Fagbeskrivelse Valgfag. 6. semester Jura -----OOOOOO-----

Transkript

1 Fagbeskrivelse Valgfag 6. semester 2013 Jura -----OOOOOO----- Fagene udbydes i henhold til Ba.jur. - studieordning OOOOOO----- Aalborg Universitet

2 Indhold Boliglejeret (10 ECTS)... 3 Byggeret (entreprise- og rådgiverret) (10 ECTS)... 7 Forbrugerret (10 ECTS) Immaterialret (10 ECTS) International Human Rights Law (10 ECTS) Køb og Salg af virksomheder og aktier og Virksomhedsoverdragelser (10 ECTS) Pengeinstitutjura (10 ECTS) Retorik og Kommunikation (10 ECTS) Socialret (10 ECTS) Udbudsret (10 ECTS) Udlændingeret (10 ECTS) Videregående familie- og arveret (10 ECTS)

3 Boliglejeret (10 ECTS) Fagets navn: Boliglejeret Fagets engelske navn: Residential Tenancy Regulation Fagets modulplacering: Det formueretlige modul Fagansvarlig: Lektor Louise Faber Underviser: Christian Løth Mortensen Den studerende skal i faget boliglejeret opnå viden om: o Lejerettens retskilder, herunder lovgivningen og dens samspil med den almindelige obligationsret, retspraksis fra danske domstole under hensyntagen til blandt andet afgørelsens retskildemæssige værdi og tidspunktet for afgørelsernes afsigelse samt administrativ praksis fra huslejenævnene. o Lejeretlig terminologi, begreber og videnskabelige problemstillinger vedrørende beboelseslejemål, herunder: o Lejelovgivningens anvendelsesområde Lejebegrebet og ejendomsbegrebet Lejelovgivningen Lejeloven Lov om midlertidig boligregulering Erhvervslejeloven o Lejeaftalens indgåelse: Beboelseslejeaftalens indgåelse og udformning Blanketreglen L s Sikkerhedsstillelse Ulovlig dusør Lejelovgivningens regler, fravigelse og præceptivitet Ugyldighed (Aftalelovens 36 og Aftalelovens 38 a) Husorden o Lejerens indflytning 3

4 Forsinkelse Faktiske mangler på indflytningstidspunktet o Lejerens brug og vedligeholdelse under lejeforholdets bestående Vedligeholdelse af det lejede Mangler i det lejede Vedligeholdelseskonto Risikofordelingen Lejens fastsættelse Overordnede principper for lejens fastsættelse og ændring i beboelseslejemål Lejens betaling Betalingssted Forfaldsdag Betalingsmisligholdelse Lejemålets overladelse Overladelse til husstandsmedlemmer og andre Fremleje af beboelseslejemål Personskifte på lejerside Beboelseslejemålets overgang til andre ved lejers død, skilsmisse eller samlivsophør Lejeaftalens ophør Tidsbegrænsede lejeaftaler Opsigelse af lejeaftaler Ophævelse af lejeaftaler Fraflytningsopgør Lejeaftalens beskyttelse Pensum i faget er: 4

5 Niels Grubbe og Hans Henrik Edlund: Boliglejeret, Forlaget Thomson A/S, 1. udgave, 2008 Kompendium Derudover anbefales den studerende at anvende Karnov s Særtryk af Leje- og Boliglovene Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i, ved brug af den juridiske metode, at: Anvende lejerettens begreber og terminologi. Redegøre for gældende ret under inddragelse af lejerettens retskilder. Analysere og vurdere videnskabelige problemstillinger, der knytter sig til den danske lejelovgivning vedrørende beboelseslejemål. Identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i lejeretlig terminologi samt fremkomme med begrundet forslag til tvistens løsning. Analysere og udfærdige beboelseslejekontrakter. Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter cirka 40 undervisningstimer, afviklet som 13 forelæsningslektioner á 3 timer. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at: Anvende juridisk metode på videnskabelige spørgsmål indenfor lejeretten vedrørende beboelseslejemål. Kvalificere og analysere juridiske problemstillinger indenfor lejelovgivningen. Formulere sig klart og velstruktureret om lejeretlige problemstillinger med anvendelse af korrekt terminologi. Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Selvstændigt udarbejde, gennemgå og rådgive om lejeaftaler vedrørende beboelseslejemål. 5

6 6

7 Byggeret (entreprise- og rådgiverret) (10 ECTS) Fagets navn: Byggeret (entreprise- og rådgiverret) Fagets engelske navn: Construction Law Fagets modulplacering: Det formueretlige modul Fagansvarlig: Lektor Louise Faber Underviser: Kristian Højgaard Madsen Den studerende skal i faget opnå viden om: Byggeriets kontraktretlige regulering, herunder de omfattende kontraktkomplekser, der anvendes i forbindelse med indgåelse af rådgivnings- og entrepriseaftaler. Byggeriets samarbejdsformer, organisationsformer og de kontraktpartnere, der er involveret i byggeprocessen. Den specielle nationale og EU-retlige regulering af udbuds- og tilbudsgivning på bygge- og anlægsområdet. Tilbudsgivning og udbudsformer samt regulering heraf, herunder EU-reglerne for udbud af arbejder og leverancer vedrørende byggeri såvel rådgiveraftaler som entreprisekontrakter - behandles sammen med den tilbudsregulering, der finder sted gennem Lov om Tilbudsindhentning. Rådgiverens ansvar, herunder standardaftalen ** (ABR 89), rådgivers uafhængighed, teknikerfuld-magtens omfang samt begrænsninger i ansvaret. Entrepriseaftalens indgåelse, bestanddele og fortolkning gennemgås på baggrund af (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer (AB 92). Problemstillinger i forbindelse med arbejdets udførelse, samvirkereglen, bygherrens ændringsret samt risikoen for problemer med jordbundsforhold belyses. Misligholdelsen af entrepriseaftalen, herunder forsinkelsesansvar, fristforlængelse, dagbodordning m.v., og ansvar i forbindelse med mangler ved arbejdets udførelse og anvendte materialer. Byggeriets finansiering jf. Almindelige Betingelser for Totalentreprise (ABT 93) Pensum i faget er: Hans Henrik Vagner, Entrepriseret v. Torsten Iversen 4. udgave, 2005, Djøf. Michael Gjedde-Nielsen/Hans Lykke Hansen, ABR89, 2. udg. 7

8 Konkurrencestyrelsens vejledning til tilbudsloven. Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter cirka 40 undervisningstimer, afviklet som 13 forelæsningslektioner á 3 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af den juridiske metode at: Redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget, herunder: o entrepriseretten og rådgiverretten særegenheder i forhold til almindelig obligations- og ejendomsret o udbudsrettens betydning for byggerier o Parterne, rådgiver, bygherre og entreprenør, og deres retsstilling i de forskellige samarbejdsformer o Samspillet mellem byggeriets parter i projekterings- og udførelsesfasen og diskutere styrker og svagheder i dette samspil. Identificere relevante bygge- og udbudsretlige problemstillinger Redegøre for de relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser, aftalegrundlag og afgørende retspraksis Redegøre for gældende ret Analysere komplekse byggeretlige problemstillinger, argumentere for forskellige begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de retlige argumenter. Formidle og formulere sin viden og argumentation ved anvendelse af fagets begreber og terminologi Anvende fagets begreber, terminologi og relevante retskilder i forbindelse med diskussion af fagets videnskabelige problemstillinger. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til: Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af korrekt terminologi Kunne redegøre for fakta og kvalificere indholdet af de juridiske problemstillinger dette fakta giver anledning til indenfor byggeretten Kunne redegøre for gældende teori, reglernes indhold, gældende ret 8

9 Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål og teoretiske problemstillinger indenfor byggeret, og fremkomme med begrundede forslag til løsninger. 9

10 Forbrugerret (10 ECTS) Fagets navn: Fagets engelske navn: Fagansvarlig: Underviser: Holdoprettelse forudsætter: Forbrugerret Consumer Law Adjunkt Marie Jull Sørensen Adjunkt Marie Jull Sørensen Deltagelse af mindst 8 studerende Den studerende skal i faget forbrugerret opnå viden om: Forbrugerrettens retskilder Forbrugerbegrebet og organisering EU-rettens samspil med dansk forbrugerret Forbrugerrettens formål og samspil med anden regulering Udvalgte forbrugerretlige emner o Forbrugerkøb (inkl. fjernsalg og dørsalg), herunder Mangler Mangelsbeføjelser Fortrydelsesret o Markedsføring, herunder God markedsføringsskik Vildledning Reklameidentifikation Uanmodet henvendelse Markedsføring rettet mod børn og unge Salgsfremmende foranstaltninger Garanti Prisoplysninger o Urimelige aftalevilkår o Kreditaftaler o Betalingsmidler o Klage og sanktion Pensum i faget er: Peter Møgelvang-Hansen, Thomas Riis og Jan Trazaskovski: Markedsføringsretten, 2. udg., 2011, s Ex Tuto Publishing. Udvalgte domme og afgørelser 10

11 Udvalgte artikler Love, direktiver og forarbejder Af supplerende litteratur kan nævnes: Sonny Kristoffersen: Forbrugerretten I - Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst, 3. udgave 2010, Forlaget Thomson Reuters. Sonny Kristoffersen: Forbrugerretten II, Den civilretlige forbrugerbeskyttelse, 2010, Forlaget Thomson Reuters. Sonny Kristoffersen: Forbrugeraftaleloven med kommentarer, 2. udg. 2009, Forlaget Thomson Reuters Sonny Kristoffersen: Forbrugerretten III Retshåndhævelse ved forbrugerklager, 2009, Forlaget Thomson Reuters Sonny Kristoffersen: Forbrugerkøb, 2. udg., 2008, Forlaget Thomson Reuters Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter 6 workshops á 6 timer. Faget omfatter desuden et miniprojekt, som danner baggrund for den mundtlige eksamen. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed og kompetence i, blandt andet ved anvendelse af juridisk metode og PBL, at: Korrekt anvende begreber og terminologi på forbrugerrettens område. Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger indenfor forbrugerområdet. Identificere relevante forbrugerretlige problemer Selvstændigt redegøre for gældende ret på forbrugerretlige områder samt reflektere kritisk analytisk over områderne. Formulere sig klart og velstruktureret om forbrugerretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi. Kunne vurdere og analysere reglernes indhold samt konsekvenserne af reglerne Forstå relevant praksis fra Forbrugerklagenævn og domstole. Anvende retskilder og juridisk metode i forbrugerretten. Kvalificere samspillet mellem de offentlig- og civilretlige regler til beskyttelse af forbrugerne. 11

12 Immaterialret (10 ECTS) Fagets navn: Fagets engelske navn: Faget modulplacering: Fagansvarlig: Underviser: Immaterialret Intellectual property law Formueretligt modul Birgitte Krejsager Birgitte Krejsager Den studerende skal i faget immaterialret opnå viden om: Retsbeskyttelsen af immaterielle rettigheder, herunder beskyttelse af o Litteratur og kunst o Videnskab og teknik o Industriel formgivning o Design o Varemærker og andre dermed beslægtede forhold Immaterialrettens generelle struktur Kriterier for værkshøjde Beskyttelse af immaterielle rettigheder Krænkelse af immaterielle rettigheder Retsfølger af krænkelse af immaterielle rettigheder Immaterialrettens internationale placering De grundlæggende regler om beskyttelsens objekt, subjekt og indhold De enkelte rettighedstyper, herunder især o Ophavsretten o Patentretten o Designretten og varemærkeretten De enkelte rettighedstyper og deres forhold til hinanden Forskelle og ligheder mellem de forskellige rettighedstyper Pensum i faget er: Jens Schovsbo og Morten Rosenmeier: Immaterialret, 2013, 3. udg., DJØF s Forlag Evt. materialesamling Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter cirka 40 undervisningstimer, afviklet som 13 forelæsningslektioner á 3 timer. 12

13 Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved anvendelse af juridisk metode at: Anvende immaterialrettens begreber og terminologi. Redegøre for gældende ret under inddragelse af immaterialrettens retskilder. Analysere og vurdere videnskabelige problemstillinger, der knytter sig til immaterialretten. Identificere det retlige indhold af et immaterialretligt problem, og beskrive denne i korrekt terminologi samt fremkomme med begrundet forslag til løsning. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at: Anvende juridisk metode på videnskabelige spørgsmål indenfor immaterialretten. Kvalificere og analysere juridiske problemstillinger indenfor immaterialretten. Formulerer sig klart og velstruktureret om immaterialretten problemstillinger med anvendelse af korrekt terminologi. Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. 13

14 International Human Rights Law (10 ECTS) Title: Danish title: Course module: Course focal point: Teacher: Required number of participants: International Human Rights Law Internationale menneskerettigheder The international law module Assistant Professor, Jesper Lindholm Assistant Professor, Jesper Lindholm A minimum of eight students Introduction, aim and purpose: This course is tailored toward students and practitioners who wish to gain an in-depth knowledge of international human rights law and become acquainted with regional human rights law. The course is particularly relevant for students and practitioners who are considering a career within international or regional organisations or who wish to be able to address human rights issues within a national context. International human rights may well be founded in philosophy, politics and religion, but have since World War II developed into a distinct body of law, complete with supportive institutional frameworks and the introduction of individual complaints systems. A key actor in establishing human rights as a legal framework founded in international law has undoubtedly been the United Nations (UN). Established in 1945, the organization s main purposes were specified, inter alia, as maintaining international peace and safety, promoting friendly relations between the nations, and facilitating international cooperation. The latter was to be undertaken partly by solving international economic, social, cultural and humanitarian problems, partly by promoting respect for human rights and fundamental freedoms for all. Regional bodies have supplemented and in some cases surpassed the UN in terms of promoting and protecting human rights. The course sets out to briefly explain the manner in which the UN and certain regional bodies are organised in undertaking obligations to promote and protect human rights. The course further delineates the role played by the UN and its relevant derivative bodies in developing international law and human rights, and the impact of this work on States and individual beneficiaries. Emphasis in this regard will be on the content, implementation and enforcement of key international human rights instruments. In understanding individual rights, case law of the European Court of Human Rights will to some degree be included alongside UN decisions. The relationship to other bodies of international law, such as 14

15 international treaty law, international humanitarian and criminal law, and international refugee law is also briefly addressed. Contents: Introduction to International law and human rights law and the role of the UN and regional institutions in promoting human rights. The legal and institutional framework of the UN: o Legal instruments, including: The 1948 Universal Declaration of Human Rights (UDHR); the 1965 Convention on the Elimination of All Forms of Racial Discrimination (ICERD); the 1966 International Covenant on Civil and Political Rights (ICCPR); the 1966 International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights (ICESCR); the 1979 Convention on the Elimination on All Forms of Discrimination against Women (CEDAW); the 1984 Convention against Torture and Other Cruel, Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CAT); the 1989 Convention on the Rights of the Child (CRC), the 1990 International Convention on the Protection of the Rights of All Migrant Workers and Members of Their Families; the 2006 International Convention on the Rights of Persons with Disabilities; and the 2006 International Convention for the Protection of All Persons from Enforced Disappearance. o The UN human rights system: Charter bodies, treaty monitoring bodies and other bodies with human rights responsibilities. Regional human rights systems: Principal regional systems (Europe, Americas, Africa) and other regional initiatives. Monitoring, implementing and enforcing human rights: how do the international and regional human rights systems work? Limitations on substantive rights: Which limitations can States legitimately impose? Positive State obligations in ensuring the full enjoyment of human rights for all. Individual rights, including: Equality and non-discrimination; the right to life; freedom from torture, cruel, inhuman and degrading treatment or punishment; liberty of person; freedom of expression; the right to work; and the right to education. Participants are expected to acquire knowledge on: International law and human rights law, in particular sources of international law pertaining to human rights. The concept of human rights from a legal point of view, including considerations on universal applicability. 15

16 The legal and institutional human rights framework of the UN, complete with comparative references to the principal regional systems. Admissibility criteria as adopted by relevant treaty monitoring bodies concerning individual communications (complaints). The meaning and content of positive state obligations and of limitations on substantive human rights, including the concept of state discretion or margin of appreciation. The role of human rights in specific contexts, for example the war on terror. The course is organised in such a way that participants - in applying the scientific legal method - acquire skills in: Explaining the legal standing of human rights in international law and outlining generally their relationship with other bodies of public international law. Analysing and applying concepts and terminology integral to the course. Identifying legal problems in regional and international human rights law and applying relevant sources of law in solving these. Describing the impact and status of human rights in national jurisdictions. Researching, presenting and analysing decisions, general comments, concluding observations and recommendations etc. adopted by treaty monitoring bodies. These skills are equally applicable as regards illustrative case law of the European Court of Human Rights. Presenting and analysing the content of substantive provisions as contained in UN human rights instruments, considering also both the question of positive State obligations and possible limitations on human rights. Thus, participants must acquire the overall competence to: Apply the scientific legal method in addressing questions pertaining to regional and international human rights law. Communicate human rights issues in a clear and well-structured manner, using the applicable terminology. Evaluate, analyse and provide advice on the content of human rights and the consequences of violating such rights. Readings: Rhona K. M. Smith: Textbook on International Human Rights, Oxford University Press, 5 th edition, Students may be asked to access supplementary material available 16

17 online. In addition, a compilation of legal instruments and related material can be purchased from the University Book Store. Additional information: The course encompasses a total of 39 hours. The course is conducted in a lecture style format but presupposes active student participation based on, inter alia, case studies, synopses and mini-projects. The subject of the mini projects is to be determined jointly with the participants but may evolve around the concept of group rights, for example, the rights of women, children, indigenous peoples, refugees, migrant workers or disabled persons. Exam: The knowledge, skills and competencies, described above are evaluated at the end of the semester during an oral exam of 20 minutes duration. 17

18 Køb og Salg af virksomheder og aktier og Virksomhedsoverdragelser (10 ECTS) Fagets navn: Køb og Salg af virksomheder og aktier og Virksomhedsoverdragelser Fagets engelske navn: Trading of Company Assets Valuation, Value Creation, and M & A Fagets modulplacering: 6. og 8. semester Erhvervsjura, 6. semester BA Jur Fagansvarlig: Lektor Ulla Steen Underviser: Ekstern lektor og direktør Per Vestergaard Andersen Valgfaget Køb og salg af virksomheder og aktier og virksomhedsoverdragelser fokuserer på de ikke juridiske aspekter af virksomhedsoverdragelse, herunder virksomheders markedsværdi og værdiansættelse. Faget retter sig mod studerende, der satser på karriere inden for revisions- eller advokatvirksomhed, samt studerende, der interesseret sig for virksomhedsledelse og drift generelt. Den studerende vil via deltagelse i faget opnå viden om: o Hvordan man i praksis værdiansætter ikke finansielle såvel som finansielle virksomheder med forskellige modeller og metoder. o Hvordan de praktisk anvendte værdiansættelsesmodeller opfylder de relevante Corporate Finance teorier. o Ikke finansielle og finansielle virksomheders basale regnskabsmæssige forhold. o Hvordan der foretages strategiske analyser af virksomheder. o Hvordan der med dusinvis af value drivers kan foretages værdiskabelse og værdioptimering i virksomheder. o Hvad synergieffekter er og hvordan de indgår i værdiansættelsen af virksomheder. o Fordele og ulemper ved de forskellige værdiansættelsesmodeller og metoder. o Hvordan en virksomhedsoverdragelse foretages fra start til slut og elementerne deri. o Værdiansættelse af virksomheder til børsintroduktioner. o Hvordan kursdannelsen på aktiemarkedet genereres og hvordan der kan tjenes og tabes penge på aktieinvesteringer. o Hvordan overdragelses- og finansieringsmodeller anvendes ved virksomhedsoverdragelser. 18

19 Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i: o Fagets begreber, teorier og terminologi. o At analysere og vurdere de væsentligste forhold der indgår i værdiansættelsen af virksomheder og aktier. o Praktisk og teoretisk anvendelse af værdiansættelsesmodeller og metoder. o At kunne redegøre for værdiskabelse og værdioptimering. o At kunne redegøre for de væsentligste ikke juridiske elementer der indgår i en virksomhedsoverdragelse. o At kunne redegøre for de væsentligste fordele og ulemper ved de absolutte værdiansættelsesmodeller og ved de relative værdiansættelsesmetoder. o At kunne vurdere og analysere hvorfor der er forskelle mellem regnskabsmæssige værdier og markedsværdier og hvilke konsekvenser det kan have. o At kunne vurdere hvordan kursdannelsen på aktiemarkedet genereres. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Ved beståelse af denne har den studerende opnået kompetencer til: o At anvende praktiske og teoretiske metoder indenfor fagets hovedområder. o At formulere sig klart og velstruktureret om virksomhedsoverdragelses mæssige problemstillinger med anvendelse af korrekt terminologi. o At kunne anvende og kombinere de lærte ikke juridiske færdigheder med de rene juridiske forhold vedr. virksomhedsoverdragelser. o At kunne vurdere og annalysere problemstillinger vedr. virksomhedsoverdragelser i et større helhedsperspektiv. o Med større sandsynlighed en før beståelse af eksamen at kvalificere sig til relevante jobs i virksomheder, der arbejder med virksomhedsoverdragelser. Pensum : Per Vestergaard Andersen: Køb og salg af virksomhede og aktier med flg. undertekst Værdiansættelser, værdiskabelse og værdioptimering den udkommer den 22/1. Cases og øvelseseksempler Bogen, der udgør pensumgrundlaget for valgfaget, er en komprimeret sammenskrivning af forfatterens store viden om og erfaring med virksomhedsoverdragelse, herunder værdiansættelse og kursdannelse på aktiemarkedet. Bogen berører elementer som Corporate Finance, risikostyring, finansielle instrumenter, internationalisering og finansiering. 19

20 Undervisningen afvikles som 11x 3 timers forelæsningslektioner. Der vil i undervisningen indgå cases og øvelsesopgaver, der løses som led i forelæsningerne. Valgfaget afsluttes med mundtlig eksamen. 20

21 Pengeinstitutjura (10 ECTS) Fagets navn: Fagets engelske navn: Fagets modulplacering: Fagansvarlig: Underviser: Holdoprettelse forudsætter: Pengeinstitutjura Bank Law Det formueretlige modul Professor Anders Ørgaard Casper Pasgaard Dybdal og Jacob Dalsgaard-Hansen Deltagelse af mindst 8 studerende Den studerende skal i faget pengeinstitutjura opnå viden om: Pengeinstitutjura som juridisk disciplin Pengeinstitutjuraens aktører Regulering af pengeinstitutter Pengeinstitutvirksomhed Forsvarlig drift af et pengeinstitut Tilsyn med pengeinstitutter Klager over pengeinstitutter Hvidvaskreglerne Forskellige aftaleretlige forhold Pengeforpligtelsen Misligholdelse i pengeinstitutforhold Ophør af aftaler med pengeinstitutter, herunder o Opsigelse o Modregning i forskellige kontotyper o Eftergivelse o Forældelse o Slutafregning God skik Indlån og indskydergaranti Udlån, forbrugerkredit og erhvervslivets låntagning Betalingsformidling, herunder o Lov om betalingstjenester o Hæftelses- og ansvarsregler o Checkbetalinger 21

22 Kaution for banklån, herunder o Regulering af kaution o Indgåelse af kautionsaftaler o Oplysningsforpligtelsen o Ophør o Indfrielse og regres Bankgarantier Støtteerklæringer Værdipapirhandel Finansiel rådgivning Pensum i faget er: Camilla Hørby Jensen (red.), Nis Jul Clausen, Nina Dietz Legind og Hans Viggo Godsk Pedersen: Bankjura - udvalgte emner, 2010, DJØF Forlag. Pensum til brug for særligt Bankens krak/konkurs Bankpakke 1 (2, 3 og 4 er hovedtrækslæsning) Advokatundersøgelsen i Fionia Bank, afsnit 1-5 samt 7, 11 og 12 (resten er hovedtrækslæsning) Introduktion til Tilsynsdiamanten af finanstilsynet Årsberetningen for pengeinstitutankenævnet år Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. og/eller 9. semester og omfatter cirka 40 undervisningstimer, afviklet som 13 forelæsningslektioner á 3 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed og kompetence i, ved anvendelse af juridisk metode, at: Korrekt anvende begreber og terminologi på pengeinstitutjuraens område. Korrekt identificere og kvalificere institutter og aktører. Forstå relevant praksis fra Pengeinstitutankenævn og domstole. Anvende retskilder og juridisk metode i pengeinstitutjura. Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger indenfor pengeinstitutområdet. 22

23 Formulere sig klart og velstruktureret om pengeinstitutjuridiske spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi. Kunne vurdere og analysere reglernes indhold samt konsekvenserne af reglerne. 23

24 Retorik og Kommunikation (10 ECTS) Fagets navn: Fagets engelske navn: Samlæsning: Fagets modulplacering: Deltager begrænsning: Fagansvarlig: Underviser: Retorik og Kommunikation Rhetorics and Communication Jura 6. semester og Erhvervsjura 8. semester 8. semester Erhvervsjura, 6. semester BA Jur Ingen, mindst 8. studerende Charlotte Sørensen Ellen Raunsmed, Christian Byrge, Birgitte Stengaard og Charlotte Sørensen Den studerende skal i faget opnå viden om: Begrebet retorik og retorikkens metoder, herunder de retoriske begreber logos, ethos, pathos, fokus, formål påstand, belæg, og hjemmel, Kommunikationsteorier, Argumentationsmodeller og læren om standarddispositioner, og Det personlige udtryk med særligt fokus på kropssproget og dettes betydning for kommunikation og formidling. Pensum i faget er: Jonas Gabrielsen og Inger Høedt-Rasmussen: Juridisk gennemslagskraft, Juristog Økonomforbundets Forlag, 2012, 1. udg. Kompendium vil løbende komme på Moodle. Undervisningen er placeret på uddannelsens 9. semester og omfatter cirka 40 undervisningstimer, afviklet som 13 forelæsningslektioner af 3 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende på klassen trænes i at bruge de retoriske redskaber, dennes præsenteres for, herunder ved oplæg, klassediskussioner mv. Herved opnår den studerende færdighed i at: Redegøre for fagets begreber og terminologi samt anvende disse korrekt. 24

25 Redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget. Forstå virkemidlerne bag retorikken og kropssproget samt disses betydning for kommunikationen. Anvende den teoretiske viden om retorik og kommunikation samt kropssproget til at præsentere en overbevisende argumentation i en given sag. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en mundtlig eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til: Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af korrekt terminologi, Kunne redegøre for gældende teori, herunder de retoriske grundbegreber og kommunikationsteorierne, Anvende argumentationsmodeller og standarddispositioner, og Positivt at anvende kropssproget i forbindelse med argumentation og kommunikation og dermed klart og levende formidle et budskab. Karrieremuligheder: Retorik og kommunikation er begreber, der dækker over egenskaber, som vi alle bruger hver dag. Egenskaberne og den enkeltes kunnen i den forbindelse er af afgørende betydning for den gennemslagskraft, argumentation og formidling af budskaber som bruges såvel professionelt som privat. Ved at tilegne sig forståelse for teorien bag begreberne samt opøve færdighederne indenfor retorik og kommunikation, vil du som studerende være langt bedre klædt på til en professionel karriere uanset i hvilket regi. Personlig gennemslagskraft, overbevisende argumentation samt klar og levende formidling af budskaber er fagets kernebegreber og ved den rigtige anvendelse heraf er effekten tydelig. 25

26 Socialret (10 ECTS) Fagets navn: Socialret Fagets engelske navn: Social Security Law Fagets modulplacering: Det offentligretlige modul Fagansvarlig: Lektor, ph.d. John Klausen Underviser: Nina von Hielmcrone, Trine Schultz og John Klausen Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 8 studerende. Formålet med kursusfaget socialret er, at give den studerende et indblik i det socialretlige område generelt og konkret kendskab til reguleringen af forsørgelse- og beskæftigelsesområdet, materielt og processuelt. Det drejer sig om reglerne vedrørende arbejdsløshedsdagpenge, kontant-/starthjælp, beskæftigelsesindsatsen, revalidering, fleksjob, pension, sygedagpenge og arbejdsskadesikring. Der fokuseres ligeledes på de organisatoriske rammer og samspillet med private aktører. Endvidere behandles problemstillinger vedr. sanktioner og tilbagebetaling af sociale ydelser. Faget tilsigter, at give den studerende kendskab til socialrettens samspil og sammenhæng med den almindelige forvaltningsret og fagets påvirkning af bl.a. EU-retten. Kendskab til socialretten er i stigende omfang af betydning for jurister. Der er sket betydelige strukturelle ændringer på området - såvel lovgivningsmæssigt som i den administrative struktur - hvilket har øget behovet for juridisk ekspertise. Hertil kommer, at socialretten i høj grad indgår i samspil med andre reguleringsområder, herunder bl.a. arbejdsretten og erstatningsretten. Den studerende skal i faget socialret beskæftigelse og forsørgelse opnå viden om: Det sociale områdes retskilder, nationalt og internationalt. Socialrettens systematik, hovedprincipper og grundlæggende begreber Myndighedsstruktur, organisering og styring. Socialrettens regulering af forsørgelses- og beskæftigelsesområdet. Offentlig og privat samspil på beskæftigelsesområdet. Sanktioner og tilbagebetaling af sociale ydelser. Pensum i faget er: Jon Andersen: Socialforvaltningsret, 4.udg. 2012, Nyt juridisk forlag (uddrag). 26

27 Kirsten Ketscher: Socialret, 3. udg., Forlaget Thomson (uddrag). Kompendium med udvalgt materiale udarbejdet af Nina von Hielmcrone, Trine Schultz og John Klausen. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved anvendelse af juridisk metode at: Redegøre for fagets begreber og terminologi. Redegøre for relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser, principper og relevant praksis. Redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget. Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Redegøre for de sociale myndigheders struktur og de særlige forhold vedrørende prøvelse af socialretlige afgørelser. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at kunne: Formidle sin viden og sine retlige vurderinger klart og velstruktureret. Redegøre for fagets teori, reglernes indhold, gældende ret. Gøre rede for retsstillingen med hensyn til adgang til sociale ydelser og analysere indholdet af centrale regler i sociallovgivningen. Identificere og kvalificere socialretlige problemstillinger, argumentere for mulige løsninger og angive en konklusion. Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål som teoretiske problemstillinger inden for socialretten og fremkomme med begrundede forslag til løsninger. Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter ca. 40 undervisningstimer, afviklet som 13 lektioner af 3 timer. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Karrieremuligheder: I relation til muligheder for ansættelse efter endt studium kan faget være relevant både for ansættelse i en advokatvirksomhed og for ansættelse i den offentlige forvaltning samt private organisationer m.m. (bl.a. arbejdsgiver- og lønmodtagerorga- 27

28 nisationer). Sociallovgivningen har stor samfundsmæssig betydning, og en betydelig andel af såvel de statslige som de regionale og kommunale ressourcer tilføres dette område. På grund af kompleksiteten af den sociale lovgivning og det forhold, at der er flere sager, der faktisk ender ved domstolene, har der været stigende behov for juridisk ekspertise på dette område. 28

29 Udbudsret (10 ECTS) Fagets navn: Udbudsret Fagets engelske navn: Public Procurement Law Fagets modulplacering: Det offentligretlige modul Fagansvarlig: Lektor Louise Faber Underviser: Anne Bergholt Sommer Den studerende skal i faget opnå viden om: Udbudsdirektivernes formål og anvendelsesområde, herunder begrebet "ordregivende myndighed" Ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet Forhandlingsforbuddet Udelukkelse og udvælgelse/prækvalifikation af tilbudsgivere Tilbudsevaluering, herunder tildelingskriterier og underkriterier Tildeling af ordrer og indgåelse af kontrakt Ikke-økonomiske hensyn, herunder sociale hensyn og miljøhensyn Aflysning af udbudsproceduren uden kontraktsindgåelse Håndhævelsen af udbudsreglerne og sanktionerne ved overtrædelse heraf Pensum i faget er: Sune Troels Poulsen, Peter Stig Jakobsen og Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg: EUudbudsretten. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave. Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter cirka 40 undervisningstimer, afviklet som 13 forelæsninger á 3 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af den juridiske metode at: Redegøre for fagets begreber, procedureregler og terminologi 29

30 Redegøre for de relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser, og afgørende retspraksis, herunder navnlig afgørelser afsagt af EF-Domstolen og Klagenævnet for Udbud Redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget. Anvende fagets begreber, terminologi og relevante retskilder i forbindelse med diskussion af fagets videnskabelige problemstillinger. Redegøre for gældende ret Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til: Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af korrekt terminologi Kunne redegøre for fakta og kvalificere indholdet af de juridiske problemstillinger dette fakta giver anledning til indenfor udbudsretten Kunne redegøre for gældende teori, reglernes indhold, gældende ret Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål og teoretiske problemstillinger indenfor udbudsretten, og fremkomme med begrundede forslag til løsninger. 30

31 Udlændingeret (10 ECTS) Fagets navn: Fagets engelske navn: Fagets modulplacering: Fagansvarlig: Underviser: Holdoprettelse forudsætter: Udlændingeret Immigration Law Det offentligretlige modul Adjunkt, Jesper Lindholm Peter Starup Deltagelse af mindst 8 studerende Baggrund og formål Faget henvender sig til studerende, der ønsker at specialisere sig i udlændingeret med henblik på efterfølgende at kunne arbejde med de relativt komplicerede retlige spørgsmål, der er en del af dette område. Det være sig ved en retshjælp, som advokat, i private humanitære organisationer, eller som en del af embedsværket eller den øvrige forvaltning. Kendskab til udlændingelovens regler om eksempelvis green card-ordningen og koncernopholdsretten kan også være relevant for (kommende) ansatte i private virksomheder. Udlændingeområdet har i de seneste to årtier pådraget sig ganske megen politisk opmærksomhed og udlændingeloven og relaterede lovkomplekser har som konsekvens været genstand for betydelige ændringer såvel kvalitativt som kvantitativt. Det er fagets formål at indføre de studerende i gældende ret for så vidt angår hvert af de omhandlede emner. Det er desuden formålet at gøre den studerende i stand til gennem brug af juridisk metode at analysere komplicerede retlige sammenhænge, der bl.a. følger af udlændingerettens sammensatte retskildemateriale - omfattende såvel nationale som internationale retskilder. Forløbet af valgfaget er tilrettelagt således: Indledning og retskilder Den materielle asylret (udl. 7), herunder uledsagede mindreårige asylansøgere (udl. 9 c, stk. 3) Ægtefællesammenføring (udl. 9, stk. 1, nr. 1) Sammenføring med børn (udl. 9, stk. 1, nr. 2 og 3) Økonomisk indvandring (udl. 9 a og 9 m ): Positivlisten, beløbsordningen, green card-ordningen, koncernopholdsret samt fastholdelse af økonomisk aktive udlændinge Studieområdet (udl. 9 i-9 l og 9 n), herunder au pair, praktikanter og working holiday 31

32 Humanitær opholdstilladelse (udl. 9 b) Familiesammenføring efter Danmarks internationale forpligtelser og opholdstilladelse efter andre,»ganske særlige grunde«(udl. 9 c, stk. 1) Religiøse forkyndere m.v. (udl. 9 f) Indrejse og ophold efter EU-retten Erhvervelse af tidsubegrænset opholdstilladelse Opholdsrettens bortfald og inddragelse af opholdstilladelser Udvisning Asylproceduren Statsborgerretten Den studerende skal i faget opnå viden om: De enkelte emnemæssige kategorier, se ovenfor. Dansk udlændingeret og udlændinges ret til ophold i Danmark. Udlændingerettens sammensatte retskildemateriale og dens påvirkning fra internationale retskilder (EU-rette og folkeretten) Indrejsekontrol ift. indvandring hhv. flygtninge. Udlændingeretten og menneskerettigheder. Pensum i faget er: Lærebog af Peter Starup, Grundlæggende udlændingeret I, 1. udg. (2012), DJØF Forlag samt materialesamling. Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. eller 9. semester og omfatter ca. 13 lektioner á 3 timer, alternativt ca. 8 lektioner á 5 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende ved brug af den juridiske metode opnår færdighed i at: Redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget. Redegøre for de relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser, og afgørende retspraksis samt samspillet mellem udlændingerettens retskilder. Anvende fagets begreber, terminologi og relevante retskilder i forbindelse med diskussion af udlændingerettens videnskabelige problemstillinger, og fremkomme med begrundede forslag til løsning af disse. Redegøre for gældende ret, samt forholde sig kritisk til, og kunne reflektere over indholdet i de danske udlændingeretlige regler. 32

33 Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en mundtlig eksamen med ekstern censur. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at: Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af korrekt terminologi. Kunne redegøre for fakta og kvalificere indholdet af de juridiske problemstillinger dette fakta giver anledning til indenfor udlændingeretten Kunne redegøre for gældende teori, reglernes indhold og gældende ret. Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål og teoretiske problemstillinger indenfor udlændingeretten og fremkomme med begrundede forslag til løsninger. 33

34 Videregående familie- og arveret (10 ECTS) Fagets navn: Fagets engelske navn: Samlæsning: Videregående familie- og arveret Advanced Family and Succession Law Som udgangspunkt er faget ikke samlæst med andre uddannelser. Faget forudsætter nemlig, at den studerende har fuldt faget familieret-arveret på jurauddannelsens 3. semester. Der kan dog være enkelte studerende fra andre uddannelser eller fra tompladsordningen, der følger faget, såfremt de nødvendige forudsætninger er erhvervet på anden vis. Fagets modulplacering: Det formueretlige modul Deltager begrænsning: Ingen Fagansvarlig: Professor Marianne Holdgaard Undervisere: Marianne Holdgaard, Dorthe Giessing og Gitte Abrahamsen. Undervisningsforløbet sigter mod at give den studerende en både akademisk og praktisk tilgangsvinkel og dybdegående indsigt i og forståelse for særlige udvalgte emner, som ikke er behandlet på grunddelen. Husk at pensum fra 3. semester forudsætte kendt. Den studerende vil i faget bl.a. opnå viden om: 1. Nye familieformer og dets betydning a. I arveretten b. I familieretten 2. Testamenter, herunder a. Testationskompetence, b. Testamentsoprettelse også i praksis, c. Fælles og gensidige testamenter, d. Overgangsregler, og e. Successionsmuligheder 3. Dødsbosskifte, herunder a. De forskellige skifteformer i. Boudlæg ii. Ægtefælleudlæg iii. Uskiftet bo iv. Forenklet privat skifte 34

35 v. Almindeligt privat skifte vi. Bobestyrerbehandling 4. Børn, herunder a. Forældreansvar og bopæl, herunder forældremyndighedsindehavernes kompetencer i forhold til hinanden, fx skolevalg, flytning, og ophævelse af den fælles forældremyndighed. b. Børns samvær med samværsforælderen og andre c. Beskyldninger om vold, incest mv. i samværs- og forældremyndighedssager d. Børns inddragelse bl.a. i sager om forældremyndighed, tvangsfjernelse, samvær, e. Den Europæiske Menneskeretskonvention og dansk familieret i øvrigt. 5. Pensionsrettigheder, herunder a. Kompensationsmuligheder, b. Delingsmuligheder ved ægtepagt mv. c. Hvordan gør man i praksis hvordan finder man oplysningerne? 6. Bodelingens faser inkl. international privat og procesret a. De nye regler om ægtefælleskifte b. Boopgørelser store og rigtige inkl. skat og salg af bolig På 3. semester af jurastudiet har I fået en dybdegående forståelse af udvalgte dele af familieog arveretten. Dette kursusfags formål er, at give deltagerne en langt bredere indsigt i emner, som af pædagogiske grunde, eller fordi de emnemæssigt var for svære, ikke blev gennemgået på 3. semester. Kursusfagets undervisningsmåde er tilsvarende anderledes, da vi ønsker tillige at give et mere praktisk relevant indblik i fagligt sværere forhold indenfor fagområdet. Kursusfaget sætter dig således i stand til på baggrund af det relevante retlige materiale at indgå i diskussioner om samt skriftligt at løse familie- og arveretlige problemstillinger, som fx fordres som familieretsadvokat eller forsker på området. Pensum i faget fastlægges endeligt senere, men vil givet vis bestå af udvalgte dele af bøger, artikler og retspraksis. Der vil løbende blive udarbejdet en materialesamling. Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter cirka 40 undervisningstimer, afviklet som holdundervisning. Det forventes, at deltagerne er indstillet på at indgå aktivt i undervisningen ved at deltage i diskussioner mv. 35

36 Undervisningen vil delvist bestå i virkelige cases fra advokater mv. Endvidere vil de studerende selv i nogle situationer skulle udarbejde fx testamenter og ægtepagter i en læringsproces, samt i et vist omfang selv vil skulle søge og indhente relevant litteratur til løsning af de anvendte cases. Undervisningen vil blive varetaget af specialister på de enkelte emneområder, dvs. at der på kurset vil være flere undervisere, men én underviser, Marianne Holdgaard, vil være gennemgående og have hovedansvaret. Eksamensformen: Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved mundtlig eksamen. Du har mulighed for at udarbejde en synopsis i et selvvalgt emne til brug for eksamen efter nærmere aftale med underviseren i emnet. Der tages da udgangspunkt i den udarbejdede synopsis til den mundtlige eksamen. Studerende, der ikke udarbejder synopsis, vil blive eksamineret i faget på baggrund af et emne/spørgsmål, der trækkes ved eksamensbordet. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdigheder til ved brug af den juridiske metode at: Redegøre for og anvende fagets begreber og terminologi. Identificere, vurdere og formidle de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget. Analysere og redegøre for de relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser, og afgørende retspraksis. Anvende fagets begreber, terminologi og relevante retskilder i forbindelse med diskussion af fagets videnskabelige problemstillinger. Analysere og redegøre for gældende ret. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til at: Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af den korrekt terminologi indenfor familie- og arveretten. Identificere, redegøre og analysere relevant fakta og kvalificere indholdet af de juridiske problemstillinger dette fakta giver anledning til indenfor familie- og arveretten. 36

37 Kunne redegøre for og diskutere reglernes indhold, retspraksis, gældende teori og gældende ret. Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål som teoretiske problemstillinger indenfor familie- og arveretten, og fremkomme med begrundede forslag til løsninger. 37