BRANDVÆSEN. Ekstraordinær redning ved dæmningsbrud. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 10 December 2013.

Transkript

1 NR. 10 December 2013 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ekstraordinær redning ved dæmningsbrud Side 8-13

2 BRANDVÆSEN NR. 10 December ÅRGANG ISSN ISSN (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på BLADUDVALG Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN februar 2014 er 20. januar Indhold Leder: Det mener FKB Kig ikke kun på toppen af isbjerget...side 3 Ny REFIL giver god mening...side 4 Kursusbeviser i førstehjælp bliver digitale Af Thomas Emil Hammerum.... side 4 Navne: Jan Sørensen, mindeord Af Jakob Andersen...side 5 Papirløs driftsjournal for eftersyn, rapport og arkivering Af Sanne A. Amtoft... side 6 Dæmningsbrud: Dæmningsbrud uden fortilfælde i nyere tid...side 8 Af Jan Sørensen Ingen kontrol af dæmninger...side 10 To kommunale funktioner...side 12 HSE: Overblik over HSE i Danmark...side 14 Bornholmske HSE er bygges om....side 14 Bornholm: HSE er billigere og hurtigere end en sprøjte...side 15 Hillerød vandt HSE-kapløbet...side 15 Hillerød: Skæreslukker giver HSE ekstra styrke....side 16 HSE model Hjørring...side 16 Haderslev: HSE er et kompetenceløft for hele kommunen...side 17 Kolding: HSE del af dobbeltudrykning... side 17 Djursland: HSE sikrede fremmøde en tid...side 19 Holbæk: HSE gav forsinkelse... side 19 Ringe: Begejstring for HSER som supplement.... side 20 Egedal: HSE skal gentænkes.... side 21 Greve: Ikke folk nok til både HSE og sprøjte...side 21 Ringkøbing-Skjern: HSE er skuffede...side 22 Tårnby: HSE er fortrop i Øresundstunnelen...side 22 Møn: Genindfører HSE som supplement....side 23 Svendborg: HSE med skæreslukker...side 23 Thisted: HSE nr. 2 indkøbt efter gode erfaringer med den første... side 24 Vesthimmerland: HSE med fart på... side 25 Sønderborg: HSE ikke interessant til små afstande... side 25 Visby: HSE kører aldrig alene... side 26 Færøerne: Hastigheden betyder mindre....side 26 Lavt højtryk trækker ikke luft...side 26 HSE eksport....side 26 HSE skal spare penge i England....side 27 Tunnelsikkerhed: Årelang proces om sikkerhed i tunnel til Femern...side 28 Teknologierne er måske ikke udviklet endnu...side 29 Skal tunnel til Tyskland have døgnberedskab....side 30 Alt kan ske også i en tunnel...side 30 Tunnel fakta...side 31 Forebyggelsesstafet: Tryghed på plejehjem...side 32 Af Bo Gøgsig Tværfagligt projekt...side 33 Kedelig statistik for ældre borgere....side 33 Hvem sælger...side 34

3 December 2013 BRANDVÆSEN LEDER Det mener FKB: Kig ikke kun på toppen af isbjerget Et robust samfund kræver robuste kommuner. Hvorfor det? Som daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykte det i forbindelse med kommunalreformen tilbage i 2006: De større og mere bæredygtige kommuner får ansvaret for løsning af de fleste velfærdsopgaver og bliver borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne har således ansvaret for løsning af de borgernære opgaver de opgaver, der påvirker borgeren i sin dagligdag i kommunen. Disse opgaver løser kommunerne 24-7, og som en hvilken som helst anden stor, ansvarlig virksomhed tilsikrer kommunen, at de ydelser, som er denne virksomheds produkter, fortsat kan leveres også når der indtræffer en hændelse, der kan påvirke leverancerne. Det har gennem årene udviklet sig fra den traditionelle civilforsvarsplanlægning til en moderne planlægning efter principperne i business continuity og risk management, hvor kommunens forvaltninger arbejder sammen for at tilsikre driftssikkerheden den fortsatte drift Det har gennem årene udviklet sig fra den traditionelle civilforsvarsplanlægning til en moderne planlægning efter principperne i business continuity og risk management, hvor kommunens forvaltninger arbejder sammen for at tilsikre driftssikkerheden den fortsatte drift. Derfor har mange kommuner ligeledes valgt at benævne deres beredskabsplan: plan for fortsat drift. Men planen for fortsat drift er blot et ben i den kommunale beredskabsplanlægning. Risikobaseret dimensionering er et andet, sundhedsberedskabsplanen et tredje etc. Derfor er det decideret fejlagtigt at tro, at det kommunale beredskab kun er par røde brandbiler og nogle dygtige brandfolk. Det samlede kommunale beredskab er mere. Meget mere end det. BEREDSKABSISBJERGET Det samlede kommunale beredskab kan bedst sammenlignes med et isbjerg, hvor det beredskab, som har offentlighedens kendskab, det såkaldte blå blinkberedskab, kun er toppen af isbjerget. Men toppen hænger helt sammen med resten af isbjerget, hvor resten af det samlede kommunale beredskab er under vandlinjen. Populært kan man kalde det beredskabsisbjerget, og størrelsesforholdet passer meget godt til et rigtigt isbjerg, hvor kun 1/9 af isbjerget er synligt over vand, mens 8/9 er under. Denne analogi beskriver også ganske tydeligt, at der er mere til beredskabet, end der kan ses med det blotte øje. VI ER DEN KOMMUNALE PARAPLY Det giver derfor heller ikke mening i kommunalt regi at tale isoleret om redningsberedskabet, da redningsberedskabet er en sammenhængende og integreret del af det samlede beredskabsisbjerg. Det kommunale redningsberedskab hænger tæt sammen med de øvrige forvaltninger i kommunen og løser samt koordinerer opgaver på tværs under paraplyen det kommunale beredskab. Det samlede kommunale beredskab kan bedst sammenlignes med et isbjerg, hvor det beredskab, som har offentlighedens kendskab, det såkaldte blå blink-beredskab, kun er toppen af isbjerget. Men toppen hænger helt sammen med resten af isbjerget, hvor resten af det samlede kommunale beredskab er under vandlinjen Og netop på tværs er nøgleordet. For mens man andre steder taler om sektoransvar som noget, der foregår i søjler, taler kommunerne om helhedstænkning og samarbejde på tværs. Fordi søjlerne ender i den kommunale organisation helt tæt på borgerne, helt tæt på virkeligheden. Mon ikke man i det igangværende strukturarbejde vil tænke på hele isbjerget i erkendelse af den tætte sammenhæng, der er i hele det kommunale beredskabskompleks - således at der fortsat er sammenhæng i det borgernære beredskab. 3

4 BRANDVÆSEN December 2013 Ny REFIL giver god mening Regler for refleksvest er sat på pause Retningslinjer for Indsatsledelse i daglig tale REFIL er kommet i en revideret udgave med de samme spilleregler som tidligere, og selv om opdelingen af skadested og indsatsområde er uændret, bør man læse retningslinjerne igennem, opfordrer beredskabschef Jesper Djurhuus fra Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, der har været den ene af FKBs repræsentanter i udvalgsarbejdet. Nyt er først og fremmest et afsnit om krisekommunikation, og det samlede resultat er blevet godt og brugbart, siger Jesper Djurhuus, selv om gerne havde set afklaring og enighed om de to sidste områder: KOOL BEVARES Sundhedsstyrelsen og regionerne ønskede betegnelsen Indsatsleder Sundhed i stedet for Koordinerende Læge (KOOL), men det ønske ville hverken Rigspolitiet eller FKB imødekomme: - Lægerne har alene et sektoransvar for det præhospitale område, mens redningsberedskab og politi har tværgående ansvar for sikkerheden henholdsvis inden for og uden for den indre afspærring, og det er netop det tværgående ansvar, der berettiger til betegnelserne Indsatsleder Redningsberedskab og Indsatsleder Politi, siger Jesper Djurhuus. Derfor var der i arbejdsgruppen flertal for men ikke enighed om at bevare betegnelsen KOOL. REFLEKSVEST OG EU-FORORDNINGER Undervejs har arbejdsgruppen for REFIL ikke været opmærksom på EU-regler for udformning af markeringsveste, og for overhovet at blive færdige med REFIL en, måtte arbejdsgruppen undlade at tage stilling til udformningen af vestene her og nu. En markeringsvest hører under personlige værnemidler, som ifølge et EU-direktiv skal opfylde de samme krav i alle EU-lande. Reglerne er udformet både af hensyn til varers frie bevægelighed og for at sikre et ensartet, højt sikkerhedsniveau i alle EU-lande. Kravene omfatter bl.a. farver og refleks-evne, som nøje er undersøgt for at give den bedst mulige synlighed. EUdirektivet skal følges nøje, og de enkelte lande må hverken stille skrappere krav eller lempe på dem, fortæller Birgitte Nejbjerg fra Arbejdstilsynet, der administrerer direktivet i Danmark. KURSUSBEVISER BLIVER DIGITALE Skrappe krav til dispensation for vedligeholdelseskurser i førstehjælp Af Thomas Emil Hammerum, FKBs repræsentant i Dansk Førstehjælpsråd Udarbejdelsen af den nye struktur for førstehjælpsuddannelser er godt i gang men når ikke at blive fuldt implementeret i dette efterår. Det sket formentlig i midten af En af nyhederne bliver digitale kursusbeviser, som kursisterne efter endt kursus selv kan printe ud fra en hjemmeside. Det vil gøre administrationen lettere for alle parter, og samtidig vil kursisterne løbende kunne få påført nye kompetencer på deres kursusbeviser. KUN DISPENSATION FØR UDLØBSDATOEN Reglerne for dispensation for vedligeholdelseskursus for instruktører er blevet præciseret. Det betyder utvetydigt, at dispensation skal søges, inden instruktørkompetencen udløber, og dispensation gives kun i særlige tilfælde. Instruktøren skal selv holde øje med udløbsdatoen, og hvis datoen overskrides, skal hele uddannelsen tages om. FKB har uden held forsøgt en opblødning af disse regler, der til gængæld blevet yderligere præciseret. KONTAKTOPLYSNINGER ER VIGTIGE FKB modtager hvert år en liste med flere end 400 instruktører, der er tilknyttet foreningen. Listen fortæller bl.a., hvornår instruktørens gyldighedsperiode udløber, men den indeholder desværre ikke oplysning om, hvor den pågældende instruktør er tilknyttet. Mail-adresser og øvrige kontaktoplysninger er ikke opdateret. Fremover vil vi gerne skrive direkte til instruktører og de beredskaber, de underviser for. Derved kan vi opdatere instruktøroplysninger og påminde om tid til vedligeholdelseskursus samt holde dem opdaterede om ændrede uddannelsesplaner m.m. Men det kræver, at alle beredskaber melder ind, hvilke førstehjælpsinstruktører de benytter sig af, og opdatere kontaktoplysningerne. Links: og 4

5 December 2013 BRANDVÆSEN NAVNE Mindeord Brandinspektør Jan Sørensen Af Jakob Andersen, beredskabschef i København Jan Sørensen havde en evne til at se muligheder frem for begrænsninger. Det var med stor sorg, at jeg lørdag den 2. november modtog meddelelse om, at vores afholdte medarbejder, kollega og ven, brandinspektør Jan Sørensen, var sovet stille ind efter kort tids sygdom. Jan Sørensen var et kendt ansigt både i og udenfor brandvæsenet, og han havde et meget stort netværk med samarbejdspartnerne og kollegaer over hele landet. Jan var dybt respekteret for sin faglige viden og evne til at altid at se muligheder frem for begrænsninger. Jan havde en sjælden evne til at sprede glæde med sit smittende smil og store overskud. Den 1. marts 1976 blev Jan Sørensen ansat på prøve som brandmand i Københavns Brandvæsen, og efter både et omfattende instruktørvirke og tjeneste på Alarmcentralen og i Røgdykker- tjenesten blev Jan i 1997 udnævnt til brandinspektør og indsatsleder i København. De seneste år har Jan været leder for brandvæsenets projektsektion (Rådgivning og Uddannelse) og har her sat væsentlige aftryk i forhold til brandvæsenets relationer til virksomheder, museer med mere, blandt andet gennem hjælperøgdykkerordningen og beredskabslederuddannelsen. Jan sad med i Kulturministeriets sikringsudvalg og var med sin store viden med til at sikre det rigtige fokus på værdiredning. En viden, der kom til sin ret, da Jan så sent som i april som indsatschef stod i spidsen for Københavns Brandvæsens indsats i forbindelse med branden på Frihedsmuseet. Denne indsats blev Jan kort tid før sin død honoreret for med Nationalmuseets fortjenstmedalje i sølv. Jan Sørensen blev 61 år. Han efterlader sig sin kone Ann, datteren Lone, svigersønnen Jakob og to børnebørn. Æret være Jans minde. Husk at melde ny adresse Hermed sender Autotec Jer og Jeres familie de bedste ønsker om en glædelig jul samt et lykkebringende nytår På glædelig gensyn i Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres. Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: Adresseændring under fanebladet kontakt. NYHED Primo 2014 Integrity Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk Autotec ApS Foldagervej 12A 4623 Ll. Skensved Tlf: Web: 5

6 BRANDVÆSEN December 2013 Papirløs driftsjournal for eftersyn, rapport og arkivering En digital driftsjournal gør det nemt at gennemføre og dokumentere kontrollen. Smartphone, QR-koder og elektronisk informationslagring erstatter papirarbejde Af Sanne A. Amtoft, kommunikationskonsulent, DBI Sådan virker Digital Driftsjournal I lokaler, der er omfattet af krav til egenkontrol, opsættes en QR-kode. Selve kontrollen foregår således: Scan QR-koderne med smartphone eller tablet Udfyld og afslut driftsjournalen på skærmen Driftsjournalen registreres automatisk i en database Online-adgang til mindst tre måneders historik over driftsjournalerne Beredskaberne får ved brandsyn adgang til driftsjournalerne Med en digital driftsjournal er det ikke længere muligt at glemme at udfylde driftsjournalerne. Journalerne kan heller ikke blive væk, udfyldes i kaffestuen eller fikses for de sidste tre måneder, lige inden beredskabet kommer på besøg. Konceptet er simpelt. I stedet for at gå rundt med papir og blyant og notere, at flugtvejene er frie og flugtvejsbelysningen er tændt, kan driftsansvarlige i sportshaller, kongrescentre, biografer m.m. nu nøjes med at scanne en QR-kode i de lokaler, der er omfattet af de driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler. DRIFTSJOURNAL Alt bliver registreret på stedet og opbevaret online i mindst tre måneder og er lige til at kontrollere for redningsberedskabet. Samtidig er scanningen af QR-koderne en sikkerhed for, at den driftsansvarlige vitterligt har været fysisk rundt i de lokaler, der skal tjekkes. Ved gensidig aftale vil det være muligt for beredskaberne at få adgang til QRkoderne via et link på deres tablet. SIKKERT OG NEMT Den digitale driftsjournal testes i øjeblikket i hos Sorø Brandvæsen, hvor beredskabsinspektør Michael Djervad forklarer: Ifølge Driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler m.v. skal det før enhver benyttelse af forsamlingslokaler kontrolleres: at flugtveje er frie og ryddelige i hele deres bredde at flugtveje kan passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj at flugtvejsdøre samt flugtvejsbelysning og/eller skilte ved disse er synlige at opslag med angivelse af det maksimale antal personer er anbragt på et synligt sted at inventaropstilling er i overensstemmelse med den til formålet godkendte pladsfordelingsplan, medmindre lokalet anvendes uden inventaropstilling at brandslukningsmateriel er efterset. Den driftsansvarlige skal med underskrift, dato og klokkeslæt i driftsjournalen bekræfte, at kontrollen er foretaget umiddelbart før enhver benyttelse af lokalerne. - Systemet er sikkert og nemt for alle parter. Vi kan følge med i den daglige registrering af brandforholdene og risikerer ikke, at driftsjournalerne pludselig er væk. Samtidig slipper de driftsansvarlige for alt papirarbejdet og arkiveringen i ringbind. - Det er jo bare papir, mener nogle måske, når de har sikret, at flugtvejene er frie. Derfor kan vi godt have en udfordring med at få folk i gang med overhovedet at udfylde driftsjournalerne. Den digitale løsning vil gøre det lettere at få de ansvarlige til at udfylde driftsjournalerne. Det er DBI, der har udviklet systemet, der vil være en arbejdsmæssig lettelse for de ansvarlige af forsamlingslokaler til over 150 personer. De steder, hvor systemet er indført, fremhæves den øgede sikkerhed for, at det lovpligtige tjek er udsført. En QR-kode på væggen og en smartphone kan erstatte ringbind med driftsjournaler. 6

7 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.

8 DÆMNINGSBRUD BRANDVÆSEN December 2013 Dæmningsbrud uden fortilfælde i nyere tid Af Jan Sørensen, ingeniør og indsatsleder, Ikast-Brande En dæmningsbrud tømte på under halvanden time alt vandet i en 11 hektarer stor inddæmmet sø ved Brande. Flodbølgen skubbede et elværk fra 1910 halvvejs ned i åen og skabte efterfølgende en større fiskedød i Skjern Å på en 10 kilometer strækning. Torsdag den 7. november kl. 13:49 fik Ikast-Brande Kommunes redningsberedskab en melding om et brud på et dige. Meldingen kom i første omgang som et almindeligt indsatsledereftersyn, men under fremkørslen blev indsatslederen klar over situationens alvor og kaldte derfor nærmeste udrykningsenhed til skadestedet. Her kunne de konstatere, at dæmningen ved den opstemmede Elværk Sø i Brande var brudt sammen. Enorme mængder vand løb ud af søen og skabte en voldsom bølge ned gennem Skjern Å, der i forvejen af landets mest vandrige, og det 100 år gamle elværk var 8

9 December 2013 BRANDVÆSEN DÆMNINGSBRUD delvist skyllet ned i åen bag ved dæmningen. Enorme mængder vand løb ud af søen og skabte en voldsom bølge ned gennem Skjern Å, der i forvejen af landets mest vandrige, og det 100 år gamle elværk var delvist skyllet ned i åen bag ved dæmningen. FØRSTEINDSATSEN Førsteindsatsen gik på at afspærre området omkring dæmningsbruddet, hvor risikoen for sammenstyrtning var stor, og hvor interessen hurtigt blev overvældende. På foranledning af indsatslederen kontaktede Midt- og Vestjyllands Politi lodsejere langs Skjern Å for at varsle om den forhøjede vandstand. 300 kubikmeter store sten blev i al hast lagt ud som en ny, midlertidig dæmning. Foto: Ikast-Brande Redningsberedskab. Halvdelen af Brande Camping, som ligger ned til åen, var oversvømmet, men til alt held skete uheldet ikke i højsæsonen, hvor der normalt er telte Scania Brandbiler : 100 år med tryghed i højsædet Scania. Brandbiler scania.dk 9

10 DÆMNINGSBRUD BRANDVÆSEN December 2013 Ålene søgte op på land, da det udvaskede slam pludselig opsugede ilten på en ti km lang strækning af Skjern Å. Ingen kontrol af dæmninger Årsagen til dæmningsbruddet er fortsat ukendt. En af teorierne er, at mosegrise og rotter kan have gravet huller i dæmningen, så vandet langsomt er begyndt at sive gennem den og efterhånden har skyllet hullerne større og større, indtil dæmningen pludselig gav efter. Tilbage i februar 1940 var store ismasser årsag til et dæmningsbrud, men ellers har der ikke været tegn på brud eller slid. Omvendt er der heller ikke krav om tilsyn med dæmninger eller vejledning til, hvad et tilsyn skulle omfatte. Kommunen har ingen myndighedsforpligtelse med et sådant anlæg. på det laveste område på campingpladsen, og hvor der sejler masser af kanoer på åen. SORT VAND Bekymringerne gik nu i stedet på de store mængder slam fra søens bund, som gradvis løb ud i åen. Alt det organiske materiale, der gennem 100 år var aflejret på søen bund, blev nu frigivet, efterhånden som Skjern Å gravede sig ned. Slammet farvede vandløbet og de nærliggende arealer helt sort og skabte samtidig næste iltfrie forhold på en 10 kilometer lang strækning i Skjern Å. Resultatet var tydeligt fredag morgen, hvor vandløbet blev gennemsejlet: Iltmætningen var omkring 30 %, hvor den normalt ligger omkring 90 %. Danmarks Center for Vildlaks blev kontaktet for at kortlægge skaderne på fiskebestanden. Det viste sig hurtigt, at de fleste fiskearter var væk, og at de få, der var tilbage, var stærkt stressede af det lave iltniveau i vandløbet. Umiddelbart bag dæmningen søgte ålene op på brinkerne for at undgå det sorte vand. KOMPLICERET AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Slammængderne i søen viste sig at være enorme, og da vandløbet forsat gravede sig ned i slammet, var Ikast-Brande Kommune nødt til at forsøge at standse skadernes udbredelse. Vi fik kontakt til Vejdirektoratet, der mindre end en kilometer fra dæmningsbruddet er i gang med at ombygge Brande Omfartsvej til motorvej. Vejbyggeriets entreprenør M.J. Eriksson var villig til at hjælpe, og de 14 lastbiler, der ellers skulle køre sand til motorvejen, blev nu dirigeret til Vandel for at hente 300 kubikmeter sten. Fredag aften var der genskabt en mindre dæmning hen over Skjern Å, og slamflugten var nu aftagende. Mandag eftermiddag var iltkoncentrationerne atter tæt på det normale. 10

11 December 2013 BRANDVÆSEN 50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik 24 timers døgnvagt Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Dæmningsbruddet ændrede på et øjeblik på faunaen på begge sider. Her en død gedde i det, der før var en sø. Foto: Ikast-Brande Redningsberedskab. Indeklima Iltmætningen var omkring 30 %, hvor den normalt ligger omkring 90 %. Danmarks Center for Vildlaks blev kontaktet for at kortlægge skaderne på fiskebestanden. Det viste sig hurtigt, at de fleste fiskearter var væk, og at de få, der var tilbage, var stærkt stressede af det lave iltniveau i vandløbet Yderligere information på Polygon A/S Rypevang 5 DK-3450 Allerød Tlf Fax info@polygon.dk 11

12 DÆMNINGSBRUD BRANDVÆSEN December 2013 EKSPERTISEN LIGGER I KOMMUNEN Mandag den 11. november samledes 12 af kommunes folk inden for det tekniske område inklusiv teknisk direktør, indsatsleder og beredskabschef. På mødet blev hændelsen gennemgået, og en række opgaver blev uddelt i arbejdsgruppen. Trods en meget kompleks opgave, var et stort sagsbehandlingsarbejde nu igangsat og forholdsvis hurtigt, da arbejdsgruppen havde fagekspertise inden for både vandløb, søer, slamhåndtering og redningsberedskab. BESVÆRLIG AKUTFASE Selv om den midlertidige dæmning mindskede skaderne på vandløbet, fortsatte udvaskningen af slam fra søens bund dog nu i langt mindre grad. Det må forventes, at der periodevis vil forekomme mindre udledninger af slam ved kommende store regnhændelser, hvorfor der på nuværende tidspunkt arbejdes på at finde en mere stabil løsning. Akutfasen i forhold til miljøbeskyttelsesloven er derfor endnu ikke fuldt afsluttet. Dæmningen ved Elværk Sø og dæmningen ved MES Sø, der ligger to km opstrøms, er de to sidste dæmninger over Skjern Å, og som en ekstra sikkerhed er elværket ved MES søen blevet bedt om at regulere vandstrømmen i åen bedst muligt, så et voldsomt regnvejr ikke skal forværre situationen. STORE MÆNGDER SLAM Med en sø på 11 ha og en slamtykkelse, der nogle steder er over en meter, er der tale om enorme mængder slam. Der er iværksat en større prøvetagning af slammet, som forventes at indeholde væsentlige mængder af blandt andet næringsstoffer. Resultaterne foreligger endnu ikke, men muligvis reddes situationen af, at de væsentligste aflejringer findes i den ovenforliggende MES sø og ikke i Elværk søen. ANSVAR Søen og elværket er privatejet, og foreløbig har selskabets forsikringsselskab afvist at betale for skaderne. Der forestår et større arbejde med at finde ud af søens fremtid, der enten bliver en genopretning af søen, eller en genetablering af det oprindelige åforløb eller måske en kombination af begge dele. Her og nu er gydebankerne på en ti km lang strækning slæmmet til, og der vil gå 2-3 år, før de er tilbage i en normaltilstand. Til gengæld er der kommet nye gydebanker til syne i åens forløb gennem søen. Elværk Sø Midtjyske Motorvej Dørslundvej To kommunale funktioner Jan Sørensen er ingeniør ved miljøafdelingen i Ikast-Brande Kommune og fungerer samtidig som indsatsleder i redningsberedskabet. Han havde ikke indsatsledervagt den 7. november, men blev tilkaldt som fagmand på miljøområdet. Hans dobbelte kasket viste sig at være en stor fordel i det videre arbejde, fordi han havde to indgangsvinkler til problemerne. Netværket i den kommunale organisation gjorde det desuden lettere hurtigt at sammensætte et ekspertpanel med viden om alt fra jura og forsikring til slam. 12

13 December 2013 BRANDVÆSEN DÆMNINGSBRUD Ringkøbing Fjord Herning Silkeborg Vejle AVK underjordshydrant serie 35/85 med kugleafspærring Dørslundvej Mes Sø Ejstrupholmvej Skjern Å er Danmarks vandrigeste. Den udspringer på den midtjyske højderyg og løber mod vest for at munde ud i Ringkøbing Fjord. Pilen viser dæmningsbruddet. AVK Danmark A/S Bizonvej 1, 8464 Galten salg@avk.dk 13

14 HSE BRANDVÆSEN December 2013 Overblik over HSE i Danmark Vi er på vej mod 20 mini-brandbiler til hurtig indsats. Ingen indsamling af erfaringer Hurtig Sluknings Enhed, HSE blev i den danske version af en moderne mini-brandbil opfundet for 14 år siden. Efter et langt tilløb er HSE en de sidste par år pludselig blevet rigtig populær, og i 2014 vil antallet formentlig runde 20. En god udvikling, mener nogle, mens andre aldrig ville drømme om at indsætte en HSE. Det vil være at holde borgerne for nar at have et brandkøretøj med halv bemanding, der ikke må indsættes i en rigtig brand, fordi der vil mangle backup til røgdykkerne, lyder kritikken. De første beskrivelser af en HSE kom fra Hillerød og Hjørring, men næppe to er indrettet ens eller indsættes efter præcis samme principper. Fra at være en fortrop, der skal begrænse skaderne, indtil hovedstyrken når frem, er HSE en også blevet eneste køretøj til visse alarmer. De første HSE er blev indrettet i en VW Transporter eller Ford Transit, mens de fleste i dag baseres på en Mercedes Sprinter. Grundideen var og er en lille brandbil, der kan komme hurtigt frem på landevej såvel som i smalle gader. Det oprindelige koncept med altid at have en holdleder med i en HSE gælder heller ikke alle steder. Til gengæld er værktøjskassen fyldt op med mere avanceret materiel som skæreslukker, termokamera og frigørelsesværktøj. Med andre ord sker der en løbende tilpasning. Alt sammen er naturligvis beskrevet i kommunernes risikobaserede dimensioneringer, men i Odin-databasen fremstår HSE blot som en slukningsenhed. Der er således ingen mulighed for at hente statistik specielt på HSE, lige som der ikke er nogen fælles erfaringsopsamling for fordele og ulemper. På de følgende sider gennemgår BRANDVÆSEN den danske HSE-styrke og de lokale regler for indsættelse. Det sker at få et overblik over mangfoldigheden i og erfaringerne med HSE er, og samtidig aktuelt på baggrund af en tragisk hændelse i Aakirkeby, hvor en person indebrændte, og hvor den lokale brandstation er nednormeret til en hjælpe brandstation med en HSE. Bornholmske HSE er bygges om Desuden kan røgdykkerne ikke iføre sig udstyr under fremkørsel men skal udenfor og tage masker og luft på. Dette kan forlænge tiden inden indsats kan iværksættes med anslået sekunder. Endelig kritiseres det, at der kun er plads til tre personer i bilen og ikke mindst fire. Læring af voldsom brand i Aakirkeby, selv om den omkomne mand ikke ville have overlevet ved anden udrykningssammensætning. En brand den 11. november i Aakirkeby, hvor en 65-årig mand mistede livet, har medført en kraftig debat om dimensioneringen af den lokale brandstation, hvor den tidligere autosprøjte er udskiftet med en HSE. Kritikken er gået på flere forhold. Således medbragte HSE en kun en kort stige, der ikke rakte, da brandmændene ville redde manden ud fra første sal. I den aktuelle situation havde dette dog ingen betydning, idet tililende havde opsat egne stiger i et forsøg på at redde manden. Den 65-årige mand kunne ikke være reddet med andre eller flere slukningskøretøjer, idet ejendommen var overtændt allerede, da HSE en ankom OMBYGNING I forhold til den aktuelle hændelse mener viceberedskabschef Palle Tourell ikke, at den 65-årige mand kunne være reddet med andre eller flere slukningskøretøjer, idet ejendommen var overtændt allerede, da HSE en ankom. Som en direkte følge af branden bliver HSE erne imidlertid nu forsynet med 7 meter stiger, og samtidig ombygges begge de bornholmske HSE er, så der bliver mulighed for at iklæde sig røgdykkerudstyr i køretøjerne på vej til skadestedet. Det vil blive vurderet nærmere, om der ved kommende udskiftninger af køretøjerne skal sikres plads til fire mand, oplyser Palle Tourell. 14

15 December 2013 BRANDVÆSEN HSE Bornholm: HSE er billigere og hurtigere end en sprøjte Bornholm anskaffede i 2009 to HSE er til brandstationerne i Aakirkeby og Gudhjem ud fra en forventning om hurtigere responstid samtidig med en økonomisk besparelse. En HSE koster omkring kr., mens en tanksprøjte koster over 2 mio. kr. Samtidig er en HSE kassevogn væsentlig billigere i drift og reparationer end en sprøjte. De bornholmske HSE er bemandes med holdleder plus to brandmænd, som viceberedskabschef Palle Tourell mener, kan afgå i hvert fald et minut hurtigere end sprøjten, der har yderligere tre brandmænd. Samtidig forventer han, at HSE en på ti km vil kunne hente yderligere et minut. De nuværende HSE er har ikke røgdykkerapparater inde i kabinen, så brandmændene skal ved ankomsten udenfor for at tage dem på. HSE erne havde oprindelig frigørelsesværktøj, men det er senere valgt det fra, fordi dette i forvejen ligger på en hel del andre brandkøretøjer. HSE erne var indtil for en måned siden forsynet med tre meter stiger. - På Bornholm vil overvejelserne i den kommende tid gå på, om der ved udskiftning af de nuværende HSE ere skal gøres plads til fire mand i stedet for tre. Ligeledes er der overvejelser omkring stiger, siger Palle Tourell. Han har nedenstående liste over det vigtigste materiel til en HSE. Listen skal naturligvis tilpasses dimensioneringen i det enkelte beredskab og det forventede antal minutter, der går, inden yderligere slukningshjælp ankommer: Højtryksslukningsudstyr eller skæreslukkerudstyr Røgdykkerudstyr til to personer Førstehjælpskuffert inkl. iltudstyr Hjertestarter B- og C-slanger m.m. til forberedelse af B/C-udlægning Afspærringsmateriel Stigemateriel Generator til lys og el-værktøj Diverse hånd- og el-værktøj Eventuelt frigørelsesudstyr. Hillerød vandt HSE-kapløbet To mand i en hurtig bil kan gøre en forskel. HSE-konceptet udvikles fortsat med nyt værktøj. HSE Hurtig Sluknings Enhed er født som et supplement til autosprøjter og andet slukningsmateriel. Den skulle fungere som en fortrop for hovedstyrken, der altid skulle komme bagefter så hurtigt som muligt. Ideen opstod næsten samtidig i Hillerød og Hjørring, og kapløbet blev vundet af Hillerød, der indviede den første HSE ved nytårsparaden den 31. december Henning Schreiber, stationsleder hos Falck i Hillerød, havde et halvt år forinden overbevist daværende borgmester Jens S. Jessen om, at et mindre køretøj med lidt vand, en højtrykspumpe, en stige og lidt andet materiel kunne gøre en mærkbar forskel. Man valgte en VW Syncro, der blev opbygget på brandstationen. Dengang som nu var konceptet, at den bemandes med en holdleder og en brandmand, der er på døgnvagt og kan afgå inden for et minut. Inden for fem minutter afgår det sædvanlige slukningstog med deltidsbrandmænd. HUSK EGEN SIKKERHED Alle, der skulle køre med HSE en, havde forinden været på et 3-dages kursus, der ikke mindst gjaldt egen sikkerhed. Ingen måtte fristes til at gå ind i et brændende hus uden den sædvanlige røgdykker-backup, men indsatsen kunne altid begynde udefra med en højtryksslange og/eller med slangeudlægning, så man var klar til røgdykkerindsats, når autosprøjten ankom 4-6 minutter senere. Fordelen lå i HSE ens hurtigere afgang og hurtigere fremkørsel. De skarpe regler for egen sikkerhed betyder, at der aldrig har været skader eller nærved hændelser med Hillerøds HSE, understreger Henning Schreiber. ALENE TIL SMÅ BRANDE Gennem snart 14 år er det oprindelige koncept udviklet, så Hillerøds HSE i dag kører alene dog altid sammen med indsatsleder til visse små opgaver som ild i bil i det fri, ild i skraldespand i det fri og lignende, samt til udvalgte ABA-alarmer i bygninger uden personophold. Desuden er materiellet blevet forbedret væsentligt med frigørelsesudstyr til brug ved færdselsulykker og senest med en skæreslukker, så HSE-folkene kan begynde en indsats ved bygningsbrand udefra uden at skulle bevæge sig ind. - Skæreslukkeren giver brandmændene et helt nyt arbejdsmiljø. De kan skyde udefra og tage alle kalorier ud af branden, så de fjerner risikoen for overtænding og sammenstyrtning. Begrænsningerne ved en HSE ligger alene i, at brandfolkene skal have respekt for egen sikkerhed, og er de ikke 100 % sikre på, at de kan bekæmpe en brand, skal de hellere vente de 4-6 minutter, til sprøjten kommer, og imens lave det forberedende arbejde, siger Henning Schreiber. 15

16 HSE BRANDVÆSEN December 2013 Hillerød: Skæreslukker giver HSE ekstra styrke Det oprindelige HSE-koncept i Hillerød er flere gange blevet justeret med nyt værktøj, bl.a. frigørelsesværktøj, og senest i 2012 har en Cobra skæreslukker givet helt nye muligheder og ikke mindst ekstra sikkerhed. - Skæreslukkeren er et fantastisk værktøj, der samtidig giver et væsentligt bedre arbejdsmiljø. Derfor har vi i indsatsledergruppen besluttet, at vi skal bruge skæreslukker som det primære indsatsværktøj til alle brande, og hvis vi ikke gør det, skal vi efterfølgende begrunde hvorfor ikke, fortæller beredskabschef Morten Schou. - Er der tale om en bilbrand, trykker vi blot skæreslukkeren gennem kølergitteret uden at åbne, og i en bygning finder vi det varmeste punkt med termokameraet og skyder gennem karmstykket i et vindue. På under halvandet minut kan vi dæmpe temperaturen fra 600 grader til 80 grader. - Kan jeg bare én gang sende en brandmand ind i en bygning, hvor temperaturen er sænket på den måde, har vi vundet meget i arbejdsmiljø. - Det gælder om ikke at slide på vores deltidsbrandfolk, og Arbejdstilsynet er da også begejstrede for vores fokus på arbejdsmiljøet, siger Morten Schou. KLAR TIL FREMTIDEN Han undrer sig over, at ikke flere kommuner har kopieret Hillerøds idé med to mand på døgnvagt og resten på deltid. Det giver en slagkraftig førsteindsats. Nu gælder det om at tilpasse redningsberedskabet til de store ændringer, der er på vej. Der skal bygges regionssygehus i Hillerød og en stor by med skoler og indkøbscenter omkring sygehuset. Det kan give helt nye samarbejder, hvor HSE en måske skal holde ved sygehuset i dagtimerne, forudser Morten Schou. HSE model Hjørring Et koncept frem for en bil. Sikkerheden må aldrig kompromitteres. Brandbiler bliver hele tiden større, får mere materiel og kan endnu mere. Hvad nu, hvis man plomberer alt værktøjet og et år senere ser efter, hvor meget, der aldrig bliver brugt? Det kunne være sjovt at gå den anden vej og skabe en lille, hurtig enhed. Sådan tænkte beredskabschef Knud Børge Møller i Hjørring på FKBs årsmøde i Han luftede ideen over for Ole P, Christensen, direktør i Falck, der straks tilbød at betale udviklingsomkostningerne. Sammen fik de lavet en lille arbejdsgruppe, der gennem lange diskussioner udfordrede en masse traditioner, så de ind imellem selv protesterede. Ikke mindst i forhold til en bemanding på to i stedet for mindst fire. De enedes om at prøve under den skarpe forudsætning, at den lille, nye enhed, HSE en, kunne være i direkte radiokontakt med indsatslederen, så begge parter vidste, hvornår den anden ville nå frem. Efter grundige forberedelser, uddannelse af brandmændene og små situationsøvelser vurderede de, at det sikkerhedsmæssigt var forsvarligt. HSE en var udviklet for at hæve kvaliteten. Ikke for at skære noget væk. Nu skulle den prøves. HURTIGHED REDDER LIV - Basis skulle være en lille, hurtig bil med motorkraft og gode køreegenskaber. Valget faldt på en VW Caravelle med firhjulstræk, og vi har den endnu, fortæller Knud Børge Møller og fortsætter: - En god størrelse, som vi flere gange har haft glæde af, fordi den kunne komme gennem en smal port eller forbi vejarbejde, hvor der ikke var plads til sprøjten. - Alle udrykninger er registreret, og de første par år var HSE en i gennemsnit to minutter og 11 sekunder hurtigere fremme end sprøjten. - Netop tiden er afgørende, og vi har reddet flere liv med HSE en i tidsrummet, før autosprøjten er ankommet. SIKKERHED I FØRSTE RÆKKE - Vi gik efter kun det mest nødvendige udstyr og besluttede os for et UHPS højtryksanlæg med op til 200 bar. Det kan give 35 liter vand i minuttet. Tanken er på 300 liter. Dertil slanger til en B/C-udlægning, så de to mand eventuelt kan lægge slanger ud og gøre klar, til sprøjten ankommer. - Vi har brugt rigtig meget tid på sikkerheden, herunder på at uddanne brandfolkene i at bruge en højtrykker og i at tage bestik af situationen. - Vi har aldrig haft indsatser, hvor sikkerheden har været kompromitteret, understreger Knud Børge Møller. 2 MAND I HJØRRING HSE en i Hjørring kører stadig som fortrop for sprøjten og en bemanding på to deltidsbrandmænd. Kun til bilbrand kan den køre alene, og i så fald vil den ene altid være uddannet holdleder. 3 MAND I LØKKEN I 2008 supplerede Hjørring med endnu en HSE, der er stationeret i Løkken og kører efter samme princip blot med den ændring, at bemandingen her altid er holdleder plus to brandmænd. 16

17 Hvorfor udsætte dig selv for kræftfremkaldende forbrændingsgasser, sodpartikler og toksiner - når der ikke er behov? Solo Rescue grovrengøringsmaskine renser røgdykkerudstyret rent på blot få minutter i en mekanisk og fuldstændig lukket proces. Alt manuelt grovrengøringsarbejde bliver overflødigt og personalets kontakttid minimeres med det kontaminerede udstyr. enkel dekontaminering forbedret arbejdsmiljø reduceret sundhedsrisiko renser op til 20 røgdykkersæt i timen Kontakt os for nærmere oplysninger, en demonstration eller for en uforpligtende snak om din virksomheds brand-, rednings- og sikkerhedsmateriel. lotek A/S, Rønsdam 10, 6400 Sønderborg, Tlf: , lotek.dk, info@lotek.dk

18 HSE BRANDVÆSEN December 2013 Haderslev: HSE er et kompetenceløft for hele kommunen Redningsberedskabet i Haderslev er midt i en større omlægning af materiellet, og en ny HSE med base i Haderslev vil fra næste forår kunne styrke indsatsen i hele kommunen. Den bliver et hurtigt supplement til udrykninger fra kommunens otte brandstationer, og den skal ikke køre alene. Alle otte brandstationer har i dag både autosprøjte og tankvogn, og på de fire stationer indsættes nu i stedet en tanksprøjte. Selv efter omlægningen vil der være 11 tankvogne inden for kommunens grænser, når man medregner materiellet hos Beredskabsstyrelsen Sønderjylland og Flyvestation Skrydstrup. Omlægning og hjemtagning af vognparken frigør nogle penge, som redningsberedskabet fik lov at bruge til ny teknologi og et generelt kompetenceløft, fortæller beredskabschef Esge Homilius. Det bliver bl.a. til en HSE, der får skæreslukker, superhøjtrykspumpe med 250 liter vand, B- og C-slanger samt mindre stigemateriel. Derimod får den ikke frigørelsesværktøj eller hjertestarter, idet dette findes på stationens øvrige køretøjer. Den nye HSE kan køre med holdleder og to brandmænd. I Haderslevs slukningsområde vil den være et supplement ved de fleste udrykninger, fordi den kan komme hurtigt frem og begynde en mindre indsats, inden hovedstyrken ankommer. Samtidig vil HSE en kunne sendes på opgaver med skæreslukker i andre områder af kommunen, uden at Haderslev af den grund står uden slukningsmateriel. Kolding: HSE del af dobbeltudrykning For et par år siden fik Aller Frivillige Brandværn i det sydøstligste hjørne af Kolding Kommune en HSE som supplement til autosprøjten. Brandværnet havde både en udfordring med at bemande sprøjten og med stille med en holdleder. Konceptet er derfor, at de første 2-3 mand, der møder, kører i HSE en, hvis de vurderer, at der ikke kan nå at komme en holdleder. Det er naturligvis ikke nok til en slagkraftig førsteindsats, og derfor bliver de første 2-3 mand, der møder, kører i HSE en, hvis de vurderer, at der ikke kan nå at komme en holdleder Tyrstrup Frivillige Brandværn, der blot ligger 3,3 km væk, også altid alarmeret med minimum sprøjte og tankvogn. Allers HSE er en Mercedes Sprinter med plads til tre mand. På materielsiden har den HT-slange, 200 liter vand, røgdykkerudstyr, stige, B- og C-slanger, strålerør, førstehjælpsudstyr og opsamlingsmateriale til brug ved forurening. Allers HSE har det mest nødvendige så som højtrykslange, B- og C-slanger og forgrener til brug for den første indsats, inden autosprøjten ankommer. 18

19 December 2013 BRANDVÆSEN HSE Djursland: HSE sikrede fremmøde en tid I2003 ombyggede Rougsø-Sønderhald Brandvæsen et køretøj til en HSE, som hørte hjemme på brandstationen i Allingåbro, men som to deltidsbrandmænd tog med sig på arbejde i Auning. Det løste problemet med fremmøde i dagtimerne, og de to brandmænd kunne nu køre direkte til brand og begynde den udvendige slukning helt op til otte minutter, før det egentlige slukningstog ankom. Der var tale om en tidligere slangetender, der var ombygget til formålet og monteret med en 200 liter vandtank, pumpe og strålerør. Ordningen fungerede udmærket i starten men var stort set ophørt ved kommunesammenlægningen, og beredskabschef Leif Bang på Djursland forventer ikke, at den skal i brug igen: - Jeg holder fast i en førsteudrykning med holdleder og seks mand. Borgerne forventer, at brandmændene laver en forsvarlig og effektivt indsats, når de kommer, men er der kun to mand i en HSE er det ikke muligt, og jeg ønsker ikke, at de skal komme i en situation hvor de føler sig presset til at gå ind i et brændende hus uden backup. - Jeg er ikke sikker på, at en HSE er pengene og besværet værd. Holbæk: HSE gav forsinkelse Redningsberedskabet i Holbæk har ikke haft succes med sin HSE, og efter fire år blev den i 2009 afskaffet, fordi den forsinkede førsteudrykningen, fortæller beredskabsinspektør Jan Bruun. I begyndelsen stod HSE en på hjælpebrandstationen i Undløse, og da denne blev nedlagt, flyttede HSE en til Holbæk, hvor den ved udkald til brand blev bemandet af de to først mødte deltidsbrandmænd. Sprøjten skulle så komme hurtigst muligt efter, men især i dagtimerne forsinkede det sprøjten, der nu ikke kom hurtigt nok. Holbæks HSE medbragte 400 liter vand, HT-slange samt lidt slanger og en forgrener, så de to brandmænd kunne gøre en B-C udlægning klar til hovedstyrken ved større brande. HSE en havde desuden røgdykkerudstyr, som var placeret bag i HSE en, dette forsinket en evt. indsatsen, da mandskabet først kunne tage udstyret på efter ankomst. Der var ikke værktøj til frigørelse. Erfaringen fra Holbæk er, at HSE en godt kan gøre en forskel, men at det for en by som Holbæk nok vil kræve, at denne var bemandet med fuldtidsfolk - især i dagtimerne. Vil du føle dig sikker i flammerne? designer din personlige branddragt i højeste kvalitet til en fair pris OPTI-SAFE Førstehjælp ApS Redningsudstyr til professionelle Hvorfor nøjes? Find os på 19

20 HSE BRANDVÆSEN December 2013 Ringe: Begejstring for HSE som supplement Vi er vildt glade for vores HSE, der blev sat i skarp drift den 1. september i år. Den kører med holdleder og tre mand til alle alarmer, og på de første snart 30 ture har den flere gange været 5-6 minutter hurtigere fremme end sprøjten, der følger efter, fortæller en tilfreds beredskabschef Gerner Nielsen fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Den nye HSE er indsat på brandstationen i Ringe, hvorfra den kører som første køretøj. Bortset fra ABA-alarmer, hvortil den kører alene, efterfølges HSE en altid af autosprøjte, tankvogn og redningslift, alt afhængig af alarmens karakter. HSE en medbringer 210 liter vand, hvilket erfaringsmæssigt rækker til kontinuerlig drift på et af strålerørene i minutter. NÆSTEN EN AUTOSPRØJTE - Vi har haft et tæt samarbejde med brandmændene om materiel og indretning, og vores HSE er nærmest udstyret som en brandbil med værktøj til frigørelse, spil til kæderedning, stige, slanger til B/C udlægning, termisk kamera samt luft og maske til røgdykkerne i sædernes ryglæn. Blot er der ikke hjertestarter. Den nye HSE i Ringe lever helt op til betegnelsen Hurtig Sluknings Enhed: God plads til at komme hurtigt ind og ud - Pumpen til højtryksslangen starter under fremkørsel, så de to røgdykkere kan springe ud og være klar til slukning straks ved ankomsten. Pumpen er desuden så automatisk, at den ikke kræver traditionel overvågning af en pumpepasser. Derved kan holdleder og chauffør udgøre sikringshold for det første røgdykkerhold, siger Gerner Nielsen og fortsætter: Pumpen til højtryksslangen starter under fremkørsel, så de to røgdykkere kan springe ud og være klar til slukning straks ved ankomsten - Vi er klar over, at denne procedure med chauffør og holdleder som sikringshold ikke følger normal praksis. Det er tanken om at sende røgdykkere ind uden sikring, der har afstedkommet denne procedure. - Det er ikke rart at tænke på, at et hold røgdykkere kommer i problemer uden mulighed for hjælp. Resten af slukningstoget er på vej, så første røgdykkerhold skal ikke være alene i mere end højst seks minutter. Han tilføjer, at der er lavet en meget skarp instruks om, at røgdykkere fra HSE en ikke må gå ind en overtændt bygning eller en bygning med overhængende fare for overtænding. I stedet skal de udlægge slanger, så et B/C-angreb kan indsættes straks, at autosprøjten ankommer. Som basis for HSE en er brugt en Mercedes Sprinter med permanent firhjulstræk og 220 hk. Vægten er over 3 tons. og overskueligt rum med det mest nødvendige værktøj. Foto: Thomas Waltersdorff. 20

21 December 2013 BRANDVÆSEN HSE Egedal: HSE skal gentænkes Da Egedal i 2007 anskaffede en HSE, var det som kompensation for den noget langsommere autosprøjte. Dengang som nu skulle HSE en køre før sprøjten, men med en bemanding på to brandmænd og ingen holdleder var mulighederne for indsats begrænset. Siden har Egedal fået ny og hurtigere autosprøjte, så behovet er ikke længere det samme. Desuden kan der i dagtimerne være store udfordringer med at få holdleder og tre brandmænd til at møde og bemande sprøjten. Derfor kan HSE en ikke køre med to mand, før der er sikkerhed for, at sprøjten også kan bemandes, fortæller viceberedskabschef Thomas Emil Hammerum. Ellers er konceptet, at HSE en kører først til alt bortset fra til ABA-alarmer, hvor den bliver på brandstationen. Erfaringen i Egedal er, at en HSE med to mand kan være rigtig anvendelig til mindre slukningsopgaver som ild i fritstående skraldespand eller bil. Den er også let at få ud til en markbrand, fordi den ikke vejer så meget, lige som den vil være velegnet til indsats ved mindre forurening, samt til frigørelse ved færdselsulykker, hvortil den dog aldrig kører alene. Ved frigørelse er bemandingen altid holdleder plus fem mand. Men skal den benyttes som et hurtigt slukningskøretøj, skal der ud over en bedre bemanding også være mulighed for at tage røgdykkerudstyr på inde i kabinen, så man ikke som nu skal udenfor og gøre det. SKAL SKAL IKKE Den nuværende HSE i Egedal er en Mercedes Sprinter med frigørelsesudstyr, udstyr til opsamling af forurening, højtryksanlæg med 200 liter vand, håndstiger, overtryksventilator, røgsuger og spineboard. I princippet er den på brandstationen, fordi den er en del af Egedals kontrakt med Falck, og nu er det tid at gentænke konceptet og finde ud af, om der er behov for den i en ny opsætning med flere reelle opgaver, eller om den bør sløjfes, siger Thomas Emil Hammerum. Greve: Ikke folk nok til både HSE og sprøjte Hvis en HSE skal være supplement til sprøjten, skal der være folk nok til at bemande begge køretøjer. Det lyder logisk, men det blev lige præcis problemet, da Greve Brandvæsen i 2007 bestilte en HSE, der med holdleder og en brandmand skulle løse mindre opgaver primært på motorvejen. Den skulle være hurtig og ikke for stor, og forventningen var, at den skulle kunne løse omkring 10 % af opgaverne selvstændigt. Valget faldt på en Mercedes Sprinter med firhjulstræk, fortæller beredskabschef Jan Funk Nielsen. Forudsætningen var en døgnbemanding på holdleder og fem brandmænd, men efterfølgende skar byrådet døgnstyrken ned til holdleder og tre brandmænd, og så var der ikke længere folk nok til begge køretøjer. To mand i en autosprøjte ville ikke kunne løse nogen selvstændig opgaver såsom fx at frigøre fastklemte i en færdselsulykke, hvis de to andre brandfolk var ude på en opgave i HSE en. Resultatet blev da også, at HSE en endte som trækkøretøj til redningsbåden, inden den blev solgt i