Miljøvurderingsdag 2012

Transkript

1 Miljøvurderingsdag 2012 Brug af klimascenarier i VVM: Case omkring vandindvinding og betydningen af klimaforandringer Sanne Jespersen og Ditte Schrøder Haagensen 1

2 Disposition Klimatilpasning hvorfor er det vigtigt? Scenarier som metode Hvordan konstruerer vi scenarier? Casestudie: VVM for Vandindvinding Perspektivering - institutionelle udfordringer 2

3 3 Klimatilpasning i VVM Hvorfor er det vigtigt?

4 Klimatilpasning i VVM Hvorfor er det vigtigt? Klimaforandringer kan ændre baselines og derved influere på projektets miljøpåvirkning 4

5 Afsæt for udvikling af metode Jf. VVMbekendtgørelsen skal klimatilpasning inddrages i VVM Klimatilpasning er kun sjældent inddraget i danske VVM er Udarbejdelse og afprøvning af en metode, der kan medvirke til at klimatilpasning inddrages i danske VVM er 5

6 Usikkerhed som en barriere Imidlertid kan en række yderligere parametre vise sig at have større påvirkning af området. Dette gælder fx. klimabetingede ændringer. Ingen af disse to faktorer er taget med i vurderingen på grund af utilstrækkelig viden. Udvikling i udledning af drivhusgasser. Klimaets reaktion på ændringer i udledning af drivhusgasser. Klimaforandringernes påvirkning på økosystemer og fremtidens samfund. 6

7 Hvordan behandler vi usikkerheder? Behov for en metodisk fremgangsmåde der kan: Håndtere alle de tre niveauer af usikkerheder, der er forbundet med klimaforandringer Begrænse og simplificere mængden af data Anvendes i sammenhæng med VVM = Scenarieanalyse Anvendt i mange andre planlægningsopgaver Anvendt i forbindelse med klimaforandringer En anbefalet tilgang i flere udenlandske guidelines Manglende afprøvning i forbindelse med VVM 7

8 Styrken ved brug af scenarier En anvendelig metode fordi Scenario planning simplifies the avalanche of data into a limited number of possible states. (Shoemaker 1995:27) Scenarios and scenario learning are highly applicable to mid- and long range future studies where there are considerable levels of both predictability and uncertainty. (Duinker og Greig 2007:210) 8

9 Hvad er scenarier egentlig? Vi bruger alle i mere eller mindre grad scenarier når vi tager beslutninger i vores dagligdag Storylines IPCCs klimascenarier er bygget op omkring storylines for udvikling i teknologi og hvordan klimaet vil reagere herpå Storylines med udgangspunkt i tredelingen af usikkerheder 9

10 Usikkerheder Udvikling i udledning af drivhusgasser. Klimaets reaktion på ændringer i udledning af drivhusgasser. Klimaforandringernes påvirkning på økosystemer og fremtidens samfund. 10

11 Hvad er scenarie egentlig? Vi bruger alle i mere eller mindre grad scenarier når vi tager beslutninger i vores dagligdag Storylines IPCCs klimascenarier er bygget op omkring storylines for udvikling i teknologi og hvordan klimaet vil reagere herpå Storylines med udgangspunkt i tredelingen af usikkerheder Hvad kan der ske, i stedet for hvad vil der ske 11

12 Konstruktion af scenarier En step by step proces Konstruktion af scenarier 1: Definér rammen for scenarieanalysen (tidshorisont, den geografiske afgrænsning og fokusparameter) 2: Identificer hvilke klimaparametre, der påvirker de udvalgte fokusparametre 3: Identificer og inddrag relevante fagspecialister 4: Identificer de vigtigste usikkerhedsparametre 5: Konstruer det indledende sæt scenarier (storylines) 6: Analysér, hvorvidt yderligere undersøgelser er nødvendige (f.eks. inddragelse af kvantitative data) 7: Fremlæg endelige scenarier 12

13 En krævende metode? En integreret del af den eksisterende VVM-proces -> Mange af de informationer, der allerede findes i VVM en kan bruges til at konstruere scenarierne Hjælpemidler: IPCCs klimascenarier, danske data fra GEUS og DMI og klimatilpasningsplaner En learning-by-doing proces 13

14 Case: Vandindvinding Vandindvinding i Vestskoven, Albertslund 14

15 Step 1: Rammerne for scenarieanalysen Tid: 30 år (vandindvindingstilladelse) Fokusparameter: Vandføring i vandløbene Geografisk afgrænsning: Tilsvarende med VVM 15

16 Step 2: Klimaparametre Nedbørsmængde (og fordeling over året) Temperatur Fordampning 16

17 Step 3: Relevante fagspecialister Viden om vandløb og klimaforandringer Hjemmesider Rapporter Bøger Interviews: Den ansvarlige for VVM en Ekspert indenfor grundvandsmodellering 17

18 Step 4: Usikkerhedsparametre Udvikling af klimaparametrene Klimaparametrenes påvirkning på vandløbene Hvorledes dette vil spille sammen med de miljøpåvirkninger, projektet i forvejen medfører Udvikling i udledning af drivhusgasser. Klimaets reaktion på ændringer i udledning af drivhusgasser. Klimaforandringernes påvirkning på økosystemer og fremtidens samfund. 18

19 Step 5: Indledende scenarier Scenarie 1 (IPCC B2) - CO2: Svag stigning - Temperatur: 2,2 C ± 1,5 C - Årsnedbør: + 8 % - Sommernedbør: - 7 % - Fordampning: + 13,8 % Scenarie 2 (IPCC A2) - CO2: Kraftig stigning - Temperatur: 3,1 C ± 1,5 C - Årsnedbør: + 9 % - Sommernedbør: - 15 % - Fordampning: + 19,5 % Vandløbene forventes i sommerperioderne at være noget tørrere end i dag Vandløbene forventes i sommerperioderne at være betydeligt tørrere end i dag 19

20 Step 6: Yderligere undersøgelser? Grundvandsmodeller med data om klimascenarierne Kvantitative data Lokalspecifikke data -> Step 7: Endelige scenarier 20

21 Konklusion på scenarieanalyse Additionel viden til VVM: Ændring af baseline Utilstrækkelige afværgeforanstaltninger Gennemsigtighed for borgere og politikere Muligt at anvende scenarieanalyse i VVM 21

22 Udfordringer ved at integrere klimatilpasning Tværfaglighed er centralt for succes Institutionelle rammer der fremmer tværfaglighed Regulativ Hvordan vi skal handle Normativ Hvordan vi burde handle Kulturel-kognitiv Hvordan vi normalt handler 23

23 Udfordringer ved at integrere klimatilpasning Tværfaglighed er centralt for succes Institutionelle rammer der fremmer tværfaglighed Regulativ Hvordan vi skal handle Normativ Hvordan vi burde handle Kulturel-kognitiv Hvordan vi normalt handler 23

24 Spørgsmål? 25