Pædagogisk udviklingskonsulent

Transkript

1 Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til institutionens pædagogiske målsætning. Pædagogisk udviklingskonsulent Hanne Larsen, pædagog og Cand.scient. Soc December 2008 Praksisfortællinger manual

2 Indledning Som led i det pædagogiske arbejde i daginstitutioner/sfo foreligger hermed en trinvis guide - i brug af metoden praksisfortælling/fotos. Udgangspunktet for brugen af fortælling/foto kan være mange. Der kan være tale om forskellige situationer: 1. Planlagte/voksenstyrede situationer/ Situationer der gentager sig dagligt/ Spontant opståede situationer 2. Situationer med relationer mellem børnene indbyrdes eller mellem børn og voksne 3. Gode eller problematiske læringssituationer Det vil sige der gennem indsamling af dokumentation i form af fortællinger/foto - indenfor et udvalgt område, sættes fokus på hvilke børne og voksenlæreprocesser, der dagligt forløber indenfor det valgte område. Udgangspunktet er følgende principper: 1. Hverdagslivet som udgangspunkt og omdrejningspunkt. Alle situationer er læresituationer og børn lærer meget i de hverdagssituationer, som gentager sig hver dag. 2. En bred og omfattende forståelse af læring, som lægger vægt på, at specielt der hvor børnene selv er aktive og formålssættende er læringen god, produktiv og givende. 3. Pædagogisk dokumentation skal bygge på undersøgelser af egen praksis og børnelivet i institutionen. Når børnenes læreprocesser dokumenteres så er det samtidig en læreproces for det pædagogiske personale. To forhold er i fokus; børnelæreprocesser og det pædagogiske personales dokumentation af disse. Hvilket gerne skulle resultere i læreprocesser for personalet, som forhåbentlig bliver lidt klogere på egen praksis og på hvordan børn lærer og hvordan man kan dokumentere dette. Dog er det vigtigt at have et undersøgende og udforskende perspektiv i dokumentations-arbejdet. Det vil sige at dokumentation skal indeholde indsamling af nogle data (fortælling/eller foto) om børnenes læreprocesser, som skal gøres til genstand og fortolkning. Ikke alle fortolkninger/resultater er egnede til dokumentation Intern og ekstern dokumentation Ikke alle fortællinger er målrettet/egner sig til ekstern dokumentation, men bruges udelukkende som et arbejdsredskab til internt brug, det kan f.eks. være: uhensigtsmæssig adfærd hos enkelte personer, f.eks. børn/grupper af børn eller uhensigtsmæssig pædagogisk praksis der ønskes korrigeret. Så - inden de konkrete fortællinger/foto videregives er det vigtigt at få diskuteret i hvilken sammenhæng fortællingen skal indgå. En prasksisfortælling brugt konstruktivt, som udgangspunkt for en forældresamtale kan sagtens indgå som et middel til at skærpe forældrense syn på deres eget barns udviklingsmuligheder, men ikke til brug på opslagstavlen eller i virksomhedsplanen. Praksisfortællinger manual

3 Fase 1. Udvælgelse af tema/problemstilling Der udvælges et tema/problemstilling der ønskes undersøgt via fortælling/foto Lav en tidsplan for hvornår fortællingerne skal være i hus (skrevet). Få diskuteret forventningerne til projektet med hinanden. Lav deadlines der SKAL overholdes. Det betyder, at der aftales på hvilke møder man skal arbejde med temaet Der vælges en tovholder eller en arbejdsgruppe, som er ansvarlig for projektets gennemførelse og for udfærdigelsen af materiale til brug på stue- eller personalemødet. Fase 2. At skrive en fortælling Anden fase består i indsamling af data (fortælling, foto, el.) om den valgte problemstilling. Lad så vidt muligt alle i personalet lave en fortælling og/eller et foto, som anskueliggør den valgte problemstilling. En fortælling har en bestemt struktur og til hjælp kan bruges følgende opbygning: Skriv fortællingen (max. 3/4-1 side) Skriv så nøjagtig som muligt - vær neutral! Skriv gerne i levnede hverdagssprog. Overvej ordene og undgå forklaringer og fortolkninger. Foruden selve fortællingen eller fotografiet om børnenes læreprocesser beskrives altid følgende punkter: Fakta: Fokusperson(er) samt alder på børnene: Andre personer til stede: Orientering: Tidspunkt på dagen, hvem, hvornår, hvad, hvor? Indledning: Hvad handler det om? Skriv fortællingen/handlesekvensen: Resultat: Hvad skete der? Giv fortællingen en titel: Beskriverens navn: Det er tanken, at man bruger sin skærpede opmærksom i løbet af dagen til at indsamle data. Det kan være nyttigt at skrive stikord ned eller genfortælle situationen inde i sit hoved kort efter man har oplevet den. Det gør det nemmere at huske den når der er tid til at skrive den ned. Tredje fase: Analyse af fortælling (data) Praktiske fif samt forslag til supplerende spørgsmål til analyse af fortællinger Del om nødvendigt personalegruppen op i mindre refleksionsgrupper (stuemøder), hvis det er en stor personalegruppe. 1 1 Det er vigtigt at bruge dagligdagen til at snakke med kollegaerne om projektet, og det I arbejder med. Således at det bliver naturligt for alle medarbejdere at inddrage og bruge de situationer der opstår i det daglige pædagogiske arbejde som udgangspunkt for en fortælling. Dette kan være med til at den viden og de refleksioner, som den enkelte medarbejder udvikler undervejs i processen, bliver integreret i det daglige pædagogiske arbejde. Medarbejderne ser fortællingen som et redskab i det pædagogiske arbejde, herved bliver fortælle-metoden implementeret og udviklet løbende i det daglige arbejde. Praksisfortællinger manual

4 Hver enkelt medarbejder læser sin fortælling op eller præsenterer sit foto og begrunder sit valg og redegør for de tanker, der har ligget bag valget af fortællingen/fotoet. Herefter analyseres datamaterialet de enkelte fortællinger/foto - ud fra en fælles analysemodel (se nedenfor) der har til hensigt at gøre rede for nogle almene træk ved institutionens læringsforståelse. Analysemodel Analysemodellen består af nogle forskellige perspektiver man anlægger på fotoet/fortællingen: 1) Voksenperspektivet: Hvad lærer børnene set fra de voksnes perspektiv? Der hvor der indgår voksne i fortællingerne/fotoet er det vigtigt at analysere de voksnes handlinger og få gjort rede for den/de voksnes intentioner, tanker og formål i situationen. Hvilke bevidste hensigter ligger der bag måden (legepladsen, garderoben, måltidet ect.) bliver brugt på af børn og voksne og hvilke tanker ligger bag de handlinger den/de voksne foretager sig. Hjælpespørgsmål: - beskrive voksenperspektivet (styrende, afventende, tilbageholdende, lyttende, aktiv) - beskrive de overvejelser der ligger bag den voksenes handlinger - hvorfor handler den voksne som han/hun gør? - hvorfor handler den voksne ikke anderledes? - hvilke refleksioner gør den voksne sig i handlingen? - er det en spontan eller planlagt aktivitet og kan det have betydning for den voksnes handlinger? 2) Børneperspektivet: Hvad oplever barnet/børnene? Hvad lærer det/de set fra deres eget perspektiv? På hvilken måde lærer det/de? Hjælpespørgsmål: - beskrive børnenes handlinger - hvorfor gør børnene som de gør - hvad er deres motiv/intention med deres handlinger? - hvordan er barn - voksenrelationen i aktiviteten? - hvilke læreprocesser ser vi i aktiviteten? - hvordan er de opstået og hvordan viser de sig? - er børnene aktive medskabere af deres egne læreprocesser hvordan? - hvordan er børnenes handlende og kropslige aspekter i forbindelse med deres egne - læreprocesser - ser den voksne på børnenes motiver og intentioner - hvordan understøtter de voksne børnenes egne læreprocesser i aktiviteten - forekommer der læreprocesser på samme tid og på flere planer inden for de forskellige områder i fortællingen - social, personligt, kropsligt o.s.v. (se de 6 temaer nederst) - er den voksen bevidst om processerne der bliver sat i gang i fortællingen 3) Medlæring: Hvad sker der af medlæring, det vil sige hvad sker der af utilsigtet læring, som ligger udenfor det bevidste og intendere? Medlæringstanken understreger, at man som pædagog ubevidst overfører værdier gennem den måde, man er og kommunikerer på. Man kan eksempelvis ønske at støtte børnene i at blive selvhjulpne, men i en presset situation tage hele initiativet og styringen. Ligesom der kan ligge andre dobbeltheder i den måde man taler til og forholder sig til børnene på. 4) Selvrefleksion: Er der noget vi ville gøre anderledes en anden gang? Praksisfortællinger manual

5 5) Almene bestemmelser af læringsforståelse: Hvilke almene træk ved læring i vores institution kan uddrages af de analyser vi har lavet af de udvalgte foto og fortællinger. 6) Fortolkningen kan her tage udgangspunkt i de 6 temaer, som fremgår af materialet, der er udsendt i forbindelse med loven om pædagogiske læreplaner. Her lægges op til at man betragter indholdet i børns læreprocesser indenfor følgende områder: 1. Personlige kompetencer: Udvikling af selvværd og selvtillid 2. Sociale kompetencer: Udvikle respekt overfor andre 3. Sprog: Udvikle evnen til at kommunikere 4. Krop og bevægelse: Fysisk sundhed. Beherskelse af kroppen. 5. Naturen og naturfænomener: Respekt for naturen. Tryghed i naturen. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier: Mod og lyst til at tegne, danse dramatisere ect. Læreprocesserne vil altid indeholde flere temaer samtidig, derfor er det vigtigt at fortolkningen og analysen tager udgangspunkt i det konkrete liv i institutionen og ikke kun begrænser sig til denne generelle opdeling af områder for børns læring. Fjerde fase: Opsamling i relation til institutionens målsætning og værdigrundlag De udvalgte analyserede fortællinger/fotos har til formål at anskueliggøre børnenes læreprocesser (med udgangspunkt i det valgte tema) - i deres sammenhæng med institutions målsætning og værdigrundlag 1) Hvad kendetegner børnenes læreprocesser ifølge vores fortællinger/foto? 2) Hvilke betragtninger om børns læring har vores arbejde med materialet givet anledning til? 3) Hvilke pædagogiske overvejelser over vores praksis (f.eks. på legepladsen, i garderoben, eller spisning) har vores arbejde med materialet givet anledning til? 4) Er der en sammenhæng mellem vores arbejde med det udvalgte tema og institutionens målsætning? I givet fald hvilken? 5) Er der på baggrund af ovenstående - basis for at iværksætte et indsatsområde herunder opstille en handleplan? Litteratur og inspiration: Læring i garderoben: Pilotprojekt i Birkerød kommune 2005 v/søren Smidt Henning Kopart og Søren Smidt: Iagttagelse og fortælling Margaret Carr: Læringshistorier Tidsskriftet 0-14: nr Pædagogisk dokumentation Se også Rudersdals kommunes hjemmeside: og find inspiration i projekthåndbogen Praksisfortællinger manual

6 Praksisfortællinger manual