Byens Hus i Kokkedal - det kreative samlingssted. Afrapportering af brugerinddragelse på vej mod prioriteter og valg af funktioner og aktiviteter

Transkript

1 Byens Hus i Kokkedal - det kreative samlingssted Afrapportering af brugerinddragelse på vej mod prioriteter og valg af funktioner og aktiviteter

2 Afrapportering af brugerinddragelse, Byens Hus side 2 af Baggrund KUBEN i Horsens Ved budgetforliget i 2012 afsatte Fredensborg Byråd 15,5 mio. DKK til Byens Hus. I forlængelse heraf afholdtes den 11. september 2013 et temamøde mellem Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur- og Turismeudvalget. Mødet havde til formål at afklare forventninger og skabe en fælles forståelse omkring Byens Hus fremtid. På denne baggrund kunne Fredensborg Byråd i december 2013 vedtage et konsensuspapir, der sætter retningen og rammerne for et nyt kulturhus i Kokkedal under titlen Byens Hus Det kreative samlingssted. Med konsensuspapirets vedtagelse blev der sat gang i en bruger- og borgerinddragelsesproces i første halvår af Inddragelsen blev inddelt i to faser med fokus på en helhedsorienteret proces og koordinering med Klimatilpasningsprojektet i Kokkedal. Den første fase omhandlede placeringen af huset. Blandt brugerne var der enighed om at anbefale byrådet, at Byens Hus placeres i forbindelse med Kokkedal Skole ud mod Holmegårdsvej. Den anden fase fokuserede på husets aktiviteter og organisering, og havde bl.a. til hensigt at afklare hvordan huset kan drives i samarbejde med brugerne. Fasen var baseret på dels en åben workshop med lokale beboere, foreninger og institutioner, dels en fokusgruppe, hvor centrale foreninger og organisationer som havde vist interesse for projektet på de forudgående workshops, blev inviteret. Dette dokument sammenfatter arbejdet med at udvik- le, konkretisere og definere rammerne for Byens Hus i samarbejde med kommende brugere og interessenter. Dokumentet opsummerer input og anbefalinger fra brugerne, og udpeger to retninger for den nærmere specificering af huset, der både imødekommer brugerønsker og samtidig kan realiseres inden for budgettet. Dokumentet er udarbejdet af et rådgiverteam bestående af 2+1 Idebureau og Kant Arkitekter i samarbejde med Fredensborg kommune. 1.1 Resume Det er rådgiverteamets faglige vurdering, at de mange brugerønsker til Byens Hus ikke alle kan imødekommes inden for den økonomiske ramme. Derfor foreslår rådgiverteamet to retninger for det videre arbejde med Byens Hus. Den første Aktivitetshuset - fokuserer på en stærk multisal og et hus for organiserede aktiviteter. Den anden retning - Hverdagshuset - fokuserer på gode fællesarealer med café, der kan danne grundlag for et uformelt mødested i Kokkedal. Hver retning rummer en række fordele og ulemper, som skitseres nærmere i kapitel 7. I den videre bearbejdning af Byens Hus, er der behov for at træffe et valg om, hvilken af de to retninger huset skal udvikle sig i.

3 Afrapportering af brugerinddragelse, Byens Hus side 3 af Sammenfatning Kokkedals succeser drukner derfor er det så sindssygt vigtigt at det bliver en succes ( ) Det er den vigtigste ambition med det her hus - Fokusgruppedeltager Brugerinddragelsen omkring Byens Hus har vist et stort engagement og en betydelig opbakning til projektet fra borgere og foreninger særligt inden for det kulturelle område. Som citatet viser, er der et varmt og inderligt ønske om at skabe et hus, der kan bidrage til en positiv udvikling og fortælling om Kokkedal, og som kan udbygge og iscenesætte de mange gode initiativer og projekter, der allerede eksisterer i dag. Processen har fokuseret på, at indhente ønsker til, hvordan de fire definerede funktionsområder kan fyldes ud med aktiviteter, samt afdække hvordan brugerne kan tage del i driften og organiseringen af huset. De forskellige input og brugerønsker er opsummeret i kapitel 4. Dilemma ift. at imødekomme alle ønsker De mange forslag og ønsker til aktiviteter i huset skaber dels et dilemma ift. at realisere Byens Hus inden for den økonomiske ramme, og dels ift. at skabe et hus med en stærk identitet, der kan profilere Kokkedal. Dilemmaerne angår først og fremmest disponeringen mellem en multisal, der opfylder alle brugerønsker omkring teknik og at skabe gode og aktiverende fællesarealer, der kan komme alle til gode. En optimal multisal til teateropførsler med lys, lyd og god akustik vil være ganske dyr at opføre, hvilket medfører et begrænset budget til resten af arealerne i og uden for huset. Samtidig vurderer rådgiverteamet at det er vigtigt at sikre en klar identitet i byggeriet, hvorfor der ikke bør gås på kompromis med enten multisalen eller fællesarealerne. På den baggrund har rådgiverteamet identificeret to mulige retninger ift. den videre udvikling af huset. Den første retning Aktivitetshuset skitserer Byens Hus som et sted for de organiserede aktiviteter, hvor en stærk og funktionel multisal dominerer byggeriet med fokus på teater, musik og skuespil. Den anden retning, kaldet Hverdagshuset, har skruet ned for ambitionerne med multisalen til fordel for gode fællesarealer med café og mødelokaler og et spændende samspil med landskab og skole. Begge retninger kan realiseres og rummer både fordele og ulemper, som beskrives i kapitel 7. Med udgangspunkt i disse retninger er der behov for at træffe valg og prioritere, hvilken vej Byens Hus skal udvikle sig. I den forbindelse anses en sammenblanding af de to retninger som uhensigtsmæssig, da det vil udvande kvaliteterne ved begge retninger og dermed skabe et byggeri uden tilstrækkelig identitet og tiltrækningskraft for brugerne.

4 Afrapportering af brugerinddragelse, Byens Hus side 4 af Den politiske ramme for Byens Hus Udgangspunktet er visionen om Det kreative samlingssted for alle, der skal gøre Byens Hus til det kulturelle centrum for kreativ udfoldelse inden for scenekunst, foredrag, drama, musik og meget mere, der længe har manglet i Kokkedal (...) Dermed vil Byens Hus imødekomme nogle af de elementer i byen, som efterspørges i Fritidsfacilitetsanalysen og som borgere har givet udtryk for - Konsensuspapir om Byens Hus, vedtaget i Fredensborg Byråd, december 2013 I Konsensuspapiret fastslås de overordnede rammer for Byens Hus. Heraf fremgår det, at huset primært skal opfylde tre funktioner, der hver især kan indeholde en række forskellige aktiviteter: Multisal Mødelokaler og mødesteder (Omformuleres herunder til dels mødelokaler, dels fællesarealer og mødesteder) Sammenhæng med omgivelser (udearealer) De fire funktionsområder anses som rummelige og dynamiske størrelser, der kan disponeres forskelligt afhængig af ønsker til arkitektur og aktiviteter i huset. Igennem brugerinddragelsen er ønskerne til aktiviteter blevet kortlagt, med henblik på at skabe fælles fodslag om funktionernes indretning og hierarki i programmeringen, hvilket også illustreres i de to retninger i kapitel 7. Mødelokaler Multisal Udearealer Mødesteder og fællesarealer Referencemodel Figuren illustrerer konsensuspapirets fire funktionsområder i Byens Hus og deres forholdsmæssige vægtning i udformningen af huset.

5 Afrapportering af brugerinddragelse, Byens Hus side 5 af Samlede ønsker fra brugere og borgere Den 9. april 2014 afholdtes en workshop og borgermøde omkring Byens Hus. Udgangspunktet var en afklaring af brugernes ønsker til aktiviteter inden for konsensuspapirets rammer, med efterfølgende diskussion af funktioner og indretning af huset og afslutningsvis en debat om husets drift. Deltagerne var repræsentanter fra en række kulturelle og kreative foreninger, interesserede lokale borgere og repræsentanter fra lokale kommunale tilbud. Bilag B indeholder den fulde deltagerliste. Fokusgruppe: I forlængelse af workshoppen blev der afholdt en fokusgruppe den 24. april 2014, hvor centrale interessenter, som havde vist interesse for projektet på de forudgående workshops, var inviteret til at uddybe og kvalificere de overordnede inputs. Ved fokusgruppen var følgende foreninger repræsenteret: Kokkedal Skole, Musikskolen, Nivå Amatørteaterforening, Ragnarock, Teaterforeningen i Fredensborg Kommune og Kokkedal Cafébibliotek. (Kokkedal På Vej var forhindret i at deltage, men havde fremsendt skriftligt materiale forud for fokusgruppen). Se deltagerliste i Bilag C. I dette kapitel samles alle input fra både workshoppen og fokusgruppen. Neden for gengives først de mange brugerønsker til aktiviteter, dernæst input ift. den funktionelle indretning og afslutningsvist deltagernes forslag og overvejelser omkring organiseringen af Byens Hus. Workshoppens brugerønsker gengives i sort. Fokusgruppens supplerende uddybelser er skrevet med blå.

6 Afrapportering af brugerinddragelse, Byens Hus side 6 af Brugerønsker til aktiviteter fra workshop Deltagerne på workshoppen blev bedt om tilkendegive ønsker til aktiviteter og behov i huset, hvilket skabte det overordnede udgangspunkt for det videre arbejde. Flere af de aktivitetsønsker, der blev præsenteret på workshoppen, var beslægtede, og er derfor skrevet sammen under mere overordnede kategorier. Ved afslutningen af workshoppen blev deltagerne bedt om at notere hvilke tre aktiviteter, de mente var vigtigst at prioritere i Byens Hus. Dermed fik alle aktiviteter tildelt et samlet antal point ud fra prioriteringerne, der efterfølgende er blevet samlet i overensstemmelse med de fire funktionsområder i referencemodellen. 1. Brugerønsker til multisal Skal kunne fungere som teatersal, da der er stort behov for kunne opsætte skuespil og teater i området. Scene i den ene ende, eller mulighed for at bygge en fleksibel scene, der kan etableres i forbindelse med opsætninger. Multisalen skal have god akustik og evt. lydisolering. Mulighed for opdeling i mindre rum, så salen kan benyttes af flere forskellige brugere på samme tid. Salen skal kunne bruges til fester og større selska- ber såsom bryllupper mv. Plads til mindst 200 mennesker (150 siddende). Åbne facaden ud mod udearealer evt. ved at vende en scene både indad og udad. Både scene og stole skal være fleksible - skal kunne tages frem og gemmes væk. God plads til depotrum. 2. Brugerønsker til mødelokaler Kan tænkes som fleksible og kreative værksteder, der også kan bruges til mødelokaler. Der skal tænkes i synergier med skolen der er allerede ler og keramik på skolen, men kan disse lokaler bidrage med noget skolen ikke har i dag? Klassiske mødelokaler med en overheadprojekter eller lignende kan også bruges som minibiograf, hvis de indrettes ordentligt. 3. Brugerønsker til fællesarealer og mødesteder Stort ønske om en cafe. Et anretterkøkken, der kan bruges i forbindelse med selskaber. Alternativt et fuldt køkken, hvor brugerne selv betaler for professionel rengøring osv. Gode fællesarealer, der inviterer til ophold og interaktion. Fællesarealerne skal skabe et sted, man kan komme og være uden at have et formål med det. 4. Brugerønsker til udearealer Skal tænkes som fleksible inde/udearealer, der kan spille sammen og åbne huset op ud til pladsen, så huset bliver en del af pladsen og inviterer indenfor. Der foreslås en åben endevæg fra multihallens sceneende, der dermed kan vende begge veje og skabe mulighed for opførsler over for et udendørs publikum. Delkonklusion: Workshopdeltagernes ønsker til aktiviteter i Byens Hus vidner om et klart ønske om en multisal, der kan imødekomme brugernes behov. Særligt teater og skuespil, musik og dans er efterspurgte blandt interessenterne. Samtidig efterspørges også foredrag og koncertmuligheder, hvilket en multisal ligeledes kan lægge lokaler til. I forhold til mødelokaler, blev ønsket om et værksted fremsat. Det kan i nogen grad tænkes at kunne overlappe hinanden. Under mødesteder og fællesarealer var der et stort ønske om en café. Det skal overvejes nøje hvilken type café, der kan blive plads til, og om et fuldt køkken er hensigtsmæssigt, da det er dyrt og omfangsrigt at etablere og drifte. Brugernes lave prioritering af udearealer skyldes sandsynligvis, at dette fik begrænset opmærksomhed på workshoppen. Multisal Dans 10 Kor 4 Musik 15 Skuespil og teater 18 Foredrag 5 Koncertsted 5 Fester og selskaber for +200 personer 5 I alt 62 Mødelokaler Mødelokaler mv. 8 Kunsthåndværk og udstillinger 6 Mini biograf / Filmklub 5 I alt 19 Mødesteder og fællesarealer Mødesteder 11 Café 11 Bibliotek 6 Køkken og madlavning 8 I alt 36 Udearealer Gode udendørsarealer 9 Oversigt med bruttoliste over samtlige prioriteringer i aktiviteter blandt deltagerne ved workshoppen den 9. april Deltagerne udfyldte alle en top 3 seddel. Øverste prioritet er tildelt 3 point, nummer to er tildelt 2 point og nummer 3 er tildelt 1 point.

7 Afrapportering af brugerinddragelse, Byens Hus side 7 af Fokusgruppens bemærkninger til brugerønsker Ved fokusgruppen blev bruttolisten med brugerønsker til aktiviteter fra workshoppen kvalificeret og prioriteret. Workshoppen satte endvidere fokus på deltagernes input til hvordan funktionsområderne i Byens Hus kan indrettes for at imødekomme aktiviteternes behov. Forslagene fremgår i en bruttoliste nedenfor. Ved fokusgruppen blev denne liste kvalificeret og prioriteret blandt deltagerne. Kapitel 6 skitserer en række af de dilemmaer, der knytter sig til de mange og omfattende ønsker. Fokusgruppedeltagernes prioriteringer og input til multisalen Akustik og mørklægning skal være de mest centrale elementer i salen. Lyd- og lysudstyr, der kan understøtte seriøse opsætninger. Mobil scene. Behov for opdeling samt depot og rekvisitrum. Fokusgruppedeltagernes prioriteringer og input til mødelokalerne Klassiske mødelokaler for foreninger og lignende. Kan udvides til også at omfatte administrationslokaler til eksempelvis Musikskolen, Kokkedal på Vej og andre foreninger e.l. der kan skabe liv og kontinuitet i huset. Fokusgruppedeltagernes prioriteringer og input til fællesarealer og mødesteder: Skal kunne fungere som foyer for teater og opførsler. Caféområdet skal blot omfatte en lille bar og evt. en kaffemaskine. Cafeområde kan slås sammen med Spor F på Kokkedal Skole for derved at spare anlægskroner i selve Byens Hus. Fokusgruppedeltagernes prioriteringer og input til udearealerne: Skal åbne ud mod pladsen gerne i forbindelse med forestillinger og lignende. Der skal være mange mennesker i og omkring huset tænk i aktiverende elementer ude som inde i huset. Skal tænkes som fleksible inde/udearealer, der kan spille sammen og åbne huset op ud til pladsen, så huset bliver en del af pladsen og inviterer indenfor. Delkonklusion: Workshoppen gav indblik i brugernes ønsker, mens fokusgruppedeltagerne fik til opgave at indsnævre dem ud fra deres specifikke erfaringer og interesser. Set ud fra et økonomisk synspunkt vurderer rådgiverteamet, at det ikke er realistisk at imødekomme alle ønsker. Derfor er der behov for valg og prioriteringer ift. den videre bearbejdning af Byens Hus. Læs mere om dette i kapitel 6. Multisal Mødelokaler Udearealer Mødesteder og fællesarealer Referencemodel Brugerønskernes indbyrdes vægtning ift. de fire funktionsområder illustreret i referencemodellen.

8 Afrapportering af brugerinddragelse, Byens Hus side 8 af Brugerønsker vedr. organisering og drift af byens hus Udgangspunktet for driften og organiseringen af Byens Hus er, at skabe en høj grad af ejerskab ved at involvere potentielle brugere, foreninger og beboere så meget som muligt. Derfor er det afgørende med brugerinvolvering og medindflydelse i husets drift, arrangementer, fordelingen af lokaler mv. Workshoppen tog favntag om denne udfordring, ved at bede deltagerne om forslag og input til en egentlig driftsorganisering af huset. Fokusgruppen gav anledning til, at uddybe og spørge ind til den praktiske udmøntning af interessenternes ønsker og afdække, hvad de hver især specifikt kunne bidrage med. Deltagernes input er samlet i nedenstående tematikker. Tekst i sort angiver workshoppens input. Tekst i blå angiver fokusgruppens uddybende kommentarer. Formel organisering (brugerønsker) Huset skal have en bestyrelse, en daglig leder og en række ansvarsposter. Fokusgruppen foreslår følgende repræsentanter i bestyrelsen: Kokkedal Skole, Kokkedal på Vej, Kulturelt Samråd, repræsentant fra Kulturudvalget, repræsentanter fra Fredensborg Kommune og en eller to brugerrepræsentanter. Bestyrelsen skal have ansvar for den overordnede drift og planlægning af huset. Under bestyrelsen kan etableres et forretningsudvalg med ansvar for at allokere lokaler og tidsrammer til foreninger og brugere. Kommunens rolle (brugerønsker) Der efterspørges en involvering fra kommunens side i forhold til drift. Det blev foreslået at afsøge muligheder og potentielle synergier fra eksisterende kommunale initiativer og indsatser i området mhp. at personalet kan arbejde to steder. Der er behov for at tænke i kommunal drift - helst i form af en medarbejder der er fast tilknyttet til Byens Hus. Involvering af alle grupper (brugerønsker) De mange forskellige grupper og foreninger i Kokkedal skal alle bruge huset, og der skal sikres ejerskab på tværs, så det bliver et hus for mange forskellige aktiviteter og mennesker. Brugerne foreslår at give eksempelvis Ungdomsklubben en fast dag om ugen, hvor de kan benytte huset. Adgang for alle til huset (brugerønsker) Differentieret adgangssystem og digital nøgle, så alle kan komme ind via eksempelvis deres sygesikringsbevis og en personlig kode. Da Byens Hus sandsynligvis vil indeholde dyr elektronik mv. foreslås det at etablere en personlig elektronisk adgangsnøgleordning. På den måde kan bestyrelsen for huset bestemme hvem, der har hvilken type adgang til huset. Drift og samspil med skolen (brugerønsker) Den praktiske del af husets drift kan køres sammen med skolen, således at eksempelvis pedellen kan ordne de forefaldne og praktiske opgaver i huset. Kokkedal Skole forventer at kunne bruge og aktivere dele af Byens Hus i dagtimerne, da det kan blive en værdifuld medspiller i at gennemføre den nye folkeskolereform og heldagsskolen. Samtidig kan man ved at etablere kontorlokaler i Byen Hus flytte eksisterende organisationer ind i huset, og derved skabe hverdagsliv og ejerskab. Frivillige kræfter som en del af driften (brugerønsker) Deltagerne var indstillede på, at frivillige kræfter er nødvendige for at huset kan drives og holdes i gang hele døgnet. Men der var bred enighed om at frivillige kræfter ikke kan stå alene der er behov for personale til at sikre daglig drift, kontinuitet, oprydning mv. Fra fokusgruppens side kan det ikke fremhæves nok, at der er behov for at Byens Hus ikke alene drives af brugerne. Udlejning og udlån af lokaler (brugerønsker) Brugerne foreslår at lave elektronisk booking af lokaler, så det kan gøres hjemmefra. Dog skal bestyrelsen eller forretningsudvalget kunne planlægge længere tid ud i fremtiden ad hensyn til større opsætninger. Det foreslås at der i nogen grad indføres brugerbetaling på visse lokaler. Drift af café (brugerønsker) Såfremt der er vilje til at prioritere en café i husets udformning, foreslog brugerne at drive cafeen som socioøkonomisk virksomhed. Delkonklusion: På trods af, at Byens Hus ikke er programmeret endnu, kan der udledes en række anbefalinger og input fra deltagerne omkring organiseringen og driften af huset. Som det vigtigste efterspørger brugerne, at der sættes midler af til drift. Kokkedals diversitet og de forskelligartede brugergrupper i Byens Hus stiller ifølge brugerne krav til en stabil og løbende udvikling af huset, hvilket de mener bedst vil kunne sikres med en ansat på stedet. Der er blandt deltagerne i brugerinddragelsen stor interesse for at engagere sig og skabe ejerskab omkring Byens Hus igennem frivillig organisering af aktiviteter, arrangementer, løbende kurser, undervisning mv. Ud over et oplæg til formel organisering med bestyrelse mv. foreslår brugerne en tæt og integreret kobling med Kokkedal skole, så der kan skabes synergier omkring driften.

9 Afrapportering af brugerinddragelse, Byens Hus side 9 af Dilemma ift. at imødekomme alle ønsker inden for den økonomiske ramme På baggrund af workshoppens og fokusgruppens ønsker og input foreligger nogle dilemmaer, det er nødvendigt at adressere i forbindelse med den videre udvikling af huset. Overordnet dilemma Gennem hele inddragelsen har der været relativt bred enighed om de samlede ønsker, der er præsenteret i afsnit 4. Det er derfor en udfordring at disponere alle aktiviteter i funktionsområderne inden for projektøkonomien. Mange ønsker i smal økonomisk ramme Deltagerne på workshoppen og i fokusgruppen har sammenlagt udtrykt et stort ønske om en multisal til teater, musik og skuespil, hvilket kan være relativt bekosteligt ud fra ønsker til akustik, lyd og lysudstyr. Samtidig skal der etableres funktionelle fællesarealer og mødelokaler, hvor ønsket om en café er helt centralt for deltagerne. Etablering af alle former for køkkenfaciliteter er meget omkostningstungt. Der er således behov for en prioritering mellem en stor multisal til opførelser og skuespil mv. og stærke fællesarealer til uformelle aktiviteter. Behov for klar identitet Rådgiverteamet vurderer at et ligeligt kompromis mellem multisal og fællesarealers indhold og funktioner vil vær et dårligt valg. Det vil umiddelbart medføre en mindre klar identitet for Byens Hus, hvilket kan komme til at afspejle sig i brugerne tilknytning til stedet. Ved at nedskalere ambitionen på begge områder risikerer man en lavere dækningsgrad af begge arealer, hvilket vil medføre et mindsket ejerskab og at huset ikke i tilstrækkelig grad modsvarer områdets forventninger og forhåbninger til Byens Hus. Udvikling af to overordnede retninger 2+1 og Kant Arkitekter har arbejdet ud fra et anlægsbudget på 9,4 mio, og udviklet to scenarier med forskellig rum- og budgetmæssige disponeringer (se baggrund herfor i bilag A). Her er vægten på hhv. at skabe en optimal og stærk multisal eller en funktionsdygtig multisal med rigtig gode fællesarealer. De to scenarier angiver den tekniske disponering af huset. De tager ikke stilling til egentlig placering af Byens Hus eller arkitektoniske valg, da disse skal belyses nærmere i det kommende byggeprogram. 6. To retninger til disponering og indretning af Byens Hus På baggrund af dilemmaet og de mange ønsker til Byens Hus har rådgiverteamet udarbejdet to overslag på disponeringen af huset. Forslagene skal ses som vejledende retninger for husets udvikling, og skal udbygges og kvalificeres i et kommende byggeprogram. Forslagene fremgår på de næste sider.

10 Afrapportering af brugerinddragelse, Byens Hus side 10 af 16 1) Aktivitetshuset - den stærke teater- og multisal for alle foreninger Byens Hus disponeres med fokus på en funktionel og teater-egnet multisal. Der lægges vægt på at skabe et hus, der er baseret på aktiviteter og arrangementer, der kan udspille sig i den store multisal og foreningslokalerne. Dermed bliver huset skræddersyet til organiserede aktiviteter inden for foreningslivet med gode muligheder for at benytte multisal og lokaler som en del af kontinuerlige forløb. Med Aktivitetshuset følger en begrænsning af pladsen til mødelokaler og en prioritering af godt inventar i salen over eksempelvis en café i fællesarealerne. Det foreslås i denne model at koble huset og Kokkedal Skole tæt sammen med henblik på eksempelvis at etablere café og fællesarealer på skolens Spor F. Depot Mødelokaler Fordele: Spændende multisal med mange formål og tilbud. Disponeringen modsvarer brugernes sammenlagte ønsker til disponering fra workshoppen. Giver plads og mulighed for gode teateropsætninger. Multisalen kan bruges til skoleopsætninger og mange forskellige formål i løbet af dagen. Giver Byens Hus en helt klar og stærk identitet som et teater- og kulturhus. Kobling til Spor F kan evt. give anledning til at inkludere andre budgetter i disponeringen af huset. Ulemper: Ingen café. Begrænsede fællesarealer. Få aktiverende elementer grundet høje omkostninger til multisalen. Udearealer kan kobles godt sammen med multisal, men begrænsede muligheder for nytænkning i disponeringen. Mødesteder og fællesarealer Multisal Udearealer Referencemodellen er først og fremmest baseret på multisalen, som er det dominerende element i huset, og sammenlagt optager ca. halvdelen af huset. Multisal Mødelokaler Fællesarealer og mødesteder Udearealer (byggeareal ikke defineret endnu) Depot mv. Samlet m Pris pr. m Pris i alt Beskrivelse - Mørklægning - God akustik - Lydudstyr - Lysudstyr - Ruminddeling - Fleksibel scene fra skole - Forbindelse til udeareal - 2 små mødelokaler - 1 kontor - Standardinventar - Ankomstfoyer / opholdsrum i forbindelse med udeareal og multisal - Byrumsinventar - Plads med opholdsmulighed foran huset - Forbindelse til multisal - Plads til rekvisitter og inventar mv.

11 Afrapportering af brugerinddragelse, Byens Hus side 11 af 16 2) Hverdagshuset - de gode fællesarealer og hyggelige omgivelser Det andet scenarie skitserer et hverdagshus, som baseres på at skabe liv, plads til at mødes og menneskeflow i huset hele dagen. Fokus er på at skabe et hus, der giver plads til ophold for brugere og besøgene ved blandt andet at inkludere en café i fællesarealerne. Multisalen disponeres noget mindre, men kan stadig bruges til opsætninger og teater af betydelig størrelse, dog med begrænset lyd- og lysudstyr. Fællesarealer og udearealer kan tænkes sammen med et udendørs amfiteater, der kan understøtte mindre opsætninger og performance. Huset forbindes med spor F, og kan eksempelvis åbne op til et stort fællesrum ifm. skolen. Facaden kan udnyttes som et aktiverende og eksperimenterende byrumselement til skolebørn og unge. Depot Fordele: Vægt på de uformelle og spontane møder. Indeholder en café. Gode muligheder for at eksperimentere med overgange mellem rum og aktiviteter. Mulighed for at skabe et stærkt og aktiverende udendørsareal med materialer og elementer i det omkringliggende byrum. Kobling til Spor F kan give stærke sammenhænge med skolen og understøtte heldagsskolens ambitioner om en mere varieret skoledag og inddragelsen af lokalområdet i undervisning. Gode muligheder for at indbygge kontorer og administrationslokaler fra eksisterende kommunale initiativer. Disponeringen tager hensyn til brugere og naboer, som ikke har været repræsenteret tilstrækkeligt i inddragelsen. Multisal Mødelokaler Mødesteder og fællesarealer Udearealer Ulemper: Multisalen bliver mindre egnet til store opsætninger af teater, koncerter mv. Disponeringen følger i mindre grad de direkte anvisninger fra deltagere ved workshop og fokusgruppe. Bygningens identitet er mindre markant og klar. Udearealer kan kobles godt sammen med multisal, men begrænsede muligheder for nytænkning i disponeringen. Referencemodellen indikerer en mere ligelig fordeling af husets lokaler og funktionaliteter. Multisal Mødelokaler Fællesarealer og mødesteder Udearealer (byggeareal ikke defineret endnu) Depot mv. Samlet m Pris pr. m Pris i alt Beskrivelse - Mørklægning - Acceptabel akustik til opsætninger - Ruminddeling - Fleksibel scene fra skole - Forbindelse til udeareal - Begrænset lyd og lysudstyr - 3 mødelokaler - 2 kontorer - Standardinventar - wifi og elektronik inkluderet - Lille café til kolde anretninger - Godt inventar - Siddepladser og mulighed for spontane møder/uformelle møder - Ankomstfoyer / opholdsrum i forbindelse med udeareal og multisal - God integration mellem hus og udeareal - Aktiverende facadeleementer - Byrumsinventar - Terrasse - Plads med en lille scene foran huset. - Forbindelse til multisal og foyer - Plads til rekvisitter og inventar mv. - Plads til rekvisitter og inventar mv.

12 Afrapportering af brugerinddragelse, Byens Hus side 12 af Opsamling på inddragelsen og fremadrettede perspektiver for Byens Hus I dette afsnit opsummeres de overordnede input fra brugerinddragelsen og de næste skridt for projektet opridses. Opsamling på inddragelsen Inddragelsen af potentielle brugere, foreninger og interessenter har taget udgangspunkt i et ønske om at aktivere og involvere så mange og så forskellige aktører som muligt. Heri har også ligget et ønske om særligt at inddrage de kulturelle og kreative foreninger i Fredensborg Kommune, da de vurderes at kunne spille en nøglerolle i Byens Hus fremtid. De kulturelle foreninger har været meget aktive og konstruktive igennem hele forløbet. Dermed er kommet en række gode ønsker og forslag frem omkring hvad Byens Hus kan og skal rumme. Rådgiverteamet kunne ved workshoppen og fokusgruppen konstatere, at der var en stor overvægt i de kulturelle og kreative foreningers repræsentation. Samtidig var de lokale beboere og foreninger i Kokkedal underrepræsenterede. De samlede inputs, ønsker og konklusioner i denne opsamling skal ses i dette lys. I udarbejdelsen af de to dispositionsforslag til Byens Hus, har rådgiverteamet taget hensyn til denne bias ved at pege på Aktivitetshuset som en retning, der rammer inddragelsens ønsker til indhold, funktionaliteter mv. Samtidig har vi i indretningen af Hverdagshuset peget på en alternativ model for Byens Hus, der i højere grad inviterer de lokale indenfor, og skaber et rum for nye spontane møder. Rådgiverteamet vurderer det som afgørende for Byens Hus succes at sikre en stærkere inddragelse af lokale beboere og interessenter i det fremadrettede arbejde, og særligt i forbindelse med husets daglige drift på sigt. Vi skal virkelig huske, hvor vi ligger. Det er så vigtigt at sørge for at også ( ) de lokale beboere får et ejerskab til huset - fokusgruppedeltager Fremadrettede perspektiver for Byens Hus Dette dokument lægger op til et politisk valg om retningen for Byens Hus. Dokumentet angiver to retninger for hvordan huset, hvoraf den ene skal implementeres i det kommende byggeprogram. I forbindelse med den videre udvikling er der behov for en tilkendegivelse af, hvilken retning den videre bearbejdning af huset skal tage om det skal udvikle sig mod et Aktivitetshus eller et Hverdagshus. Med udarbejdelsen af denne afrapportering indledes en ny fase for Byens Hus. Dette dokument skal omsættes til et byggeprogram, som udvider den nærmere beskrivelse af huset og sætter den projekteringsmæssige ramme for huset. I tillæg hertil skal foretages et analysearbejde for at afklare, hvordan huset kan koble sig til skolen og skabe grobund for de potentielle bearbejdninger af byggegrunden. Rådgiverteamet anbefaler at nedsætte en følgegruppe for det videre forløb, hvor de lokale beboere og foreninger sidder med. Følgegruppen kan løbende få materiale til kommentering for at sikre en kontinuerlig lokal og foreningsmæssig opbakning til projektet. I den hidtidige inddragelsesproces er der blevet udtrykt interesse for, at deltage i en sådan konstellation.

13 Afrapportering af brugerinddragelse, Byens Hus side 13 af Tendenser inden for moderne kulturhuse Herstedlund community center I de seneste år er blevet opført og udviklet en række spændende og nyskabende kulturhuse i Danmark og i udlandet. Hvor kulturhuse tidligere havde en klart defineret rolle og et konkret formål, er ønsket i dag, at de skal kunne imødekomme mange aktivitetsønsker og behov på tværs af sociale og økonomiske skel blandt de lokale brugere. Derved kan kulturhuset facilitere ikke blot aktiviteter, men også nye møder mellem mennesker og herved styrke den sociale sammenhængskraft. Erfaringen er samtidig at en klar identitet er afgørende for at skabe en emotionel kobling til byggeriet blandt brugere og besøgene. De overordnede tendenser inden for udviklingen er derfor et fokus på multifunktionalitet og aktiverende elementer i alle rum og arealer, samt en målsætning om at skabe et markant og identitetsrigt byggeri, der er let at afkode. Disse tendenser har en række implikationer for opførslen af Byens Hus: Multifunktionalitet Multifunktionalitet er ensbetydende med et ønske om at arealer skal kunne bruges på flere forskellige måder af mange forskellige brugere gerne I alle dagens timer. Det stiller krav til indretningen. Foreningsmødelokalerne kan stå tomme frem til møderne om aftenen, medmindre de imøde- kommer nogle af skolens aktuelle behov, og derved kan bruges som supplerende lokaler i undervisnin- gen. Teaterforeninger vil typisk bruge multisalen om aftenen, hvorfor der i projekteringen skal tænkes i og prioriteres at skabe et læringsmiljø, så skolen og andre foreninger kan drage nytte af stedet i dagstimerne. Aktiverende elementer Det er ikke længere nok at skabe et rum og lade brugerne udfylde det med deres aktiviteter. I dag taler man om at skabe aktiverende rum, der indbyder brugere til at skabe, lege, klatre, grille, optræde eller være sammen på tværs. Eksempler på aktiverende elementer kan være at lave en klatrevæg ud af den døde facade, at lave bølger i gulvet så børn kan lege på det eller at indrette et bibliotek som en dagligstue med legehjørne og hjemlige møbler mv. I projekteringen af Byens Hus kan der med fordel tænkes i at skabe et hus, der indbyder til mange forskellige aktiviteter på tværs, og hvor brugerne kan være med til at skabe dem løbende. Klar identitet En klar identitet er afgørende for at skabe en emotionel kobling mellem brugere, besøgene og kulturhus. Det handler om at træffe konsistente indholdsmæssige og arkitektoniske valg, der skaber en klar definition af husets muligheds- og aktivitetsrum. Mange kulturhusbyggerier forsøger at adressere alle målgrupper, og risikerer derved ikke at fange nogen ordentligt. I et byggeri af Byens Hus omfang er det særligt afgørende at prioritere hvilke formål, huset skal dække og forsøge at skabe en historie, identitet og fortælling omkring det. Selvom et hus har en skarp identitet, betyder det ikke at det kun er for nogen. Det betyder tværtimod, at det kan skabe en fælles forståelse og referenceramme blandt mange forskellige brugere, og at de alle er enige om hvad huset står for.

14 Afrapportering af brugerinddragelse, Byens Hus side 14 af 16 Bilag A: Estimerede økonomiske rammer for byens hus Der er i Byrådet vedtaget en økonomisk ramme på 15,5 mio. Rådgiverteamet har på denne baggrund udregnet et realistisk byggeomkostningsscenarie baseret på gældende markedsvilkår og erfaring med lignende Priserne giver en indikation på Byens Hus størrelse med udgangspunkt i de afsatte midler. Såfremt beløbet udvides gennem støtte fra eksterne parter vil størrelse og inventar kunne øges og forbedres. Udregninger på kvadratmeter pris ud fra forskellige standard funktionsscenarier: Kalkulation af byggeomkostninger på fiktivt projekt - Budget 15,5 mio. - Omkostninger ca. 33 % (rådgiver, byggemodning, m.v.) 5,1 mio. - Anlægssum, bygning 10,4 mio. Byggeri og landskabsprojekt 10,4 mio. - Landskabsprojekt 0,6 mio. - Inventar 0,4 mio. - Byggeri 9,4 mio. Sandsynlig pris inkl. 15 % ufo ,- pr m2 580 m2 9,4 mio. Afgivelse 130 % ,- pr m2 440 m2 9,4 mio. Afgivelse 90 % ,- pr m2 640 m2 9,4 mio.

15 Afrapportering af brugerinddragelse, Byens Hus side 15 af 16 Bilag B: Deltagerliste ved workshop den 9. april 2014 Forening Navn Kulturelle foreninger Kokkdal Ungdoms- og Kulturforening Süleyman Sahan Ragnarock Sandra Grenaae Kokkedal Kor Ann Thostrup Nivå Big Band Morten Petersen Nivå Big Band Jørgen Friese Nivå Amatør Teater Tove von Jessen Nivå Amatør Teater XX Teaterforeningen i Fredensborg Kommune Vibeke Poulsen Kulturelt Samråd Ebba Anker Almene Boligselskaber Byengen, AB Hørsholm-Kokkedal Hanne Jensen Byengen-Nordengen Frits Hansen Grundejerforeninger Fasanvænget Steen Kledal Byengen-Nordengen Frits Hansen Grundejerforeninger Fasanvænget Steen Kledal Brønsholmgaard Nicole Schoer Brugere af Egedalshallen LOF Øresund Vagn Koch Jensen FOF Tajanna Nielsen Brugere af Kokkedal Skole Nivå gymnastikforening Anders Thorup Prendergast Kommunale institutioner og bestyrelser Sundhedsplejen Maria Due Sundhedsplejen Anne-Mette Taagaard Kulturinstitution Fredensborg - Bibliotek og Musikskole Lise Kann Fredensborg Musikskole Carsten Østerskov Kokkedal Skole Niklas Winstén, afdelingsleder Almene boligselskaber Holger Høgsfort, Egehaven Ellionor Olufsen, Byengen Gitte Bakkelev, Egedalsvænge Administrationen Kristoffer Kaack Ejvind Mortensen Peter Sommerfeld Martin Ullerup Marie Louise Wittenkamp Eva Hansen Camilla Grubbe Karoline Grum-Schwensen Deltagere i alt 34

16 Afrapportering af brugerinddragelse, Byens Hus side 16 af 16 Bilag C: Deltagerliste for fokusgruppe den 24. april 2014 Forening Kokkedal Skole Nivå Amatør Teater Ragnarock Teaterforeningen i Fredensborg Kommune Kokkedal På Vej Kokkedal Cafébibliotek Musikskolen Deltager (navn) Helle Jensen Tove von Jessen Sandra Genaae Vibeke Poulsen Michael Hedegaard Hanne Ahrenkiel Carsten Østerskov