Sportshalscafeterier som marked for nye sunde cateringprodukter
|
|
- Benjamin Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sportshalscafeterier som marked for nye sunde cateringprodukter En beskrivelse af børn og unges økonomiske muligheder samt vilkårene for tilberedning og salg af mad og drikke i sportshalscafeterier Rapport udarbejdet under projekt Udvikling af nye sunde catering produkter målrettet børn og unge i sportshaller og idrætsklubber Hanne Vig Flyger Kræftens Bekæmpelse September 2004
2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENDRAG...3 STØRRELSEN AF DET SAMLEDE MARKED I SPORTSHALSCAFETERIER...3 VILKÅR FOR TILBEREDNING OG SALG AF MAD OG DRIKKE I SPORTSHALSCAFETERIER...3 BØRN OG UNGES ØKONOMISKE MULIGHEDER OG FORBRUGSMØNSTRE...4 INTRODUKTION...5 BAGGRUND...5 FORMÅL...5 GRUNDLAG FOR ANALYSEN...7 LITTERATUR/STATISTIK VEDRØRENDE CAFETERIAMARKEDET...7 TELEFONINTERVIEWS MED HALINSPEKTØRER OG CAFETERIABESTYRERE...7 UNDERSØGELSE AF BØRN OG UNGE OG DERES ØKONOMI...8 AFGRÆNSNING AF ANALYSEN...9 CATERINGPRODUKTER...9 UDSALGSSTED...10 MÅLGRUPPE...11 MARKEDETS STØRRELSE OG OMSÆTNING...12 DET DANSKE CATERINGMARKED...12 CAFETERIAUDSALG I SPORTSHALLER...13 SPORTSHALSCAFETERIERS OMSÆTNING OG DET TOTALE MARKED...13 FORVENTNINGER TIL UDVIKLINGEN I OMSÆTNING...14 FORDELING AF CAFETERIER EFTER OMSÆTNING...14 OMSÆTNING AF CATERING MÅLTIDER I SPORTSHALSCAFETERIER...15 OMSÆTNINGEN FORDELT PÅ STÆVNER/KAMPE I WEEKENDS OG TRÆNING PÅ HVERDAGE...16 AVANCE PÅ CATERINGMÅLTIDER...16 INDKØBSSTRUKTUR...17 FORSYNINGSVEJE...17 STØRSTE LEVERANDØRER...17 VILKÅR FOR TILBEREDNING...19 PERSONALE/FAGLIG EKSPERTISE...19 UDSTYR OG OPBEVARINGSFORHOLD I CAFETERIAKØKKENER...20 TENDENSER I EFTERSPØRGSLEN OG UDVIKLING AF SORTIMENT...22 UDBUDDET AF CATERING MÅLTIDER I SPORTSHALSCAFETERIER...22 ER DER PLANER OM AT ÆNDRE UDBUDDET?...24 HVORDAN VURDERES MULIGHEDEN FOR AT SÆLGE SUNDE CATERING PRODUKTER?...25 MÅLGRUPPENS ØKONOMI OG FORBRUGSMØNSTER...27 HVOR MANGE PENGE HAR BØRN OG UNGE TIL RÅDIGHED OG HVORDAN BRUGER DE DEM?...27 BØRN OG UNGES FORBRUG AF FASTFOOD...29 BØRN OG UNGES FORBRUG I SPORTSHALSCAFETERIER...30 SAMLET KØBEKRAFT HOS MÅLGRUPPEN...32 KONKLUSION...34 REFERENCER
3 Sammendrag Størrelsen af det samlede marked i sportshalscafeterier Der omsættes for i alt 850 mio. kr. Årligt i de ca. 900 sportshalscafeterier, der findes fordelt over hele landet. Den samlede omsætning på cateringmåltider i sportshalscafeterier er beregnet til 354 mio. kr. årligt. Cafeterierne har en gennemsnitlig omsætning på knap 1 mio.kr. Størstedelen af cafeterierne (71 %) har en omsætning på under 1 mio.kr., mens kun 10 % har en omsætning over 2 mio.kr. årligt. 20 % af cafeterier løber ikke rundt. 58 % af cafeterierne forventer, at omsætningen vil være stagnerende eller faldende de kommende år. Salg af slik og drikkevarer udgør en større del af omsætningen (50 %) end salg af cateringmåltider (37 %). Der er større omsætning i cafeteriet i weekender end på hverdage især er salget af cateringmåltider større ved heldagsarrangementer. Der er en større avance på tilberedt cateringmad (57 %) end på slik. Vilkår for tilberedning og salg af mad og drikke i sportshalscafeterier Den største leverandør af cateringprodukter til sportshalscafeterier er Dansk Cater, der leverer til 45 % af cafeterierne. Der leveres som regel en gang om ugen eller mere. Cafeterierne er generelt tilfredse med udbuddet hos cateringleverandøren 78 % mener, udbuddet er rigeligt eller spændende. Kun 5 % synes, udbuddet er begrænset. 60 % mener, at leverandøren giver inspiration til indkøb af nye produkter. Den ansvarlige for cafeteria-driften i sportshaller er typisk en mand i midten af fyrrene uden køkkenfaglig uddannelse og med godt 5 års anciennitet. Han har nogle deltidsansatte medhjælpere, som primært arbejder i weekender i forbindelse med større arrangementer. I hverdagen er der ofte kun 1-2 medarbejdere i cafeteriet. Top 10 over de køkkenmaskiner, der er mest almindelige i cafeterierne er: frituregryde, pølsesteger eller -koger, toaster, mikrobølgeovn, alm. komfur (inkl. ovn), saftkøler og slush-ice-maskine. Mht. opbevaring er både køkken- og lagerkapaciteten ofte begrænset (de fleste køkkener er under 50 m2) og mange (45 %) foretrækker produkter, der kan opbevares på frost, for at minimere risikoen for svind. Ikke overraskende er de cateringmenuer, der hyppigst langes over disken i sportshalscafeterier pølser og pølse-menuer som hapsdogs og hotdogs, pomfritter, 3
4 burger, toast og forskellige sandwich-boller. Men selv om der er meget tradition over de hyppigst solgte produkter, er det dog interessant at se, hvor bredt et udbud, der trods alt er i nogle cafeterier. I alt nævnes 25 forskellige cateringmåltider i de 55 cafeterier i undersøgelsen. F.eks. har blæksprutte, pirogue, suppe og kebab fundet vej til nogle sportshalscafeterier. De fleste cafeterier har ikke planer om at ændre udbuddet.62 % siger nej, mens 38 % siger ja. At der ikke er aktuelle planer om at ændre udbuddet kan hænge sammen med, at over halvdelen (51 %) oplever, at der ikke er efterspørgsel på nye produkter. Desuden mener de fleste, at deres brugere er tilfredse med udbuddet i cafeteriet. Der er dog mange (49 %), der rent faktisk oplever, at der efterspørges nye produkttyper. Og endnu flere (69 %) kunne godt tænke sig at udbyde nye produkttyper. En tredjedel har oplevet efterspørgsel på sundere produkter og lige så mange mener, at chancerne for at sælge sunde produkter er gode. Motivationen til at tage nye produkttyper i sortimentet er først og fremmest, at der er en efterspørgsel altså at det kan sælge. Sundhed og fornyelse nævnes som kvaliteter, som kan få cafeterierne til at prøve et nyt sortiment. Men 56 % mener dog, at chancerne for at sælge sunde produkter er dårlige og at det er svært. Den generelt øgede efterspørgsel på sunde og fedtfattige produkter, som opleves i det øvrige fastfood marked, forventes også at afspejles i cafeterierne i sportshaller. Børn og unges økonomiske muligheder og forbrugsmønstre Børn har især efter 13års alderen, hvor de for alvor begynder at tjene deres egne penge, et stort økonomisk råderum til eget forbrug kr./mnd. har de 13-15årige. Det er fem gange så meget som de 10-12årige. Selv om børn og unge ikke har noget egentlig forbrug af dagligvarer, har de et stort eget forbrug af slik, drikkevarer og fastfood - og stor indflydelse på familiens køb heraf. Dette gør sig også gældende i sportshalscafeterierne, som bruges flittigt af især holdspillere blandt børn og unge. De 10-16årige køber især slik og drikkevarer, men der ses et større forbrug af cateringmåltider med stigende alder og i forbindelse med stævner og kampe, hvor de opholder sig over en hel dag/weekend i hallen. Der er i alt danske børn i alderen år af dem dyrker idræt i en klub eller forening. De repræsentere en samlet købekraft på 300 mio.kr. om måneden det svarer til 3,6 mia. om året. Det konkluderes, at med politisk og idrætsorganisatorisk støtte og med produkter, der matcher de 13-16åriges livsstil og værdier kan et nyt, sundt cateringkoncept afsættes med succes til børn og unge i sportshaller. 4
5 Introduktion Denne undersøgelse udgør en af 2 indledende delrapporter i projektet Udvikling af sunde cateringprodukter målrettet børn og unge i sportshaller og idrætsklubber (jf. Projektbeskrivelsen). Formålet med undersøgelsen har været at kortlægge markedet og formulere kravspecifikationer for et nyt sundt catering-koncept til sportshaller. Undersøgelsen er gennemført i perioden februar til september I rapporten beskrives markedet for cateringprodukter i sportshaller, vilkår for indkøb, tilberedning og udbud af mad og drikke i sportshalscafeterier samt børn og unges økonomiske råderum og forbrug. Rapporten er baseret på gennemgang af litteratur og statistik vedrørende cateringmarkedet samt børns og unges økonomi og indkøbsvaner. Desuden er der gennemført interviews med nøglepersoner bl.a. cateringdistributører, sportshals- og cafeteriepersonale samt børn og unge i sportshaller. Undersøgelsen omfatter data vedrørende antallet af cafeterier, deres omsætning, udstyr, personale, leverandører, tendenser i efterspørgslen samt børn og unges økonomi og forbrugsmønstre. Baggrund Sportshalscafeterier har generelt ikke ressourcer til at ændre og forbedre de vilkår, der er gældende for tilberedning og håndtering af mad og drikke 1. En forudsætning for at afsætte et koncept af nye cateringprodukter til sportshaller er derfor, at disse kan fungere under de vilkår og i de rammer, der er gældende i dag. Et vigtigt udgangspunkt for koncept- og produktudviklingen er således et grundigt kendskab til den virkelighed, der eksisterer i sportshalscafeterier for tilberedning og salg af mad og drikke. Forundersøgelsen, der blev gennemført i forbindelse med projektansøgningen (Terkelsen, 2003) peger på, at det blandt andet stiller store krav til produkterne mht. kort tilberedning, lang holdbarhed og en håndtering, der kan varetages af personale uden en køkkenfaglig uddannelse. Et andet vigtigt udgangspunkt for konceptudviklingen er et grundigt kendskab til målgruppen. Det opnås i dette projekt primært via analysen af børn og unges madkultur (fase 1A), men også via denne analyse, hvor børn og unges økonomi og forbrugsmønstre afdækkes. Formål Denne undersøgelse har til formål at præsentere de muligheder og begrænsninger, der er gældende for tilberedning og salg af mad og drikke i sportshalscafeterier. Desuden er formålet at undersøge, hvor mange penge børn og unge i målgruppen har at købe ind for og hvordan de prioriterer at bruge dem. Sammen med en beregning af den samlede omsætning i sportshalscafeterier giver dette indblik i det 1 Personligt interview med Jørgen Mosbæk, formand for Halinspektørforeningen 5
6 potentiale, der er for afsætningen af konceptet. Rapporten danner grundlag for de retningslinier for konceptet og produkterne, som bliver formuleret på workshop 1. Formålet er således at beskrive: Størrelsen af det samlede marked i sportshalscafeterier Vilkår for tilberedning og salg af mad og drikke i sportshalscafeterier Børn og unges økonomiske muligheder og forbrugsmønstre Til at belyse formålet indsamles informationer om følgende: Antallet af sportshaller med cafeteria, kiosk og/eller automat Den gennemsnitlige omsætning i cafeteriet pr. år Cateringmarkedets totale omsætning Fordeling af omsætningen på hhv. slik, drikkevarer og cateringmåltider Fordeling af omsætningen på hhv. hverdage og weekend-arrangementer Avancen i cafeterierne på hhv. slik, drikkevarer, cateringmåltider Indkøbsstruktur og forsyningsveje, herunder de største leverandører Betingelser for tilberedning af mad i sportshallernes cafeterier herunder udstyr og faglig ekspertise Tendenser i efterspørgslen og udviklingen af sortiment Brugerne af cafeteriet - hvor mange heraf i målgruppen Forbrugsmønster hos målgruppen slik/drikkevarer hhv. cateringmåltider Børn og unges økonomiske råderum hvor meget har de til forbrug i form af lommepenge, egen indtægt og plage-penge fra forældre m.m. 6
7 Grundlag for analysen Litteratur/statistik vedrørende cafeteriamarkedet Danmark Statistik har branchekoder for henholdsvis cafeterier, pølsevogne, isbarer, burgerbarer og pizzeriaer samt caféer og kaffebarer, men det er ikke muligt at udtrække data specifikt for de cafeterier, som findes i forbindelse med sportshaller og idrætsklubber. Fra Halinspektørforeningen har det været muligt at få driftsoplysninger vedrørende cafeteriadrift og omsætning for en række svømmehaller (69 i alt jf. bilag 2). I disse er der adgang til nøgletal vedrørende størrelse, besøgstal, cafeteriaomsætning m.m. Omsætningen i det samlede danske marked for Quick Service Food 2 er beskrevet i en rapport fra Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel udvikling (IFAU, 2004). På grund af de begrænsede statistiske data er resultaterne i denne undersøgelse primært fremkommet ved field-research i form af interviews med nøglepersoner bl.a. leverandører til sportshallernes cafeterier, halinspektører og cafeteriapersonale samt børn og unge i miljøet. Som udgangspunkt for undersøgelsen og som input til udviklingen af en spørgeguide til telefoninterviews med cafeteriaansvarlige er der gennemført personlige interviews med en række nøglepersoner: Halinspektører og cafeteriaforpagtere (i alt 7) Ledelsen i Halinspektørforeningen (i alt 3) Ledende cateringgrossister (Dansk Cater, Hørkram) Nøglepersoner idrætsorganisationer og forbund (DIF, DBU) Eksperter indenfor analyser af cateringmarkedet (IFAU) Eksperter inden for konceptudvikling (Stormfoods, Bojesen Aps) Telefoninterviews med halinspektører og cafeteriabestyrere For at indsamle oplysninger om cafeteriernes omsætning, brugere, personale, udstyr, udbud, avance og tendenser i efterspørgslen har Kræftens Bekæmpelse gennemført telefoninterviews med den ansvarlige for cafeteriadriften i 66 sportshaller (jf. spørgeguide bilag 1). Gallup har i 2003 og 2004 for Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse gennemført en undersøgelse af forhold vedrørende rygning, alkohol og udbud af spise- og drikkevarer i sportshaller. Denne undersøgelsen er ligeledes baseret på telefoniske interviews med personer med praktisk tilknytning til sportshaller og klubhuse (Gallups Pejling af røg, mad og drikke, 2003 og 2004). 2 Quick service food defineres i IFAU rapporten som cateringmåltider, der er færdigtilberedte og klar til at spise, fremstillet af enkelte og ofte færdigtilberedte komponenter og som kræver et minimum af tilberedning før servering. 7
8 De gennemførte telefoninterviews kan opdeles således: Motiverede 3 halinspektører/cafeteriaforpagtere (11 i alt ) Ansvarlige for cafeteria-driften tilfældigt udtrukket fra Halinspektørforeningens liste over idrætsanlæg (55 i alt) Gallups pejling af røg, mad og drikke i sportshaller og idrætsklubber (502 nøglepersoner i alt) Undersøgelse af børn og unge og deres økonomi Den primære kilde til rapportens afsnit om børn og unges økonomi og forbrugsmønstre er en undersøgelse foretaget af Forum for Reklameforskning, CBS, baseret på Gallup/TNS årlige børne/ungdoms mediaindex (Hansen, Gammelgaard og Halling). Desuden er anvendt data fra Danmarks Statistik ( vedrørende årgangenes størrelse og kønsfordeling og DIF s opgørelse over tilslutning til idrætsorganisationer fordelt på forskellige aldersgrupper ( Desuden er der indsamlet oplysninger om børn og unges forbrugsmønstre og indkøb i sportshaller via et spørgeskema, som blev uddelt til børn og unge i sportshalscafeterier (jf. bilag 3). Der er dog kun indsamlet i alt 36 udfyldte spørgeskemaer og resultaterne er kun brugt som supplement til de øvrige data. 3 Har selv rettet henvendelse vedr. deltagelse i projektet 8
9 Afgrænsning af analysen Hvorfor afgrænsning? På grund af de begrænsede ressourcer i projektet og deltagerkredsens sammensætning, er det som udgangspunkt for konceptudviklingen nødvendigt at definere/afgrænse, hvilken type cateringprodukter, der skal udvikles, hvilket udsalgssted, de skal afsættes i samt til hvilken målgruppe og forbrugssituation, de er tænkt. Den valgte afgrænsning tager primært udgangspunkt i, hvad det er for produktkategorier, de deltagende virksomheder, hver især producerer eller har mulighed for at udvikle. Der udover har sundhedsmæssige hensyn og markedets størrelse været afgørende for den valgte afgrænsning. Cateringprodukter Den pejling, som Gallup har foretaget for Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse (Pejling af røg, mad og drikke i sportshaller og idrætsklubber, Gallup, 2003) viser, at de produkter, der typisk udbydes til sportsudøvere er sodavand, chokolade, slik, øl og is, som sælges i næsten 100 % af alle typer idrætsanlæg. Der ud over sælges snacks og opvarmet eller tillavet varm mad i størstedelen af sportshaller og idrætsklubber (tabel 1). Eksempler på typiske sportshalscafeteriamenuer er hotdogs, burgere, pølser, toasts og pomfritter serveret alene eller sammen med grillkylling, pølser eller fiskefilet. Tabel 1 Varetyper til salg i restaurant/cafeteria/kiosk (andel JA ), fordelt på målgrupper Varetype Alle (%) Sportshal (%) Klubhus (%) Klubhus og sportshal (%) Slik Is Chokolade Frugt Snacks Opvarmet færdigfremstillet mad Varm mad tillavet på stedet Kold mad Sodavand Juice Saftevand/slush ice Øl Andre drikke med alkohol Cigaretter
10 Selv om der i højere grad sælges slik end mad og fastfood i sportshaller (tabel 1), er det valgt, at de cateringprodukter, der skal udvikles skal være snacks og catering-menuer 4 som: er færdigtilberedte og klar til at spise, fremstillet af enkelte og ofte færdigtilberedte komponenter og som kræver et minimum af tilberedning før servering. Den væsentligste begrundelse for denne afgrænsning er, at det typisk er produkter af den type, de deltagende virksomheder producerer. Men også erkendelsen af, at sund slik har svært ved at konkurrere med rigtig slik, spiller en rolle (jf. Mine Sylows analyse). Målet er derfor at udvikle et koncept for en række nye, sunde snack- og cateringmenuer, som kan konkurrere med de eksisterende catering-menuer (jf. eksempler på typiske sportshalsmenuer ovenfor) i sportshalscafeterier. Udsalgssted Mad og drikkevarer udbydes i sportshaller og idrætsklubber fra kiosker, automater, cafeterier og/eller restauranter. Gallups Pejling af røg, mad og drikke i sportshaller og idrætsklubber viser, at cafeteria er det mest forekomne form for udsalgssted i klubhuse og sportshaller. Især i sidstnævnte forefindes ofte et cafeteria (figur 1). Figur 1 Hvilke af følgende udsalgssteder findes i hallen/klubben?, fordelt på målgrupper Restaurant Udsalgssted Cafeteria Kiosk Automat Andet Procentvis andel Alle Sportshal Klubhus Klubhus og sportshal 1. 4 Med menu menes et cateringmåltid (f.eks. burger) inkl. drikkevare 10
11 Da det typisk er cafeterier, der udbyder de snacks- og cateringmenuer, som projektet skal udvikle (jf. afgrænsning af cateringprodukter ovenfor), er det valgt at afgrænse markedsundersøgelsen til at omfatte data for cafeterier i sportshaller. Automater, kiosker og restauranter er således ikke medtaget i undersøgelsen. Målgruppe Som udgangspunkt skal konceptet rettes mod 10-16årige i idrætsklubber og sportshaller. Argumentet for at vælge denne aldersgruppe er, at de børn generelt spiser for lidt frugt og grønt, for lidt fisk og fibre og for meget sukker og fedt (Fagt, 2004). Der er en stor tilslutning til idrætsforeninger blandt de 10 16årige ( derfor er der også mange i denne aldersgruppe, der bruger adskillige timer - og mange lommepenge - i sportshalscafeterierne. Et sundt madudbud målrettet denne aldersgruppe kan derfor have sundhedsmæssig betydning. Der er stor forskel på at være 10 år og være 16 år også når det handler om måden at købe ind i et sportshalscafeteria (Hansen, Gammelgaard og Halling, 2002), (Sylow, 2004). Derfor skal der træffes beslutning, om produkterne og konceptet skal målrettes både de ældste og de yngste i målgruppen eller om der skal vælges en mere snæver målgruppe. Resultaterne fra denne undersøgelse samt analysen af børn og unges madkultur i sportshaller, danner grundlag for denne beslutning (jf. konklusion). 11
12 Markedets størrelse og omsætning Det danske cateringmarked Den danske fastfood branche er meget fragmenteret og består af et mindre antal kæder og en lang række ustrukturerede udsalgssteder. Fastfood-kæderne udgør samlet ca. 3 % (i alt 140) af de i alt danske fastfood-udsalgssteder. De ustrukturerede udsalg - hvorunder sportshalscafeterier hører - udgør langt størstedelen. (IFAU, 2004). Målt på omsætning har kæderne dog en relativ stor andel af fastfood markedet (ca. 25 %). I tabel 3 er angivet omsætningen i 2002 for de forskellige typer af fastfood udsalg, den forventede årlige vækst og forventede omsætning i Heraf ses, at de ustrukturerede udsalg havde en samlet omsætning på mio. kr. i 2002, at der kun forventes en minimal vækst og dermed kun en smule højere omsætning i 2005 (IFAU, 2004). Tabel 3: Omsætningen på quick service food i Danmark, mio. kr. Udsalgskanal Omsætning 2002 Årlig vækst Omsætning 2005 Fast food kæder % Ustruktureret fast food % Pølsevogne 260 Faldende 230 Kaffebarer % Convenience stores % Tankstationer % Bagere % Dagligvarehandlen Ikke tilgængelig 3-5% Ikke tilgængelig Slagtere/Fiskehandlere Ikke tilgængelig 1-2% Ikke tilgængelig I alt % Kilde: IFAU-estimat, november 2003 Antallet af fastfood kæder har i de seneste år været stabilt og indtjeningen i branchen har været minimal, hvis ikke negativ. Årsagen er primært høje lønomkostninger, men også, at mange af de konkurrerende udsalgssteder driver forretning på ulige vilkår, ved at omgå regler for moms, skatter og afgifter samt arbejdskraft. Kæderne har dog langtfra opgivet og flere har en vækstorienteret strategi og intentioner om at åbne nye udsalg i de kommende år (IFAU, 2004). De største fastfood kæder og antallet af restauranter er listet i tabel 4 nedenfor. Tabel 4: Antallet af restauranter pr fastfood kæde,
13 Kæde McDonald s Pizza Hut 9 7 Subway 9 1 Domino s Pizza 9 6 Sunset Boulevard Burger King 6 7 Kentucky Fried Chicken 4 4 Den Sorte Gryde N.A. 4 The Bagel Co. 3 7 IFAU: Aktører i branchen, oktober / november 2003 Fastfood kædernes samlede omsætning var i 2002 ca mio. kr. Heraf udgjorde drikkevarer ca %. Egentlige cateringmåltider estimeres til at udgøre ca. 75 % af omsætningen i fastfood kæderne svarende til ca mio. kr. i Cafeteriaudsalg i sportshaller Der findes på landsplan knap 1100 sportshaller, som geografisk er fordelt med ca. 610 i Jylland, 85 på Fyn, 11 på Bornholm og 321 på Sjælland heraf er ca. 50 idrætsanlæg beliggende i hovedstadsområdet ( Gallups pejling for Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse viser, at ca. 80 % af sportshallerne har et cafeteria jf. figur 1 s. 8(Gallup, 2003), hvilket svarer til ca. 900 sportshals-cafeterier på landsplan. Sportshalscafeteriers omsætning og det totale marked Sportshalscafeterier har de seneste år - ligesom mange af de øvrige ustrukturerede udsalgssteder - været hårdt presset af fastfood kæder og andre fastfood udsalgssteder (bl.a. tankstationer). (IFAU,2004). Som det fremgår af figur 2 nedenfor er det de færreste af de adspurgte i Gallups pejling, som kender (eller ønsker at oplyse) den omtrentlige størrelse af cafeteriets ugentlige omsætning. De, der kender omsætningen svarer oftest, at den ligger på under kr. pr. uge. Figur 2 Hvor stor er omsætningen i cafeteriet pr. uge, fordelt på målgrupper (n=231) 13
14 Klubhus og sportshal Under kr kr. Klubhus kr. Sportshal kr. Alle Procentvis andel Gallups pejling af røg, mad og alkohol i sportshaller, kr kr. eller derover Ved ikke Den gennemsnitlige årlige omsætning i sportshalscafeterier er derfor beregnet på baggrund af Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med 55 cafeteriaansvarlige i sportshaller. Her er beregnet en gennemsnitlig årlig omsætning på kr. altså knap 1 mio. kr.(bilag 4). Med 900 sportshalscafeterier i alt giver det et samlet marked på ca. 860 mio. kr. årligt. Til sammenligning vurderes omsætningen i danske pølsevogne til 260 mio. kr. årligt og omsætningen på cateringmenuer solgt fra danske tankstationer skønnes årligt at være mio. kr. (IFAU, 2004). Forventninger til udviklingen i omsætning Ved Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews er de cafeteriaansvarlige blevet spurgt til, hvordan de forventer omsætningen i cafeteriet vil udvikle sig de kommende år: 33 % mener omsætningen vil være stigende 38 % mener omsætningen vil være stagnerende 20 % mener omsætningen vil være faldende 9 % ved ikke. Til sammenligning har tankstationer haft en vækst i markedet for cateringmenuer (QSF) på 5-6 % om året, og denne udvikling forventes at fortsætte de kommende år. (IFAU,2004). Fordeling af cafeterier efter omsætning Hvis der ses bort fra de, der svarer ved ikke (19 %) på spørgsmålet om den årlige omsætning cafeteriet ved Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med cafeteriaansvarlige i sportshaller fås følgende procentvise fordeling af halcafeterier efter omsætning: 14
15 38 % af cafeterier ( 342 cafeterier) har en omsætning under kr. årligt 33 % cafeterier ( 297 cafeterier) har en omsætning mellem mio. kr. årligt 19 % af cafeterier ( 171 cafeterier) har en omsætning mellem 1.mio. 2 mio. kr. årligt 10 % af cafeterier ( 90 cafeterier) har en omsætning har en omsætning over 2 mio. kr. årligt Det betyder, at 71 % af cafeterierne har en årlig omsætning under 1 mio. kr. og kun 10 % har en årlig omsætning over 2 mio. kr. 45 ud af de 55 (80 %) interviewede svarer, at cafeteriet løber rundt, mens 10 (20 %) svarer, at cafeteriet ikke løber rundt. (Bilag 4). Omsætning af catering måltider i sportshalscafeterier Den største del af omsætningen i sportshalscafeterier kommer fra salg af slik og drikkevarer. På baggrund af Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med cafeteriaansvarlige i sportshaller er den gennemsnitlige del af omsætningen, der kommer fra salg af slik og drikkevarer beregnet til 50 %, mens den del af omsætningen, der kommer fra salg af cateringmåltider er gennemsnitlig 37 %. (Bilag 4). Dette samt den beregnede gennemsnitlige årlige omsætning til kr (jf. s. 12) giver en samlet årlig omsætning på egentlige cateringmenuer i halcafeterier på ca. 354 mio. kr. På produktniveau menes pølser at udgøre ca. 50 % af omsætningen af cateringprodukter, mens Franske hotdogs vurderes at stå for % af hotdogssalget.(ifau, 2004). Gallups pejling, 2004 indikerer ligesom Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews, at størstedelen af omsætningen i sportshalscafeterier kommer fra slik, snacks og drikkevarer. Af figur 3 fremgår, at 47 % af de spurgte mener, at størstedelen af omsætningen i sportshalscafeterier kommer fra salg af snacks, slik og drikkevarer, mens kun 17 % mener, at størstedelen af omsætningen komme salg af mad og frugt. Det er dog hele 30 % der er i tvivl og svarer ved ikke. Figur 3 Kan du nævne, hvor den største del af omsætningen i cafeteriet kommer fra, fordelt på målgrupper (n=231) 15
16 Klubhus og sportshal Snacks, slik, sodavand og saftevand Klubhus Mad og frugt Sportshal Alle Gallup, Procentvis andel Øl og andre alkoholiske drikkevarer Tobaksvarer Omsætningen fordelt på stævner/kampe i weekends og træning på hverdage Der er større omsætning i sportshalscafeterier ved arrangementer i weekender, end ved den daglige træning i hverdagen. Ved Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med cafeteriaansvarlige i sportshaller svarer 44 ud af 55 (80 %), at omsætningen i weekender er ligeså stor eller større end på hverdage. 49 % svarer, at omsætningen er størst i weekender, 31 % svarer, at omsætninger er ligeligt fordelt på weekender og hverdage mens kun 10 % svarer, at omsætningen er størst på hverdage.(bilag 4). Avance på cateringmåltider Avancen er større på tilberedt cateringmad end på slik. 50 % af de interviewede ved Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med cafeteriaansvarlige i sportshaller mener, at avancen på cateringprodukter/-menuer er over 50 %. (Bilag 4). Hvis der ses bort fra de, der svarer ved ikke er den gennemsnitlige avance på cateringmåltider 57 %. Der er dog meget stor variation i den skønnede avance. Ifølge personlige interviews med cateringdistributører5, er avancen på cateringmad generelt på ca. 2/3 dvs. godt 60 %, hvilket stemmer meget godt overens med resultatet fra vores telefoninterviews.(bilag 4). Avancen på slik skønnes til at være lavere nemlig %, mens avancen på drikkevarer varierer fra %.(Bilag 4) Kilde Jens Riise, dir. Dansk Cater 16
17 Indkøbsstruktur Forsyningsveje Forsyningen med cateringprodukter til halcafeterierne foregår i de fleste tilfælde ved levering fra grossister (70 %) og i mindre omfang ved egne indkøb hos grossistudsalg - såkaldt cash and carry - (30 %). Valget af forsyningskanal afhænger i høj grad af, hvor meget og hvor ofte, der købes ind samt afstanden til det nærmeste C&C udsalg. Det er typisk de store cafeterier, der har fuldtidsleverandører, mens mange af de mindre cafeterier handler i C&C udsalg eller ved grossister med speciale indenfor bestemte produktgrupper. I nogle tilfælde forsyner producenterne også selv cafeterierne f.eks. er Tulip Food Company en væsentlig aktør indenfor distribution af pølser. Største leverandører IFAU har i lavet en opgørelse over de største cateringleverandører, samt de segmenter, aktørerne primært forsyner, som er vist i tabel 4. Tabel 4: De største leverandører Virksomhed Dansk Cater A/S Hørkram INCO Danmark Møller & Melgaard Amba Flensted Catering A/S Jacob s Full House A/S S-Engros a.s. Lekkerland A/S Edeka Metro Primære kundegruppe indenfor quick service food Cafeterier, grillbarer og convenience stores Storkøkkener, uddannelsesinstitutioner C&C: Selvstændige fast food udsalg Distribution: Kæder og større selvstændige udsalg McDonald s, grillbarer og pølsevogne Pizzeriaer og anden fast food Selvstændige fast food udsalg Tankstationer og convenience stores Tankstationer og convenience stores Selvstændige fast food udsalg Kilde: IFAU-Virksomhedsprofiler og interviews, oktober/november 2003 Resultaterne af Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med den cafeteriaansvarlige viser, at Dansk Cater er den hyppigst brugte grossist blandt de deltagende sportshaller (bilag 4).: 17
18 Hvilken leverandør anvendes? 45 % får leveret fra Dansk Cater (eller undergrossister) 11 % køber selv ind 9 % får leveret fra Flensted 5 % får leveret fra Cater Frost 4 % får leveret fra Tulip 2 % får leveret fra Hørkram Dansk Cater er således en central samarbejdspartner, når det kommer til distribution af det udviklede cateringkoncept til sportshaller. Ved møde med Dansk Cater, har de sagt ja til at levere de producerede produkter til sportshaller. 6 Undersøgelsen viser, at 60 % får leveret eller indkøber varer mere end en gang om ugen: Hvor ofte leveres der? 20 % svarer mindre end 1 gang/uge 60 % svarer mere end 1 gang om ugen resten ved ikke Ca. halvdelen får særlig levering i forbindelse med større arrangementer (bilag 4). Der er generel tilfredshed med udbuddet 78 % mener, det er enten rigeligt eller spændende - og mange bliver inspireret til indkøb fra leverandørens udsendte annoncer og tilbudsmagasiner: Hvordan opleves udbuddet? 5 % svarer begrænset 52 % svarer rigeligt 25 % svarer spændende Inspireres du af leverandøren til indkøb? 60 % svarer ja 27 % svarer nej 3. 6 Personligt interview med Jens Riise, Dansk Cater 18
19 Vilkår for tilberedning Personale/faglig ekspertise I mange sportshaller er det halinspektøren selv og/eller hans kone/partner, der står for driften af cafeteriet. Ved Kræftens Bekæmpelses telefoninterviewundersøgelse svarer 22 ud af 55 (40 %), at det er halinspektøren, der står for cafeteriet, mens 24 ud af 55 (46 %) har ansat en forpagter. Ud over den ansvarlige for cafeteriet, er der typisk tilknyttet mellem 3 og 10 medhjælpere eller frivillige fra klubber og foreninger i hallen, som især arbejder i cafeteriet i forbindelse med større arrangementer. I over 70 % af cafeterierne arbejder der max 1-2 på hverdage.(bilag 4). De fleste af de ansatte har ingen køkkenfaglig uddannelse (67 %, bilag 4). Den typiske oplæring af cafeteriamedarbejdere bestå i learning-by-doing. Efter- og videreuddannelse tilbydes kun i meget begrænset omfang og er primært rettet mod fuldtidsmedarbejdere (Mosbæk, 2004). Hvor mange ansatte er der i cafeteriet? 20 % svarer 2 eller mindre 53 % svarer mellem 3 og 10 23% svarer over 10 Hvor mange arbejder der ad gangen i cafeteriet? Over 70 % svarer max 1-2 i hverdage Den ansvarlige i cafeteriet er typisk en mand (kønsfordelingen hos de cafeteriaansvarlige er 70 % mænd og 30 % kvinder) på ca. 46 år, som i mange tilfælde har været ansat i cafeteriet i en årrække 49 % har over 5 års anciennitet: Hvor længe har du været ansat i cafeteriet? 43 % under 5 år 27 % over 10 år 22 % mellem 5 og 10 år De deltidsansatte og mere løst-tilknyttede medarbejdere er dog typisk yngre og mere flygtig arbejdskraft typisk sportsaktive fra klubber og foreninger, der hører til i hallen Interview med Jørgen Mosbæk, formand for Halinspektørforeningen 19
20 Udstyr og opbevaringsforhold i cafeteriakøkkener På baggrund af telefoninterviews med cafeteriaansvarlige er udarbejdet en liste over de redskaber og maskiner, der typisk er til rådighed for tilberedning af mad i cafeteriakøkkenet. I parentes er angivet, hvor mange gange, de er nævnt. Hvilke redskaber og maskiner til tilberedning af mad er til rådighed i køkkenet? Friture gryde(35) Toaster/brødvarmer (33) Pølsesteger (31) Mikroovn (24) Ovn/Varmluftsovn (22) Komfur (14) Saftkøler (13) Slosh ice maskine (13) Alt der hører til i et storkøkken (10) Pølsekoger/-varmer (7) Pålægmaskine (7) Bøfsteger (6) Kipsteger/lynsteger (5) Chipsvarmer (4) Røremaskine (4) Isterningsmaskine (1) Minisalatbar (1) Kødhakker (1) Koldjomfru (1) Elkoger (1) Kogeskammel (1) Pizzavarmer (1) Resultaterne viser, at Top10 for køkkenudstyr i cafeterierne er frituregryde, pølsesteger/ - koger, toaster, mikrobølgeovn, alm. komfur (inkl. ovn), Saftkøler og slosh-ice-maskine. Der er også spurgt til, hvilke muligheder, der findes for opbevaring af indkøbte produkter. Kapaciteten mht. opbevaring er for de fleste begrænset til et lille tørlager samt køle- og frysekapacitet. For at mindske risikoen for svind, foretrækker mange (45 %) at indkøbe produkter med lang holdbarhed - dvs. som opbevares på frost. Desuden er der spurgt til køkkenets størrelse og om køkkenfaciliteterne anvendes til andre formål end salg i cafeteriet. De fleste (65 %) cafeteriakøkkener er mindre 20
Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria
Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sundhedssekretariatet Januar 2012 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Vigtigste resultater... 3 Indledning...
Læs mereDANSKERNES UDESPISEVANER I HORESTA Viden & Udvikling December 2018
DANSKERNES UDESPISEVANER I 2017 HORESTA Viden & Udvikling December 2018 Danskernes udespisevaner i 2017 Kort fortalt 405 mio. besøg i 2017 De unge går mest ud Danskerne aflagde i alt 405 mio. besøg på tværs
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereAnalyse baseret på telefoninterview
Analyse baseret på telefoninterview Pejling af røg, mad og drikke i ler og idrætsklubber Interviewperiode: April 00 Projektnr.: 90 Kunde: Center for Forebyggelse Rapporteringsmåned: Sundhedsstyrelsen April
Læs mereUdvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling
Læs mereEvaluering af koldtvandsforsøg i Ølgod Hallerne
Dato 11.3.2013 Dok.nr. 39458-13 Sagsnr. 13-1314 Ref. MLPE Evaluering af koldtvandsforsøg i Ølgod Hallerne Indledning: Idræt og drikkevaner: Børn, unge og voksne skal drikke mindst 1-1½ liter væske om dagen.
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereDanskerne spiser sundere fastfood
Økonomisk analyse fra HORESTA november 2006 Danskerne spiser sundere fastfood Færre spiser traditionel fastfood og vender sig i retning af fedtfattige alternativer. Samtidig skærer branchen ned for fedtprocenterne
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereFoodservice er fremtidens fødevaremarked
Foodservice er fremtidens fødevaremarked August 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 22. august 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E
Læs mere1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2
Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes
Læs mereSund mad i idrætshaller økonomiske perspektiver
Fødevareøkonomisk Institut Jørgen Dejgård Jensen Sund mad i idrætshaller økonomiske perspektiver I. Sammendrag, konklusion og anbefalinger Notatet søger at give et overblik over udbuddet af fødevarer i
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereØkonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016
Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til
Læs mereHvad køber danskerne på nettet?
Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der
Læs mereKøbenhavns Universitet. Sund mad i idrætshaller Jensen, Jørgen Dejgård. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Sund mad i idrætshaller Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jensen,
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereSundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur
Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur Januar 2013 Tekst og layout: Tobias Egmose, projektleder, cand.it 3525 7588
Læs meredeler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem
Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen, opvisninger og trænings-/hyggestævner Hvad: Gymnastik Spise/drikke behov: På hverdage sidder de sammen, også gerne med en stor del af holdet,
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights
Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,
Læs mereNOTAT. Sund mad i haller
NOTAT DATO 6. juli 2011 SAGSNR. SAGSANSVARLIG Britt Hesselvig og Cathrine Sinding KULTUR- OG FRITID Sund mad i haller Personlig henvendelse: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 4400 Kalundborg Baggrund På
Læs mere2 maskiner. mom s. en time. Enkel servering. 16 kilo pommes frites på. kan tilberede. Driftsikker & levedygtig Enkel & hurtig
Enkel servering Driftsikker & levedygtig Enkel & hurtig billigere sundere hurtigere Servér hele menuer og snacks hele døgnet Færre omkostninger Større profit 2 maskiner kan tilberede 16 kilo pommes frites
Læs mereAKTIV HELE DAGEN. Mariagerfjord Kommune
AKTIV HELE DAGEN Mariagerfjord Kommune Rapport om undersøgelse af børn og unges tilknytning til forenings- og fritidslivet i Mariagerfjord Kommune 217 INDHOLD Indhold... 2 Introduktion... 3 Konklusioner...
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereØkonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet
Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDanskernes udespisevaner i 2012
Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed
Læs mereMad og idræt hører sammen. Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale
1 Mad og idræt hører sammen Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale 2 Temaer for i dag dddd Hvad bør vi spise? Hvad spiser og drikker danske børn? Opskrift på en god madpolitik
Læs mereDet danske restaurantmarked i 2016
101 Det danske restaurantmarked i 2016 Fremgangen fortsætter for restaurantbranchen i Danmark, som i 2016 for sjette år i træk har præsteret omsætningsrekord. Der etableres fortsat mange nye restauranter,
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereAnalyse af medlemstal for fitness 2016
Analyse af medlemstal for fitness 2016 Udarbejdet af Jens Myrup Thomsen og Katja Karlsen på baggrund af medlemstal for fitness fra Centralt ForeningsRegister samt Danmarks Statistik. BEVÆG DIG FOR LIVET
Læs mereProjektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.
Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise
Læs mereDanskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet
Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale
Læs mereI sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.
Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mere1Unge sportudøveres prioritering og planlægning
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs merePejling af røg, mad og drikke i sportshaller og idrætsklubber, april-maj 2004
Pejling af røg, mad og drikke i ler og idrætsklubber, april-maj 2004 Undersøgelse blandt personer med praktisk tilknytning til faciliteterne Udarbejdet af TNS Gallup for Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mereSociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereGodt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.
Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne
Læs mereSQUASH MEDLEMSUNDERSØGELSE
NOTAT 14. AUGUST 2018 SQUASH MEDLEMSUNDERSØGELSE DIF Analyse, Mie Dupont Bruun og Michael Fester 1. INDLEDNING Dette notat er en afrapportering af en spørgeskemaundersøgelse, foretaget for at undersøge
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereKendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
Læs mereProtein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke
Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereForslag til kostpolitik i idrætsforeningerne
Juli 2007 Forslag til kostpolitik i idrætsforeningerne - til brug for kommunerne og idrætsforeningerne Baggrund Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark ønsker med dette oplæg at skabe fokus på sammenhængen
Læs mereLyngallup om arbejdsdeling i hjemmet. Dato: december 2010
Lyngallup om arbejdsdeling i hjemmet Dato: 7.- 13. december 2010 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om arbejdsdeling i hjemmet Dato: 7.- 13. december 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson
Læs mereEt psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereHvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende
Læs mereDer bliver kørt flere kilometer
Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant
Læs mereForbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereMad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse
Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse Rapport om børns kostvaner i kommunens skoler og daginstitutioner, samt om elevers, forældres og medarbejderes holdninger til en fælles Mad- og Måltidspolitik
Læs mereDansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet
Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid
Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke
Læs mereDen grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater
Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereSFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.
Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereMarkedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018
Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereMarkedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights
Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år
Læs mereIværksættere og selvstændige i DM
Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at
Læs mereUnges holdning til køb og salg af sex
Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereBrugertilfredshed i SOF 2017
Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
Læs mereFRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011
FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-
Læs mereNOTAT. Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Kultur- og Idrætsafdelingen Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Analysefirmaet Epinion
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereKonsekvenser af fedtafgiften
Økonomisk analyse fra HORESTA december 2011 Konsekvenser af fedtafgiften for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet Den 1. oktober 2011 blev fedtafgiften indført. Den indbefatter, at der skal betales
Læs mereMarkedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017
Markedsanalyse 2. august 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Færre madpakker - men fortsat populært Madpakker har i mange år været det, som
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereGrænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser
Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser
Læs mereFaktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt
Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer
Læs mereJobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereLayout og tryk: Grafisk værksted, april 2007
Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver
Læs mereMarkedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer
Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs mereBaggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi
Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...
Læs mere