publikum har spørgsmål, tages disse efter selve præsentationen, da fokus ellers vil blive flyttet fra emnet Konklusion Formålet her, er at runde præsentationen af. Her gælder det om at diskutere resultater og pointer. Man kan diskutere observationer, som kan have været frustrerende tidligere i præsentationen. Denne mulighed bruges til at referere resultater og udsagn som tidligere er blevet nævnt i præsentationen. For de personer, som ikke er eksperter i området, er det her vigtigt at få dem til at føle de har lært noget af ens præsentation, så de 'tager noget med hjem' når præsentationen er slut. Det er traditionelt at slutte med åbne problemer som kommer fra ens præsentation. Her kan man også tage de problemstillinger op, som præsentation ikke umiddelbart giver svar på. Dog er det vigtigt at understrege, at man som taler ikke kan have kendskab til alle mulige problemstillinger, der opstår i forbindelse med det, man nu har præsenteret. Spørgsmål-svar-delen er altså ligeså meget en dialog ml. taleren og publikum, hvor andre problemer eller udfordringer kan luftes og diskuteres. En troværdig taler spiser ikke sit publikum af, med halve svar og gætterier. Som afslutning lader man sit publikum vide, at præsentationen er slut, evt. med et tak fordi I kom, eller Er der nogle spørgsmål?. Det er professionelt at runde sin præsentation af, så publikum er klar over at det rent faktisk er slut og man ikke er bare er løbet tør for tid eller materiale. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 51

52 Humanistisk Informatik Maj Nå igennem til publikum Når man har valgt og organiseret sit præsentationsmateriale, er det næste skridt at finde sig selv stående foran et publikum, som nu skal lytte til det man siger. En forkert præsentationsmåde kan ødelægge selv den mest velforberedte tale Brug repetition Mundtlige præsentationer bør blive opsummeret på en sådan måde, at man først fortæller publikum hvad man har i sinde at fortælle dem. Afslutningsvis kan man fortælle dem, hvad man har fortalt dem - kortfattet, selvfølgelig. I introduktionsfasen fortæller man publikum hvad man vil fortælle dem i indholds - og teknikfasen. I konklusionen fortæller man dem hvad man netop har fortalt dem. Man skal ikke være bange for at bruge denne form for repetition, for ofte er det den eneste vej til at afklare misforståelser. Naturligvis betyder det, at man skal repetere ting på forskellige måder og man skal passe på, at man ikke bare citerer sig selv Påmind, antag ikke! Hvis ens præsentation tager udgangspunkt i noget trivielt, eller i forvejen kendte teorier og problemstillinger, kan man ikke altid antage at alle iblandt publikum er bekendt med det, og derfor er det vigtigt, at man kort fortæller publikum, hvad det er man snakker om. Hvis en taler snakker løs om et emne i den tro, at hans tilhørere er helt med på, hvad han snakker om, så risikerer han at miste troværdighed og popularitet Overskrid ikke tiden Det er en god idé, at når man får tildelt x-antal minutter til at tale i, så skal man strukturere sin tale med +5 minutter til spørgsmål, alt afhængig af hvor længe man taler 57. Her er det også vigtigt at påpege, at selvom man bliver tildelt x antal minutter, er det ikke ensbetydende med, at man skal udnytte hvert eneste minut. 56 (Panberry, 1993, s. 6) 57 (Panberry, 1993, s. 7) 52 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

53 Humanistisk Informatik Maj 09 En kort og præcis præsentation er langt mere dynamisk og udbytterig end en lang og detaljeret. 58 Hermed påpeges det også, at man er påpasselig med ikke at have alt for meget materiale med i sin præsentation. Man er nødt til at kende sig selv alt efter hvor meget materiale man kan nå at snakke om i den givne præsentationstid. En regel blandt forskere lyder, at har man en præsentation på 60 minutter, skal! af tiden være til spørgetid. Såfremt der er mindre tid og man ikke kan nå at præsentere alt sit materiale, må man i første omgang korte lidt ned på den tekniske præsentation og holde sig til hovedbudskabet Bibehold øjenkontakt Det er vigtig at bibeholde øjenkontakten med publikum i løbet af præsentation. Man bør sprede opmærksomheden til hele publikummet, i stedet for kun at koncentrere sig om én bestemt person eller gruppe blandt publikum. En god strategi for nybegyndere er at vælge 3-4 personer på forskellige pladser i rummet og kigge på dem og få øjenkontakt med dem i løbet af præsentationen Kontrollér stemmen Tal klart og tydeligt med en god lydstyrke. Her skal man være opmærksom på ikke at snakke for monotont. Stemmeføringen er også afhængig af, hvordan man bevæger sig under præsentationen. Er man tæt på publikum opstår der en mere intim situation og man sænker derfor automatisk stemmen modsat hvis man fjerner sig fra publikum 59. Det samme gælder hvis man sætter sig ned eller læner sig op ad en væg eller et bord. Alle disse skift i kropsholdning og position vil automatisk ændre ens stemmeføring og talestil. Der ud over viser det, at man har en vis kontrol over sig selv, hvis men holder brugen af informationsløse udbrud som øh, ah og hvad er det nu det hedder på et minimum Vær opmærksom på din fremtoning og tilstedeværelse Det er en god ide at gøre noget ud af sig selv. Her skal man dog være opmærksom på sit publikum og hvilken status man ønsker at få i forhold til dette. Man kan også klæde sig så prangende at publikum helt mister fokus fra præsentationen. Derfor bør påklædningen holdes på et neutralt niveau i forhold til formidlingssituationen. 58 (Evan-Jones, 1998, s ) 59 (Lønstrup, 1994, s. 32) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 53

54 Humanistisk Informatik Maj 2009 Man skal her overveje hvilken kontekst præsentationen skal foregå i. Hvis man skal tale foran en gruppe studerende er det måske en god idé at klæde sig mere afslappet. Hvis præsentationen derimod skal fremføres foran en virksomhed er det en god ide at være mere formelt klædt Spørgetid Ofte ender præsentationer med en lille periode hvor publikum har mulighed for at stille spørgsmål. Der er tre forskellige måder at få spørgsmål på. Den første type spørgsmål er det oprigtige videnskabelige spørgsmål, som ikke skulle være så svært at svare på, så længe man er forberedt. Den anden type af spørgsmål er det egocentrerede spørgsmål, hvor den som stiller spørgsmålet ønsker at bringe ham selv i fokus. Den tredje og den mest interessante spørgsmålstype og den mest farlige. Det er der hvor den som stiller spørgsmålet prøver at få taleren ned med nakken, ved at stille et spørgsmål som kan negativisere taleren, samt få publikum til at ændre syn. Nogle spørgsmål kan være svære at svare på, og derfor er det okay at sige at man ikke kender svaret. Bare pas på med at sige det ved jeg ikke og ændr det i stedet til Det er ukendt. Fortæl derimod at spørgsmålet er åbent endnu 60. Når et spørgsmål bliver stillet, kan det være at publikum ikke kan høre det, gentag derfor spørgsmålet inden du besvarer det. Dette giver dig tid til at tænke over et svar, hvor du dernæst holder en lille pause, og så svarer til publikum, frem for at svare direkte til den, som stillede spørgsmålet. Hvis du afholder en præsentation på omkring en time, så læg de 15 minutter af til eventuelle spørgsmål. I ovenstående afsnit har vi præsenteret og forklaret de forskellige teorier og analysebegreber, som vi vil bruge i projektets videre forløb. Vi går nu fra teorien over til analysen. 60 (Panberry, 1993, s. 11) 54 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

55

56

57 ANALYSE

58 Humanistisk Informatik Maj 2009 ANALYSE INDLEDNING Dette afsnit er en indledning til analysen. Her vil vi forklare, hvordan vi har valgt at gribe analysen an, samt beskrive kommunikationssituationen. Men først vil vi kort skitsere hvor og hvordan præsentationen fandt sted. Analysen tager sit udgangspunkt i det materiale vi indsamlede til Danfoss virksomhedspræsentation på d I præsentationen var der repræsenteret tre medarbejdere fra Danfoss. Disse vil kort blive præsenteret senere i dette afsnit. Virksomhedspræsentationen blev arrangeret og afholdt af DSE (De Studerendes Erhvervskontakt). De ønskede de 38 ingeniør-studerende velkommen, og fik dem sat til rette på pladserne i auditoriet før virksomhedspræsentationen begyndte. Præsentationen begyndte kl. 16:00, og dispositionen for selve fremlæggelsen så ud som følgende: - Introduktion (Allan 5 min.) - Danfoss historie (Allan 25 min.) - Fra praktik til fastansættelse (Sif 25 min.) - Pause m. kaffe/kage (10 min.) - At være PGP ansat (Rasmus 25 min.) - Afslutning (Alle 15 min.) Til præsentationen havde vi to videokameraer og et digitalkamera med. Vi filmede fra en vinkel, hvor vi kunne se og høre de studerende, og en anden vinkel, hvor der var fokus på de tre repræsentanter ved tavlen. Vi brugte digitalkameraet til at tage stillbilleder til brug i rapporten. En grafisk illustration af selve opstillingen i lokalet, samt et billede af hvorledes præsentationen så ud, imens den var i gang, ses på næste side. 58 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

59 Humanistisk Informatik Maj 09 Formålet med denne analyse er at undersøge, hvilke verbale og nonverbale virkemidler, der bliver brugt i kommunikationssituationen, og om de fremmer eller hæmmer Danfoss mål. For at kunne undersøge dette, har vi fundet teori, som vi mener, er relevant i forhold til det indsamlede materiale og vores problemformulering. Teorierne er beskrevet i teoriafsnittet. De udvalgte sekvenser fra Danfoss virksomhedspræsentation, er ligeledes udvalgt med henblik på problemformuleringen. Danfoss deltog i DSE s virksomhedspræsentation på trods af, som de selv beskriver det, at stormen raser. Dette skal forstås i forbindelse med finanskrisen. På nuværende tidspunkt tager Danfoss ikke nye medarbejdere ind i koncernen, da de i november 2008 indførte ansættelsesstop. Derfor var formålet med virksomhedspræsentationen på ikke at sælge og promovere jobs, som de tidligere har gjort ved deres præsentationer, men derimod, at profilere Danfoss over for de studerende. Danfoss pointerer, at der stadig er mulighed for at kunne søge om optagelse på Danfoss Post-Graduate Programme (PGP), praktik-ophold eller til et projektsamarbejde. 61 Grundet vores objektive tilgang til projektet, har vi ikke i sinde at sammenligne de tre formidlere, da vi ikke kan stille den enkelte formidlers kommunikation op, som værende god eller dårlig. Dette bunder i vores videnskabelige tilgang til projektet, samt vores ønske om ikke at favorisere nogen frem for andre. 61 (Se Transskription I Bilag II - 01:37:10) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 59

60 Humanistisk Informatik Maj 2009 Herunder vil vi kort præsentere de tre formidlere fra Danfoss: Allan Eriksen Allan Eriksen, HR personalekonsulent for Danfoss. Allan er ordstyrer i denne virksomhedspræsentation. Han starter præsentationen med en gennemgang af Danfoss historie, og et kort oplæg om, hvem Danfoss er, og hvad de står for. Det er også Allan, der runder virksomhedspræsentationen af. Sif Kathrine Hjortnæs Fastansat hos Danfoss, tidligere praktikant hos Danfoss og tidligere studerende på AAU. Sif er anden formidler til virksomhedspræsentationen. Hun har tidligere været praktikant hos Danfoss, og er med, for at fortælle om egne erfaringer hos Danfoss, og for at fortælle de studerende om Danfoss som praktikplads. Rasmus Overby Jensen Rasmus er Post-Graduate Programme (PGP) medarbejder. Rasmus er tredje formidler til virksomhedspræsentationen. At Rasmus er PGP er betyder, at han er ansat på en 2-årig uddannelse hos Danfoss. Han er uddannet elektronik-ingeniør, og fortæller på præsentationen om de projekter, som han har været med til at arbejde på. I det følgende afsnit vil vi analysere nogle udvalgte sekvenser fra Danfoss virksomhedspræsentation. Denne analyse skal hjælpe os med at besvare vores problemformulering. Analysen vil udmunde I en diskussion om, hvorvidt formidlerne ved hjælp af verbale og nonverbale virkemidler eventuelt fremmer eller hæmmer formidlingen til de studerende. 60 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

61 Humanistisk Informatik Maj 09 ALLAN Vi har valgt at analysere følgende uddrag af Danfoss virksomhedspræsentation. Vi bliver her præsenteret for nogle af de punkter, der karakteriserer Danfoss som virksomhed og som arbejdsplads. Her er der fokus på nogle af Danfoss værdier, frem for deres produkter. Dette er centralt for vores projekt, da vi her ser, hvordan Danfoss formidler deres virksomhed i forhold til målgruppen, altså de studerende. Uddraget er taget fra begyndelsen af præsentationen og er således en introduktion til virksomheden Danfoss. Allan er den første formidler og fungerer som toast master. Det er altså ham, der styrer præsentationen. Han supplerer ligeledes Sif og Rasmus mellem deres præsentationer. Det, som Allan snakker om her, er virksomheden Danfoss generelt både hvordan virksomheden startede, hvor den er placeret og hvordan den fungerer, helt overordnet. [00:12:53 00:13:30] ALLAN: Man kan sige der ((løfter pegefingeren og samler hænderne igen))hvor Danfoss har sin styrke, det var at systematisere tingene, og få simpelthen, ((går frem og tilbage med hænderne samlet foran sig. Stiller sig til venstre for PowerPoint))få tingene til at virke, og og få en del som taler om Lean((kigger på PowerPoint)) og systemer osv., uden at man måske vidste((vender blikket mod publikum scanner publikum)) hvad det handlede om. Øhm: ((hænderne samlet)) Øh. men det er det at kunne systematisere((går langsomt hen foran PowerPoint og stiller sig til midt for dette)) tingene og så IKKE: investere udover det man sådan set havde penge til. Det er sådan lidt en BONDSK, sådan en BONDSK ((rykker sig et skridt tilbage, kigger på publikum, står på tæer et halvt sekund))holdning til tingene. Vi køber jo ikke noget, uden vi har pengene. Vi VIL ikke gerne I GÆLD ((kigger på PowerPoint))til andre. Og det er faktisk noget som stadigvæk er gældende I virksomheden. ((træder et skridt frem)) Man kan sige, vi er HERRE I eget hus, og det er der så fordele ved. ((Kigger på PowerPoint og derefter på sine notater. Stemmerføringen er jævn, med få udsving. Han går fra lav til høj pitch når han siger bondsk.)) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 61

62 Humanistisk Informatik Maj 2009 Vi vil i det følgende redegøre for de iagttagelser vi har noteret og observeret i forbindelse med denne del af præsentationen. Disse vil vi her sætte nogle teoretiske begreber på: Af styrkemarkører har vi fundet følgende upgradende ytringer: Det er sådan lidt en BONDSK, sådan en BONDSK holdning til det I denne sætning har vi fundet frem til, at ordene lidt og bondsk er styrkemarkører. Ifølge vores teori, er lidt en downgrader. En downgrader skal dog ikke udelukkende forstås som værende negativ. Den kan i lige så høj grad være med til at tage brodden ud af en ytring, der ellers ville blive for firkantet eller påstående. Ordet bondsk er ikke som sådan en styrkemarkør. Men da det i denne sætning er et meget centralt begreb, er det med til at bestemme om ytringen opfattes positivt eller negativt eller om den ikke har nogen effekt på publikum overhovedet. I det Allan siger dette, træder han et skridt tilbage og står på tæer et øjeblik, mens han kigger på de studerende. Vi kan ikke se, om der skabes øjenkontakt, men hans blik er rettet mod de studerende, derfor antager vi, at der skabes kontakt. Ordet bondsk er et ord, der både kan tillægges positive eller negative værdier. Vi kan ikke bestemme, om det er et bevidst ordvalg fra Allans side, dog ved vi, at ordet er brugt i en kontekst, hvor Allan skal præsentere Danfoss værdier. Hvor vidt det er positivt, negativt eller neutralt ladet, er overvejende kontekstbestemt. Vi kan således ikke bestemme, hvordan hver enkelt studerende i denne situation opfatter og fortolker ordet. Her forestiller vi os, at ordvalget måske ville have en anden effekt på f.eks. en gruppe københavnske studerende end det har på disse aalborgensiske studerende. Det er altså konteksten hvori noget bliver ytret, at ordet bliver tillagt en bestemt betydning. Allan udfører ingen markante bevægelser i dette uddrag. Han går enten langsomt frem og tilbage eller står på ét sted med hænderne samlet foran sig. Hans stemme er ligeledes holdt i et neutralt leje, skønt han taler højt og tydeligt. Ud fra vores optagelser, kan vi ikke se om Allan skaber direkte øjenkontakt med en eller flere studerende, men ved at observere hans blikretning, kan vi se, at han kigger op mod de studerende eller på PowerPoint et bag sig. Vi køber jo ikke noget, uden vi har pengene 62 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

63 Humanistisk Informatik Maj 09 Her ser vi en downgrader i ordet jo. Dette er baseret på vores teori og vi vil igen pointere, at en downgrader ikke nødvendigvis skal opfattes negativt, men kan medvirke til at neutralisere en ytring. Ytringen får her en konstaterende effekt. Dette kaldes en konstativ talehandling. Her konstaterer Allan at Danfoss ikke køber, uden at have penge til det. Dette bliver, i forbindelse med projektet, relevant for virksomhedspræsentationen, da Danfoss i et vist omfang er ramt af finanskrisen. Dette vil vi komme nærmere ind på senere. Allan bruger finanskrisen til at profilere Danfoss. Han nævner ikke finanskrisen eksplicit i dette uddrag og det gør ham dermed præsupponær og forudantagende i forhold til sit publikum. Dette kan have den effekt, at publikum sidder med en følelse af, ikke at forstå hvad der bliver sagt. Omvendt kan det også være, at publikum straks er med på, hvad der bliver snakket om. Dette vil, når man taler om Aristoteles appelformer, skabe velvilje overfor taleren. Appelformen i dette tilfælde er således etos, hvor afsenderen, Allan, blandt andet appellerer til den sunde dømmekraft, gode menneskelige egenskaber og velviljen til tilhørerne. Man kan sige der ((løfter pegefingeren og samler hænderne igen))hvor Danfoss har sin styrke, det var at systematisere tingene, og få simpelthen, ((går frem og tilbage med hænderne samlet foran sig. Stiller sig til venstre for PowerPoint))få tingene til at virke, og og få en del som taler om Lean((kigger på PowerPoint)) og systemer osv., uden at man måske vidste((vender blikket mod publikum scanner publikum)) hvad det handlede om. Her taler Allan om en af Danfoss styrker. Ligesom i det forrige citat, er hans stemme holdt i et neutralt leje. Han lægger ikke bemærkelsesværdigt tryk på nogle ord og hans kropssprog er ligeledes heller ikke præget af store udsving og armbevægelser. I det han siger det, der er citeret ovenfor, går han langsomt frem og tilbage, kigger skiftevis på sit PowerPoint og de studerende. Igen kan vi ikke være sikre på, at han skaber øjenkontakt med nogen blandt sit publikum, men der forekommer altså et umiddelbart forsøg på dette. Vi har valgt netop dette uddrag, fordi vi kan sætte det i forbindelse med vores teoriafsnit om præsentationsteknik. Det kan vi, fordi Allan i dette afsnit kommer ind på et begreb som ikke nødvendigvis er alment kendt, men som alligevel ikke er et centralt begreb for det, Allan taler om. Han undlader at gå i detaljer med begrebet lean vi kan ikke bestemme hvorvidt dette er bevidst eller ubevidst, men det har en effekt på præsentationssituationen. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 63

64 Humanistisk Informatik Maj 2009 Det, at han undlader at forklare et begreb kan opfattes forskelligt fra person til person. Det kan bl.a. resultere i, at Allan får en præsupponær tilgang til sit publikum og sit emne dvs. han går ud fra, at de studerende ved, hvad han taler om. Alene dette kan resultere i både positiv og negativ feedback. Dette baserer vi på John Evan-Jones præsentationsteknikker. Da vi kan forholde os kritisk til netop disse teknikker, må vi også erkende, at det ikke nødvendigvis er klogt at undlade at gå i detaljer. Her spiller konteksten igen ind altså, hvad bliver sagt, i hvilken sammenhæng og med hvilket formål? Man kan sige der ((løfter pegefingeren og samler hænderne igen)) hvor Danfoss har sin styrke I dette uddrag af præsentationen er Allans kropssprog meget uforanderligt. Dog ser vi en enkelt gang, at han ganske kort løfter pegefingeren denne bevægelse kan både være bevidst eller ubevidst fra Allans side. Bevægelsen foregår i forbindelse med, at Allan skal til at forklare hvad det netop er, der er Danfoss styrker og det forekommer os derfor oplagt at tillægge bevægelsen en vis betydning. Men da vi ikke ved, om det er en bevidst handling, kan vi blot redegøre for, hvad bevægelsen betyder rent teoretisk. Ifølge Michael Argyle s teori, hører denne form for nonverbal kommunikation under kategorien illustratorer. Den løftede pegefinger bliver således en batons, da den løftede pegefinger angiver, at Allan skal til at sige noget vigtigt. Selv om vi ikke kan bestemme hvorvidt det er en ubevidst handling eller ej, så virker bevægelsen naturlig og den gør, at der er kongruens mellem det Allan siger, samt det hans kropssprog fortæller os. Der findes ingen facitliste over kommunikation, derfor kan vi blot komme med bud på, hvorledes de kommunikerende og det kommunikerede kan opfattes. Her skal vi også være opmærksomme på kontekstens betydning. Om formidlingen i denne situation er fremmende eller hæmmende for Danfoss mål, afhænger af, hvordan det formidlede opfattes. Det afhænger altså af, hvem der sidder iblandt publikum. Vi kan som sagt ikke sige noget om, hvordan de studerende til virksomhedspræsentationen opfattede denne. Dog kan vi på baggrund af egne oplevelser af både præsentation og de studerende, komme med et bud på, om, eller hvorfor, deres formidling er fremmende eller hæmmende for Danfoss budskab. 64 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

65 Humanistisk Informatik Maj 09 Da præsentationen handler om Danfoss, og formidlerne derfor fokuserer på at fortælle om virksomheden, er der en gennemgående brug af den referentielle sprogfunktion. Det ser vi også i dette uddrag Allan taler bl.a. om Danfoss værdier og styrker. Dvs. at emnet, Danfoss, er i centrum. Dog er præsentationen ikke baseret på facts og statistikker, men er derimod bygget op omkring formidlernes erfaringer og holdninger til virksomheden Danfoss. Publikums opfattelse af Danfoss vil højst sandsynligt afhænge af, hvordan virksomheden præsenteres. Om Allans formidlingsmetode i dette afsnit er fremmende eller hæmmende for præsentationen vil således afhænge af, hvem der sidder blandt publikum. Dog kan vi, med udgangspunkt i egne oplevelser i forhold til præsentationen, samt vores opfattelse af målgruppen, komme med et bud på, hvorfor Allans formidlingsmetode netop er fremmende eller hæmmende. Dette vil vi gøre i det følgende afsnit, der fungerer som en vurderende delkonklusion. I det ovennævnte har vi gennemgået et uddrag af Allans præsentation. Vi kan konkludere, at Allan med det, vi tolker som en rolig fremtoning, får overbevist os. Her mener vi, at kongruensen mellem hans kropssprog og hans verbale udtryk får en tillidsbyggende effekt vi får ingen beviser for, at det han siger, er sandt, men i kommunikationsøjeblikket er vi overbeviste og trygge ved Allan som formidler. Denne følelse får vi stadig når vi arbejder videre med uddraget. Overordnet set, får vi en tiltro til, at Danfoss nok skal klare sig igennem finanskrisen på trods af, at vi ikke får helt klar besked om, hvor hårdt de er, eller ikke er, ramt. Danfoss bliver her profileret som en bondsk virksomhed. Dette begreb kan tillægges mange forskellige, både positive, negative eller ligegyldige betydninger. På landsplan er det ikke sikkert at denne præsentationsmetode ville fungere optimalt. Men hvis vi ser på brugen af ordet bondsk i forhold til målgruppen, så mener vi, at ordet er med til at skabe en kontakt mellem Allan og de studerende. Vi ved ikke om Allan generelt bruger dette udtryk om Danfoss, eller om det er et udtryk han har valgt til denne præsentation. Bondsk er et ord, der frembringer billeder hos os. Her tænker vi gammeldags, idyllisk, træsko og overalls osv. Disse ord kan tillægges forskellige betydninger og vækker forskellige følelser hos tilhørerne. I gruppen har vi f.eks. en fælles forståelse af ordet bondsk vi tillægger det mange positive betydninger og mener derfor, at det fungerer fint i forhold til målgruppen. Igennem uddraget gør Allan brug af vi-deiksis når han taler om Danfoss. Han siger ikke Danfoss mener, Danfoss gør sådan... Han siger vi mener, vi gør sådan... osv. Et eksempel herpå er citatet: Vi køber jo ikke noget, uden vi har pengene DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 65

66 Humanistisk Informatik Maj 2009 Her kan vi selvsagt ikke bestemme, om det er et bevidst valg, men det giver os et indtryk af, at Allan er engageret i virksomheden. Udfaldet havde sandsynligvis været anderledes, hvis sætningen havde heddet: Danfoss køber jo ikke noget, uden de har pengene. I ovenstående har vi set flere eksempler på, hvordan Allan præsenterer Danfoss. I diskussionen vil vi komme yderlige ind på hvorvidt disse observationer eventuelt er fremmende eller hæmmende i forhold til præsentationen af Danfoss.. Forud for det kommende tekstuddrag har Allan fortalt om Danfoss geografiske placering og opbygning. Herunder tre hovedområder, køle, varme og bevægelseskontrol, hvori Danfoss er inddelt. Allan præsenterer også her Sauer-Danfoss, som er et selvstændigt datterselskab i Danfoss koncernen. Han pointerer, at Danfoss har mange forretningsområder, og derfor ikke, i samme grad som andre firmaer, er ramt af krisetider. Allan fortæller dernæst, hvordan han selv, til tider misunder sine kollegaer ved B&O, da deres produkter er mere synlige end de produkter Danfoss producerer. Dette er andet uddrag ud af to, i Allans fremlæggelse, hvori han fortæller om køleudstyr som er monteret i fadølsanlæg. Vi har valgt dette uddrag, da vi finder interessant at undersøge, hvilken effekt det har, at han bruger ordet fadølsanlæg. [00:22:00 00:22:26] ALLAN = Men de virker, og de har også en indflydelse på jeres dagligdag, fordi i kunne jo prøve og:: ((går mod den modsatte side af lokalet, foldede hænder, kigger ned i gulvet))= = prøv og forestille jer en, en (.) et liv, hvor i ikke kunne købe jer en kold fadøl for eksempel (.)((foldede hænder, kigger op på de studerende.)) Det er selvfølgelig vores skyld, at i kan købe kold fadøl, for i kan købe fadøl, men at den er kold, det er vores skyld.((tripper lidt frem og tilbage, foldede hænder, kigger skifte vis på de studerende og på PP.))= = Så kan vi sige, at vi laver også livsvigtige produkter. ((kigger på PP. foldede hænder)) 66 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

67 Humanistisk Informatik Maj 09 Ud fra det ovenstående tekstuddrag, vil vi nu argumentere for, hvorvidt der er, eller ikke er, kongruens mellem det verbale og nonverbale. Vi vil gennem hele analysen forsøge at være objektive. Med det in mente, er det vigtigt at gøre opmærksom på, at vi var til stede under præsentationen. Derfor vil vi være præget af en vis grad af subjektivitet. Vi vil nu lægge ud, med at gennemgå det første uddrag, som vi vil analysere nærmere. Det er selvfølgelig vores skyld, at I kan købe kold fadøl, for I kan købe fadøl, men at den er kold, det er vores skyld.((tripper lidt frem og tilbage, foldede hænder, kigger skifte vis på de studerende og på PP.)) Så kan vi sige, at vi laver også livsvigtige produkter. ((Jævn stemmeføring. Kigger på PP. foldede hænder)) Allan fortæller her, hvem der er ansvarlig for kolde fadøl, og ved den konstative talehandling der gøres brug af, konstaterer Allan, at det kun er ved hjælp af Danfoss, at kolde fadøl kan eksistere. I ytringen lægger Allan tryk på ordene kold og fadøl. Nonverbalt gør Allan brug af gestik idet han folder sine hænder og skiftevist retter sit blik mod PowerPoint et og de studerende. De umiddelbare følelser og tanker der går gennem vores hoveder, idet Allan udtaler dette, er en følelse af længsel og overraskelse. Vi fortolker, at denne kombination af følelser, tager udgangspunkt i to enkle nøgleelementer. Længslen bunder ikke direkte i udtalelsen kold fadøl men i højere grad i de associationer, vi forbinder med kolde fadøl. Herunder: sommer, fest og hygge. Overraskelsen opstod, idet vi ikke var klar over, at Danfoss producerer kølemateriel til fadøls - og postmixanlæg. Denne kombination af længsel og overraskelse, danner en samlet positiv følelse over for Danfoss. Der gøres brug af en patos-appel, da det er de letvakte følelser, der frembringes i os. Allan skaber kontakt, og fremkalder en reaktion, idet han omtaler fadøl som værende livsvigtige produkter. Da han nævner dette, reagerer de studerende. Her tolker vi, at de studerende har opfanget Allans ytring. Prøv og forestille jer en, en (.) et liv, hvor I ikke kunne købe jer en kold fadøl for eksempel (.) ((foldede hænder, kigger op på de studerende. Jævn stemmeføring)) I denne sætning beder Allan de studerende forestille sig et liv uden kolde fadøl. Allan bevæger sig samtidig fra sin højre mod venstre, og kigger mod de studerende med foldede hænder. Der er ikke nogen mærkbare udsving i Allans toneleje. Han bruger lokutionære, illokutionære og perloktionære talehandlinger i dette uddrag, hvilket vi vil se nærmere på i fortolkningen i næste afsnit. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 67

68 Humanistisk Informatik Maj 2009 Allan gør brug af de tre talehandlinger på følgende måde: Han formidler et budskab med en besked (lokutionær), Han opfordrer til en handling (illokutionær) og han fremkalder en reaktion hos de studerende (perlokutionær). Allan formidler først og fremmest en klar besked, men han opfordrer også de studerende til at forestille sig noget. Samtidig formår han at fremtvinge en kognitiv reaktion hos de studerende, gennem de usagte konsekvenser, der ville forekomme uden Danfoss produktion af køleudstyr. Der ved opstår talehandlingen. Ligeledes ses der en brug af direktiv talehandling idet Allan beder de studerende om, at forestille sig et liv uden kolde fadøl. Resultatet af denne aktivering udmunder i fnisen hos de studerende, som dermed responderer på Allans ytring. Under denne udtalelse har Allan samtidig rettet sit blik mod de studerende, og panorerer blikket gennem lokalet. Denne etablering af kontakt og aktivering af de studerende forstærker Allans opfordring. Ved denne sekvens præsenterer Allan Danfoss som en virksomhed, der fremstiller produkter til mange forskellige henseender. Her i blandt køledelen til fadølsanlæg, som de unge tilsyneladende kan genkende. Brugen af emner som modtageren kan nikke genkendende til, er en flittig brugt teknik, som Allan bruger med stor succes. Vi ved dog ikke om brugen af denne teknik, er et bevidst valg fra Allans side, men det har en bestemt effekt i kommunikationskonteksten. De sproglige virkemidler Allan gør brug af, får en kontaktskabende effekt mellem ham og de studerende. Brugen af nonverbale virkemidler, bevidste eller ubevidste, er med til at understrege budskabet, og er efter vores mening med til at fremme Allans kommunikation. 68 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

69 Humanistisk Informatik Maj 09 SIF Følgende iagttagelse er et uddrag af Sifs præsentation. I præsentationen tager hun udgangspunkt i sine egne erfaringer, hvorefter hun fortæller om de muligheder, der er ved at arbejde i Danfoss. Netop denne kombination af hendes personlige erfaringer og mulighederne, der er i Danfoss, finder vi interessant. Forud for uddraget fortæller Sif kort omkring sit uddannelsesforløb og hvorledes hun igennem sin vejleder fik etableret kontakt til Danfoss, for et praktikophold. Der ud over fortæller hun om de bekymringer der opstod i forbindelse med at flytte fra Aalborg til Als. [00:27:43 00:29:08] SIF Selvfølgelig skulle det være Danfoss ((retter blikket mod de studerende, nikker med hovedet, hænderne i lommerne))= Øhm::: mit indtryk af Danfoss det var((kigger på PP. Hænderne i lommerne))= at det var en meget professionel virksomhed, en global virksomhed øhm:: ((retter blikket overmod de studerende, nikker med hovedet med hænderne i lommerne) ) som egentlig havde mange af de øh:: kvaliteter som jeg søgte i en virksomhed.((kigger på de studerende))= =Så øhm:: ((kigger i sine papirer))= =jeg valgte så at tage til øhm:: (.) ((kigger ned i noterne)) til Als øhmm. ((kigger på de studerende kort og kigger ned igen)) (.) Ja. (.) ((bladrer i sine papirer og kigger op igen på de studerende)) Øhm:: en anden ting det var også, at jeg tænkte det var godt, det var en god ting at have på sit cv ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne)). Øh:: ((kigger ned)) og en anden vigtig ting at sige er, at det er et godt sted og lære. ((kigger op fra sine noter og vender blikket op mod de studerende, nikkende)). Det synes jeg er en af de vigtigste ting at nævne omkring Danfoss. ((kigger rundt på de studerende og nikker.)) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 69

70 Humanistisk Informatik Maj 2009 Øhm::: (.) igen muligheden for ((Svinger højre arm)), at arbejde med flere kulturer(.) ((kigger på de studerende, venstre hånd i lommen og placerer sig i venstre hjørne)). Øh:: de sproglige udfordringer ((høj pitch, står med skuldrene fremme og laver en cirkulær bevægelse med højre hånd, kigger ned i papirerne, hånden i lommen igen)). øh:: de kulturelle udfordringer ((høj pitch hånden op af lommen, samme cirkulære bevægelse med højre hånd, kigger stadig ned, hånden i lommen igen)). øhm::: (.) ((kigger stadig ned)) Hvor mange af de her ting (.) øhm:: ((kigger stadig ned, hænderne i lommerne)) Her under vil vi redegøre for vores observationer i forbindelse med dette uddrag af præsentationen. Dette vil vi her sætte nogle teoretiske begreber på. Sif åbner uddraget med sætningen: Selvfølgelig skulle det være Danfoss ((retter blikket mod de studerende, nikker med hovedet, hænderne i lommerne))= I denne udtalelse lægger Sif tryk på ordet selvfølgelig. Dette understreger betydningen af ordet selvfølgelig, samt fremhæver det i forhold til de andre ord i sætningen. Selvfølgelig er samtidig en upgrader, idet den understreger Sifs valg af Danfoss. Nonverbalt retter Sif blikket mod de studerende og nikker med hovedet idet hun siger Selvfølgelig. Der er kongruens i det kommunikerede, da hun nikker med hovedet under ytringen. I det følgende vil vi se på citatet: at det var en meget professionel virksomhed, en global virksomhed øhm:: ((retter blikket overmod de studerende, nikker med hovedet med hænderne i lommerne) ) I denne udtalelse lægger hun tryk på ordet meget. Meget understreger betydningen af ordet professionel. Meget er samtidigt en upgrader, idet den understreger at Danfoss, ifølge Sif, er en meget professionel virksomhed. Nonverbalt retter Sif blikket mod de studerende, i det øjeblik hun siger meget, samtidig med, at hun nikker med hovedet. Igen er der kongruens mellem det verbale og det nonverbale. 70 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

71 Humanistisk Informatik Maj 09 Det næste citat vi finder interessant er: og en anden vigtig ting at sige er, at det er et godt sted og lære. ((kigger op fra sine noter og vender blikket op mod de studerende, nikkende)). Det synes jeg er en af de vigtigste ting at nævne omkring Danfoss. ((kigger rundt på de studerende og nikker.)) I dette citat lægger Sif tryk på ordet vigtigste. Det understreger betydningen af ytringen et godt sted og lære. Vigtigste er en upgrader, idet den fremhæver, at virksomheden er et godt sted at lære. I starten af citatet forekommer der en talehandling. Dette er en konstativ talehandling. I den første del af sætningen, siger Sif: og en anden vigtig ting at sige er, at det er et godt sted og lære. Her konstaterer hun både at virksomheden er et godt sted at lære og hun pointerer, at dette er en vigtig ting at fremhæve. I Sifs præsentation ses appelformer, da hun i citatet siger: Det synes jeg er en af de vigtigste ting at nævne omkring Danfoss. Her ser vi appelformen etos. Denne tager udgangspunkt i de følelser de studerende har til Sif. Hun ser først ned i sine noter og retter derefter blikket op mod de studerende, idet hun siger og en anden vigtig ting. I det hun siger vigtigste, nikker hun med hovedet, panorerer med hovedet gennem lokalet med blikket mod de studerende. Her oplever vi endnu engang, at der er kongruens mellem det verbale og det nonverbale. Næste citat vi ønsker at se nærmere på er: =jeg valgte så at tage til øhm:: (.) ((kigger ned i noterne)) til Als øhmm. ((kigger på de studerende kort og kigger ned igen)) (.) Ja. (.) ((bladrer i sine papirer og kigger op igen på de studerende)) I citatet er der tre steder, hvor der er pauser i Sifs tale. Da disse pauser er i hendes egen taletur, kaldes disse opholdspauser. Samtidig med at hun ytrer sig, kigger hun ned i sine notater, og under opholdspauserne kigger hun op. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 71

72 Humanistisk Informatik Maj 2009 Næste uddrag vi har valgt at se nærmere på er: ((kigger på de studerende, venstre hånd i lommen og placerer sig i venstre hjørne)). Øh:: de sproglige udfordringer ((høj pitch, står med skuldrene fremme og laver en cirkulær bevægelse med højre hånd, kigger ned i papirerne, hånden i lommen igen)). øh:: de kulturelle udfordringer ((høj pitch, hånden op af lommen, samme cirkulære bevægelse med højre hånd, kigger stadig ned, hånden i lommen igen)). øhm::: (.) ((kigger stadig ned)) I denne udtalelse lægger Sif tryk på ordene sproglige og kulturelle. Disse understreger de forskellige former for udfordringer, der er i Danfoss, og ved at lægge tryk på de forskellige former for udfordringer, gør hun opmærksom på, at disse er forskellige fra hinanden. Sif laver en cirkulær bevægelse med sin hånd da hun nævner Sproglige udfordringer og gør det igen, da hun nævner kulturelle udfordringer. Disse bevægelser kaldes batons. Sifs kropholdning er statisk hun står med skuldrene fremme, har hovedet på skrå og flytter sig ikke fra venstre side af auditoriet. Sif profilerer Danfoss ved at fokusere på, hvilke udfordringer der er, ved at arbejde i virksomheden. Her lægger hun vægt på sproglige og kulturelle udfordringer. I den sammenhæng opfatter vi ordet udfordringer, som værende positivt ladet, da Sif i citatet pointerer, at dette er det vigtigste at nævne i forbindelse med Danfoss. I det Sif taler om sproglige og kulturelle udfordringer hæver hun stemmen. Måden hun siger det på gør, at vi stadig holder fokus på det, der bliver sagt, selvom hun kigger i sine notater og ikke skaber øjenkontakt med os og de studerende. I forhold til Sifs blikretning mener vi ikke, at der er kongruens mellem hendes verbale og nonverbale kommunikation. Inkongruensen ligger i det, at hun kigger væk fra de studerende, samtidig med, at hun hæver stemmen og bruger batons til at understrege ordene kulturelle og sproglige. 72 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

73 Humanistisk Informatik Maj 09 I og med, at Sif er nyuddannet og tidligere studerende ved, kan dette være med til at sikre hendes etos. Vi tolker, at det kan være nemmere for de studerende at identificere sig med en, der er nylig uddannet inden for samme felt som dem, frem for en person, der har haft fast ansættelse hos Danfoss gennem længere tid. Sif lægger samtidig sit fokus på, at Danfoss er et godt sted at lære. Dette er relevant, når man tager målgruppen i betragtning. De studerende er selv i en situation, hvor de skal ud og afprøve deres kundskaber inden for deres felt. Det kan være attraktivt, at der er mulighed for udvikling og læring dette ser vi i forhold til springet fra at være studerende, til at skulle ud og bruge sin uddannelse i praksis. Sif havde mange opholdspauser gennem citatet. Her lægger vi især vægt på citatet: jeg valgte så at tage til øhm:: (.) ((kigger ned i noterne)) til Als øhmm. ((kigger på de studerende kort og kigger ned igen)) (.) Ja. (.) ((bladrer i sine papirer og kigger op igen på de studerende)). Pauserne kan både have flere forskellige betydninger og virkninger, alt efter hvordan de bliver brugt og i hvilken sammenhæng. De kan bl.a. tolkes som tegn på nervøsitet eller mangel på forberedelse. Det kan have en forvirrende effekt på det, der bliver sagt. Resultatet kan være, at publikum ikke opfanger hvad der bliver sagt, da ytringen bliver fragmenteret og dermed usammenhængende. Opholdspauserne kan også være ubevidste fra Sifs side, eller de kan betragtes som tænkepauser, både for hendes og de studerendes skyld. Vi mener ikke at disse pauser er et bevidst valg, da ytringen ikke indeholder vigtig information, der kræver tænkepauser. I forhold til kommunikationssituationen er Sifs budskab, at hun valgte at flytte til Als, ikke afgørende for denne del af præsentationen. Forud for det kommende tekstuddrag, har Sif fortalt om sine erhvervsmæssige erfaringer under sin ansættelse i Danfoss. Hun forklarer herunder hvilke fagområder hun har arbejdet med, hvilke produkter og i hvilken sammenhæng. Sif fortæller blandt andet om, sin sidste arbejdsopgave, hvor hun har arbejdet med lovgivning og kølemidler, samt trends inden for kølemidler og deres miljørigtighed. Mellem dette og det kommende tekstuddrag, holder Sif en pause på ca. 15 sekunder. Vi har valgt dette tekstuddrag fordi Sif med egne ord, fortæller hvorfor hun har valgt at arbejde hos Danfoss. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 73

74 Humanistisk Informatik Maj 2009 [00:39:16 00:40:50] SIF Nu skal jeg ikke stå her og oversælge Danfoss ((går lidt rundt, kigger ned i jorden))= =Men jeg er nok bare en af dem, der er faldet for Danfoss,((kigger på de studerende, hænderne i lommerne, lav stemmeføring)) = = øhm:: hvilket allerede skete i mit praktikophold. ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne, står stille))= = og det var egentlig og så mit mål, at jeg skulle arbejde med Danfoss bagefter.((kigger på de studerende, hænderne i lommerne)) Men hvad er det så (.) der gør, at Danfoss skiller sig ud, ((kigger på PP. Hænderne i lommerne))= = nogle af tingene har jeg nævnt tidligere (.) jeg synes det er vigtigt det her med, at det er en global virksomhed, det er en professionel virksomhed, hvor du får en masse værktøjer du kan arbejde videre med ((kigger på de studerende,bevægelse med højre arm))= = (.) eller du kan tage med dig videre, hvis du skal til en anden virksomhed. (kigger ned, hænderne i lommerne) = øhm:: Der er mulighed for at videreuddanne dig inde i virksomhe- eller i organisationen øhm, der er mulighed ((peger op mod PP.)) for at komme til udlandet som Allan også viste((nikker overmod Allan)), så befinder vi os mange steder i verden, ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne))= = der er utrolig mange job muligheder alt afhængig af hvad man har lyst til ((kigger på de studerende)) = =nu skal man ikke kun tænke på det speciale man er uddannet indenfor, der kan være mange andre ting man måske har en interesse inden for ((kigger på de studerende, bevægelse med højre hånd)) = = (.), øhm:: fleksible rammer. ((kigger ned, hænderne i lommerne))= 74 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

75 Humanistisk Informatik Maj 09 =Øh:: man kan arbejde hjemmefra nogle dage, hvis det er det man har lyst til, vi ser også nogen der måske bor i Aalborg øhm som arbejder i Aalborg 3 gange om ugen ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne)), = =og 2 gange om ugen i Nordborg (.) ((kigger på de studerende, små ryk med hovedet til venstre)) =Så er der en masse medarbejderfordele som man også ser utrolig mange andre virksomheder (.) ((kigger på de studerende, kigger på PP, hænderne i lommerne)) Øhm:: ((kigger ned )) (.) men hvad er det så der gør, at Danfoss skiller sig ud ((kigger ned i papirerne))= = Fra alle de andre virksomheder? (.) en af de ting jeg synes er vigtige er det med den der tillid ((bevægelse med højre hånd tillid))= =Der er den support der er og de muligheder der er ((kigger ned)) (.) også øh:: jeg er faldet lidt for historien i det hele (( kigger op på de studerende, bevægelse med hele højre arm))= =(.) det man ser ved Danfoss er også, at de støtter lokalsamfundet øhm:: ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne)) (.) så jeg synes at, at Danfoss er et sted, hvor man kan være stolt over at arbejde. ((kigger ned på papirerne)) Vores anden analyse af Sif tager udspring i følgende citat: Nu ska jeg jo ikke stå her og oversælge Danfoss ((går lidt rundt, kigger ned i jorden)) Sif siger her, at hun ikke vil oversælge Danfoss, hvilket ikke indeholder nogle direkte overtalende argumenter. Hun går fra venstre mod højre og kigger ned i gulvet, idet hun begynder at snakke, og retter dermed ikke blikket mod de studerende. Der ligger en kommisiv talehandling i Sifs ytring, da hun lover, at hun ikke vil oversælge Danfoss. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 75

76 Humanistisk Informatik Maj 2009 Hun aflægger dermed et løfte, som vi i hendes senere ytringer vil kunne se, om hun overholder. =Men jeg er nok bare en af dem, der er faldet for Danfoss,((kigger på de studerende, smiler, hænderne i lommerne, lav stemmeføring)) = Her siger Sif i tilknytning til det førnævnte at hun er faldet for Danfoss, dermed ikke at hun er faldet rent fysisk, men blevet glad for Danfoss som virksomhed. I forbindelse med det sagte hæver Sif sine øjenbryn og smiler. Hun har samtidig rettet fokus mod og har øjenkontakt med de studerende, mens hun taler. Dette baserer vi på, at vi ud fra hendes blikretning kan bedømme, at hun skaber kontakt med de studerende. En af de ting jeg synes er vigtige er det med den der tillid ((bevægelse med højre hånd tillid))= =Der er den support der er og de muligheder der er((kigger mod de studerende og panorerer blik)), ((kigger ned)) I denne sætning siger Sif, at hun synes det er vigtigt med tillid. Sif fremhæver her, at tillid for hende i forhold til hendes arbejde er vigtigt. Hun bruger, som tidligere set, sig selv i omtale og dermed jeg pronomen. Hun fortæller også kort om muligheder og den support, der er til stede i forbindelse med at arbejde i Danfoss. I henhold til nonverbal kommunikation ser Sif rundt i lokalet, og henvender sin tale og sit blik mod de studerende. =Så er der en masse medarbejderfordele som man også ser utrolig mange andre virksomheder (.) ((kigger på de studerende, kigger på PP, hænderne i lommerne)) I ovenstående citat fortæller Sif, at der er fordele ved at være ansat i Danfoss. Hun tilføjer at mange af disse fordele også er at finde i andre virksomheder. Der er ikke nogen fremtrædende skift i toneleje eller betoning af ord i udtalelsen. Sif ser på de studerende mens hun taler, hun kigger kort på PowerPoint præsentationen, men retter derefter igen fokus mod de studerende. = Der er utrolig mange job muligheder alt afhængig af hvad man har lyst til ((kigger på de studerende)) = 76 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

77 Humanistisk Informatik Maj 09 I den ovenstående sætning præsenterer Sif mulighederne for at få job alt efter, hvad de studerende må ønske. Sif har rettet sit blik mod de studerende. Det er dog svært at se, hvorvidt en kontakt skabes, grundet kvaliteten af optagelserne. Sif gør brug af selv-adaptorer, idet hun står med sine hænder i lommerne. I ytringen ser vi upgradings, i inddragelsen af ordene utrolig mange. Jeg synes det er vigtigt det her med, at det er en global virksomhed, det er en professionel virksomhed, hvor du får en masse værktøjer du kan arbejde videre med. I eksemplet her fortæller Sif, at det for hende er vigtigt at være ansat i en global(international) virksomhed, som samtidig er professionel og giver de ansatte muligheder for at udvikle sig i virksomheden. Som tidligere refererer Sif til sig selv i denne ytring, med jeg pronomen. Samtidig henvender Sif sig direkte til de studerende i form af du -deiksis. Sif åbner samtidig op for sætningen med brug af jeg pronomen og betoner ordet jeg. I denne sætning ses samtidig en kommisiv talehandling, da Sif lover, at man kan erhverve sig værktøjer i forbindelse med sit arbejde ved Danfoss. Sidst i det valgte tekstuddrag, har vi valgt at fokusere på Sifs afsluttende kommentar, og korte sammenfatning. (.) så jeg synes at, at Danfoss er et sted, hvor man kan være stolt over at arbejde. ((kigger ned på papirerne)) Sif giver her en opsummering af sit forhold til Danfoss, hvor igennem hun udtrykker, at hun er stolt over at arbejde hos Danfoss. Hendes blikretning er under hele citatet rettet mod noterne, der ligger på bordet foran hende, hvorved hun ikke ser på de studerende. Sifs toneleje og betoning er stabil uden mærkbare udsving under hele citatet. Hun har samtidig sine hænder i sine lommer, og gør derved brug af selv-adaptorer. Jeg pronomen er igen brugt ved dette uddrag, da Sif taler om egne holdninger og følelser. Med udgangspunkt i det vi har iagttaget, vil vi i det følgende afsnit, tolke på kommunikationssituationen. Det er gennemgående for dette præsentationsuddrag, at Sif lægger vægt på muligheder frem for begrænsninger. Her nævner hun bl.a. medarbejderfordele som udlandsophold, arbejde hjemmefra og support fra virksomhedens side. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 77

78 Humanistisk Informatik Maj 2009 Hun sammenligner dog Danfoss med andre virksomheder og siger dermed, at Danfoss tilbyder mange af de samme medarbejderfordele som andre virksomheder. Dette kan have den effekt, at de studerende tænker: Hvorfor skal jeg så vælge Danfoss?. Men hvis vi sætter ytringen i sammenhæng med det hun tidligere nævner, nemlig at hun ikke vil stå og oversælge Danfoss, så tolker vi, at hendes indledende ytring holder stik. På den måde kommer hun eventuel kritik i forkøbet. Vi kan ikke vide, om Sif har valgt dette som en del af en salgsstrategi, eller om det er en ubevidst handling. Denne del af præsentationen sikrer Sifs etos, da hun, med udgangspunkt i den kommisive talehandling, holder hvad hun lover. Som helhed er dette med til at profilere Danfoss, da Sif giver de studerende et indblik i, hvilke medarbejderfordele der er, ved at arbejde hos Danfoss. I forlængelse af dette, siger Sif jeg er nok bare er en af dem, der er faldet for Danfoss. Dette er en patos-appel, der appellerer til de studerendes letvakte følelser. Her tolker vi ytringen faldet for, som en metafor for forelskelse. Dette skal ikke forstås, som om Sif har et kærlighedsforhold til Danfoss, men det giver os et romantiseret billede af Sifs opfattelse af Danfoss. Denne tolkning er vi kommet frem til, eftersom der er kongruens mellem Sifs verbale og nonverbale kommunikation. Hun ser smilende op på de studerende, idet hun ytrer sig. Vi tolker at Sifs brug af jeg pronomen og du -deiksis formindsker den formelle distance mellem hende og de studerende. Vi oplever, at vi bliver inddraget personligt i Sifs præsentation. Denne oplevelse havde muligvis været anderledes hvis hun havde brugt I eller man. Citatet det man ser ved Danfoss er også, at de støtter lokalsamfundet, finder vi interessant, da det ikke er et direkte sælgende argument for, hvorfor man bør vælge Danfoss frem for andre virksomheder. Vi mener, at dette kan være med til at fremme Danfoss profilering, da det viser at de støtter lokalsamfundet. Dette kan være interessant for fremtidige medarbejdere, da de muligvis skal bo i nærområdet. Afslutningsvis siger Sif så jeg synes at, at Danfoss er et sted, hvor man kan være stolt over at arbejde. I det hun siger dette, kigger hun ned i sine noter. Hendes stemmeføring er jævn. Dette skaber inkongruens mellem det verbale og det nonverbale. Dette kan opfattes som om Sif ikke står ved det hun siger, men samtidig kan det være ubevidst, at hun bruger sit kropssprog som hun gør. Generelt set, mener vi at der er et godt samspil mellem Sifs nonverbale og verbale kommunikation. Hendes argumenter for, hvorfor Danfoss er en god virksomhed stemmer overens med det, hun udtrykker med sit kropssprog hun får dermed sikret etos. 78 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

79 Humanistisk Informatik Maj 09 Dette er med til at fremme Sifs profilering af Danfoss. Dog skaber sidste ytring tvivl hos os, da der netop er inkongruens mellem det nonverbale og det verbale. RASMUS Vi har valgt at analysere følgende uddrag af virksomhedspræsentationen, da det er med til at karakterisere hvilke muligheder, der er ved at arbejde hos Danfoss. Igen er der fokus på værdierne hos Danfoss. Rasmus er tredje formidler til virksomhedspræsentationen. Forud for det valgte citat har Rasmus fortalt om, at Danfoss skal skabe nye produkter, da de gamle produkter skal udskiftes. Her taler han om udviklingsafdelingen, Danfoss Ventures. [01:09:28-01:09:41] RASMUS ((Slår ud med armene og ryster lidt på hovedet))du kan i bund og grund gå op til chefen og sige((åbner hænderne, og klapper dem sammen igen)) jeg har den her idé, det kan jeg bevise sådan her, så siger han; fint nok((slår ud med hånden)), du får en pose penge((slår ud med hånden igen)), så kan du ansætte måske to mennesker og så laver vi en status om et halvt år. ((Han åbner hænderne igen og klapper dem sammen. Kigger skiftevis på computeren samt de studerende og træder et skridt frem. Stemmeføringen er jævn.)) Vi vil nu se nærmere på ovenstående uddrag. Hele citatet er en konstativ talehandling. Rasmus påstår eller konstaterer, at man i bund og grund kan gå op til chefen og få en pose penge, hvis man har en ide. I denne ytring optræder der en styrkemarkør, i form af et downgradende måske. Måske to kan betyde, at man vil få sat et team til rådighed. Selvom han siger at man kan ansætte to mennesker i sit eksempel, så er der ingen garanti for, at det er muligt i en lignede situation. Downgraderen får en neutraliserende effekt på ytringen. Med downgraderen understreger han, at der er mulighed for at ansætte folk under sig, men der er ingen garanti for dette. Samtidig med at Rasmus siger dette, kigger han skiftevis på sin computer og de studerende. Han klapper hænderne samme og holder dem herefter samlet, samt træder et skridt frem. Hans arme er under hele uddraget tæt ved kroppen og flagrer ikke rundt. Rasmus har sit hoved lidt på skrå, han klapper hænderne sammen, mens han kigger på de studerende. Han er meget stillestående, med få bevægelser. Hans stemmeføring er jævn og han er let at forstå. Vi ser flere forsøg på at skabe kontakt, da han retter blikket mod de studerende. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 79

80 Humanistisk Informatik Maj 2009 Hvorvidt Rasmus kropssprog er bevidst eller ubevidst, kan vi dog ikke bestemme. Rasmus går ikke i dybden med, hvordan man får en idé ført ud i livet han pointerer blot, at der er en mulighed for dette. I forhold til Ian Panberry og John Evan-Jones, er det en god ide at undlade at gå i for mange detaljer. Man skal i stedet fokusere på nøglebegreber i det formidlede. Teorien er bygget på forskernes erfaringer i forbindelse med præsentation og formidling og er derfor ikke en færdig løsning på, hvordan man skal formidle. Vi mener, i denne sammenhæng, at det er godt, at han ikke går i detaljer, men i stedet laver et hurtigt lille rollespil, da dette kan opfattes mindre formelt. Han forenkler processen, hvilket gør den mere spændende for os. Han bruger du-deiksis i samspil med sit rollespil og har sit blik rettet mod de studerende. Det gør at vi føler os inddraget i det, han taler om vi føler han taler direkte til os. Der er ikke meget variation i Rasmus kropssprog. I sammenhæng med Rasmus stemmeføring, der ligeledes ikke er varieret, så mener vi, at der er kongruens mellem hans nonverbale og verbale kommunikation. I det ovenstående har vi analyseret en sekvens fra Rasmus præsentation. I det følgende har vi valgt at analysere et uddrag, hvor Rasmus introducerer os for Danfoss trainee program, Post-Graduate Programme (PGP). Dette er relevant for de studerende, da det er en mulighed for, at få erfaring og et bredt kendskab til Danfoss. Dette program er Rasmus selv en del af. Inden dette uddrag er publikum blevet sat ind i hvad PGP programmet handler om. [01:22:45] RASMUS: Noget helt andet er (.)mens du har det her ((han peger med venstre hånd mod computeren)) så mødes man, alle PGP er de mødes en gang om året et sted i verden i en uge, hvor du får kurser og:: drikker nogle øl og:: hygger dig ((slår takt med hånden, kigger ned i gulvet og op på de studerende)) og:(.) øh lærer lærer dem at kende på kryds og tværs(.) og: vi har et kæmpe: socialt netværk nede i Sønderborg ((kigger ned)) øh:(.) hvor man lærer de her ((går et par skridt til sin venstre side, mens han kigger ned i gulvet)) kinesere: indere:(.) ((klapper hænderne sammen og folder dem)) der og: programmet det kører i lige nu i: Rusland, i: Indien, i: Kina, i USA, skal til at starte i Tyskland og:: i: Frankrig og:: i Polen(.) 80 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

81 Humanistisk Informatik Maj 09 ((tæller landende med fingrene, kigger rundt på de studerende)), så øh(.) du lærer nogle øh: (.) andre nationaliteter og: kende det er (.)helt sikkert ((hans stemme falder i styrke til sidst)). Rasmus stemmeføring er jævn, skønt han trækker på ordene og hans tale er præget af mange små opholdspauser. Hans blik er rettet mod de studerende mens han taler, og han kigger ikke ned i sine noter. Generelt for hele citatet er, at der er en gennemgående referentiel sprogfunktion. Dvs. at emnet, PGP, er i fokus. og: vi har et kæmpe: socialt netværk nede i Sønderborg Her gør Rasmus brug af en talehandling. Den konstative talehandling som optræder her, konstaterer at der er et kæmpe netværk i Sønderborg. Denne konstatering bliver upgradet, da han bruger ordet kæmpe. Det sociale netværk i Sønderborg er altså meget stort - det er kæmpe stort. Samtidig med at Rasmus kommer med denne udtalelse, kigger han ned i gulvet. Noget helt andet er (.)mens du har det her Rasmus betoner ordene noget helt andet er. Her går han fra lav til høj pitch. Det sker i forbindelse med, at han skifter emne. så øh(.) du lærer nogle øh: (.) andre nationaliteter og: kende det er (.)helt sikkert ((hans stemme falder i styrke til sidst)). Selv om Rasmus stemme er faldende i styrke, så får det stadig en betonende effekt, at han afslutningsvis siger helt sikkert. Dette virker som en upgrader. Det er både en konstativ og kommisiv talehandling, da Rasmus konstaterer, at man helt sikkert vil komme til at lære nogle andre nationaliteter at kende via PGP. Dette er samtidig et løfte til de studerende. Vores umiddelbare forståelse af dette uddrag er, at Rasmus forsøger at sælge PGP programmet ved at fokusere på det sociale og den hygge der er blandt deltagerne. Det er et internationalt program, hvor man én gang hvert år, skal være sammen med de andre deltager fra andre lande. Men det globale bliver også det lokale, da han nævner det kæmpe sociale netværk, der er i Sønderborg. Så det er altså muligt at møde andre nationaliteter, uden at skulle længere væk end Sønderjylland. Vi bliver forvirrede, da vi ikke er sikre på, hvad han mener med kæmpe socialt netværk. Her tænker vi på, om dette sociale netværk skal ses i et internationalt perspektiv, eller om det drejer sig om et mere lokalt netværk. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 81

82 Humanistisk Informatik Maj 2009 Vi ser en gennemgående patos-appel, da Rasmus fokuserer på de sociale aspekter ved PGP her taler han om øl, hygge og muligheden for at skabe et internationalt netværk. Her er spørgsmålet, om man, som studerende, bliver fanget af de sociale aspekter, som Rasmus her fokuserer på, eller om man er mere interesseret i at høre om PGP på et mere fagligt plan. I starten af uddraget sker der et emneskift. Her går Rasmus fra lav til høj pitch, hvilket markerer, at han nu vil tale om noget nyt. Dette skaber fokus og vi, som tilhørere, bliver skærpede. Ud over dette, er Rasmus stemmeføring jævn. Vi lægger især mærke til at ordene flyder sammen, da han trækker på endelserne. Dette betyder, at man må være koncentreret, for at forstå, hvad der bliver sagt. Der forekommer dog mange små opholdspauser inde midt i sætningerne. Disse opholdspauser oplever vi dog ikke som medvirkende til at skabe flow i Rasmus præsentation. Hvis vi ser dette i forhold til hans nonverbale kommunikation, så bliver opfattelsen af præsentationsuddraget som helhed anderledes. Rasmus bevæger sig ikke meget, han står tilbagelænet med armene ned langs siden og kigger på de studerende. Dette tolker vi som en afslappet kropsholdning. Det, at Rasmus ikke kigger i sine notater, tolker vi som om, at han taler frit og uafhængigt af PowerPoint eller notater. I forhold til profileringen af Danfoss, mener vi ikke at dette uddrag af virksomhedspræsentationen har en afgørende effekt på formidlingen. Her er mere fokus på de sociale aspekter ved PGP, frem for det, man får ud af programmet rent fagligt. 82 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

83 Humanistisk Informatik Maj 09 ALLAN & RASMUS I sidste del af analysen har vi valgt, at fokusere på en sekvens, hvor det ikke kun er én, der præsenterer. I det valgte afsnit er der to personer, Rasmus og Allan, der supplerer hinanden. Vi har valgt dette stykke, for at se på en lidt anderledes kommunikationssituation, og for at se, om de i fællesskab formår, at nå deres mål, nemlig at profilere Danfoss, og derved skabe interesse hos de studerende. Følgende sekvens er taget fra slutningen af præsentationen. På dette tidspunkt i præsentationen bliver der hverken gjort brug af notater eller power point slides. Det er altså ikke bundet af skrevet materiale. Vi synes denne sekvens er relevant, da de netop taler om Danfoss vs. Finanskrisen. Vi har valgt at stille denne del af analysen op på en lidt anderledes måde end de forrige analyseafsnit. Dette har vi gjort, da det giver et bedre overblik i og med vi fokuserer på to personer i dette uddrag. Til slut vil vi så lave en samlet delkonklusion. [01:41:05 01:42:22] RASMUS ((Armene over kors og det ene ben foran det andet)) Nu skal jeg selvfølgelig ikke stå og kloge: [her] Nej men det gør jeg alligevel, [men] øh: vi er trods alt privat ejet. Det gør at vi ikk er så afhængige af, af hvad: aktiekursen er, fordi(.) den er ikk er andet end i medarbejderaktier. Vi er et gammelt firma, så øh:, (.) altså vi kommer også ud på den anden side, det er der ingen tvivl om. (.) Såh:, (..) det er ikk øh:, ikke at vi er i krise som i: shit (.)ja: ALLAN: [nej det ska du ikk ] [hhehe] ( )nej vi er nødt til at sige; hjulene kører stadigvæk rundt og i nogle afdelinger kører de faktisk rigtig stærkt rundt, så der er gang i forretningen. Og det var jo derfor, jeg startede egentlig også med at sige at I kan bare komme og se, jeg vil gerne vise jer øh:. Men der er altså nogle områder hvor salget har svigtet. Så I ((gestikulerer med højre hånd mod DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 83

84 Humanistisk Informatik Maj 2009 publikum)) kan egentlig kun hjælpe os på én måde: se nu at komme ud og få købt det køleskab. (.) ((publikum griner)) Eller skift ((peger med hånden mod radiatortermostaterne på væggen)) jeres radiatortermostater eller (.) få lagt gulvvarme((han skyder armen sidelæns ud fra kroppen)) ind i det kolde gulv ude på badeværelset, vi har sådan en fiks måtte man lige kan lægge ind under tæpper og sådan. Sørg nu for at komme ud og gøre det. Det vil måske hjælpe os lidt. (.) Øh: ej der er nok ikke så meget I kan gøre øh: (.) Selvfølgelig tror vi på fremtiden. I ovenstående uddrag fortæller Rasmus og Allan os, at Danfoss nok skal klare sig igennem finanskrisen, og at der faktisk er afdelinger i Danfoss, hvor det stadig går rigtig godt. I det følgende afsnit vil vi redegøre for vores observationer i forbindelse med denne sekvens. Dette vil vi gøre ved hjælp af de udvalgte teorier, som vi har præsenteret i teoriafsnittet. Noget, der er værd, at lægge mærke til i denne sekvens er antallet af styrkemarkører. sætningen: I Nu skal jeg selvfølgelig ikke stå og kloge er ordet selvfølgelig en betoning af sætningen, altså det vi også kalder en upgrader. Ordet selvfølgelig bliver i denne sætning en undskyldning, for at Rasmus vil til at stå og kloge, selvom han siger, at han ikke bør gøre det. Sætningen her indeholder også nogle forskellige talehandlinger. Dette er en konstativ talehandling i det påstår, at han ikke skal stå og kloge. Dernæst siger han: Nej men det gør jeg alligevel Med denne sætning konstaterer han så, at han alligevel vil stå og kloge, altså endnu en konstativ talehandling. Det næste han siger, er at Danfoss er privatejede, og at de ikke er afhængige af aktiekursen. Dette er en salgsteknik, som er vigtig at understrege. Dette er et vigtigt aspekt, når vi kigger på situationen i Danmark i dag. Rasmus går ikke i dybden med tal og værdier, men holder sig til hovedpunktet, at Danfoss er privatejet, og på den måde undgår nogle af finanskrisens konsekvenser. Rasmus holder fokus på de vigtige aspekter, og undgår detaljer. 84 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

85 Humanistisk Informatik Maj 09 Dette er ifølge Ian Panberry meget vigtigt, når man skal præsentere et emne for nogle lyttere. Vi vil dog understrege, at det ikke i alle situationer er en god idé, at undlade detaljer, men i denne situation er det Danfoss, der skal være det centrale emne, og derfor mener vi, at det i denne sammenhæng støtter op omkring Danfoss mål. vi er trods alt privat ejet. Det gør at vi ikk er så afhængige af, af hvad aktiekursen er, fordi den er ikk er andet end i medarbejderaktier. I ovenstående citat gør Rasmus brug af appelformen Logos. Han appellerer altså til modtagerens fornuft. Det er ikke sikkert, at det er et bevidst valg, at forsøge, at overbevise de studerende om, at Danfoss nok skal klare sig igennem finanskrisen ved, at bruge logisk argumentation. Rasmus har her en præsupponær tilgang til målgruppen hermed mener vi, at han har en forestilling om, at de studerende forstår, hvad det vil sige, at være uafhængig af aktiekursen. Dette kan have den effekt, at de studerende enten forstår eller ikke forstår det, der bliver sagt. Der er også tale om andre styrkemarkører i sekvensen. I frasen: Vi er et gammelt firma, så øh:, (.) altså vi kommer også ud på den anden side, det er der ingen tvivl om. understreges der, at der ikke er noget at frygte ved denne finanskrise. Danfoss skal nok klare den. Her er der altså tale om en upgradende effekt ved ordet ingen. Under hele dette første stykke står Rasmus med armene over kors, og med det ene ben foran det andet, og når han siger: det er der ingen tvivl om. Såh:, det er ikk øh:, trækker han på skulderne. Han kigger skiftevis på Allan og på de studerende. Vi kan ud fra optagelserne ikke se, om han får øjenkontakt med en eller flere af de studerende, vi kan blot konstatere, at hans blikretning er mod de studerende. I sætningen: hjulene kører stadigvæk rundt og i nogle afdelinger kører de faktisk rigtig stærkt rundt, så der er gang i forretningen. er der tale om en slags dobbelt upgradende effekt i det både faktisk og rigtig er betoningsord. Disse ord understreger altså budskabet i sætningen, nemlig, at hjulene stadig kører rundt. Men disse hjul kører ikke bare rundt. De kører faktisk rigtig stærkt rundt. I denne sætning er der også tale om en konstativ talehandling, da Allan påstår, at der stadig er gang i forretningen. Kigger vi på Allans DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 85

86 Humanistisk Informatik Maj 2009 nonverbale kommunikation under dette citat, kan vi se, at han går over mod venstre side af auditoriet, mens han kigger på de studerende, og laver en bevægelse med højre hånd. Vi kan igen ikke se, om der skabes øjenkontakt mellem formidler og publikum, dog kan vi sige, at blikretningen er rettet mod de studerende. I sætningen: Og det var jo derfor, jeg startede egentlig også med at sige at I kan bare komme og se, jeg vil gerne vise jer øh:. Er ordet bare en upgrader. Dette kan måske virke en smule mærkeligt, da ord som bare, lidt, måske osv. normalt bruges som nedtoninger, altså downgraders. Dog mener vi, at den her bruges som en upgrader, idet den understreger Danfoss åbenhed og gæstfrihed. En anden ting, der er værd at bemærke i denne sætning, er den konstative talehandling, der foregår, når han konstaterer, at han har opfordret de studerende til at komme på virksomhedsbesøg. Her kigger Allan op på de studerende, mens han står stille i den venstre side af auditoriet. Der er dog også nogle nedtoninger at spotte i sekvensen. I sætningen: Det vil måske hjælpe os lidt. er der tale om to downgraders, altså måske og lidt. Disse to ord nedtoner sætningen, og fjerner det vigtige fra sætningen, nemlig, at de har brug for hjælp. Under dette citat kigger Allan op på de studerende. Hans stemme er her i højt pitch, og han står stille i centrum. Endnu en downgrader ses i sætningen: Øh: ej der er nok ikke så meget I kan gøre. Her tager ordet nok brodden ud af ytringen, og budskabet kommer knap så stærkt til udtryk. I, i denne sætning er de studerende, og de er til denne virksomhedspræsentation for at høre nærmere om en virksomhed, som kunne være en mulig arbejdsplads. Allan gør her de studerende til købere, og dette stiller målgruppen uden for fokus. Allans stemme bliver her dybere og han taler langsommere. Han kigger ned mod gulvet, og han er stadig placeret midtfor de studerende. Den sidste styrkemarkør i sekvensen findes i den sidste sætning: selvfølgelig tror vi på fremtiden. 86 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

87 Humanistisk Informatik Maj 09 Ordet selvfølgelig er en upgrader, der understreger budskabet, og fremhæver håbet i sætningen. Der er håb for fremtiden, også i Danfoss. I sætningen er der altså også tale om en konstativ talehandling, da Allan konstaterer, at Danfoss tror på fremtiden. Allan har her et meget lavt stemmeleje, selvom han taler tydeligt. Han kigger kort ned i gulvet, og derefter op mod de studerende. Som vi er kommet ind på i ovenstående afsnit, er der tale om forskellige talehandlinger i deres præsentation. Endnu et eksempel på dette er, hvor Rasmus siger: altså vi kommer også ud på den anden side. Her lover han, at Danfoss kommer ud på den anden side af finanskrisen. Der er altså tale om en kommisiv talehandling, idet han lover noget. Dette er igen med til, at skabe troværdighed og håb for fremtiden, både for Danfoss, og også for de studerende, som måske overvejer Danfoss som mulig fremtidig arbejdsplads. I sætningen: se nu at komme ud og få købt det køleskab (.) ((publikum griner)) eller skift ((peger med hånden mod radiatortermostaterne på væggen)) jeres radiatortermostater ud eller (.) få lagt gulvvarme ((han skyder armen sidelæns ud fra kroppen)) ind i det kolde gulv ude på badeværelset[ ] er der tale om direktive talehandlinger, idet han opfordrer de studerende til at købe nye køleskabe og få skiftet termostaterne ud osv. Den direktive talehandling ligger altså i selve opfordringen. På samme tid kan vi også tale om en konativ sproglig funktion, da afsenderen, Allan, forsøger at påvirke modtagerne til at købe et køleskab. I ovenstående afsnit har vi redegjort for de iagttagelser vi gjorde os under præsentationen. I det følgende vil vi komme med nogle forskellige bud på, hvordan disse observationer kan tolkes. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 87

88 Humanistisk Informatik Maj 2009 Hvis vi f.eks. kigger på Rasmus kropssprog, kan vi se, at han lægger armene over kors. Dette vil teorien mene, er et tegn på lukket kropssprog og indelukkethed. Dog kan dette blot være et tegn på afslappethed og et tegn på den uformelle tone hos medarbejderne i Danfoss. Vi skal hele tiden være opmærksomme på, at kropssproget både kan være bevidst og ubevidst, og vi kan derfor ikke komme med et svar på, hvorfor han står således. Rasmus stemmeleje er jævnt, hvilket i nogle forbindelser godt kan være med til at fjerne fokus fra det sagte. Dog vil vi påstå, at det i denne situation, hverken fjernede forståelsen eller det overordnede budskab. Hele Rasmus nonverbale kommunikation udviser en afslappethed, og støtter godt op omkring det verbale. Han står jo netop, og skal forklarer en flok studerende, at Danfoss nok skal klare sig igennem finanskrisen. Dette bliver gjort med det, vi tolker som en form for afslappethed, som er med til, at fremme budskabet, og skabe ro omkring situationen. Allan bruger mange armbevægelser og har et åbent kropssprog og et meget varieret stemmeleje. Som beskrevet i de ovenstående afsnit, går Allans stemmeleje ofte fra høj til lav pitch. Så I kan egentlig kun hjælpe os på én måde: se nu at komme ud og få købt det køleskab (.) ((publikum griner)) eller skift ((peger med hånden mod radiatortermostaterne på væggen)) jeres radiatortermostater ud eller (.) få lagt gulvvarme ((han skyder armen sidelæns ud fra kroppen)) ind i det kolde gulv ude på badeværelset[ ] Det vil måske hjælpe os lidt. Ovenstående citat bliver sagt med høj pitch og et smil på læben. Vi er med dette sikre på, at dette skulle være ment som en vittighed, og de studerende griner også med i starten. Men idet han bliver ved, mener vi, at det får en negativ virkning. Dette ændrer fokus fra Danfoss som virksomhed til Danfoss produkter - en drejning som ikke er hensigtsmæssig i forhold til, at det er en virksomhedspræsentation og ikke en salgssituation. Dette fik os til at føle irritation. Dog kan vi sige, at Allans kropssprog her støtter godt op omkring det udsagte. Han bevæger sig lidt rundt, og skaber dynamik både i det verbale og det nonverbale. Noget andet vi lagde mærke til under denne del af præsentationen var, at der ikke blev kigget i notater eller på PowerPoint slides. De taler altså mere frit i denne del af præsentationen og kigger også meget op mod publikum. Her tolker vi, at der bliver skabt en anden form for kontakt mellem formidlerne og de studerende. Der bliver en afslappet stemning i lokalet, og det giver en god følelse, når formidlerne kan tale frit i stedet for, at være tekstbundne. 88 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

89 Humanistisk Informatik Maj 09 Samlet set, mener vi, at det er ærgerligt, at Allan nævner deres produkter på den måde han gør. Det får en negativ effekt, da han får det til at lyde en smule desperat. Dette må siges at være hæmmende for deres mål, nemlig at profilere virksomheden. Fokus på Danfoss som virksomhed fjernes og rettes i stedet mod deres produkter. Det skal dog siges, at det tyder på, at være sagt i sjov. Og de studerendes reaktion tyder på, at den første del af vittigheden var morsom. Vi mener, at vittigheder som denne, kan være morsomme i et vist omfang, dog blev den muligvis trukket for langt ud, og formidleren mistede fokus i forhold til situationskonteksten. Dog vil vi pointere, at de mange upgraders fik en positiv indvirkning på formidlernes troværdighed. Når Rasmus siger, at der ingen tvivl er om, at Danfoss nok skal klare den, bliver publikum overbevist. Dette er ikke kun pga. det udsagte, men, som tidligere nævnt, også hans kropssprog og stemmeleje. Der er en ro over ham, tolker vi, som gør, at vi selv bliver rolige. Det samme gør sig gældende, når Allan siger, at de selvfølgelig tror på fremtiden. Vi bliver overbevist om, at Danfoss nok skal klare den. Dette skaber troværdighed mellem formidleren og de studerende. Vi tolker, at Allan og Rasmus i denne sekvens, forsøger at overbevise de studerende om, at Danfoss er en solid virksomhed, som med garanti vil overleve finanskrisen. Noget vi især bider mærke i, er det, som vi tolker som en uformel tone mellem de to. De virker positivt indstillede på, at de skal sælge virksomheden, og det tyder ikke på, at Rasmus lader sig påvirke af Allans overtagelse af taleturen, idet Rasmus kigger på Allan inden han overtager. Det er en meget naturlig overgang mellem taleturene. Dette er også det eneste sted i vores udvalgte materiale, hvor vi finder en turtagning mellem talerne. Der er her tale om den form for turtagning, hvor første taler vælger næste taler. Dette ser vi i det, at Rasmus kigger på Allan inden Allan tager over, og dette tolker vi som værende et værs go Allan. I ovenstående har vi præsenteret nogle citater og nogle eksempler på, hvordan både Rasmus og Allan kommunikerer i denne situation og, hvordan dette kan opfattes. I diskussionen vil vi følge op på disse, og diskutere, hvorvidt deres kommunikation i denne forbindelse virker fremmende eller hæmmende for Danfoss budskab. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 89

90 Humanistisk Informatik Maj 2009 DELKONKLUSION I dette afsnit vil vi kort redegøre for, hvad vi overordnet set, er kommet frem til i forbindelse med vores analysearbejde. Vi vil indledningsvis redegøre for, hvilke iagttagelser, der er generelle og gennemgående for de uddrag af præsentationen, som vi har valgt at arbejde med. Der er mange styrkemarkører, i form af upgraders og downgraders. Vi ved ikke om formidlerne bruger disse bevidst eller ubevidst. I forbindelse med deres profilering af Danfoss, oplever vi at disse styrkemarkører ofte har en positiv effekt på ytringerne og dermed bliver fremmende for præsentationen. Formidlerne henvender sig i en uformel tone, både til hinanden og til de studerende. Her bruger de hhv. du eller I - deiksis og skaber dermed kontakt til de studerende. Denne kontakt etableres yderligere, når vi ser på deres valg af argumenter for, hvorfor Danfoss både er en god og en vigtig virksomhed. Her kan vi nævne fadøls-eksemplet, hvor Allan får de studerende til at forestille sig et liv uden kolde fadøl. Vi tolker således, at formidlerne har taget deres målgruppe i betragtning. Der er god overensstemmelse mellem deres udsagn om, at Danfoss er en uformel og bondsk virksomhed og det, som de viser rent kommunikativt. I forlængelse af dette, er der overvejende kongruens mellem formidlernes verbale og nonverbale kommunikation. Denne kongruens er med til at sikre formidlernes, og dermed også Danfoss etos. Allan fortæller i begyndelsen af præsentationen, at de afholder denne, for at profilere Danfoss. De lægger derfor vægt på de muligheder, der er relevante for de studerende. Vi har i ovenstående kapitel analyseret de udvalgte afsnit fra Danfoss virksomhedspræsentation. I det følgende kapitel, vil vi diskutere resultaterne af vores analyse. 90 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

91

92

93 DISKUSSION

94 Humanistisk Informatik Maj 2009 DISKUSSION I det følgende kapitel vil vi diskutere vores teorier i forhold til vores analyse. Her vil vi se på, hvad teorierne har gjort ved vores forståelse for vores empiri, samt hvordan de har påvirket resultatet af vores analyse. Noget som dette projekt har givet os, er en bevidsthed om, at man ikke skal behandle teorier som færdige løsninger og universelle fremgangsmåder. Store dele af kommunikationen foregår ubevidst, og vi kan derfor ikke bestemme hvorvidt en taler bevidst/ubevidst gør brug af eksempelvis styrkemarkører, gestik eller stemmeføring. Dette har især været en udfordring for os i forbindelse med Michael Argyle s teori om nonverbal kommunikation. Meget nonverbal kommunikation er, som før nævnt, ubevidst vi har derfor ikke haft mulighed for at komme med en præcis tolkning, når Sif f.eks. har stået med hænderne i lommerne, eller Allan har vandret frem og tilbage under sin tale. Vores valg af teorier har begrænset os i vores analyse. I udarbejdelsen af analysen, kom vi frem til nogle teorier, der kunne have været relevante for projektet. Her under teori om argumentationsanalyse og retorik, da Danfoss benytter sælgende argumenter, hvormed de forsøger at overbevise de studerende om, hvorfor de skal vælge Danfoss. I det følgende vil vi stille os kritiske over for Michael Argyle s teori om nonverbal kommunikation, samt Ian Panberry s og John Evan-Jones præsentationsteknikker. Vi har i forbindelse med disse haft flere oplevelser, hvor teorien har ledt os i retning af én bestemt tolkning, hvor vores egen opfattelse leder os i en anden retning. Her har vi oplevet, at teorien ikke tager forbehold for kommunikationskonteksten og de kommunikerende, samt deres selvbevidsthed og perspektiver i forhold til konteksten. Teorien om nonverbal kommunikation fastlåser f.eks. de forskellige kropsholdninger, ansigtsudtryk og gestikulationer i én tolkning. Gennem analysen har vi erfaret at vores opfattelse og tolkning sjældent stemmer overens med teorien tolkningen tager i højere grad udgangspunkt i konteksten. 94 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

95 Humanistisk Informatik Maj 09 Konteksten er igen afgørende når vi arbejder med præsentationsteknikker. De guidelines som både Ian Panberry og John Evan-Jones præsenterer, er baseret på deres egne erfaringer. Der er altså ingen videnskabelige beviser for, at hvis man følger disse guidelines, så bliver man en god taler. Disse guidelines er meget firkantet opstillet her savner vi en redegørelse for de enkelte punkter. Dette har betydet, at vi har kunnet stille os kritisk i forhold til disse guidelines. Det har flere gange været nødvendigt i forhold til vores analyse, da vi har kunnet konkludere, at konteksten, er afgørende for, hvornår en bestemt præsentationsmetode er optimal. I ovenstående kapitel har vi diskuterer vores teori i forhold til analysen. I følgende kapitel, vil vi nu konkludere på vores analyse med udgangspunkt i vores problemformulering. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 95

96

97 PERSPEKTIVERING

98 Humanistisk Informatik Maj 2009 PERSPEKTIVERING Arbejdet med kommunikations- og formidlingsanalyse har åbnet vores øjne for, at der kan findes mange svar, og der kan opstå endnu flere spørgsmål, når man arbejder med kommunikation. Vi har i dette projekt kun arbejdet med en meget lille del af kommunikationen og vi ser derfor flere muligheder for at arbejde videre med vores empiri. Vi valgte at fokusere på, om der var nogle faktorer i Danfoss kommunikation, der enten fremmede eller hæmmede Danfoss formidling i forhold til de studerende i det følgende afsnit vil vi komme ind på nogle af de emner, der også kunne være interessante at tage fat i, i forbindelse med kommunikations- og formidlingsanalyse. Vi vil afslutningsvis se på, hvilke muligheder der er, for at arbejde videre med projektet som det er nu, og redegøre for, hvad vi yderligere har tænkt os at opnå med projektet. Projektet med Danfoss har givet os en mulighed for at kunne analysere en formidlingssituation mellem en virksomhed og en gruppe studerende. Projektet ender dog ikke brat op her, og der er mange forskellige muligheder for at arbejde videre med projektet i mange forskellige retninger. Et eksempel på et fremtidigt arbejde med projektet kunne være at udarbejde en kommunikationsguide, eller en manual til, hvordan man opnår at holde en god præsentation. hvor der lægges hovedvægt på at fange målgruppen, skabe en interesse hos dem og dernæst sælge det endelige budskab. Den guide/manual skal dog ikke være en topdown liste af punkter, som man skal igennem for at opnå en god præsentation det kan derimod være en række eksempler og ideer som man kan gøre brug af og som kan øge muligheden for en bedre eller anderledes formidlingssituation. Vi har allerede tidligere pointeret, at der ikke findes en færdig løsning på, hvordan man arrangerer en succesfuld præsentation. Det er op til den enkelte tilhører, hvad han synes er god kommunikation og hvad der fungerer for ham i en formidlingssituation. Ian Panberry og John Evan-Jones er f.eks. begge meget nominative i deres redegørelser for, hvad der er god formidling. Dette skyldes at deres lister over præsentationsteknikker er baseret på deres egne erfaringer ligesom en manual ville være, hvis vi besluttede os for at lave sådan en. Dette projekt alene er ikke tilstrækkeligt, hvis der skal udvikles en plausibel og brugbar manual, men kan således ses, som et begynderskridt i den retning. 98 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

99 Humanistisk Informatik Maj 09 Et andet videre forløb i projektet kunne være at tage udgangspunkt i det miljø, som virksomhedspræsentationen blev afholdt i. Her går vi mere i dybden med selve præsentationen og ser nærmere på, om det evt. spiller nogen betydelig rolle hvor præsentationen bliver holdt. Ville de studerende måske have fået en anderledes oplevelse og opfattelse af Danfoss og selve virksomhedspræsentationen, hvis denne have fundet sted et andet sted? Altså, i hvor høj grad spiller rummet / lokationen en rolle i formidlingssituationen? Dette gælder både for repræsentanterne og for tilhørerne. Der kunne i forlængelse af dette ses på hvilke materialer, i form af reklamebannere og midler til at fange målgruppen, virksomheden gjorde brug af, eller ikke gjorde brug af. Kunne disse eventuelt erstattes såfremt virksomheden afholdte deres præsentation i deres virksomhed eller andetsteds? Repræsentanterne til virksomhedspræsentationen med Danfoss, gjorde f.eks. brug af PowerPoint show. Dette blev øjensynligt brugt som en guideline for talerne selv og fungerede dermed både som stikordskort for taleren selv, og som en disposition over præsentationen for de studerende. VORES FREMTID MED PROJEKTET Gruppens fremtidige planer med projektet er at give feedback til virksomheden Danfoss omkring deres formidling. Feedbacksessionen vil være et møde på Als med de tre repræsentationer fra virksomhedspræsentationen på, samt med virksomhedens rekrutteringschef. Vi vil drage nytte af den feedback-model vi blev introduceret for i kurset i kommunikationstræning. Her vil vi komme ind på de resultater, vi er kommet frem til, i forbindelse med vores projekt, samt det vi som udgangspunkt ville arbejde med altså, set i forlængelse af vores problemformulering. Her er det først og fremmest vigtigt, at vi gør Danfoss opmærksomme på, hvad det er vi kan som studerende og hvad vi altså har tænkt os at fortælle dem. Vi skal skabe en bevidsthed om vores egne kompetencer og således formidle dem til Danfoss, så vi kan give dem en bevidsthed om deres kommunikation. Da selve feedback-seancen sker efter selve projektfasen, vil vi gøre opmærksomme på at vores feedback-metode ikke er færdigudarbejdet og dermed stadig skal diskuteres og finpudses. Her skal vi f.eks. grundigt overveje hvordan vi vil holde feedbackseancen hvad skal siges til hvem, hvad skal udelukkes og hvad skal fremhæves? Vores primære formål med netop feedbacksessionen er at gøre virksomhedsrepræsentanterne bevidste omkring deres egen kommunikation det gør vi ved at vise dem vores observationer og tale med de pågældende repræsentanter. Vi placerer altså ikke de involverede i forskellige god/dårlig -kasser, men viser dem de ting, vi opfatter, der har haft en indvirkning, positiv, negativ og/eller neutral, på formidlingen. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 99

100

101 KONKLUSION

102 Humanistisk Informatik Maj 2009 KONKLUSION I dette kapitel vil komme med en afrundende konklusion på vores projekt. Igennem vores analyse, har vi forsøgt at afdække hvordan Danfoss forsøger at profilere sig ved virksomhedspræsentationen. På baggrund af analysen, vil vi nu kunne svare på vores problemformulering: Hvordan profilerer Danfoss sig selv over for de studerende ved hvor vores underspørgsmål var som følgende: virksomhedspræsentationen? - Hvilke verbale og nonverbale virkemidler gør Danfoss brug af i formidlingssituationen? - Er disse eventuelt hæmmende eller fremmede for Danfoss budskab? I forhold til Danfoss virksomhedspræsentation, har vi ved hjælp af teorierne, analyseret os frem til, hvilke verbale og nonverbale virkemidler repræsentanterne fra Danfoss gør brug af. Vha. Michael Argyle s teori om nonverbal kommunikation, har vi fundet følgende nonverbale aspekter i præsentationen: Stemmeføring og toneleje Stemmeføringen er generelt jævn dette gælder for alle tre formidlere og er derfor med til at skabe et flow i præsentationen. Vi ser i få tilfælde at en formidler går fra lav til høj pitch og omvendt. Dette sker i forbindelse med emneskift eller afslutning på en talestrøm og forekommer naturligt i forhold til præsentationen. 102 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

103 Humanistisk Informatik Maj 09 Gestik og kropsholdning Her ser vi, at der er stor forskel på de tre formidleres kropssprog. Allan bevæger sig meget og gør brug af batons og illustratorer. Sif står det samme sted under størstedelen af sin præsentation og gør brug af selv-adaptorer. Rasmus bevæger sig lidt, men forholder sig overvejende midt for tavlen og gør små armbevægelser. Om dette samlet set fremmer eller hæmmer Danfoss profilering, kan vi ikke vurdere, da vi ikke kan sammenligne formidlerne og stille disse op som værende gode eller dårlige. Blikretning Vi observerer, at alle tre formidlere forsøger at etablere kontakt til de studerende i løbet af præsentationen. Det ser vi, da de flere gange retter blikket mod de studerende. Af verbale virkemidler har vi fundet frem til flere styrkemarkører, der enten er med til at understøtte, neutralisere eller nedtone formidlernes udsagn. Af talehandlinger forekommer der mange konstativer. Brugen af konstativer kan både være hæmmende eller fremmende, da en konstatering enten kan være sand eller falsk. Der forekommer ligeledes kommisive talehandlinger, idet Danfoss forpligter sig over for de studerende, f.eks. der, hvor Rasmus lover, at Danfoss nok skal komme ud på den anden side af krisen. Formidlerne henvender sig til de studerende med du eller I -deiksis. Vi oplever det som om, at de taler direkte til de studerende. Den uformelle tone bliver dermed understreget. Formidlerne gør brug af appelformer i deres profilering af Danfoss. Vi ser logos i forbindelse med uddraget omhandlende krisen, som er det sidste i analysen. Rasmus bruger logiske argumenter for, hvorfor Danfoss nok skal klare sig igennem krisen. Patos ser vi blandt andet i eksemplet med den kolde fadøl, i starten af analysen. Her mener vi at Allan prøver at appellere til de letvakte følelser hos de studerende. Formidlernes, og derved Danfoss etos, mener vi opbygges gennem virksomhedspræsentationen. Vi tolker, at denne sikres i takt med, at Allan, Sif og Rasmus opbygger deres troværdighed. Vi mener at den gennemgående kongruens, der er mellem formidlernes verbale og nonverbale kommunikation, fremmer profileringen af Danfoss. Denne overensstemmelse er igen med til at sikre Danfoss etos. Der opstår ingen tvivl hos os, om hvad der formidles i kommunikationssituationen. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 103

104 Humanistisk Informatik Maj 2009 Vi kan ikke vide hvad den enkelte studerende mener om virksomhedspræsentationen. Men vi mener ud fra analysen, at de elementer, der optræder i præsentationen, primært fremmer formidlingen i kommunikationssituationen. Fra vores synspunkt lykkes det altså de tre formidlere at fremme profileringen af Danfoss. Dette baserer vi på kombinationen af den verbale og nonverbale kommunikation, samt præsentationens indhold. Profileringen af Danfoss tager udgangspunkt i de muligheder som virksomheden kan tilbyde de studerende. Det formidles via Sif og Rasmus personlige erfaringer, i forbindelse med praktikophold, efterfulgt af ansættelse i Danfoss, samt deres Post-Graduate Programme. Vi mener også, at de mange forskellige udfordringer som Sif nævner, er med til at profilere Danfoss. Disse er bl.a. kulturelle og sproglige udfordringer. De tre formidlere siger, at der er en uformel tone i virksomheden. Dette underbygger de ved at karakterisere Danfoss, som en bondsk virksomhed. I denne kontekst mener vi, at det er med til at fremme Danfoss profilering over for de studerende. Overordnet set mener vi, at måden hvorpå Danfoss repræsentanter profilerer virksomheden, fungerer efter hensigten. Her tager vi målgruppen og konteksten i betragtning. Vi har et generelt indtryk af, at virksomhedspræsentationen er tilrettelagt med disse for øje. Uanset om dette er tilfældet eller ej, så er denne tolkning et resultat af vores analyse. Danfoss bliver profileret på baggrund af de muligheder, der ligger i at blive ansat hos Danfoss. Her er der både fokus på sociale og faglige aspekter, hvilket giver et godt helhedsbillede af virksomheden. 104 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

105

106

107 PROCES BESKRIVELSE

108 Humanistisk Informatik Maj 2009 PROCESBESKRIVELSE Gruppe 6 med fokus på analyse af virksomhedspræsentationer tog sit udspring i gruppedannelsen på Aalborg universitet d , hvor Varan fremlagde ideen om analyse af virksomhedspræsentationer. Denne ide fangede hurtigt Simon, Mette-Louise, Trine og Kristoffers interesse. Gruppen blev derfor dannet, og tildelt nummer seks. Efter selve dannelsen af gruppen og en kort introduktion af gruppens medlemmer, blev det besluttet at gå hvert til sit, og mødes på et senere tidspunkt for at komme tættere på hinanden. Gruppen mødtes igen d , denne gang var der dog tale om et privat og mere uformeldt møde, hvis primære mål, var at få gruppen rystet godt sammen socialt. Dette forgik hos Varan, som stillede lokaler samt kaffe og kage til rådighed. Dette foregik roligt og som aftenen skred frem, blev snakken og emnerne rettet mere imod projektet. Det var derfor også på denne aften, det blev besluttet at tage til to virksomhedspræsentationer, for at have mere empiri, til den senere analyse. Første vejledermøde tog form d , hvor vi blev præsenteret for vores vejleder Marie-Louise Rams som vi alle havde stiftet bekendtskab med, under gruppedannelsen. Marie-Louise var under dette møde os meget behjælpelige med at finde teorier, sætte regler for gruppen, samt give inspiration til opbygningen og strukturen af projektets dannelsesproces. Dette skulle vi senere finde ud af, var vigtigt for strukturen, resurse og arbejdsfordelingen. Marie-Louise og gruppen fik også fastlagt en række regler ang. Brug af hende som vejleder. Vi blev derfor meget positive stemte under vejledermødet, og gik derfra med høje forventninger og et realistisk ambitionsniveau. Efter mødet blev en række arbejdsopgaver uddelt, som vi skulle arbejde med til den kommende tirsdag, hvor næste gruppemøde var fastlagt til. Under gruppemødet d blev de ovenfornævnte arbejdsopgaver diskuteret. Den opgave vi havde givet os selv, bestod i at vi skulle granske vores mål med opgaven, at beskrive vores styrker, svagheder, samt vores arbejdsstruktur og form. Dette blev brugt som arbejdsredskab inden selve projektets skrivefase begyndte. Den kommende uge blev brugt på indsamling af bøger, tidsskrifter mm. Ud fra disse kunne vi på gruppemødet d begynde vores skrivefase, og begynde at nedfælde teori og teoretiske overvejelser omkring projektet. Ud fra de teoretiske overvejelser, kunne vi samtidig bedre danne os et billede over, hvilken metode og videnskabsteoretisk retning projektet skulle tage. 108 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

109 Humanistisk Informatik Maj 09 Efter arbejdet med nedfældningen af teori var overstået, skulle gruppen nu til at koncentrere sig om indsamlingen af det empiriske data, til senere analyse. Møder blev i den forbindelse arrangeret med de to virksomheder Systematic A/S og Danfoss A/S. Det blev aftalt at udføre to videoobservationer, således eventuelle dårlige videooptagelser kunne fravælges. Videoobservationerne foregik under såkaldte virksomhedspræsentationer, hvor virksomheder promoverer sig overfor studerende. Under videoobservationen blev der brugt to kameraer, i et forsøg på at observere taleren og de studerende. Efter observationernes færdiggørelse blev de to virksomhedspræsentationer gennemgået, og det blev her besluttet at Danfoss præsentation skulle danne ramme for vores analyse. Valget på Danfoss blev vel begrundet, da videooptagelserne ved Systematic var af ringe kvalitet. Videoobservationen fra Danfoss blev derfor transskriberet, ud fra den tilegnede teori. Efter at have færdiggjort transskriptionen af empirien, kunne vi påbegynde at udvælge analysepunkter, og bearbejde disse ud fra de valgte teorier. Denne proces foregik ved at gruppen mødtes, og i fællesskab gennemgik optagelserne lavet på Aalborg universitet med Danfoss. Dernæst blev de valgte analysepunkter analyseret, med udgangspunkt i de teorier vi har tilegnet os. Denne proces bød på en del løbende problemer, idet vores analyse skulle revurderes, da dens opbygning havde nogle mangler. Efter analysens færdiggørelse skulle de resultater vi opnåede efterbehandles. Dette skete, ved at lave en delkonklusion, som sammenfattede disse resultater. Efterfølgende begyndte arbejdet med de resterende arbejdsopgaver, herunder: Diskussion, forord, læsevejledning, virksomhedsprofil for Danfoss mm. Disse opgaver blev grundigt bearbejdet og udført. Således kunne fokus ligges i, at lave en sammenfattende konklusion, i henhold til vores problemformulering, ud fra de resultater, vi opnåede i analysen. I projektets afsluttende fase blev der arbejdet effektivt, for at kunne færdiggøre projektet til vores personlige deadline, som vi havde fastsat til d Forud for denne blev projektrapporten gennemgået og rettet for eventuelle fejl. Den personlige deadline formåede vi at overholde, da projektet blev færdigtrykt, og indbundet på denne dag. Da projektet var færdiggjort brugte vi de følgende dage, på at reflektere over projektets forløb, hver for sig. Projektet blev indleveret d på Aalborg universitet med tilhørende bilag. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 109

110

111 TITLE-SHEET & SUMMARY

112

113 TITLE SHEET! HUMANISTIC INFORMATICS! DEPARTMENT OF COMMUNICATION KROGHSTRÆDE 3 - DK-9220 AALBORG ØST TP MAIL: [email protected] WEB: KOMMUNIKATION.AAU.DK TITLE SEMESTER THEME DANFOSS COMPANY PRESENTATION INTERPERSONEL COMMUNICATION & LEARNING STUDY 4 TH SEMESTER HUMANISTIC INFORMATICS (4) 6 TH SEMESTER INFORMATICS (1) PROJECT PERIOD 2. FEBRUARY. 19. MAY 2009 PROJECT GROUP GROUP # 6 GROUP MEMBERS Kristoffer Davis Foldbjerg Mette Louise Obenhausen Hoff Rahuvaran Pathmanathan Simon Rosenberg Borup SYNOPSIS: This project deals with the dissemination the company Danfoss to the students on Aalborg University on a company presentation. The focus of the project is to look at what verbal and nonverbal means inhibits and promotes the dissemination of Danfoss to the students? The results of the projects is used to give a feedback session to the representatives of the company, with the purpose of let them be aware of their own communication. The secondary purpose is that we can exert ourselves in giving feedback. Trine Aagaard Pedersen SUPERVISOR Marie Louise Ariesen Rams NUMBERS OF COPIES 7 REPORT PAGES 133 REPORT SCOPE 73 normal pages of 2400 characters ( ) APPENDIX PAGES 32 TOTAL PAGES 165 FINISHED DATE MAY 19 TH 2009

114 Humanistisk Informatik Maj 2009 ENGLISH SUMMARY In this project on 4 th semester Humanistic Informatics and on 6 th semester Informatics, at Aalborg University, we have been working on a project and investigated how communication takes in a company presentation between the company Danfoss and the students. The presentation took place on the 26 th of March 2009, and where held for the students at Aalborg University in an auditorium at Aalborg University (Fibigerstræde 16), by the student organisation DSE (De Studerendes Erhvervskontakt) In the project group we all together, since the group formation in February, agreed that the project would be focused on dissemination of Danfoss, this is related to the theme of the semester, which was interpersonal communication. In this context we briefly talked about whether we wished to concentrate on our own communication, that is how we would provide feedback to Danfoss, or whether we would be focusing on Danfoss dissemination. The project would be a tool for us to prepare a feedback session with Danfoss after the project has ended. Since we already knew from the beginning that our project would be managed in that direction, we did not spent much time to agree on our problem formulation. The problem has therefore increasingly been formulated so it consists of what we hoped to get as a result of our project. Therefore our problem formulation was as following: How does Danfoss brand themselves to the students in the company presentation? " Underneath main question we want to answer the additional questions: - What verbal and nonverbal means does Danfoss make use of in the situation of dissemination? - Are these possibly inhibiting or enhancing for the message of Danfoss? 114 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

115 Humanistisk Informatik Maj 09 From the results of the analysis of the company presentation we did not just answer the problem formulation, but we also wanted, using the video observation and analysis, to give the company feedback to optimize their presentation techniques in the future. This sort of feedback we want to give them should contain few, if any, improvement suggestions and illustrate some communicationtrends that shone through in connection with the company presentation. Based on this, we wanted find out how we, as students, could take on an expert role, and thus disseminate our message to Danfoss in the most constructive way. We would find out how to do that by using an analysis of the company presentation. The analysis is supported by different theory and practices of video observation and - analysis. It finally led us to a discussion concerning Danfoss dissemination and presentation techniques. One of the biggest challenges in this project was for us to find out how we handled the relationship between us, and the company, Danfoss. The challenge was that we must see ourselves in a more professional light, clean communication, if we wanted to make sure that Danfoss would receive our feedback. We where focused on that the project is a learning process and therefore would not automatically make us communications experts. How we got this disseminated, both in our project, but also in the feedback process so both parties can use this project design process? The feedback session will be held after the project exam in June. At the session we will invite the representatives of Danfoss for a talk, where we will introduce them to our results from the projects and combine it with showing them some video bits of their company presentation. This should hopefully make them more aware of their own communication. If we want to conclude on the whole project, we have to say that we don t know what the students think about the company presentation. But we believe from the analysis that the elements that appears in the company presentation, primarily promotes the dissemination of the communication. From our point of view, the three representatives succeeded in promoting the company. We base this conclusion on their combination of verbal and nonverbal communication in the presentation context. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 115

116 Humanistisk Informatik Maj 2009 If we have to answer the problem formulation we can answer it with saying that Danfoss brands themselves by telling the students about the opportunities there are available in the company. It is disseminated through Sif and Rasmus' (two of the Danfoss representatives) personal experiences, by telling the students about the internship, which Danfoss offer the students and the Post-Graduate Programme, We also believe that the many different challenges Sif told the students about, is helping to raise the profile of Danfoss. She especially told the students about the cultural and linguistic challenges there are in a company as Danfoss, which is very global in spite of the company s headquarter is on Als, in the southern of Jutland. The three representatives presented their presentations in an informal tone, which adds to the characterization of the company of being a rustic company, Specially in this context, we believe that it helps branding Danfoss to the students. 116 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

117

118

119 IT-RELATEREDE PROBLEMSTILLINGER

120 Humanistisk Informatik Maj 2009 IT-RELATEREDE PROBLEMSTILLINGER I studieordningen for Informatik 6. Semester 62 står der beskrevet, at: Projektet skal omhandle eller være reflekteret i forhold til en kontekst, hvori der indgår brug af IT- eller omhandle interpersonelle kommunikations- eller læringssituationer, hvor kommunikations- eller læringsemnet er IT-relateret. Derfor vil vi i dette kapitel, reflektere over projektets relevans i forhold til IT-relaterede problemstillinger, dvs. hvor vi forholder os til, hvilke måder hvorpå vores projekt har relevans i forhold til den faglighed, man har som værende informatiker. Vi vil inddrage forskellige eksempler på IT-problemstillinger, hvor man som informatiker kan inddrage de teorier og kommunikationsværktøjer vi har lært på dette semester og skabe et bedre grundlag for hvorledes de nævnte problemstillinger eventuelt kunne løses. SÆTTE SIG I BRUGERENS SITUATION I vores projekt har vi set på en virksomhedspræsentation med Danfoss til de studerende på Aalborg Univesitet. En såkaldt formidlings- og oplysningspræsentation, hvor fokusset har været på repræsentanterne fra Danfoss og ikke så meget på de studerende, som har mere eller mindre været i den lyttendes rolle, udover når de selv har stillet spørgsmål til repræsentanterne. Et eksempel hvor vi kender denne situation fra IT relaterede problemstillinger, kunne være, når en IT key account manager (kørende sælger) eksempelvis er ude og afholde en præsentations- og undervisningssession for en gruppe social- og sundhedshjælpere omkring et nyt it-system som kommunen har valgt at indføre. Systemet skal bruges af medarbejderne hver dag på jobbet, og stiller derfor nye udfordringer og vaner for medarbejderne. 62 F-studienævnet: Studieordning for Bacheloruddannelsen i Informatik 3. 6.semester (besøgt ) 120 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

121 Humanistisk Informatik Maj 09 Den kørende sælger er ny i jobbet og til præsentationen forudantager han at kursisterne til præsentationen allerede er kendt med Microsoft Internet Explorer 63 og Microsoft Outlook programmerne 64. Dette er imidlertidig ikke tilfældet, da flere ikke er bekendt med disse. Der opstår derfor problemer i undervissningssituationen, da flere af kursisterne aldrig har stiftet bekendskab til disse IT-redskaber. Derfor mislykkedes den undervisning som skulle hjælpe kursisterne til at bruge produkterne i hverdagen. Dette problem fremtræder da den kørende sælger ikke har sat sig i brugerens situation og tilpasset sig sin formidling efter den målgruppe der skal undervises til. Dette er dog ikke det eneste problem, da opfølgende problemmer opstår, idet kursisterne ikke får den kompetence de har brug for, til at udføre deres arbejde idet det nye system er en væsentlig del af deres arbejde. Det vil medføre, at det i sidste ende vil koste kommunen flere penge end budgeteret at implemenere det nye IT-system i sundhedssektoren. Med de lærte teorier og måder at analysere formidling på i dette projekt, har vi en forbedret forståelse af de ting man skal være opmærksom på, når man er ude og holde præsentationer. Det er vigtigt at kunne sætte sig ind i målgruppens behov, og forstå hvad der er interessant og forstående for dem. Samtidig skal sælgeren være opmærksom på, hvor kommunikationen kan slå fejl i forståelsen af det fortalte. PROBLEMLØSNING MELLEM KUNDE OG UDVIKLER Et andet eksempel hvor vi kan gøre nytte af de tilegnede teorier og analysemetoder i dette projekt, kan være en situation, hvor der er opstået problemer mellem en kunde og en udvikler i et IT-projekt. De to parter kan have haft mange møder omkring det system som kunden ønsker at få udviklet. Af ukendte årsager når de to parter dog ikke til enighed, om det som skal laves, hverken økonomisk eller funktionelt. Her bliver man som informatiker måske hyret til at se på problemstillingen og prøve at sætte dig ind i den givne problemstilling. Med de lærte teorier fra kommunikationsanalysen (CA), har vi mulighed for at gå ind og overvære og analysere et møde mellem de to parter., 63 (Internet Explorer er en webbrowser fra Microsoft. Internet Explorer er den mest udbredte browser med en anslået markedsandel på %.) 64 (Microsoft Outlook er en klient lavet af Microsoft og er en del af Microsoft Office-systempakker.) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 121

122 Humanistisk Informatik Maj 2009 Det kan være, de to parter taler forbi hinanden, men egentlig udtrykker de samme ting omkring projektet, men på hver sin måde. Som informatiker, kan man drage nytte af de kvalifikationer man har. Ved at gøre brug af disse kan man give en feedback til dem begge, hvori man forklarer, hvad de begge især ønsker og derved finder en løsning i fællesskab. UDVIKLE ET SYSTEM FOR UKENDT MÅLGRUPPE En anden situation hvor man som informatiker kan gøre brug af de kommunikationsværktøjer der er blevet introduceret på dette semester kunne være, hvis man fik til opgave at udarbejde et læringsog undervisningsspil til folkeskoleelever i faget matematik. Her er det vigtigt at man som informatiker først sætter sig ind i de regler og læremetoder der findes omkring undervisning. For så først derefter at involvere elever, som vil være testbrugerne af systemet. Dernæst undersøges, hvilke interesser børnene har med spil, og hvilket forhold de har til undervisning. Det kan man gøre ved hjælp af interview og fokusgruppe sessioner, hvor man ved hjælp af optagelse af video og lyd, kan analysere og derved finde frem til, hvad børnene egentlig ønsker at undervisningsspillet skal kunne. Ved brugen af de analysemetoder vi har lært på dette semester, muliggøres det at udarbejde et undervisningsspil, som tilfredsstiller både kunde, som bruger. TEST AF IT-SYSTEM MED INDDRAGELSE AF SLUTBRUGER Hvis man har udviklet et system for en kunde, hvor man ønsker at teste systemet igennem for fejl inden udlevering til kunden, kan man gøre brug af et usability-laboratorium, hvor man har mulighed for at teste systemet. Man vil her som informatiker inddrage slut-brugerne til testen af systemet, hvor man vil udarbejde nogle opgaver som brugerne udfører for at teste systemet. Netop de spørgsmål og opgaver man stiller brugeren, skal være formuleret således,at der ikke opstår problemer når brugeren skal udføre dem. Her kan vi så inddrage de verbale og skriftlige kommunikationsværktøjer vi har lært på dette semester. Der kan ligeledes, fordelagtigt, gøres brug af de værktøjer og teorier vi har lært på semesteret under analysen af det indsamlede video og lyd materiale. I en sådan situation, kan de tilegnede teorier fra kurset Nonverbal Kommunikation, hjælpe med analysen, ved at fremme forståelsen af eksempelvis kropsspsprog og anden nonverbal kommunikation. 122 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

123 Humanistisk Informatik Maj 09 VIDEOOBSERVATION MED HENBLIK PÅ BEHOVSANALYSE Et andet eksempel hvor vi som informatikere kan gøre brug af de tilegnede observationsteorier er hvis vi skal se på en problemstilling hvor en kunde, eksempelvis et supermarked, ønsker at få udviklet et nyt kassesystem. Dette har til formål at optimere på køtiden ved kasserne og for at kunne mindske arbejdsbyrden hos kasseekspedienten. Kunden hyrer derfor et IT-firma til at se på sagen. Som en informatiker har man med lærte teorier fra dette semester kompetence og øvelse i videoobservation. Dette giver en god tilgang til at præsicere supermarkedets behov, for derfter at skrive en kravspecifikation til, hvad netop IT-systemet skal indeholde og kunne. DELKONKLUSION De ovenstående eksempler er eksempler, hvor man som informatiker kan være med til at løse IT relateredeproblemstillinger, med de lærte teorier og analysemetoder fra dette semester. At kunne kombinere IT og interpesonel kommunikation er en væsentlig faktor i vort samfund, da man umuligt kan udarbejde et tilfredsstillende produkt til en kunde, uden at at have en forståelse for slutbrugernes situation. Dette semester har givet os en viden om teorier og om metoder til studier af interpersonel kommunikation og læring. Ud fra dette har semestret gjort os i stand til at forstå hvor vigtig kommunikation er, netop i IT-relaterede problemstillinger. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 123

124

125 LITTERATUR

126 Humanistisk Informatik Maj 2009 LITTERATUR Læsevejledning: Litteraturlisten er lavet efter Harvardmodellen, hvor vi ved hver kilde først vil beskrive forfatternavne, med efternavn først, dernæst initial på fornavn, udgivelsesåret, titlen på bogen/artiklen, udgave og dernæst navn på forlaget 65. BØGER & TIDSSKRIFTER Alrø, H & Kristiansen, M, 1988, Kan du se hvad jeg sagde? Mennesker ansigt til ansigt, 1.udgave, Forlaget Holistic. Alrø, H & Kristiansen, M, ukendt årstal, Kompendium et dialogisk perspektiv, ukendt udgave, ukendt forlag Nielsen, M & Rom, G, 2006, Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner, 1.udgave, Forlaget Munksgaard Alrø, H, 2008, Analyse af interpersonel kommunikation noter fra 3.kursusgang. 1.udgave, Forlaget på. Nielsen, MF & Nielsen SB, 2005, Samtaleanalyse, 1.udgave, Forlaget samfundslitteratur Austin, J & Searle, J, 2007, Talehandlinger: Kompendium til Hum.Inf 1.semester, skriftlig kommunikation, ukendt udgave, ukendt forlag. Jacobsen, HG & Skyum-Nielsen, P, 2007, Dansk Sprog en grundbog, 2.udgave, Forlaget Schönberg Aristoteles, 1983, Retorik, 4.udgave, Forlaget Museum Tusculanum Argyle, Michael, 1988, Bodily Communication, 2.udgave, Forlaget Routledge Evan-Jones, John, 1998, Præsentationsteknik Få gennemslagskraft som taler, 2.udgave 1.oplag, Forlaget Børsen Lønstrup, Brita, 1994, Det åbne rum En pædagogisk grundbog for voksenundervisere, 2.udgave, Forlaget Klim Kvale, S & Brinkmann, S, 2009, Interview introduktion til et håndværk, 2.udgave, Forlaget Hans Reitzler Kvale, S, 1997, Interview, 1,udgave, Forlaget Hans Reitzler Stahlschmidt, A, 2006, Præsentationsteknik, 1.udgave, Forlaget Børsen 65 (Harvard modellen) 126 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

127 Humanistisk Informatik Maj 09 Panberry, I, 1993, How to present a Paper in Theoretical Computer Science A speakers guide for students, 1.udgave, Forlaget på datalogisk institut, University of North Texas Ekman, P & Friesen, W, 1969, The repertoire of Nonverbal Behavior: Categories, Origins, Usage and Coding, 1.udgave, Forlaget The Haugue Holm, AR, 2006, Kulturmødets Hermeneutik en filosofisk analyse af kulturmødets forudsætninger, 1.udgave 1.oplag, Forlaget Univers Collin, F & Køppe S 2003, Humanistisk Videnskabsteori, 2.udgave 4.oplag, Forlaget DR Multimedie Kirsten Drotner et al, 2006, Medier & Kultur, 1.udgave 10.oplag, Forlaget Borgen HJEMMESIDER Information om Albert Mehrebian, Aalborg, lokaliseret den10. Maj 2009 på Information om Ferdinand de Saussure, Aalborg, lokaliseret den 10. Maj 2009 på erdinand_de_saussure Information om John Searle, Aalborg, lokaliseret den 10. Maj 2009 på ohn_rogers_searle Information om brugen af Harvard-modellen til litteraturhenvisninger, Aalborg, lokaliseret den 10. Maj 2009 på Information om Danfoss virksomheden, Aalborg, lokaliseret den 10. Maj 2009 på Information om Ian PanberryAalborg, lokaliseret den 3. Maj 2009 på Information om Brita Lønstrup, Aalborg, lokaliseret den. 13. Maj 2009 på DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 127

128

129 ANSVARSLISTE

130 Humanistisk Informatik Maj 2009 ANSVARSLISTE Vi udarbejdede dette projekt som en samlet gruppe og langt størstedelen af rapporten er skrevet når vi har mødtes. Vi har hver især bidraget med input og deltaget i diskussion om mange af de forskellige områder i denne rapport. Dog har vi i forhold til studieordningen lavet en ansvarsliste, som viser hvem som står som hovedansvarlig for det skrevne i teksten. Dermed er det ikke sagt, at det kun er denne person der har bidraget med input til hvad der skal stå i det pågældende afsnit, men denne person har ført pennen for hovedparten af afsnittet. De afsnit hvor alle står som hovedansvarlige er hvor vi i fællesskab har diskuteret og udarbejdet teksten hvor vi har delt enkelte afsnit ud til hinanden, som vi er blevet hovedforfatter på. RAPPORTTEKST VARAN TRINE KRISTOFFER METTE LOUISE SIMON FORSIDE X X TITELBLAD X X X X X FORORD X X X X X LÆSEVEJLEDNING TEMARAMMEREDEGØRELSE X X INDLEDNING X X X X X METODISKE OVERVEJELSER X X TEORI - KOMMUNIKATIONSANALYSE X TEORI - SPROGBRUGSANALYSE X X X TEORI - APPELFORMER X X X 130 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

131 Humanistisk Informatik Maj 09 RAPPORTTEKST VARAN TRINE KRISTOFFER METTE LOUISE SIMON TEORI - NONVERBAL KOMMUNIKATION X TEORI - PRÆSENTATIONSTEKNIK X X TEORI FORMIDLING X X ANALYSE INDLEDNING X X ANALYSEN X X X X X ANALYSE - DELKONKLUSION X X X X X DISKUSSION X X X X X PERSPEKTIVERING X X X X X KONKLUSION X X X X X PROCESBESKRIVELSE X TITLE-SHEET + SUMMARY X IT-RELATEREDE PROBLEMSTILLINGER X X LITTERATUR X X X X X ANSVARSLISTE X X X X X BILAG 1- TRANSSKRIPTIONSTEORI X BILAG 2- TRANSSKRIPTION X X X X X BILAG 3 ALLANS SAMTYKKEERKLÆRING BILAG 4 NVD MED OPTAGELSE X X X X X DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 131

132

133 BILAG

134

135 Humanistisk Informatik Maj 09 BILAG # 1 TRANSSKRIPTIONSSTEORI Når der transskriberes, og et hændelsesforløb nedfældes til tekst, er det primært af hensyn til den efterfølgende analyse. Specielt i henhold til videotransskription som vi arbejder med, er det vigtigt at notere eventuelle fysiske handlinger. I henhold til vores fokus og arbejdsområde blev det bestemt at video som medie, ville levere det bedste resultat, da det muliggør iagttagelser verbale såvel som nonverbale. Videotransskription er naturligvis ikke fejlfrit, den optagne lyd kan opleves en smule forvrænget og det er i sagens natur ikke i stand til at gengive visse aspekter af kommunikation. Dette gør sig også gældende da videoen som medie kun er i stand til at gengive et 3D handlingsforløb gennem monitorens 2D brugerflade. Herved går en del af kommunikationen tabt, da video som medie kun muliggør, at se det som er optaget. Videoen som medie byder dog også på en lang række positive og nævneværdige funktioner idet det gøres muligt at gengive lyd og billede og spole frem og tilbage. Transskriptionens omfang afgøres af forskellige faktorer, tid, penge og arbejdskraft. Det er selv sagt naturligt at en stor og omfattende transskription af dårlig kvalitet, tager længere tid at behandle, end korte klare optagelser. Der bør derfor altid gøres tanker omkring hvor meget, og i hvor grundigt transskriptionen skal udføres. 1 Det er endvidere trættende arbejde, hvorfor lange transskriberinger bør brydes op i mindre brudstykker. Det tog ifølge Kvale og Brinkmann en erfaren sekretær fem timer at transskribere et interview på én time. 2 Af hensyn til transskriptionen og validiteten af de indsamlede data, har vi valgt at inddrage biord og lyde kommunikeret. Ord som Øh og gentagelser vil derfor fremkomme. 1 (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 202) 2 (Kvale og Brinkmann, 2009: s. 202) BILAG 3

136 Humanistisk Informatik Maj 09 Der findes ikke noget standardkodeks for hvordan en transskription skal forgår eller skrives, det kan dog være til stor fordel, hvis de som transskriberer og analyserer, har et fælles sprog og tegnforklaring. Kvale og Brinkmann påpeger dette, og giver derigennem et arbejdsredskab som vi vil bruge til transskriptionen. Vi har dog valgt at tilpasse enkelte funktioner, således redskabet som, er tilpasset vores transskriptionsønsker. Transskriptionskonventioner [ En enkelt venstreklamme angiver det punkt, hvor en overlapning begynder. ] En enkelt højreklamme angiver det punkt, hvor en del af en ytring slutter i forhold til en anden. = Lighedstegn, et ved slutningen af en linje og et ved begyndelsen af den næste, angiver, at der ikke er noget hul mellem de to linjer. (.) Et punktum i parenteser angiver et lille hul i eller mellem ytringer :: Koloner angiver forlængelse af lyden umiddelbart inden. Flere koloner angiver en længere lyd. ord ORD Understegning angiver en form for betoning, via tonehøjde og/eller; en anden metode er at angive den betonede del med kursiv. Store bogstaver angiver lyde, der er særligt kraftige i forhold til den omgivende tale. () Tomme parenteser angiver, at udskriveren ikke kan høre, hvad der bliver sagt. (()) Dobbeltparenteser anført i kursiv angiver nonverbale handlinger. 3! 3 (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 204) 4 BILAG

137 Humanistisk Informatik Maj 09 BILAG # 2 TRANSSKRIPTION [00:02:09 00:03:35] Allan: Men omvendt så, SÅ vil jeg egentlig gerne have en fornemmelse af. ER der er noget af jer der sådan skal ud og have et job her og nu? (.) Okay Jamen jeg synes jo ligesom, ((giver sig)) hmm. VI har jo aftalt vi kan være ærlige. Vi har ikke nogen job her og nu. ((Går lidt frem og ser på sine noter, og dernæst bruger han sit kropsprog, han har hænderne samlet og går frem og tilbage.)) Så I skal selvfølgelige have lov til at slet, men det synes jeg ville være synd, fordi der er også noget som hedder job I fremtiden og vi tror selvfølgelig også på at fremtiden bringer det gode med sig. ((Smiler samtidig med at han snakker. Han forsøger at skabe øjenkontakt med alle I rummet)) men øhh, men det er en helt anden situation at stå i, her og nu, I forhold til når vi normalt er ude på en virksomhedspræsentation. Det er jo noget vi køber ((viser gåsetegn med hænderne)) os til, fordi vi gerne vil styrke vores rekruttering, I forhold til studerende. Det er selvfølgelig derfor vi er ude og profilere os, og det er vi jo også sådan set også, (.) når vi decideret job her og nu, det så, gør måske sådan lidt specielt, det er jo fordi, som jeg har forsøgt at vise dér. Der er lidt storm vejr uden for vores verden lige nu. ((Står med ret ryg, og peger med sin hånd på planchen og referer til den.)). Jeg ved ikke hvor meget I oplever det her på universitet, men her I vores verden, industrien og kunderne og hvor meget man køber osv. Osv. sker der ting og sager I vores organisation som, som er sådan lidt kedelig. Det kan godt være og berører. ((Bruger sine hænder til at illustrere dette)) det lidt mere, men det er I og for sig ikke noget som vi synes skal fylde så meget fordi.. BILAG 5

138 Humanistisk Informatik Maj 09 [00:04:54 00:05:24] Allan: Welcome til vores glokale, turbulente verden. Det er sådan set lidt med vilje der står glokalt.(.) Øhh, Normalt så skriver man jo globalt, men vi er lidt nok lidt mere en glokal verden. Lige nu er vi I Danmark, hvor det handler om rekruttering, det handler om profilering. Selvfølgelig af Danfoss som koncern, men det ved sige når det foregår I et specifikt land, så foregår det I de præmisser som det land og den samme seance ville foregå I Polen eller i Kina, ville det foregår I de præmisser der er gældende derude, og det er derfor vi egentlig også er lokal og det er derfor vi også har valgt at holde præsentationen på dansk. ((Skæver med hovedet når han snakker, står stille I små perioder. Kigger ned på sit slide, og snakker videre)) [00:07:15 00:08:08] Allan: Men ellers så vil jeg jo gerne(.) SPØRGE jer ::: (.) ((går rundt og leder efter kridt, finder det så og går tilbage og tæt på tavlen)) Er der nogen, er der nogen emner? HER I nat da I lå og ikke kunne falde I søvn fordi I vidste I kunne ikke sove I nat, da I vidste I skulle til denne VP I har simpelthen været så edderspændte hele dagen, fordi Ej Det bliver simpelthen så lækkert at komme hen og høre omkring Danfoss, fordi jeg skal vide det her, og jeg skal også lige nå at høre om det her ((farer frem og tilbage på scenen)), og så skal jeg ha det at vide. ((Peger frem og tilbage og til sit eget hoved)) Er der nogen EMNER som går og fylder jeres hoveder, hvor I sådan set tænker YES, nu skal jeg ha noget at vide om det. ER der nogen emner, som rækker udover det der. Er der nogen af de emner som vi godt kan sløjfe, det gider vi godt nok ikke at høre (.) Eller har jeg virkelig ramt så godt?? Så det bare lige er det I har ligget og drømt om?? (..)((Står afslappet og venter på et svar )) P: JA, det tror jeg du har. A: JA det kan jeg sådan godt fornemme. ((smågriner og smiler)) 6 BILAG

139 Humanistisk Informatik Maj 09 [00:08:50 00:09:01] Allan: Er det så iorden at jeg tager afsæt I det her der står her oppe? (..) ((står stille)) Der er ikke noget I sådan set synes?... ÆV Bøv.Ej.. Virksomheden.. [00:09:01 00:11:10] Allan: Det er måske der de biografisk udfordringer kommer, fordi vi er I Danmark nu, og jeg oplever jo nogen gange, at studerende, selvom de læser UTROLIG internationale uddannelse med ((Kigger ned I sine noter)), med det store verdensperspektiv, så kan 100kilometer I Danmark, være et uovervindeligt problem. I hvert fald kan det være et problem at vores hovedsæde ligger dér I det grønne ((Peger med pegepinden)), I kan se der. Det sådan en en grafisk fremstilling af Danmark. Der ligger Nordborg på Als, og det er dernede hvor vores hovedsæde er ((lægger pegepinden tilbage)), og der ligger det sådan set godt. Og DER ER ALTID nogen som siger. Arh hvordan kan I leve med at have hovedsæde dernede?- Flyt den da til Aarhus eller København osv. ((Går frem og tilbage)) Og det er der mange kreative forslag omkring, øhmm.. Vi har det også sådan set GODT, måske lige lidt presset I denne tid, men ellers så har vi det godt. [00:12:53 00:13:30] Allan: Man kan sige der ((løfter pegefingeren og samler hænderne igen))hvor Danfoss har sin styrke, det var at systematisere tingene, og få simpelthen, ((går frem og tilbage med hænderne samlet foran sig. Stiller sig til venstre for power point))få tingene til at virke, og og få en del som taler om Lean((kigger på power point)) og systemer osv., uden at man måske vidste((vender blikket mod publikum scanner publikum)) hvad det handlede om. Øhm: ((hænderne samlet)) Øh. men det er det at kunne systematisere((går langsomt hen foran power point og stiller sig til midt for dette)) tingene og så IKKE: investere udover det man sådan set havde penge til. BILAG 7

140 Humanistisk Informatik Maj 09 Det er sådan lidt en BONDSK, sådan en BONDSK ((rykker sig et skridt tilbage, kigger på publikum, står på tæer et halvt sekund))holdning til tingene. Vi køber jo ikke noget, uden vi har pengene. Vi VIL ikke gerne I GÆLD ((kigger på power point))til andre. Og det er faktisk noget som stadigvæk er gældende I virksomheden. ((træder et skridt frem)) Man kan sige, vi er HERRE I eget hus, og det er der så fordele ved. ((Kigger på power point og derefter på sine notater. Stemmerføringen er jævn, med få udsving. Han går fra lav til høj pitch når han siger bondsk.)) [00:13:36-00:14:19] Allan: I øvrigt skal I jo VIDE, at I godt få det at se. Det eksisterer jo I REAL LIFE. Det er jo ikke kun noget jeg har på nogen slides her. ((peger på tavlen)) Det eksisterer jo I virkeligheden. OG der skal I JO så vide, at hvis I som studerende kunne tænke jer at DRAGE ud I VERDEN, sådan syd på, og tage ned at se, hvad er det så, og hvordan er det det ser ud. Og hvad er det de har gang I? Og vi betaler for bussen, og vi sørger for at I har det godt, og vi tilrettelægger et program. Det er et stående tilbud som DSE også vidst ved, eksisterer ((Kigger på sine notater igen)). [00:20:59 00:21:52] Allan: Så dybest set, er vi IKKE så følsomme, selvom Stormen den raser ((kigger overmod planchen og peger derhen)) som den gør lige nu. Jeg gad nok godt vide hvordan det havde set ud, hvis vi KUN havde komponenter til køleområdet, så ville det måske se, se noget anderledes ud. MEN I og med, at vi leverer til byggerier, mejerier, bryggerier, og til køle og til varme og til fjernvarme anlæg, og og og centralvarme anlæg ((Tæller med sine hænder)) er meget brede I vores produktkatalogprogram, Det kan være nogen af mine kollegaer kommer nærmere ind på det, så er vi IKKE helt så følsomme på usikkerheden som der er på markedet. I kender jo vores produkter ((Kigger op mod slide-showet)) JO der er da her 8 BILAG

141 Humanistisk Informatik Maj 09 [00:21:40 00:22:26] Allan: I kender jo vores produkter, vi ser dem= ((står med siden til de studerende + foldede hænder)) = jo er, er da her heh (.)(Peger på en radiatortermostat)() der er også en hernede (.) og der og der. ((Peger på to andre termostater)) = = Det er faktisk de eneste af vores produkter i ser i dagligdagen ((kigger på de studerende+ foldede hænder slår armene ud))= = alle andre produkter de er gemt væk noget af dem ((foldede hænder+ front mod de studerende. Slår armene ud)) = Men de virker, og de har også en indflydelse på jeres dagligdag, fordi i kunne jo prøve og:: ((går mod den modsatte side af lokalet, foldede hænder, kigger ned i gulvet))= = prøv og forestille jer en, en (.) et liv, hvor i ikke kunne købe jer en kold fadøl for eksempel (.)((foldede hænder, kigger op på de studerende.)) Det er selvfølgelig vores skyld, at i kan købe kold fadøl, for i kan købe fadøl, men at den er kold, det er vores skyld.((tripper lidt frem og tilbage, foldede hænder, kigger skifte vis på de studerende og på PP.))= = Så kan vi sige, at vi laver også livsvigtige produkter. ((kigger på PP. foldede hænder)) BILAG 9

142 Humanistisk Informatik Maj 09 [00:27:43 00:29:08] Sif: Selvfølgelig skulle det være Danfoss ((retter blikket mod de studerende, nikker med hovedet, hænderne i lommerne))= Øhm::: mit indtryk af Danfoss det var((kigger på PP. Hænderne i lommerne))= at det var en meget professionel virksomhed, en global virksomhed øhm:: ((retter blikket overmod de studerende, nikker med hovedet med hænderne i lommerne) ) som egentlig havde mange af de øh:: kvaliteter som jeg søgte i en virksomhed.((kigger på de studerende))= =Så øhm:: ((kigger i sine papirer))= =jeg valgte så at tage til øhm:: (.) ((kigger ned i noterne)) til Als øhmm. ((kigger på de studerende kort og kigger ned igen)) (.) Ja. (.) ((bladrer i sine papirer og kigger op igen på de studerende)) Øhm:: en anden ting det var også, at jeg tænkte det var godt, det var en god ting at have på sit cv ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne)). Øh:: ((kigger ned)) og en anden vigtig ting at sige er, at det er et godt sted og lære. ((kigger op fra sine noter og vender blikket op mod de studerende, nikkende)). Det synes jeg er en af de vigtigste ting at nævne omkring Danfoss. ((kigger rundt på de studerende og nikker.)) Øhm::: (.) igen muligheden for ((Svinger højre arm)), at arbejde med flere kulturer(.) ((kigger på de studerende, venstre hånd i lommen og placerer sig i venstre hjørne)). Øh:: de sproglige udfordringer ((høj pitch, står med skuldrene fremme og laver en cirkulær bevægelse med højre hånd, kigger ned i papirerne, hånden i lommen igen)). øh:: de kulturelle udfordringer ((høj pitch hånden op af lommen, samme cirkulære bevægelse med højre hånd, kigger stadig ned, hånden i lommen igen)). øhm::: (.) ((kigger stadig ned)) Hvor mange af de her ting (.) øhm:: ((kigger stadig ned, hænderne i lommerne)) 10 BILAG

143 Humanistisk Informatik Maj 09 Så i august (.) tror jeg det var (.) nu har jeg godt nok skrevet 2006 (.) ((kigger på PP., hænderne i lommerne)) = =jarh, det skal nok passe ((kigger i sine papirer)) Øh:: der flyttede jeg så på kollegium i Sønderborg ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne))= =Øh::: og jeg blev:: godt medtaget af, eller modtaget af min sponser ((kigger skiftevis på PP og på sine papirer, hænderne i lommerne))= Øh:: og startede så stille og roligt op på det her specifikke projekt der egentlig var. ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne))= =Det projektet det omhandlede, det var:: omkring konceptudvikling ((kigger på PP. Kigger på de studerende og laver igen den cirkulære bevægelse med højre hånd))= =det var noget med noget databaseudvikling og noget kategoriseringer (.) øhm:: ((kigger skråt gennem lokalet, begge hænder i lommerne)) [00:30:02 00:31:50] Sif: Øh:: Det jeg oplevede det var at jeg blev rigtig godt modtaget,((kigger på PP. Hænderne i lommerne))= = jeg havde nogle rigtige:: utrolig dejlige kollegaer, som lyttede til én,((kigger på de studerende, hænderne i lommerne))= = der var stor tillid til én ((kigger på PP., hænderne i lommerne)) og:: man fik lov at arbejde meget selvstændigt. ((kigger ned i papirerne)) (.) Og igen (.) jeg prøvede også at være åben ((kigger på de studerende, cirkulær, bevægelse med højre hånd, hænderne i lommerne))= =hvilken er en vigtig del ((smiler)) når man starter sådan et sted ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne))= BILAG 11

144 Humanistisk Informatik Maj 09 =Øhm:: men generelt synes jeg også, at ens kollegaer er meget åbne overfor en ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne))= = så med hensyn til at være social og sådan noget ((bevæger højre arm, kigger på de studerende))= = så er der også en masse arrangementer så man bliver ikke helt alene i verden, bare fordi man flytter herned. ((hænderne i lommerne igen, kigger på de studerende)). ((Kigger op og nikker til en studerende)) turskifte. Studerende: Sif: () var det sådan en opgave i bar sku løse eller var du også en del af den daglige drift dernede? () Nu er det meget blandet i forhold til de praktiskaftaler der kan være (.) ((kigger på den studerende og underbygger det verbale med håndbevægelser))= =det der var øh:: med mig det var en specifik opgave, der sku løses. ((kigger på den studerende, hænderne i lommerne)) (.) Øh:: selvfølgelig kan de godt finde på at inddrage en i forhold til de behov der kan være, ((kigger rundt på de studerende i lokalet, højre arm følger blikket i en cirkulær bevægelse))= =der skal laves nogle undersøgelser og så videre, ((hænderne i lommerne, kigger på de studerende, cirkulær bevægelse)) Men hovedsageligt havde jeg en specifik opgave. ((hænderne i lommerne, hovedet på skrå)) (.) Det er meget forskelligt ((kigger på de studerende)) 12 BILAG

145 Humanistisk Informatik Maj 09 (.) hvordan det bli r. ((kigger ned)) Øhm:: det man nok tit øh:: ((kigger ned, hænderne i lommerne))= =gør sig nogle overvejelser når man starter i sådan en praktik, ((kigger op på de studerende))= = i hvert fald noget jeg har hørt ((Peger rundt)), når vi har mødt nogle folk på messer ((kigger på de studerende))= =det er lidt, hva :: kan vi byde ind med noget?- lytter de overhovedet til os derude, vi er trods alt kun studerende ((rykker hovedet fra sige til side i meget små ryk, hænderne i lommerne, kigger op på de studerende))= (.) =og det er:: der er, hvis der er en ting der er helt sikkert, så er det, at der bliver lyttet til jer. (.) for det første så har i et par friske øjne på tingene. ((kigger på de studerende, hæver øjenbrynene, hænderne i lommerne)) (.) Øhm:: ((kigger ned)) i har også måske en teoretisk tilgang som dem der måske har været der i lidt længere tid måske ((et kraftigt ryk med hovedet til venstre) har lagt lidt bag sig. ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne)) (.6sek.) Jarh. (.5sek.) Men jeg synes at øhm man bliver respekteret som enhver anden medarbejder, hvilket var, hvilket er øh virkelig vigtigt. ((hænderne i lommerne, kigger på de studerende, meget lav stemmeføring)) BILAG 13

146 Humanistisk Informatik Maj 09 [00:32:29 00:33:15] Sif: Øh:: så vil jeg gerne nævne lidt omkring, det her med hvordan engagerer Danfoss sig så med hensyn til praktikanter? Øh:: ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne)) (.) Jeg synes de har været gode til det her med ((kigger ned i gulvet, hænderne i lommerne))= = at sikre sig indhold, og der er ofte flere praktikanter på:: på én gang. ((kigger op på de studerende, hænderne i lommerne, løftede øjenbryn))= =Øh:: nogen gange bor de ((Peger hånden mod de studerende))ude på kollegiet i Nordborg, Langesø, ((kigger rundt på de studerende))= =jeg kan se vi ((smiler, peger på den studerende))= har en tidligere praktikant derovre også. ((kigger op på de studerende)) =Øhm:: (.) Hvor at ja, der hygger man sig ude ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne, smiler))= = nu var jeg selv i Sønderborg, men uanset hvad, så:: så er der helt sikkert en masse socialt øh:: sammenhold og ting øhm:: ((kigger ned, hænderne i lommerne)) (.) Det er også øhm:: der bli r lavet opfølgning på praktikopholdet, så man sikrer sig hele tiden, at I har det godt, og der er en dialog mellem dig og din sponsor hele tiden ((kigger på de studerende, højre arm i bevægelse))= (.) =så man føler sig godt tilpas (Kigger ned og kigger på de studerende, hænderne i lommerne)) 14 BILAG

147 Humanistisk Informatik Maj 09 (.) Øhm::: (.) Og Danfoss er gode til at bruge praktikanter, ((kigger først op, derefter ned))= =netop fordi at vi føler, at det er godt med et frisk pust og få nogle input. ((kigger på de studerende, bevæger højre arm/hånd))= =Øh:: nu sidder jeg selv i en afdeling, som, vi bruger gerne praktikanter ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne, hævede øjenbryn))= =øhm::, så øh, jeg vil meget gerne opfordre jer til o-og søge ind til os ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne, kigger ned)) [00:36:17 00:36:30] Sif: Der er en masse ting ((slår ud med højre arm)), eller der er en masse initiativer fra Danfoss side også, ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne)) hvor der er forskellige (.) grupper ((slår ud med højre arm)) og::: a:: det kan være idrætsgrene osv. Osv. ((kigger tværs gennem lokalet, hænderne i lommerne, kigger ned)) [00:39:16 00:40:50] Sif: Nu skal jeg ikke stå her og oversælge Danfoss ((går lidt rundt, kigger ned i jorden))= =Men jeg er nok bare en af dem, der er faldet for Danfoss,((kigger på de studerende, hænderne i lommerne, lav stemmeføring)) = = øhm:: hvilket allerede skete i mit praktikophold. ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne, står stille))= = og det var egentlig og så mit mål, at jeg skulle arbejde med Danfoss bagefter.((kigger på de studerende, hænderne i lommerne)) BILAG 15

148 Humanistisk Informatik Maj 09 Men hvad er det så (.) der gør, at Danfoss skiller sig ud, ((kigger på PP. Hænderne i lommerne))= = nogle af tingene har jeg nævnt tidligere (.) jeg synes det er vigtigt det her med, at det er en global virksomhed, det er en professionel virksomhed, hvor du får en masse værktøjer du kan arbejde videre med ((kigger på de studerende,bevægelse med højre arm))= = (.) eller du kan tage med dig videre, hvis du skal til en anden virksomhed. (kigger ned, hænderne i lommerne) = øhm:: Der er mulighed for at videreuddanne dig inde i virksomhe- eller i organisationen øhm, der er mulighed ((peger op mod PP.)) for at komme til udlandet som Allan også viste((nikker overmod Allan)), så befinder vi os mange steder i verden, ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne))= = der er utrolig mange job muligheder alt afhængig af hvad man har lyst til ((kigger på de studerende)) = =nu skal man ikke kun tænke på det speciale man er uddannet indenfor, der kan være mange andre ting man måske har en interesse inden for ((kigger på de studerende, bevægelse med højre hånd)) = = (.), øhm:: fleksible rammer. ((kigger ned, hænderne i lommerne))= =Øh:: man kan arbejde hjemmefra nogle dage, hvis det er det man har lyst til, vi ser også nogen der måske bor i Aalborg øhm som arbejder i Aalborg 3 gange om ugen ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne)), = =og 2 gange om ugen i Nordborg (.) ((kigger på de studerende, små ryk med hovedet til venstre)) =Så er der en masse medarbejderfordele som man også ser utrolig mange andre virksomheder (.) ((kigger på de studerende, kigger på PP, hænderne i lommerne)) Øhm:: ((kigger ned )) (.) men hvad er det så der gør, at Danfoss skiller sig ud ((kigger ned i papirerne))= 16 BILAG

149 Humanistisk Informatik Maj 09 = Fra alle de andre virksomheder? (.) en af de ting jeg synes er vigtige er det med den der tillid ((bevægelse med højre hånd tillid))= =Der er den support der er og de muligheder der er ((kigger ned)) (.) også øh:: jeg er faldet lidt for historien i det hele (( kigger op på de studerende, bevægelse med hele højre arm))= =(.) det man ser ved Danfoss er også, at de støtter lokalsamfundet øhm:: ((kigger på de studerende, hænderne i lommerne)) (.) så jeg synes at, at Danfoss er et sted, hvor man kan være stolt over at arbejde. ((kigger ned på papirerne)) [00:41:59-00:42:05] Studerende: Øh hvilke opgaver havde du som praktikant, jeg tænker sådan lidt mere konkret [00:42:06-00:43:13] Sif: ((Tager fat i ryglænet på en kontorstol og vipper det)) Øh det de havde gjort det var der var sat et projekt op, hvor det var specificeret, det var et spørgsmål at jeg skulle ind og lave nogle undersøgelser af(..) hvordan øh, hele(..) øh informations øh(..) flowet var i virksomheden. ((slipper kontorstolen og begynder at bruge armene som illustratorer))øh så var der noget omkring at der skulle lave nogle markedskategoriseringer, fordi der findes utrolig mange kategoriseringer i Danfoss øh indenfor produkter for eksempel og benævnelser. Så det vi skulle øh forsøge,((tager fat i ryglænet på samme kontorstol som før)) eller jeg skulle forsøge, var ligesom at få lavet et eller andet koncept, øh en eller anden database, hvor det var vi kunne kategorisere produkterne øhm(illustrerer med armene) og sikre at får alle de features med der hører til produkterne, til et produkt. (rent databasen) og det skal man have helt ned til produktionen og frem til salg. Øhm så det var egentlig det fokus var på, så jeg var både inde og kigge på de her produkt hierarkier og salgshierarkier for der er mange forskellige ting, så det var(..), ja den er lidt svær at forklare, men overordnet så drejede det sig om produktkategorisering. BILAG 17

150 Humanistisk Informatik Maj 09 [00:46:44-00:47:23] Allan: ((laver anfægtelser med armene)) Det i selvfølgelig skal vide er at, hvis man, hvis vi laver en aftale om en praktikplads øh og man ikke er fra vores lokalområde, så stiller vi stiller en bolig til rådighed i den periode man er i praktik. Og at få stillet en bolig til rådighed betyder, at vi betaler for den bolig, og det er ikke nogen strandvejsvilla, det er et øh kollegieværelse i, enten oppe i nærheden af Danfoss i Nordborg eller Sønderborg afhængig af hvor man bliver sendt hen. Men det gør vi selvfølgelig fordi, ((laver igen anfægtelser med armene)) vi er ikke meget for at sige det højt, men det er fordi, vi godt ved, at vi for nogen måske ligger lidt langt væk. Øhh så for ikke at det skal være nogen hindring i hvert fald, så siger vi at det er et (gyldigt) naturligt tilbud sammen med praktikpladsen vi tilbyder. [00:49:18-00:51:02] Allan: Det vi oplever((kigger ned i jorden og anfægter med armene)), det er sådan helt friskt fra fad, det har jeg med hjemmefra, det er det der sker lige nu i de her uger.(( bevæger sig over mod banner, i venstre del af lokalet)) Jeg har jo sådan et par gange indikeret at der er noget stormvejr blandt jobsituationen og så videre, og så videre, og så videre, men vi oplever rent faktisk en tiltagende efterspørgsel efter praktikanter, og hvem kan nu lige regne ud, ((bevæger højere pegefinger op mod sin tinding)) hvorfor gør vi så det?((venstre hånd i bukselommen, og højre placeret på hagen)) (...)((anfægter med højere hånd, mens venstre er placeret i lommen)) Jamen det gør vi jo netop fordi netop den der afdelingsleder der netop ikke kan få lov til at ansætte de der to medarbejdere som han har behov for, og samtidig bliver der jo puklet på ham. Se nu at skabe nogle resultater, se nu og øh og få skabt en position så vi kan komme videre. ((begynder at bevæge sig hen mod banneret og retter fokus mod dette, og banker på det med højre hånd, går efterfølgende tilbage til umiddelbare udgangspunkt)) 18 BILAG

151 Humanistisk Informatik Maj 09 Det er jo også det Niels Bjørn han siger, her i de her, vi skal simpelthen vinde markedsandele, vi skal udvikle produkter, vi skal styrke vores position på markedet i den her nedgangstid. Så afdelingslederne bliver stadigvæk afkrævet resultater, men han kan ikke få lov til at ansætte den her flok mennesker, ((løfter højere arm)) og hvad tænker han så, han tænker; hvor finder jeg nogle kompetencer der kan bringe det her projekt fra A-B eller fra C-D, altså flytte projektet i den rigtige retning?((tager et skridt til højere, og klapper hænderne sammen) Og det er rent faktisk det vi oplever. De ringer ikke ude fra afdelingerne og siger; Jeg har faktisk noget her, hvor det kunne tænkes at der fandtes en studerende der kunne danne et praktikforløb, som kunne flytte projektet. ((klapper hænder sammen)) Der er så måske nogen der kunne tolke den over i negativ retning og som siger: Ah de er på udkig efter billig arbejdskraft, og det er ikke lige det, det handler om altså, det handler om ((Samler hænderne ved fingerspidserne)) og og kunne tilbyde noget, og det handler om, jeg vil tro det næsten kan blive en win-win sitaution som man siger, fordi vi har noget at byde ind med og de studerende har også en mulighed for at komme videre i deres studie. Så et eller andet sted oplever vi det faktisk positivt. [00:51:33-00:52:27] Allan: Ja og hvis jeg lige sådan skal finde en ende på det her.(..) Praktik i udlandet, der kunne være nogen af jer der sidder sådan og tænker jeg kunne godt tænke mig praktik i udlandet. ((løfter venstre arm og laver anfægtelser mod venstre)) Jamen det vil jeg ikke afvise, så skal i bare vide at Danfoss er lidt atypisk da vi ikke koordinerer praktik i koncernen i de danske afdelinger.((samler hænder ved fingerspidserne igen)) Hvis i gerne vil ud til et specifikt land med palmer og hvide strande og så videre og så videre, så er det i det pågældende land i skal søge. Der findes en mellemting((ryster højre hånd ved højre øre)), det vil sige at man kan godt blive ansat som praktikant herhjemme ((bevæger sig frem mod gæster og kigger en smule ned mod gulvet)) og få base herhjemme i afdelingen og så få nogle opgave der rækker ud til en eller anden fabrik ude i verden. Og altså, man kan også godt komme til, har du taget uddannelsen, ja? (.)((henvender sig via blikretning, tale og højre arm til Rasmus)), ((laver kaste bevægelser med venstre hånd Men det er ikke typisk at vi sidder og sender praktikanter ud)) til alle vores afdelinger, så det skal i lige være opmærksomme på, hvis det er det i tænker på. BILAG 19

152 Humanistisk Informatik Maj 09 [01:00:50-01:01:18] Rasmus: ((står let foroverbøjet med højre hånd placeret på talerstolen, og venstre hånd i siden)) Man kan jo ikke sige global uden at sige Kina, for elektronik medsigt så er det jo hvor det meste det bliver produceret. Så det er et plus at jeg har været der over, helt klart.((retter blik rundt i lokalet)) Om jeg fik noget ud af det fagligt? Det gjorde jeg, men det var bestemt ikke deres skyld, for det skulle jeg hive ud af dem, at vi skulle altså også til at lave noget, man skulle ikke bare sidde og tjekke mails og sådan noget, det var sjovt den første uge. [01:03:13-01:06:55] Rasmus: Der har vi titlen igen øh ((klør sin venstre arm))( ) ((gnider hænder))der er mange grunde til at de har det her program og de er faktisk et af de firmaer der i Danmark har haft det i længst tid. (..) De fleste af de større virksomheder i Danmark har et eller andet graduate program((kigger rundt i lokalet)) og øh de fleste af dem kan man se inde på graduate guiden punktum dk, eller sådan noget. ( ) Og de er meget forskellige (...) og det er også værd at overveje, hvis du vil prøve nogle ting, hvis du måske er i tvivl om, hvad for en stol du skal sætte dig på, når du kommer ud i virksomheden øh((holder armene spredte og udstrakte, hvis du øh er frisk på at prøve nogle ting og komme ud at rejse også, hvis det er det du vil, så er muligheden der bestemt, så er det der også.((kigger på sin computer)) Det forgå sådan at øh, det tager to år, og der har du projekter fra fire til seks,((gnider sine hænder)) nogle kan også godt have tre måneders varvighed, en af forskellene på Danfoss s program((bevæger sig hen mod talerstol)) og for eksempel Grundfoss((spreder arme og strækker dem ud)) og Mærsks, det er at det er meget op til dig selv at tilrettelægge det næste projekt. Selvfølgelig kan du ikke tilrettelægge det første projekt, det får du og det er fastlagt til dig,((laver bevægelser med højere hånd)) men det næste projekt og det næste projekt. Det er meget op til dig selv at finde og skabe kontakten. 20 BILAG

153 Humanistisk Informatik Maj 09 Der er også den vej, at projektgivere der melder ind, på et site, og siger jeg har det her, og så kan man melde ind på det, og det er en af forskellene på mange af de andre, det er op til en selv, og det gør også at man går igennem, hvorfor nogle projekter jeg har ((rækker venstre hånd ud))(.) haft, og der kan de allerede se at jeg har da været vidt omkring og at jeg er elektronik ingeniør og få lov til at prøve nogle ting: marketing,((ryster på hovedet)) Lige nu arbejder jeg med elektriv aktiv polymer, det er, det kommer jeg lige tilbage til.((går hen mod sin computer)) Du får en coach som er((går tilbage til talerstol)) (..) en ( ) en leder på et lidt højere niveau, som øh du altid vil kunne ringe til, og så sige;((ryster på hovedet)) Rasmus jeg har sgu det her problem med min chef, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? Og han vil kunne guide dig. Og efter hver endt periode, så sætter du dig ned sammen med din projektgiver,((slår hænder sammen)) din coach, ((slår hænder sammen)) og pgp chef, og så går man igennem, hvordan din periode har været og hvordan du kunne have gjort dig bedre, og hvad du gjorde godt så videre og så videre, og så får du den erfaring med dig ((trækker på skuldrene)) til næste projekt.((går hen til computer)) Ja (..) Du er minimum i udlandet én gang, jeg er så undtagelsen, jeg har ikke været i udlandet.((strækker armene ned langs siden og fremviser håndflader)) Jeg skulle have været i udlandet, men jeg fik noget sygdom i familien så jeg kom ikke af sted, så vi er heller ikke så firkantede i Danfoss at reglerne ikke kan bøjes lidt. ((går hen til computer og læser)) [01:09:28-01:09:41] Rasmus: ((Slår ud med armene og ryster lidt på hovedet))du kan i bund og grund gå op til chefen og sige((åbner hænderne, og klapper dem sammen igen)) jeg har den her idé, det kan jeg bevise sådan her, så siger han; fint nok((slår ud med hånden)), du får en pose penge((slår ud med hånden igen)), så kan du ansætte måske to mennesker og så laver vi en status om et halvt år. ((Han åbner hænderne igen og klapper dem sammen. Kigger skiftevis på computeren samt de studerende og træder et skridt frem. Stemmeføringen er jævn.)) BILAG 21

154 Humanistisk Informatik Maj 09 [01:11:49 01:13:09] Rasmus: Det vil sige at vi skulle ha lavet helt nyt fabrikslager om.((laver en glidende bevægelse med højre arm, fra midt at sin krop og ud til sin højre side)) Så der var vi inde, øh, i et lille team(( med venstre hånd gestikulere han noget, der måske er en lille afstand mellem tommel- og pegefinger)), og der snakkede vi lean og vi snakkede logisk øh:: buget, alt muligt hvor vi sad og øh tegnet hvordan produktionen skulle se ud i det nye (.) Meget spændende og på meget øh::, hvad skal man sige, ukendt grund for en elektronik ingeniør og stå og tænke lean processor, men øh:: Danfoss de har(( spreder armene ud til hver sin side)) nogle fantastiske værktøjer til at tænke lean og procesoptimering, det skal ikke kun(( vifter med hænderne foran sig selv. Håndfladerne vendt mod publikum)) være det smarte ord lean. Men og gøre ting på en bedre måde. Øhh faktisk er de så gode så de har lavet det som et selvstændigt selskab (.) og så sælger de faktisk servicen os til andre virksomheder nu. Det med og være lean og det gælder ikke kun inden for produktion det gælder faktisk os inde for Rnd og for økonomiafdelinger og sårn noget. Og Det vil sige at du faktisk kun få en konsulent hvor du sidder og laver øh hvor du sidder og udvikler (.) og han sidder der og hjælper dig med og optimere din pros-proces æh det kan være som optimere dit æh tid du bruger på . [01:15:21 01:15:49] Rasmus: Øhh jeg kan sige jer hvad for nogle folk vi har lige nu vi har, vi spænder bredt men det så klart, det, med klart overvægt af ingeniører og økonomer (.) Men øh der er øh alle slags der er med i programmet. Og øh (.) Det er ikke noget med at man er en bedre medarbejder hvis man er med i programmet end øh end hvis man ikke er. ((Står med det ene ben på trinet og hænderne foldet og hvilende op låret. Skifter ben. Kigger på de studerende, lidt op i loftet og i sine notater)) 22 BILAG

155 Humanistisk Informatik Maj 09 [01:18:16 01:18:38] Rasmus: Lønnen er øh tilsvarende andre jobs, det skal dog siges at øh hvis du tager til kbh. så for du en højere løn som PGP er i Sønderjylland, men det er fuldstændig tilsvarende(( laver bevægelse med hænderne. Håndfladerne vendt ned af og illustrere en masse)) hva øh, hvis du går ind på IDA lønstatistik og kigger - for hvad for en retning du nu er om du har en master eller en ba-bachelor. [01:20:36-01:20:57] Rasmus: Men øh heh jeg er glad for at jeg kom ind i Danfoss hvor man kan stå og snakke med sin chef uden og stå i kjole og hvidt og ((illustrer honnør)) og det kan man hos Danfoss ligesom Sif sagde der ikke øh der er ikke forskelsbehandling vi spiser det samme sted, altså der sku ikke øh nogen der er mere værd. [01:22:45] Rasmus: Noget helt andet er (.)mens du har det her ((han peger med venstre hånd mod computeren)) så mødes man, alle PGP er de mødes en gang om året et sted i verden i en uge, hvor du får kurser og:: drikker nogle øl og:: hygger dig ((slår takt med hånden, kigger ned i gulvet og op på de studerende)) og:(.) øh lærer lærer dem at kende på kryds og tværs(.) og: vi har et kæmpe: socialt netværk nede i Sønderborg ((kigger ned)) øh:(.) hvor man lærer de her ((går et par skridt til sin venstre side, mens han kigger ned i gulvet)) kinesere: indere:(.) ((klapper hænderne sammen og folder dem)) der og: programmet det kører i lige nu i: Rusland, i: Indien, i: Kina, i USA, skal til at starte i Tyskland og:: i: Frankrig og:: i Polen(.) ((tæller landende med fingrene, kigger rundt på de studerende)), så øh(.) du lærer nogle øh: (.) andre nationaliteter og: kende det er (.)helt sikkert ((hans stemme falder i styrke til sidst)). BILAG 23

156 Humanistisk Informatik Maj 09 [01:25:19 01:26:49] Studerende: Rasmus: Øhm er der eksempler på nogen som der efter et år bare rammer hylden, eller det her er sku det her jeg vil [ja, ja] Studerende: arbejde med, kan kan man så godt gå ud i en stilling hos Danfoss efter et år måske? ((Rasmus nikker)) Rasmus: Det sker ofte, det sker måske en gang om året eller sårn noget, af af vi dansker vi er nok en phff::: 20 nahja stykker tror jeg, så det sker at der er en, hvor der er en projektgiver der kommer og tilbyder(( slår du med armene)) dig og så så siger personen jamen det vil jeg sku gerne, så og det:: det må man godt ((smiler/griner)) Så altså da jeg:: boede de projekter jeg havde i Nordborg, jamen æh vi spillede firmafodbold øh:: i Sønderborg og: vi grillede og: vi lavede faktisk også noget sammen med praktikanterne dér var der og: sårn noget så øh du ikke øh du skal ikke være bange for at du kommer ud og så øh (.)((slår lidt ud med armene)) og så ik kender nogen, fordi som jeg har sagt den er svær at sælge overfor kæresten men det kan også godt være svært og: være æh og: fald(( illustrer fald med sin højre hånd, samt illustrer en boks med hænderne)) endelig fald til plads i: et sted og så finder du ud af at nu skal jeg sku da til og videre til næste projekt, Men efter to år så giver det jo lidt mening at man har lært man har fået de så mange års erfaring på kun 2 år 24 BILAG

157 Humanistisk Informatik Maj 09 [01:27:00 01:27:56] Allan: Vi skal jo, jeg vil i hvert fald gerne sikre mig at i opfatter det på en måde øh som øh Sif er jo også i turnus, hun ved det bare ikke selv, ah det gør hun godt ((peger på Sif)), men alt så et eller andet sted kan man sige det jo ik, det er jo ikke bedre og vælge vores graduateprogram ((holder det om programmet til venstre mod Rasmus)) end og gå i konkret job(( holder om jobbet til højre mod Sif= i konkret job sker der jo det at du får lov til at gå i dybden inde for dit fag= du for lov til at udbygge dit netværk inde for dit område du er i((laver en bevægelse med hænderne foran sig som rører rundt i noget der vokser)), men der sker jo også det hvis Sif hun ikke rører på sig sådan i løbet af en år så kommer der jo nogen og prikker på hende og siger hvad hmm((illustrer prik mod Sif og ved hmm står han og tramper lidt i jorden)) skal vi ikke ha skabt noget udvikling og så var det, skulle du ikke prøve noget andet og= det er faktisk den måde Danfoss udvikler medarbejder på det er, man kan forvente at i starten af sit karriereforløb der for man ikke lov til at sidde så forfærdelig længe, ik andet end nogle år= så ligger man op til, jamen lad os få skabt noget dynamik(( laver cirkulære bevægelser med hænderne)) i det her, og det er selvfølgelig for og vi med tiden har nogle medarbejder der har prøvet nogle forskellige ting(( tager ting fra hylderne)) () så tro ikke du for lov til at sidde i det her hele tiden((kigger på Sif)). [01:33:24] Rasmus: Så der øh, og det bli r også mere og mere, fordi at øh, der kommer mere og mere: elektronik(.) og tænkekraft ind i selv de mindste øh produkter, fordi at de skal være self øøh nej hvad hedder det på dansk? SELV (.) diagnosti.. icerende (.) osv osv. ((Den ene hånd er placeret på talerpulten mens den anden skiftevis bruges til gestikulation eller blot hænger langs hans side.)) Ja ((peger på en studerende der har hånden i vejret)) BILAG 25

158 Humanistisk Informatik Maj 09 Studerende: Jeg vil bare lige sige at jeg har været i praktik og skrevet eksamensprojekt på min diplom i: Danfoss jeg har været dernede i 8 måneder og ( ) så tænker man ( ) det: ikke kun sådan noget hardcore analogt elektronik, men 25 til 30 procent af det er faktisk, eller nu engang mere er faktisk ren programmering hvor de laver så n nogle esb er og ( ) de er faktisk fyldt op til bristepunktet med øh: med programmering [og] software, fordi der er så meget der skal reguleres og måles for at få en høj effektivitet () der kommer mere og mere software i al elektronik] (.) Rasmus: [Jah] ((støtter albuen på talerpulten og kigger rundt i rummet)) [Altså jeg sidder lige nu og kløjes i det, såh:, hihi ((griner og vender sig mod Allan)) Yes. [01:35:01] Rasmus: Det er også fantastisk at arbejde i en virksomhed der er global(.) Øh: sidde og snak med(.) me::. ((placerer sig bag halvvejs bag pulten og gestikulerer lidt med hænderne, der ellers hænger langs siden)) Altså der er uendelig mange muligheder for og (.) at tage små kurser inden for Danfoss, specielt fordi vi har faktisk en super velfungerende IT supportafdeling. Dvs. vi sidder og ta r online webkurser hvor jeg sidder hver tirsdag morgen, så skal jeg møde. Og vi er 20 deltagere i det her som tager (.) 10 tirsdage eller sådan noget. Øh, og der sidder vi. Der er en fra Colombia og Australien og Tyskland og Rusland og USA og Ki:na ((batons)) og: vi sidder og har kurserne sammen og sidder og snakker hvor øh: vi har en der laver en trans..power-point præsentation ((holder begge hænder foran sig og vifter kort med den: illustrator)) for os. Eeh: (.)det er fantastisk at verden er blevet så lille, så at man sidder og arbejder tæt med nogen som ikk lige sidder i nærheden. 26 BILAG

159 Humanistisk Informatik Maj 09 Og det er Danfoss altså også ved at være gode til, også som Sif sagde, arbejde hjemme for eksempel. Jeg sidder og arbejder, jeg arbejder ikke hjemme fordi jeg har det, jeg har det sådan lidt bedst med, sammen med: andre og ikk bare sidder derhjemme, for så ved jeg godt, så kommer Zaptor boksen ((bevæger hånden som om han har en fjernbetjening e.l: illustrator)) i gang stedet for, så jeg sidder ude på salgskontoret i Hasselager i Århus, øh hvor jeg har et kontor og spiser frokost sammen med dem. Og sidder og arbejder med dem i Kolding. Så øh: det er Danfoss oss (.) gode til. [01:37:10] Allan: Yes, vi kunne jo blive ved længe. Det skal vi nok ikke, for I er oss.. Men altså, jobsituationen, lad os lige runde af med den. Der:: øh er det jo sådan at vi (.) Muligvis har i hørt noget og lige for at få de ting på plads, for det værste jeg hørte var på karrieredagene i Odense, der kom en studerende hen til mig, og så sagde, det var i øvrigt i den uge hvor det skete, så sagde vedkommende, den studerende: jeg har:, jeg har hørt at I har fyret fem tusind medarbejdere ((går frem og tilbage, gestikulerer og klør sig i håret)) (.) ((stiller sig ved bordet med hænderne foldet foran sig og smågriner)) Okay, hvor har du hørt det? Helt ovre på studiet Jeg sagde nå, er det sådan den almindelige opfattelse og ja, det var det altså. Fem tusinde medarbejdere på verdensplan. Så nu skal vi lige ha sat tingene i perspektiv, hvad er det egentlig der sker. Og det der sker, det er så det øh: som fremgår her.((vender sig mod slideshowet og henvender sig igen til de studerende)) Vi havde et ret dårligt 4. kvartal sidste år. Øøh: vores regnskab kommer her ved udgangen af marts måned så der er vi jo selv spændt på at komme ind og se hvad er det egentlig for nogle tal det ender helt op med. Vi havde et dårligt 4. kvartal, der har, der skulle handles på det. Det har vores topledelse så gjort og det betyder: at vi reducerer medarbejderstaben, medarbejderstaben med 850 medarbejdere i Cirka 400 af de 850 de er:, det er mennesker der fratræder på grund af naturlig afgang og så er det så nogle mennesker, der selvfølgelig, øh: vi desværre ((banker hænderne mod hinanden)) har været nødt til at afskedige og, og det er så det, så vi kommer ned på medarbejdere eller sådan noget fra 22!. Det er, det der sker. Og det er world wide, altså alle steder. BILAG 27

160 Humanistisk Informatik Maj 09 Øh: og så er der så det, at man har et ansættelsesstop. Besluttede jo simpelthen i midten af november måned hvor vi den ene dag, i øvrigt stod Rasmus og jeg ((peger på Rasmus))i Århus den dag, oppe på Århus Universitet. Øh på naturvidenskab derop: og der havde vi tres åbne jobs med, lige omkring tres job som vi kunne vise og sige se her hva vi har og vi ska, og vi søgte kandidater og kom nærmere kom nærmere ((gestikulerer: kom herhen bevægelse )) og så fik jeg en melding hjemmefra at der var indført ansættelsesstop, det er selvfølgelig en politisk beslutning der blev taget på, på topplan og det ka man jo så ikk gøre: så meget ved, andet end at rette ind til højre og sige okay, sådan er det. Det betyder, at der er ingen åbne job (.) Men kan man gå op til toplederen og få ham til at skrive under, jamen så er der. Og vi ansætter oss, men det er et fåtal vi ansætter, såh: Der hvor der er åbninger, det er så praktik, projektsamarbejde og egentlig oss graduate programmer ((bruger hænderne til at tælle og opremse: batons)). Men jeg skal ikke forgøgle jer noget, for det ser ikke ud som om vi skal ansætte flere i indeværende år. Det bliver først næste år. Øh: men de tre områder er ikke omfattet af vores ansættelsesstop. (.) Så det er situationen. Øh: lige nu. Og den er relativt, skal man sige, nem og følge med i, for man kan bare gå ind på jobdanfoss punktum dk ((gør som om han skriver på en computer))eller punktum com og så kan man søge efter job og så kommer den og siger ((tadaa-bevægelse med hænderne)) der kommer ingenting, der er ingen job. Og det er selvfølgelig lidt, ej det passer ik, der er faktisk oss, der var endda nogen job ude i Kina. Øhm: men altså, det er:, det er situationen og det: er, det er kedeligt, fordi normalvis((stor armbevægelse. Holder armene udstrakt i 2-3 sekunder)) så ansætter vi cirka 300 mennesker med en videregående uddannelse, om året. Og det er det jeg har ku stå og sige her de andre år og ud af dem, har vi ansat cirka tres nydimitterede, dels inde i vores graduate program øh: og dels i konkrete job. Det har vi så ikk(.) Ska jeg tvære mere i det? (.) 28 BILAG

161 Humanistisk Informatik Maj 09 I ka stadigvæk lægge en agent ind, en jobagent ind på vores hjemmeside, som siger ding i jeres indboks hvis der kommer et job, der matcher de søgeord I har lagt ind. Det kan I selvfølgelig stadigvæk gøre, den er åben. (.) Yes ((går over til sine papirer og placerer sig dernæst ved siden af Rasmus)) Rasmus: ((Armene over kors og det ene ben foran det andet)) Nu skal jeg selvfølgelig ikke stå og kloge: [her] Nej men det gør jeg alligevel, [men] øh: vi er trods alt privat ejet. Det gør at vi ikk er så afhængige af, af hvad: aktiekursen er, fordi(.) den er ikk er andet end i medarbejderaktier. Vi er et gammelt firma, så øh:, (.) altså vi kommer også ud på den anden side, det er der ingen tvivl om. (.) Såh:, (..) det er ikk øh:, ikke at vi er i krise som i: shit (.)ja: Allan: [nej det ska du ikk ] [hhehe] ( )nej vi er nødt til at sige; hjulene kører stadigvæk rundt og i nogle afdelinger kører de faktisk rigtig stærkt rundt, så der er gang i forretningen. Og det var jo derfor, jeg startede egentlig også med at sige at I kan bare komme og se, jeg vil gerne vise jer øh:. Men der er altså nogle områder hvor salget har svigtet. Så I ((gestikulerer med højre hånd mod publikum)) kan egentlig kun hjælpe os på én måde: se nu at komme ud og få købt det køleskab. (.) ((publikum griner)) Eller skift ((peger med hånden mod radiatortermostaterne på væggen)) jeres radiatortermostater eller (.) få lagt gulvvarme((han skyder armen sidelæns ud fra kroppen)) ind i det kolde gulv ude på badeværelset, vi har sådan en fiks måtte man lige kan lægge ind under tæpper og sådan. Sørg nu for at komme ud og gøre det. Det vil måske hjælpe os lidt. (.) Øh: ej der er nok ikke så meget I kan gøre øh: (.) Selvfølgelig tror vi på fremtiden. BILAG 29

162 Humanistisk Informatik Maj 09 [01:42:30] Allan: Jeg ved godt I tror vi ska sige det, men Danfoss er en god virksomhed, I kan roligt søge. Vi har måske det lidt særpræg, vi er sådan lidt uformelle og lidt uhøjtidelige, vi er præget af at vi i bund og grund er en dansk, jysk, sønderjysk virksomhed, det gør så at tonen i virksomheden er meget sådan lige over, som der også bliver sagt, så øhm:, det er jo egentlig bare og, og prøve. ((står stille med den ene hånd i lommen)) 30 BILAG

163 Humanistisk Informatik Maj 09 BILAG # 3 SAMTYKKE ERKLÆRING OM BRUG AF NAVNE Fra: "Eriksen Allan" <[email protected]> Emne: RE: Virksomhedspræsentation Med Danfoss på AAU Dato: 13. maj GMT+02:00 Til: "Rahuvaran Pathmanathan" <[email protected]> Hej Varan Det er hermed bekræftet at I bruger vores navne i rapporten, og kun anvender dem i forbindelse med jeres projekt. Best regards/venlig hilsen Allan Eriksen HR Consultant, People Services Denmark Recruitment Danfoss A/S Global Services Nordborgvej 81, A426 DK-6430 Nordborg [email protected] Tel.: Fax: Mobile BILAG 31

164 Humanistisk Informatik Maj 09 BILAG # 4 DVD MED VIDEOPRÆSENTATIONEN D BILAG

165

166