ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

Transkript

1 NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning, hvis Danmark skal have gang i væksten. Nye beregninger, som Tænketanken EUROPA har gennemført, viser, at det frem mod 2030 kan koste staten 23 milliarder kroner om året i tabte skatteindtægter, hvis ikke det lykkes at tiltrække udenlandske arbejdstagere. Ikke mindst flere arbejdstagere fra de andre EU- lande vil være attraktive set med økonomiske briller. Faktisk er det afgørende for den finanspoli- tiske holdbarhed i Danmark, at vi lykkes med at trække flere arbejdstagere til fra de andre EU- lande. Finansministeriets holdbarhedsberegning, der er omdrejningspunktet for den såkaldte plan, forudsætter en øget beskæftigelse på personer. Hvis ikke det lykkes at engagere denne arbejdsstyrke, kan danske borgere se frem til lavere service i den offentlige sektor som følge af tabte skatteindtægter og lavere BNP. En nem løsning kan være at supplere den danske arbejdsstyrke med europæ- isk arbejdskraft. Også fordi der længere ud i fremtiden kommer til at mangle yderligere hænder. Behovet for at engagere udenlandsk arbejdskraft understreges af beregninger fra OECD, der har lavet fremskrivninger af dansk økonomi frem mod En væsentlig forudsætning i denne fremskrivning er, at beskæftigelsen i Danmark øges med personer. I så fald kommer Danmark til at mangle helt op til udenlandske arbejdstagere, da det uden store investeringer kan blive svært øge den danske beskæftigelse med meget mere end ledige, der på nuværende tidspunkt er bosat i Danmark. Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Danmark har brug for mere arbejdskraft fra de andre EU- lande, ikke mindre. Lukker Danmark af for udenlandsk arbejdskraft, vil det blive meget kost- bart. Den samlede regning kan løbe op på 45,4 mia. kr. årligt i tabt BNP i faste priser frem mod Det svarer til årlige tabte skatteindtægter på 23 mia. kr., viser Tænketanken EUROPAs beregninger. Finansministeriet budgetterer med flere i beskæftigelse i den private sektor i planen. Selv med en meget ambitiøs arbejdsmar- kedspolitik og øget efteruddannelse af danske lønmodtagere, får vi i de kommende år også brug for mere udenlandsk arbejdskraft. En ambitiøs og succesfuld beskæftigelsesindsats bør kunne få arbejdsløse danskere i arbejde, men frem mod 2020 kan det blive nød- vendigt at tiltrække personer fra udlandet, hvis ikke de vedtagne reformer virker efter hensigten. Udfordringerne er endnu større, hvis man ser på OECD s fremskrivning af dansk økonomi frem mod Her kræves det nemlig, at beskæftigelsen øges med personer, hvilket betyder, at importen af arbejdskraft vil skulle øges med helt op til personer, under forudsætning af at en vellykket beskæftigelsesindsats bringer nuværende arbejds- løse danskere i arbejde. Øges beskæftigelsen ikke i dette omfang er finanspolitikken i Danmark ikke holdbar, og lykkes det ikke at øge beskæftigelsen med frem mod 2030, kan det også give et mindre råderum i de offentlige finanser. 2

3 Det skønnes, at der aktuelt er omkring arbejdstagere fra Østeuropa, der i en kortere eller længere periode af 2014 har været beskæftigede i Danmark. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede svarer det til, at lønmodtagere fra de østeuropæiske EU- lande arbejdede på fuld tid i Det har afstedkommet en heftig debat om udenlandsk arbejdskraft og adgangen til bl.a. sociale ydelser. En række analyser viser dog, at udenlandsk arbejdskraft fra ikke mindst de europæiske lande er en overskudsforretning for det danske samfund. Dette nettobidrag negligeres ofte i debatten om udenlandsk arbejdskraft, men disse personer er reelt en afgørende forudsætning for den finanspolitiske holdbarhed i Danmark. Budgettet for den danske økonomi hænger ikke sammen, med mindre det lykkes at engagere flere udenlandske arbejdstagere. I DREAM- gruppens langsigtede fremskrivning af dansk økonomi forudsættes det f.eks., at der i gennemsnit sker er en årlig nettoindvandring til Danmark frem mod 2050 på personer. 2 I de første år af prognoseperioden, fra 2014 og frem mod 2030, forventes der imidlertid en indvandring på personer om året. DREAM- modellen er grundstenen i de danske holdbarhedsberegninger, hvorfor noget lignende antages i Finansministeriets og Det Økonomiske Råds beregnin- ger af den finanspolitiske holdbarhed. Lægges der hindringer i vejen for rekruttering af flere medarbejdere fra både Vest- og Østeuropa, kan det gå ud over dansk velstand og sætte politikerne under et øget pres for at skære i de offentlige udgifter af hensyn til den finanspolitiske holdbarhed. Aktuelt stopper den danske debat om økonomisk holdbarhed i 2020, men går man længere frem, er problemet umiddelbart endnu større. Det kan kræve endnu større strukturreformer i Danmark, men udfordringen kan altså også løses, hvis vi i større udstrækning trækker på de arbejdskraftreserver, der findes rundt om i Europa. Debatten om udenlandsk arbejdskraft er vigtig og bør handle om, hvorvidt vi ønsker at bibeholde vores velfærdssamfund med den nuværende service med hjælp fra udenlandsk arbejdskraft. Uden det bidrag, vi kan hente i den europæi- ske arbejdsstyrke, vil nedskæringer være nødvendige. 1 Flere østeuropæiske arbejdstagere er en god nyhed, Tænketanken EUROPA, 2015 ( 2 Longterm Economic projection 2014, DREAM, februar 2014 ( 3

4 Flere skal i arbejde Finansministeriet regner i den finanspolitiske holdbarhedsberegning med, at den private beskæftigelse stiger med personer fra 2014 til Hertil kommer en vækst i den offentlige beskæftigelse på personer. I det noget nyere konvergensprogram fra Økonomi- og Indenrigsministeriet regnes der med en vækst på flere personer i beskæftigelse 4. En stigning der er baseret på det forbedrede konjunkturbillede. Alt i alt er det en stigning personer i beskæftigelsen, hvilket er en afgørende antagelse i Finansministeriets budget i forhold til vurderingen af den finanspolitiske holdbarhed. Øges beskæftigelsen især den private ikke i dette omgang, er der ikke balance mellem statens indtægter og udgifter. Det vil kræve kraftige reformer, der enten øger arbejdsud- buddet eller begrænser de offentlige udgifter, hvilket vil betyde lavere service per bruger i den offentlige sektor. Umiddelbart regner Finansministeriet med, at beskæftigelsesbehovet i forhold til personer er dækket af reformer, mens det vil kræve en mindre indsats at dække de resterende personer. Det er imidlertid ikke givet, at reformerne i praksis leverer de ønskede resulta- ter, eksempelvis regner DREAM- gruppen kun med arbejdsstyrken stiger med personer i perioden som følge af arbejdsmarkedsreformer og indvan- dring 5. I Danmark er ca personer på passiv forsørgelse. Ikke alle står til rådighed for arbejdsmarkedet, f.eks. fordi de er gået på pension eller er under uddannelse. Tager man udgangspunkt i ledighedsstatistikken fra Danmarks Statistik, er der lige nu godt bruttoledige i Danmark, hvor cirka er i en eller anden form for aktivering. Kommer der højkonjunktur i Danmark, er det sandsynligt, at flere af dem, der aktuelt er på passiv forsørgelse, igen vil indgå på arbejdsmarkedet, idet en eventuel pensionering kan være konjunkturbestemt. Ser man bort fra denne effekt ses det imidlertid af ledigheden, at der ikke er nok ledige i Danmark til at opfylde regerings budgetmål. I den forbindelse er det desuden værd at holde in mente, at der er flere, der forlader arbejdsmarkedet som følge af pensionering mv., end der som nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet. Set i lyset af at der i de kommende år bliver brug for flere i beskæftigelse, end der er ledige, er man nødt til at gøre noget for at aktivere nogle af de øvrige grupper, 3 Finansredegørelsen 2014 ( 4 Konvergensprogram Danmark 2015, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2015 ( 5 Longterm Economic projection 2014, DREAM, februar 2014 ( 4

5 der er på passiv forsørgelse, men som med en beskæftigelsesindsats i et eller andet omfang vil kunne træde ind på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være i form af mere efteruddannelse, opkvalificering eller særlig støtte til de udsatte. Det er det, nogle af de allerede vedtagne reformer skal levere frem mod Men verden stopper ikke efter år Skal vi udnytte det vækstpotentiale som eksempelvis OECD ser i dansk økonomi i deres langsigtede fremskrivning af dansk økonomi, skal der langt flere hænder i beskæftigelse. Behovet fra stiger således med yderligere personer. Brug for mere udenlandsk arbejdskraft frem mod 2030 Ifølge OECD s fremskrivning af dansk økonomi frem mod 2030 har Danmark udsigt til den sjette laveste vækst blandt OECD- landene. En primær årsag til den kedelige placering er, at der ikke findes en stor ledig arbejdsstyrke i Danmark, som vi kan aktivere på linje med lande som f.eks. Sverige og Norge. Umiddelbart er det jo både en god og dårlig historie. På den ene side er det godt, at ledigheden som sådan er lav i Danmark, men på den anden side øger det behovet for at tiltrække arbejdskraft, hvis Danmark skal udnytte sit vækstpotentiale. Udover de rent budgetmæssige forskelle i at aktivere danskere eller engagere europæisk arbejdskraft, vil der altså også være en tabt indkomst som følge af lavere økonomisk vækst, hvis der lægges hindringer i vejen for at øge den udenlandske arbejdskraft i Danmark. Det vil især være attraktivt at tiltrække flere EU- arbejdstagere. Den arbejdskraft, der vandrer ind fra de øvrige EU- lande, er typisk bedre uddannet end den eksisterende arbejdsstyrke, hvorfor der også kan høstes produktivitetsgevinster. Gevinsterne er vanskelige at kvantificere, men de er vigtige, da den danske produktivitet ifølge Produktivitetskommissio- nen er udfordret i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. I forhold til OECD s fremskrivning af dansk økonomi er det en forudsætning, at beskæftigelsen kan øges med personer frem mod Øges arbejds- styrken ikke med personer, vil noget af beskæftigelsen blive erstattet af fast realkapital, dvs. maskiner, ligesom den eksisterende arbejdsstyrke til en vis grad kan kompensere for den manglede arbejdsstyrke ved merarbejde. Det ændrer imidlertid ikke ved, at der bliver mangel på ledige ressourcer. Allerede nu viser tal fra Danmarks Statistik i de såkaldte konjunkturbarometre, at mangel på arbejdskraft virker produktionsbegrænsende. I april angav 3 pct. af de adspurgte industrivirksomheder, at mangel på arbejdskraft var produktions- begrænsende. Tilsvarende undersøgelser i bygge- og anlægssektoren viser, at 10 pct. af virksomhederne oplever at må sige nej til ordrer pga. manglende arbejdskraft, mens tallet er 8 pct. i servicesektoren (der er inklusiv transportsek- 5

6 toren). Endelig findes der lignende tal for landbruget, hvor 6 pct. af de adspurgte virksomheder oplever, at manglende arbejdskraft er et problem. Manglen på arbejdskraft er allerede derfor et reelt problem, der fremadrettet må det forventes at blive en større udfordring, da en voksende andel af den danske befolkning vil lade sig pensionere. OECD regner med en årlig vækst frem mod 2030 på 1,6 pct. for dansk økonomi. Øges arbejdsstyrken ikke med personer, vil den årlige vækst blive mindre end 1,6 pct. frem mod Lykkes det f.eks. kun at øge arbejdsstyrken med 40 pct. af de personer, kan det føre til flaskehalse, hvilket igen kan medføre, at virksomheder f.eks. må afvise ordrer. Det vil sænke væksten. Udviklingen i forholdet mellem kapital (dvs. den faste real kapital) og arbejds- kraft har været faldende de sidste 50 år. Antager man alligevel, at kapitalappara- tet kan udvides og dermed kompensere for den manglende arbejdskraft, således at man f.eks. kan opnå en årlig vækst på 1,3 pct. om året. Det svarer nogenlunde til, at kapitalapparatet vokser med yderligere ca. 2 pct. om året. I de økonomiske fremskrivninger er der allerede taget højde for, at kapitalapparatet løbende vokser. Ifølge et arbejdspapir fra Det Økonomiske Råd er det ikke en urealistisk forudsætning, at kapitalapparatet vokser med omkring 2 pct. 6, ligesom at det ikke er urealistisk, at investeringsniveauet øges de år, hvor der er mangel på arbejdskraft 7. For Danmarks vedkommende er der også et efterslæb fra den økonomiske krise, hvor der ikke blev gennemført så mange investeringer, hvilket taler yderligere for et investerings catch up. Også Nationalbanken ser mangel på arbejdskraft Nationalbanken har fremlagt en af de mest optimistiske prognoser for dansk økonomi. En grundlæggende præmis i deres fremskrivning er imidlertid, at der i Danmark de kommende år, dvs. allerede på det mellemfristede sigt, vil komme mere end flere i beskæftigelse. I de kommende år skal der bygges broer, motorveje, supersygehuse og en Femernforbindelse. Det vurderes alene at give anledning til knap flere i beskæftigelse. Det er en positiv historie, men også noget der kan være med til at sætte en stopper for opsvinget, før det har fået rigtig fat. En så kraftig stigning i beskæftigelsen kan generere flaskehalse, og Nationalbankens prognose 6 Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke, De Økonomiske Råd, 2013 ( 7 Longterm Economic projection 2014, DREAM, februar 2014 ( 6

7 understreger behovet for, at vi importerer mere arbejdskraft fra de andre EU- lande. Prisen på en øget beskæftigelsesindsats Danmark bruger i dag ca. 16 mia. kr. om året på en aktiv beskæftigelsespolitik. Det Økonomiske Råd vurderer, at en forøgelse af aktiveringsbudgettet på 10 pct. vil kunne generere en beskæftigelseseffekt på 0,05 pct. af de passivt forsørgede danskere i tilfælde af højkonjunktur og øge ledigheden med 1,13 pct. i tilfælde af lavkonjunktur. 8 Under en højkonjunktur vil folk komme hurtigt ud på arbejds- markedet, hvorimod en lavkonjunktur vil fastholde flere i uddannelsessystemet. Det er således svært at sige, om det entydigt vil være godt eller skidt at øge beskæftigelsesindsatsen yderligere over for de svageste grupper i samfundet. Europæisk økonomi står lige nu over for et opsving, hvorfor der er grund til at forvente en kommende højkonjunktur. Det Økonomiske Råds regnestykker viser imidlertid, at det vil kræve en meget stor og dyr indsats at øge arbejdsstyrken væsentligt med den arbejdskraft, som Danmark aktuelt råder over, og at gevinsten er lille selv i tilfælde af en højkonjunktur. En forøgelse af den brede aktiveringsindsats på 10 pct. svarer til, at man øger budgettet med 1,7 mia. kr., hvilket kan bringe omkring flere i beskæfti- gelse. Det betyder, at man skal øge aktiveringsindsatsen med knap 3,1 mia. kr., hvis man alene skal hente den resterende del af beskæftigelsen i den gruppe af arbejdstagere med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Danmarks evne til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft er således en afgørende forudsætning, hvis det danske velfærdssamfund ikke skal ændre sig markant. Flere arbejdstagere fra de andre europæiske lande kan derfor give et afgørende supplement til den danske arbejdsstyrke. Konkurrencen om at tiltrække dem, kan blive hårdere i de kommende år, pga. faldende befolkningsstørrelse i den arbejdsdygtige alder, men rent økonomisk vil det være en fordel. Det er et ekstra plus, at der er god økonomi i den udenlandske arbejdsstyrke af den årsag, at Danmark ikke har de samme udgifter til denne del af arbejdsstyr- ken i forhold til skolegang mv., som der er knyttet til danske statsborgere. En stor del af den indvandrende arbejdsstyrke vil desuden tage tilbage til oprindel- seslandet efter nogle år, hvorfor pensionsforpligtigelserne til denne gruppe ikke ventes at belaste den finanspolitiske holdbarhed. Derfor er udenlandsk arbejds- kraft en nettobidragsyder til den danske statskasse og med til at sikre den 8 De Økonomiske Råd, Dansk økonomi - efterår 2012, 2012 ( 7

8 danske velfærdsstat. 9 Børnecheck og andre sociale ydelser er altså godt givet ud, for pengene tjenes hurtigt hjem igen. Beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at en østeuropæer bidrager med kr. om året netto til den danske statskasse. 10 En ekstraregning på 3,1 mia. kr. kan således byttes med en indtægt på 2,4 mia. kr., hvis man vælger at importere arbejdskraft fremfor at forsøge at aktivere den passive del af arbejdsstyrken. Dermed ikke sagt, at man skal undlade andre initiativer såsom at øge beskæftigelsesindsatsen, for det er vigtigt at få flere danskere i arbejde og gennem efteruddannelse at give folk de fornødne kompetencer, så flere kan komme ind på arbejdsmarkedet. Men i sidste ende er det et politisk valg, hvordan de knappe offentlige ressourcer prioriteres, og hvordan man kan fastholde et økonomisk opsving, uden at det går ud over den finanspolitiske holdbarhed. I den sammenhæng må det også nævnes, at Danmark ifølge Det Økonomiske råd allerede har Europas i forvejen dyreste beskæftigelsesindsats. 11 Flere EU-arbejdstagere kan gavne beskæftigelsesindsatsen De svage grupper på arbejdsmarkedet har stor fordel af, at der bliver skabt økonomisk vækst. Jo større økonomisk vækst, desto flere midler er der til at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der inkluderer de svageste og mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Hvis større dele af disse grupper kan komme i arbejde, vil det også bidrage økonomisk til den danske statskasse. En meget målrettet arbejdsmarkedspolitik er imidlertid dyr og langsomt virkende. Derfor kan øget import af arbejdskraft fra de andre EU- lande blive et vigtigt supple- ment, for den virker hurtigere, den vil styrke den finanspolitiske holdbarhed og den kan samtidig sikre nye ressourcer f.eks. til arbejdsmarkedspolitikken så flere danskere inkluderes frem for at blive ekskluderet fra arbejdsmarkedet. Det kan blive en økonomisk win- win model. I den forbindelse er det værd at holde in mente, at får vi omvendt ikke skabt den forudsatte vækst, har det konsekvenser for dansk økonomi og den finanspoliti- ske holdbarhed. I sidste ende kan det medføre nye besparelser og lavere offentlig service, hvilket muligvis også kan ramme den målrettede beskæftigelsesindsats for de svageste grupper i samfundet. 9 Østeuropæere er en gevinst for statskassen, DA s nyhedsbrev Agenda, 2014 ( 10 Ibid. 11 De Økonomiske Råd, Dansk økonomi - efterår 2012,

9 Europæisk arbejdskraft giver vækst i BNP Antages det, at Danmark ikke har fuldt åbne grænser, men at man alene får beskæftiget 40 pct. af de og lader kapitalapparatet erstatte en del af arbejdskraften, vil det betyde væsentlig lavere vækst i Danmark, hvilket vil blive dyrt for den danske stat. Den samlede regning vil løbe op i godt 45 mia. kr. årligt i tabt BNP i faste priser frem mod Det svarer til årlige tabte skatteindtægter på 23 mia. kr. ved uændret skattetryk i perioden 12. Se figur 1. Figur 1. Betydeligt indkomsttab uden import af europæisk arbejdskraft Potentiel BNP i faste priser, mia. kr Potentiel BNP med europæsik arbejdskraft Potentiel BNP uden europæisk arbejdskraft Kilde: Tænketanken EUROPA på baggrund af OECD. En alternativ muligheder er, at man øger den ugentlige arbejdstid eller yderlige- re hæver tilbagetrækningsalderen fra det danske arbejdsmarked for at kompen- sere for den mangel på kvalificeret arbejdskraft, der vil opstå i de kommende år. Det vil så kræve nye strukturreformer. Andre muligheder er at øge den i forvejen meget aktive arbejdsmarkedspolitik med henblik på at få flere marginaliserede i arbejde. Marginalomkostningerne ved at få én person ekstra ud på arbejdsmar- kedet vil dog være kraftigt stigende i takt med, at arbejdskraftreserven slipper op. Uanset hvilken vej man vælger, er der en række politiske udfordringer forbundet med dem. Det ændrer dog ikke, at øget import af kvalificeret arbejdskraft fra de andre EU- lande rent økonomisk set kan blive et meget attraktivt bidrag til at sikre den finanspolitiske holdbarhed i Danmark. 12 Ændres BNP ændres skattetrykket per definition, hvorfor dette er en udynamisk forudsætning, der blot giver et overslag over problemets størrelse. 9